SU-styrelsens digitale selvbetjeningsløsning
Mål Forbedre kundeservicen ved obligatorisk selvbetjening Effektivisere SU-administrationen 2
Målgrupper Studerende 2008 (før obligatorisk digitalisering) 2010 (efter obligatorisk digitalisering) SU-modtagere (antal) 315.000 364.000 Stipendium (mia. kr.) 10,9 13,7 SU-lån (mia. kr.) 2,0 2,7 Uddannelsessteder Ca. 400 SU-uddannelsessteder (1.600 institutionsnumre) Ca. 5.000 SU-medadministratorer 3
SU-digitaliseringens faser Fase 1 (1. juli 2009 30. juni 2010) Forudgående omfattende markedsføringsinitiativer både over for uddannelsesinstitutionerne og de studerende Obligatorisk for alle studerende at søge støtte digitalt via SU-styrelsens selvbetjeningssystem (minsu) Ca. 200 nye uddannelsesinstitutioner skulle have systemadgang til SUstyrelsens SU-system (US2000) og nye roller Implementering af decentralt autorisationssystem for disse Nyt design af og indhold på SU-netstederne (Internet og Extranet) Overgang til digitale dokumenter i e-boks (støttemeddelelser o.lign.) Indførelse af fleksible lån og afskaffelse af lånebevis på papir 4
SU-digitaliseringens faser Fase 2 (1. juli 2010 31. december 2010) Automatiseret samspil mellem institutionernes studieadministrative systemer (SA) og SU-systemet (US2000) Daglige overførsler af indskrivningsoplysninger (uddannelsesstart, ophør m.m.) fra SA til US2000 Institutioner uden SA-system indtaster selv indskrivningsoplysningerne i US2000 Små skoler (folkeskoler o. lign.) med ganske få ansøgere indsender indskrivningsoplysninger til styrelsen Kompleks samspil på grund af 8 forskellige SA er og US2000 5
SU-digitaliseringens faser Afsluttende opfølgningsinitiativer Automatiseret studieaktivitetskontrol Sammenligning af klipforbrug med ECTS-point (vu) Automatiseret indskrivningskontrol Halvårlig kontrol af at studerende fortsat er indskrevet på institutionerne 6
Erfaringer Stor administrativ omstillingsproces Fra frivillig til obligatorisk digital ansøgning Større kompetencekrav vedrørende regler og systemer (decentralt) Samspil mellem lokalt studieadministrativt system og SU-systemet Opstartsproblemer Udmøntningen på finansloven af besparelserne på institutionerne allerede i år 1 Systemtilpasninger efter idriftsættelse Merarbejde centralt og decentralt i opstartår Voldsomt pres på styrelsens support (telefoner, vejledning) 7
Resultater Kortere ekspeditionstider for SU-ansøgninger 2008 (før obligatorisk digitalisering) 2010 (efter obligatorisk digitalisering) ------ dage ------ ------ dage ------ 0-10 11-20 >20 0-10 11-20 >20 Ansøgninger i pct. 48 29 23 56 32 12 8
Resultater fortsat Større automatiseringsgrad af SU-ansøgninger 2008 (før obligatorisk digitalisering) 2010 (efter obligatorisk digitalisering) Antal indkomne ansøgninger Pct. andel uden manuel behandling Antal indkomne ansøgninger Pct. andel uden manuel behandling 284.000 19 427.000 65 9
Resultater fortsat SU-styrelsen Print og porto besparelser: 2,1 mio. kr. Mere komplekse arbejdsopgaver (f.eks. information) På institutionerne Mindre tastearbejde Mindre aktivitetskontrolarbejde (automatiseret) Mere kompleks arbejdssituation (styrelsen og institutionerne) 10
Spørgsmål Spørgsmål 11