INNOVATIONS- UDFORDRINGER LØFTER VI SAMMEN. 19 innovationsprojekter mellem en offentlig eller privat virksomhed og University College Syddanmark



Relaterede dokumenter
3. Uddannelsens kontaktperson. 5. Virksomhedens. adresse. Nyelandsvej 24, 4 th 2000 Delta. Delta: Venlighedsvej Hørsholm 6.

UC Syddanmark Udkast til afslag på godkendelse

Beskæftigelsesundersøgelse University College Syddanmark Dimittender januar 2014 og juni Studenter Fokus August 2015

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK

2 medlemmer udpeget af bestyrelsen. Udpegning skal finde sted senest 1. september efter indledningen af ny funktionsperiode for udvalget.

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse

IT og digitalisering i folkeskolen

Uddannelsesinstituitioner i Projekt VIP: VIP-Virksomhed.

Uddannelsesinstitutioner i Projekt VIP: VIP-VIrksomhed.

UDDANNELSE Innovationsagent 2017

UDDANNELSE Innovationsagent 2017

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

2 medlemmer udpeget af bestyrelsen. Udpegning skal finde sted senest 1. september efter indledningen af ny funktionsperiode for udvalget.

Beskæftigelsesundersøgelse

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

1. KVARTALSRAPPORT 2018

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Afslag på godkendelse af Professionsbachelor i Humanistisk Teknologikoordinering

Vi har brug for din feedback: Hjælp os med den løbende forbedring af UC Syddanmarks Itløsninger

Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø

10 Dogmeregler - inspiration til gentænkning af forelæsningsformen. Ved Peer Vestergaard Pedersen Professionshøjskolen Metropol pvpe@phmetropol.

Karakteropgørelse UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Karakteropgørelse. Professionsbacheloruddannelser

Entreprenørskab på tværs

Uddannelsesinstituitioner i Projekt VIP:

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

41-45 år 46 år eller derover

Borgerinvolvering via Smartphone

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

9 ANBEFALINGER TIL LIGEVÆRDIGE SAMARBEJDER. Praksisnære innovationsprojekter

Uddannelsesinstituitioner i Projekt VIP: VIP-stUderende.

Masterclass i Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Workshop. Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle

Når teknologi fremmer deltagelse fase 1

Inspiration - I hvilken grad er du blevet inspireret af kurset på Videns- og Innovationselevatoren?

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Dimittendundersøgelse

Forældrebestyrelsen og personalet. Fortælling om Børnehuset Baggersvej

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober juni Journal nr. :

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Oplevelsesbaseret innovation

, 10:14:53 : Linda Videregående uddannelse , 10:14:54 Vejleder : Velkommen til evejledning , 10:15:31 Vejleder Vibeke:

Vi har brug for din feedback: Hjælp os med den løbende forbedring af UC Syddanmarks

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

Udviklingsstrategi 2015

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

6 UGERS JOBRETTET UDDANNELSE FOR LEDIGE

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AMU

StudenterFokus. Frafaldet på uddannelserne i UC SYD for forårsoptagene i studieårene 2015/ /2018

Antal studerende på e-læring

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

SEMINAR 2 ( Kolding-gruppen ) Fra behovslandskabet til innovationsmuligheder

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Tablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt.

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Statusrapport fra Professionshøjskolernes Censorsekretariat

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis

Innovation i praksis Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

2. KVARTALSRAPPORT 2018

LÆRING DER SÆTTER SPOR

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Tværprofessionelle studieaktiviteter og uddannelsestilbud for studerende i Området for Sundhed UCL

Open Call. Sprint:Digital søger sprint-facilitatorer

Inspirationskatalog. Introduktion

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi

Hvorfor springe ud i en ny struktur:

Kunsten at arbejde med praksisudfordringer i undervisningen

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

VR til uddannelse af sundhedsprofessionelle

Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Dimittendundersøgelse University College Syddanmark

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Skabelon til afrapportering for 2012

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Rollups. Er du forberedt? På finder du alt om skoleledelse

Transkript:

INNOVATIONS- UDFORDRINGER LØFTER VI SAMMEN 19 innovationsprojekter mellem en offentlig eller privat virksomhed og University College Syddanmark

Danmark har brug for innovative kompetencer Udvikling af studerendes og medarbejderes kreative og innovative kompetencer er for alvor sat på den politiske dagsorden. Politisk set er der bred enighed om, at en transformation af den offentlige sektors, såvel som den enkelte medarbejders innovationsevne, er nødvendig, hvis vi i fremtiden skal kunne udvikle nye tjenesteydelser, skabe vækst og tackle fremtidens velfærdsudfordringer. Af innovationskonsulent Dorthe Christiane Zinck Iversen, Videncenter for Ledelse, Innovation og Evaluering Regeringen mener, at Danmarks fremtidige konkurrenceevne skal styrkes af et uddannelsessystem, der stimulerer de studerendes evne til at tænke nyt, se muligheder og omsætte innovative idéer til værdifuld viden og effektive løsninger. Det kræver mod, vilje og handlekraft og at innovationstankegangen er funderet i en stærk faglighed. På University College Syddanmark er vi overbeviste om, at vi i et unikt samspil mellem videnscentre, efter- og videreuddannelse og grunduddannelser kan tilbyde netop dette, når vi udvikler innovative projekter i samarbejde mellem offentlige og private virksomheder. Indholds fortegnelse Danmark har brug for innovative kompetencer 3 Studerende designer lyd til KOL-patienter 4 Innovation skal styrke Fælles Akutmodtagelse 8 Brugerdreven udvikling hitter hos jordemødrene 10 Kommuner og studerende udvikler fremtidens digitale leg 13 Liftene fik et løft med innovativt projekt 16 19 cases om innovationsudfordringer 19 Ja tak til praksisnær innovation 24 I dette innovationskatalog præsenterer vi 19 stærke bud på innovationsprojekter, der er udformet i en samskabende proces mellem en offentlig eller privat virksomhed og University College Syddanmark. Vi har været rigtig glade for at samarbejde med aktører, der har modet, viljen og den nødvendige handlekraft til at styrke det innovative mindset og derved udvikle deres innovative kompetencer. God fornøjelse med praksisnær innovation. Venlig hilsen Dorthe Christiane Zinck Iversen 2 3

