Innovationskultur og borgerperspektiver i KK/TMF KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig by med byrum, der inviterer til et mangfoldigt og unikt byliv. Vi vil være en metropol for mennesker. Teknik- og miljøforvaltningen står midt i en spændende transitionsproces, der knytter an til en generel tendens i København. Der er store ambitioner i spil for byen, hvor byliv, livskvalitet og vækst tænkes sammen i bla. Københavnerfortællingen og metropol for mennesker. København skal have verdens bedste storbymiljø og være verdens bedste by at leve i, der skal afbureaukratiseres, dereguleres og digitaliseres for at understøtte videns og innovationsbaseret økonomisk vækst i byen og udviklingsprocesser fra nej-kommune til ja-kommune eller fra myndighedsforvalning til serviceforvaltning. Der er både fokus på byens udvikling som helhed og på at forandringsprocesser internt i kommunen kan bidrage til at skabe bedre vilkår for borgere og virksomheder i København. Ambitionerne for københavn og københavnerne støder dog på barrierer når de skal implementeres i forvaltningens daglige arbejde. Der eksisterer en række modsætningsforhold mellem ambitionerne for byen og den stabile driftspraksis, der hersker i forvaltningen og spørgsmålet er hvordan man kan beholde de gode praksisser og den stabile drift, samtidig med at man udforsker nye tilgange til sagsbehandling og rum for anvendelser af byen. Innovationskultur Man har den her reaktive adfærd hvor man siger, vi sider og forsøger at håndtere sager og når vi har overskud så forsøger vi da at gøre noget nyt eller når chefen siger at vi skal, så forsøger vi også at gøre noget nyt, men det er bare så meget nemmere og man er så meget mere tilbøjelig til at falde tilbage på at skynde sig at få sager over disken. Det er en hård udfordring af den individuelle faglighed at skulle erkende at man ikke gør sit arbejde så godt som det kunne gøres men det er også udgangspunktet for overhovedet at kunne arbejde med innovation. Arbejdet i TMF er præget af stærk faglighed, men også generelt af et meget teknokratisk perspektiv på den mulige udvikling af København, hvilket let fører til en systematisk udelukkelse af alternativer. Dog har mange nyere initiativer fokus på aktivt at inddrage inputs fra borgere og andre interessenter, samt at ændre sagsbehandlingspraksisser for bedre at kunne imødekomme brugernes ønsker. Tilsyneladende er der dog stor forskel på hvordan de enkelte centre og områder forholder sig til både udviklingsarbejde og sagsbehandling. Et centralt spørgsmål er hvordan man kan skabe sammenhæng mellem den (hverdags) ekspertviden borgerne ligger inde med fra deres liv ude i byen og den (faktekniske)
ekspertviden, der eksisterer i forvaltningen. Borgerinddragelse Det er ligesom at have en teenager. Nogen gange ved forældrene bare bedst Livet i en by og hvordan det skal organiseres er ikke en objektiv sandhed. Det handler om hvordan vi vil leve sammen og mennesker skal være med til at sætte de regler de lever efter, hvis man skal have en forhåbning om at de følges. Dertil kommer at borgerne ligger inde med store mængder af hverdagsviden, som kan bruges til at udvikle byen, skabe vækst, udvikle idéer, forbedre kommunens services. Borgerinddragelse er et konfliktfyldt fænomen i TMF. For nogen er borgerne værdifulde samarbejdspartnere, der bidrager til at udvikle byen, men ofte anses de som problematiske. Mange oplever at det er vanskeligt at få borgerne til at tænke ud over deres egen lille andedam og at borgerinddragelsesprocesser oftere bliver sure forpligtigelser end ny inspiration til arbejdet. Der er en udbredt opfattelse af at man ikke får fat i de rigtige borgere. En typisk opfattelse er at de borgere man får ind er de samme mennesker, der altid kommer og at de ofte repræsenterer de samme synspunkter eller sager. det er de samme der møder op gentages ofte som et problem ligesom hvordan inddrager vi andre end middelklassen er en ofte stillet spørgsmål. De centrale problemer ift. borgerinddragelse synes at være at man har vanskeligheder med at skabe konstruktive processer, hvor borgerne kommer og bidrager og at det for mange er vanskeligt at strukturere og anvende den feed-back eller de idéer, der kommer fra borgerne. Fra information til deltagelse Jeg har haft en chef, der sagde vi skal høre borgerne, men vi behøver ikke at lytte til dem Der sker meget i København, men processerne er oftest drevet af enkelte ildsjæle i eller udenfor forvaltningen, der har modet og viljen til at tænke udenfor boksen. Mange steder i forvaltningen eksisterer en afventende og tilbagelænet holdning ift. borgernes engagement i byen, hvor borgerne på den anden side i høj grad synes at være fremmedgjorte fra både det politiske og det forvaltningsmæssige system og lader ikke til at ville indgå i eksisterende deltagelsesfora i noget større omfang. Det synes utilstrækkeligt blot at stille muligheder til rådighed, hvis de ikke anvendes og informationskampagner lader ikke til at gøre stor forskel. På den anden side er København i mærkbar udvikling og der er villighed til forandring og nyskabelse blandt borgerne. Nye former for aktive samarbejder med borgerne som medspillere kan være interessant af flere årsager. Først og fremmest giver det mulighed for at skabe konkrete forandringer i Københavns byrum, der kan føre til nye måder at anvende byen på. Det skaber dog også mulighed for at forstå hvorfor borgerne handler som de gør og ikke som man havde forventet.
