17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!



Relaterede dokumenter
Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Nyt om foder. Overblik Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Fodermøde Program

Nyt om foder. Lovgivning. Ny lovgivning. 1. Deklaration. Ny lovgivning om foder Foderkontrakt Fytase Silorengøring

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

Dansk produceret protein Plantekongres Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Grisenes foretrukne rapskage. Chefforsker Hanne Maribo

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin

ALTERNATIVE FODERMIDLER. Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted

Værdi af frie aminosyrer

Viden, værdi og samspil

Billigere, men ikke ringere foder

DLG's fodersortiment til søer

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Fodring af smågrise og slagtesvin

Nyt om foder & oplæg til paneldebat

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

Aktuelt nyt om foder

Fodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK

Fodermøde Svin SI Center. Onsdag d. 6. juni 2012 V/ Christina Fensholt-Hansen, ATR Landhandel

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/ I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

Solsikke og rapsprodukter til slagtesvin og søer. Svinerådgiver Peter Mark Nielsen LandboMidtØst Chefkonsulent Erik Dam Jensen HEDEGAARD agro

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Fodermøde Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

Stil skarpt på poltene

Antal blandinger til fremtidens sohold

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

Det lugter lidt af gris

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage BUDGETKALKULER 2010 og 2011

42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt?

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

FODERBLANDINGER SVIN

Soens produktion af råmælk og mælk

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

OPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN

5. SLAGTESVINEFODRING

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

Fosfor, fytase og harmoniareal. Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

FODER - DECEMBER 2018

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN. Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion.

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019

Komplet startfoderprogram til grise

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

Fravænning uden medicinsk zink

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Optimal fodring af soen før og efter faring

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Effektivitsrapport for avlsdyr

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Foder - alternative råvarer og anbefalinger. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

Nyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER

Alternativer til Zink oxid

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

Transkript:

Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer Dagsorden. Alternativer Råvarer Hans Ole Jessen DLG SAF 2 De økonomiske nøgletal Hvad skal vi være opmærksom på De forskellige korn substitutter De forskellige protein substitutter DLG s temaer og deraf blandings sammensætninger på smågrise søer og slagtesvin Økonomisk konsekvens beregning!! DC-notering 10,2 kr./kg u. efterb. Smågrise Slagtesvin Søer Noteringselastisk Foderudnyttelse (±0,1 FEsv/kg) Nej 5,3 14,0 - Kødprocent (±1 pct. point) Nej - 8 - Foderpris (±0,1 kr. pr. FE) Nej 4,4 22,0 147 Daglig tilvækst (±100 g/dag)* Ja 54 (45) 0-9,1 (0-6,9) - Døde/kasserede (±1 pct. point) Ja 2,9 (2,7) 6,3 (6,0) - Fravænnede grise pr. årsso (±1 gris) Ja - - 215 (201) Levendefødte pr. kuld (±1 gris) Ja - - 410 (382) Spildfoderdage (±1 dag pr. kuld) Ja - - 13 (11,5) Fravænningsvægt (±1 kg) Ja - - 289 (266) Døde i diegivningsperioden (±5 pct. point) Ja - - 343 (320) (tal basis 9,7 kr. pr. kg) *Kg regulering ifølge den beregnede notering De forskellige kornarter - Næringsværdier BESTMIX - Udskriv næringsværdier - /03/11 - DLG MAJS RUG HVEDE TAPIOCAMEL MILO ----------------------------------------------------------------------------------- 10 FESVNY FEsv 115.750 99.431 117.080 123.450 114.390 17 Stf Råpr 91.994 2.860 66.400 63.000 66.220 20 Protein % 10.700 2.200 8.300 7.500 8.600 21 FedtStol % 1.900 0.800 3.500 5.000 2.400 25 Træstof % 2.700 5.000 3.200 1.900 2.400 62 Lysin g/kg 3.320 0.840 1.830 2.180 3.460 235 StFLys 2.624 0.109 1.315 1.644 2.582 236 StFMet 1.472 0.039 1.220 1.389 1.171 237 StFCys 2.254 0.033 1.221 1.400 1.625 238 STFmetcy 3.726 0.073 2.441 2.789 2.796 239 StFtre 2.567 0.095 2.075 2.101 1.993 366 FP 100 % g/kg 1.456 0.000 0.720 1.026 1.250 368 FP 200 % g/kg 1.508 0.000 0.900 1.215 1.675 3 4 Værdi af kornsubstituter Hvad med Rug? Majs -1,6 - +7,2 kr. pr. 100 kg i forhold til hvede Højenergiblandinger > lavenergiblanding Milokorn 4,3 - +2,4 kr. pr. 100 kg i forhold til hvede Højenergiblandinger > lavenergiblanding Tapioka 54,8 - -13,9 kr. pr. 100 kg i forhold til hvede Lavenergiblanding > højenergiblanding Rug har en skyggepris på 3,4 kr./100 kg i forhold til hvede Prisforskellen i dag 10-15 kr./100 kg i forhold til hvede Slagtesvinefoder 0 pct. 10 pct. 20 pct. 30 pct. 40 pct. -10 kr. ift. hvede 0-0,7-1,3-1,9-2,5-15 kr. ift. hvede 0-1,2-2,3-3,5-4,5 Hvad skal der være for det anbefales? Mængder?? 30.000-50.000 tons foderrug ca. 1 pct. Af kornforbruget Rug kan fint indgå i svinefoder med op til 20 pct. 5 6 1