Studerende designer til KOL-patienter lyd Studerende fra Medie- og sonokommunikation ved University College Syddanmark har gennem snart et år været involveret i et innovativt projekt om intelligent lyddesign til genoptræning. En af de studerende skal have sit projekt realiseret i samarbejde med den københavnske virksomhed Optimov. De studerende på lyddesignuddannelsen Medie- og sonokommunikation er vant til at designe lyd til kreative produktioner som f.eks. film, reklamer og computerspil. Gennem det sidste års tid har de studerende imidlertid også haft mulighed for at fordybe sig i lyddesign til velfærdsteknologi som et led i projektet Intelligent lyddesign til genoptræning. Jesper Lundager, der er studerende på medie- og sonokommunikation, skal have sit lyddesign realiseret i samarbejde med virksomheden Optimov. 4 5

I en case hentet fra virkelighedens verden skulle de studerende komme med deres bud på det helt rigtige lyddesign til en genoptræningsapplikation målrettet KOL-patienter. Casen var udviklet i samarbejde med virksomheden Optimov, der udvikler en virtuel platform til patienter med behov for fysioterapeutisk genoptræning i hjemmet. Gennem projektet har vores studerende i samarbejde med Optimov fået mulighed for at arbejde med en virkelighedsnær og relevant case. At samarbejde med en privat virksomhed kan forpligte de studerende på en helt ny måde og i mange tilfælde åbne deres øjne for en målgruppe og nogle jobmuligheder, mange af dem måske ikke har været opmærksomme på tidligere, siger Niels Böttcher, der er den projektansvarlige underviser ved University College Syddanmark. De studerende skal ud i virkeligheden I casen skulle de studerende udvikle lydsiden til Optimovs genoptræningsapplikation med ældre KOL-patienter i fokus. Det specielle ved applikation er, at man ved hjælp af en Kinect controller kan videofilme patienterne og derved få en masse viden om deres bevægelse, og hvordan de udfører øvelserne. Den store opgave med lyddesignet var så at designe noget intelligent lyd, der på en dynamisk måde ændrer sig i forhold til brugerens adfærd. Udover input fra virksomheden fik de studerende mulighed for at sparre med undervisere og studerende fra fysioterapeutuddannelsen, så de var godt klædt på til opgaven. Her på Medie- og sonokommunikation prøver vi at lave projekter, hvor vores studerende får mulighed for at møde virkeligheden. Nogle af de studerende har været meget afklarede med, hvordan de kan bruge det her projekt, mens andre har været mere tvivlende. I disse år bliver der brugt utrolig mange penge på at udvikle ny velfærdsteknologi, men der er ikke mange, der rent faktisk tænker over, hvor vigtig lyd kan være i den sammenhæng, siger Niels Böttcher. Vinderprojektet skal realiseres I løbet af efteråret 2013 udviklede de studerende hver deres idé til, hvordan det optimale lyddesign til Optimovs genoptræningsapplikation skulle lyde. Derefter blev alle projekterne fremlagt for virksomheden, der udvalgte et design, de vil realisere i praksis i løbet af 2014. Jesper Lundager, der er studerende på Medieog sonokommunikation, stod bag det vindende projekt. For mig har det været rigtig spændende at arbejde med intelligent lyddesign til genoptræning. Jeg har en baggrund som pædagog og har tit tænkt over, at jeg gerne ville arbejde med lyd for at gøre livet bedre for andre mennesker - og det fik jeg mulighed for her. Derudover var det selvfølgelig et selvtillidsboost, at mit projekt blev valgt, og en øjenåbner for, at der på sigt måske også kunne være nogle jobmuligheder inden for det velfærdsteknologiske område, siger Jesper Lundager, der sammen med sine medstuderende og en underviser var ude at møde målgruppen, inden han gik i gang med sit lyddesign. Vi mødte de ældre med KOL og fulgte deres træning. Det overraskede mig lidt, hvor langsomt det gik, men jeg fandt ud af, at det var vigtigt for mig at lave noget musik, der ikke var forjaget, da det kunne virke demotiverende på de ældre. Derfor har jeg lagt vægt på, at musikken er afslappende og meditativ, samtidig med at den skal motivere til bevægelse og det har helt klart været en udfordring, siger Jesper Lundager. Spændende samarbejde med privat virksomhed Projekt Intelligent lyddesign til genoptræning løb frem til juli 2014. Som afslutning på processen har Jesper Lundager færdiggjort sit lyddesign, der derefter er blevet testet på brugerne i praksis. Det har været en rigtig spændende proces at samarbejde med en privat virksomhed. Det har været interessant at se, hvordan de arbejder med lyd, og vi har helt sikkert kunnet lære en masse af hinanden. Og så giver man den nok en ekstra skalle, når det er noget, der skal bruges i virkeligheden. Jeg har i hvert fald lagt rigtig meget arbejde i projektet og hele tiden tænkt det ind i et større perspektiv i forhold til målgruppe og platform, siger Jesper Lundager. Om KOL og fysisk træning KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Omkring 430.000 danskere lever med sygdommen - mange uden at vide det. Et typisk tegn på KOL er åndenød ved anstrengelse som følge af nedsat lungefunktion. KOL er en kronisk sygdom, men fysisk træning kan være en hjælp, da det mindsker åndenøden og forbedrer den fysiske formåen. Kilde: www.lunge.dk Læs mere om Medie- og sonekommunikation på ucsyd.dk 6 7