Der kan være mange spændende muligheder i at arbejde med et mere faciliterende perspektiv på byudviklingen, hvor samarbejdet med borgerne bliver bærende for at kunne skabe reel forandring i byen. Københavnerdrømme Idé Målet med projektet er både på det overordnede og konkrete niveau at skabe nye samtaler mellem borgere og forvaltere, der fører til nye tanker om, eksperimenter med og løsninger for, København. Projektet lægger sig stærkt i tråd med både københavnerfortælllingen og sammen om københavn kampagnen og fokuserer på hvordan København kan blive en endnu mere grøn, sund og spændende by at leve i på baggrund af samarbejder og eksperimenter der aktivt involverer både forvaltning og borgere. Rammesætningen er "drømmen" om fremtidens københavn. Inden for denne ramme vil vi i samarbejde med TMF og eksterne interessenter etablere en række scenarier, der åbner og afprøver nye muligheder for hvordan man kan leve i og bruge København - alt fra performances over folk der vælger at bo på en helt ny måde til konkrete prototyper og eksperimenter i byrummet. De forskellige elementer af projektet vil blive bundet sammen i en overordnet fortælling om byen, der gør det mere interessant og tilgængeligt for borgere, foreninger, virksomheder og andre interessenter at indgå. Projektet vil knytte tæt an til allerede eksisterende strategier og udviklingsprojekter i forvaltningen. Vi har snakket med masse spændende mennesker om mulige samarbejder, hvor nogle af de mere konkrete idéer knytter sit til ambitioner og udfordringer for midlertidig anvendelse af bygninger i perspektivområder (CBG), frivillighed og nye anvendelser af byens parker (CPN), testning af agenda 21 perspektiver (CMI). Vi har ikke indgået konkrete aftaler, men har snakket om muligheder og perspektiver på hvordan man kunne udvikle projekter inden for disse rammer. Derudover har vi en lang række løse tråde som vi vil arbejde videre med i det nye år bl.a. i forbindelse med ren kærlighed til københavn (CRE), videreudvikling af redskaber til borgerdialog (CRS) og brugermuligheder i københavnerkortet (CBG). Projektet indeholder altså både konkrete borgerdrevne innovationsforløb med basis i forvaltningens strategier og en rammesætning, der arbejder med hvordan København kan blive en endnu bedre by at bo i. Formål Vi forsøger at opstille en ramme, der skaber nye koblinger og mødesteder mellem borgere, virksomheder, frontlinjemedarbejdere og planlæggere i København, med fokus på samudvikling af byen. Det indebærer også at projektet vil forandre sig meget undervejs, afhængig af deltagernes ønsker og interesser. Vi kan ikke planlægge os ud af hele forløbet, da vi simpelt hen ikke ved hvor vi skal hen. Vi prøver ikke at gøre én ting for at nå ét mål, men at gøre mange ting for at finde inspiration, nye løsninger og nye samarbejder på tværs. Vi snakker om co-creation, eller samtidig udvikling af teknologi og brugere. Udvikling af roller, forventninger, services og produkter sker altså ikke i en lineær proces fra idé til implementering, men i en langt mere mudret konstellation, hvor alt foregår som mere eller mindre
parallelle co-evolution eller co-creation processer. Vi etablerer ikke en ny, permanent løsning, men forsøger at samle tråde fra mange steder i forvaltningen for at etablere nye bindinger der kan pege i nye retninger. Når man inddrager brugere indfiltres man også i offentligheden/omverdenen på nye måder og skaber forandrede forventninger. Vi tror at dette er en mulighed for at lade KK s ambitioner for byen nærme sig borgernes ønsker og drømme i højere grad end nu. Metode/leverancer - planlægning af konkrete borgerdrevne innovationsforløb sammen med interesserede parter i TMF - afholdelse af 3 innovationsseminarer i forbindelse med processen. - byrummet i København som platform/interface for nye måder at opleve og leve i byen på. - udvikling af online interface, der kan bidrage til at facilitere samtale om og afprøvning af Københavns fremtid.
TMF: CBG: Københavnerkort, midlertidigt byggeri, Giv et praj. CMI: Agenda 21, grøn københavner CTR: Cykelssekretariatet, bylivsområdet CPN: Frivillighed, nye anvendelser af parker CBD: områdeløftsekretariatet, KEC: CRS: borgerdialog, CRE: ren kærlighed til københavnerne, 2025 perspektiv projekt Rammer: -KEJD - Carlsberg - Prags Have - 2200 kultur - nørrebro kultur - huset - valby kultur - vestrbro kultur - prismen - skt. Kjelds kvarter workshops prototyper eksperimenter byvandringer Oplæg/høringer antropologi Københavner drømme skattejagt Foredrag/kurser oplevelser konkurrencer New life Projekter/orgs: - Lokaludvalg - Handelstandsforeninger - Givrum - Teori og praksis - Bureau Detours - Copenhagenize - New life cph - Supertanker - fucking flink - mød mig i madklubben - kk s fødevarefællesskab -urban exploration - kulturskaberne (2200) - imagine nørrebro - projektakademiet - kraftwerket - dyrk nørrebro Borgere - Børnefamilier - Unge - Igangsættere - Lokale - borgerdialog - borgerpanel - new life cph