Plan 2004 IPCL. McMannBerg. Værdiskabende udvikling



Relaterede dokumenter
Plan 2004 IPCL. McMannBerg. Værdiskabende udvikling

Plan 2004 IPCL. McMannBerg. Værdiskabende udvikling

Gentofte IPCL. McMannBerg. Værdiskabende udvikling

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Stillings- og personprofil Skoleleder

Forord. Læsevejledning

Stillings- og personprofil Skoleleder

Læringsprojekt med ipads i Sorø kommune

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Allerslev Skole uddannelsesplan

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

Holdningsnotat - Folkeskolen

Forankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte

Struer Statsgymnasium Aug 15

Jyllinge skoles praktik uddannelsesplan

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning

Handleplan Engelsborgskolen

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Kvalitetssikringsplan

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Mål for GFO i Gentofte Kommune

3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Lær det er din fremtid

SFO pædagogik skal frem i lyset

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO)

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

I skoleåret er der kr. til fordeling kr. i efteråret 2015 og til foråret 2016.

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Lokal udviklingsplan for

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

Temaaften om status og udvikling

Principper for evaluering på Beder Skole

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Strategi for Folkeskole

Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud

Kompetenceudviklingsstrategi

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Strategi STRATEGI PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER

TG S KVALITETSSYSTEM

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO-

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Skoleledelse og læringsmiljø

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.

Læring og trivsel hos børn og unge

Undervisningens profil og samlede undervisningstilbud

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer

SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

SELVEVALUERING

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

Handleplanen som ordreseddel

ÅRSPLAN FOR SKOLELEDELSESAKTIVITETER

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Uddannelsesplan for lærerstuderende

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni Børn og Unge afdelingen

Hillerødsholmskolen som uddannelsessted

Rapport aftagerundersøgelse, Læreruddannelsen på Fyn Vedrørende dimittender fra juni 2012

Kvalitetsudvikling på skoleområdet

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Langmarkskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik i studieå ret

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Transkript:

Plan 2004 Der iværksættes i løbet af 2004 evalueringer i distrikterne Gentofte, Maglegård, Tjørnegård og Hellerup. Udgangspunktet for evalueringerne er, hvordan de fysiske rammer anvendes. De fysiske rammer er dermed indgangsvinklen til at evaluere på samspillet mellem pædagogik, organisering og de fysiske rammer. Erfaringerne vil indgå i de kommende ombygningsprojekter. (s. 22) Evalueringen tilpasses og understøtter den enkelte skoles udviklingsbehov

Evalueringsfelt Fysiske rammer Gentofte Tjørnegård Pædagogik Maglegård Hellerup Organisering

Hvorfor evaluere? kontrol >< udvikling Summativ evaluering Kontrolaspekt Resultatorienteret Hensigt At måle produktet og gøre status Årsprøver og karakterbog Ofte ekstern tilbagemelding til brugere og politikere Formativ evaluering Læringsaspekt Procesorienteret Hensigt At skabe mulighed for udvikling, dialog, samarbejde Integreret del af undervisningen Ofte intern tilbagemelding til de implicerede parter

Rammesætte leder, medarbejderdialog og bestyrelsesdialog om målsætninger, praksis og resultater Mål på kort sigt Evalueringen skal give direkte input til det igangværende udviklingsarbejde, specielt for de områder, som er fokus for evalueringen (årsplanlægning, selvstyrende teams) Mål på mellemlang sigt Evaluering skal udvikles som en del af kvalitetstrappen De metoder, der bruges og udvikles under evalueringen, skal forankres hos (nogle af) skolens medarbejdere Mål på lang sigt Kontinuerlig selvevaluering skal rutinemæssigt indgå i alle team udviklingspraksis og i skolens udvikling som helhed Den kontinuerlige selvevaluering skal tage sit udgangspunkt i kvalitetstrappen Bag ethvert problem skjuler sig en frustreret drøm

Dataområder - metoder Spørgeskemaer Observationer Interview gruppedialoger Eksisterende data/bygnings- Dokumentationer og indberetnings- /evalueringssystemer AI / udviklingsdialoger

