Hver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse

Relaterede dokumenter
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Over 200 folkeskoler er lukket de seneste 11 år

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Krise: flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Faglærte læser også videre

Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Tusindvis af elever bremses af de nye optagelseskrav

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn

unge er hverken i job eller i uddannelse

Kvinder halter bagefter på løn

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Flere lærere uden uddannelse

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Besparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand

Danmark bruger færre penge på uddannelse

Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Flere unge bryder den sociale arv

Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer

Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Krisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer

Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Under hver anden kommune har en videregående uddannelse

børn ramt af skolelukninger

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Elever i grundskolen, 2015/16

Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018

Antallet af faglærte falder i Danmark

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser

Mange unge med handicap får ikke en ungdomsuddannelse

Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Milliongevinster af skolepraktik

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

I mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Skolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Virksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

3 ud af 4, der skæres i børnechecken, er etniske danskere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

Teknik og sundhed hitter blandt ikkevestlige indvandrere

nordjyder har mistet jobbet under krisen

Kontanthjælpsloftet sender familier under grænsen for gældsinddrivelse

Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser

Danmark er et af de lande, hvor flest går på privatskole

Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Folkeskolen taber terræn i hele landet

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Transkript:

Hver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse 84 pct. af eleverne i 9. klasse fik mindst karakteren 2 i dansk og matematik ved afgangsprøven. Dermed var der hele 16 pct., der ikke opnåede et 2-tal i både dansk og matematik, eller som undlod at gå op til alle prøver. Det at få et 2-tal i dansk og matematik er en af de vigtigste faktorer for at få en ungdomsuddannelse. Det vil være en ressourcemæssig katastrofe, hvis det ender med, at tusindvis af unge, der i dag forlader folkeskolen, skal gå gennem livet som ufaglærte. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl og stud.polit Rasmus Salmon 23. maj 2018 Analysens hovedkonklusioner 83,5 pct. af eleverne fra 9. klasse gik op til prøverne og fik mindst karakteren 2 i fagene dansk og matematik. Der var 5,3 pct., der gik op, men fik under 2, og 11,2 pct. som ikke gik op til alle prøverne. 43,6 pct. af indvandrere fra ikke- fik mindst karakteren 2. Knap 45 pct. gik ikke til alle prøverne, og ca. 11 pct. fik under 2. Af drengene var der næsten 12 pct. af de danske drenge, der ikke gik op til alle prøverne. Blandt indvandrerdrengene af vestlig herkomst var det 23,5 pct. og 48,3 pct. af indvandrerdrengene fra ikke-. Af pigerne var der 8,8 pct. af de danske piger, der ikke gik op til alle prøverne. Af indvandrerpigerne af vestlig herkomst var det 21,2 pct. og 40,5 pct. af indvandrerpigerne fra ikke-. Generelt ligner tallene for efterkommerne mere andelene for de unge med dansk herkomst. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77 20 Mobil 26 20 40 36 md@ae.dk Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Tlf. 33 55 77 16 Mobil 28 68 34 60 ss@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

