KULTURARVEN det skal der ske. vegne

Relaterede dokumenter
Branchevejledning. ulykker indenfor. lager. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Grundlæggende matematiske begreber del 1 Mængdelære Talmængder Tal og regneregler Potensregneregler Numerisk værdi Gennemsnit

Facilitering ITU 15. maj 2012

FUNKTIONER del 2 Rentesregning Eksponentielle udviklinger Trigonometriske funktioner Potensfunktioner Polynomier

Bogstavregning - supplerende eksempler. Reduktion b Ligninger d

Analyse 1, Prøve maj Lemma 2. Enhver konstant funktion f : R R, hvor f(x) = a, a R, er kontinuert.

Kommentarer til VARIABLE

Lidt Om Fibonacci tal

Komplekse tal Matematik og naturfag i verdensklasse, Komplekse tal

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro

Claus Munk. kap. 1-3

Branchevejledning. ulykker indenfor. godschauffør. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Projekt 4.8 De reelle tal og 1. hovedsætning om kontinuerte funktioner

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER

Formelskrivning i Word 2. Sådan kommer du i gang 4. Eksempel med skrivning af brøker 5. Brøker skrevet med småt 6. Hævet og sænket skrift 6

Kap 1. Procent og Rentesregning

Psyken på overarbejde hva ka du gøre?

MATEMATISK FORMELSAMLING

Kommunens styringssystemer og offentlige leders krydspres eller

Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, februar Kombinatorik

Grundlæggende matematiske begreber del 1 Mængdelære Talmængder Tal og regneregler Potensregneregler Numerisk værdi

Renteformlen. Erik Vestergaard

Matematikkens mysterier - på et højt niveau. 1. Integralregning

Hvidbog omhandlende de indkomne indsigelser, bemærkninger og kommentarer til forslag til Kommuneplan Udgave A: Rækkefølge som forslag

DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, Bin Packing Problemet

Differentiation af potensfunktioner

Lys og gitterligningen

Grundlæggende matematiske begreber del 1 Mængdelære Talmængder Tal og regneregler Potensregneregler Numerisk værdi Gennemsnit

Meningsmålinger KLADDE. Thomas Heide-Jørgensen, Rosborg Gymnasium & HF, 2017

Projekt 9.10 St. Petersborg paradokset

Information til dig, der er elev som tekstil- og beklædningsassistent. og/eller beklædningshåndværker. Hej elev!

info FRA SÆBY ANTENNEFORENING Lynhurtigt bredbånd til lavpris på vej til hele Sæby! Priser kan ses på bagsiden.

Ledighedsstatistik, juli 2013

hvor i er observationsnummeret, som løber fra 1 til stikprøvestørrelsen n, X i

Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, februar Kombinatorik

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

FOAs 10 bud på fremtidens velfærd

Høringsnotat: Opsamling på høringssvar: De gennemgående temaer:

Opgave 1. a) f : [a, b] R er en begrænset funktion for hvilken. A ε = {x [a + ε, b] f(x) 0}

Elementær Matematik. Polynomier

BEVISER TIL SÆTNINGER I BOGEN

Projekt 3.2 Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen. Indhold. Hvad er matematik? 1 ISBN

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet.

HD i Afsætningsøkonomi Efteruddannelse HDA. social sciences. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet

Leica Lino. Præcise, selvnivellerende punkt- og linje-lasere

Forslag til besvarelser af opgaver m.m. i ε-bogen, Matematik for lærerstuderende

Mikroøkonomi, matematik og statistik Eksamenshjemmeopgave december 2007

ØLANDSVEJ 4, HORNE, 9850 HIRTSHALS. Hesteejendom med nyere hestestald og 20 ha jord!

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Illustration af arbitrage

Noter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts Polynomier

ELEVER underviser elever En motiverende metode Drejebog med eksempler

Matematikkens sprog INTRO

SØREN K. HANSEN A/S Entreprenør / Aut. kloakmester Tlf

Kap. 1: Integralregning byggende på stamfunktioner.

