Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol

Relaterede dokumenter
Evalueringskultur på erhvervsskolerne. Hvad, hvorfor og hvordan?

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Struer Statsgymnasium Aug 15

Kvalitetssystem på HTX Roskilde

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Uddannelsesplan praktikniveau II

Læreruddannelsen i Skive

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

Evalueringsstrategi

Selvevaluering 2015/16

biologi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Evaluering kom ind i dansk sprogbrug fra slutningen af 60erne via det amerikanske ord evaluation.

KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

Evalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

Aabenraa Statsskoles Kvalitetssystem

Pedersborg Skoles uddannelsesplan

BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Uddannelsesplan Eskilstrup Børne- og skolefællesskab

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Portfolio i erhvervsuddannelserne

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3

EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Sejergaardsskolen Privatskole uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik. Sejergaardsskolens forventninger til den studerende i praktik

Mål og Strategiske indsatsområder

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

Praktik ansvarlige: Tomas Terp Nielsen

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i

Evalueringsstrategi for Hjørring Gymnasium

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Evalueringsstrategi for Hjørring Gymnasium

MODNING GENNEM EVALUERING KAPACITET TIL AT ARBEJDE MED UDVIKLING AF PRAKSIS

Allerslev Skole uddannelsesplan

Praktikskolens uddannelsesplan

Kvalitetsplan for Christianshavns Gymnasium, 2016

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Bilag 3: Praktik. Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Grønnevang Skole i Hillerød

Evaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole

Uddannelsesplan praktikniveau III

Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Hillerødsholmskolen som uddannelsessted

Undervisningens profil og samlede undervisningstilbud

Uddannelsesplan for Hedegårdenes Skole - et godt praktiksted

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan

Herstedlund Skole. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig. Præsentation af Herstedlund Skole. Herstedlund Skole som uddannelsessted

Evalueringsstrategi

-Linjer i udskolingen, - Internationalt samarbejde Undervisning, - Værdigrundlag

Kursusguide. Forfattet af Russell Tucker. Projekt: Safety4El Bedre sikkerhed for elektrikere

Praktikskolens uddannelsesplan

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r. Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen

Kvalitetssystem. Struer Statsgymnasiums udmøntning af bekendtgørelsens krav tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag:

Kompetencevurderingsmetoder 2014

Uddannelsesplan praktikniveau I for Skole

Blicherskolens Uddannelsesplan for Lærerstuderende på 2. niveau.

Evaluering af underviser. Coaching af underviser

Nykøbing F. Realskoles uddannelsesplan for praktikanter. Nykøbing F. Realskole har følgende forventninger til den studerende i praktik

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r

Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017

System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering

Præsentation af Byskovskolen (august 2016) Byskovskolens forventninger til den studerende i praktik

Principper for den løbende evaluering

Aktionslæring som metode

Pædagogisk evaluering

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Høng Skoles uddannelsesplan

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

Pædagogisk Ledelse p.t.

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn

Uddannelsesplan Brårup Skole

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

Hvordan styrker man evalueringskapaciteten i kommunerne? Konsulent, Jais Brændgaard Heilesen"

Munkekærskolens uddannelsesplan

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO

Masterplan for Rødovrevej 382

Praktik, 2. årg

Transkript:

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol

Evaluering 5 elementære spørgsmål: - hvad? - hvorfor? - hvordan? ----------------------------- - hvem? - hvornår? Evaluering handler om at vurdere noget - f.eks. et resultat eller en proces - i forhold til et mål og ud fra nogle kriterier

Evalueringskultur: Hvordan skolen opfatter og praktiserer evaluering Hvad og hvem evalueringen retter sig mod Hvordan skolen bruger resultaterne En sag for den enkelte og for fællesskabet Et spørgsmål om værdier og etik

Evalueringsstrategi - hvilken form skal man vælge? Summativ evaluering Retter sig mod resultatet af en proces Udtrykker slutfacit Formativ evaluering Retter sig mod processen Interesserer sig for at påvirke processen og dermed forbedre resultatet

Hvorfor evaluere? Kontrollere -f.eks. niveau, kvalitet, effektivitet Forbedre -f.eks. udbytte, undervisningen Skaffe viden om -f.eks. elevernes udvikling, undervisningens virkning Dokumentere - f.eks. kvalitet i form af karakterer og lign.

Evalueringsmetoder: Observation Opgaver Test Screening Spørgeskema Samtale Portfolio

De store udfordringer: Hvad skal man vælge at evaluere på? Hvad er formålet med evalueringen? Hvem skal foretage evalueringen og hvem skal følge den op? Hvordan skal evalueringen foregå? Hvordan sikre sammenhæng mellem mål og midler? Hvordan imødekomme den summative og den formative dimension?

