Sygepleje 2.0 og (velfærds) teknologi



Relaterede dokumenter
Åbningsarrangement for TECHNUCATION-projektet. Den 15 marts 2011 kl på DPU, AU Festsalen, Bygning A, Tuborgvej 164, 2400 KBH, NV.

VELKOMMEN Entreprenørskab på kryds og tværs

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

HVILKEN ROLLE SPILLER DSR I FREMTIDENS UDVIKLING OG FOR DEN ENKELTE SYGEPLEJERSKE? ANNI PILGAARD, 1. NÆSTFORMAND, DSR

Facilitering af innovative læreprocesser. FSUS den 4. november 2014

Peder Jest, lægefaglig direktør Odense Universitetshospital

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

IT og digitalisering i folkeskolen

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI:

Teknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet

INNOVATION. Annette Vogelsang Rieva

Velfærdsteknologi på ældreområdet

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Strategi mål for

Innovation og læreprocesser Adjunktforløb marts Gunnar Näsman Anne Marie Mathiasen

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt

Kommunikation og kompetenceudvikling hvad har det med velfærdsteknologi og arbejdsmiljø at gøre?

Studieordningen ny sygeplejerskeuddannelse

Introduktion 3. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Velfærd, Innovation, Omsorg, Læring (VIOL) Case: Udvikling af innovative læringsrum (offentlig konference, m.m.) på Ernærings- og Sundhedsuddannelsen

INTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet

Teknologibegribelser

VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:

Velfærd gennem digitalisering

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Muligheder og visioner i udviklingen af rollen som social og sundhedshjælper. Mads Gammelmark Sundhed- og omsorgschef Aarhus Kommune

Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Strategi mål for

Sådan styrker vi VEU-indsatsen på velfærdsområderne

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Professionsstuderende i det tværprofessionelle læringslandskab

Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag

VIA Sundhed Sundhedsuddannelserne i Aarhus Modulbeskrivelse Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

human first Indsatsområder

FREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL. 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH

Den selvledende patient og transformativ teknologi

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Velfærdsteknologi og kompetencer der virker i praksis - oplæg med afsæt i ALTAS Velfærdsteknologi i praksisnær undervisning

Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet

Professionel Dømmekraft, Refleksion og Teknologiforståelse Uddannelse og Forskning

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse

Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark

Kunsten at arbejde med praksisudfordringer i undervisningen

Erfaringer med at måle og dokumentere effekterne ved OPI

Ergoterapeut i fremtidens velfærdssamfund

Studieaktiviteter for modul 5 Bioanalytikeruddannelsen

STUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship

WORKSHOP 3. VELFÆRDSTEKNOLOGI. Jan Rindahl Rhod, Eva Hildebrandt Jensen og Christina Eilrich Svendsen, Ældreog Handicapforvaltningen, Odense Kommune

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Hvad vil vi med Velfærdsteknologi? Kasper Hallenborg Mærsk Instituttet, Syddansk Universitet

Hvilken indvirkning har teknologien på omsorgen? Charlotte Brun Thorup, Post Doc. PhD Klinik Hjerte-Lunge

KL DIGITALISERINGTRÆF LEDELSE AF DIGITALISERING I KOMMUNER SENIOR DIREKTØR ERIK MØBERG,

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

Butler-stativet er en stor hjælp, når støttestrømper skal på

NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Værdiskabende teknologi

Et integrerende sundhedsvæsen

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering

ISAAC Konference 16. Marts 2016

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

VELFÆRD. Selvhjulpen med ny teknologi

Hvordan motiveres piger i den digitale fabrikationsproces?

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Professionshøjskolen VIA i en international vækstregion

God ledelse i Solrød Kommune

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SSF temamøde Den rehabiliterende tilgang

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.

Velfærdsteknologi i praksis

Digitaliseringsstrategi i Vejle Kommune

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN

Uddannelsesinstituitioner i Projekt VIP: VIP-Virksomhed.

Tilmelding foregår via og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Uddannelsesinstitutioner i Projekt VIP: VIP-VIrksomhed.

MacMann Berg Go morgenmøde 2013 Fra PROFESSION til PROFESSIONALISME

STRATEGISKE SIGTELINJER

Transkript:

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Sygepleje 2.0 og (velfærds) teknologi Sygeplejens kontekst Relevante teknologier for os Teknologi og vore holdninger til. Momentum et rids af hvad vi kan bruge. Hvilke nye krav stilles til os? Hvilke nye kompetencer skal vi så have? Sygeplejersken som skaber af vækst og arbejdspladser! UNIVERSITY COLLEGE

FSUS 2012 2 Kan vi sige noget om den nærmeste fremtid?

FSUS 2012 3 Begrebet velfærdsteknologi har skabt et momemtum, - et rum vi kan bruge til at lære noget nyt, til at lære hinanden at kende på tværs og over sektor grænser og til at få nye samarbejdspartnere.

