Klasselærere: Jan Mastrup (JM) Gitte Hviid (GH) Årsplan for 4.a skoleåret 2013/14 Faglærer i håndarbejde: Trille Kristiansen (LK) AKTlærer og Skolepædagog: Jane (JH) Torben (TN) Forudsætninger: I slutningen af 3. klasse er der kommer 5 nye elever til. Klassen består derfor af 26 elever. 14 piger og 12 drenge. Det er en flok dejlige, livlige og nysgerrige børn, med mange forskellige arbejdsvaner og behov. Mål/visioner for klassen: Vi arbejder med det gode klassemiljø. I samarbejde med forældrene vil vi sørge for, at alle i klassen føler sig godt tilpas og er med i gruppefællesskabet. Problemer løses når de opstår, så eleverne føler, at det fortsat er trygt at være i klassen. AKTlærer og skolepædagog understøtter periodevis det daglige arbejde med klassetrivsel. Vi vægter den åbne og konstruktive klassesamtale om adfærd og klassemiljø, med tæt forældresamarbejde. Forældrene informeres via skema ugeplan/direkte kontakt om hændelser og om hvad der kan fokuseres på derhjemme. Vi vil skabe rammer, hvor eleverne har mulighed for at styrke deres kreativitet, udvikle deres selvstændighed og evner til at samarbejde og fordybe sig. Vi arbejder målrettet med at etablere gode arbejdsvaner. Vi lægger vægt på nærvær under instruktioner og i løsningen af de enkelte opgaver. Det at kunne koncentrere sig og arbejde på en sådan måde, at andre ikke bliver forstyrret, og opgaverne løses indenfor rimelig tid. Det at kunne lytte og forklare sig, så andre forstår, hvad man mener, og at alle accepterer og respekterer hinanden. Der arbejdes med de muligheder, som Intranettet giver. Det er f.eks. ugeplan for klassen, læsekontrakt, skemaændringer, kontaktbog samt almindelig kommunikation.
Eleverne arbejder: Individuelt 2 og 2 Gruppearbejde Værkstedsundervisning Klasseundervisning Tværsuger, hvor klasserne i grundskolen arbejder sammen i forskellige gruppekonstellationer. Skole/hjemsamarbejde: Vi lægger vægt på et åbent og tillidsfuldt samarbejde om klassen ikke kun mellem forældre og lærere, men også forældrene imellem. Vi forventer: at forældre orienterer sig løbende på forældreintra at elever selvstændigt tjekker ugeplan/lektier Vi afholder årligt: 2 skole/hjem samtaler 2 forældremøder/arrangementer. Det ene arrangement er festen afholdt af skolebestyrelsen i juni måned. Fællesemner/aktiviteter i mellemgruppen: Se afdelingens årsplan Vigtige datoer: Torsdag d. 22.08.13 forældremøde kl. 19-20.30 Tirsdag d. 12.11.13 skole-hjemsamtaler fra klokken 14.00 Mandag d. 18.11.13 skole-hjemsamtaler fra klokken 14.00 Onsdag d. 23.04.14 skole-hjemsamtaler fra klokken 14.00 Tirsdag d. 29.04.14 skole-hjemsamtaler fra klokken 14.00 Matematik: Fagene Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold.
Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. Vi arbejder ud fra undervisningsministeriets trinmål: Hovedområder: - Matematiske kompetencer - Matematiske emner, herunder tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed - Matematik i anvendelse - Matematiske arbejdsmåder Arbejdsmetoder og arbejdsformer: Vi vil igen i år arbejde med bogsystemet Format. Format 4. klasse er fyldt med spændende og alsidige opgaver i et nyt design og med illustrationer som passer til aldersgruppen. Format på mellemtrinnet er bygget op omkring de samme tre milepæle som i indskolingen: 1. Mange måder at lære på Læringsstile 2. Differentieret værkstedsundervisning 3. Fremadrettet evaluering Elevbøgerne indeholder de samme 8 faglige kapitler i både 4., 5. 0g 6. klasse. Hvert kapitel behandler et fagligt område, som videre udvides i de to bøger de følgende år. De faglige kapitler er: 1. Tal 2. Figurer 3. Regning 4. Logik 5. Tegning 6. Statistik og sandsynlighed 7. Funktioner 8. Måling Ved opbygning af den grundlæggende tal- og begrebsforståelse benyttes blandt andet forskellige spil og kreative matematiske aktiviteter, hvor både
krop, sanser og sproget inddrages. Regneark inddrages løbende i undervisningen. I 4. klasse skal alle børn medbringe lineal, vinkelmåler, tegnetrekant og passer. Børnene skal også have en lommeregner og i 4. klasse vil en lille lommeregner med de 4 regnearter være god nok, men kravene til lommeregnerne skærpes i 5. og 6. klasse. Det er derfor en god ide hvis dette ligger fast i tasken de dage, hvor der er matematik på skemaet. I den daglige undervisning vil eleverne både skulle arbejde individuelt, parvis, og i matematiske værksteder, og der vil naturligvis også være klasseundervisning. Fra 4. klasse får både den mundtlige og skriftlige dimension en større plads i undervisningen og der vil være skriftlige afleveringer i løbet af året. Jan Mastrup Historie: Udgangspunkt for undervisningen i 4.a vil være Fælles mål 2009 for historie. Vi bruger Ind i historien 4. klasse, som alle elever har som taskebog. Der er i alt 8 temaer, som alle er samfundsbetingede og alle er danske. Eleverne skulle får i løbet af året et overblik over tusind års Danmarks historie, hvor vi vil arbejde med menneskets eksistensvilkår og samfundsstrukturer igennem tiden. Fokus er på Danmark. Faget ligger som to ugentlige lektioner. Emnerne vil være: Hvor blev børnene af? Et lille land ved et stort farvand Det tog sin tid Hvem bestemmer? Når de ufrie holdt fri Fra sadlen til tronen Regnskabets time Døden og det nye liv Derudover planlægger jeg at lave to emner mere nemlig Bronzealderen Absalon og den katolske
Der arbejdes blandt andet med at: bevidstgøre eleverne om egen tid i forhold til fortiden forstå tidsbegrebet placere en historisk episode på en tidslinje og se den i forhold til den personlige historie, danmarkshistorien og verdenshistorien give eleverne en umiddelbar glæde ved faget Jan Mastrup Billedkunst: I billedkunst skal vi arbejde med udtryk i forskellige materialer og med forskellige teknikker. Vi skal se på billeder og anden kunst og arbejde med bl.a. Michelangelo, Da Vinci og Rafael. I grove træk vil skoleåret blive inddelt i tre perioder hvor vi fokuserer på henholdsvis farver, former og kompositioner. Arbejdet er meget procesorienteret. Jeg lægger stor vægt på at bruge enkle og uforarbejdede materialer og derved lade eleverne opdage de forskellige etaper i en kreation. Farver: Når vi har genopfrisket de utallige farvekombinationer som man kan lave ud fra de primære farver og sort og hvid, vil vi arbejde med farvernes symbolik og hvordan man skaber stemninger gennem sit farvevalg. Til dette arbejde vil vi se på hvilke farver verdenen omkring os har. Vi vil også se på værker af ekspressionistiske og realistiske kunstnere og sætte disse stilarter i historisk perspektiv. Former: Ligesom med farverne undersøger vi de grundlæggende former og senere de mere komplekse former. Vi undersøger de former, som vi bruger og ser i vores hverdag og tænker over deres funktioner og sammenhæng. Vi kombinerer farver og former og ser på hvilke effekter det giver. Kompositioner: Med udgangspunkt i farver, former, hverdagsting og naturen, laver vi kompositioner hvor vi prøver at udtrykke og fortælle historier som optager os. Vi vil arbejde både i planen og i rummet (skulptur). Indimellem vil vi se tegne- og animationsfilm, som vi vil analysere.