Hver 6. elev opnår ikke 2 i dansk og matematik Analysen dækker elever, der i gang med 9. klasse i 2016, og som havde bopæl i Danmark 1. januar 2017. For alle elever har vi undersøgt deres resultater ved afgangsprøverne i 9. klasse for skoleåret 2016/2017 i fagene dansk og matematik. Vi har set på de bundne prøver i dansk og matematik, og vi har undersøgt, om man har opnået mindst 2 i såvel dansk som matematik. I de bundne prøver i dansk og matematik er der forskellige discipliner. Hvis eleverne ikke har afgangsprøver i alle disciplinerne i begge fag, så er de i kategorien Ikke gået til alle prøver. At mangle prøver dækker således både over manglende prøver i enten dansk, matematik eller begge 1. Tabel 1 viser fordelingen af resultaterne fra prøverne i dansk og matematik samlet. Her fremgår det, at 83,5 pct. gik op til prøverne og fik mindst karakteren 2. Samtidig var der 5,3 pct., der gik op, men fik under 2. Endelig var der 11,2 pct., som ikke gik op til alle prøverne. Undervisningsministeriet lavede i foråret 2017 en lignende analyse, og det skal bemærkes, at der kan være flere årsager til, at eleverne mangler prøver. Ministeriet skriver i deres analyse, at årsagen for de fleste er ukendt, men der er nogen, der ikke er mødt op eller har været syge. De skønner, at hovedparten af de elever, der ikke har en årsag, kommer fra prøvefri skoler, skoler med elever, der ikke går til prøve (fx specialskoler eller behandlingstilbud), eller skoler som ikke har haft indberettet karakterer. Derfor kan der være nogen elever, der godt ville kunne opnå mindst 2, men som ikke gør det, fordi de mangler indberettede prøver. Tabel 1. Fordelingen af resultater fra de bundne prøver i dansk og matematik Antal Pct. Har fået mindst 2 56.840 83,5 Har fået under 2 3.610 5,3 Ikke gået til alle prøver 7.660 11,2 I alt 68.110 100 I tabel 2 er resultaterne fordelt på køn. For drengene var der 12,7 pct., der ikke gik op til alle prøver. For pigerne var det lidt under 10 pct. Tabel 2. Fordelingen af resultater fordelt på køn Drenge Piger Antal Pct. Antal Pct. Har fået mindst 2 28.650 82,2 28.190 84,8 Har fået under 2 1.770 5,1 1.840 5,5 Ikke gået til alle prøver 4.440 12,7 3.230 9,7 I alt 34.860 100 33.260 100 1 Metoden i denne analyse er beskrevet i boks 1. Den læner sig op af metoden i analysen Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik fra UVM, juni 2017. 2

Mange indvandrere går ikke til prøverne Tabel 3 viser fordelingen af resultaterne fordelt efter herkomst. Her ses det, at 43,6 pct. af indvandrere fra ikke- fik mindst karakteren 2. 44,8 pct. gik ikke til alle prøverne og 11,2 pct., fik under 2. For indvandrere fra er der også en større andel, der ikke går op til alle prøver. Her er det knap 25 pct. Det fremgår ligeledes af tabel 3. Det er værd at bemærke, at indvandrere og efterkommere antalsmæssigt i alt udgør henholdsvis 3,6 pct. og 8,4 pct. af årgangen. Herunder at vestlige indvandrere blot udgør 1 procent af årgangen. Tabel 3. Resultater for fordelt på herkomst i procent Har fået mindst 2 85,0 68,2 43,6 86,5 76,5 Har fået under 2 4,6 9,1 11,7 2,7 11,4 Ikke gået til alle prøver 10,1 24,2 44,8 10,8 12,1 Tabel 4 fordeler drengenes resultater efter herkomst. Her ses det, at 11,5 pct. af de danske drenge ikke gik op til alle prøverne. Tilsvarende er det 23,5 pct. af drengene som er vestlige indvandrere og 48,3 pct. af drengene som er indvandrere. For efterkommerne ligner andelene mere de danske andele, men dog lidt højere. Her er det mellem 13-16 pct. for efterkommere af vestlige og. Det fremgår af tabel 4. Tabel 4. Drengenes resultater fordelt på herkomst i procent Har fået mindst 2 84,2 64,7 39,3 78,9 76,1 Har fået under 2 4,4 8,8 11,2 0* 10,3 Ikke gået til alle prøver 11,5 23,5 48,3 15,8 13,6 Anm.: Der er regnet på afrundede tal. 0* er under diskretionshensyn. Se boks 1. Tabel 5 fordeler pigernes resultater efter herkomst. Her ses det, at 8,8 pct. af de danske piger ikke gik op til alle prøverne. Tilsvarende var det 21,2 pct. af pigerne, som er vestlige indvandrere, og 40,5 pct. af pigerne som er indvandrere. For efterkommerne er andelene lidt over og lidt under tallene for pigerne med dansk herkomst. 5,6 pct. af efterkommere fra går ikke op til alle prøverne, hvor det for ikke- er 10,6 pct. 3