Konklusion Alternative proteinkilder i svinefoder Mulighederne for import af alternative stivelseskilder er pt. begrænsede Der skal være en væsentlig prisforskel før det bliver relevant: Risiko ved import fra køb til fysisk vare er tilgængelig ca. 3 mdr. Varierende EU-afgifter Landbruget skal opnå en økonomisk fordel Min. Import vil være 30.000 tons Importafgift kan ændres fra dag til dag Producenten vil forvente en prisreduktion ved anvendelse af alternativer Import ikke relevant på nuværende prisniveau Kornbærme opkoncentreret korn protein ringere aminosyresammensætning end raps og solsikke Rapsskrå og/eller solsikkeskrå skal overvejes som alternativ protein kilde op til 12 pct. Solsikkeskrå er pt billigere end rapsskrå/kage 7 8 Specielt raps og solsikkeskrå får skyld for meget Kvaliteten variere ikke så meget som den har gjort Færre store professionelle udbydere specielt på skrå Kager er typisk produceret på mindre og knap så tekniske anlæg Pt. Stor prisforskel mellem kager og skrå Stoffer der analyseres for: Glucosinolater (total 11 stofgrupper) Max. 2 µmol i fuldfoder Gennemsnit af 15 tilfældig fuldfoderprøver apr-maj (0,5 ± 0,3) Begge varer kan have et indhold af skadelige stoffer, men egne analyser bekræfter at vi ligger langt under de niveauer hvor grisene vil reagere. Der er ubesvarede spørgsmål omkring sundhedsniveau og vekselvirkningen imellem proteinkilderne. Proteinkilder - Næringsværdier BESTMIX - Udskriv næringsværdier - /03/11 - DLG SOYASKRÅ RAPSSKRÅ SOLSIKKESKRÅ SVESNSK DOBB. LAV AFSK.HP KORNBÆRME AFSKALLET ---------------------------------------------------------------------- 10 FESVNY FEsv 95.666 74.837 67.230 91.960 17 Stf Råpr 411.840 262.200 306.600 252.560 20 Protein % 46.800 34.500 36.500 30.800 21 FedtStol % 2.300 4.600 2.600 6.800 25 Træstof % 4.100 12.100 18.000 7.100 62 Lysin g/kg 29.340 18.980 12.740 6.710 235 StFLys 25.822 14.565 10.272 5.506 236 StFMet 5.839 5.978 7.150 4.117 237 StFCys 5.912 7.014 5.574 4.950 238 STFmetcy 11.751 12.992 12.724 9.067 239 StFtre.219 11.537 11.087 7.956 366 FP 100 % g/kg 3.528 4.725 2.900 3.990 368 FP 200 % g/kg 3.969 5.565 3.500 4.550 9 10 Proteinkilder Næringsværdier i % SOYASKRÅ RAPSSKRÅ SOLSIKKESKRÅ KORNBÆRME Lysin i % af Råprot 6,3 5,5 3,5 2,2 Metionin i % af Råprot 1,4 2,0 2,2 1,6 Treonin i % af Råprot 4,1 4,4 3,7 3,1 Tryptofan i % af Råprot 1,4 1,3 1,2 0,7 Opsummering protein 10 pct. Rapsskrå eller 10 pct. solsikkeskrå giver pt. Ca. 6,5 kr. pr. slagtesvin Dvs. ca. værdien af 1 pct. Døde eller ca. +0,05 Fesv pr. kg tilvækst Anbefaling fortsat brug af solsikke og rapsskrå i slagtesvinefoder og sofoder Bærme er en proteinkilde som skal sidestilles med raps og sol Optimeringsmæssigt ca. 10 kr. mindre værd Toksiner og for hård varmebehandling kan give svingende kvalitet 10 pct. Rapsskrå i smågrisefoder 2-3 kr. pr. 100 kg. Anbefales ikke. Solsikkeskrå pt. 2-3 kr. ved 3 pct. Rapsskrå bedre end sit rygte 11 12 2

