Dokumenttype: Teknsk anvsnng Forfatter: FDC Punktklder TA henvsnnger TA. nr.: P04 Vers on: 1 Gyldg fra: 01.01.2013 Sder: Sdst ændret: 14.11.2012 Oprettet 22. nov. 2012 0 Indhold 1 Indlednng... 2 2 Metode... 2 2.1 Td, sted og perode... 2 2.2 Udstyr og emballage... 2 2.2.1 Prøvetagnngsudstyr... 2 2.2.2 Emballage... 3 2.3 Procedure... 5 2.3.1 Prøvetagnngssted og opstllng... 5 2.3.2 Flowmålng... 7 2.3.4 Ugeblandprøver... 11 2.3.5 Prøvetagnng - Stkprøver... 12 2.3.6 Mærknng af prøver (stregkodedentfkaton)... 13 2.3.7 Kasserng af prøver... 13 2.3.8 Kontrol og Kalbrerng... 14 2.4 Særlge forholdsregler... 15 3 Databehandlng... 15 3.1 Data og koder... 15 4 Kvaltetsskrng... 15 5 Referencer... 16 6 Blag... 17 Blag 6.1 Ugeoplysnnger... 17 Blag 6.2 Døgnoplysnnger... 19 Blag 6.3 Neddelte ugeblandprøver... 25 Blag 6.4 Stkprøve... 26 Blag 6.5 Flowmålnger... 27 7 Oversgt over versonsændrnger... 28 1
1 Indlednng Denne teknske anvsnng ndeholder en beskrvelse af, hvorledes prøveudtagnng og flowmålng på renseanlæg skal udføres. Det anbefales jf. bekendtgørelse om kvaltetskrav /1/, at denne teknske anvsnng også benyttes ved egenkontrol på renseanlæg. Anvsnngen dækker udstyr, prøvetagnngsprocedure, databehandlng og kvaltetsskrng. Prøvetagnng af spldevand skal henhold tl bekendtgørelse om kvaltetskrav tl mljømålnger /1/ foretages efter DS/ISO 5667-10 Vejlednng om prøvetagnng af spldevand /2/, og denne teknske anvsnng er derfor skrevet med udgangspunkt denne vejlednng. Den teknske anvsnng er desuden overensstemmelse med kravene ISO 17025 /3/. Det overordnede formål er at skre kvaltet og sammenlgnelghed af data, der ndsamles for punktklder. 2 Metode 2.1 Td, sted og perode Prøveudtagnng på renseanlæg samt flowmålng, kan foretages hele året. Om vnteren kan sne og frost vanskelggøre repræsentatve målnger. 2.2 Udstyr og emballage 2.2.1 Prøvetagnngsudstyr Automatsk prøvetager, der kan klare den aktuelle løftehøjde Nye sugeslanger- ndvendg større end dameter 9 mm Dunke (døgnprøver) Glasflasker (stkprøver) Flowmåler Regnmåler Stopur Målebæger el. vægt Prøvetagnngsudstyr, der allerede er etableret på prøvetagnngsstedet skal benyttes under forudsætnng af, at det øvrgt opfylder kravene og anbefalngerne relaton tl placerng af udstyret. Bortset fra meget små 2
renseanlæg har de fleste anlæg fastnstalleret prøvetagnngsudstyr. I de fleste tlfælde vl opgaven derfor bestå at skre sg, at det fastnstallerede udstyr lever op tl de krav, der er beskrevet denne anvsnng. Følgende forhold har betydnng for udtagnng af repræsentatve prøver: Slangedameteren skal have en ndvendg dameter på over 9 mm. Anvendes fastmonteret prøvetagnngsudstyr, skal den person, der skal stå for prøvetagnngen, skre, at der anvendes rene eller nye slanger (jf. afsnttet rengørngstlstand under 2.3.3). Den automatske prøvetager, der anvendes tl prøvetagnngen, skal kunne klare den aktuelle løftehøjde på prøvetagnngsstedet. Udstyret, der er kontakt med spldevandet, skal være af et materale, som kke afgver mljøfremmede stoffer eller tungmetaller. Der skal som udgangspunkt benyttes teflonslanger. Såfremt teflonslanger særlge stuatoner vser sg uanvendelge, f.eks. vsse tlfælde med fastmonteret prøvetagnngsudstyr, skal der anvendes slanger af polyethylen eller polypropylen. PVC-slanger må kke benyttes. Notér blag 6.1, hvlke materaler, spldevandet er kontakt med herunder hvs, der fravges fra brug af teflonslanger. Sugeslangen er f.eks. lavet af teflon, rør prøvetageren kan være af stål, måleglasset prøvetageren kan være af glas osv. 2.2.2 Emballage I de fleste tlfælde stller laboratoret en fuldstændg emballagelste tl rådghed. Emballagelsten angver beholdermaterale, volumen, prøvehåndterng, fyldnngsanvsnng og evt. tlsætnngsstoffer. Er der ngen emballagelste tlgængelg kan anvsnngerne tabel 2.1 benyttes. 3