Projekt 1.3 Brydningsloven

ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN. Huseftersyn. Tilstandsrapport for ejendommen. Sælger: Kirsten Hammerum. Postnr. By 7000 Fredericia

Den servicemindede økonomi- og regnskabsmedarbejder

Bjørn Grøn. Analysens grundlag

Følelsesmæssige reaktioner og MS

PET 3 1/3 ECTS. Valgfaget afholdes UCN Radiografuddannelsen, Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg øst

Forskønnelsesplanen Det Nye Furesølund

Transkript:

KULTURARVEN det skl der ske R E M G DO være et kulturrve e. f g i r v skl be g kommu Kommue borgere o e d å b r fo I Roskilde de g ligt æri idetitet o fælles, sy ber lokl k s e d e rdifuld eskytte d rrv er væ e. Derfor skl vi b vi skber Kultu s s d i håd er i k å h ro å k g r l e iv g iklig sk ig og udv rve bev Bevr dsmuseer, t kultur re e g il ik s i fr t i e v k t r ik s plig mme o k e g u i m k m r ko eres opb Det e ude borg e M. s re vege

HVAD ER MÅLET? Kommue vil rbejde idefor 3 temer Formidle kutlrurve ved t iddrge borgere som medproduceter skbe forståelse for kulturrve og iteresse for bevrig og æsomme ædriger udføre et formidligsprojekt om de eksisterede kulturmiljøer årligt i heholdsvis Roskilde bymidte, Skt Jørgesbjerg, Jyllige og Viby Geemgå eksisterede registreriger i dilog med borgere ved t udpege meget bevrigværdige bygiger (klsse 1-3) hjælpe ejere f bevrigsværdige bygiger med vejledig i t reovere bygigere med stilblde på kommues hjemmeside, rådgivig og byvdriger give mulighed for t udpege ye kulturmiljøer i rige omkrig midte f Roskilde Fstlægge plbestemmelser efter idledede dilog idrbejde bevrigsvædige bygiger og ye kulturmiljøer i kommueple udrbejde é bevrede loklpl årligt, hvor der er lokl opbkig til det, som sætter mere præcise rmmer for sikrig f bevrigsværdiere Helt overordet er det kommues mål t psse på kulturrve. Vi ved, t de skber værdi. De er e del f fortællige om kommue - både i byere og i ldsbyere. Det siger sig selv, t domkirke skl bevres. Me også de midre iøjefldede bygiger hr betydig. Hvem f os k forestille sig Algde ude de mge fie huse fr de foregåede århudreder? Et Jyllige ude sporee fr fortides fiskerldsby? Et Viby ude historie om sttiosbye? Ude de sylige forhistorie så står vi med smme udfordriger som så mge ye byområder i Dmrk, der skl opfide sig selv fr bude. Ige frildsmuseer Vi skl ikke skbe frildsmuseer i Roskilde Kommue. Vi skl ikke trække bevrig ed over hovedet på folk, som gør det umuligt t bo og bruge husee. Det er Roskilde Kommues svr t psse på kulturrve. Me vi skl også sikre, t byer og ldsbyer k udvikles - de skl følge med tide og behovee. Bevrig og udviklig er e blcegg. Fælles, syligt projekt, som skber værdi 19 kulturmiljøer hr vi i Roskilde Kommue i dg, og c. 3.000 bevrigsværdige bygiger. Me vi må ok erkede, t de færreste borgere keder til, eller ved, hvilke bygiger, der er registreret som bevrigsværdige.. Vi skl gøre kulturrve sylig på stedet. Vi skl fortælle historie - give de meig og værdi i dgligdge. Hvis vi vil bevre for eftertide, er det ofte ødvedigt t sætte ogle rmmer - eller vejlede - så huset og omgivelsere ædres i overesstemmelse med bevrigsiteressere. Vi skl i tættere dilog med borgere om hdlemulighedere. Vi skl fide det rette leje for, hvd m k og må gøre i de kokrete situtio i et smrbejde med dem. Vi skl forklre kulturrves værdi. Vi skl gøre det emmere t bygge om i tråd med bygiges fortid. Dette ott sætter rmmere for de kommede års iititiver. Udggspuktet for ititivere er følgede målsætiger. Kulturrv er idetitet Hvem f os k forestille sig Algde ude de mge fie huse fr de foregåede århudreder? Her er lle huse med høj eller middel bevrigværdig mrkeret med gult i Algde set fr Kvickly. De historiske huse er med til t tege det købstdsmiljø, som mge borgere sætter pris på.

