Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bådmekaniker

Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bådmekaniker Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 14 19 20 pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler 19 7 0 i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler 0 0 0 pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik 0 0 0 i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende 0 0 0 pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte *. 6. Fuldførelsesprocent ** 83 87. *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). 2010 2011 2012 Beskæftigelsesfrekvens (inkl. Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010. 1

1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Uddannelsen har eksisteret siden 2010 og blev udviklet efter at have været gennemført som individuel tilrettelagt erhvervsuddannelse ( 15), som byggede på et behov fra branchen. Den finansielle krise har de sidste par år medført, at bådbranchen, som delvist kan betragtes som værende et luksussegment, og som uddannelsen understøtter, har været for nedadgående. Efterspørgslen på uddannelsen har været, og må forventes fortsat at være, tilsvarende præget af denne situation, indtil krisen for alvor vender. Bådmekanikeruddannelsen er målrettet det maritime område, og bådmekanikeren vil i et vist omfang forventes at kunne finde beskæftigelse inden for Offshore industrien. Her indgår de faglærte typisk i innovations- og udviklingsprocesser i virksomheden, hvorfor medarbejdere kan forventes at skulle have forudsætninger for at kunne indgå i sådanne processer. Ligeledes vil teknisk faglig engelsk være anvendelige kompetencer i det internationale tilsnit Offshore industrien er underlagt. Den teknologiske udvikling i retning af mere miljøvenlige motorer og besparende brændstofforanstaltninger kan formentlig give branchen et mindre løft. Den teknologiske udvikling kræver, at det i høj grad er faglærte, der servicerer branchen. De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Der er ikke behov for nyetablering af uddannelse. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Uddannelsen har siden etableringen i 2010 haft sparsomt med indgåede uddannelsesaftaler. CELF, som udbyder bådmekanikeruddannelsen, erfarer, at der er behov for at kigge uddannelsen efter i sømmene med henblik på en eventuel revidering, da skolen har indtryk af, at der er sket nogle ændringer i faget og i indholdet i praktikperioderne. Der er bl.a. flere fag, som ikke er tidssvarende og andet fagligt indhold mangler. Virksomhederne har også gjort opmærksom på disse forhold. En revidering af uddannelsen vil medføre et behov for at åbne uddannelsesordningen. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Der er ikke behov for nedlæggelse af uddannelsen. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. be- 2

kendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. Der henvises til den tværgående udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser, punkt 4. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Her oplyses hvordan udvalget har fulgt nærmere op på dets planer i udviklingsredegørelsen for 2012. (Se bilag 3 om de faglige udvalgs planer om ændringer i uddannelserne i udviklingsredegørelserne for 2012.) Udvalget er opmærksom på det sparsomme optag på uddannelsen, og er i dialog med skolen herom. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Her beskrives hvordan udvalget har fulgt nærmere op på forslagene i de relevante centrale analyse- og prognoseprojekter? (Se bilag 4 om konklusioner og anbefalinger fra de 7 centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012.) Anvendelse af offentliggjorte centrale analyse- og prognoseprojekter fra tidligere år kan også anføres, såfremt de ikke tidligere er nævnt i det faglige udvalgs udviklingsredegørelser, se evt. www.fagligeudvalg.dk. Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser, punkt 6, hvor der redegøres nærmere for opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 for erhvervsuddannelserne på industriens område. 8. Trin i uddannelsen Udviklingsgruppen for mekanikerområdet vurderer løbende relevansen af uddannelsernes trininddeling i forhold til, hvilket omfang trinnene anerkendes som erhvervsuddannelse af elever og virksomheder. 3