Innovation skal styrke Fælles Akutmodtagelse Studerende fra sygeplejerske-, ergoterapeut- og fysioterapeutuddannelserne ved University College Syddanmark kom i løbet af foråret 2014 med deres bidrag til, hvordan Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg kan udvikle det tværfaglige samarbejde på Fælles Akutmodtagelse (FAM). Projektet udspringer af et visionært samarbejde mellem sygehus og professionshøjskole med fokus på praksisnær innovation. Der blev idéudviklet, bygget med legoklodser og i det hele taget arbejdet på højtryk i klasselokalet på Campus Esbjerg, da 24 studerende fra sygeplejerske-, ergoterapeut- og fysioterapeutuddannelserne på University College Syddanmark i begyndelsen af marts 2014 mødtes til en fælles idégenereringsworkshop i forlængelse af en uges feltstudier på Sydvestjysk Sygehus. Idégenereringsworkshoppen var en del af projektet Optimering af tværfagligt samarbejde på FAM, som Sydvestjysk Sygehus og University College Syddanmark står bag. På de tre sundhedsuddannelser har vi et tværfagligt modul, hvor de studerende arbejder på tværs af faggrupper og bliver opmærksomme på hinandens kompetencer. Sydvestjysk Sygehus vægter tværfagligt samarbejde meget højt, og sammen udviklede vi det her projekt, så de studerende fik mulighed for at arbejde med tværfaglighed i praksis, samtidig med at sygehuset fik nye input til en helt konkret innovationsudfordring, siger Susanne Vibeke Poulsen Grann, der er lektor ved fysioterapeutuddannelsen ved University College Syddanmark. Som et led i projektet Optimering af tværfagligt samarbejde på FAM kom de studerende med input til, hvordan Sydvestjysk Sygehus kan styrke det tværfaglige samarbejde og optimere arbejdsgangene. De nye idéer skal hjælpe sygehuset på vej mod at nå visionen om, at det inden 2020 bliver muligt at udskrive 70-80 procent af patienterne direkte fra FAM mod i dag 60-70 procent. Et givtigt forløb med mange gevinster De studerende fra de tre sundhedsuddannelser begyndte projektet med gennem en uge at lave feltstudier og samle input til brugerdreven innovation på Fælles Akutmodtagelse. Derefter arbejdede de studerende videre med deres observationer på idégenereringsworkshoppen. Fysioterapeutstuderende Morten Veirup, ergoterapeutstuderende Maria Markvardsen og sygeplejerskestuderende Sidse Cordes var blandt deltagerne på workshoppen. Det har været et spændende og givtigt forløb. I workshoppen har vi fået udvidet vores horisont og tænkt ud af boksen, så vi kom op med nogle nye idéer og koncepter. Man får sprængt sin komfortzone og rykket nogle grænser, når man arbejder sammen på tværs, og det gør noget ved én både uddannelsesmæssigt og personligt, siger Maria Markvardsen. Hun bakkes op af Sidse Cordes. Jeg synes, jeg har lært at tænke på en anderledes måde og mindre i kasser, end jeg måske tidligere har gjort. Jeg har også fået rigtig meget ud af at arbejde sammen med de andre og fået øjnene op for, hvad de andre faggrupper kan, hvilket helt sikkert kan hjælpe mig, når jeg kommer ud som sygeplejerske. Og så er det fedt, at de idéer, vi har, bliver taget seriøst, siger Sidse Cordes. Inspiration til det videre arbejde I workshoppen arbejdede de studerende sammen i grupper sammensat på tværs af de tre uddannelser. Hver gruppe valgte en række fokuspunkter, de ville arbejde videre med og præsentere for de øvrige studerende. I min gruppe har vi haft fokus på det tværprofessionelle samarbejde, fordi vi på FAM oplevede, at fysioterapeuter og ergoterapeuter går sammen, mens sygeplejersker og læger går sammen. Der er selvfølgelig masser af kommunikation på tværs, men det er som om folk, ikke rigtig ved, hvad de kan bruge hinanden til, og at de måske heller ikke har det tværfaglige kendskab, der skal til for at kunne bruge hinanden. Og det er lidt synd, når vi jo i bund og grund allesammen vil det samme, nemlig skabe et rigtig godt patientforløb, siger Morten Veirup. Efter idégenereringsworkshoppen fremlagde de studerende deres resultater for Sydvestjysk Sygehus, der løbende arbejder med nye koncepter og prototyper til at fremme visionen om mere tværfagligt samarbejde og bedre arbejdsgange. Projektet åbnede også op for, at studerende fra de deltagende uddannelser kan arbejde videre med emnet i et bachelorprojekt. Projekt Optimering af tværfagligt samarbejde på FAM løb frem til august 2014. Hvilke idéer havde de studerende? De studerende kom blandt andet med følgende forslag: Chips i hospitalssengene, så de er lettere at lokalisere Forskellige uniformsfarver for læger og sygeplejersker En app, der giver adgang til patienternes journaler også udenfor huset Større forståelse faggrupperne imellem. 8 9

