Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat
1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der blev afsløret ved offentliggørelsen (i 2001) af den første PISAundersøgelse (Programme for International Student Assessment). PISA-programmet er udformet for at vurdere: "hvor godt unge...der nærmer sig slutningen af deres grundskolegang, er i stand til at møde udfordringerne i vore dages videnssamfund.1"
2. PISA vurderede niveauet for en stor gruppe 15-årige fra 32 af verdens førende industrialiserede lande. Disse unge mennesker blev vurderet i 2000 ved hjælp af skriftlige opgaver, der blev løst under uafhængigt overvågede forhold. De blev vurderet med hensyn til færdigheder i læsning, matematik og naturfag. En anden gruppe 15-årige blev vurderet i 2003 med vægt på matematik. En vurdering af en tredje gruppe med vægt på naturfag i 2006.
PISA 2006 Ingen signifikant udvikling i læsning. Danmark ligger med 494 point omkring OECD-gennemsnittet på 492 point. Der er sket en lille stigning fra 492 point i 2003 til 494 point i 2006. Danmark er nu nr. 15 blandt de 30 OECD-lande, hvilket ikke er signifikant forskelligt fra 2003, hvor vi var nr. 16.
PISA 2006 Danmark har fortsat få virkeligt gode og mange virkeligt dårlige læsere. Danmark har 6 % virkeligt gode læsere (niveau 5 og 6), hvilket er færre end OECD- Gennemsnittet på 9 %. Samtidig har vi 16 % med manglende funktionel læsekompetence (niveau 1 eller derunder). Andelen med manglende funktionel læsekompetence i Danmark er ikke ændret signifikant siden 2003, hvor den lå på 17 %.
PISA 2006 Danmark har 6 % virkeligt gode læsere (niveau 5 og 6), hvilket er færre end OECD-gennemsnittet på 9 %. Samtidig har vi 16 % med manglende funktionel læsekompetence (niveau 1 eller derunder). Andelen med manglende funktionel læsekompetence i Danmark er ikke ændret signifikant siden 2003, hvor den lå på 17 %.
PISAs korte definition på læsekompetence lyder i dansk oversættelse: At være i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster for gennem dette at opnå sine mål, udvikle sin viden og sine muligheder og være i stand til at deltage i samfundslivet.
I år 2000 var gennemsnittet i læsning i Danmark 497 point mod 492 point i 2003. I 17 lande er der ingen signifikant forskel på resultatet fra 2000 og til 2003. Blandt disse lande er Danmark, Norge, Sverige og Finland. I 10 lande har resultatet været bedre i år 2000 end i år 2003 dette gælder bl.a. for Island. Og i 5 lande er resultatet bedre i år 2003 end det var i år 2000.
Danmark har en placering som nr. 16 ud af 30 OECD-lande (også nr. 16 i 2000). Der er fortsat mange, som ligger under eller i den dårligste kategori og derfor kan betegnes som funktionelle analfabeter. I 2000 var det 18 procent af de unge; i 2003 er tallet 17 procent svarende til hver sjette elev.
Blandt de nordiske lande skiller Finland og Sverige sig ud ved at have signifikant flere gode læsere og færre dårlige læsere end det er tilfældet i Danmark, Norge og Island. Ser vi på andelen af elever som ligger på eller under niveau 1 (afrundede procenter) så er den i Danmark 17%, mens den i Finland er 6%, Sverige 13%, Norge 18% og Island 19%. Andelen af rigtigt gode læsere niveau 5 er mindre i Danmark end i de øvrige nordiske lande: Danmark 5%, Finland 15%, Sverige 11%, Norge 10% og Island 7%. Den præcise fordeling af eleverne på hvert niveau fremgår af tabel 5.2.