Vurderingen vil efterfølgende kunne medføre ændringer af bekendtgørelse og uddannelsesordninger for erhvervsuddannelser på industriens område. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 2 1. 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Det vurderes, at der vil blive indgået 5 uddannelsesaftaler i 2013 og 7 uddannelsesaftaler i 2014. Der er pr. 31/12-2012 ikke registreret nogen praktikpladssøgende inden for bådmekanikeruddannelsen. Udvalget samarbejder med skolen, som har praktikpladsopsøgende medarbejdere, der kører i hele landet. Disse opsøger både ikke aktive og nye praktikvirksomheder. Skolerne har etablerede netværk af virksomheder, der er tilknyttet enten som praktikvirksomheder, deltager i projekter lokalt eller indgår i forbindelse med projekter på grundforløbet. I disse netværk er det praktikpladsopsøgende arbejde et lige så vigtigt sigte. Udvalget er meget opmærksomt på at godkende alle relevante praktikvirksomheder, herunder også virksomheder hvor en kombinationsaftale kan være en mulighed. Dette arbejde foregår løbende hen over året. Udvalget og skolen opdaterer hen over året løbende deres vejledningsmateriale og skriver nyheder med relevant information til virksomhederne via hjemmesiden. Her ud over vejleder sekretariatet potentielle praktikvirksomheder over telefonen med spørgsmål, om det at tage en elev eller at opnå godkendelse som praktikvirksomhed. LUU opfordres til at udarbejde og søge AUB projekter. 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 4

Områdets besigtigere besøger gennem hele året mange virksomheder i branchen, der ønsker godkendelse til praktikvirksomhed. Besigtigerne fungerer som ambassadører for uddannelserne og de kommende lærlinge og informerer herom, når de kommer på virksomhederne. Virksomhederne meddeler, at de er meget glade for den personlige dialog. Udvalget er ved at udarbejde en håndbog for besigtigere, som forventes færdig i efteråret 2013. Metalindustriens Uddannelsesudvalg har udarbejdet en håndbog til LUU-medlemmer. Håndbogen fortæller om de opgaver, man har som LUU-medlem, men kommer også med forslag til initiativer, som LUU kan iværksætte, herunder også forskellige praktikpladsopsøgende aktiviteter. Ved udvalgets deltagelse på LUU-møder medbringes håndbogen til påmindelse herom og til omdeling. Udvalget udsender målrettede nyhedsbreve til LUU indeholdende informations- og inspirationsmateriale bl.a. i form af gode eksempler, en stafet med LUU-medlemmer og cases på praktikpladsfremmende aktiviteter. Da det faglige udvalg/ug også er en del af Industriens Uddannelser, henvises endvidere til punkt 5 i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk 5

Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Cykel- og motorcykelmekaniker Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 290 282 300 pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler 159 160 179 i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler 46 48 49 pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik 36 42 47 i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende 59 70 110 pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * 103 80. Fuldførelsesprocent ** 80 79. *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). 2010 2011 2012 Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,81 0,77 0,75 syge/barselsfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,09 0,06 0,15 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010. 1

1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Virksomhederne i branchen er karakteriseret ved, at der er mange små værksteder, men også mere specialiserede værksteder, hvor man ud over reparation og serviceeftersyn kan købe udstyr. Der findes i Danmark ca. 475 registrerede virksomheder inden for motorcykelområdet. Heraf har ca. 125 små forretninger (2-3 medarbejdere) tilknyttet et værksted med mulighed for lærlingeindtag. De små værksteder skal typisk selv varetage flere funktionsområder, hvilket bevirker, at der er stigende efterspørgsel på kompetencer inden for økonomi/økonomistyring, lagerstyring, salg og ledelse. Motorcykelbranchen er konjunkturfølsom. Og formentlig som følge af finanskrisen, er der sket et drastisk fald i antallet af ny-indregistrerede motorcykler i Danmark fra 9900 motorcykler i 2007 til ca. 1800 motorcykler i 2012. Det svarer til et fald på næsten 80%. Den øgede bevidsthed om sammenhænge mellem klima og valg af transportformer kan få indflydelse på producenternes valg af materialer og forbrændingsteknologi. Interessen for både el-cykler og elscootere er stigende, hvilket må forventes at afstedkomme nye faglige kompetencebehov for cykel- og motorcykelmekanikeren. Airbags til motorcykler er på vej, såvel som anvendelse af LED-lys, som forudsætter nyt styringssystem. Generelt er udviklingen inden for elektrificering på motorcykler tiltagende, ligesom i bilbranchen. Nye kompetencebehov må derfor forventes at opstå inden for en række af disse områder. I stigende omfang kan det forventes, at e-handelsløsninger vil indgå i værkstedernes forretningsmodeller i forbindelse med bestilling af reservedele, men også som et element i en tættere tilknytning af værkstedsbrugerne med fx e-mails om det årlige serviceeftersyn eller reklametilbud på diverse produkter. Fremadrettet vil man muligvis se en øget specialisering relateret til specifikke mærker med udvikling af internationale servicecertifikater knyttet til det enkelte mærke, ligesom inden for bilbranchen. Cykler opfattes i stigende grad som et udtryk for valg af livsstil og værdier, hvor individuelt tilpassede cykler efterspørges. Derfor øges kravene til service markant. Derfor er vurderingen, at det er cyklerne, som skal bære udviklingen i cykelbranchens virksomheder, om end arbejdsopgaver vedrørende scootere, knallerter og motorcykler også er vigtige for virksomhederne i fremtiden. Scooter, knallert og motorcykelområdet forventes ikke at ville udvikle sig ret meget volumenmæssigt. Cykelbranchens uddannelsesbehov vil væsentligst udvikles inden for teknisk service og kundefastholdelse. Kravene til den faglærte medarbejder forventes derfor at øges især inden for kundevejledning og -pleje, udstyr og vedligehold, e-handelsløsninger og materialeforståelse. De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8. 2