Brugerdreven udvikling hitter hos jordemødrene Din Jordemoderpraksis i Kolding vil udvikle skræddersyet rådgivning, der skal gøre livet lettere for kvinder i klimakteriet. Det nye forretningsområde blev udviklet i samarbejde med studerende fra jordemoderuddannelsen ved University College Syddanmark i et projekt med afsæt i brugerdreven innovation. Siden 2012 har de to jordemødre Louise Schubert Paaske og Annika Frøkjær Pedersen drevet virksomheden Din Jordemoderpraksis i Kolding midtby. I begyndelsen var planen at opbygge en traditionel jordemoderpraksis, men efterhånden gik det op for de to jordemødre, at der var masser af andre muligheder for at udvikle en forretning inden for deres fag. Din Jordemoderpraksis arbejder med innovation indenfor jordemoderfaget. Vi arbejder med gravide, fødende og barslende, men vi er også en konsulentvirksomhed, som gerne vil være med til at udvikle jordemoderfaget og bidrage til at fremme kvinders sundhed generelt i samarbejde med blandt andet kommuner og virksomheder. Det gør vi ved at have fokus på nye arbejdsområder, hvor jordemødre kan spille en rolle, og ved at få gang i nogle uudnyttede nicher, siger Louise Schubert Paaske. Brugerdreven innovation afdækker behov En af de nye nicher er at tilbyde råd og vejledning til kvinder i klimakteriet i et forsøg på at lette nogle af de gener, mange kvinder oplever i forbindelse med overgangsalderen. For at blive skarpe i udviklingen af det nye produkt allierede Din Jordemoderpraksis sig med jordemoderuddannelsen i Esbjerg i et projekt, hvor de studerende fra jordemoderuddannelsen ved hjælp af brugerdreven innovation skulle afdække brugernes behov. De to jordemødre Louise Schubert Paaske og Annika Frøkjær Pedersen driver en innovativ jordemoderpraksis i Kolding. 10 11

Vi gik ind i det her projekt med en konkret praksisnær innovationsudfordring, fordi vi gerne ville finde ud af, om kvinder mangler viden om klimakteriet, hvilken viden de har brug for, og hvordan de helst vil modtage den. Vi kan sagtens komme med alle vores formodninger og hypoteser, men vi får helt sikkert det bedste produkt, hvis brugerne selv får lov at fortælle, hvad de har brug for, siger Annika Frøkjær Pedersen. Glad for ny viden Samarbejdsprojektet mellem Din Jordemoderpraksis og jordemoderuddannelsen i Esbjerg begyndte i marts måned og løb frem til juni 2014. Initiativet til projektet kom fra Din Jordemoderpraksis, men den projektansvarlige, Ina Thy-Madsen, fra jordemoderuddannelsen i Esbjerg så straks potentialet. Da Annika og Louise henvendte sig for at høre, om vi ville lave et projekt sammen med dem, havde vi netop fået mulighed for at søge midler fra en pulje til praksisnær innovation, og her passede projektet perfekt ind, siger Ina Thy-Madsen og fortsætter: Jeg tror, vi jordemødre har et rigtig godt udgangspunkt for at rådgive kvinder om klimakteriet, men vi kan jo ikke vide, om der rent faktisk er et behov. Det er jo netop det, innovationsprojektet tillader os at undersøge, ved at de studerende taler med brugerne. Øjnene op for nye arbejdsområder Inge Berg, der er lektor på jordemoderuddannelsen og med i styregruppen omkring projektet, er overbevist om, at de studerende har fået en masse ud af samarbejdet med Din Jordemoderpraksis blandt andet fordi der nu også er arbejdsløshed blandt jordemødre og dermed overskud i forhold til at bemande fødestuerne. Når vores studerende kommer ud efter studiet, er det langtfra sikkert, at de allesammen kan få arbejde på en fødegang. Med det her projekt håber jeg, at de studerende har fået øjnene op for, at der er mange måder at være jordemoder på, og at der måske ligger nogle nye arbejdsområder og venter, hvis de tænker lidt kreativt, siger Inge Berg. Et vellykket projekt Ifølge Annika Frøkjær Pedersen og Louise Paaske fra Din Jordemoderpraksis har samarbejdet resulteret i, at klinikken har fået en masse brugbar inspiration til at udvikle forretningen. I den kommende tid vil de to jordemødre arbejde videre med de mange idéer. Ved projektets afslutning stod vi tilbage med nogle gode innovative bud på fremtidige konsulentydelser, så konklusionen må helt klart være, at projektet har været vellykket. Hos Din Jordemoderpraksis er vi dybt taknemlige over de studerendes engagement og undervisernes velvilje til at gøre projektet til en succes for alle parter, siger Louise Paaske. Besøg virksomheden på dinjordemoderpraksis.dk Kommuner og studerende udvikler fremtidens digitale leg I et innovativt projekt arbejdede Varde, Haderslev og Kolding Kommuner tæt sammen med studerende og undervisere fra pædagoguddannelserne ved University College Syddanmark. Målet var at udvikle digitale læringslege og spil afprøvet i praksis og at digitalisere dagtilbudsområdet og fremme børnenes læring og kreative potentiale. 12 13