Hvordan følges evalueringen op? Hvilke konsekvenser har evalueringen? Hvordan skaber vi sammenhæng i skolens evalueringer? Hvordan styrker vi evalueringsfagligheden og udviklingsberedskabet hos den enkelte og i organisationen?

Teser om god evalueringskultur Evaluering er ikke kun et spørgsmål om tilfredshed eller kritik Evaluering skal have et klart formål og konsekvenser Evaluering handler både om at være i stand til at evaluere og at blive evalueret Evaluering er grundlag for udvikling og sikring af kvalitet i undervisningen Evaluering tager tid og nytter

Evaluering fordrer bevidsthed om fokus, mål og midler Evaluering fordrer kompetencer og udviklingsberedskab hos den enkelte og organisationen

Barrierer for god evalueringskultur: Evaluering bliver mål i sig selv Evaluering bliver et spørgsmål om at sikre Evaluering følges ikke op Misforhold mellem tidsforbrug og nytte Evaluering som den enkelte lærers sag Evaluering udnyttes ikke til forbedring af undervisningen Usikkerhed om metoder og om mål og midler

Mistillid og angst for konsekvenser Summativ og formativ evaluering spiller ikke sammen

Spørgsmål til egen praksis: Hvordan forstår vi evaluering? Hvilke former for evaluering arbejder vi med og hvorfor? Hvad evaluerer vi og hvorfor? Hvilke metoder og værktøjer bruger vi? Hvilke mål og kriterier bruger vi i evalueringerne? Hvordan behandler og bruger vi resultaterne af evalueringerne?

Hvem har nytte af vores evalueringer? Hvordan evaluerer vi på vores evalueringer? Hvad er vores stærke og svage sider? Hvad har vi brug for at blive bedre til?

Spørgeramme, første del: Karakteristik af egen praksis 1) Hvordan forstår vi evaluering? 2) Hvilke forventninger har vi til evalueringerne? 3) Hvilke former for evaluering arbejder vi med og hvorfor? 4) Hvad retter evalueringen sig mod og hvorfor? 5) Hvilke metoder og værktøjer bruger vi? 6) Hvad er vores erfaringer med de forskellige typer evalueringer, vi praktiserer? 7) Hvad vil vi karakterisere som styrker og svagheder ved det, vi gør? 8) Hvilke mål og kriterier arbejder vi med i forhold til forskellige typer af evaluering? 9) Hvorfor er det lige netop de og de mål og kriterier, der er udvalgt, og hvem har udvalgt dem? 10) Hvordan praktiserer vi medinddragende evaluering herunder selvevaluering? 11) Hvordan forholder de forskellige former for evaluering, vi arbejder med, sig til hinanden? 12) Hvad sætter vi fokus på, og hvordan griber vi det an, når vi evaluerer lærerteamenes arbejde? 13) Hvad er det for parametre, vi måler eleverne på, når vi evaluerer?

Spørgeramme, anden del: Udvikling af praksis 14) Hvordan er forholdet mellem de evalueringsformer, vi praktiserer, og skolens pædagogiske værdigrundlag? 15) Hvordan forholder de evalueringsformer, vi praktiserer, sig til intentioner om at styrke elevernes læring og deres personlige og faglige udvikling? 16) Hvilke krav stiller de forskellige evalueringsopgaver til evalueringsudøverne? 17) Hvad indebærer det at være en god evaluator? 18) Hvordan behandler og bruger vi resultaterne af evalueringerne og hvem står for arbejdet? 19) Hvordan arbejder vi med tolkning og vurdering af resultaterne? 20) Hvem har nytte af det og på hvilken måde? 21) Hvordan skaber vi sammenhæng mellem evalueringsarbejdet og medarbejdernes læring og kompetenceudvikling? 22) Hvad er forandret som konsekvens af evaluering? 23) Hvilke barrierer er der for forandring og udvikling?

Udvikling af praksis (fortsat) 24) Hvilke evalueringsformer kan medvirke til: styrkelse af skole-virksomhedssamarbejdet? at fremme elevernes læring? lærerteamenes udvikling? fagligheden? læringsmiljøet? 25) Hvad har vi brug for at blive bedre til? 26) Hvordan styrker og udvikler vi skolens evalueringsarbejde? 27) Hvordan evaluerer vi på vores evalueringer? Og hvilke konsekvenser får det for kommende evalueringer?