Tabel 5. Pigernes resultater fordelt på køn og herkomst i procent Har fået mindst 2 86,5 69,7 48,6 94,4 76,9 Har fået under 2 4,8 6,1 12,2 0* 12,5 Ikke gået til alle prøver 8,8 21,2 40,5 5,6 10,6 Anm.: Der er regnet på afrundede tal. 0* er under diskretionshensyn. Se boks 1. I bilaget er der resultater fordelt på herkomst og køn i antal. Stort ressourcetab, hvis tusindvis af unge ikke kommer videre end grundskolen Danmark står i de kommende år overfor et stigende behov for kvalificeret arbejdskraft. Derfor er det bekymrende, at hver 6. elev i 9. klasse ikke får mindst 2 ved afgangsprøverne i dansk og matematik. Det at få et 2-tal i dansk og matematik er en af de vigtigste faktorer for at få en ungdomsuddannelse. Uanset om man skal være elektriker, frisør eller tandlæge, så kræver det, at man kan læse, skrive og regne kort sagt; at man er lykkedes i folkeskolen til at kunne klare afgangsprøverne. Det er folkeskolens vigtigste opgave at klæde de unge på til livet, og dermed også til at få en uddannelse. Det er allerede svært at klare sige uden en uddannelse, og det bliver kun sværere i fremtiden. Mange tusinde ufaglærte job er forsvundet under krisen og kommer ikke igen. Derimod efterspørger arbejdsgiverne flere med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det at så mange ikke kommer videre fra 9. klasse med det, der svarer til at have bestået dansk og matematik, vidner om, at vi i højere grad skal sikre, at alle unge få alle med. Selvom nogle unge får det løft, de har brug for i 10. klasse eller på andre uddannelser, så vidner tallene i denne analyse om, at mange tusinde unge er i fare for at blive tabt på gulvet. Og det vil være en ressourcemæssig katastrofe, hvis tusindvis af unge skal gå gennem livet som ufaglærte. Boks 1. Metode Analysen omfatter igangværende elever på 9. klassetrin (U29) pr. 1. oktober 2016, der havde bopæl i Danmark 1. januar 2017 (KOTRE2016). Alle eleverne er samkørt med registeret for afgangskarakterer i 2017 (UDFK2017). Vi ser i analysen på deres afgangsprøver i 9. klasse for skoleåret 2016/2017 i fagene dansk og matematik i de bundne prøver, dvs. vi ser bort fra en eventuel karakter i mundtlig matematik. I dansk er der fire prøver (læsning, retstavning, skriftlig fremstilling, og mundtlig) og i matematik er der to (med hjælpemidler og uden hjælpemidler). Hvis eleverne ikke har været op til alle bundne prøver, så er de i kategorien Ikke gået til alle prøver. At mangle en prøve dækker således både over manglende prøver i enten dansk, matematik eller begge. Der kan mangle alle prøver i et fag eller bare én. Gennemsnittet for fagene i hhv. dansk og matematik er beregnet hvis alle prøver var til stede og så er der set på om man har fået mindst 2 i begge fag. Alle tabeller er afrundet til nærmeste 10 er, og procenter er regnet på baggrund af de afrundede tal. 4

Bilag Bilagstabel 1. Resultater for fordelt på herkomst i antal Har fået mindst 2 51.250 450 710 320 4.100 Har fået under 2 2.750 60 190 10 610 Ikke gået til alle prøver 6.090 160 730 40 650 I alt 60.090 660 1.630 370 5.360 Bilagstabel 2. Resultater fordelt på køn og herkomst for drenge i antal Har fået mindst 2 25.850 220 350 150 2.070 Har fået under 2 1.350 30 100 Under 10 280 Ikke gået til alle prøver 3.520 80 430 30 370 I alt 30.710 340 890 190 2.720 Bilagstabel 3. Resultater fordelt på køn og herkomst for piger i antal Har fået mindst 2 25.400 230 360 170 2.030 Har fået under 2 1.400 20 90 Under 10 330 Ikke gået til alle prøver 2.570 70 300 10 280 I alt 29.370 330 740 180 2.640 5