Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet

$UEHMGVPDUNHGVUHGHJ UHOVH Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet NYDUWDO 0HGSURJQRVHIRUXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHRJ OHGLJKHGVDPWUHGHJ UHOVHIRUIODVNHKDOVVLWXDWLRQHQ Juni 2000

,QGKROG 6DPPHQIDWQLQJ 1 1.1 Forventninger til beskæftigelsen 1 1.2 Forventninger til ledigheden 2 1.3 Flaskehalssituationen 4 1.4 Arbejdsmarkedspolitisk tema: Arbejdsmarkedet i Øresundsregionen 5 *UXQGODJHWIRUUnGHQHVUHGHJ UHOVHU 9 2.1 Datagrundlag 9 2.2 Udviklingen på arbejdsmarkedet 9 2.3 Usikkerhed 10 )RUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHQ 11 3.1 Den offentlige sektor 11 3.2 Fremstillingssektoren 12 3.3 Bygge- og anlægssektoren 13 3.4 Servicevirksomhed 14 3.5 Sammenfatning af rådenes beskæftigelsesprognoser 16 )RUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQLOHGLJKHGHQ 17 4.1 Ledigheden i 2. kvartal 2000 17 4.2 Ledigheden i 1. kvartal 2001 17 4.3 Ledigheden opdelt på a-kassegrupper 18 4.4 Ledigheden opdelt på AF-regioner 19 4.5 Ledigheden opdelt på køn og alder 20 4.6 Træfsikkerhed 20 )ODVNHKDOVRJEDODQFHSUREOHPHULGHQRIIHQWOLJHVHNWRU 21 5.1 Aktuelle flaskehalsproblemer 21 5.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt 21 5.3 Øvrige balanceproblemer 23 )ODVNHKDOVRJEDODQFHSUREOHPHULIUHPVWLOOLQJVVHNWRUHQ 25 6.1 Aktuelle flaskehalsproblemer 25 6.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt 27 6.3 Øvrige balanceproblemer 27

)ODVNHKDOVRJEDODQFHSUREOHPHUL E\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ 29 7.1 Aktuelle flaskehalsproblemer 30 7.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt 30 7.3 Øvrige balanceproblemer 31 )ODVNHKDOVRJEDODQFHSUREOHPHULVHUYLFHVHNWRUHQ 33 8.1 Aktuelle flaskehalsproblemer 33 8.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt 35 8.3 Øvrige balanceproblemer 35,QLWLDWLYHUSnIODVNHKDOVRPUnGHUQH 37 %LODJ Forklaring af de anvendte begreber til beskrivelse af mangelsituationer på arbejdsmarkedet Uddybende materiale vedr. rådenes forventninger til beskæftigelsen Uddybende materiale vedr. rådenes forventninger til ledigheden Initiativer til forebyggelse af flaskehalsproblemer Fælles initiativer til overvågning og analyse af arbejdsmarkedet i Øresundsregionen

1 Sammenfatning 6DPPHQIDWQLQJ )RUYHQWQLQJHUWLOEHVN IWLJHOVHQ Det kan konstateres, at rådene generelt har positive forventninger til udviklingen i beskæftigelsen både på kort og på langt sigt, jf. skema 1.1. 6NHPD )RUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHQLNYDU WDORJNYDUWDO NYDUWDO 67 55( 67 55( NYDUWDO * Forretningsservice * Forretningsservice m.v. * Bygge- og anlægsvirksomhed * Mineralolie-, kemisk og plastindustri m.v. * Sociale institutioner m.v. * Sociale institutioner m.v. * Finansierings og forsikringsvirksomhed * Detailhandel og reparationsvirks. inkl. biler * Undervisning * Nærings- og nydelsesmiddelindustri * Mineralolie-, kemisk og plastindustri mv. * Jern- og metalindustri * Nærings- og nydelsesmiddelindustri * Finansierings og forsikringsvirksomhed * Detailhandel og reparationsvirks. inkl. biler * Post og telekommunikation * Sundhedsvæsen m.v. * Sundhedsvæsen m.v. * Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. * Engros- og agenturhandel undt. m. biler * Træ-, papir og grafisk industri * Bygge- og anlægsvirksomhed * Møbelind. og anden ind., herunder sten, * Møbelind. og anden ind., herunder sten, ler og glas ler og glas * Engros- og agenturhandel undt. m. biler * Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. * Transportvirksomhed * Transportvirksomhed * Renovation, foreninger og forlystelser m.v. * Renovation, foreninger og forlystelser m.v. * Træ-, papir og grafisk industri 0,1'5( 0,1'5( * Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri * Tekstil- og beklædningsindustri * Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri * Jern- og metalindusti * Offentlig administration * Energi- og vandforsyning, råstofudvinding * Undervisning * Post og telekommunikation * Energi- og vandforsyning, råstofudvinding * Offentlig administration * Tekstil- og beklædningsindustri Anm.: Brancherne, som rådene forventer får en større beskæftigelse, er sorteret efter, hvor positive forventningerne er, således at brancherne med de mest positive forventninger er placeret øverst under kategorien større. På tilsvarende måde er brancherne, hvor der ventes en mindre beskæftigelse, sorteret, så brancherne med de mest negative beskæftigelsesforventninger er placeret øverst under kategorien mindre. Skema 1.1 viser, hvilke brancher der forventes at have den mest positive udvikling i beskæftigelsen i 2. kvartal 2000, henholdsvis i 1. kvartal år 2001, når der sammenlignes med de tilsvarende kvartaler et år tilbage. Som det fremgår findes de mest positive forventninger til beskæftigelsen inden for forretningsservice både i 2. kvartal 2000 og i 1. kvartal 2001. Endvidere er der for 2. kvartal 2000 positive forventninger til beskæfti-

1 Sammenfatning gelsesudviklingen på bygge- og anlægsområdet, inden for finansieringsog forsikringsvirksomhed samt inden for flere områder indenfor den offentlige sektor (sociale institutioner mv. og undervisning). De mest dæmpede forventninger til beskæftigelsesudviklingen findes inden for landbrug mv. både på det korte og lidt længere sigt. Yderligere er der på det korte sigt fortsat afdæmpede forventninger til beskæftigelsesudviklingen inden for tekstil- og beklædningsindustri. Inden for jern- og metalindustri er der tale om forskellige forventningerne til udviklingen på kort og lang sigt. For 2. kvartal 2000 forventes således en dæmpet udvikling i beskæftigelsen, hvorimod forventningen til udviklingen i 1. kvartal 2001 er er betydelig mere positiv. )RUYHQWQLQJHUWLOOHGLJKHGHQ Tabel 1.1 viser rådenes forventninger til ledigheden i 2. kvartal 2000 og 1. kvartal 2001 sammenholdt med de samme kvartaler året før. 7DEHO $QWDOOHGLJHRPUHJQHWWLOIXOGWLGVOHGLJHLRJNYDUWDO.YDUWDO.YDUWDO 1999 152.584 181.818 2000 137.800 *) 164.590 2001 147.400 *) Ændring i procent: 1999-2000 -9,7-9,5 2000-2001 -10,4 *) Arbejdsmarkedsrådenes og Arbejdsmarkedsstyrelsens forventninger til udviklingen i ledigheden - baseret på rådenes vurderinger, som er afgivet i april 2000. I 2. kvartal 2000 skønner rådene, at i gennemsnit 137.800 vil være ledige, hvilket er et fald på ca. 14.800 personer (9,7 pct.) sammenlignet med samme kvartal året før. I 1. kvartal år 2001 venter rådene, at i gennemsnit 147.400 personer vil være ledige. Sammenlignet med 1. kvartal 2000 svarer det til et fald på 17.200 personer (10,4 pct.). Skema 1.2 viser for AF-regionerne og forskellige a-kassegrupper hvordan rådene venter ledigheden vil udvikle sig i 2. kvartal 2000 og 1. kvartal 2001 sammenlignet med de tilsvarende kvartaler året før.