DE KOMMENDE 4 ÅRS PRIORITERINGER Fortælliger skl ud i byere 19 kulturmiljøer hr vi i dg udpeget i kommueple, me de fleste lever et stille liv. Det er spædede historier, som ligger bg udpegigere. Dem skl vi beggyde t fortælle. Både fordi historiere er iteresste, og fordi det medvirker til, t skbe forståelse for kulturrve og sikre, t de bliver bevret. Nye kulturmiljøer - i dilog med borgere Hele kommue er vurderet med heblik på udpegig f kulturmiljøer - bortset fr rige omkrig midte f Roskilde. Vi skl overveje, om der er områder her, som skl udpeges som kulturmiljøer. Kommue foreslår selv ldsbykere i Himmelev og Roskilde Ksere. Me det vil vi drøfte med borgere, som også skl hve mulighed for t foreslå dre steder udpeget. udrbejde bevrede loklpler bgefter, hvis det er ødvedigt. Bevrig f kulturrve på sigt I dee kommueplperiode ruder vi udpegige f kulturmiljøer f geogrfisk. Vi får udpeget de meget bevrigsværdige bygiger, som llerede er registreret. På sigt vil der opstå flere bevrigsværdige bygiger og kulturmiljøer, efterhåde som de ære fortid bliver til historie. I kommueplperiode efter de umiddelbrt foreståede vil kommue iddrge borgere geerelt og bede dem hjælpe os med t bevre bygiger og kulturmiljøer, hvis der er behov for det. Sikrig f de bevrigsværdige bygiger Fredede bygiger som Roskilde Domkirke er sikret - de bliver ikke revet ed eller bygget om ude stor respekt for udggspuktet. Såd står det ikke til med de bevrigsværdige bygiger. De er ikke kleodier på iveu med domkirke, me de spiller stdig e stor rolle i forhold til vores oplevelse f tmosfære i kommues byer og ldsbyer. Bevrigsværdige bygiger er beskrevet i Kommuetls og SAVE-registreriger i reste f kommue. Disse værdi sikres ved t udpege dem som bevrigsværdige i de kommede kommuepl, som vi er forpligtet til, og ved t

Fortælliger skl ud i byere På kulturevetet de 13. pril i år vr der byvdriger på kryds og tværs f bymidte i Roskilde. Her er deltgere, der fulgtes med imme rudt i bye. Byvdriger er e f mådere, som vi k formidle kulturrve på ude på stedet

