Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med folkeskolereformen er det besluttet, at lærere skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence ). Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence eller har opnået tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning gælder alle fag og alle klassetrin. Det fremgår af folkeskolelovens 40 som et nyt stk. 7 med flg. formulering:»stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de fag, som de underviser i (kompetencedækning). Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige tilfælde med godkendelse af undervisningsministeren beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i 1. pkt.«pædagogernes og andre pædagogiske medarbejderes kompetencer skal også inddrages i folkeskolen som en del af den sammenhængende skoledag. Det fremgår af folkeskolelovens 29-30 med følgende formulering: 29. For at kunne varetage undervisningen i børnehaveklassen skal underviseren have gennemført uddannelsen til pædagog eller en tilsvarende uddannelse, der er godkendt af undervisningsministeren til dette formål, jf. dog 29 a og 30. Godkendelsen kan betinges af, at de uddannede består en prøve ved en professionshøjskole, der af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne pædagoger. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige bestemmelsen i 1. pkt. 29 a. Personale med lærer- eller pædagoguddannelse, jf. 28 og 29, kan varetage undervisning i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin. Det er en betingelse, at pædagogen på 1.-3. klassetrin varetager afgrænsede undervisningsopgaver inden for sine kompetencer og kvalifikationer i øvrigt. Tilsvarende er det en betingelse, at læreren i børnehaveklassen varetager afgrænsede undervisningsopgaver inden for sine kompetencer og kvalifikationer i øvrigt. 30. Personale med pædagoguddannelse, jf. 29, og andet personale med relevante kvalifikationer kan varetage understøttende undervisningsopgaver. Dokumentnr.: 727-2015-102303 side 1
Det betyder, at såvel pædagoger på alle klassetrin som andre medarbejdere end lærere og pædagoger (fx pædagogmedhjælpere, som har relevante kvalifikationer) kan varetage understøttende undervisningsopgaver. På 1.-3. klassetrin kan pædagoger endvidere varetage afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetencer og kvalifikationer. Dog bemærkes det, at ved afgrænsede undervisningsopgaver, forstås at en pædagog ikke kan varetage undervisningen i et helt fag gennem et helt skoleår alene. Jf Undervisningsministeriets bemærkninger (sæt link ind) Odder Kommune ønsker at få en status over, hvilke kompetencer, der samlet er i Odder Kommunes Skolevæsen samt overblik over, hvilke kompetencer medarbejderne selv ønsker at styrke. Der er udarbejdet to skemaer, som udfyldes af skoleledelsen (som oftest nærmeste leder) under samtale med medarbejderen. Det ene skema er til samtale med lærerne og det andet skema er til samtale med andet pædagogisk personale. Det oprindelige skema er udarbejdet af Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen og Odder Kommune har tilpasset det til samtaler i Odder Kommunes Skolevæsen til samtlige pædagogiske medarbejdere. Efter hver samtale skal skoleledelsen overføre skemaet til et opsamlende skema for egen skole, således skolen selv og kommunen kan udarbejde en fremadrettet plan for kompetenceudvikling på skoleområdet efter de forskellige behov. Foruden den to skemaer er der vedhæftet et skema til skoleledelsens egne notater undervejs i samtalen, hvor skoleledelsen kan notere mere uddybende om ex. medarbejderens ønsker for videre kompetenceudvikling, og således være en hjælp til at vurdere hvem der skal arbejde videre med hvilke kompetencer. Dokumentnr.: 727-2015-102303 side 2
Forklaring til skema for samtaler med lærerne 1. Lærerens navn Her noteres lærerens navn og dato 2. Lærerens formelle kompetence Her noteres hvilket år læreren er blevet uddannet, hvilke linjefag (undervisningsfag) læreren har, og hvis læreren har en anden uddannelse (ex pædagog, socialrådgiver) 3. Supplerende kursus- og efteruddannelsesforløb Her noteres større (kommunale) efteruddannelsesprojekter, personlige og faglige kurser og deltagelse i særlige større udviklingsgrupper- og forløb. Det kan ex. være LP, Inklusion, Klasseledelse mv. 4. a Status på lærerens undervisningskompetence Her angives de fag, læreren underviser i og fag læreren har undervist i. Samtidig vurderer skolelederen lærerens kompetencegrad i faget samt lærerens ønske om kompetencegrad i faget. Grøn angiver, at læreren har undervisningskompetence i faget Gul angiver, at læreren er godt på vej til at erhverve sig undervisningskompetence Rød angiver, at læreren ikke har undervisningskompetence i faget Skolelederen kan supplerende have overværet lærerens undervisning for at kvalificere samtalen om, hvor lærerens kompetencer ligger ift. en evt. kompetenceudvikling. 4.b Klasseledelse Her noteres lærerens kompetencer med klasseledelse. Med klasseledelse forstås at skabe rammer for lærer og elever, der gør det muligt at fokusere på det faglige indhold. Det sker gennem: - Adfærdsledelse: etablere og udvikle regler, normer og rutiner gennem tydelige markeringer af, hvad der gælder. - Læringsledelse: udfordre og støtte elevernes læringsprocesser Grøn angiver, at læreren har høj kompetence i klasseledelse Dokumentnr.: 727-2015-102303 side 3