2. Behov for nyetablering af uddannelse Der er ikke behov for nyetablering. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Der kan blive behov for at tilpasse motorcykeluddannelsen. Udgangspunktet herfor vil være en vurdering af, om uddannelsen er tidssvarende i forhold til, at der er stigende krav om, at motorcykelmekanikerne i de mindre værksteder har behov for at vide noget om de butiks- og værkstedsrelaterede funktioner, som fx salg- og logistikkompetencer. Der er behov for at udvikle flere valgfrie specialefag. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Der er ikke behov for nedlæggelse af uddannelsen. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. Der henvises til den tværgående udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser, punkt 4. 3

6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Der er gennemført en AMU-analyse med fokus på kommende kompetencebehov i motorcykelbranchen. Anbefalingerne herfra indgår i overvejelserne om eventuelt behov for udvikling af nye fag. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser, punkt 6, hvor der redegøres nærmere for opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 for erhvervsuddannelserne på industriens område. 8. Trin i uddannelsen Udviklingsgruppen for mekanikerområdet vurderer løbende relevansen af uddannelsernes trininddeling i forhold til, hvilket omfang trinnene anerkendes som erhvervsuddannelse af elever og virksomheder. Vurderingen vil efterfølgende kunne medføre ændringer af bekendtgørelse og uddannelsesordninger for erhvervsuddannelser på industriens område. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 2 1. 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Det vurderes, at der vil blive indgået ca. 165 uddannelsesaftaler om året i 2013 og 2014. Der er pr. 31/12-2012 registreret 110 praktikpladssøgende inden for cykel- og motorcykeluddannelsen. Det er en stigning på over 50% i forhold til året før. Det faglige udvalg følger udviklingen i praktikpladssituationen på de 3 skoler, som udbyder uddannelsen. LUU er opfordres til at sætte praktikpladsproblematikken på som fast punkt på dagsordenen. 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 4

Det faglige udvalg vil være meget opmærksom på skoler og regioner, som måtte have særlige udfordringer på praktikområdet. Udvalget er meget opmærksomt på at godkende alle relevante praktikvirksomheder, herunder også virksomheder hvor en kombinationsaftale kan være en mulighed. Dette arbejde foregår løbende hen over året. Udvalget og skolerne opdaterer hen over året løbende deres vejledningsmateriale og skriver nyheder med relevant information til virksomhederne via hjemmesiden. Her ud over vejleder sekretariatet potentielle praktikvirksomheder over telefonen med spørgsmål, om det at tage en elev eller at opnå godkendelse som praktikvirksomhed. LUU opfordres til at udarbejde og søge AUB projekter. Områdets besigtigere besøger gennem hele året mange virksomheder i branchen, der ønsker godkendelse til praktikvirksomhed. Besigtigerne fungerer som ambassadører for uddannelserne og de kommende lærlinge og informerer herom, når de kommer på virksomhederne. Virksomhederne meddeler, at de er meget glade for den personlige dialog. Udvalget er ved at udarbejde en håndbog for besigtigere, som forventes færdig i efteråret 2013. Metalindustriens Uddannelsesudvalg har et nært samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg, og har udarbejdet en håndbog til LUU-medlemmer. Håndbogen fortæller om de opgaver, man har som LUUmedlem, men kommer også med forslag til initiativer, som LUU kan iværksætte, herunder også forskellige praktikpladsopsøgende aktiviteter. Ved udvalgets deltagelse på LUU-møder medbringes håndbogen til påmindelse herom og til omdeling. Udvalget udsender målrettede nyhedsbreve til LUU indeholdende informations- og inspirationsmateriale bl.a. i form af gode eksempler, en stafet med LUU-medlemmer og cases på praktikpladsfremmende aktiviteter. Da det faglige udvalg/ug også er en del af Industriens Uddannelser, henvises endvidere til punkt 5 i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk 5

Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannnelsen Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 531 491 474 pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler 162 157 193 i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler 7 5 13 pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik 30 22 26 i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende 10 28 18 pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * 172 173 Fuldførelsesprocent ** 94 91 *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). 2010 2011 2012 Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,82 0,85 0,83 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,09 0,1 0,04 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010. 1

1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Landbrugets større bedrifter stiller krav til maskiner med større kapacitet, flere funktioner og en øget præcision i det daglige, og det driver maskinproducenterne til at indarbejde ny teknologi og udvikle nye og mere rationelle maskiner. Den generelle udviklingstendens er, at mange trivielle og koncentrationskrævende funktioner i landbrugsmaskinerne bliver overtaget af computere og hydrauliksystemer. Teknologien er på mange måder med til at øge effektiviteten i landbruget, som står over for store krav til rationalisering for at kunne klare den internationale konkurrence fra såvel lavtlønslande i Østeuropa som de store og effektive landbrug i USA og Australien. Den teknologiske udvikling har derfor medført, at de faglige krav til mekanikerne er øget tilsvarende, både når det gælder serviceeftersyn og fejlfinding. Udviklingen inden for landbruget har medført mere professionelle brugere, og det har sat øget fokus på produktudvikling og design. Hydraulikken spiller nu om dage en tiltagende central rolle i både mejetærskere, traktorer og markredskaber, hvorfor der her er sket en kolossal udvikling. Udviklingstendensen peger nu på, at hydraulik i et vist omfang i de kommende år vil blive erstattet af el-drevne systemer. Med det fortsat øgede fokus på behovet for udfasning af anvendelsen af fossile brændstoffer, er der inden for landbrugsområdet udvikling i gang med brint-drevne køretøjer, som allerede prøvekøres flere steder. Ligeledes kører der nogle forsøg med at fremstille brændstof af alger. Det afhænger meget af økonomien, om disse løsninger bliver ført ud i større skala, da kørsel på ren biodiesel kræver, at motoren er specielt indrettet. Det vil stille krav til landbrugsmekanikeren om at kunne fejlfinde og reparere denne type motorer. Digitalteknologi og komplekse hydrauliske systemer har medført, at reparation og serviceeftersyn fordrer større teknologisk indsigt for entreprenør- og landbrugsmekanikeren, da man fx skal kunne orientere sig i komplekse tekniske manualer, hvilket bl.a. også stiller krav om at kunne engelsk. GPS-teknologi anvendes i stigende grad i landbruget. Fx til beregning af optimale forhold og styring af maskinerne via online kontakt og til indsamling af data fra maskinernes styringssystemer. Det stiller krav til landbrugsmekanikeren om viden til fejlfinding, reparation og programmering af GPS-automatik og -styringer. Udviklingen mht. sikkerhed og miljø bevirker, at den faglærte skal kunne orientere sig i gældende regelsæt og ligeledes kunne instruere andre i korrekte arbejdsprocedurer. Danmark er langt fremme i udviklingen af landbrugsmaskiner, men teknologi- og produktudviklingen er i høj grad præget af de store landbrug i USA og Australien. Markedsudviklingen for forhandlere af maskiner til især landbrugs- og delvist også på entreprenørområdet peger i retning af, at der i 2020 er 1/3 virksomheder med niche-specialisering inden for et smalt produktområde, fx Have-Park. En anden 1/3 forventes at etablere en forretningsmodel, hvor de sælger alt til alle kundesegmenter. Og den sidste 1/3 vil udvikle en full liner forretningsmodel, hvor man sælger alt fra traktorer til høstmaskiner. 2

