Status og handleplan vedr. tiltag inden for området Borgere med fysiske og psykiske handicap pr. februar 2017 Budget & Analyse Staben Økonomi, Innovation & IT Februar 2017 1. Indledning Området Borgere med fysiske og psykiske handicap, som ligger under Fagsekretariatet Ældre og Handicap, har igennem en årrække været økonomisk udfordret. Fra 2016 overføres et merforbrug på området på ca. 7,8 mio. kr. 1 Budgetopfølgningen pr. ultimo januar 2017 viser et forventet merforbrug isoleret for 2017 på 11,5 mio. kr. dvs. i alt et forventet merforbrug i 2017 på 19,3 mio. kr. inkl. overførslen fra 2016. Merforbruget fra 2016 vedrører primært ikke-udmøntede effektiviseringskrav fra tidligere år, samt stigende gennemsnitsudgifter i 2016 vedrørende eksisterende borgere. Herudover har man haft en tilgang af en række udgiftstunge borgere i 2016, som ikke udgiftsmæssigt er blevet opvejet af en tilsvarende afgang. I tilgangen af udgiftstunge borgere indgår bl.a. i alt 7 borgere (4 i 2016 og 3 i 2015), som fik deres sagsbehandling og budget til ydelser flyttet fra Fagsekretariatet Ældre og Handicap til Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed i 2014, men som på grund af tilkendelse af førtidspension i 2015 og 2016 har fået sagsbehandlingen returneret til Fagsekretariatet Ældre og Handicap, mens budgettet ikke er returneret. Fagsekretariatet Ældre og Handicap har derfor ikke i 2015 og 2016 haft budget til at dække udgifter til disse borgere, som i 2016 udgjorde samlet 6,9 mio. kr. Det i 2014 flyttede budget udgjorde 4,4 mio. kr. Udgifterne til disse borgere er en medvirkende årsag til merforbruget i såvel 2016 som 2017. Ovenstående ændringer i aktiviteten i 2016 får fuld virkning i 2017, hvilket afspejles i afvigelsen isoleret for 2017. Primo 2017 er der sket afgang af 2 særligt dyre borgere. Den økonomiske konsekvens heraf opvejes imidlertid af helårseffekten i 2017 af blandt andre ovenstående borgere. Endvidere forventes et lavere niveau af refusion i 2017 for særligt dyre enkeltsager end tidligere forårsaget af afgangen af de 2 særligt dyre borgere. Herudover har stigende gennemsnitsudgifter pr. borger i 2016 også helårseffekt i 2017. Som konsekvens af ovenstående forventede merforbrug i 2017, iværksætter Fagsekretariatet Ældre og Handicap en række tiltag, som har til formål at reducere udgiftsniveauet på området. Nogle af tiltagene er allerede iværksat, men har en langsigtet forventet effekt. Tiltagene fremgår af afsnit 3 i nærværende kommissorium. 2. Generelle bemærkninger om handlemulighederne inden for området Borgere med fysiske og psykiske handicap Borgerne, der visiteres til ydelser/tilbud under politikområdet Borgere med fysiske og psykiske handicap er for langt størstedelens vedkommende kendetegnet ved at være på førtidspension. Dette indebærer bl.a., at disse borgere har været igennem ressourceforløb eller lignende med henblik på at afdække og bringe deres (begrænsede) ressourcer i spil, inden de fik tilkendt førtidspension. Der kan med andre ord i mange tilfælde ikke forventes nogen forbedring i borgernes tilstand nærmere tværtimod. De borgere, der ikke er tilkendt førtidspension, visiteres til ydelser/tilbud under Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed. Disse borgere indgår ikke i nærværende sammenhæng. 1 Det endelige overførselsbeløb fra 2016 afventer den endelige opgørelse af refusion for særligt dyre enkeltsager. Side 1 af 6