Gul angiver, at læreren er godt på vej til at erhverve sig kompetence i klasseledelse Rød angiver, at læreren har lidt eller ingen kompetence i klasseledelse 4.c Status på lærerens pædagogiske kompetencer Her noteres de sociale kompetencer læreren besidder og de kan evt. beskrives ud fra følgende overordnede områder. Der er intet krav om, at alle nævnte kompetencer her skal beskrives, hvis det ikke er relevant. 1) Relationsarbejde: Arbejder med børnenes indbyrdes relationer og styrker deres evne til at indgå i og bidrage til fællesskabet. Møder det enkelte barn, der hvor det er, for herigennem at optimere læringsprocesserne ift. barnet. 2) Brobygning: Medvirker i skolen til et helhedssyn på børnene ved både at se børnene i skolen og i SFO ens mere frie rammer og ved at have daglig kontakt til de fleste forældre. 3) Social læring: Barnets sociale trivsel er en forudsætning for faglig læring. Medarbejderen forholder sig til børnenes sociale sammenhænge ved at understøtte det enkelte barn socialt og følelsesmæssigt. Forholder sig til børnenes relationer i timerne og frikvartererne, afholder ex. børnemøder og løser konflikter i frikvartererne. 4) Dannelse: Hjælper børnene med at begå sig blandt andre børn og voksne og lærer børnene at handle samvittighedsfuldt samt være ansvarlig i sine handlinger. 5) Livsduelighed: Hjælper børnene med at blive selvstændige og tro på eget værd gennem støtte i de barrierer og erfaringer, børnene støder på. 6) Kreativitet: Giver variation i børnelivet og bidrager til, at børnene kan lære på forskellige måder. Kan bringe mere leg ind i skolen og har større fokus på sammenhængen mellem krop og læring. 7) Inklusion: Er garanter for en helhedsorienteret forebyggende indsats overfor børn med særlige behov. Skaber inkluderende børnefællesskaber og videndeler med andre faggrupper om Dokumentnr.: 727-2015-102303 side 4
barnets trivsel, udvikling og læring i sociale sammenhænge. Grøn angiver, at medarbejderen har høj kompetence i det pædagogiske område Gul angiver, at medarbejderen har delvis kompetence i det pædagogiske område Rød angiver, at medarbejderen har lidt eller ingen kompetence i det pædagogiske område 5. Ønskede opgaver Her angives de fag og opgaver, som læreren ønsker at undervise i eller varetage. Samtidig vurderer skolelederen medarbejderens kompetencegrad i faget/opgaven. Er der særlige opgaver eller fag, som skoleledelsen er opmærksom på skolen mangler undervisere i, kan samtalen under dette punkt også handle herom. Ex kan skoleledelsen nævne, at der mangler lærere, der vil styrke kompetencerne i kristendom. Kunne det være et udviklingsområde den pågældende lærer ønsker at arbejde med og styrke sine kompetencer i? 6. Ønskede kompetencer Her noteres de kompetencer, som medarbejderen ønsker at udvikle. Det kan ex. være klasseledelse, faglige kompetencer, didaktiske kompetencer, inklusion, tværfagligt samarbejde osv. Dokumentnr.: 727-2015-102303 side 5
Forklaring til skema for samtaler med pædagogernes, de pædagogiske assistenters og pædagogmedhjælperes kompetencer 1. Medarbejderens navn Her noteres medarbejderens navn og dato 2. Medarbejderens formelle kompetence Her noteres medarbejderens formelle kompetencer i form af uddannelse og anden betydelig erhvervserfaring 3. Supplerende kursus- og efteruddannelsesforløb Her noteres større (kommunale) efteruddannelsesprojekter, personlige og faglige kurser og deltagelse i særlige større udviklingsgrupper- og forløb. Det kan ex. være ICDP, inklusion osv. 4.a status på medarbejderens pædagogiske kompetencer De pædagogiske medarbejdere har som deres primære virke ansvar for børnenes trivsel og personlige og sociale udvikling. Status kan derfor udfyldes ud fra de følgende beskrevne kompetencer og kan suppleres yderligere. Den samme kompetence kan indgå i skemaet flere gange og ikke alle kompetencer skal nødvendigvis vurderes. 1) Relationsarbejde: Arbejder med børnenes indbyrdes relationer og styrker deres evne til at indgå i og bidrage til fællesskabet. Møder det enkelte barn, der hvor det er, for herigennem at optimere læringsprocesserne ift. barnet. 