FSUS 2012 4 Sygeplejens kontekst Brugernes Sundhedsvæsen, Mandag Morgen, 2007

FSUS 2012 5 Medskaber af vækst og arbejdspladser OPI Teknologi og teknologi udvikling Nye samarbejdspartnere Sundhedsvæsenets samlede udvikling Organisering Digitalisering Det politiske aspekt Sygeplejens nye opmærksomheds-punkter Udfordret professionsidentitet? Sygepleje 2.0? Brugerfokuseret innovation, deltagelse og empowerment Innovation og entreprenørskab som tilgang til professionen Patient 2.0 Den aktive borger Den selvledende patient

Patient 2.0 Patient 2.0 empowerment is the active participation of the citizen in his or her health and care pathway with the interactive use of information and communication technologies - Olesen, Finn s. 318 i Thorgård, Keld. Viden, virkning og virke. (2010) Patient 2.0 Empowerment af Bos L. Proceedings of the 2008 International Conference on Sematic Wbe Web Services FSUS 2012 6

FSUS 2012 7 Web 2.0 patient 2.0 - den opgraderede patient - den selvledende patient - betydningen af den subjektive fortælling - at skabe indhold i stedet for at modtage indhold Studerende 2.0 http://www.youtube.com/watch?v=cxzy- Vnu0c0&feature=related

FSUS 2012 8 Velfærdsteknologi, som overbegreb Sundhedsteknologi Pleje og omsorgsteknologi, træning og rehabilitering Pervasive technologies Robotteknologi. Teknologi der anvendes til dokumentation, opsamling og deling af data Læringsteknologier Arbejdskraftbesparende teknologi Teknologi til kognitive støttefunktioner Motivations teknologier - nudge Organisation Teknik produkt Viden osv. Jens Müller, Arne Remmen, Per Christensen: Samfundets teknologi : Teknologiens samfund. Herning, Systime (1984)

FSUS 2012 9 Definition? Velfærdsteknologi er teknologisk understøtning og forstærkning af fx tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden i og uden for boligen. Velfærdsteknologi er især rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere med handicap i forskellige former og grader (Wikipedia) Det centrale er, at teknologien er borgerrettet, og at borgeren er i centrum. Derudover skal velfærdsteknologien medvirke til at opfylde velfærdspolitiske mål. Desuden skal teknologien indreflektere knaphed på arbejdskraft og økonomiske ressourcer (Majgaard)

FSUS 2012 10 Robot 1. A mechanical device that sometimes resembles a human and is capable of performing a variety of often complex human tasks on command or by being programmed in advance. 2. A machine or device that operates automatically or by remote control. http://www.thefreedictionary.com/robot

FSUS 2012 11 Service, omsorg og pleje

FSUS 2012 12 Diagnose og overvågning Data

FSUS 2012 13 Læringsteknologier - til brug i uddannelse og sundhedsvæsen Itunes U http://www.youtube.com/watch?v=axv-yafmqnk

FSUS 2012 14 Sociale robotter http://d8p7bwma8u8p9.cloudfront.net/content/paro-robotpng http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id- 38247863:debat-kan-robot-erstattebes%C3%B8g-hos-farfar.html?forside

FSUS 2012 15 Understøtte selvstændighed og empowerment - samt behandling

FSUS 2012 16 http://tinyurl.com/c9yga7m Det er fint, at IT kan være med til at styrke patient empowerment men glem ikke borgerne med dårlige digitale kompetencer. http://www.danmark3nul.dk/patient-empowerment

FSUS 2012 17 Velfærdsteknologien gør det ikke alene - hvilke begreber og metoder lægger sig omkring velfærdsteknologi? Selve dimsen Hvordan starter den? Fungerer den? Kultur Holdninger Viden, færdigheder Organisering Innovation og udvikling Brugerdeltagelse osv

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Sygepleje 2.0 Holdninger, kultur og viden UNIVERSITY COLLEGE

FSUS 2012 19 Holdninger og deres betydning hvor kommer de fra? - teknologi forståelser Der et link mellem teknologi, økonomi og effektivisering i vesten der giver teknologien en svær start i velfærdsvæsenet

FSUS 2012 20 En socio-teknisk teknologiforståelse Det sociale og teknologien fungerer sammen og forudsætter hinanden og skaber hinanden Meningen og brugen af telefonen er det mig der skaber sammen med andre Denne teknologi har forandret min hverdag, den giver mig muligheder og udfordringer den skaber nye praksisser Den kan : Telefon, internet, gyroscop, tid, gps, foto + film, sms, - App s

FSUS 2012 21 http://quantifiedself.com/twitter/

FSUS 2012 22 Er vi? og hvilken betydning har det Digitale indfødte eller Digitale immigranter http://tinyurl.com/65gej7h - og har det betydning for den måde vi underviser på

Teknologiforståelse er knyttet til holdninger og følelser på arbejdspladsen Er vi Accolatory - ukritisk og entusiastisk promovering vs FSUS 2012 23 Dismissive - ukritisk afvisning Teknofobe eller Teknofile Beynon 1992 http://tinyurl.com/bxsscl9

FSUS 2012 24 - kan vi skabe et rum hvor vi kan nå at tænke os om eller kan vi træne vores blik til at få øje på potentialer og udfordringer inden vi siger ja/nej?