Det er nærliggende at tænke, at en udgiftsreduktion ville kunne opnås ved at visitere borgerne til et andet (og billigere) tilbud. Handlemulighederne for at kunne gøre dette i forhold til gruppen af borgere på førtidspension er imidlertid begrænsede. For det første genereres en betydelig andel af udgifterne af borgere i døgntilbud. Her kan man som udgangspunkt ikke bare flytte borgerne til et andet tilbud, idet de i langt størstedelen af tilfældene har frit boligvalg og bor i almen bolig. Man kan udelukkende motivere dem til at flytte til et andet døgntilbud (eller en mindre indgribende foranstaltning) eller forsøge at indgå i en takstforhandling med tilbuddet. For det andet undlod Skanderborg Kommune i forbindelse med ændringer i reglerne om handle- og betalingsforpligtelser tilbage i 2010 at hjemtage handleforpligtelsen for en lang række borgere i andre kommuners tilbud. Det betyder i praksis, at andre kommuner pt. i 39 døgntilbudssager i eksterne tilbud er handlekommune, mens Skanderborg Kommune er betalingskommune. Skanderborg Kommune er pt. handleog betalingskommune i 51 døgntilbudssager i eksterne tilbud. De andre kommuner afgør med andre ord i 39 sager, hvilken døgntilbudsudgift Skanderborg Kommune skal betale uden at Skanderborg Kommune har indflydelse på udgiftens størrelse. For det tredje er de lavthængende effektiviserings frugter inden for bevillingsområdet blevet høstet igennem de seneste år. Det gælder eksempelvis effektivisering forårsaget af nye indkøbsaftaler under hjælpemiddelområdet. Der er dermed ikke umiddelbart nogen effektiviseringstiltag tilbage, som hurtigt og effektivt vil kunne nedbringe udgiftsniveauet med permanent virkning inden for området Borgere med fysiske og psykiske handicap. Det skal derfor præciseres, at nedenstående tiltag ikke reducerer udgifterne fra den ene dag til den anden, men i stedet skal bidrage til at reducere udgiftsniveauet på sigt. Der vil løbende i forbindelse med de kommende budgetopfølgninger blive givet en status på tiltagene og de realiserede økonomiske effekter heraf. 3. Planlagte eller allerede iværksatte tiltag til imødekommelse af forventet merforbrug i 2017 På trods af at handlemulighederne jf. ovenstående er forholdsvis indskrænkede på området Borgere med fysiske og psykiske lidelser, er der iværksat eller iværksættes en række tiltag, der hvor der vurderes at være potentiale for udgiftsreduktioner. Disse tiltag er præsenteret nedenfor. Det skal pointeres, at der i hver enkelt sag foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov. Ingen af de nedenfor opstillede tiltag vil afvige herfra. 3.1. Overgange fra børn- og ungeområdet til voksenområdet Når unge med handicap fylder 18 år og tilkendes førtidspension, overgår deres sagsbehandling til Fagsekretariatet Ældre og Handicap. Det er identificeret, at udgifterne ved overgangen til voksenområdet i nogle tilfælde bliver markant større. Nedenstående tabel viser 3 konkrete personer, hvor overgangen fra Fagsekretariatet Børn og Unge til Fagsekretariatet Ældre og Handicap i 2015 og 2016 har medført en øget kommunal udgift. Side 2 af 6
Foranstaltnings paragraf Person Alder Tilbud Aktivitet start Æ&H Forventet helårsudgift 2017 Tidligere tilbud i B&U Tidligere helårsudgi ft i B&U (2017-p/l) Diff. udgifter i B&U og Æ&H 108 1 20 Sølund 01-02-2015 1.759.213 Solbo 1.113.376 645.837 Plejefamilie 107 2 18 Skovbo 01-10-2016 1.344.612 + aflastning 744.751 599.861 108 3 19 Sølund 01-05-2016 2.010.333 Hilltop 576.643 1.433.690 I alt 3 5.114.158 2.434.769 2.679.389 Kilde: Calibra. Som det fremgår af ovenstående tabel, udgør differencen vedrørende de 3 borgere mellem den samlede helårsudgift på voksenområdet og på børn- og ungeområdet i alt 2,7 mio. kr. Disse 3 konkrete sager undersøges nu nærmere med henblik på at afdække, hvorfor denne difference er opstået, samt hvorvidt udgiftsniveauet kan reduceres. Hensigten med dette er endvidere at være særligt opmærksom også på ledelsesniveau - på udgiftsniveauet i forhold til nye sager, der overgår fra børn- og ungeområdet, og der skal udarbejdes en procedure for, at sagsbehandlerne ved overgangssager skal have særligt fokus på tidligere tilbud, og hvad der fagligt og økonomisk har været indeholdt heri, når de skal placere borgerne i nye tilbud efter det fyldte 18. år. 3.2. Benchmark på BPA-området og gennemgang af