2) Brobygning: Medvirker i skolen til et helhedssyn på børnene ved både at se børnene i skolen og i SFO ens mere frie rammer og ved at have daglig kontakt til de fleste forældre. 3) Social læring: Barnets sociale trivsel er en forudsætning for faglig læring. Medarbejderen forholder sig til børnenes sociale sammenhænge ved at understøtte det enkelte barn socialt og følelsesmæssigt. Forholder sig til børnenes relationer i timerne og frikvartererne, afholder ex. børnemøder og løser konflikter i frikvartererne. 4) Dannelse: Hjælper børnene med at begå sig blandt andre børn og Dokumentnr.: 727-2015-102303 side 6
voksne og lærer børnene at handle samvittighedsfuldt samt være ansvarlig i sine handlinger. 5) Livsduelighed: Hjælper børnene med at blive selvstændige og tro på eget værd gennem støtte i de barrierer og erfaringer, børnene støder på. 6) Kreativitet: Giver variation i børnelivet og bidrager til, at børnene kan lære på forskellige måder. Kan bringe mere leg ind i skolen og har større fokus på sammenhængen mellem krop og læring. 7) Inklusion: Er garanter for en helhedsorienteret forebyggende indsats overfor børn med særlige behov. Skaber inkluderende børnefællesskaber og videndeler med andre faggrupper om barnets trivsel, udvikling og læring i sociale sammenhænge. Grøn angiver, at medarbejderen har høj kompetence i det pædagogiske område Gul angiver, at medarbejderen har delvis kompetence i det pædagogiske område Rød angiver, at medarbejderen har lidt eller ingen kompetence i det pædagogiske område 4.b Klasseledelse Her noteres medarbejderens kompetencer med klasseledelse. Med klasseledelse forstås at skabe rammer for lærer og elever, der gør det muligt at fokusere på det faglige indhold. Det sker gennem: Adfærdsledelse: etablere og udvikle regler, normer og rutiner gennem tydelige markeringer af hvad der gælder. Læringsledelse: udfordre og støtte elevernes læringsprocesser Grøn angiver, at medarbejderen har høj kompetence i klasseledelse Gul angiver, at medarbejderen er godt på vej til at erhverve sig kompetence i klasseledelse Rød angiver, at medarbejderen har lidt eller ingen kompetence i klasseledelse 4.c Status på Pædagoger og børnehaveklasseledere (med pædagoguddannelse) kan Dokumentnr.: 727-2015-102303 side 7
medarbejderens undervisningskompetence varetage undervisningen i børnehaveklassen, jf. folkeskole-lovens 29. Derudover kan pædagoger på alle klassetrin varetage understøttende undervisningsopgaver, jf. folkeskolelovens 30. På 1.-3. klassetrin kan pædagoger endvidere varetage afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetencer og kvalifikationer i øvrigt, jf. folkeskolelovens 29 a. Derfor kan pædagoger også på de små klassetrin varetage afgrænsede undervisningsopgaver alene i folkeskolens fag og emner. Andre medarbejdere end lærere og pædagoger, som har relevante kvalifikationer, kan varetage understøttende undervisningsopgaver, jf. folkeskolelovens 30. Understøttende undervisningsopgaver kan både udføres i forbindelse med undervisningen i fagene, hvor medarbejderen har en understøttende rolle i forhold til lærerens undervisning, og i tiden til understøttende undervisning, hvor medarbejderen kan varetage undervisningen alene. I skemaet noteres de fag, medarbejderen underviser i og har undervist i. Samtidig vurderer skoleledelsen medarbejderens kompetencegrad i faget. Grøn angiver, at medarbejderen har undervisningskompetence i faget Gul angiver, at medarbejderen er godt på vej til at erhverve sig undervisningskompetence Rød angiver, at medarbejderen ikke har undervisningskompetence i faget Skoleledelsen kan supplerende have overværet medarbejderens undervisning for at kvalificere samtalen om, hvor medarbejderens kompetencer ligger ift. en evt. kompetenceudvikling. 5. Ønskede opgaver I skemaet noteres de fag og opgaver, som medarbejderen ønsker at undervise i eller varetage. Samtidig vurderer skolelederen medarbejderens kompetencegrad i faget/opgaven. Er der særlige opgaver eller fag, som skoleledelsen er opmærksom på er mangelfuld på skolen, kan samtalen under dette punkt også handle herom. Ex kan skoleledelsen nævne, at der mangler medarbejdere, der vil undervise i idræt. Kunne det være et udviklingsområde den pågældende medarbejder Dokumentnr.: 727-2015-102303 side 8
ønsker at arbejde med og styrke sine kompetencer i? 6. Ønskede kompetencer Her angives de kompetencer, som medarbejderen ønsker at udvikle og arbejde med. Det kan ex. være kompetencer i klasseledelse, faglige kompetencer, didaktiske kompetencer, tværfagligt samarbejde osv. Dokumentnr.: 727-2015-102303 side 9