1 Sammenfatning På kort sigt (2. kvartal 2000) forventes det største fald i ledigheden at ske inden for byggefag, mens ledigheden forventes at falde mest for akademikere på lidt længere sigt (1. kvartal 2001). 6NHPD )RUYHQWQLQJHU WLO XGYLNOLQJHQ L OHGLJKHGHQ L NYDUWDO RJNYDUWDOIRUGHOWSnDNDVVHJUXSSHURJ$)UHJLRQHU $NDVVHJUXSSHU $)UHJLRQHU 2. kvartal 2000 1. kvartal 2001 2. kvartal 2000 1. kvartal 2001 )DOG )DOG )DOG )DOG * Byggefag * Akademikere * Storkøbenhavn * Ribe * Handels- og kontorfunk- * Funktionærer og tjeneste- * Vejle * Storstrøm tionærer mænd m.v. * Vestsjælland * Storkøbenhavn *Selvstændige * Metalarbejdere * Storstrøm * Vestsjælland * Tekniske fuktionærer m.v. * Handels- og kontorfunk- * Roskilde * Århus * Kvindelige arbejdere tionærer * Århus * Roskilde * Akademikere * Tekniske funktionærer m.v. * Ringkøbing * Vejle * Funktionærer og tjeneste- * Specialarbejdere * Frederiksborg * Frederiksborg mænd m.v. * Selvstændige * Bornholm * Fyn * Fremstillingsfag * Kvindelige arbejdere * Sønderjylland * Sønderjylland * Specialarbejdere * Øvrige a-kasser * Nordjylland * Bornholm * Øvrige a-kasser * Fremstillingsfag * Ribe * Ringkøbing * Byggefag * Fyn * Viborg 6WLJQLQJ * Nordjylland * Metalarbejdere 8 QGUHW * Viborg Anm.: A-kassegrupper (AF-regioner), som rådene forventer får en mindre ledighed, er sorteret efter, hvor positive forventningerne er, således at a-kassegrupperne (AF-regionerne) med de mest positive forventninger er placeret øverst under kategorien fald. På tilsvarende måde er a-kassegrupper (AF-regioner), hvor der ventes en mindre beskæftigelse, sorteret, så a-kassegrupperne (AF-regionerne) med de mest negative forventninger til ledighedsudviklingen er placeret øverst under kategorien stigning. I 2. kvartal 2000 forventer Storkøbenhavn det største fald i ledigheden. Alle øvrige regioner har også forventning om et fald i ledigheden, med en enkelt undtagelse, idet der i Viborg er forventninger om en uændret ledighed. På et års sigt forventer alle regioner et fald i ledigheden. Rådet i Ribe forventer det største fald i ledigheden. )ODVNHKDOVVLWXDWLRQHQ Det vurderes, at flaskehalssituationen på GHW RIIHQWOLJH RPUnGH stort set er uændret sammenlignet med det foregående kvartal. Den faldende tilgang til orlovsordningerne og flere dimittender som følge af de seneste års øgede optag på især de mellemlange uddannelser har afdæmpet flaskehalsproblemerne på det offentlige arbejdsmarked. Mange regioner har dog fortsat flaskehalsproblemer inden for social-

1 Sammenfatning og sundhedssektoren især for sygeplejersker og læger, jf. skema 1.3. 6NHPD )ODVNHKDOVSUREOHPHU Sn GHW RIIHQWOLJH DUEHMGVPDUNHG L NYDUWDO 6XQGKHG 6RFLDOHRPUnGH 8QGHUYLVQLQJPY * Sygeplejersker * Pædagoger * Folkeskolelærere * Jordemødre * Socialrådgivere og * Lærere til erhvervskolerne * Ergo- og fysioterapeuter socialformidlere * Skatterevisorer * Læger * Social- og sundhedsassistenter * Lægesekretærer * Social- og * Audiologiassistenter sundhedshjælpere * Laboranter * Psykologer * Tandplejere Der er stadig flaskehalsproblemer på GHWSULYDWHDUEHMGVPDUNHG i de fleste regioner. Kun to regioner har ikke registreret aktuelle flaskehalsproblemer i 2. kvartal 2000. Problemerne er mest udbredte indenfor bygge- og anlægssektoren. I forhold til sidste kvartal er flaskehalsproblemerne inden for jern- og metalindustrien mindsket. Der er også sket en mindre forbedring på elektrikerområdet, idet en enkelt region ikke længere har flaskehalsproblemer på dette område. Ellers er flaskehalssituationen stort set uændret på det faglærte arbejdsmarked. Regionerne har især registreret flaskehalsproblemer for elektrikere og IT-personale, jf. skema 1.4.

1 Sammenfatning 6NHPD )ODVNHKDOVSUREOHPHU Sn GHW SULYDWH DUEHMGVPDUNHG L NYDUWDO )UHPVWLOOLQJ %\JJHRJDQO J 6HUYLFH * Mejeriteknikere * Tømrere og snedkere * Slagtere * Industrislagtere * Tagdækkere * Bagere * Skindteknikere/nådlere * Murere * Engroshandelsassistenter * Tarmrensere * Elektrikere * Lastbilmekanikere * Maskinsnedkere med * Tekniske isolatører * Landbrugsmaskinemekanikere CNC-kendskab * Glarmestre (ny) * Autolakerere * Sprøjtestøbere (ny) * Elementfabriksarbejdere (ny) * Kokke * Plastmagere mv. * VVS-montører (ny) * Tjenere * Glasfiberarbejdere * Frisører * Smede og svejsere * Forsikringsfunktionærer * Maskinarbejdere med * IT-personale CNC-kendskab * Elektronik- og automatikmekanikere * Metalslibere * Værktøjsmagere * Kølemontører * Guldsmede * Lodde- og montagearbejdere * Elektronikteknikere * Ingeniører $UEHMGVPDUNHGVSROLWLVNWHPD $UEHMGVPDUNHGHWL UHVXQGVUHJLRQHQ Øresundsregionen består af syv regioner, nemlig de fem AF-regioner på Sjælland og Lolland-Falster, Bornholm samt Skåne län. Området repræsenterer en befolkning på ca. 3,4 mio. indbyggere, hvoraf godt 1 mio. er bosiddende i Skåne. Åbningen af Øresundsbroen den 1. juli 2000 vil derfor betyde, at virksomhederne på begge sider af Øresund får lettere adgang til et stort rekrutteringsgrundlag med mulighed for vækst i eksisterende virksomheder og etablering af nye virksomheder. Det nye sammenhængende arbejdsmarked kan på den ene side, med det større udbud af kvalificeret arbejdskraft, være med til at løse de nuværende flaskehalsproblemer på Sjælland og i Skåne. På den anden side vil en øget vækst som følge af Øresundsbroen fremme efterspørgslen efter arbejdskraft og dermed øges risikoen for flaskehalsproblemer. AF s prognoser peger bla. på, at der i Skåne findes en potentiel