Entreprenørbranchen følger på mange fronter mønstret fra landbrugsmaskinbranchen, som skitseret ovenstående. Men de planlagte investeringer i store anlægsprojekter inden for trafik, broer og sygehuse mv. forventes at have stor betydning for branchens udvikling i de kommende år, herunder en forventning om, at det vil resultere i anskuet 5 ekstra praktikpladser årligt i de kommende år. 2. Behov for nyetablering af uddannelse EUX Metalindustriens Uddannelsesudvalg har netop ansøgt Undervisningsministeriet om at etablere EUX på entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen, med forventet start i 2014. Erhvervsskolerne Aars er landsskole. Begrundelsen er, at udviklingen i branchen er præget af, at der løbende kommer nye, dyre maskintyper, som bliver stadig mere komplekse. Det er branchens opfattelse, at EUX vil kunne frembringe teknisk velfungerende mekanikere, som samtidig har gode kompetencer inden for sprog, kommunikation, planlægning, økonomi, teamsamarbejde og miljø. Branchen mener, at der er et uopdyrket potentiale i forhold til en udvidet målgruppe af talentfulde unge, der ønsker et bredere uddannelsesforløb inden for denne branche med muligheder for videreuddannelse. Have-Parkmekaniker speciale Erhvervsskolerne Aars har over for Metalindustriens Uddannelsesudvalg tilkendegivet interesse for at få godkendt et nyt speciale til entreprenør og landbrugsmaskinuddannelsen Have-Parkmekaniker. Begrundelsen er, at dette område p.t. kun er uddannelsesdækket i begrænset omfang. Der er 550 danske potentielle virksomheder med branchekoden 466100 Engroshandel med landbrugsmaskiner, -udstyr og tilbehør hertil, som ikke er godkendt til at uddanne elever inden for entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen. Hovedparten af disse virksomheder arbejder med have parkudstyr, organiseret i kæder. Medarbejderne i have- park virksomhederne har ingen, eller begrænset uddannelse. Der er en voldsom strukturændring i gang i branchen. Små virksomheder lukker, og de resterende bliver større. Virksomhederne går fra at være en eller to mandsfirmaer, til at være større enheder med etableret værksted med værkfører og svende ansat. Branchen tilkendegiver at der er behov for elever. Det skønnes at et nyetableret speciale inden for området, vil kunne sikre branchen at den har de rette medarbejdere, med de rette kompetencer. For at imødekomme et akut behov om uddannet arbejdskraft, er 3 skoler gået i samarbejde om at udvikle en særlig tilrettelagt individuel erhvervsuddannelse jf. lov om erhvervsuddannelser 15 stk. 3. Når det nye speciale er implementeret i lovgivningen, forventes det, at de elever som er påbegyndt IEUD, skal kompetencevurderes til det nye speciale. Uddannelsen skal være sammensat så bredt, at den dækker alle områder i virksomhederne. Det er nødvendigt, da have- parkbranchen også stadig består af små og mindre virksomheder, hvor der ikke er plads til eller råd til specieluddannede personer ved salg, reservedele, reparation og fremstilling. Derfor denne uddannelse, der dækker bredt i virksomheden og tager sit udgangspunkt i værkstedspersonalet. 3

Etableringen af et Have-Parkmekaniker speciale vil medføre ændringer af bekendtgørelse og uddannelsesordningen for entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen De øgede krav inden for entreprenør- og landbrugsområdet nødvendiggør en løbende overvejelse af, om kompetencebehovet ændrer sig. Jf. ovenstående vedrørende EUX og have-parkmekanikeren. Det kan overvejes, om der skal indføres engelsk som grundfag for at sikre den uddannede fremmedsprogskompetencen på dette niveau, idet det kan forventes, at en faglært i et vist omfang skal kunne engelsk for at kunne orientere sig i udviklingstendenser for maskinparken. Der er behov for at udvikle flere valgfrie specialefag. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Der er ikke behov for nedlæggelse af uddannelsen 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. Der henvises til den tværgående udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser, punkt 4. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse 4

