At vælge den rigtige metode



Relaterede dokumenter
DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø

FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU

Tværfaglighed og sprogets faldgruber: lær at forstå de andres problemer og udfordringer

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Bæredygtighedsvurdering af byområder. Jesper Ole Jensen, SBi

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

Den grænseløse by 3. marts Realdania og byen v/arkitekt MAA Karen Skou

Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde

UDVIKLINGSPLANEN SOM STYRINGSINSTRUMENT

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

Undersøgelse O & M - foreløbige resultater:

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Odenses gode historie

Aktivitet 6 Øget innovationskapacitet. April 2010 Vand i byer

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby.

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Århus CO2 neutral i Århus. CO2 neutral Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december Århus Kommune

Kunnskapsbyen som prosjekt maskin

Udvikling af levende byer

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk

Bæredygtige lokalplaner

Agenda 21 - fra proces til resultater

Danmarks grønne fremtid

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development

NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

Redskaber der kan kvalificere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

KLIMAINDSATSEN

Klimatilpasning og kommuneplanlægning

DET LANGE, SEJE TRÆK

MILJØVURDERINGSDAG Velkommen!

Integrerede planprojekter og stiplanlægning erfaringer fra DIAPLAN

SAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Redskaber til den bæredygtige by

Hvordan kommer Forskningen i spil. Lars Martiny Afdelingschef, Afdelingen for Strålingsforskning Formand for koordineringsgruppen for innovation

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING

Klimatilpasning - bedre byer & øget innovation. Birgitte Hoffmann DTU Management

Lean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder. af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Udvikling i mindre virksomheder - hvad er de typiske udfordringer og hvordan kan de overvindes? Mie Wittenburg og Simone Kongsbak, Smith Innovation

Studietur Frederiksberg München Maj 2015

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

NIRAS og Smart City. Morten M. Sørensen. Thorsten Falk Jensen. Bygherrerådgiver IKT og datamanagement

Bryd implementeringsmuren. Evabeth Mønster

DPL i København - vurdering af bæredygtighed i Københavns bydele. Jesper Ole Jensen, SBi

Hvordan kommer vi videre og får alle med?

FREMGANG I FÆLLESSKAB

Miljøkontoret. Miljøhandlingsplan et skridt. Århus Kommune. Claus Nickelsen. Miljøchef. ad gangen

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel

Smart City Aalborg. By- og Landskabsudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den Punkt

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

Henriette Berggreen Københavns Kommune

Realisering af energibesparelser via ESCO

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

Indikatorer for inkluderende vurderinger

HVAD BETYDER POLITISK LEDERSKAB FOR BYUDVIKLINGSPROJEKTER?

Græsrødder i bevægelse Program

Det 63. danske Byplanmøde september 2013 på Frederiksberg SMARTE OMGIVELSER. Ved Filip Zibrandtsen

GG strategi 27. juli Forord

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

GG strategi 17. august Forord

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN

- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Grønne helhedsløsninger

Mulighedernes Danmark

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

Høje-Taastrup Kommunes styrkepositioner

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Plan09 og den nye planstrategi! Svend Erik Rolandsen Sekretariatsleder, Plan09. Temamøde i Fredensborg Kommune 18. juni 2007

HVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Facilities Management Terms and definitions

Case fra Space Management på Gentofte Rådhus

Hotel H10 ITACA Av. Roma, 22 E Eixample-Sants Station-Barcelona T (34) h10.itaca@h10hotels.com

BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen

Center for Facilities Management

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

2 nye bøger om Facilities Management

Dannelse af kommunale ejendomscentre: Succeskriterier, resultater og realiseringsproces

Transkript:

At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009

Lidt om mig Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.: Omstilling af byernes tekniske infrastruktur til bæredygtig byudvikling Lektor i Urban Technology and management Uddannelse af bygningsingeniører Vicecenterleder i Forskningscenter for Facilities Management Realdania forskning Aktuelle projekter: Sustainable Facilities Manangement www.cfm.dtu.dk Landskabsbaseret regnvandshåndtering: www.2bg.dk Metoder til bæredygtige byprofiler Tænketank for Århus kommune: Byudvikling og Infrastruktur www.aarhus2037.dk Concito, Danmarks Grønne Tænketank 2 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Indhold Udfordringer 5 metoder Vigtige skridt 3 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Klimaforandringer 4 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