Vi vil snakke om hvordan filmen konkret er lavet, hvilke former og farver der indgår i den, og hvad filmen fortæller. Film kan også være inspiration til et stykke arbejde, som eleverne skal lave. Jan Mastrup Natur/teknik: Der tages udgangspunkt i Fælles Mål for faget Natur/teknik. Undervisningen leder frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for områderne: Den nære omverden Den fjerne omverden Menneskets samspil med naturen Arbejdsområder og tankegang Målet med undervisningen Eleverne skal gennem oplevelser og erfaringer opnå indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikle tanker, sprog og begreber, som har værdi i deres hverdag Eleverne skal gennem iagttagelser og eksperimenter udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evnen til at samarbejde. Eleverne skal udvikle forståelse af samspillet mellem mennesker og natur, samt ansvarlighed for miljøet Materialer Grundlaget for undervisningen er de emner og begreber, som findes i Natek 4, samt materialer fra andre lærebogssystemer: Biblioteket Natur/teknik-samlingen Internettet og edb-programmer Film og video Konkrete materialer til brug for undersøgelser og eksperimenter Handling Selve undervisningen foregår i Natur/teknik-lokalet, i elevernes nære omgivelser og ude i naturen. Undervisningen skal fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt lysten til at stille spørgsmål og finde svar. Eleverne skal deltage aktivt i undervisningen.
De skal arbejde med konkrete materialer. De skal kunne finde oplysninger i bøger og på Internettet De skal iagttage, undersøge og lave praktiske forsøg. De skal kunne anvende udstyr. De skal kunne beskrive både mundtligt og skriftligt deres iagttagelser og undersøgelser. De skal lære at stille spørgsmål En vigtig del af undervisningen er desuden min fortælling, samt klassesamtalen. Evaluering Efter hvert emne vil jeg evaluere forløbet med klassen. Nogle gange mundtligt, andre gange ved hjælp af skriftlig prøve. Eleverne vil til tider skulle fremlægge et forløb evt. med et produkt for resten af klassen, i den forbindelse vil jeg optage fremlæggelsen på video, så den kan indgå i evalueringen. Jeg vil løbende benytte evalueringen i min videre planlægning af skoleåret, og derfor vil der også være mulighed for ændringer i årsplanen. Jan Mastrup Kristendom: Faget har med en lektion ugentligt. Der vil i perioder arbejdes tematisk og/eller emneorienteret. Bl.a vil Kristendom ofte dukke op som tema i faget historie da disse er nært beslægtede. Der arbejdes helhedsorienteret således at alle fagets hovedområder flettes naturligt ind i det daglige arbejde. Der arbejdes ud fra: forskellige kilder og undervisningsmaterialer. Af emner vi skal arbejde med i 4.a er: Det gode og det onde Det nye testamente Nordisk mytologi At stjæle, at sladre, at ødelægge og at lyve Jan Mastrup Engelsk: Målet med engelskundervisningen i 4. klasse er, at eleverne bliver i stand til at:
Tale på engelsk - med hinanden og læreren om hverdagsnære emner i korte vendinger. Eleverne skal kunne forstå et enkelt talt og hørt engelsk. De skal kunne læse tekster på engelsk. Kunne skrive enkle og lidt længere ord, samt sætninger. Kende til kultur og levevilkår i Storbritannien og USA. Til 4. klasse benytter vi engelskmaterialet First Choise. Dette arbejder vi ud fra. Materialet tager hensyn til elevernes forskellige læringsstile. Derudover abonnerer vi på et website, der er tilknyttet materialet og en i-bog. De får en elastikmappe til kopiarkbøger, som de gerne må skrive i. Det er bl.a. kopiark, der hører til tekstbogen. Derudover får de en blå mappe, der træner grammatikken. Ofte vil vi lave spil, der understøtter grammatikken i den blå mappe. De emner bogen tager fat i er: Pirater, transportmidler, mad, sport, klokken, Central Park, venner og jul. Jan Mastrup Idræt: Børnene skal have positive oplevelser gennem samvær og bevægelse. De skal opleve at lykkes, således, at de bevarer glæden og lysten til kropslig udfordring. De skal have mulighed for at udvikle kropsbevidsthed, kreativitet og social indstilling. Generelle Trinmål: Kende opvarmningens formål og udførelse Kende til grundtræningselementerne udholdenhed, bevægelighed, styrke, koordination og kondition Kende til måling af hvile- og arbejdspuls Kende til kroppens anatomi Kende fysiske ændringer i forbindelse med pubertet Acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder Bidrage med ideer til idrætsaktiviteter, både ude og inde Kende lokalområdets muligheder for idrætsudfoldelse Vi evaluerer løbende i timerne, ved at tale med klassen og den enkelte elev. Fx hvad har du lært, hvordan er du blevet bedre og hvordan kan vi blive endnu bedre. I nogle tilfælde måler vi også elevernes formåen i forskellige discipliner fx i atletik.