Skolen i børnehøjde Børnegruppen er udgangspunktet for og målet med alt arbejde

Forsigtige tværgående iagttagelser De positive resultater De 4 skolebygninger er grundlæggende velfungerende og opleves som attraktive af interessenter og besøgende Elever, forældre, medarbejdere og ledelser er glade for og stolte af deres skoler Generelt synes interessenterne, der er sket væsentlige udviklinger Fokus i opmærksomheden er flyttet fra byggeri og visioner til funktioner (rum, indretning, fleksibilitet), organisation (team, afdelinger, samarbejds- og ledelsesformer) og videreudvikling af pædagogik/faglighed (GFO-skole, fagcentre, målsætninger og dokumentation, evalueringskultur, undervisningsmidler, dialog skole-hjem) Der er en betydelig udviklingskraft i skolekulturerne eksempler: kvalitetstrapper, personlige kvalifikationer indikatorsystemer, udviklingsråd, ungdomskultur og fagkultur, IT og læring Erfaringerne fra de første 4 skoler har vist sig yderst interessante for de øvrige andre skoleudviklings- og udbygningsprojekter (i Danmark) De temaer som drøftes dagligt på de 4 skoler er helt centrale i forhold til den aktuelle skolepolitiske og skolefaglige debat skolerne har potentiale til udviklingsmæssigt at ligge i forreste linie

Tjørnegård

Den systematiske og flerårige udvikling af Tjørnegårdsskolen 7 hovedtemaer fra evalueringen på Tjørnegård Fælles forståelse fælles sprog Helhed for barnet i hverdagen indskolingen Fagcentre, fagmiljøer og faglighed - mellemtrinnet Tydeliggørelse af fælles kultur udskolingen Løbende justeringer og udvikling af rammer og strukturer

Helhed for barnet i hverdagen indskolingen Der er generel tilfredshed med brugen af de mange rum og gangarealer og mange af medarbejderne blev under processen opmærksomme på hvor gnidningsfrit hverdagen fungerer, set i et helhedsperspektiv Samarbejdet mellem faggrupperne (skoleledelse, GFOledelse, lærere og pædagoger) udgjorde et centralt omdrejningspunkt i evalueringen. Der blev ytret ønske om at forbedre samarbejdet med henblik på at videreudvikle en gensidig forståelse af hvad der foregår i hhv. skoletiden og i GFO tiden

Strategiske udfordringer - Tjørnegård Ønsket om at videreudvikle en evaluerings- og dialogkultur på Tjørnegårdsskolen med udgangspunkt den gennemførte evaluering Planer om at indarbejde evalueringer, undersøgelser, planlægninger og eksperimenter i årsplan og flerårsplaner Behovet for at håndtere opgaverne omkring Distrikt Ørnegårdsvej både i et kort og mere langsigtet perspektiv for Tjørnegårdsskolens udvikling Ønsket om en videreudvikling af skolens administrative apparat med en fortsat professionalisering som afspejler og støtter de nye organisationsformer og den stadige faglige og pædagogiske udvikling Ønsket om inddragelse af eleverne som stadig mere aktive og ansvarlige aktører i en fortsat lærende evalueringskultur og en dynamiske skoleorganisation Et ønske om at få drevet differentieringen yderligere frem En fortsat udvikling af metoder til støtte til medarbejderne, en fortsat dygtiggørelse både pædagogisk og fagligt Det er vigtigt at vi får skabt vertikal sammenhæng på skolen - Videreført den opdragelse eleverne har fået fra indskolingen hvor eleverne er trænede til at spørge en kammerat om hjælp før de spørger læreren det kan med fordel videreudvikles på mellemtrinnet og funderes i udskolingen som afsæt til elevernes nye virkelighed i ungdomslivet

Slutbetragtninger

SKUB og skoleudvikling - tidsmæssig og historisk kontekst Ideer, visioner og forventninger Realiteter, reaktioner Erfaringer ejerskab ny praksis Modelprojekter Preject Forankring og fortsat udvikling Før byg Byggefase Ibrugtagning Videreudvikling