Forskere peger på, at værktøjer som ipads og smartphones rummer et stort læringspotentiale, og det potentiale vil man gerne udfolde i daginstitutionerne i Kolding, Haderslev og Varde Kommune. Derfor gik de tre kommuner sammen med pædagoguddannelserne ved University College Syddanmark i et projekt med navnet Playful Learning innovation og viden. Målet med projektet var at lave en hjemmeside med tips og tricks til pædagoger og pædagogstuderende, som vil arbejde med digital leg og læring. Derudover udviklede vi et interaktivt spil til systemet Kinect til Xbox, specielt udviklet til børnehaverne, hvor børnene spiller med hele kroppen, siger Hildegunn Juulsgaard Johannesen, projektmedarbejder ved University College Syddanmark og projektleder på Playful Learning innovation og viden. Nødvendigt at tænke kreativt sammen Playful Learning innovation og viden begyndte i september 2013 og løb frem til foråret 2014. Forklædt som såkaldte legeagenter har de pædagogstuderende i løbet af efteråret 2013 indsamlet materiale ude i kommunernes institutioner ved hjælp af brugerdrevet innovation, hvor de studerende observerede og indsamlede viden om, hvordan børnene brugte f.eks. ipads. I februar 2014 var der så indkaldt til en prototypingcamp, hvor den indsamlede viden skulle omsættes til konkrete koncepter. I prototypingcampen deltog både undervisere, forskere fra Centre for Design, Learning and Innovation ved Aalborg Universitet, pædagoger fra de tre kommuner og de pædagogstuderende. Ifølge Hildegunn Juulsgaard Johannesen kræver det nemlig samarbejde på tværs, hvis landets børn og pædagoger skal have det optimale ud af de IT-værktøjer, daginstitutionerne har til rådighed. Hvis vi skal rykke os på området inden for digital leg og læring, så kræver det, at vi sætter os ned sammen fra forskellige verdener og tænker innovativt og kreativt sammen. Det er den proces, vi har haft gang i med projektet her, og derfor inddrog vi også både pædagogstuderende og pædagoger fra børnehaver i de tre kommuner, siger Hildegunn Juulsgaard Johannesen. Produkter og legekoncepter til børnehaverne Til prototypingcampen skulle der tænkes kreativt og ud af boksen, og derfor var tavle, papir og blyanter skiftet ud med legoklodser, køkkensvampe, modellervoks, lim og ipads. Dagen igennem blev der brainstormet, modelleret, klippe-klistret og bygget modeller i lego. Idéer til projekter var f.eks. et interaktivt spil, der gennemføres via briller, en ipad, der sætter en fysisk leg i gang, og børn, der styrker motorikken på et elektronisk balancebræt. Prototypingcampen var startskuddet til næste fase i projektet, hvor erfaringerne med børns digitale leg og idéerne, der er opstået her i innovationsfasen, omsættes til egentlige produkter og legekoncepter, som skal afprøves ude på institutionerne, siger Hildegunn Juulsgaard Johannesen. Med i projektet er: Fra Varde Kommune: Oksbøl Børnehave og Skovbrynet, Ølgod Fra Kolding Kommune: Pinjevejens Børnehus og Dollerupgård, Lunderskov Fra Haderslev Kommune: Børnehuset Himmelblå, Vojens og Fjelstrup Børnehus Om Playful Learning Med projektet Playful Learning innovation og viden har University College Syddanmark skabt et projekt inden for digital leg og læring, der stiller skarpt på, hvordan pædagoger, pædagogstuderende og børn rustes til digital læring i daginstitutionerne. For at indsamle viden til projektet har pædagogstuderende været ude i institutioner som legeagenter. Projektet løb frem til foråret 2014. 14 Et interaktivt spil, hvor børn spiller med hele kroppen. 15Det er et af de produkter, der er under udvikling i projekt Playful Learning.