1 Sammenfatning arbejdskraftreserve, idet tilgangen af ung arbejdskraft er større og ledigheden højere sammenlignet med den danske del af regionen. Set med danske øjne ligger der derfor en oplagt mulighed i at efterkomme danske virksomheders mangel på arbejdskraft ved hjælp af ledig skånsk arbejdskraft og dermed forbedre grundlaget for at fortsætte den positive udvikling på arbejdsmarkedet. Den faktiske udvikling på det skånske arbejdsmarked inden for det seneste et til to år med vækst og forventninger om fortsat vækst har dog betydet en stigning i antallet af flaskehalsproblemer også i Skåne. Således tegner Skåne sig for den største andel af nye flaskehalsområder i den øresundsregionale flaskehalsrapport for 2. halvår 1999. )ODVNHKDOVVLWXDWLRQHQL UHVXQGVUHJLRQHQ De seneste flaskehalsrapporter 1) for Øresundsregionen tegner et billede af fortsat beskæftigelsesfremgang i regionen og mangel på uddannet arbejdskraft inden for en række brancher. Udviklingen fra første halvdel af 1999 til anden halvdel viser en mindre stigning i antallet af faggrupper, der er berørt af flaskehalsproblemer. Flaskehalsproblemerne i Øresundsregionen forekommer dels i brancher, hvor rekrutteringsvanskelighederne stort set findes i samtlige regioner, dels som mere geografisk spredte problemer, hvor enkelte regioner oplever enkeltstående flaskehalssituationer. På baggrund af disse informationer har AF mulighed for at udveksle ledig arbejdskraft på tværs af regionerne inden for områder, hvor der kun er flaskehalsproblemer i dele af regionen.,7eudqfkhq er et eksempel på en branche, hvor problemerne kun ses i dele af Øresundsregionen. Virksomhedernes vanskeligheder med at skaffe kvalificeret arbejdskraft er størst i Storkøbenhavn. Væksten i IT-branchen forventes især at ske på den danske side af Sundet, hvor også en række svenske virksomheder forventes at etablere sig. Den skånske region oplever ligeledes vækst inden for IT-området, men flaskehalsproblemerne fremstår endnu ikke i så udtalt grad som i 1) I bilag 5 findes en nærmere beskrivelse af de initiativer, der er taget til fælles overvågning og analyse af arbejdsmarkedet i Øresundsregionen.

1 Sammenfatning Storkøbenhavn. Nogle af mangelproblemerne på den danske side ventes at kunne løses ved at tiltrække svensk IT-arbejdskraft, bl.a. som en følge af bedre arbejdsvilkår, herunder løn hos de københavnske virksomheder. Hertil kommer, at IT-medarbejdere er væsentligt mere mobile end mange andre faggruppper, og at IT-virksomhederne er indstillet på at rekruttere arbejdskraft på den svenske side af Sundet. Udfordringerne på IT-arbejdsmarkedet i Øresundsregionen har medført, at Øresundsregionens Arbejdsmarkedspolitiske Råd og AF har taget initiativ til at udarbejde en fælles strategi for AF's indsats med at efterkomme IT-virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft i hele Øresundsregionen. Et vigtigt element i AF's strategi bliver målrettet opkvalificering af ledige mod IT-området. 'HW UHVXQGVUHJLRQDOH$UEHMGVPDUNHGVUnG $5 ØAR repræsenterer arbejdsmarkedets parter, amtskommuner, kommuner samt arbejdsmarkedsmyndigheder i Danmark og Sverige. Hovedopgaven for ØAR er opretholdelse af balancen mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft og kvalifikationer på det fælles Øresundsarbejdsmarked. 7XULVWHUKYHUYHW er ligeledes et andet eksempel på et område, hvor der er meget positive forventninger til den fremtidige beskæftigelse. Turismeområdet består af flere forskellige brancher, hvoraf de væsentligste er 'Hotel- og restaurationsvirksomhed', 'Transportvirksomhed' samt 'Attraktioner'. +RWHO RJ UHVWDXUDWLRQVRPUnGHW er en branche, der er ramt af begyndende flaskehalsproblemer koncentreret i dele af regionen. Manglen på uddannet arbejdskraft forekommer især i Storkøbenhavn. I lighed med IT-området er der inden for turisterhvervet, herunder hotel- og restaurationsområdet, mulighed for at udveksle arbejdskraft på tværs af de sjællandske regioner og på tværs af Øresund. Flere sjællandske regioner har ingen problemer med at finde kvalificeret arbejdskraft, mens Skåne i lighed med Storkøbenhavn har vanskeligt ved at efterkomme efterspørgslen på uddannede kokke. Risikoen for rekrutteringsproblemer på lidt længere sigt inden for turisterhvervet, har fået Det Øresundsregionale Arbejdsmarkedsråd til

1 Sammenfatning at iværksætte en analyse af branchens strukturer, udviklingspotentiale og fremtidige behov for arbejdskraft med henblik på at give AF et grundlag for at forebygge mangel på arbejdskraft inden for branchen. Som led i det forebyggende arbejde samarbejder AF i Storkøbenhavn og Skåne om et aktiveringsprojekt med det formål at opkvalificere ledige inden for hotel - og restaurationsområdet. Målet er at udvikle et nyt kulinarisk koncept, "Øresundsbordet", som forener det bedste af det kolde danske bord og det svenske smörgåsbord. I modsætning til IT- og turismeområdet er E\JJH RJ DQO JVRPUnGHW et eksempel på en branche med mere udbredte flaskehalsproblemer "på tværs" af regionen. Der mangler i de fleste regioner arbejdskraft med specifikke kvalifikationer inden for flere faggrupper. Alle regioner har iværksat en målrettet indsats for at afhjælpe problemerne. Som led heri blev der i efteråret 1999 afholdt et seminar om mangelsituationen på elektrikerområdet med det formål at mindske manglen på elektrikere i Øresundsregionen. Der deltog repræsentanter fra danske og svenske arbejdsgivere og arbejdstagere. I forbindelse med ovennævnte seminar er AF blevet opmærksom på forskellige barrierer, der bl.a. ligger i eksistensen af to forskellige overenskomstsystemer i Danmark og Sverige, og de vanskeligheder, det giver for virksomhederne i forhold til at anvende arbejdskraft fra begge sider af Sundet. Det Øresundsregionale Arbejdsmarkedsråd har derfor iværksat et analyseprojekt, der har til formål at skabe overblik over det danske og svenske overenskomstsystem som et bidrag til processen imod tilpasning af overenskomstenerne på tværs af Øresund. Yderligere informationer om udviklingen på arbejdsmarkedet i Øresundsregionen kan fås på følgende adresser: www.oresundsrad.org eller www.aforesund.org.

2 Grundlaget for rådenes prognoser *UXQGODJHWIRUUnGHQHVUHGHJ UHO VHU 'DWDJUXQGODJ Som led i AF-systemets løbende overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet har de 14 arbejdsmarkedsråd vurderet udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden i NYDUWDORJNYDUWDO. Rådene har samtidig vurderet forekomsten af flaskehals- og balanceproblemer og redegjort for forebyggende initiativer i denne sammenhæng. Rådenes vurderinger er bl.a. baseret på den viden om udviklingen på arbejdsmarkedet, som AF har opnået gennem godt 13.300 virksomhedsbesøgog øvrige kontakter med både organisationer og nøglepersoner i 1. kvartal 2000. Stort set alle AF-regioner har etableret "faste paneler" bestående af nøglevirksomheder, som periodisk spørges om beskæftigelsesforventninger, uddannelsesbehov mv. Hertil kommer AF's "systemviden" via de enkelte medarbejdergrupper, kendskabet til udviklingen i nye job, herunder opfølgning på åbne jobordrer samt varslingsog arbejdsfordelingssager. En præcis definition af de anvendte begreber til beskrivelse af flaskehals- og balanceproblemerne på arbejdsmarkedet findes i bilag 1. 8GYLNOLQJHQSnDUEHMGVPDUNHGHW 5nGHQHVSURJQRVHUPn VHVLVDPPHQK QJ PHGGHQJHQHUHOOH NRQRPLVNHXGYLNOLQJ Rådenes prognoser er udarbejdet under indtryk af forventning om en svagere udvikling i økonomi og aktivitetsniveau end tidligere. Økonomiministeriet forventer dog ifølge den seneste Økonomisk Oversigt fra maj 2000 en fortsat stigning i beskæftigelsen som følge af en stigning i produktionen, primært på baggrund af en stigende udenlandsk efterspørgsel. %nghlqghqirughq SULYDWHRJGHQRIIHQW OLJHVHNWRUIRUYHQWHU 5HJHULQJHQVWLJQLQJHU LEHVN IWLJHOVHQL Økonomiministeriet skønner i maj 2000, at beskæftigelsen i den private sektor i 2000 vil stige med ca. 6.000 personer, mens den offentlige sektor vurderes at beskæftige 7.000 flere personer i 2000 end i 1999. For 2001 ventes der stigninger på henholdsvis 4.000 og 7.000 personer.