NYE KULTURMILJØER I RINGEN OM MIDTEN AF ROSKILDE Kommue vil fokusere på rige f kvrterer omkrig midte f Roskilde, år ye kulturmiljøer evetuelt skl udpeges fremlægge forslg til t udpege de gmle ldsby i Himmelev og Roskilde Ksere (Kildegårde) som kulturmiljøer præsetere disse forslg loklt og ivitere borgere, erhvervsdrivede og iteresseorgistioer til dilog om disse forslg - og mulighede for t foreslå dre kulturmiljøer geoverveje udpegig f ldsbykere i Himmelev og Roskilde Ksere på bggrud f borgeres iput - smme med de forslg, som borgere selv er kommet med foreslå de områder udpeget i forslg til kommuepltilæg, som lever op til forudsætigere om t være et kulturmiljø orietere de berørte ejere geoverveje udpegigere på bggrud f hørigssvree fremlægge kommuepltillæg til edelig vedtgelse Mulige ye kulturmiljøer Som det eeste sted i Roskilde Kommue er rige f kvrterer omkrig midte f Roskilde ikke blevet vurderet i forbidelse med udpegig f kulturmiljøer. Derfor vil kommue i dee kommueplperiode fokusere på, om der skl udpeges ye kulturmiljøer i dee del f kommue. Rige om midte f Roskilde består hovedsgeligt f boliger. Nogle f boligkvrterere kue formetlig udpeges som kulturmiljøer, me kommue vil i første omgg foreslå ldsbykere i Himmelev og Roskilde Ksere udpeget som kulturmiljøer. Disse to områder hr e mere bred og fælles historie ed de ree boligområder. Ivittio til borgere I forbidelse med udpegige f kulturmiljøer i Kommuepl 2009 lvede kommue ige offesiv iddrgelse f borgere omkrig de ye udpegiger - det ed de geerelle iddrgelse i forbidelse med fremlæggelse f kommueplforslget. Hvis ye kulturmiljøer skl udpeges i de kommede kommuepl, skl borgere tges med på råd tidligere og mere syligt. Kommue vil derfor præsetere forslgee om t udpege ldsbykere i Himmelev og Roskilde Ksere på kommues hjemmeside me også loklt ved t orietere om idéere på midlertidige byrumsskilte i de berørte kvrterer. Desude vil vi ivitere bredt til byvdriger begge steder kombieret med miisemirer om, hvd et kulturmiljø er. Og hvd det betyder, hvis et område bliver udpeget. På semiret vil vi også lægge op til, t borgere kommer med deres ege forslg til dre kulturmiljøer, ed dem vi hr fået øje på i kommue. Adre, mulige kulturmiljøer i rige omkrig midte f Roskilde Ud over ldsbykere i Himmelev og Roskilde Ksere, så er der e række boligområder i rige omkrig Roskildes bymidte, som er krkteristiske og tidstypiske. Det drejer sig om de store, flotte viller i røde murste omkrig Droig Mrgrethes Vej/Hrldsvej prcelhuskvrterere omkrig Bregevej, Rugårdsvej og Kildehusvej rækkehuse på Skovbogde dobbelthuse på Solvæget Hvd er hvd? Til højre ses kortet over kulturmiljøere i Roskilde Kommue i dg. Kortet viser også de særlige ldsbyer, kirkeomgivelser og kulturhistoriske iteresseområder. Som det ses, så lpper kulturhistoriske iteresseområder og kulturmiljøere id over hide. Iteresseområdere er et vidt begreb, som omftter sylige, kulturhistoriske spor, me også områder med mulighed for rkæologiske fud. I et kulturmiljø skl der til gegæld være oget kulturhistorisk t se over jorde. Særlige ldsbyer er ldsbyer, som er specielt velbevrede. Kirkeomgivelser er områder, hvor kirkeres smspil med omgivelsere opleves særligt tydeligt. Kommue meer, t rbejdet med t udpege særlige ldsbyer, kirkeomgivelser og kulturhistoriske iteresseområder er fsluttet.

Nel s Yrd med cféer, spisesteder og små butikker omkrig e lille gårdsplds til udeserverig Rige om midte f Roskilde Grø gård med udeserverig fr Gusto Giusto. Spisesteder, butikker og mdbzr i rejsestlde? Styrke eksisterede kulturmiljøer E tig er formidlig f kulturmiljøere. E de er udviklig, for mge f dem mister de opridelige fuktio, og så er spørgsmålet - hvd k de bruges til? Et eksempel er de gmle rejsestld ved Køgevej, som hr stået tom i årevis. Når Skoleslgteriet kommer i spil som byudvikligsområde, så opstår der pludselig mulighed for t kytte slgteriområdet og 15.000 m2 ye kotorer og boliger smme med omgivelsere. Det er potetielle kuder til resturt Gusto Giusto lige om hjøret og måske også til lidt mere ed det? M kue forestille sig et lille mdmekk udvikle sig omkrig resturte og e mdbzr i rejsestlde - lidt som feks. Nel s Yrd i Lodo.

4 FORMIDLINGSPROJEKTER 19 kulturmiljøer er udpeget llerede i kommueple. Det er iteresste, lokle fortælliger, der ligger bg udpegigere, me de bliver ikke formidlet på stedet. Kommue vil gøre e særlig idsts for t formidle historie bg kulturmiljøere i Roskildes bymidte, Viby, Jyllige og på Skt Jørgesbjerg i de komme 4 år 2013: Spøjse gdeve i Roskilde Midte f Roskilde - middellderbye - blev udpeget som kulturmiljø, d kommueple sidst blev revideret. E f de tig, som kedeteger kulturmiljøet, er gderes krumme forløb og de til tider spøjse gdeve. Hvd betyder feks. Hersegde og Fodes Bro? Byer som Århus og Ålborg hr i e årrække brugt vejveskilte, hvor m k læse om vets opridelse på stedet. Skiltee formidler e del f byeres historie - ikke bre for turistere, me også for borgere. Byrådet hr fst e kvrt millio til bedre skiltig for turister i Roskilde. Kommue vil i første omgg bruge pegee på hevisigsskilte, så turistere bedre k fide veje frem til de vigtigste seværdigheder. Derudover vil vi sætte ye vejveskilte op i bymidte udvlgte steder, som formidler vejvees opridelse, hvis der er pege tilbge f pulje til turistskilte 2014: D toget kom til Viby Viby Sttiosby er vokset op omkrig jerbe mellem Roskilde og Korsør og de sttio, som blev lgt i 1859. Sttioe kom til t ligge temmelig lgt fr de eksisterede ldsby, så Viby måtte flytte sig. Sporee fr sttiosbye omftter sttiosbygig, kro med rejsestld, mejeri, smedje og værksteder, butikker og boliger i små, krkteristiske mursteshuse. Sttiosbye er udpeget som kulturmiljø, me historie k formidles bedre på stedet. 2015: Bøder med fiskeet i Jyllige Jyllige ldsby ligger tæt på fjordkyste, og bødere hr suppleret husmdskoste med lt godt fr hvet. Ldsbye omftter flere kulturhistoriske lev fr tide før og efter udskiftige: Kirke, præstegård og uregulerede vejforløb. Gårdees plcerig lgs veje. Skole, huse til fiskere og hådværkere, bygærde, smedje, brugs, forsmligshus og hotel. Fiskerlejet hr fiskerhuse, ldigspldser, fiskerihv, redskbsskure smt stejle- og tjærepldser. Jyllige som ldsby og fiskerleje er udpeget kulturmiljø, me historie k formidles bedre på stedet Skt Jørgesbjergs historie I løbet f 2012 hr kommue været i dilog med Skt Jørgesbjerg Loklråd. Beboere oplever, t mge turister besøger kvrteret, år de lligevel er forbi hve. Me der k gøres meget mere for t formidle Skt Jørgesbjergs historie. I første omgg skl m kue opleve kvrterets tmosfære ude frygt for t blive kørt ed, påpeger loklrådet. For mge biler kører bre igeem kvrteret - og med l for høj frt. Smtidig er der brug for mere iformtio til turistere om Skt Jørgesbjerg - både hos turistkotoret og på stedet. Kommue vil bkke op om loklrådets iititiv ved t se på mulighedere for t begræse trfikke formidle Skt Jørgesbjergs kvliteter for turister ved t iformere på turistkotorets hjemmeside støtte loklrådets iititiver til formidlig geem skiltig, byvdriger og ligede Formidligsprojekter på sigt I hdleple for Vd- og Klimtilpsig idgår der idéer om t geskbe vdløbee fr bymidte i Roskilde, rudt om højdedrget med Byprke, og ed til fjorde. Historisk hr vdets forløb fr højdedrget til fjorde været brugt til smmehægede forløb f møller og mølledmme. Der er få rester f møllere i dg - Skt Clr Mølles stuehus fides edu, og Riemors Mølle er blevet til Hjemmeværsgårde. Me de prktisk hådterig f stigede mægder regvd k på sigt være med til t fortælle historie om vdets vej fr bymidte til fjorde. Desude hr kulturrve e rolle t spille i