Parameter Beholdermaterale Rengørng af beholdere Opbevarng og behandlng Døgnprøver under opsamlng PE/PP/glas syrevask (kke HNO3) 0-4 C - nærngssalte PE/PP/glas nye beholdere 0-4 C - tungmetaller og mljøfremmede stoffer Døgnprøver nden sammenblandng tl ugeblandprøver syrevask (HNO3 el. HCl) nedfrysnng < 18 C - tungmetaller PE/PP/glas Døgnprøver efter neddelng Prøvemængde mængden beregnes mængden beregnes Blandngsforhold beregnes - nærngssalte - tungmetaller - organske mljøfremmede stoffer Stkprøver PE/PP PE/PP/glas glas syrevask (kke HNO3) syrevask (HCl el. HNO3) glødnng v. 450 C nedfrysnng < 18 C ph < 2 nedfrysnng < 18 C ca. 1.500 ml ca. 500 ml ca. 16.000 ml - nærngssalte - flygtge organske stoffer PE/PP glas syrevask (kke HNO3) glødnng v. 450 C nedfrysnng < 18 C ca. 1.500 ml ca. 1.500 ml 0-4 C Tabel 2.1 Vejledende oversgt over prøvehåndterng, herunder beholdere tl opbevarng af prøver, prøvemængder og opbevarngsforhold. PE: polyethylen, PP: polypropylen 4
2.3 Procedure På renseanlæg udføres prøvetagnng fortrnsvs som egenkontrol og overvågnng. Egenkontrollen foretages henhold tl spldevandsbekendtgørelsens 18, og det årlge mnmumskrav tl antal af egenkontrolprøver er angvet blag 1 tl spldevandsbekendtgørelsen /4/. Prøverne skal henhold tl blag 1 spldevandsbekendtgørelsen udtages som stkprøver, som tdsproportonale døgnprøver eller som vandførngsvægtet døgnprøver. Der er en række forhold, som skal kontrolleres og noteres blagene 6.1-6.5, nden prøvetagnngen gangsættes. Dette kan for det medbragte prøvetagnngsudstyr og flowmåler bedst gennemføres på selve prøvetagnngsstedet. Sker der ændrnger nogle af de nedennævnte forhold under selve prøvetagnngen, skal dette noteres. 2.3.1 Prøvetagnngssted og opstllng For at skre, at udstyret tager en repræsentatv delmængde af spldevandsstrømmen, er det vgtgt at være opmærksom på følgende forhold omkrng prøvetagnngsstedet: Sugeslage Sugeslangen skal være fastgjort. Sugeslangen må kke være længere end nødvendgt, og oprullede slanger skal undgås. Vandhastgheden forbndelse med udtagnng af døgnprøver skal lgge på mn 0,5 m/s og bestemmes ved udmålng af sugeslangen, mens tden, som prøven er om at gennemløbe slangen, måles med et stopur med 1/10 sekunds nøjagtghed. Prøvetagnngen skal foregår et sted, som kke påvrkes af løsrevne kloakbelægnnger. Kan dette kke undgås skal der rengøres omkrng prøvestedet før prøvetagnngen. Sugespds Sugespdsen skal placeres, hvor der er god opblandng vandstrømmen (god turbulens), og skal placeres mdt mellem laveste vandstand og bunden. 5
Placerng ndløb Prøven skal udtages efter tlslutnng af alle tlløbsstrømme og efter rstebygværket. Prøven skal udtages opstrøms alle returførte strømme på renseanlægget dvs. overløb fra slamkoncentrerngstanke, overløb fra rådnetanke og rejektvand fra slamafvandng samt opstrøms eventuel tlsætnng af kemkaler. Hvs det kke er mulgt at placere prøvetagnngsudstyret på et punkt, hvor alle tlløbsstrømme er samlede og godt opblandede, kan det være nødvendgt at udtage prøver af flere forskellge tlløbsstrømme og sammenblande prøverne forhold tl de målte vandførnger de enkelte tlløbsstrømme. Oplysnnger, der skal regstreres om ndløbet på