2 Grundlaget for rådenes prognoser Beskæftigelsen har ifølge Danmarks Statistiks opgørelser på grundlag af ATP-indbetalingerne været jævnt stigende med mindre variationer i stort set alle kvartaler fra 1. kvartal 1994 til og med 3. kvartal 1999. Efter et mindre fald i beskæftigelsen fra 3. kvartal 1999 til 4. kvartal 1999 viser foreløbige tal fra Danmarks Statistik, at beskæftigelsen igen er steget fra 4. kvartal 1999 til 1. kvartal 2000. Der er tale om en stigning på ca. 24.800 personer inden for det private område og en stigning på ca. 4.300 inden for det offentlige. Den største stigning på det private område findes inden for Bygge- og anlægsvirksomhed, hvor beskæftigelsen er steget med 10.400 fuldtidspersoner. Økonomiministeriet vurderer, at arbejdsstyrken har været vigende i 1999, men at den vil stige med 5.000 personer i 2000 og med 16.000 i 2001. Endvidere forventer Økonomiministeriet i maj 2000 et ledighedsniveau på ca. 150.000 personer i 2000 og 155.000 i 2001. Der er i forhold til prognosen fra december 1999 tale om en markant nedjustering fra henholdsvis 165.00 personer i 2000 og 170.000 i 2001. 8VLNNHUKHG Det væsentligste usikkerhedsmoment i EHVN IWLJHOVHVSURJQR VHUQH knytter sig til udviklingen i den økonomiske aktivitet. I denne sammenhæng spiller det en afgørende rolle, hvordan eksporterhvervenes ordresituation udvikler sig, og i hvilket omfang Pinsepakken påvirker boligmarkedet og aktiviteten inden for bygge- og anlægssektoren. )OHUHIRUKROGKDU EHW\GQLQJIRUSURJQR VHUQHVVLNNHUKHG Usikkerhedsmomenterne i OHGLJKHGVSURJQRVHUQH knytter sig naturligvis i meget høj grad til de samme forhold, som har betydning for beskæftigelsesudviklingen. Derudover spiller det en rolle, i hvilken takt det er muligt at fastholde fremrykningen af aktiveringsindsatsen, og dermed antallet af aktiverede ledige. Udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden påvirkes endvidere af, i hvilket omfang udbuddet af arbejdskraft har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Er der en særlig gunstig økonomisk udvikling på bestemte områder i økonomien, kan der opstå mangel på arbejdskraft og måske egentlige flaskehalsproblemer, selv om der ledig arbejdskraft.

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen )RUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQL EHVN IWLJHOVHQ Arbejdsmarkedsrådene har vurderet udviklingen i beskæftigelsen både i 2. kvartal 2000 i forhold til samme kvartal i 1999 og i 1. kvartal 2001 sammenholdt med 1. kvartal 2000. Rådenes vurderinger af beskæftigelsesudviklingen beskrives i det følgende. 'HQRIIHQWOLJHVHNWRU Figur 3.1 viser rådenes samlede vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i GHQ RIIHQWOLJH VHNWRU i 2. kvartal 1999, 2. kvartal 2000 og 1. kvartal 2001. De enkelte regioners andel af beskæftigelsen i de respektive brancher er brugt som vægte. )LJXU 5nGHQHVIRUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHQLXGYDOJWHEUDQFKHJUXSSHU LQGHQIRUGHQRIIHQWOLJHVHNWRULNYDUWDONYDUWDOVDPWNYDUWDO VDPPHQKROGWPHGVDPPHNYDUWDOHUnUHWI U Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Sociale institutioner 2. kvt. 1999 i fht. 2. kvt. 1998 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000 Sundhedsvæsen 2. kvt. 1999 i fht. 2. kvt. 1998 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000 Undervisning 2. kvt. 1999 i fht. 2. kvt. 1998 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000 Anm.: Rådenes forventninger til udviklingen i 2. kvartal 2000 og 1. kvartal 2001 er afgivet i april 2000, mens forventningerne til beskæftigelsesudviklingen for 2. kvartal 1999 er afgivet i april 1999. Skema 1.A og skema 1.B i bilag 1 giver en detaljeret oversigt over de enkelte råds vurderinger af de forskellige brancher. Det er rådenes vurdering, at beskæftigelsesudviklingen inden for VR FLDOHLQVWLWXWLRQHUVXQGKHGVY VHQRJXQGHUYLVQLQJ er relativt stabil i den betragtede periode. Der er overvejende positive forventninger til beskæftigelsesudviklin-

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen gen inden for den offentlige sektor, både på det korte og det lidt længere sigt. Der er dog inden for XQGHUYLVQLQJ generelt tale om en mere afdæmpet beskæftigelsesudvikling i forhold til de øvrige områder af den offentlige sektor. Der er således tale om, at råd der repræsenterer 10 pct. af beskæftigelsen inden for XQGHUYLVQLQJ har forventning om en YLJHQGH beskæftigelse i 2. kvt.2000. Mest udpræget er afdæmpningen på det lange sigt, hvor råd, der repræsenterer 28 pct. af beskæftigelsen inden for undervisning, har forventning om en mindre beskæftigelse i 1. kvartal 2001 sammenlignet med 1. kvartal 2000. )UHPVWLOOLQJVVHNWRUHQ Figur 3.2 viser rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i IUHPVWLOOLQJVVHNWRUHQ. )LJXU 5nGHQHVIRUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHQLXGYDOJWHEUDQFKHJUXSSHU LQGHQIRUIUHPVWLOOLQJVVHNWRUHQLNYDUWDONYDUWDOVDPWNYDUWDO VDPPHQKROGWPHGVDPPHNYDUWDOHUnUHWI U Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Næring/Nyd.midd. 2. kvt. 1999 i fht. 2. kvt. 1998 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000 Jern/Metal 2. kvt. 1999 i fht. 2. kvt. 1998 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000 Kemisk/Plast 2. kvt. 1999 i fht. 2. kvt. 1998 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000 Møbelindustri 2. kvt. 1999 i fht. 2. kvt. 1998 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000 Tekstil/beklædning 2. kvt. 1999 i fht. 2. kvt. 1998 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Anm.: Se figur 3.1. Inden for fremstillingssektoren findes de mest positive forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i 2. kvartal 2000 i NHPLVN LQGXVWUL RJ SODVWLQGXVWUL. Der er derimod forventning om en vigende beskæftigelse både inden for WHNVWLORJEHNO GQLQJVLQGXVWUL og MHUQRJPHWDORPUnGHW i 2. kvartal 2000. Råd, der repræsenter 41 pct. af beskæftigelsen inden for WHNVWLO RJ EHNO GQLQJVLQGXVWUL venter således en faldende beskæftigelse på det korte sigt. Udviklingen på tekstil- og beklædningsområdet skal dog ses i sammenhæng med, at kun to regioner (Fyn og Ringkøbing) har forventning om en mindre beskæftigelse, og hovedparten af regionerne har forventning om en uændret beskæftigelse. For MHUQRJPHWDORPUnGHW forventer råd, der repræsenter 43 pct. af beskæftigelsen, en faldende beskæftigelse på kort sigt. Der er her tale om et større antal regioner fordelt både på Jylland og Øerne, som forventer en mindre beskæftigelse i 2. kvartal 2000. På længere sigt (1. kvartal 2001) er forventningerne generelt mere positive. De mest positive forventninger til beskæftigelsen findes inden for NHPLVNLQGXVWULRJSODVWLQGXVWULinden formhuqrjphwdo RPUnGHW samt inden for P EHOLQGXVWUL og Q ULQJVQ\GHOVHVPLGGHOLQGXVWUL Det bemærkes, at forventningerne til udviklingen indenfor NH PLVNSODVWsamt MHUQRJPHWDOLQGXVWULervæsentligt mere positive i 1. kvartal 2001 end det er tilfældet for 2. kvartal 2000. %\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ Figur 3.3 viser rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen i E\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ.