eksisterende BPA-sager Skanderborg Kommune har pt. 26 borgere indskrevet i BPA-ordning til en gennemsnitlig nettohelårsudgift pr. indskrevet borger på 981.000 kr. Generelt er nettodriftsudgifterne på landsplan til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) steget med 6,5 pct. fra 2014 til 2015 2 pr. borger 18-64 år. Skanderborg Kommunes nettodriftsudgifter til BPA pr. 18-64-årig ligger imidlertid højt sammenlignet med andre (omkringliggende) kommuner, jf. nedenstående tabel. Kommune Skanderborg Kommune Aarhus Kommune Horsens Kommune Favrskov Kommune Silkeborg Kommune Odder Kommune Randers Kommune Kilde: KL: Kend din kommune 2017 s. 50. Nettodriftsudgift til BPA pr. borger 18-64 år 2015 831 kr. 764 kr. 643 kr. 642 kr. 597 kr. 464 kr. 404 kr. Som det fremgår af ovenstående tabel, ligger Skanderborg Kommune væsentligt over de øvrige omkringliggende kommuner, når der sammenlignes regnskabstal fra 2015. Eksempelvis ligger Skanderborg Kommune næsten 200 kr. pr. borger i alderen 18-64 år over Favrskov Kommune. Såfremt Skanderborg Kommune havde samme niveau som Favrskov Kommune, ville dette medføre en udgiftsreduktion på 2,8 mio. kr. (i 2017-niveau). Dette ville svare til, at gennemsnitsudgiften pr. BPA-borger reduceres fra nuværende 981.000 kr. pr. borger til 875.000 kr. pr. borger (når der tages udgangspunkt i 26 borgere i alt). Det skal kortlægges, hvorfor Skanderborg Kommune har højere udgifter til BPA pr. borger 18-64 år, end de omkringliggende kommuner. Følgende elementer skal (som minimum) afdækkes ud fra en konkret og individuel vurdering: 2 Kilde: KL: Kend din kommune 2017 s. 50. Side 3 af 6
BPA-ordningen kan ifølge den politisk vedtagne kvalitetsstandard bl.a. bevilges i de tilfælde, hvor borgeren har et behov, som ikke kan dækkes af Servicelovens 83, 85 og 97. Det skal undersøges, hvorvidt det i samtlige sager er tilfældet, at behovet ikke kan dækkes via Servicelovens 83 (pleje og praktisk bistand), 85 (støtte i hjemmet) og 97 (f.eks. ledsagerordning), samt hvordan denne vurdering finder sted (sker det f.eks. i dialog med borgeren?). Såfremt behovet vil kunne dækkes af de nævnte paragraffer, skal det vurderes, hvorvidt det ville være økonomisk mere fordelagtigt for Skanderborg Kommune at visitere efter disse end efter 95 og 96 (BPA-ordningen). En gennemgang af samtlige BPA-ordninger med henblik på at vurdere, hvorvidt Skanderborg Kommune leverer et højere serviceniveau end andre (omkringliggende) kommuner. Det betyder, at sagsbehandlerne skal vurdere de enkelte borgeres behov og dermed udmålingen af timeantal for de enkelte borgere i BPA-ordning (revisitation) hvilket naturligvis har sammenhæng til ovenstående. På baggrund af ovenstående skal Fagsekretariatet Ældre og Handicap vurdere, hvorvidt der skal foreslås præciseringer eller eventuelt ændringer i kvalitetsstandarden/serviceniveauet for visitation til BPA i Skanderborg Kommune. 3.3. Sikring af sammenhæng mellem takster og fagligt indhold i interne og eksterne tilbud Det er i dag vanskeligt at gennemskue, hvilket fagligt indhold der konkret er indeholdt i de enkelte takster, Skanderborg Kommune (og øvrige køberkommuner) betaler for såvel interne som eksterne tilbud. For at imødekomme dette har Fagsekretariatet Ældre og Handicap igangsat et projekt, der har til hensigt at skabe større sammenhæng mellem taksterne og Voksenudredningsmetoden (VUM) i Skanderborg Kommunes egne tilbud og som følge heraf også større gennemsigtighed i, hvad der indgår af fagligt indhold i de enkelte takster. Der er imidlertid vurderingen, at der først vil kunne opnås en eventuel økonomisk effekt heraf på længere sigt dvs. ikke i 2017. Ovenstående problematik vedrørende manglende sammenhæng mellem takster og fagligt indhold er også gældende for tilbud uden for kommunen. Derfor vil alle eksterne tilbud i de tilfælde hvor Skanderborg Kommune er handlekommune - blive afkrævet dokumentation for, at den opkrævede takst er i overensstemmelse med den leverede faglige indsats for de enkelte borgere. I tilfælde, hvor sagsbehandlerne vurderer, at der betales en for høj takst, vil der blive indledt forhandlinger med tilbuddet med henblik på nedbringelse af taksten. 