Når det er disse 11 lande, der ligger over det internationale gennemsnit, så skyldes det, at de bedre har været i stand til at løfte den svageste del af eleverne, og at de samtidig er bedre til at uddanne rigtigt gode læsere: I gennemsnit har disse lande 11,9% af eleverne på niveau 5 (mod Danmarks 5,2%) mens 27,3% lå på niveau 4. Her var procentandelen i Danmark 20,0. Selv om der er store strukturelle forskelle mellem disse skolesystemer, hvilket typisk vil kunne få en betydning for især udskilningen af svagere elever, så har dette ikke betydning for gruppen af de bedste elever. Derfor tyder ikke mindst resultaterne fra Finland og Sverige på, at der stadigvæk er udviklingspotentialer i det danske system.
Drenge og piger I alle de deltagende lande er det sådan, at piger læser bedre end drenge. OECD gennemsnittet er 34 scorepoints forskel mellem piger og drenge. I Danmark er forskellen mellem drenge og piger lidt mindre end i de fleste lande, men det skyldes, at de danske piger læser mindre godt end deres internationale søstre. I tabel 5.3 i bilaget (side 152) ses fordelingen af læsescoren mellem drenge og piger for alle lande og i tabel 5.3a og figur Tabel 5.3a: Forskel i læsescore mellem drenge og piger Drenge Piger Forskel Danmark 479 505-25 Norge 475 525-49 Island 464 522-58 Sverige 496 533-37 Finland 521 565-44
Det kan dog konstateres, at den klassiske sammenhæng mellem antallet af bøger i hjemmet som et udtryk for, hvor meget forældrene er bogbrugere og i hvor høj grad eleverne kommer fra læsende familier stadigvæk har en god sammenhæng med elevernes læsekompetence (figur 5.)
Vi har ikke i PISA 2003 noget udsagn om elevernes egen vurdering af deres læsefærdighed. Det fik vi i PISA 2000, og her viste det sig, at eleverne generelt var gode til at vurdere deres egne færdigheder i en dansk kontekst. Når man så i PISA 2003 spørger til, hvor lang en uddannelse eleverne forventer at tage, så er der en klar sammenhæng mellem deres læsefærdighed og de afgivne svar. I figur 5.10 ses 25-75 percentilerne for de grupper af elever, som stiler mod en lang i videregående uddannelse, en kort eller mellemlang videregående uddannelse, en gymnasial uddannelse, en erhvervsfaglig uddannelse og så dem, der blot forventer at færdiggøre folkeskolen.
Selv om der er overlapninger i mellem disse grupper i læsefærdighed, så er der alligevel tale om meget klare tendenser i retning af at de elever, som er de gode læsere også tør planlægge en højere videregående uddannelse. Går man ud af folkeskolen med mangelfulde læsefærdigheder, så er man tilsyneladende selv klar over, at man kan være begrænset i sit fremtidige erhvervsvalg.
Set i relation til den megen fokus der har været på læseundervisningen igennem de sidste10 år, så er det bemærkelsesværdigt, at der ikke kan registreres nogen signifikant ændring til det bedre i læseresultaterne hos de 15-årige danske elever. Godt nok har indsatsen primært ligget i de tidlige årgange i skolen, men det var håbet, at denne indsats også ville kunne mærkes på de ældste klassetrin.
Først med dataindsamlingen i år 2006 ved vi, om der faktisk er tale om en mindre tilbagegang, således som resultaterne fra 2003 kunne tyde på. Der er således noget som taler for, at en forøget indsats på de yngste årgange højest har en begrænset effekt, og at det er nødvendigt med et fastholdt fokus og en målrettet undervisning i læsning også på de ældre klassetrin.