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen )LJXU 5nGHQHVIRUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHQLXGYDOJWHEUDQFKHJUXSSHU LQGHQIRUE\JJHRJDQO JLNYDUWDONYDUWDOVDPWNYDUWDO VDPPHQKROGWPHGVDPPHNYDUWDOHUnUHWI U Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Bygge- og anlægsvirksomhed 2. kvt. 1999 i fht. 2. kvt. 1998 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000 Anm.: Se figur 3.1. Bygge- og anlægssektoren har tidligere været en sektor med store udsving i beskæftigelsen. Senest er udviklingen indenfor sektoren blevet påvirket af de flere kraftige vinterstorme i december 1999 og januar 2000, der betød en øget beskæftigelse på området p.g.a. den store efterspørgsel efter arbejdskraft til udbedring af skader m.v. Der tegner sig nu en mere stabil udvikling for beskæftigelsen. Der forventes en positiv udvikling i beskæftigelsen på kort sigt. Udviklingen i beskæftigelsen i den betragtede periode bærer således præg af, at der frem til medio 2000 ventes en positiv beskæftigelsesmæssig effekt af vinterstormene. Således forventer råd, der repræsenterer 51 pct. af beskæftigelsen, en større beskæftigelse i 2. kvt. 2000 end i 2. kvt 1999. Beskæftigelsesudviklingen ventes dog at blive mere afdæmpet i 1. kvartal 2001, hvor kun råd, der står for 20 pct. af beskæftigelsen venter en større beskæftigelse end i samme kvartal 2000. 6HUYLFHYLUNVRPKHG Figur 3.4 viser rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i VHUYLFHYLUNVRPKHG. På kort sigt (2. kvartal 2000) er der fortsat meget positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen inden for forretningsservice m.v. Råd, der repræsenterer 91 pct. af beskæftigelsen inden for denne branche, forventer stigende beskæftigelse, mens de resterende råd (9 pct.) forventer en uændret beskæftigelse. Der er også relativt positive forventninger på detail-handelsområdet. På det lange sigt findes tilsvarende de mest optimistiske forventninger til beskæftigelsen inden for forretningsservice, idet råd, der repræsenterer

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen 97 pct. af beskæftigelsen, forventer en stigende beskæftigelse i 1. kvt. 2001. )LJXU 5nGHQHVIRUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHQLXGYDOJWHEUDQFKHJUXSSHU LQGHQIRUVHUYLFHVHNWRUHQLNYDUWDONYDUWDOVDPWNYDUWDO VDPPHQKROGWPHGVDPPHNYDUWDOHUnUHWI U Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Forretningsservice 2. kvt. 1999 i fht. 2. kvt. 1998 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000 Finansiering/Forsikring 2. kvt. 1999 i fht. 2. kvt. 1998 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000 Hotel 2. kvt. 1999 i fht. 2. kvt. 1998 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000 Post/Tele 2. kvt. 1999 i fht. 2. kvt. 1998 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000 Engros 2. kvt. 1999 i fht. 2. kvt. 1998 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000 Detail 2. kvt. 1999 i fht. 2. kvt. 1998 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000 Transport 2. kvt. 1999 i fht. 2. kvt. 1998 2. kvt. 2000 i fht. 2. kvt. 1999 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000 Anm.: Se figur 3.1.

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen 6DPPHQIDWQLQJDIUnGHQHVEHVN IWLJHOVHVSURJQRVHU )RUYHQWQLQJHUQHWLO EHVN IWLJHOVHVXGYLN OLQJHQHUJHQHUHOW PHUHSRVLWLYLNYDU WDOHQGGHWYDU WLOI OGHWIRUHWnUVLGHQ Generelt har rådene mere positive forventninger til udviklingen i beskæftigelsen, end det har været tilfældet på samme tid sidste år. Det gælder inden for den offentlige sektor, inden for bygge- og anlægsområdet, inden for hovedparten af fremstillingssektoren og for enkelte brancher inden for servicesektoren. Inden for hotelbranchen samt post og teleområdet er der dog tale om ret markant andet mønster, idet Rådene generelt har mere negative forventninger til udviklingen i beskæftigelsen for disse brancher, end det var tilfældet på samme tid sidste år. 3nO QJHUHVLJWRJVn PHUHSRVLWLYHIRUYHQW QLQJHU På det længere sigt er forventningerne også generelt mere positive sammenholdt med samme kvartal det foregående år. Således har de fleste brancher en mere positiv beskæftigelsesforventning for 1. kvt. 2001 sammenholdt med samme kvartal det foregående år. Det gælder både dele af den offentlige sektor (sundhedsvæsen, sociale institutioner), inden for fremstillingssektoren og inden for flere af servicesektorens brancher (særligt post/tele). De mere afdæmpede forventninger skal hovedsageligt findes inden for bygge- og anlægsområdet samt undervisningsområdet inden for den offentlige sektor. )RUWVDWGHPHVWSRVLWL YHIRUYHQWQLQJHUWLO EHVN IWLJHOVHVXGYLN OLQJHQLQGHQIRUIRU UHWQLQJVVHUYLFH Både på kort og lang sigt findes de mest positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen inden for forretningsservice.

4 Forventninger til udviklingen i ledigheden )RUYHQWQLQJHUWLOXGYLNOLQJHQL OHGLJKHGHQ /HGLJKHGHQLNYDUWDO Figur 4.1 viser ledigheden i 2. kvartal for hvert af årene 1993 til 2000. Som det fremgår af figuren, har ledigheden været faldende siden 1994. Ledigheden er således faldet fra godt 340.000 personer i 1994 til godt 150.000 i 2. kvartal 1999. )RUWVDWIDOGLOHGLJKH GHQLNYDUWDO De regionale råd forventer et fortsat fald i ledigheden i 2. kvartal 2000. Rådene skønner, at ledigheden i 2. kvartal 2000 vil være på knap 138.000 personer. Det svarer til et fald i ledigheden på ca. 15.000 personer (9,7 pct.) i forhold til 2. kvartal 1999. Figur 4.1 Ledigheden 1993 til 2000 for 2. kvartal Gnst. antal fuldtidsledige 400000 380000 360000 340000 320000 300000 280000 260000 240000 220000 200000 180000 160000 140000 120000 100000 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Tal for perioden 1993-1999: Danmarks Statistik. Tal for 2. kvt. 2000: Arbejdsmarkedsrådenes vurdering april 2000. /HGLJKHGHQLNYDUWDO Tabel 4.1 viser en oversigt over rådenes forventninger til ledighedsudviklingen frem til 1. kvartal 2001.

