Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion
Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur Normer Modelberegninger Foderstrategier Praktiske betragtninger Optimal mavesundhed hos polte Hvad skal I gøre? Foderoptagelse og mavesundhed Helt friske resultater Konklusion
Målet - og jeres udfordring Målet En polt, der får en lang holdbarhed som so Og som føder og fravænner mange grise Midlet og udfordringen Polte skal løbes i 2. brunst Være 225-250 dage gamle Veje 135-150 kg Have mindst 12 mm rygspæk (P2)
Poltens pubertet - det viste litteraturstudiet (1:6) Forskellige holdninger til, hvad der bestemmer indtræden af 1. brunst Alderen vurderes at være væsentligst En større fedtaflejring (de hurtigstvoksende) viser oftest tidligere brunst Eksponering for ornen er selvfølgelig en vigtig managementfaktor
Påvirkning af tilvækst - det viste litteraturstudiet (2:6) Poltenes tilvækst kan reduceres ved Restriktiv fodring Reduktion af foderets lysin- og proteinkoncentration Poltenes rygspæktykkelse kan forøges ved At reducere foderets lysin- og proteinkoncentration At øge energitildelingen
Yverudvikling - det viste litteraturstudiet (3:6) Relativt få forsøg, hvor konsekvensen af yverudviklingen er undersøgt Færre, hvor konsekvensen af yverets vægt på mælkeydelse undersøges Restriktiv fodring i opvæksten kan reducere yverets vækst Foderrestriktion (energi) er mere kritisk end et lavt proteinniveau Ingen sammenhæng mellem et tungt yver som polt og senere mælkeydelse
Holdbarhed - det viste litteraturstudiet (4:6) Meget få forsøg, som undersøger effekt af opvæksten på holdbarhed Ad libitum fodring efter 14 ugers alderen kan give mere osteochondrose Tidligere udsætning af søer fodret ad libitum som polte Ved løbning i et givent brunstnummer er der blandt de letteste dyr flere, der gennemfører 4 kuld
Kuldstørrelse - det viste litteraturstudiet (5:6) Nogle studier viser, at lavere vægt og mindre rygspæk giver et mindre 1. kuld Tab af kuldstørrelse i første kuld vs. længere holdbarhed Ikke alle finder dog denne effekt Antal løsnede æg/kuldstørrelsen påvirkes markant ved at gå fra første til anden brunst Et argument for at erkende første brunst og udnytte flushing At se kuldstørrelsen i første kuld isoleret er måske ikke optimal Flere fødte grise over fx 4 kuld selvom første kuld er mindre
Vitaminnormer - det viste litteraturstudiet (6:6) Der er lavet forsøg med flere vitaminer de seneste 15 år Stort review fra 2013 indenfor alle vitaminer Der er ikke baggrund for revision af normerne Fra 30-105 kg anvendes normer for slagtesvin Ved polte >105 kg anvendes normer for drægtige søer
Konklusion på litteraturstudiet Alder er afgørende for puberteten Introducer for ornen ved 7 måneders alder Tilvæksten bør reduceres Restriktiv fodring med moderat proteinindhold Ad libitum med lavt proteinindhold Yverudviklingen er næppe et problem Holdbarheden fremmes ikke af høj daglig tilvækst De letteste og fedeste dyr ved samme alder holder bedst Mindre reduktion af kuldstørrelsen i første kuld hentes dette hjem igen Samlet set er der gode argumenter for at geare ned
De nye poltenormer Polte 30-65 kg Polte 65-105 kg Polte > 105 kg Polte 30-105 kg g/feso g/feso g/feso g/fesv Lysin 6,6 5,0 4,0 6,0 Råprotein 110 95 90 100
Calcium og fosfor Normerne for calcium og fosfor er fastlagt, så det altid er lysin, der er førstbegrænsende Foderforbruget øges når lysin reduceres Automatisk mere fosfor pr. kg tilvækst Mindst 10% mere fosfor pr. kg tilvækst end til slagtesvin Polte Polte Polte Polte 30-105 kg 30-65 kg 65-105 kg > 105 kg g/feso g/feso g/feso g/fesv Ford. fosfor 2,5 2,3 2,0 2,5 Calcium 7,5 6,5 6,5 6,5
Daglig foderstyrke (FEsv/so pr. dag) Anbefalet foderkurve 3,5 3 6,6 g st. ford. lysin pr. FEsv/so 5,0 g st. ford. lysin pr. FEsv/so 4,0 g st. ford. lysin pr. FEsv/so 3 3 3 2,7 3,3 3,3 2,5 2 1,5 1 1,4 1,55 1,9 2,1 2,2 2,3 2,5 2,6 2,7 2,7 2,7 2,7 0,5 0 30-65 kg 65-105 kg > 105 kg Dage efter 30 kg (forventet vægt ved given alder)
Daglig tilvækst (g pr. dag) Foderudnyttelse (FEsv pr. kg) Modelberegninger - tilvækst og foderudnyttelse 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Daglig tilvækt (g pr. dag) Foderudnyttelse (FEsv pr. kg tilvækst) 30-65 kg 65-105 kg > 105 kg 0 14 28 42 56 70 84 98 112 126 140 156 Dage efter 30 kg 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0
Ad libitum fodring - en nødløsning Ad libitum fodring øger risikoen for mavesår I fx karantænestalde kan det være eneste mulighed Mange aldersgrupper af dyr på samme foder Modelberegninger viser, at 5,0 g st. ford. lysin skal foretrækkes (65-105 kg norm) Estimeret produktivitet 1,00 FEsv pr. kg: 745 g/dag 1,07 FEsv pr. kg: 786 g/dag Et klart argument for lavt energiindhold