Det er fortsat uafklaret, om det vil blive relevant at nedlægge trin i landbrugssmedsspecialet. Udvalget vil gå i dialog med skolen, der udbyder uddannelsen, herom. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser, punkt 6, hvor der redegøres nærmere for opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 for erhvervsuddannelserne på industriens område. 8. Trin i uddannelsen Udviklingsgruppen for mekanikerområdet vurderer løbende relevansen af uddannelsernes trininddeling i forhold til, hvilket omfang trinnene anerkendes som erhvervsuddannelse af elever og virksomheder. Vurderingen vil efterfølgende kunne medføre ændringer af bekendtgørelse og uddannelsesordninger for erhvervsuddannelser på industriens område. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 2 1. 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Det vurderes, at der vil blive indgået ca. 195 aftaler i både 2013 og 200 aftaler i 2014. Der er pr. 31/12-2012 registreret 18 praktikpladssøgende inden for entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen. Det er et fald på ca. 1/3 ift. 2011, hvor der var 28 praktikpladssøgende. Udvalget har opfordret LUU en til at sætte praktikpladsproblematikken på som fast punkt på dagsordenen. Udvalget er meget opmærksom på praktikpladsbehovet, og vil fortsat følge udviklingen i praktikpladssituationen og fortsætte den positive dialog herom med skolerne og LUU erne. 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 5

Udvalget er meget opmærksomt på at godkende alle relevante praktikvirksomheder, herunder også virksomheder hvor en kombinationsaftale kan være en mulighed. Dette arbejde foregår løbende hen over året. Udvalget og skolerne opdaterer hen over året løbende deres vejledningsmateriale og skriver nyheder med relevant information til virksomhederne via hjemmesiden. Her ud over vejleder sekretariatet potentielle praktikvirksomheder over telefonen med spørgsmål, om det at tage en elev eller at opnå godkendelse som praktikvirksomhed. LUU opfordres til at udarbejde og søge AUB projekter. Områdets besigtigere besøger gennem hele året mange virksomheder i branchen, der ønsker godkendelse til praktikvirksomhed. Besigtigerne fungerer som ambassadører for uddannelserne og de kommende lærlinge og informerer herom, når de kommer på virksomhederne. Virksomhederne meddeler, at de er meget glade for den personlige dialog. Udvalget er ved at udarbejde en håndbog for besigtigere, som forventes færdig i efteråret 2013. Metalindustriens Uddannelsesudvalg har et nært samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg, og har udarbejdet en håndbog til LUU-medlemmer. Håndbogen fortæller om de opgaver, man har som LUUmedlem, men kommer også med forslag til initiativer, som LUU kan iværksætte, herunder også forskellige praktikpladsopsøgende aktiviteter. Ved udvalgets deltagelse på LUU-møder medbringes håndbogen til påmindelse herom og til omdeling. Udvalget udsender målrettede nyhedsbreve til LUU indeholdende informations- og inspirationsmateriale bl.a. i form af gode eksempler, en stafet med LUU-medlemmer og cases på praktikpladsfremmende aktiviteter. Da det faglige udvalg/ug også er en del af Industriens Uddannelser, henvises endvidere til punkt 5 i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk 6

Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Flymekaniker Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 97 80 67 pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler 9 16 33 i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler 0 0 0 pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik 0 0 0 i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende 0 0 36 pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * 21 30. Fuldførelsesprocent ** 89 95. *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). 2010 2011 2012 Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,85 0,92 0,89 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,05 0,06 0,27 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010. 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: 1

- Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: - I det omfang, det er relevant, kan fagligt udvalgs overvejelser om fremmedsprog indgå under punkt 1 i skabelonen. Arbejdsgruppen om fremmedsprog i uddannelserne har i rapporten Sprog er nøglen til verden, offentliggjort den 21. juni 2011, anbefalet, at de faglige udvalg i de årlige udviklingsredegørelser inddrager behovet for fremmedsprog som et parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne i den løbende justering af erhvervsuddannelserne. - Yderligere kommentarer: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8. Branchen er karakteriseret ved at være global med meget detaljerede internationale standarder og kvalitetskrav forbundet med alle processer, der relaterer sig til servicekontrol, fejlfindings- og reparationsprocesser. Mange flymekanikere arbejder med forebyggende vedligehold, som involverer komplekse inspektionsprocesser med brug af avanceret teknologi. Andre mekanikere specialiserer sig i reparation under anvendelse af testudstyr til at checke elektriske eller elektroniske komponenter. Omfanget af civil flytransport har været dalende i en del år og i de seneste år har den finansielle krise forstærket denne udvikling. Dette har også konsekvenser for behovet for serviceeftersyn og reparationer på civile fly. Antallet af værksteder er faldet på globalt plan, og den samme tendens kan ses i Danmark. Det forventes, at elevtallet vil falde yderligere. Der er sonderinger i gang mellem forsvarsministeriet og ministeriet for børn og undervisning om at sammenlægge den civile og den militære flymekaniker uddannelse. Metalindustriens uddannelsesudvalg har ikke været involveret i disse sonderinger. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der er ikke behov for etablering af ny uddannelse. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. Udvalget bedes skønne, hvornår ændringen ønskes at træde i kraft, og om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse og/eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. Ændringer vedrørende oprettelse eller nedlæggelse af trin bedes angivet under punkt 8. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. De internationale krav, som flymekanikeruddannelsen skal opfylde for dels at uddanne flymekanikere men også for at disse kan udføre deres arbejde inden for den civile luftfart efter endt uddannelse, gør at tilpasningen til det danske system er yderst kompliceret og samtidig også konstant i forandring. Æn- 2