4 Forventninger til udviklingen i ledigheden 7DEHO$QWDOOHGLJHRPUHJQHWWLOIXOGWLGVOHGLJH Jan. kvt April kvt. Juli kvt. Okt. kvt. 1999 2000 2001 Ændring i pct. 1999-2000 2000-2001 181.818164.590-9,5 152.584 154.389 138.375 Hele året 158.200 Noter: 1) Rådenes vurdering afgivet april 2000 2) Rådenes vurdering afgivet oktober 1999 3) Rådenes vurdering afgivet januar 2000. De kursiverede tal udtrykker arbejdsmarkedsrådenes og Arbejdsmarkedsstyrelsens forventninger til udviklingen. Kilde: Tal for 1999 til januar kvartal 2000 (inkl.) Arbejdsmarkedsstyrelsens CRAM-statistik. )RUYHQWQLQJHURP IRUWVDWIDOGLOHGLJKH GHQL For 1. kvartal 2001 skønner rådene, at ca. 147.400 personer vil være ledige. Sammenlignet med 1. kvartal 2000 svarer det til et fald på ca. 17.200 personer eller 10,4 pct. RJGHWVNHUSn VDPPHK MHQLYHDX VRPGHWVnVLI UVWH KDOYGHODI Ser man på den procentvise ændring fra 2000 til 2001, fremgår det endvidere af tabel 4.1, at ledigheden i 2001 forventes igen at falde i en relativt kraftig takt, dvs. på samme høje niveau som i de to første kvartaler i 1999. /HGLJKHGHQRSGHOWSnDNDVVHJUXSSHU Tabel 4.2 indeholder en oversigt over den forventede ledighed i 2. kvartal 2000 og 1. kvartal 2001, fordelt på a-kassegrupper. Ændringen i forhold til de tilsvarende kvartaler året før er angivet i parentes. 3nNRUWVLJWYHQWHVGH VW UVWHOHGLJKHGVIDOG IRUE\JJHIDJKDQ GHOVRJNRQWRUIXQN WLRQ UHUVDPWIRU VHOYVW QGLJH 3nNRUWVLJWYHQWHV GHUVWLJHQGHOHGLJKHG SnPHWDORPUnGHW«Rådene venter et fald i ledigheden for alle DNDVVHIRUVLNUHGH på 6 pct. i 2. kvartal 2000 i forhold til samme kvartal året før. De kraftigste ledighedsfald ventes inden for byggefag med 13 pct., inden for handelsog kontorfunktionærer (12 pct.) samt for selvstændige (10 pct.). Rådene forventer en stigende ledighed for PHWDODUEHMGHUH i 2. kvartal 2000 på 6 pct.. Udviklingen inden for metalområdet skal ses i sammenhæng med, at 2 regioner forventer væsentlige stigninger i ledigheden, mens de øvrige regioner har forventning om enten en

4 Forventninger til udviklingen i ledigheden 7DEHO 5nGHQHVIRUYHQWQLQJHUWLOOHGLJKHGHQLNYDUWDORJ NYDUWDO IRUGHOW HIWHU DNDVVHJUXSSHU VDPW UHODWLY QGULQJLIRUKROGWLOVDPPHNYDUWDOHUnUHWI U 2. kvartal 2000 1. kvartal 2001 Selvstændige Akademikere Funkt. og tj.mænd m.v. Handels- og kt.funkt. Tekniske funkt. m.v. Byggefag Metalarbejdere Specialarbejdere Kvindelige arbejdere Fremstillingsfag Øvrige a-kasser 5.005 7.535 12.290 15.375 6.425 4.495 6.090 22.835 7.020 3.905 24.630 (-10 pct.) (-8 pct.) (-8 pct.) (-12 pct.) (-9 pct.) (-13 pct.) (6 pct.) (-5 pct.) (-9 pct.) (-8 pct.) (-1 pct.) 4.960 7.685 12.515 16.505 6.860 5.960 6.375 28.560 7.585 2.905 26.090 (-11 pct.) (-14 pct.) (-14 pct.) (-13 pct.) (-13 pct.) (-1 pct.) (-14 pct.) (-11 pct.) (-6 pct.) (-5 pct.) (-6 pct.) I alt 115.605 (-6 pct.) 126.000 (-10 pct.) faldende eller uændret ledighed. Regionerne Fyn og Nordjylland venter imidlertid en relativt kraftigt stigende ledighed for metalarbejdere. Disse to regioner forventer samtidig en mindre beskæftigelse inden for metalområdet i forhold til samme kvartal 1999. «PHQVGHUSnNRUW VLJWYHQWHVIDOGHQGH OHGLJKHGLQGHQIRU E\JJHIDJHQH De regionale råd forventer fortsat et fald i ledigheden for a- kasseforsikrede inden for E\JJHIDJHQH i 2. kvartal 2000. Samtidig venter råd, der repræsenterer 90 pct. af beskæftigelsen, uændret eller stigende beskæftigelse i 2. kvartal 2000 i forhold til samme tidspunkt sidste år. Rådene forventer således, at situationen med meget høj beskæftigelse og et lavt ledighedsniveau vil fortsætte i 2. kvartal 2000. 3nHWnUVVLJWYHQWHV GHUIDOGHQGHOHGLJKHG LQGHQIRUDOOH DNDVVHJUXSSHU På længere sigt det vil sige for 1. kvartal 2001 venter rådene et fortsat fald i ledigheden for alle a-kasser under ét på 10 pct., og ledigheden ventes samtidig at falde inden for samtlige a-kasser. De kraftigste fald ventes for a-kassegrupperne: akademikere, funktionærer og tjenestemænd m.v. og metalarbejdere (alle 14 pct.). For handels- og kontorfunktionærer og tekniske funkt.m.v. ventes ledigheden at falde med 13 pct., og selvstændige og specialarbejdere med 11 pct.. For de resterende a-kasser ventes svagere fald. /HGLJKHGHQRSGHOWSn$)UHJLRQHU Samlet set venter $)UHJLRQHUQH et ledighedsfald i 2. kvartal 2000

4 Forventninger til udviklingen i ledigheden 3nNRUWVLJWYHQWHV IDOGHQGHOHGLJKHGL DOOHUHJLRQHU på 10 pct. sammenlignet med det tilsvarende kvartal i 1999. De største fald i ledigheden ventes i Storkøbenhavn (18 pct.), Vejle (16 pct.), Vestsjælland og Storstrøm (begge 12 pct). 3nHWnUVVLJWYHQWHV GHVW UVWHOHGLJKHGV IDOGL5LEH6WRU VWU P6WRUN EHQ KDYQRJ9HVWVM OODQG På længere sigt i 1. kvartal 2001 forventer alle råd et fortsat faldende ledighedsniveau. Rådene i Ribe (20 pct.), Storstrøm (16 pct.), Storkøbenhavn og Vestsjælland (begge 14 pct.) forventer alle relativt kraftige ledighedsfald. /HGLJKHGHQRSGHOWSnN QRJDOGHU Rådene venter, at ledigheden falder med 10 pct. for kvinder i 2. kvartal 2000 sammenholdt med samme kvartal i 1999. Ledigheden for mænd ventes at falde med 9 pct.. I 1. kvartal 2001 forventer rådene et ledighedsfald for kvinder på 10 pct. sammenlignet med det samme kvartal året før, mens ledigheden for mænd falder med 11 pct. /HGLJKHGHQYHQWHVDW IDOGHIRUDOOHDOGHUV JUXSSHUEnGHSnNRUW VLJWRJSnOLGWO QJHUH VLJW I 2. kvartal 2000 ventes ledigheden at falde jævnt i alle aldersgrupper. Ledighedsfaldet forventes at blive kraftigst for de under 25-årige med 14 pct.. For de øvrige aldersgrupper forventes ledighedsfaldet at ligge på mellem 8 og 10 pct. I 1. kvartal 2001 venter rådene derimod en stort set uændret ledighed for den yngste aldersgruppe, hvorimod der er et ret ensartet ledighedsfald for alle de øvrige aldersgrupper på mellem 9 og 12 pct.. 7U IVLNNHUKHG + MWU IVLNNHUKHGSn RYHUSFW Rådene skønnede, at der i 1. kvartal 2000 ville være 164.365 fuldtidsledige. Det faktiske antal fuldtidsledige blev 164.590 hvilket er 225 flere personer end det ventede antal. Træfsikkerheden blev hermed på over 99,9 pct.