3.4. Udskiftning af ekstern leverandør med intern leverandør Pt. anvendes en specifik ekstern leverandør til at løse en række opgaver vedrørende støtte til en række specifikke borgere. Det er fagsekretariatets vurdering, at kommunen i stedet kan løse disse opgaver ved brug af egen indsats, såfremt personalet kvalificeres hertil. Det vurderes således, at støtten med fordel kan gives fra egen leverandør med en udgiftsmæssig gevinst til følge. Der er iværksat et arbejde på tværs af fagsekretariaterne Børn og Unge, Beskæftigelse og Sundhed og Ældre og Handicap, hvor den specifikke eksterne leverandør anvendes i dag, i forhold til alternativ løsning af ovenstående opgave. 3.5. Systematisk opfølgning på cpr-nr.-niveau Der sker i dag økonomisk opfølgning på sager på cpr-nr.-niveau. Imidlertid kan dette arbejde intensiveres og gøres mere systematisk. Det betyder, at der fremover vil blive udarbejdet månedlige lister med cpr.nr. med særligt fokus på såkaldte OBS-sager dvs. sager, som af den ene eller anden årsag skal følges særligt tæt (f.eks. hvor der er udsving i udgifter). Dette foretages i tæt samspil mellem Fagsekretariatet Ældre og Handicap og Økonomistaben med henblik på hele tiden at tilvejebringe den rette ledelsesinformation til understøttelse af det faglige arbejde. Side 4 af 6
Endvidere følges gennemsnitsudgifterne pr. borger inden for de enkelte foranstaltningstyper også tæt. Dette sker med henblik på at identificere, hvorvidt der er områder, som ændrer mønster og det vil også give en fornemmelse af, at der er forskel på, om man visiterer til den ene eller den anden foranstaltningsparagraf. Det har i øvrigt også sammenhæng med puljen til aktivitetsstigning, idet denne bl.a. er udarbejdet med udgangspunkt i gennemsnitsudgifter pr. borger, og fordi der tildeles midler ud fra en gennemsnitlig udgift pr. borger. Det skal i den løbende opfølgning på sager og i arbejdet med ledelsesinformationen tages stilling til, hvorvidt der er forhold, der kunne give anledning til at foreslå en justering af kvalitetsstandarderne/serviceniveauet på området som helhed. 3.6. Hjælpemiddelområdet Hjælpemiddelområdet har et budget på ca. 28,7 mio. kr. i 2017 og har derfor en vis volumen. Der skal ske en nærmere analyse af, hvorvidt der er delområder under hjælpemiddelområdet, hvor der kan ske en opstramning af visiteringen inden for kvalitetsstandardens rammer. 3.7. Generelle visitationsprocedurer Det undersøges, hvorvidt der er uhensigtsmæssigheder i visitationsprocedurerne i forhold til visitationen til de enkelte tilbud. Eksempelvis kan det sættes som krav, at følgende skal ske i forbindelse med visitation til døgntilbud: Visitation til døgntilbud kan kun ske efter aftale med afdelingsleder. Den relevante sagsbehandler skal præsentere to eller flere alternative døgntilbud, som alle opfylder kravene til det faglige indhold i tilbuddet. Der skal her være en opmærksomhed på, at kommunens egne tilbud ikke altid er det mindst udgiftstunge alternativ. Den relevante sagsbehandler skal lave en opstilling af takster i forbindelse med præsentationen af de alternative tilbud, således at der opnås et overblik over, hvad de enkelte tilbud koster. Den relevante sagsbehandler skal også medtage et overblik over, hvad et evt. dagtilbud eller øvrige ydelser, der bevilges sammen med døgntilbuddet, koster og også præsentere alternative dagtilbud. Ved visitation af borgere, som er overgået fra børn- og ungeområdet, skal det ligeledes undersøges, hvilket tilbud borgeren tidligere har haft, samt hvad udgiften hertil har været, jf. afsnit 3.1. Hvis der hersker tvivl om dette, tages der kontakt til Økonomistaben. Ud over ovenstående skal der udarbejdes lister fordelt på de enkelte sagsbehandlere over, hvilke ydelser den enkelte borger er visiteret til, samt hvad de samlede udgifter er for den enkelte borger. Dette er medvirkende til, at sagsbehandlerne kan få et større overblik over egne sager og udgifterne forbundet hermed og derigennem også styrke sagsbehandlingen og sagsopfølgningen. Økonomistaben bidrager til at hjælpe sagsbehandlerne med at skabe dette overblik. 