Vi må indse, at vi ikke er gået frem i så vigtige discipliner som læsning og matematik, og i naturfag ligger vi i den tunge ende. Den genopretning af skolen, som regeringen gik i gang med for tre år siden, er ikke slået igennem endnu. De initiativer, vi fra politisk hold er blevet enige om, er enten først lige trådt i kraft eller lige ved at træde i kraft, og afspejles derfor ikke i PISA 2003, siger undervisningsministeren. Jeg har bemærket, at man i Sverige er nået så langt, at tosprogede elever læser lige så godt som danske elever. Det viser, at svenskerne er kommet længere end os, hvad angår de tosprogedes læsefærdigheder. Det siger samtidig, at der er plads til forbedringer i Danmark. For de tosprogede i Danmark er der fremgang i læsekompetencen fra 2000 til i dag. Men samlet set halter Danmark bagefter, siger Ulla Tørnæs
Fire ændringer af folkeskoleloven 1. Der skal gennemføres obligatorisk sprogscreening af alle børn, når de begynder i skolen. Formålet er at belyse børnenes sproglige udvikling med fokus på de aspekter, der især har betydning for børns læse- og staveudvikling. Den obligatoriske sprogscreening begynder allerede ved starten af skoleåret 2005. 2. Skolerne skal udtrykkeligt inddrage de allerede gældende trin- og slutmål for folkeskolens fag i vurderingen af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Ved en lovændring i 2003 indførtes bindende trin- og slutmål i folkeskolen. Nu skal det sikres i folkeskoleloven, at skolerne evaluerer direkte i forhold til disse bindende mål.
3. Skolerne skal, som led i evalueringen, bruge obligatoriske test: Folkeskolens profiltest i læsning i slutningen af 2., 4. og 6. klasse Læs 8 : Læsekompetencetest i begyndelsen af 8. klasse Folkeskolens profiltest i matematik i slutningen af 6. klasse Folkeskolens profiltest i engelsk i slutningen af 7. klasse Folkeskolens profiltest i naturfagene i slutningen af 8. klasse. De obligatoriske test er til internt brug på skolerne og til skole/hjem-samarbejdet. De skal ikke bruges til at rangordne skoler med, og resultaterne skal ikke offentliggøres. Der vil blive udarbejdet en ny form for test, profiltest, der giver et bedre udgangspunkt for at følge elevernes udvikling end de såkaldte diagnostiske test, der i dag benyttes i folkeskolen. Profiltest er en it-baseret test af høj kvalitet, baseret på forskning og de nyeste internationale erfaringer og med udgangspunkt i skolefagenes bindende trin- og slutmål. Testen i 8. klasse kaldes Læs 8 og ikke profiltest, da den ikke har udgangspunkt direkte i et trinmål for dansk, men i almene læsekompetencer, der anvendes i og uden for skolen og i flere af skolens fag. De obligatoriske test vil være klar ved udgangen af skoleåret 2005/06 og er it-baserede.
4. I underretningen af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen, herunder om kundskaber/færdigheder set i forhold til trin- og slutmål, skal indgå en skriftlig tilbagemelding til forældrene også om resultaterne af obligatoriske test og sprogscreeningen ved skolestart.
Formålsparagraffen for folkeskolen rummer imidlertid en bredde, der er endnu mere omfattende, fordi den siger, at»i samarbejde med forældrene skal den fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige og personlige udvikling«. Traditionelt hører vi, at danske elever er glade for at gå i skole, at de er gode til at samarbejde og deltage i en demokratisk proces. Eleverne er selvstændige, gode til at finde kreative løsninger og til at sætte sig ind i nyt stof. Lærerne er engagerede, optaget af den enkelte elev, omstillingsparate og gode til at samarbejde. Det er vel udtryk for styrkesider ved folkeskolen, men hvor ved vi det fra?
I PISA-undersøgelserne er der gjort forsøg på at inddrage nogle af disse aspekter, men hvordan måler man, om en elev er god til at samarbejde eller er glad for at gå i skole? I PISA benytter man sig af elevens selvvurdering. Det har imidlertid ofte ikke nogen mening og er behæftet med så mange fejlkilder, at resultaterne bliver usammenlignelige. Det får man et ganske godt indtryk af ved at læse kapitel 7 i PISA 2003. Her får vi eksempelvis oplyst, at sammenlignet med eleverne i de andre nordiske lande føler flere danske elever sig ikke tilpas på skolen, mens færre danske elever giver udtryk for, at de andre elever ikke kan lide dem. Der er øjensynlig ikke nogen logisk sammenhæng, men vi kan blot konstatere, at sådan svarede eleverne. Anders Bondo Christensen: Hvad kan vi bruge Pisa til? Politiken d. 12. sept. 2005