Giddens, modernitet, identitet og tillid Simon Simonsen
Anthony Giddens Bio Født 1938 England, nedre middelklasse, førstegenerationsakademiker Tre væsentlige begreber: Modernitet Tillid Identitet
Tradition - Modernitet kollektivitet Enkle/ikke vestlige samfund Enklere opbygning og færre systemer Mindre grad af specialisering og ringere arbejdsdeling Personlige sociale relationer traditionelle netværk individualisering Komplekse samfund Opbygget af forskellige systemer Integreret: forskellige dele der hænger sammen Højere grad af specialisering og arbejdsdeling Ansigt med ansigt til institutioner anonyme relationer
Modernitet - refleksivitet Hvad der betragtes som rigtigt i dag, kan være forkastet i morgen Usikkerhed og flere valgmuligheder Tilliden til systemer er afgørende for det valg, der må foretages.
Ændringer Tillidsrelationerne har ændret karakter fra de traditionelle til de moderne samfund. Traditionelle samfund: ansigt til ansigt - tillid bliver skabt og genskabt ved direkte kontakt med andre mennesker. - Familien, lokalsamfund, religion og tradition bidrager til, at tilliden opretholdes mennesker imellem og dermed gør samfundet muligt.
Ansigt til ansigt forpligtelser Er tillid, der kan eksistere, når agenterne er på samme sted og interagerer direkte med hinanden. Tilstedeværelse af de handlende personer er afgørende. F.eks. middag sammen, taler med ekspedienten på posthuset).
Ansigtsløse tillidsrelationer Er vores tillidsforhold til samfundets abstrakte systemer. Her er ikke tale om tillid til personer, men til systemer.
Tillid Tillid til en persons eller et systems pålidelighed, der man forventer en bestemt reaktion eller et bestemt handlingsresultat. Man har tiltro til personens redelighed, gensidige kærlighed eller, for systemets vedkommende, til en overholdelse af bestemte principper.
Tillid i det moderne samfund En række direkte personlige relationer udspiller sig stadigvæk. Tilliden til abstrakte systemer
Tillidsmekanismer med relation til ekspert systemer F.eks. Tillid til det teknologien lyset på badeværelse, huset, hvor jeg bor lyset tænder, hvis jeg tryller på kontakten. Sundhedsvæsenet: et ekspert system. Tillid udfordres Sundhedspersonale som repræsentanter af systemer tillid og valgmuligheder
Risikosamfundet Er tæt forbundet med tillid At leve i vores samfund er forbundet med risici
Kalkulativ holdning Vi konstant vurdere i hvilken udstrækning vores handlinger er risikobetonede og sandsynlighed for, at vores handlinger får det forventede udfald. Hvis resultater ikke svarer til vores forventninger kan det medføre en fare
Dvs. det højmoderne samfund er et risikosamfund hvor de moderne systemer tvinges ind i permanent risikotilstand Samtidig reducerer moderniteten faren ved bestemte risici sammenlignet med de traditionelle samfund (sulte, sygdomme, fysisk arbejdsbelastning)
Forskellig risiko-profil Moderne samfund: Mindre naturkatastrofer og epidemier Øget menneskeskabte forhold Bestemte risici globaliseres og intensiveres F.eks. : atomkrig forurening overforbrug
Beck og Giddens Beck fastslår, at der sker en samlet forøgelse af risici i vores samfund, da mængden af civilisationsskabte risici langt overstiger den reduktion, der finder sted af naturbetingende risici. Giddens: Videnskab og teknologi medfører en væsentlig risiko reduktion i forhold til naturbetingende risici.
Løsningsmuligheder Tillid/ skepsis Adaptive reaktioner Pragmatisk accept: verden omkring os ligger udenfor vores kontrol. Vi lever videre, som intet var hændt. Velholdende optimisme: troen på fremtid fortsætter. Nye teknologiske frembringelser kan redde verden. Kronisk pessimisme: erkendelsen af faren. Kynismen bruges mod angsten (sort humør). Medfører handlingslammelse. Radikale engagement: I udtrykke i mange sociale bevægelser. F.eks. de grønne i Tyskland.
Identitet Hele tiden produceres og reproduceres identiteten Individets refleksive rutineprægede aktiviteter og handlinger. Selvidentitet en refleksiv projekt Individet må konstant inkorporerer begivenheder, der finder sted i den ydre verden, og samtidig sorterer i disse, så de kan indgå i den kørende historie om selvet. Stabil selvidentitetsfølelse Vi fortæller og genskaber vores eget historie.
Personlige valg, vi foretager i vores hverdag i forsøget på at skabe og genskabe selvidentitet. Giddens: individet som agent at selvet ikke er et passivt væsen bestemt af ydre forhold. Når individer skaber deres selvidentitet bidrager de til og fremmer direkte sociale forandringer, som er globale i deres konsekvenser og implikationer.
I den moderne samfund: Selvidentitet er udellukkende et refleksivt projekt, som den enkelte selv har ansvar for. Dvs. at vælge og træffe beslutninger
Kroppen Kroppen er en integreret del af vores identitet og indgår som en naturlig del i selvets refleksive overvejelser. Kroppen er ikke et passivt ydre objekt Forskellige former for selvkontrol (at være på diæt). Kroppen forsøges kontrolleret, så den passer ind i selvets refleksive projekt.