5 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Byudvikling i retning af CO 2 -neutrale bydele Projektet: - Ombygning byens overflader, infrastruktur - Intensivere anvendelsen - Mobilisere beslutningstagere - Krav, vejledning, motivation - Areal/bygningsejere, investorer, planmyndighed - Ny teknologi, strategier, processer - Dokumentere CO 2 -effekt 6 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Netværksledelse eks. regnvandsanlæg Bygge/Byplanafdeli ngen -Kommuneplan - lokalplan -Byggemodning - tilsyn og godkendelse -Dialog med borgere, byggefirmaer m.fl Naturafdeling -Natur og miljøhandlingsplaner Integreret Spildevandsafløbsløsning Spildevandsafdelin gen -Spildevandsplaner -Drift og vedligeholdelsesplan er -Tilsyn og godkendelse Vej og park - etablering, drift og vedligehold Brugere -bolig/erhverv/institut ion/rekreation -Brug -Tilfredshed 7 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Metoder til bæredygtig byudvikling ikke et rigtigt værktøj men mange Overvej: Til hvad: guide proces eller måle resultat På hvilket niveau: Projekt eller politik Af hvem: Ekspert eller bredt anvendeligt Ressourcer: lidt eller meget tid, penge mm. Forankring, ejerskab 8 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Metode 1: Varedeklaration for en bygning Metode: temaer og indikatorer Målestok, sammenligningsgrundlag Fordele: visuelt forståelig Mulighed for profilering Overvej: Hvornår: Før, under og efter? Afgrænsning Datagrundlag Opdatering BEQUEST LEED RH arkitekter A/S 9 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Metode 2: Grønt regnskab Grønt regnskab på Bydelsniveau DPL, Jaap Kortman, Holland Metode: Fokus på bæredygtighed, fysisk form, plan og processer 25 bæredygtighedsindikatorer af 200 i litteraturen Vægt på tilgængelige data Basisoplysninger: antal indbyggere antal boliger total overflade, længde af veje Fordele: sammenligningsgrundlag I etableringsfase og når fuldt udbygget Overvej: datagrundlag, opdatering Indikatorer: materialer energi arealanvendelse regnvandshåndtering jordforurening affaldsindsamling luftforurening støjforhold lugtforhold sikkerhed trafikal sikkerhed industrielle helbredstrusler kvalitet af offentlig service adgang til offentlig transport offentlige parker og haver vand bykvalitet boligkvalitet social sammenhængskraft lokale arbejdspladser antal og type af lokale virksomheder antal bæredygtige virksomheder miks af funktioner i området fleksibilitet i området IT og teleinfrastruktur i området 10 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Metode 3: Tag temperaturen The city monitor - bymåleren Jo Van Assche, Belgien Metode: til at måle hvor levevenlighed af en by By-niveau 108 indikatorer udvalgt blandt 640 Projekt over 4 år 300 aktive 53.000 besøg på hjemmeside Fordele: Behovsorienteret Inkluderende proces Overvej: Indikatorer og datagrundlag Ny by kontra eksisterende by Ressourcer til status billeder 11 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet 4 principper: Økonomisk princip Socialt princip Fysisk-økologisk princip Institutionelt princip 8 aktiviteter Leve Læring og uddannelse Arbejde og iværksætteri Sikkerhed og beskyttelse Social velfærd Kultur og fritid Transport og mobilitet Natur og miljø

Metode 4: Gensidig evaluering - Er vores politik bæredygtig? - Joachim Spaargarden Metode: - Peer review på nationalt niveau - guide og evalueringsproces - Selvevaluering og ekstern evaluering Fordele: - Feedback og benchmarking - politisk dialog - På tværs af politikområder - Helhedsorienteret Overvej: - Relevante sektorplaner mm? - Kan Dogme 2000 samarbejde bruges? Indikatorer for matrix af Politik: - Landbrug og fiskeri - Energi - Transport - Udvikling - Økonomi og industri - Etc Udfordringer - Økonomisk udvikling - Bæredygtighed - Sundhed - Fattigdom/social exclusion - Alderdom - Klimaforandringer og energi - Ressourceforvaltning - etc 12 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Metode 5: Kompas Systems Analytical Process Oriented Tool for Sector Integration Bidrager konkrete tiltag til mere eller mindre bæredygtighed Metode: Web-værktøj til prioritering Strategisk niveau Fordele: Identificerer synergi og konflikter I princippet for alle Overvej: Status for værktøj? Erfaringer fra Malmø, Skåne 13 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Brugen af værktøjer jf. Forskningsprojektet Petus Barrierer - Manglende motivation og åbenhed - Lille eller ingen viden om værktøjer - Værktøjerne er for svære eller ressourcekrævende - Nødvendige data eksisterer ikke eller er ikke tilgængelige Drivers - Lov krav f.eks. Strategisk miljøvurdering - markedet efterspørger systematik og åbne beslutningsprocesser - Værktøjer giver bedre overblik over problemer og alternativer - Værktøjer kan legitimere og brande projekter eller politik Ekstra - Legitimere, dokumenterer og profilerer - Måling og vurdering motivere til forbedring - Mere bæredygtige løsninger, før urealistiske - Nye planlægnings og beslutningsprocesser med nye aktører - Nye produkter og services 14 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Hvis jeg var klimakoordinator Sikre rammer for selvrefleksion, udblik og fremsyn => innovation Sikre tværfagligt kendskab ved projektudvikling Arbejde med mødekultur og procesledelse Strategi der inkluderer forebyggelse og tilpasning Kommunernes styrke: - Helheder og sammenhænge - Indflydelse på motivationsstrukturer - Myndighed og opgavestiller - Fagligt spændende udviklingsopgaver 15 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet

Afrunding Forskellige metoder til CO2-neutral byudvikling: hvad er jeres behov? - Hvad og hvorfor? - Hvem skal involveres? - Hvordan? - Hvilke ressourcer? Tilbud om følgegruppe, dokumentation, evaluering mm. eller 45251535 Tak for jeres opmærksomhed! 16 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet