Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At møde andre anerkendende og respektfuldt. At udvikle kompetencer til at indgå i og bidrage til forpligtende fællesskaber. At udvikler kompetencer til at etablere, indgå i og vedligeholde venskaber. Sammenhæng: Hvorfor har vi netop valgt at arbejde med dette læringsmål? Her mulighed for tilføjelser, specifikt i forhold til egen børnegruppe. Det vil ofte kræve et delmål. De sociale kompetencer har indflydelse på den måde børnene måder omverdenen på, og den måde omverdenen møder børnene på. Det er ligeledes afgørende at børnene har en oplevelse af, at de selv og alle andre børn i institutionen er en del af et fællesskab stort eller lille. Vi tror på, at man udvikler sig i og igennem relationer og spejling i andre. Det er vigtigt, at børnene samarbejder og dermed øver sig i at udvise tolerance og respekt overfor hinanden. Læringsmål: At udvikle kompetencer til at indgå i og bidrage til forpligtende fællesskaber. Delmål: Didaktiske overvejelser Hvilke overvejelser har I gjort jer vedr. nedenstående spørgsmål: Hvordan planlægger I tiltagene for at opnå læringsmålet?(hvilke tanker ligger der bag Jeres valg af tiltag?) Hvordan skal aktiviteterne foregå? Hvordan organiserer og strukturer personalet sig? Hvordan tænkes børn i udsatte positioner ind i aktiviteterne? Vi har 23 kommende skolebørn, som er blevet samlet fra tre forskellige stuer til én storegruppe. Vi oplever at børnene kommer fra tre forskellige kulturer og tre forskellige måder at agere på i sociale sammenhænge. Det skal nu samles til en homogen gruppe. Kønsfordelingen har også stor indflydelse på deres måde at være sammen på. Vi har ud af de 23 børn 15 drenge og 8 piger. Vi har i gruppen nogle urolige og umodne elementer og nogle sårbare børn, der har brug for forudsigelighed og struktur. Med et så stort et spænd med forskellige behov har vi tre dage om ugen delt børnene i mindre grupper/fællesskaber, så vi bedst muligt kan støtte det enkelte barn. I grupperne øver vi forskellige færdigheder som f.eks. at vente på tur, lytte mens andre taler, koncentration og at kunne modtage fælles beskeder og udføre dem. Vi har om formiddagen delt os op i tre mindre grupper, tre gange om ugen, hvor vi er en voksen tilknyttet hver gruppe. Efter en uge
rokerer den voksne, så vi får et bedre kendskab til alle børnenes kompetencer og færdigheder. Hvilken teori arbejdes der med i forhold til læringsmålet? Med hensyn til de børn der er i en udsat position er der i de mindre gruppe bedre plads til at give det enkelte barn hensyn og hjælp i svære situationer. Vi arbejder ud fra Vygotsky s teori omkring nuzo Vi arbejder med flow-teorien Differentierede fællesskaber Hvilke pædagogisk tiltag vil vi anvende? Vi finder opgaver til børnene, som i en passende grad udfordrer dem og med vores mindre grupper og differentierede fællesskaber tilgodeser vi de enkelte børns behov. Vi vil bruge Mary fondens fri for mobberi i forhold til arbejdet med de sociale kompetencer. På hvilken måde er forældrene blevet inddraget? Vi vil i vores samlinger og i vores små grupper have fokus på at børnene skal lære at vente på tur, lytte mens andre taler og kunne være i centrum. Forældrene vil fra starten blive inddraget i hvordan vi arbejder med børnenes færdigheder, og de bliver løbende opfordret til at arbejde med lignende ting derhjemme. Vi giver nogle ideer til små opgaver de kan lave med deres barn eller som barnet selv kan lave når de er hjemme. Rollefordeling: Hvordan strukturerer personalet sig, F. eks. tovholder, observatør eller udfører? Vi informerer dagligt forældrene om dagens aktiviteter, så de kan følge med i børnenes hverdag. På vores stuemøder laver vi en fælles planlægning. Vi er derfor alle tovholdere og udførere, da vi herefter også har hver vores gruppe, som vi er tilknyttet. I denne periode bruger vi vores samlinger til at arbejde med de sociale kompetencer, hvor vi har lavet en fast plan for hvem der gør hvad på alle ugens dage. Tegn: Hvilke konkrete, synlige tegn forventer vi at se når der er sket læring hos børnene? Dokumentation Kvalitativ: Vi forventer at se nogle børn der tager mere hensyn til hinanden og at børnene udvikler flere venskaber på tværs af gruppen. Vi ønsker at se at børnene kan vente på tur og lytte når der er andre som taler. Vi ønsker at se nogle børn, som ikke mobber hinanden og at de ikke holder hinanden udenfor. Vi vil se at børnene udvikler færdigheder i forhold til de skoleopgaver, som vi arbejder med når vi er i mindre grupper. Tre dage om ugen arbejder vi med børnene i mindre grupper og forældrene dagligt kan følge med via fortællinger om dagens forløb, hvor de også løbende får billeder fra dagligdagen.
Hvilken kvalitative dokumentationsformer vil vi anvende? F.eks. praksisfortællinger, observationer, foto eller video. Kvantitativ: Hvilken kvantitative dokumentationsformer vil vi anvende? F.eks. optælling af børn. Vi har børnenes skolemapper til at stå fremme, så forældrene løbende kan følge med i hvilke opgaver, færdigheder og kompetencer deres barn arbejder med Evaluering: Evalueringen vil ske løbende på vores stuemøder. Hvornår sker der evaluering? Evalueringsskema. Børneperspektiv: Hvordan skabte i lysten og interessen blandt børnene til at deltage i de planlagte aktiviteter? Hvad gjorde I for at fastholde lysten og interessen, hos børnene, gennem forløbet? Vi startede op i forbindelse med en af vores samlinger, hvor vi snakkede med børnene om de forventninger vi voksne havde, i forhold til den måde vi opfører overfor hinanden, sådan at vi alle kunne have det rart på stuen. Børnene fik herefter mulighed for at sætte ord på, hvordan de kunne tænke sig, at vi behandlede hinanden, og hvad man kunne gøre for at imødekomme dette. Vi snakkede om hvilke handlinger der kunne gøre andre/os selv glade, og vi snakkede om hvilke ting der kunne gøre andre/os selv kede af det. Vi har i vores mindre grupper og i vores samlinger snakket meget om, at det er vigtigt at vi lytter mens andre taler og venter til det bliver ens tur. Vi har øvet børnene i at de skal række hånden op når de gerne vil sige noget, og derved respektere, at det nu er en anden der har ordet, og at de nu skal lytte. Hvad gjorde i for at forberede børnene Vi forberedte børnene på de planlagte aktiviteter, efter vi var taget ud i de mindre grupper. Her oplevede vi en større ro og opmærksomhed fra børnene, så de på bedste vis kunne blive sat ind i dagens
på de aktiviteter som var planlagt? aktiviteter/opgaver. Der var mere plads til at de børn som havde det svært, kunne få ekstra guidning og støtte til at indgå i fællesskabet og være med i de planlagte aktiviteter. Hvilke nye muligheder/kompetencer har børnene fået, som de ikke havde før? De har fået flere sociale relationer, da børnene, i de mindre grupper, er blandet i forhold til de stuer, som de oprindeligt kom fra. Herved er der opstået nye legerelationer og et større socialt netværk. Vi oplever, at børnene generelt set, er blevet bedre til at vente på tur når vi har samling eller når vi er i vores mindre grupper. Det kan dog stadig blive bedre og det er derved en proces, som stadig skal have fokus, i det videre forløb. Vi har lavet mange skoleopgaver i vores grupper, og børnene har derved også fået et større kendskab til tal, bogstaver, former, begreber m.m. De er blevet bedre til at holde koncentrationen og fordybe sig i de planlagte aktiviteter. Har I inddraget børnene i evalueringen af jeres tiltag? Vi har i denne omgang ikke inddraget børnene i evalueringen af disse tiltag. Hvordan gjorde i? Det kunne f.eks. være gennem børneinterview. Voksenperspektiv: Holdt vi de aftaler vi havde lavet med hinanden? Hvordan udfyldte vi vores roller og ansvar? Vi havde overholdt de aftaler vi havde lavet på forhånd. Vi lavede en fælles planlægning, i form af vores månedsplan, så vi på næsten alle dage vidste hvad vi skulle lave i vores mindre grupper. Der har dog også været dage, hvor vi ikke har fået de kommende dages aktiviteter planlagt. Efter en lille indkøringsproces af vores faste plan for hvem der har samlinger og hvem der har hvilken gruppe, blev det udført og overholdt.
Har vi anvendt den sproglige idebank /sproghylder/naturmappe /matematikhylder? Vi har ikke anvendt dette materiale, da vi havde fokus på andre områder/tiltag. Så vi de tegn vi gerne ville se? Hvordan lykkes de fællesskaber/gruppeinddelinger vi havde lavet med børnene? Var der børn der ikke fik udbytte af forløbet? Hvis ja, hvad gjorde vi voksne? Vi oplever, at de mindre grupper har været et rigtig godt tiltag. Børnene er mere rolige, koncentrerede og bliver ikke så let forstyrret og de kan derved blive i flow-zonen igennem de aktiviteter, som vi laver. Grupperne giver også mulighed for at komme rundt om hvert enkelt barn, og give en ekstra støtte til de børn, som har brug for dette. Vi er af den overbevisning, at alle børnene har fået udbytte af forløbet og af sammensætningen af de mindre grupper. Hvad skal justeres til næste gang? Hvad vil vi ændre på i vores måder at arbejde på? Hvordan vil vi ændre det? Hvordan vil vi fastholde en ændring? Vi skal måske være lidt bedre til at planlægge aktiviteterne, så der ikke er dage, hvor vi møder ind, og ikke har en fast plan for dagen. Vi kan væge at prioritere planlægningen mere og afsætte tid af til dette. Det kan være at to af de voksne på stuen går fra en formiddag og får det planlagt, mens resten af gruppen laver en fælles aktivitet på stuen eller udenfor. Vi vil fastholde ændringen ved at have en fælles aftale om, at det er vigtigt, at få planlagt vores aktiviteter og at det er okay, at to fra stuen går fra til at få det planlagt, mens resten står for en fælles aktivitet med gruppen i det tidsrum. Hvad opnåede vi med vores tiltag? Hvilke uventede og overraskende resultater så vi? Vi har været overrasket over hvor lang tid det har taget før børnene er faldet til på stuen, og er begyndt at vise mere hensyn til de andre børn. Vi har skulle have en meget stram struktur med mindre grupper næsten dagligt, for at skabe mere ro og et bedre miljø til at vi kunne være sammen på en positiv måde. Da vi var bedst på hvilken måde agerede vi? Hvorfor var det bedste netop det bedste? Hvordan kan vi overføre det til andre Vi oplever, at vi voksne og børnene, havde det bedst i de differentierede fællesskaber, som vi havde i vores små grupper. Her kunne vi hver især nå rundt om alle børnene, vi fik på naturlig vis en større ro, højere koncentration og vi kunne give børnene den individuelle støtte og de udfordringer, som de havde brug for.
sammenhænge? Vi kan bruge det i andre sammenhænge ved ofte at tænke differentierede fællesskaber ind i vores planlægning.