renseanlæg, er anført blag 6.1. Placerng udløb Udløbsprøvetageren skal placeres forbndelse med anlæggets ltnngstrappe. I tlfælde, hvor udløbsprøven udtages andet steds, skal det skres, at der er tale om et sted, hvor alt spldevandet passerer prøvetagnngsstedet, og at der kke sker yderlgere behandlng af vandet nedstrøms prøvetagnngsstedet, f.eks. efterpolerng ved hjælp af sandflter eller lagune. Oplysnnger, der skal regstreres om udløbet på renseanlæg, er anført blag 6.1. Rengørngstlstand Der skal benyttes nye sugeslanger ved starten af en ny prøvetagnngsperode for ugeblandprøver. Nyt udstyr og nye sugeslanger skal skylles gennem med det aktuelle spldevand, nden prøvetagnngen påbegyndes, hvlket normalt vl ske forbndelse med kontrol af delprøvevolumnet. Både prøveapparatets og sugeslangernes rengørngstlstand vurderes, hvs der fndes begronnger sugeslangen, enten ved prøvetagnngens start eller de opstår under prøvetagnngen, skal sugeslangen udskftes. Tl rengørng af prøvetagnngsudstyr skal der kun benyttes rent vand. 6
Husk også at rengøre sugespdsen 2.3.2 Flowmålng Da flowmålnger benyttes som sgnal tl udtagnng af flowproportonale døgnprøver, skal der altd foretages flowmålnger forbndelse med udtagnng af døgnprøver på renseanlæg. Dog kan flowmålnger udelades på renseanlæg mndre end 1000 PE, hvs nødvendge faclteter kke er tl stede, og så fald udtages døgnprøven tdsproportonalt. På anlæg, hvor der fndes ekssterende flowmålerudstyr, skal dette benyttes, hvs udstyret på baggrund af nedenstående punkter vurderes at egne sg tl formålet: Flowmåleren skal måle flowet selve prøvetagnngsstedet for nd- og udløb. Indløbs-flowmåleren skal være placeret opstrøms eventuelt returførte strømme. Udløbsflowmåleren skal være placeret nedstrøms eventuelt nterne vandudtag. Det aktuelle flow skal lgger nden for flowmålerens måleområde. Nveauforskellen skal være således, at der kke opstår opstuvnng målerender. Overfald skal være udført korrekt, således der kke er skarpe kanter. Overfald af planker kan for eksempel gver en utlstrækkelg nøjagtghed. Der skal ske rengørng af overfald samt nveaumålere og magnetsk nduktve rngmålere. Udstyret skal være kalbreret. Måleskoddet skal være helt tæt, således at alt vandet løber over udskærngen og kke ved sden af. På anlæg, hvor der fndes flowmålngsudstyr såvel ndløb som udløb, skal sgnalet fra ndløbsmålngen bruges tl udtagnng af ndløbsprøven og sgnalet fra udløbsmålngen tl udtagnng af udløbsprøven. På anlæg, 7
hvor der kun fndes flowmålerudstyr enten ndløb eller udløb, skal flowmålesgnalet bruges tl udtagnng af både ndløb og udløbsprøver. De domnerende måleprncpper på renseanlæg er: Måleoverfald (trekant eller rektangulære overfald) kombneret med nveaumålng ved ultralyd Målerender (Parshall eller Ventur) kombneret med nveaumålng ved ultralyd Magnetsk nduktv målng på fuldtløbende rør I de tlfælde, hvor der kke fndes flowmålerudstyr på anlægget eller udstyret vurderes kke at kunne anvendes (jf. ovenstående), vl flowmålermetoden afhænge af det konkrete prøvetagnngssted, og der henvses dsse tlfælde tl TemaNord rapporten: Prøvetagnng og flowmålng af spldevand /5/. Oplysnnger om flowmålng på renseanlæg herunder hvor det benyttede flowmålerudstyr er placeret, skal noteres blag 6.5. 2.3.3 Prøvetagnng Døgnprøver Døgnprøver udtages enten flowproportonalt eller tdsproportonalt, jf. tabel nedenfor. Prøven udtages henhold tl /2/. Godkendt kapactet (PE) Prøvetagnngsmetode 30-199 Vandmængdeproportonal* døgnprøve. Dog kan tdsproportonale prøver eller stkprøver accepteres. 200-999 Vandmængdeproportonal* døgnprøve. Dog kan tdsproportonale prøver eller stkprøver accepteres, hvs nødvendge faclteter tl udtagnng af vandmængdeproportonal* prøve kke er tl stede 1000 Vandmængdeproportonal* døgnprøve * Vandmængdeproportonal= flowproportonalt Prøvemængder Når det gælder prøver, der skal analyseres for nærngssalte, mljøfremmede stoffer og tungmetaller, skal man rette henvendelse tl 8