Emne Note Mål for undervisningen Atletik / Løb Ude Beherske flere former for løb, spring og kast Sammensætte grundlæggende bevægelser som løb-spring, løb-kast, afsæt-landing, rulle-hop og hop-fald Udvise sikkerhed i balance og krydsfunktioner Slagbold Ude Udføre handlinger med forskellige boldtyper med såvel hænder som fødder, som slagredskaber Deltage i regelbaserede holdidrætter og små- og minispil Efterårsferie Musik bevægelse Inde Anvende planer, rum, retning, tid, impuls og bevægelsesudslag med og uden musikledsagelse Kende den velkoordinerede bevægelse Redskabsgymnastik Inde Anvende spænding og afspænding i forbindelse med gymnastiske færdigheder Udarbejde og udføre serier og gymnastiske elementer i og på redskaber Anvende trin, hop, spring, balance, drejning, sving og bøjning Kende til elementære forhold om kroppens funktioner Redskabsgymnastik Inde Anvende spænding og afspænding i forbindelse med gymnastiske færdigheder Udarbejde og udføre serier og gymnastiske elementer i og på redskaber Anvende trin, hop, spring, balance, drejning, sving og bøjning
Julelege i hallen Inde Piratleg Juleferie Boldbasis/Kidsvolley Inde Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede idrætsaktiviteter Forholde sig til tabe-/vindereaktioner i konkurrence Forstå betydningen af fairplay. Vinterferie Badminton Inde Som ovenstående. Fodbold Påskeferie Inde evt. ude Som ovenstående. Basketball Inde Som ovenstående. Orientering Ude Færdes i uderummet ved hjælp af kort i kendt terræn Arbejde med idræt i tværfaglige sammenhænge. Lege/Gamle idrætslege Ude Indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre Kende til og afprøve gamle pige- og drengelege Deltage i udvalgte idrætsaktiviteter fra andre kulturer Jan Mastrup
Svømning: Målet med svømmeundervisningen er, at eleverne opnår en sikkerhed i at bevæge sig med fortrolighed og omtanke i vand. Slutmål: have kendskab til og være fortrolig med flere svømmearter udføre bjærgning og livredning kan bjærge og sikre sig selv i vand Vi vil arbejde med færdigheder inden for nedenstående, men der vil også indgå lege undervejs: Opnå god og økonomisk svømmeteknik inden for brystsvømning, crawl og en rygsvømningsart Puste afslappet og rytmisk synkroniseret med arm tag Forstå begreberne tagfrekvens og taglængde Springe i på dybt vand fra vippe og kant Springe i på dybt vand på ben/hovedet/ med rotation/ lave figur Dykke fra vandoverfladen Kunne svømme under vandet og orientere sig Skifte retning under svømning på mave/ryg Stoppe og hvile med minimale bevægelser flyde og træde vande Kolbøtte forlæns/baglæns Rulle fra mave til ryg og tilbage Kendskab til livredning og baderegler Fritagelse fra svømning kræver seddel/kontaktbog hjemmefra. Der er afsat 2 lektioner om ugen til faget, og vi bliver transporteret til og fra Midtfyns fritidscenter med skolebus. Lene Sørensen er med som Pædagog. Jan Mastrup Dansk(GH): Danskfaglige mål: Der arbejdes frem mod opfyldelse af trinmål for 4. klasse. For det talte sprog For det skrevne sprog læse og skrive For sprog, litteratur og kommunikation