Liftene fik et løft med innovativt projekt deltog. En designingeniør blev derefter koblet på for at kvalificere de studerendes produkter i forhold til slutbrugeren. Til sidst præsenterede de studerende deres resultater, tanker og idéer for Ergolet ved en afsluttende workshop. De studerende kunne se vores produkter med nye øjne og en helt uspoleret tankegang. De kom med deres uforbeholdne Studerende fra TEK Sygeplejerske-uddannelsen i Sønderborg har i sidste halvår af 2013 arbejdet sammen med den private virksomhed Ergolet om at komme med innovative input til virksomhedens produkter. Både uddannelsen og Ergolet, der laver forflytningshjælpemidler som f.eks. loftslifte, har været glade for samarbejdet. Sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg har samarbejdsprojekter med kommuner og private virksomheder som et særligt indsatsområde. Målet er at klæde de studerende bedst muligt på til at komme ud til et arbejdsliv i praksis, så da muligheden bød sig for at udvikle et projekt i samarbejde med virksomheden Ergolet i Korsør, sprang lektor og projektleder ved University College Syddanmark Pia Lysdal Veje til. Vi har indgået en samarbejdskontrakt med Ergolet i foreløbig to år, hvor de stiller en række af deres produkter til rådighed. Vi skal til gengæld bidrage med noget viden og inspiration, som virksomheden kan bruge, når den skal udvikle og forbedre sine produkter. Som et led i denne vidensformidling har vi udviklet et innovationsprojekt, hvor vores studerende fik mulighed for at arbejde koncentreret med loftslifte og andre forflytningshjælpemidler i undervisningen, siger Pia Lysdal Veje. Fokus på hjælp til selvhjælp Innovationsprojektet, der fik navnet Selvhjælp, blev udviklet af sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg og Ergolet i fællesskab. Projektet tog udgangspunkt i et fælles ønske om praksisnær innovation og blev målrettet de studerende, der havde valgt at uddanne sig til sygeplejerske med en særlig toning på velfærdsteknologi. At de studerende kom fra en uddannelse med en velfærdsteknologisk toning, tror jeg har betydet, at de på forhånd har haft en interesse for emnet og måske også været lidt mere teknologisk orienterede frem for alene plejeorienterede. Det har nok været med til at sikre noget engagement, og at vi fik gang i en rigtig god dialog, siger Dan Betak, der er projektleder ved Ergolet. Vil ud hvor tingene sker Ifølge Dan Betak har Ergolet en vision om, gennem sine produkter, at bidrage til større selvhjulpenhed hos brugerne og et godt arbejdsmiljø hos plejerne. Her har samarbejdet med sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg været et skridt i den rigtige retning. For os er det vigtigt at komme med derud, hvor tingene sker, og derfor er vi også meget opmærksomme på undervisningssektoren som en interessant samarbejdspartner. Virksomheden Ergolet stillede produkter til rådighed, så de studerende i projekt Selvhjælp fik mulighed for at arbejde med forflytningshjælpemidler i praksis. For det første vil vi gerne uddanne det kommende plejepersonale i at bruge vores produkter på den rigtige måde, så både de og dem de flytter rundt på, får en god oplevelse. For det andet kan vi bruge sådan et samarbejde her til at få nye idéer og en rigtig god feedback på vores produkter, hvilket er helt centralt, når vi taler udvikling og hjælp til selvhjælp, siger Dan Betak. Ærlig og uspoleret feedback I begyndelsen af projektet blev de sygeplejerskestuderende fra modul 5 introduceret til virksomhedens udfordringer i forhold til øget selvhjulpenhed. Derefter gik de studerende i gang med at afdække brugernes behov ved hjælp af feltstudier, brugerdreven innovation og en idégenerering, hvor også studerende fra fysioterapeutuddannelsen ved University College Syddanmark mening og deres bud på, hvad der kunne gøres bedre, og selvom det ikke var alle deres idéer, der kan realiseres i virkeligheden, kunne jeg konstatere, at de studerende faktisk havde opfanget mange af de relevante tendenser, vi som virksomhed også har opfanget ude på markedet, siger Dan Betak. Projekt Selvhjælp blev afsluttet i december 2013, men samarbejdet mellem virksomhed og uddannelse fortsætter, og nye projekter er på tegnebrættet med udgangspunkt i erfaringerne fra Selvhjælp. Sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg ser frem til at arbejde sammen med flere private virksomheder i fremtiden. Om TEK Sygeplejerskeuddannelsen I 2012 fik sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg dispensation fra Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte til at udbyde en særlig tonet sygeplejerskeuddannelse rettet mod netop velfærdsteknologi, innovation og entreprenørskab. Fremover bliver de velfærdsteknologiske elementer trukket ind i den ordinære sygeplejerskeuddannelse. 16 17

19 cases om innovationsudfordringer Intelligent lyddesign til genoptræning Uddannelse: Medie- og sonokommunikation Privat virksomhed: Optimov og Delta Optimov har brug for et gennemarbejdet og intelligent lyddesign til et genoptræningsprogram til KOL-patienter. De studerende fra Medie- og sonokommunikation kom med deres bud på en løsning, og det bedste bud produceres. Afsluttet: august 2014 IT-afhængighed en måde at blive uafhængig på Uddannelse: pædagoguddannelsen i Esbjerg Kommune: Kolding Kommune Kulturhuset i Kolding Kommunes borgergruppe har en udfordring i den øgede digitalisering af samfundet. Kulturhuset ønsker at gøre målgruppen mere selvstændig og selvhjulpen i forhold til digitaliseringen. De studerende fra pædagoguddannelsen i Esbjerg kom på baggrund af brugerdreven innovation med idéer til, hvordan det pædagogiske personale understøtter voksne udviklingshæmmedes brug af IT. Afsluttet: april 2014 Playful learning innovation og viden Uddannelser: pædagoguddannelserne i Esbjerg, Kolding og Aabenraa Kommuner: Varde, Haderslev og Kolding Kommune De tre kommuner ville udvikle en kreativ og entreprenant digital kultur i dagtilbuddene og nye digitale læringslege på platforme som f.eks. ipads, digitalkameraer og mobiltelefoner. Både pædagoger, studerende og undervisere blev inddraget i idéudviklingen og i en aktiv designproces i samspil med børnene. Afsluttet: marts 2014 Fordi vi ikke vil se dig igen Uddannelse: professionsbachelor i offentlig administration Kommune: Esbjerg Kommune Jobcenter Esbjerg ønsker at anvende innovative metoder for at få målgruppen i varig beskæftigelse. Med udgangspunkt i brugerdreven innovation har administrationsbachelorerne udviklet nye idéer i samarbejde med målgruppen. Afsluttet: december 2013 Selvhjælp Uddannelse: TEK Sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg Privat virksomhed: Ergolet Ergolet ønsker at fokusere på, hvordan virksomhedens produkter kan medvirke til større selvhjulpenhed hos brugerne. De studerende bidrog med viden og inspiration, som virksomheden kan bruge i kvalitetsudviklingen, samtidig med at de udviklede innovative kompetencer til at skabe velfærdsteknologiske løsninger i sygeplejen. Afsluttet: december 2013 Gode oplevelser med biokemi Uddannelse: sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg Virksomhed: Universe Science Park Universe Science Park ønsker at udvikle sit skoletilbud, så det også tilgodeser ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. De studerende genererede erfaringer og idéer til konceptudvikling i et brugerdrevet innovationssamarbejde, hvor oplevelse og læring går hånd i hånd. Afsluttet: maj 2014 18 19