dringer af uddannelsen skal også koordineres med Trafikstyrelsen som skal sikre, at de europæiske forordninger (Part 66/147) for uddannelse af flymekaniker bliver overholdt. Metalindustriens uddannelsesudvalg har i 2012 ansøgt Ministeriet for børn og undervisning om en ændring af uddannelsen og etablering af en ny struktur. Beskrivelsen og koordineringen med Trafikstyrelsen har gjort processen længere end forventet. Det forventes af den nye struktur træder i kraft i 2014. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Der er ikke behov for nedlæggelse af uddannelsen 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. Kvalitetsudvikling og -sikring foregår ved dialog i det lokale uddannelsesudvalg. Praktikdelen, som udgør ca. 50 % af uddannelsestiden er underlagt logbøger, som dokumenterer gennemførelsen af praktikdelen. Udvalget deltager stort set i alle de lokale uddannelsesudvalgsmøder. Metalindustriens Uddannelsesudvalg er en del af Industriens Uddannelser og for uddybning af den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik henvises til beskrivelsen af dette punkt i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Her oplyses hvordan udvalget har fulgt nærmere op på dets planer i udviklingsredegørelsen for 2012. (Se bilag 3 om de faglige udvalgs planer om ændringer i uddannelserne i udviklingsredegørelserne for 2012.) Se punkt 3. 3

7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Her beskrives hvordan udvalget har fulgt nærmere op på forslagene i de relevante centrale analyse- og prognoseprojekter? (Se bilag 4 om konklusioner og anbefalinger fra de 7 centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012.) Anvendelse af offentliggjorte centrale analyse- og prognoseprojekter fra tidligere år kan også anføres, såfremt de ikke tidligere er nævnt i det faglige udvalgs udviklingsredegørelser, se evt. www.fagligeudvalg.dk. Der henvises til den tværgående udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser punk 6. 8. Trin i uddannelsen Uddannelsen skal indeholde flere kompetencegivende trin. Her kan udvalget overveje og begrunde de eksisterende trins anvendelighed, jf. erhvervsuddannelseslovens 15, stk. 2, og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 14, samt overveje og begrunde eventuelt behov for oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin. Hvis uddannelsen ikke på trods af lovkravet ønskes trindelt, skal dette udførligt begrundes i forhold til lovens og bekendtgørelsens bestemmelser, herunder om afspejling af en jobprofil på arbejdsmarkedet. En eventuel egentlig ansøgning om oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin skal indsendes særskilt til ministeriet. Når den revidere uddannelse træder i kraft vil uddannelsen have to trin. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 2 1. 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Forventede antal uddannelsesaftaler: Det vurderes, at der vil blive indgået ca. 18 uddannelsesaftaler 2014. Praktikpladsfremmende aktiviteter: Der er pr. 31/12 2012 registreret 36 praktikpladssøgende inden for flymekanikeruddannelsen. Uddannelsen udbydes på 1 skole og branchen er overskuelig. Skolen har i foråret 2103 besøgt samtlige relevante virksomheder i branchen for at gøre opmærksom på grunduddannelsen og efteruddannelsesmulighederne. Metalindustriens Uddannelsesudvalg er en del af Industriens Uddannelser henvises til den generelle beskrivelse og uddybning af handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser i den tværgående udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 4