5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor )ODVNHKDOVRJEDODQFHSUREOHPHU LGHQRIIHQWOLJHVHNWRU Figur 5.1 på næste side indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer på det offentlige område. Der skelnes mellem DNWXHOOHIODVNHKDOVSUREOHPHU, YULJHEDODQFHSUREOHPHU og PXOLJHIODVNHKDOVSUREOHPHUSnO QJHUHVLJW. $NWXHOOHIODVNHKDOVSUREOHPHU )ODVNHKDOVVLWXDWLRQHQ HUVWRUWVHWX QGUHW De regionale arbejdsmarkedsråd konstaterer, at der stadig er DNWXHOOH IODVNHKDOVSUREOHPHU for en række faggrupper på det offentlige arbejdsmarked. Flaskehalssituationen er stort set uændret fra 1. kvartal 2000 til 2. kvartal 2000, idet der dog er en enkelt region mere med flaskehalsproblemer på sygeplejerskeområdet end foregående kvartal. 0DQJHUHJLRQHUKDU IODVNHKDOVSUREOHPHU IRUV\JHSOHMHUVNHURJ O JHU Flaskehalsproblemerne er fortsat koncentreret om social- og sundhedsområdet, hvor regionerne især har registreret flaskehalsproblemer for sygeplejersker og læger. Derudover er der aktuelle flaskehalsproblemer for pædagoger, social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere, fysio- og ergoterapeuter, lægesekretærer samt jordemødre. En række regioner peger også på problemer med at rekruttere arbejdskraft til undervisningssektoren. Efterspørgslen er primært rettet mod folkeskolelærere til undervisning i matematik og naturfag. Samtlige regioner har iværksat initiativer på det offentlige område. Det drejer sig f.eks. om rotationsprojekter på børne- og ældreområdet, bl.a. for social- og sundhedsassistenter samt pædagoger. Nogle regioner har etableret vikarkorps på sundhedsområdet, mens andre har iværksat projekter inden for socialrådgiver- og lægesekretærområdet. 0XOLJHIODVNHKDOVSUREOHPHUSnO QJHUHVLJW De fleste råd peger på, at der SnO QJHUHVLJW fortsat er risiko for flaskehalsproblemer inden for det offentlige område. Der er således risiko for, at en række af fagområderne med aktuelle flaskehalsproblemer også vil være flaskehalsområder i den kommende årsperiode.

5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor )LJXU 2YHUVLJWRYHUIODVNHKDOVSUREOHPHURJEDODQFHSUREOHPHUSnGHWRIIHQWOLJHRPUnGH NYDUWDO 6XQGKHGVVHNWRUHQ Sygeplejersker Storkø- Frede- Roskil- Vest- Stor- Born- Fyn Søn- Ribe Vejle Ring- Århus Viborg Nordben- riks- de sjæl- strøm holm derjyl- kø- jylhavn borg land land bing land 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. Jordemødre Ergo- og fysioterapeuter Læger Lægesekretærer Audiologiassistenter Laboranter bioanalytikere Radiografer Tandplejere, tandteknikere Tandklinikassistenter Køkken- og kantineassistenter 'HQVRFLDOHVHNWRU Pædagoger Socialrådgivere, socialformidlere Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Psykologer 8QGHUYLVQLQJ Folkeskolelærere Undervisere til erhvervsskolerne Gymnasielærere 2IIHQWOLJDGPLQL VWUDWLRQ Skatterevisorer )RUNODULQJ 5nGHQHVYXUGHULQJHUIRUNYDUWDOVRPHUDIJLYHWLMDQXDU = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 1. kvartal 2000 i 1. kvartal 2000 på længere sigt 5nGHQHVYXUGHULQJHUIRUNYDUWDOVRPHUDIJLYHWLDSULO = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 2. kvartal 2000 i 2. kvartal 2000 på længere sigt

5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor De regionale vurderinger og forventninger er imidlertid præget af strømpile, som går i forskellige retninger. Nogle tendenser peger på en lettelse af situationen, idet tilgangen til orlovsordningerne er faldende, samt at der er udsigt til et øget antal dimittender fra især de mellemlange uddannelser som følge af et større optag de seneste år. Endelig forventes beskæftigelsen i enkelte regioner at stagnere indenfor visse dele af undervisningsområdet. Omvendt peger flere regioner på, at der særligt inden for den offentlige sektor bliver en stigende andel af arbejdsstyrken, der forlader arbejdsmarkedet på grund af alder. Der ventes således en stigende naturlig afgang for sygeplejersker, folkeskolelærere m.fl. i de kommende år. Samtidig bliver der flere ældre, og børnetallet stiger. Det betyder fortsat stigende efterspørgsel efter personale inden for undervisning, børnepasning og ældrepleje. Disse forskelligartede tendenser for udviklingen på det offentlige arbejdsmarked kombineret med generelt lave ledighedsprocenter for flere fagområder kræver, at rådene fortsat retter en særlig opmærksomhed mod flaskehalssituationen på det offentlige område. YULJHEDODQFHSUREOHPHU YULJHEDODQFHSUR EOHPHUSnHWPLQGUH DQWDOIDJRPUnGHU For et mindre antal fagområder vurderer en del af de regionale råd, at de aktuelle vanskeligheder med at formidle arbejdskraft skyldes DQGUH nuvdjhu HQG PDQJOHQGH NYDOLILNDWLRQHU KRV GH DUEHMGVV JHQGH. Det er f.eks. tilfældet for tandklinikassistenter og køkkenassistenter. Deltid, skæve/skiftende arbejdstider og særlige lønforhold mv. vurderes at være blandt de væsentligste årsager til rekrutteringsproblemerne på disse fagområder. I Sønderjylland har de aktuelle rekrutteringsroblemer på enkelte fagområder (psykolog- og folkeskolelærerområdet) karakter af balanceproblemer, der skal ses i sammenhæng med mobiliteten indenfor disse fagområder i regionen.