Livsstil og selvidentitet Valgmuligheder Beskeden vejledning om hvordan valgene skal træffes. Individet må selv vælge en særlig livstil. Giddens: mere eller mindre integreret sæt af praksiser, som et individ anvender ikke kun fordi disse praksiser opfylder utilitaristiske behov, men også fordi de giver materiel form til en selvidentitets fortælling livsstil er rutiniseret praksis, hvor rutinerne er inkorporeret i tøjvaner, spisevaner, handlemåder, møder med andre; men de rutiner, der følges, er refleksivt åbne for forandring i lyset af selvidentitetens mobile karakter
Er alle valgmuligheder åbne for alle mennesker? Uddannelse Køn Økonomi Uanset det, er vi tvunget til at vælge livsstil som en del af vores selvidentitet.
Intimitet Livsstil valg angår ikke kun tillid til de abstrakte systemer, men også til personer i vores nærmeste omgangskreds. Selvidentitet på intimitets område Individ selv vælger sine intime relationer Traditionen nedbrydes Det enkelte individ, der selv må skabe de intime tillidsrelationer, som er nødvendige for selvets udvikling.
Rene forhold Stabiliteten og udviklingsgraden af forhold (parforhold, ægteskab og venskab) er betinget af en høj grad af gensidig tillid. Tilstrækkeligt tilfredsstillende for begge partner Mulighed for at forlade forholdet Vi vælger reglerne for forholdet
Venskab traditionelle samfund: alle ikke fremmede Ikke skelnet mellem venner og familie Det er en relation mellem to personer, der begge ønsker at opnå et gensidigt udbytte, og hvis dette ikke lykkes, smuldrer venskabet.
Risikobetonet Gensidighed Refleksiv organiseret proces Som en del af vores livsstil og selvidentitet vælger vi parforhold og personer, der indgår i udvikling af vores intimitet.
intimitet Seksualiteten er langt mere flydende, end man sandsynligvis har troet. Seksualnormer er overskredet, hvilket har åbnet for at hav af muligheder for at afprøve seksuelle grænser. Dette stiller det enkelte individ over for en række valg.
Svære valg Ekspertsystemer Refleksionsproces Læsning af aviser, bøger, eksperter Ved at benytte denne viden fra ekspertsystemer bliver vi i stand til at kontrollere vores daglig dag rekvalificet.
Dekvalificeret Vi handler i supermarked hvor vi mister kontrollen over vores daglig dag. Konklusion: vi er med at påvirke og stille krav til institutioner, der influerer i hverdagen.
Politiske aspekter i Giddens analyse Hvilke implikationer har disse forandringer for den politiske dagsorden? Emancipatorisk politik: Frigørende politik Kamp mod de barrierer (ulighed, undertrykkelse) der forhindrer muligheden for individets autonomi. Garanti for frihed og retfærdighed Det moderne demokrati
Utopiske realisme Iboende modsætninger, der skaber mulighederne for social forandring. Kræver: Opmærksomhed på de sociale institutioner og deres modsætninger Politisk taktisk Tænk globalt Emancipatorisk politik skal knyttes til livspolitik. Emancipatorisk politik er ikke nok til at fjerne ulighed. Krav om selvrealisering gennem livspolitiske valg.
Identitet og profession Hvordan professionen har taget plads i en makroperspektiv. Hvordan professionen er blevet en del af eget handlinger og selvopfattelse.
Identitet og profession Vi kommunikerer med andre mennesker Vi fortæller den anden hvem vi er Vi må hele tiden arbejde med at finde ud af, hvem vi er Vi forænder dette billede af os selv hele tiden
Identitet og profession Vi har en kerne af egenskaber og erfaringer identitet er ikke statisk identitet er dynamisk Et resultat af interaktion med andre Mere bevidst og reflekteret Vigtigt at være bevidst, hvordan vi socialiseres ind i en Identitet og profession
Identitet og profession hvad professionsidentitet består af? Hvad professionsidentitet gør ved os?
Profession består af: Praktisk niveau: Kundskaber og færdigheder gennem en højere uddannelse og erhvervspraksis Social niveau: andre forholder sig til, at vi har en profession hvad laver du? Dette kommunikative samspil mellem at præsentere os selv og svare på vor selvpræsentation af andre, former vores selvopfattelse.
Ifølge Giddens er samfundets institutioner og strukturer middel til resultatet af agenternes handlinger. Hvordan vores dagligliv radikalt forandrer karakter og påvirker det mest personlige og intime sider hos det enkelte mennesker, herunder vores social identitet.
Samspil Forandringsprocessen peger på et samspil mellem de ydre forandringer, som vi ikke umiddelbart har indflydelse på, og de lokale forandringer, der finder sted som følge af vores personlige valg af liv og livsstil.
Selvopfattelse er en proces Vi har en opfattelse hvor vi får færdige forestillinger om, hvad én med vores profession er Vi prøver at påvirke andres billede. Vi signalerer vores synspunkter, holdninger og værdier kropslig signaler (mindre sminke, bh social rådgivere).
System, roller og institutioner Position: et knudepunkt i en struktur af sociale relationer, defineret ved et sæt af normativt bestemte forventninger om pligter og rettigheder (f.eks. Positionen som husfar i en familie). Når en positionsindehæver handler, udfører han typisk flere roller, svarende til specifikke relationer til andre positioner (f.eks. Far, ægtemand, svoger). Et funktionelt sammenhængende sæt af roller kaldes en social institution (f.eks. familien), og sammenhængende sæt af sociale institutioner (f.eks. familie, økonomiske institutioner, politiske institutioner) danner sociale systemer.
professionsidentitet Formålet er en kritisk blik om hvordan profession er placeret i samfundet Hvordan den relaterer til andre grupper Hvordan den tagger bolig i både tankeskemaer og krop. At være i stand til vurdere og tage standpunkt til, hvordan man selv vil udøve den.