fortætigsprojektere i midte f Roskilde, og historie bg Roskildes idustri - feks. sukkerfbrikke på Skt Ols Stræde - k være spædede f formidle. Hvorfor hedder det Rtzusgde? Gde er opkldt efter e feltherre, som besejrede Alborg. Et lille supplemet til gdevet fortæller historie bg. Vi forveter, t mge borgere i kommue gere vil lære deres loklområde bedre t kede: Hvord vr bye egg? Hvord er de vokset op? Hvd skete der før på dette sted? Hersegde i Roskilde vr e f de gmle veje id til bye, som vi keder tilbge fr middelldere. Herse kommer f ørs, og ørs betyder hest. Så Hersegde er det smme som Hestegde.

UDPEGNING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Kommue vil i 2013: lve e opgørelse over lle bygiger, der er SAVE-registreret med høj bevrigsværdi (værdi 1-3) i kommue ivitere lle ejere f bygiger med bevrigsværdi 1-3 til dilog om udpegig f deres hus give lle ejere et miikursus i SAVE-registrerig og mulighed for t kommetere kommues udpegig f hver deres hus på kommues hjemmeside overveje udpegige ige på bggrud f ejeres iput, og give dem besked: Dit hus er fortst med i udpegigsgrudlget, og det vil være omfttet f det kommede forslg til kommuepltillæg. Eller dit hus er tget ud, fordi vi er eige i, t bevrigsværdie er fldet til uder 3 fremlægge forslg til kommuepltillæg, som udpeger bygiger med bevrigsværdi 1-3 som bevrigsværdige med forbud mod edrivig orietere de berørte ejere udpegigere overvejes ige på bggrud f hørigssvr fremlægge kommuepltillæg til edelig vedtgelse Tidlig dilog med ejere om udpegig Omkrig 500 bygiger i Roskilde Kommue er registreret med e bevrigsværdi på mellem 1-3. Det vil sige, t de er meget bevrigsværdige. Flere f registrerigere er dog efterhåde over 20 år gmle. Nogle f bygigere k for lægst være revet ed. Eller de er bygget om på e måde, som hr forriget bevrigsværdie. Derfor hr vi brug for, t ejere hjælper os med t kvlitetssikre udpegigsgrudlget. Miikursus i SAVE-registrerig SAVE er e lmidelig erkedt metode til registrerig f bevrigsværdier, me de kræver lidt itroduktio. De skl vi give ejere, så de hr mulighed for t drøfte udpegigsgrudlget på lige fod med ekspertere. Miikurset tækes fholdt i smrbejde med Rådvdceteret, som hr lg erfrig med bevrigsværdige bygiger. Kurset skl omftte e itroduktio til SAVE-metode me også byvdriger, hvor vi ser på, hvord bevrigsværdie k fstholdes eller forbedres, smtidig med, t m bygger om. Udpegig eller ej? Er m som ejer ueig i udpegige f si bygig, så udfylder m et SAVE-registrerigsskem for ejedomme på kommues hjemmeside efter miikurset. Kommue vil bgefter bede Rådvdceteret tge stillig til, om der er sglig grud til t tge ejedomme ud f udpegigsgrudlget. Ellers udpeges bygige stdig. Geemførte SAVE-registreriger Kortet viser, hvor og hvorår der er geemført SAVE-registrerig i Roskilde Kommue. Som der ses, så er specielt registrerige i de opridelige del f Roskilde - Vidige udtget - efterhåde æste 25 år gmmel. Registrerige blev udført i forbidelse med udrbejdelse f kommuetls. Mge f registrerigere er derfor højst sdsyligt utidssvrede. Der k være bygiger, som er revet ed eller bygget meget om side. Kommue kue godt selv tge stillig til, om registrerigere stdig holder vd i de ekelte tilfælde. Me vi vil hellere ivitere ejere med på råd. Ved t give dem et lykursus i SAVE-metode, så ruster vi ejere til diloge om bevrigsværdi.