DLG svinefoder 2010-2011 4 forskellige produktlinier Smågrisesortiment 2011-2012 Basis Billige blandinger Årstidens råvarer Åbne råvaregrænser Classic Traditionel råvaresammensætning Traditionel næringsstofsammensætning VSP anbefalinger Konsulentblandinger Profil Snævre råvaregrænser Vitaminisering, aminosyrer og additiver Foder der skaber grundlag for topresultater Value nyhederne! Snævre råvaregrænser Fedtkilder, aminosyrer og vitaminisering DLG-branding DLG anbefaler Den allernyeste viden implementeret Skaber grundlag for at opnå topresultater 13 14 DLG foder sænker antibiotikaforbrug samtidigt med at muligheden for produktiviteten forbedres Sofoder 2011-2012 Sænker proteinindhold i alle blandinger Sænker sojaskråindhold i alle blandinger Overholder samtidigt norm for ford. protein eller alle 11 essentielle aminosyrer - det koster! Bruger syre med god effekt Bruger probiotika Fortsat blandinger med kokosolie 15 Temaer i sofoder sortimentet 2011-2012: 2012: Slagtesvinefoder 2011 Holdbarhed, sundhed og lavere dødelighed Poltefoder Struktur formalet korn Fibre fra Lucernepiller og havre Høj D-vitamin og super vitaminisering Organiske mikromineraler (Vit-Omic) Produktivitet, høj fødselsvægt, mælkeydelse Høj fiberindhold Kokosolie Toyocerin 17 18 3

Temaer i slagtesvin 2011-2012 Slagtesvinefoder 2011/12 Overvejelser på billigere korn og protein råvarer Værdi i optimeringer Raps eller Bærme Struktur og fiber Energiindhold Lavere proteinindhold Ikke de store ændringer på blandingssetup Stadig være plads til pludseligt opståede blandinger Struktur blandinger til problemløsning Grisen er ekstrem følsom over for sundhedsstatus En pcv2 vaccineret gris kan pludseligt tåle alternative blandinger igen. Kunsten er at finde det bedste foder billigst muligt 19 20 Deklaration af foderblandinger 2011/2012 Vi vil i det nye sortiment fortsat deklarere alle blandinger med pct. Angivelse ( åben deklaration ) Ved fælles hjælp finder vi de rigtige løsninger Argumenter for: Signalere åbenhed Bør give en præference hos Jer Kunden ved hvad han får Argumenter imod: Let for konkurrenter at kopiere Blandingerne vil være marginalt dyrere at sammensætte Tak for opmærksomheden Fesv og I-faktor fremgår af leveringssedlerne Besparelsen i åbne kontra lukkede blandinger ligger mellem 1,50 til 5,50 kr. pr. 100 kg i optimeringen. 21 22 23 Fordøjeligheden af fedt afhængigt af fedttype Cera et al. 89 Fedt fordøjelighed, % 95 90 85 80 75 70 65 81,7 76,5 75,4 89,7 Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uger efter fravænning 89,3 86,6 Fedtfordøjeligheden efter fravænning steg uge for uge for alle 3 fedtsyrekilder Kokos har i hele perioden den højeste fordøjelighed Især hos de mindste grise opnås betydeligt højere fedtfordøjelighed ved brug af kokosolie Svine fedt Majs olie Kokos olie 24 Hvilken fedttype er bedst til smågrise? Daglig tilvækst 470 460 450 440 430 420 410 400 390 380 370 Svinefedt Rapsolie Palmeolie PFAD Palmeolie + PFAD Med.179 vsp Kokosolie 4

Fedttypers effekt på råmælken Dag 108 fravænning Energi i råmælk, MJ 24 22 20 18 14 12 10 Animalsk fedt HMB Kokosolie Solsikkeolie Fiskeolie Peter K. Theil, Foulum, 2010 25 5