Daglig tilvækst (g/dag) Restriktivt / ad libitum - forventet daglig tilvækst 1100 7,7 Lys., ab lib. 7,7 Lys., max 2,7 FEsv 5,0 Lys., ad lib. (1,0 FEsv/kg) 6,0 Lys., max 2,7 FEsv 1000 900 800 700 600 500 400 Dage efter 30 kg
Daglig tilvækst (g/dag) Ad libitum fodring? - forventet daglig tilvækst 1100 7,7 Lys., ab lib. 7,7 Lys., max 2,7 FEsv 5,0 Lys., ad lib. (1,0 FEsv/kg) 6,0 Lys., max 2,7 FEsv 1000 900 800 700 600 500 400 Dage efter 30 kg
Konklusion på modelberegninger Med de nye normer kan væksten begrænses Mere fedt kan aflejres Poltene kan blive moderat mindre ved løbning Lysin er altid begrænsende Ikke fosfor!! Restriktiv fodring anbefales Enhedsblanding kræver speciel polteblanding Fasefodring kan bruge besætningens blandinger Bagsiden af medaljen Markant forøget foderforbrug men reduceret foderenhedspris Ad libitum fodring skal undgås
Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur Normer Modelberegninger Foderstrategier Praktiske betragtninger Optimal mavesundhed hos polte Hvad skal I gøre? Foderoptagelse og mavesundhed Helt friske resultater Konklusion
Foreløbige resultater Mavesundhed hos polte Undersøgelse af fodringshyppighed (Grønhøj) bekymrer Ad libitum til 75 kg Derefter 1 eller 2 daglige udfodringer eller ad libitum Dyr med mavesårsindeks 6-10 (%) Fodertype 1 daglig udfodring 2 daglige udfodringer Ad libitum fodring Pelleteret 41 42 68 Melfoder 10 6 16
Foderstrategi og mavesår Afprøvning af vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin i to besætninger: Gruppe 1: Restriktivt, hjemmeblandet vådfoder Gruppe 2: Ad libitum, pelleteret tørfoder
Foreløbige resultater Vådfoder kontra tørfoder - besætning 1 Mave-USK Foder/fodring Antal maver Gen. indeks Indeks 6-10, % Våd, restriktivt 56 3,1 27 Tør, ad libitum 49 5,3 59 Foderets partikelfordeling, vådsigtning Foder < 1 mm Mellem 1 og 2 mm > 2 mm Vådfoder 83 11 6 Tørfoder 69 16 15
Foreløbige resultater Vådfoder kontra tørfoder - besætning 2 Mave-USK Foder/fodring Antal maver Gen. indeks Indeks 6-10, % Våd, restriktivt 141 3,0 28 Tør, ad libitum 129 6,7 84 Foderets partikelfordeling, vådsigtning Foder < 1 mm Mellem 1 og 2 mm > 2 mm Vådfoder 84 14 2 Tørfoder 86 13 1
Foreløbige resultater Kan mavesundheden reddes? - ved 1 foderskifte omkring 100 kg 30 kg max 2,5 FE 100 kg 2,5 FE 140 kg mel USK mel piller USK piller USK mel piller
Foreløbige resultater Foderstrategi til polte - antal 1 maver USK-undersøgt 30 kg 100 kg 140 kg mel 28 maver mel piller 27 maver 67 maver piller 28 maver mel 68 maver piller 26 maver
Foreløbige resultater Foderstrategi til polte - gennemsnitligt 1 mavesårsindex 30 kg 100 kg 140 kg mel 0,6 mel 3,3 piller 3,1 piller 5,3 mel 1,2 piller 4,0
Konklusion Undgå ad libitum fodring af polte Skift til restriktiv fodring tidligt og senest ved 75 kg Undgå pelleteret foder til polte (og søer) Hjemmeblandet/melfoder Strukturtiltag til poltefoderet hvis det er indkøbt
Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur Normer Modelberegninger Foderstrategier Praktiske betragtninger Optimal mavesundhed hos polte Hvad skal I gøre? Foderoptagelse og mavesundhed Helt friske resultater Konklusion
Sammenhæng mellem mavesår og foderoptagelse? Meget lidt kendskab til om mavesundhed påvirker foderoptagelsen hos diegivende søer Er undersøgt i tre vådfoderbesætninger Hjemmeblandere Daglig logning af foderdata Styr på alle søers placering ved ventiler USK på alle slagtesøer (fokus 0-5 dage efter fravænning) Hvad blev undersøgt? Om der er forskel på andelen af søer med mavesår blandt de 20 % søer med højest og lavest gennemsnitlig daglig foderoptagelse Om søer der havde et fald i foderoptagelsen på 30% eller mere fra dag til dag havde højere mavesårsforekomst
Procentandel af USK-undersøgte søer (%) Besætning 1 Foreløbige resultater De foreløbige opgørelser - ingen sammenhænge 30 25 20 15 10 Totalt mavesårsindeks Aktuelt mavesårsindeks 5 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Mavesårsindeks
Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur Normer Modelberegninger Foderstrategier Praktiske betragtninger Optimal mavesundhed hos polte Hvad skal I gøre? Foderoptagelse og mavesundhed Helt friske resultater Konklusion
Konklusion Få gennemgået om du fodrer poltene optimalt Brug nye næringsstofnormer for tilvækstens skyld Brug af den rette kurve for holdbarhedens skyld Restriktiv måltidsfodring for mavens skyld Sørg for den rette introduktion af poltene Løb i 2. brunst for din egen skyld Søer med lav foderoptagelse er ikke nødvendigvis mavesårssøer Bekæmp mavesår i soholdet Husk fokus på struktur (struktur fibre) 3 (4) daglige udfodringer i diegivningsperioden 1-2 daglige udfodringer i løbestalden 1 daglig udfodring i drægtighedsstalden
Spørgsmål??