Kompetencebank Uddannelse: pædagoguddannelsen i Aabenraa Kommuner: Haderslev, Sønderborg og Tønder Kommune De tre kommuner ville i samarbejde med pædagoguddannelsen i Aabenraa skabe mulighed og rammer for kontinuerligt og systematisk at dele tavs viden og dermed sikre kompetenceudveksling fra pædagog til pædagog og fra institution til institution. Dermed kan den samlede viden udnyttes på nye, innovative måder. Afsluttet: september 2014 Innovativ håndhygiejne i børnehøjde Uddannelse: Sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg Institution: Vuggestuen og børnehaven Troldehulen i Esbjerg Troldehulens børnehavedel havde behov for et koncept, der kunne medvirke til at facilitere hygiejniske rutiner og fornuftige vaner hos børnene for at forebygge sygdom. Ved at arbejde med innovationsspørgsmål om, hvordan håndhygiejne kan gøres sjovt, gik kreativitet og sundhedspædagogik hånd i hånd. De studerende inddrog børn og pædagoger aktivt i processen, og der udkrystalliserede sig et koncept. Afsluttet: marts 2014 Digitale redskaber og børns læring Uddannelse: pædagoguddannelsen i Esbjerg Kommune: Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune vil sætte børn, forældre og det pædagogiske personale i fokus i forbindelse med digitaliseringen af børneområdet. Kommunen, de studerende og undervisere fra pædagoguddannelsen har gennem gensidig udveksling af nye idéer og viden udviklet nye metoder og redskaber til at udvikle børnenes digitale kompetencer. Afsluttet: september 2014 Kulturelle fortællinger i byrummet Uddannelse: Læreruddannelsen i Haderslev Virksomhed: VisitHaderslev VisitHaderslev ønskede i samarbejde med studerende og undervisere fra læreruddannelsen i Haderslev at udvikle nye produkter og services ved at inddrage audiovisuelle teknologier til at skabe oplevelser i byens rum til gavn for borgere og turister. Afsluttet: juli 2014 Sundhed på produktionsskolen Uddannelse: ernæring og sundhed Virksomhed: Produktionsskolen Vejen De studerende fra ernæring og sundhed ved UC Syddanmark har sammen med personalet på Produktionsskolen Vejen undersøgt, hvordan der kan udvikles sundhedsfremmende undervisningsmetoder og koncepter, som personalet på produktionsskolen kan anvende for at fremme elevernes sundhedsmæssige adfærd. Der blev taget udgangspunkt i konceptet om brugerdreven innovation. Afsluttet: marts 2014 Optimering af elitefodboldspilleres træningsbelastning Uddannelser: fysioterapeutuddannelsen og bioanalytikeruddannelsen i Esbjerg Virksomhed: EfB Elite (Esbjerg forenede Boldklubber) EfB Elite ønsker at forebygge skader blandt elitespillerne. Derfor skal de i samarbejde med de studerende udvikle en innovativ, rentabel og implementerbar monitoreringsmetode til at vurdere den enkelte spillers belastningsgrad gennem fodboldsæsonen. Afsluttet: juli 2014 Optimering af tværfagligt samarbejde på FAM Uddannelser: fysioterapeut, ergoterapeut og sygeplejerske i Esbjerg Virksomhed: Sydvestjysk Sygehus Sydvestjysk Sygehus har en vision om, at 70-80 procent af patienterne i 2020 kan udskrives direkte fra den fælles akutmodtagelse inden for 48 timer. De studerende bidrog til sygehusets vision ved at komme med deres bud på en optimering af det tværfaglige samarbejde mellem fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og andre fagpersoner. Afsluttet: september 2014 21