6 Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren )ODVNHKDOVRJEDODQFHSUREOHPHU LIUHPVWLOOLQJVVHNWRUHQ Figur 6.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for IUHPVWLOOLQJVVHNWRUHQ. $NWXHOOHIODVNHKDOVSUREOHPHU Sammenlignet med det foregående kvartal er der kun sket mindre ændringer i flaskehalsproblemerne inden for IUHPVWLOOLQJVVHNWRUHQ i 2. kvartal 2000. Problemerne inden for jern- og metalindustrien synes dog at være mindsket, hvilket skal ses i sammenhæng med at der i øjeblikket ventes en mere afdæmpet beskæftigelsesudvikling på dette område. $IWDJHQGHIODVNHKDOV SUREOHPHUIRUMHUQRJ PHWDOLQGXVWULHQ Inden for MHUQRJPHWDOLQGXVWULHQ har fire regioner registreret flaskehalsproblemer i 2. kvartal 2000 (fem i 1. kvartal 2000). Kun en enkelt region (Ringkøbing) har aktuelle flaskehalsproblemer for maskinarbejdere med kendskab til CNC i indeværende kvartal. Ud over dette fagområde er der aktuelle flaskehalsproblemer for smede, svejsere, elektronik- og automatikmekanikere, metalslibere, guldsmede, værktøjsmagere og kølemontører. 0DQJHOSnPDVNLQ VQHGNHUHPHG&1& NHQGVNDELWU RJ P EHOLQGXVWULHQ Inden for WU RJP EHOLQGXVWULHQ melder fem regioner om aktuelle flaskehalsproblemer. Der er i disse regioner tale om mangel på maskinsnedkere med CNC-kendskab. )RUWVDWIODVNHKDOVSUR EOHPHULSODVWRJ JODVILEHULQGXVWULHQ I SODVWRJJODVILEHULQGXVWULHQer der fortsat flaskehalsproblemer for plastmagere, plastoperatører, sprøjtestøbere og glasfiberarbejdere. 0DQJHOSnEODVYDJ VWU PVLQJHQL UHURJ HOHNWURQLNWHNQLNHUHL HOHNWURQLNLQGXVWULHQ Endvidere er der aktuelle flaskehalsproblemer inden for HOHNWUR QLNLQGXVWULHQi tre regioner, hvor virksomhederne har svært ved at rekruttere svagstrømsingeniører, elektronikteknikere samt lodde- og montagearbejdere. )ODVNHKDOVSUREOHPHUL Q ULQJVRJQ\GHOVHV PLGGHOLQGXVWULHQ To regioner har flaskehalsproblemer inden for Q ULQJVRJQ\GHO VHVPLGGHOLQGXVWULHQ. Virksomhederne mangler industrislagtere, tarmrensere og mejeriteknikere.

6 Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren )LJXU 2YHUVLJWRYHUIODVNHKDOVSUREOHPHURJEDODQFHSUREOHPHULIUHPVWLOOLQJVVHNWRUHQ NYDUWDO Væksthusgartnere Storkø- Frede- Roskil- Vest- Stor- Born- Fyn Søn- Ribe Vejle Ring- Århus Viborg Nordben- riks- de sjæl- strøm holm derjyl- kø- jylhavn borg land land bing land 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. Mejerister, mejeriteknikere Industrislagtere, tarmrensere Skindteknikere/ nådlere Maskinsnedkere med CNC-kendskab Møbelpolstrere Procesoperatører industrioperatører Plastmagere, plastoperatører mv. Glasfiberarbejdere Sprøjtestøbere Lodde- og montagearbejdere Industrilakerere Smede Svejsere Maskinarbejdere med CNC-kendskab Elektronik- og automatikmekanikere Metalslibere Guldsmede Grafikere, trykkere, bogbindere mv. Værktøjsmagere Kølemontører Elektronikteknikere Ingeniører )RUNODULQJ 5nGHQHVYXUGHULQJHUIRUNYDUWDOVRPHUDIJLYHWLMDQXDU = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 1. kvartal 2000 i 1. kvartal 2000 på længere sigt 5nGHQHVYXUGHULQJHUIRUNYDUWDOVRPHUDIJLYHWLDSULO = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 2. kvartal 2000 i 2. kvartal 2000 på længere sigt

6 Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren Endelig er der flaskehalsproblemer inden for O GHULQGXVWULHQ i en enkelt region (Vejle) for nådlere (skindteknikere) med speciale i ortopædi. 0XOLJHIODVNHKDOVSUREOHPHUSnO QJHUHVLJW )RUWVDWULVLNRIRU IODVNHKDOVSUREOHPHU LQGHQIRUMHUQRJ PHWDOLQGXVWULHQ Forventningerne til beskæftigelsesudviklingen i MHUQ RJ PHWDOLQ GXVWULHQ er overvejende positive på lidt længere sigt. 8 regioner vurderer derfor, at der fortsat er risiko for flaskehalsproblemer på området. De mulige flaskehalsproblemer ventes primært at kunne omfatte maskinarbejdere med kendskab til CNC, smede og svejsere. 5LVLNRIRUIRUWVDWWH IODVNHKDOVSUREOHPHUL WU RJP EHOLQGX VWULHQ En række regioner skønner fortsat, at der på lidt længere sigt er risiko for flaskehalsproblemer inden for WU RJ P EHOLQGXVWULHQ. På dette område er der risiko for mangel på møbel-, industri- og maskinsnedkere samt møbelpolstrere. 2JVnULVLNRIRUIOD VNHKDOVSUREOHPHULHQ U NNHDQGUHEUDQ FKHU Derudover er der risiko for flaskehalsproblemer inden for HOHNWUR QLNLQGXVWULHQ, hvor der kan blive mangel på ingeniører og elektronikteknikere. I SODVWLQGXVWULHQ kan der på længere sigt blive flaskehalsproblemer for bl.a. plastmagere. Inden for Q ULQJVRJQ\GHO VHVPLGGHOLQGXVWULHQ kan der blive mangel på industrislagtere og mejerister. Endvidere er der risiko for flaskehalsproblemer inden for JDUWQHUL samt SDSLURJJUDILVNLQGXVWUL. Endelig er der risiko for en mangel på ingeniører i Storstrøm, Ringkøbing og Nordjylland. %HKRYIRUIOHUHO UH RJSUDNWLNSODGVHU Flere regioner påpeger, at antallet af lærepladser til fag indenfor industriområdet ikke er tilstrækkelig, og arbejdsmarkedsrådene opfordrer virksomhederne til at ansætte flere lærlinge/elever. YULJHEDODQFHSUREOHPHU Frederiksborg har som den eneste region registreret øvrige balanceproblemer inden for fremstillingssektoren. Virksomhederne i regionen har svært ved at rekruttere og fastholde lodde- og montagearbejdere og industrilakerere, hvilket bl.a. skyldes skæve arbejdstider og særlige arbejdsforhold.

7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren )ODVNHKDOVRJEDODQFHSUREOHPHU LE\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ Figur 7.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for E\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ. )LJXU 2YHUVLJWRYHUIODVNHKDOVSUREOHPHURJEDODQFHSUREOHPHULE\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ NYDUWDO Tømrere/snedkere Storkø- Frede- Roskil- Vest- Stor- Born- Fyn Søn- Ribe Vejle Ring- Århus Viborg Nordben- riks- de sjæl- strøm holm derjyl- kø- jylhavn borg land land bing land 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. Tagdækkere Elektrikere Anlægs- og bygningsstruktører Bygningsmalere Kloakmestre Blikkenslagere, VVS-montører Brolæggere Anlægsgartnere Stilladsarbejdere Gulvbelægningsarbejdere Murere Tekniske isolatører Entreprenørmaskinførere Glarmestre Betonarbejdere/elementfabriksarbejdere )RUNODULQJ 5nGHQHVYXUGHULQJHUIRUNYDUWDOVRPHUDIJLYHWLMDQXDU = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 1. kvartal 2000 i 1. kvartal 2000 på længere sigt 5nGHQHVYXUGHULQJHUIRUNYDUWDOVRPHUDIJLYHWLDSULO = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 2. kvartal 2000 i 2. kvartal 2000 på længere sigt