Eleverne er i starten af en ny fase, hvor faglige og personlige udfordringer stiger støt. Læsning og skrivning supplerer hinanden, og anvendes til at lære. Der læses vanskeligere tekster, skrives mere krævende tekster. Fokus ligger først på proces og dernæst på produkt. Målet er at øge baggrundsviden, ordforståelse og kognitive kompetencer, samt anvendelse i praksis. Elevernes arbejde og produkt skal tydeligt bære præg af, at det vi arbejder med kvalificerer den enkeltes læring løbende. Frilæsning SKAL være på elevens aktuelle beherskelsesniveau, men den enkelte forventes målrettet at arbejde på at rykke dette niveau. Dette stiller krav til den enkelte om at indøve og udvikle bevidsthed om og anvendelse af: gode arbejdsvaner både i skolen og hjemme egne strategier aktiv deltagelse selvstændighed meningssøgning Der arbejdes med: udvalgte perioder: Diktat. Eleverne retter selvstændigt egen diktat og der arbejdes med øveopgaver til næste uges diktat. GH retter efterfølgende. udvalgte perioder: Stileaflevering til respons i samlemappe i elevintra og oplæsning af stil på klassen. udvalgte perioder: litteratur læse opgaver mm udvalgte perioder: skriveopgaver med henblik på at øve en bestemt disciplin, oplæg til stileskrivning, Dansk netskole, daglig dosis, grammatik Herudover: Månedens bog. Denne veksler mellem bøger valgt af Gitte og selvvalgte bøger. Bøgerne læses hjemme. Til månedens bog løses individuelle opgaver. På elevintra findes dokumentet elipseanalyse, som anvendes til dette. Klassens bog. Bøger som er valgt af Gitte med henblik på fælles litteratur arbejde på klassen. OBS: Som grundregel differentieres der i forhold til, hvilke krav den enkelte stilles. Der er altid mulighed for at lave særlige aftaler. For elever, som har
behov for læsehjælp, er der mulighed for lydfil/pdffil, dersom de er tilmeldt Materialenbasen/Nota. Samarbejde på tværs af fag: Månedsopgave en opgave som laves hjemme og fremlægges for klassen. September- december: læsevenner Januar: læsekilometermåned En gang om måneden vil bibliotekar Lene Eising lave små input til nye og gamle bøger og andet spændende læsning Fast hjemmearbejde: Hver dag: orientere sig i skema/ugeplan. Hver dag: 20-30 minutters individuel læsning hjemme hver dag. Eleverne opfordres til i forbindelse med læsning jævnligt at læse højt for forældrene eller kort genfortælle, hvad de har læst. I forbindelse med læsning indgår boganmeldelse på elevintra og individuelle fremlæggelse for klassen. Al læsning skrives i læsekontrakt i elevintra. Diktatforberedelse (en uges forberedelse) Eleven sørger for at øveopgaver og øveord bliver øvet og indskrevet inden diktat. Herudover kan der være opgaver, som skal løses fra dag til dag. Der arbejdes blandt andet med følgende materiale Plot Læs Til læseforståelse for 4 5 klasse af Hanne Fabrin Pigen uden arme af Merethe Brudholm kopisider som supplement Daglig dosis - stavning, retstavning Stav 4 Dansk netskole Dansk 3-4 webdiktat Opgaver, Links, mm som lægges ind på elev/forældreintra Følgende længere forløb er planlagt Digte Projekt faglig læsning Læseforståelse og læsestrategier. Introduktion til relevante forståelsesmodeller (berettermodel, ordkort, begrebskort, fortællingsansigt, personbeskrivelse, mm) Stavning med fokus på bevidsthed om stavestrategier og forbedring af egen stavning