Klimakteriet Uddannelse: jordemoder Virksomhed: Din Jordemoderpraksis Din Jordemoderpraksis vil udbyde ydelser inden for vejledning og rådgivning af kvinder i klimakteriet. De studerende skulle hjælpe med at generere viden om emnet og ikke mindst undersøge og klarlægge brugernes behov for rådgivning og vejledning med afsæt i brugerdreven innovation. Afsluttet: juni 2014 Fortællinger om, med og i kunsten Uddannelse: læreruddannelsen i Esbjerg og Haderslev Virksomhed: Ribe Kunstmuseum I projektet ville Ribe Kunstmuseum i samarbejde med undervisere og studerende fra læreruddannelsen både i Esbjerg og Haderslev styrke de besøgendes museumsoplevelse med nye innovative fortællinger. De studerende arbejdede med digitale kommunikations- og medieringsformer, der inddrager de besøgende i en dialog med museets værker. Afsluttet: juli 2014 LEGO BuildToExpress i skolebestyrelser Uddannelse: læreruddannelsen i Haderslev Virksomhed: MV Nordic Sammen med de studerende skulle MV Nordic finde frem til svaret på følgende spørgsmål: Hvordan kan LEGO BuildToExpress anvendes på nye, innovative måder, så produktet også kan anvendes i skolebestyrelser med henblik på at fremme medlemmernes kompetencer til at udgøre en effektiv skolebestyrelse? Afsluttet: maj 2014 Aktiv have Uddannelse: pædagoguddannelsen i Esbjerg Virksomhed: Statsfængslet Renbæk Statsfængslet Renbæk ønskede at få de pædagogstuderendes input til, hvordan fængslet kan udvikle en aktiv have. Haven skal være et sanseligt tilbud til de indsatte, hvor de kan finde ro og fordybelse og være sammen om fysiske eller sociale aktiviteter. Haven skal desuden være et sted, hvor de indsatte kan være aktive med deres besøgende børn og således bidrage til at fremme de indsattes kompetencer som fædre. Afsluttet: juni 2014 Den digitale stue Uddannelse: pædagoguddannelsen i Kolding Virksomheder: Eventyrhuset, Børnehuset Villa Gaia, Cyanit og Excellent Play ApS Foruden studerende fra pædagoguddannelsen i Kolding deltog to børnehaver og to produktionsvirksomheder i dette projekt. De fire virksomheder var interesserede i at udvikle fremtidens digitale stue og ønskede at inddrage de pædagogstuderende i processen som fremtidens digitale frontløbere. Afsluttet: september 2014 Virtuel kommunikation med borgeren Uddannelse: sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg Kommune: Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune har tildelt tablets til en række borgere for at øge deres tryghed, men har en udfordring i at få borgerne til at benytte sig af mediets muligheder. Gennem idégenerering og brugerdreven innovation skulle de sygeplejerskestuderende komme med nye idéer til løsningen af opgaven. Afsluttet: september 2014 Udgiver: University College Syddanmark, 2014 Ansvarshavende: Hans Christian Nedobrowsky Forside: Skulptur: Keld Moseholm, www.moseholm.dk Tekst: Jannie True Hansen, Kathrine Juhl Jørgensen, Dorthe Christiane Zinck Iversen Foto: Redstar Grafisk design og produktion: Hanne Nissen Tak til Keld Moseholm for tilladelse til at benytte forsideskulptur. Bestilling af brochuren: kommunikation@ucsyd.dk Kan også hentes som PDF på ucsyd.dk/foldere. Copyright University College Syddanmark 2014 22 23

Ja tak til praksisnær innovation 24 Sammen med de øvrige professionshøjskoler spiller University College Syddanmark allerede i dag en central rolle, når offentlige og private virksomheder skal løse fremtidens innovationsudfordringer. Det arbejde vil vi gerne fortsætte og vi er åbne for nye, spændende projekter. Af Birthe Friis Mortensen, rektor ved University College Syddanmark Innovation er en væsentlig drivkraft for økonomisk vækst og udvikling af velfærdssamfundet. Som en professionshøjskole tæt på praksis understøtter University College Syddanmark udvikling og innovation og medvirker til at finde og udnytte både offentlige og private virksomheders innovationspotentiale. Den rolle vil vi gerne styrke og udvikle i fremtiden i et nært samarbejde med offentlige og private virksomheder. For at skabe bedre rammer for innovation har regeringen som et led i sin innovationsstrategi gjort det muligt for University College Syddanmark at søge op til 2,5 millioner kroner øremærket innovationsprojekter i samarbejde med offentlige og private virksomheder. Det innovationskatalog, som du sidder med i hånden, viser, hvordan nogle af midlerne er blevet omsat til merværdi og læring for både praksis, University College Syddanmark og vores studerende. Vi håber, at kataloget kan være til inspiration. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har en god idé til et innovativt projekt, vi kan lave sammen. God læselyst! Venlig hilsen Birthe Friis Mortensen UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK Degnevej 16 6705 Esbjerg Ø T 7266 2000 E ucsyd@ucsyd.dk W ucsyd.dk UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK BESTÅR AF 14 UDDANNELSER Bioanalytiker Ergoterapeut Erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Ernæring og sundhed Fysioterapeut Grafisk kommunikation Jordemoder Lærer Medie- og sonokommunikation Offentlig administration Pædagog Pædagogisk assistent Socialrådgiver Sygeplejerske UC Syddanmark har 5.500 studerende og 700 medarbejdere Du finder os i ESBJERG HADERSLEV KOLDING SØNDERBORG AABENRAA INNOVATIONS- UDFORDRINGER LØFTER VI SAMMEN 19 innovationsprojekter mellem en offentlig eller privat virksomhed og University College Syddanmark