Gudsømgle, 2003 Ågerup, 2002-3 Hvedstrup, 2009 Herrigløse, 2003 Opridelig Roskilde Kommue 1988-89 Vidige, 2009 Soldelev-Hstrup, 2009

VEJLEDNING TIL EJERE AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Kommue vil: tilbyde ejere f bevrigsværdige bygiger VIP-vejledig hos Rådvdceteret i forbidelse med ombygigsprojekter, som kræver byggetilldelse lægge stilblde og vejlediger på kommues hjemmeside, så lle ejere f bevrigsværdige bygiger - også dem der ikke er udpeget i kommueple - k hete ispirtio til ombygiger fholde byvdriger, hvor vi ser på bevrigsværdige bygiger og vellykkede reoveriger VIP-vejledig I forbidelse med Kulturstyrelse og Reldis projekt Bygigskultur 2015 er der mulighed for, t ejere f bevrigsværdige bygiger k få rådgivig til istdsættelse hos Rådvdceteret. Som forsøg vil kommue udvide dee ordig, så de gælder Roskilde Kommues ejere f bevrigsværdige bygiger til og med 2016. Stilblde Ålborg Kommue hr hft stor succes med t sikre bevrigsværdige bygiger i Hsseris. Redskbet hr bldt det været e bevrede loklpl. Me midst lige så vigtigt er de stilblde, som kommue hr udviklet. Stilbldee er korte beskrivelser f byggeskik geem tidere. Her k m som borger emt og overskueligt fide hjælp til t bygge sit hus om på e måde, som psser til husets historie. Byvdriger I smrbejde med Rådvdcetret og By og Ld vil kommue fholde årlige byvdriger - og evetuelt eskursioer til bobyer - hvor vi ser på bevrigsværdige bygiger og vellykkede reoveriger. Formålet med vdrigere er t få ispirtio og t kue drøfte med fgpersoer, hvord m vedligeholder med respekt for trditioe.

BEVARENDE LOKALPLANER Kommue vil udrbejde midst é bevrede loklpl årligt i 2013-2016, hvor der er lokl iteresse for det ivitere borgere, grudejerforeig og dre lokle iteresseorgistioer til et tæt smrbejde om loklpllægige Bevrede loklpler De bevrigsværdige bygiger sikres mod edrivig i kommueple. Me ofte er det ikke edrivig, som er de største udfordrig i forhold til bevrigsværdie - det er ombygiger, som på de ee eller de de måde slører det særpræg, der gør e bygig bevrigsværdig. Det k feks. være, år der lægges e de type tg på. Med bevrede loklpler k kommue gå skridtet videre ed kommueple og sikre, t de bevrigsværdige bygiger ikke bre bevres. I loklple k der fstsættes regler for, hvord bevrigsværdige bygiger k bygges om på måder, som fstholder bevrigsværdie. Såd sikrer vi, t de bevrigsværdige bygiger bliver ved med t være bevrigsværdige. I overesstemmelse med målsætige om, t bevrig f kulturrve skl være et fælles projekt for borgere og kommue, så vil forvltige som hovedregel ikke udrbejde bevrede loklpler, medmidre der er lokl opbkig til det. Til gegæld vil vi slå til og støtte lokle iititiver. I de foregåede år hr ldsbyere Kmstrup og Veddelev øsket sig y pllægig, som sikrer bevrigsværdiere. Det er et sted t strte. Kmstrup Beboere i Kmstrup hr tidligere øsket e bevrede loklpl for ldsbye. Ldsbye hr mge fie træk - ikke midst gdekærret. Me det er midst lige så vigtigt, t der er lokl iteresse for bevrig. Derfor kue Kmstrup være et relevt sted t strte