FSUS 2012 25 Høj Færdigheder Dimensioner i teknologi-forståelse begrænset lav Viden Lidt udviklet Højt udviklet Udvidet Måder at tænke og handle på The National Academy of Engineering (egen oversættelse)

FSUS 2012 26 Hvad er på spil i forhold til teknologi forståelse 1. Vidensdimensionen 2. Færdighedsdimensionen 3. Kritisk tænkning og beslutningsdimensionen Garmire and Pearson, 2006, 1-18

FSUS 2012 27 Kan vi arbejde mod et nyt begreb om situeret teknologiforståelse Mere forskningsbaseret viden om hvordan arbejdspladskulturer og hverdagens praksislæring indgår i forhold til at udvikle teknologisk læsefærdighed Hvordan læser/takler man problemer med ting der ikke virker? Hvilken forståelse er de at teknologiers samspil med andre teknologier? Hvilke sociale og kulturelle normer knytter sig til det lokale teknologiforståelser? Hvordan viser samspillet sig mellem professionsfaglighed og teknologiforståelse? Hvilken teknologiforståelse fører til innovation på arbejdspladsen? Hvordan udvikles teknologien, til at fremme borgerens/patientens mål? Technucation.dk

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Sygepleje 2.0 Innovation og entreprenørskab UNIVERSITY COLLEGE

FSUS 2012 29 At være medudvikler Hvad skal vi kunne og vide for at arbejde sammen på tværs - af sektorer - af professioner - offentlig - privat Hvordan skal vi forstå hinanden? - taler vi samme sprog? - har vi fælles værdier? - og fælles mål? - og er det vigtigt? Har vi behov for et innovativt mindset? Tør vi, kan vi og vil vi? Hvordan får vi øje på teknologiens implikationer?

FSUS 2012 30 Målsætninger for uddannelserne frem mod 2015 Professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser. Uddannelserne skal udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse. Uddannelserne skal, som en integreret del af uddannelsernes faglighed, udvikle de studerendes evne til entreprenørskab med henblik på at imødekomme samfundets behov for stærke entreprenørskabskompetencer på videregående erhvervsrettet niveau http://www.ebst.dk/file/199240/strategientreprenorskab.pdf Der skal i uddannelserne anvendes innovative undervisnings former, som udvikler de studerendes evne til at se og arbejde med muligheder samt udvikler deres forståelse af en forretningsmæssig udnyttelse af kreative ideer.

FSUS 2012 31 Peter Drucker (1909-2005) Kilder til innovation 1. DEN UVENTEDE SUCCES DEN UVENTEDE FIASKO DEN UVENTEDE HÆNDELSE UDEFRA 2. INKONGRUENS MELLEM DEN REELLE VIRKELIGHED OG DET, SOM VI TROR, ELLER SOM BURDE VÆRE 3. INNOVATION BASERET PÅ PROCESBEHOV 4. FORANDRINGER I INDUSTRI OG MARKEDSSTRUKTUR 5. DEMOGRAFI 6. FORANDRINGER I PERCEPTION 7. NY VIDEN BÅDE VIDENSKABELIG OG IKKE- VIDENSKABELIG Radikal innovation - betyder en banebrydende ændret måde at gøre ting på, hvorved et nyt marked kan opstå Inkrementel innovation - er små innovationer, hvor man anvender det, man har, på en ny måde - det være sig en teknologi, en kernekompetence, et produkt, et marked. (PETER DRUCKER Innovation and Entrepreneurship (1986)

FSUS 2012 32 Har de sundhedsprofessionelle en rolle at spille? Vi har brug for kompetente, innovative og entreprenante færdiguddannede, der kan forbedre innovationskapaciteten i virksomhederne både i de eksisterende og i de nyetablerede og både i private og offentlige virksomheder. De studerendes evne til at handle på muligheder skal fremmes. Foretagsomhed, idérigdom og evnen til at omsætte viden til værdi for andre skal i fokus. Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem. Regeringen 2012

FSUS 2012 33

FSUS 2012 34 Hvordan tænker samfundet at den bedste udvikling kan organiseres?

FSUS 2012 35 Tværfaglighed Tværsektorielt samarbejde Samarbejde med kommune Samarbejde med center for brugerfokuseret innovation Samarbejde med Mikroværkstedet Samarbejde med SDU Samarbejde med Ældrerådet - og EAL

FSUS 2012 36

FSUS 2012 37

FSUS 2012 38

FSUS 2012 39 Begrebet velfærdsteknologi har skabt et momemtum, - et rum vi kan bruge til at lære noget nyt, til at lære hinanden at kende på tværs og over sektor grænser og til at få nye samarbejdspartnere.