3.8. Opfølgning på handleplaner For den enkelte borger i døgntilbud efter Servicelovens 107, 108 og 85 i almene boliger skal der udarbejdes en 141-handleplan. Ifølge kvalitetsstandarderne for 107, 108 og 85 i almene boliger skal sagsbehandleren foretage en kontinuerlig opfølgning på indsatsen. Det er således ikke angivet, hvor ofte denne opfølgning skal ske. Det skal præciseres, at der som minimum skal ske opfølgning i de sager, der er grund til særlig opmærksomhed omkring, én gang årligt. I opfølgningen skal der ud over en vurdering af det faglige indhold og opfølgning på Side 5 af 6
handleplanen også ske en vurdering af, om den betalte takst tilsvarer behovet for støtte (jf. afsnit 3.3.). Hvis dette ikke er tilfældet, skal der indledes en forhandling om en ny takst. 3.9. Brug af tillægsydelser I nogle sager bevilges der tillægsydelser udover den ordinære ydelse. Det er ofte ikke hensigten, at en sådan ydelse skal være af permanent karakter, men i stedet skal være en midlertidig foranstaltning. I alle eksisterende sager, hvori der er bevilget en tillægsydelse (både dag- og døgntilbudssager), skal der ske en vurdering af, hvad tillægsydelsen indeholder, hvorvidt tillægsydelsen fortsat skal være gældende og hvis ja, hvor længe den kan forventes at vare, samt hvornår der skal ske opfølgning tillægsydelsen igen. Tilbuddet, som tillægsydelsen betales til, skal kunne være i stand til at dokumentere, hvad der er indeholdt i den ordinære takst, og hvad der er indeholdt i tillægsydelsen. I nye sager, hvor der bevilges tillægsydelser, skal sagsbehandleren lave en konkret, skriftlig aftale med tilbuddet om, hvor længe tillægsydelsen skal vare, samt hvornår der igen følges op på denne. Dette kunne typisk være efter tre måneder. Formålet er at modvirke, at tillægsydelsen bliver af permanent karakter. 3.10. Boligkapacitet og hjemtagning af borgere Som før nævnt er det begrænset, hvor stort et potentiale der er for hjemtagning af borgere under området Borgere med fysiske og psykiske handicap, idet der er begrænsninger, i forhold til hvor mange Skanderborg Kommune er handlekommune for, og i forhold til frit valgs-reglerne for borgere i 108-døgntilbud og i almene boliger med 85-støtte. Det skal imidlertid undersøges, hvorvidt der i den resterende gruppe på 10 borgere i 107-botilbud under Fagsekretariatet Ældre og Handicap er mulighed for at hjemtage til egne tilbud. Dette fordrer dog, at Skanderborg Kommune selv har tilbud til disse borgere. Pt. er dette en stor udfordring, idet der i Skanderborg Kommune mangler boliger til borgere med psykiske lidelser. De boliger, der er, søges anvendt af såvel Fagsekretariatet Ældre og Handicap som Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed, så der opleves permanent en stor efterspørgsel efter de samme boliger (som typisk ikke må have en for stor husleje). Der arbejdes på, at den samlede boligkapacitet udnyttes bedre, således at tomme boliger f.eks. kan anvendes til hjemtagning af nogle af de borgere, der er i 107-botilbud uden for kommunen. Det skal dog understreges, at der alene er en økonomisk gevinst forbundet med hjemtagning, såfremt Skanderborg Kommune kan etablere et tilbud, der er billigere, end det tilbud, borgerne kommer fra. Dette er ikke nødvendigvis givet på forhånd, så der skal være stort fokus på dette, når hjemtagningspotentialet vurderes. Side 6 af 6