Skrivekursus Tværfaglig månedsopgave Eventyr Forfatterskab Astrid Lindgren Daglig læsning Planlagte Romaner i 4. klasse: 20.08-24.09 Kenneth Bøgh Andersen: Det sultne maleri 27.08-24.09 Astrid Lindgren: Ronja Røverdatter 03.09-01.10 Morten Durr: Hviskelegen 05.11-03.12 Cecilia Modig: Den mørke skov 12.11-17.12 Kim Langer: Skaterland 07.01-11.02 Annette Herzog: Diamanthulen 22.04-03.06 Kenneth Bøgh Andersen: Antboy 29.04-03.06 Hanne Kvist: Drengen med sølvhjelmen Evaluering GH vejleder i skrive- og læseproces GH retter teksten med fokus på bestemte færdighedsområder. Oplæsning for klassen eller en mindre gruppe efterfulgt af fælles samtale. Diktat med tilhørende opgaver rettes af eleven og læreren. Tegnsætning rettes og kommenteres i fællesskab Som opsamling på emner Hvad har jeg lært skema Læse og stavetest LUS (Læse udviklings strategi), som en måde at afklare den enkeltes aktuelle læse-beherskelsesniveau og nærmeste læse-udviklingstrin. Læsekontrakt Boganmeldelse Musik: Overordnet mål for musik: At kunne opleve og udtrykke sig meningsfuldt i og om musik At medvirke til en forståelse af at være en del af et fællesskab og en kultur At medvirke til følelsesmæssig og intellektuel udvikling At medvirke til udvikling af opmærksomhed, koncentrationsevne og motorik
Mål for eleverne: At udvikle elevernes stemmemateriale og opøve kendskab til et alsidigt repertoire af sange At udvikle elevernes puls- og rytmefornemmelse samt fornemmelse af egne kropsmuligheder At lære eleverne elementære forudsætninger for sammenspil At introducere eleverne for musiklokalets forskellige instrumenter, og de muligheder de rummer. At lære og træne eleverne i at lytte åbent og kritisk At bidrage til oplevelse og glæde ved musik Status for klassen: Klassen er opmærksom og positiv i undervisningssituationen og der er altid en god stemning. De grundlæggende regler i lokalet er indarbejdet, men der holdes stadig stor fokus på forskellen mellem arbejdsstøj og unødig støj. Der vil blive arbejdet målrettet med at bibeholde den gode stemning og store glæde ved faget. Der anvendes både rotation og fast instrumentering. Alle er aktive sangere. Der lægges især vægt på opmærksomhed koncentration aktiv deltagelse vedligeholdelse af sociale færdigheder i et musiklokale og under musikudøvelse fortsat træning af grundlæggende musikalske færdigheder musik skal være sjovt og give en fornemmelse af fællesskab og samarbejde Herudover arbejdes der specielt med: puls og rytme vekselbas, klaver med greb, solo, trommesæt, guitaren aflæse en rundgang, noder og partitur sang både fælles og solo med og uden mikrofon, herunder opslag i sangbog bevægelse sammenspil på lokalets instrumenter min yndlingsmusik Der arbejdes helhedsorienteret således at alle fagets hovedområder flettes naturligt ind i det daglige arbejde. Hvor der er brug for det i den daglige undervisning og i tværfaglige emner, vil musik indgå som et naturligt element.
Gitte Hviid Håndarbejde: 4 klasse er delt i to hold i håndarbejde drenge- og pigehold. Vi har 2 timer om ugen hele året. Vi skal bl.a. arbejde med: Symaskine maskinkørekort Sy enkelte ting på maskinen bl.a. pose i papir til opbevaring af årets arbejde Filte uld Lave keyhanger af cykelslanger Lave små juleting Lære at måle og klippe Symaskine symaskinekørekort Sy små enkle ting på symaskine bl.a. pose i papir til opbevaring af håndarbejdet Filte Lave juleting både på maskine og håndsyede Lære at måle op og klippe