analyselaboratorerne for at få oplyst de nødvendge prøvemængder. Prøvemængderne anført tabel 2.1 skal betragtes som vejledende. Delprøvestørrelsen kan beregnes således: D vol = delprøvestørrelse (ml) P vol = samlet prøvevolumen (ml pr. døgn) Dt = antal delprøver pr. tme P vol D vol = (Dt * 24) Delprøvestørrelsen skal være mndst 50 ml, som det står anført standarden DS/ISO 5667-10 Vejlednng om prøvetagnng af spldevand /2/. Delprøvestørrelsen skal tlpasses, således at der er tlstrækkelg prøvemængde forhold tl de parametre, der skal analyseres for. Samtdg skal det også skres, at opsamlngsbeholderen er tlstrækkelg stor, så der kke sker overløb under opsamlngen. Delprøvestørrelsen kontrolleres ved at opsamle delprøver et måleglas eller vejes på en vægt. Dette gøres alt 5 gange på stedet, hvor prøvetagnngen skal udføres, og delprøvestørrelsen anføres blaget. Ved afslutnng af hver døgnprøve kontrolleres om det samlede prøvevolumen svarer tl antallet af udtagne delprøver ganget med delprøvestørrelserne. Hvs volumenkontrollerne vser en afvgelse mellem det beregnede volumen og det målte volumen på mere end 5 %, kasseres prøven. Inden gangsætnngen af næste prøve kontrolleres delprøvestørrelsen gen jf. tdlgere. For at lette kontrollen af acceptkrteret på 5 % anbefales det at anvende opsamlngsbeholdere med markeret volumennddelng. Alternatvt kan man før udtagnng af prøven ved hjælp af afmålt rent vand med en pen markere en volumennddelng på beholderen. Prøven kan også vejes. Vægten skal have en nøjagtghed på 100 g. Det forudsættes at 1 lter vand vejer 1000 g. Der udtages delprøver med maksmalt 20 mnutters mellemrum. Så vdt det er mulgt, bør der være 10-12 mnutter mellem udtagnng af delprøver. Jo større varatonerne er flow og stofkoncentraton den vandstrøm, der skal udtages prøver fra, jo hyppgere skal udtagnngen af delprøver være, ellers forøges uskkerheden på den målte stofkoncentraton forhold tl den sande værd /5/. Det vl kræve detaljeret vden om varatoner stofkoncentratoner og flow og omfattende databehandlng, hvs prøvetageren skal ndstlles optmalt hvert enkelt tlfælde. Vær dog opmærksom på perodevs udlednng af spldevand og tlrettelæg prøvetagnngen derefter. Beregnng af 9
størrelsen af flow mellem udtagnng af delprøver ved flowproportonal prøvetagnng sker således: Q total = døgnvandmængde (m 3 /døgn) D t = antal delprøver pr. tme ( 3 ) Q delprøve = vandmængde mellem to delprøver (m 3 /delprøve) Q delprøve = Q total /(24* D t ) Tden mellem udtagnngen af to delprøver kontrolleres. Efter udtagnng af en døgnprøve kontrolleres ved tdsproportonal prøvetagnng, at antallet af delprøver gange delprøvevolumnet (ml/delprøve) er lg med det samlede prøvevolumen (ml). Ved flowproportonal prøvetagnng kontrolleres, at volumnet (ml) opsamlngsdunken er lg med det samlede flow (m 3 ) prøvetagnngsperoden gange delprøvevolumnet (ml/mpuls) dvderet med volumnet (m 3 /mpuls) mellem delprøverne. I de tlfælde, hvor der tl flowmåleren er knyttet en mpulstæller, kontrolleres det tllge, at antallet af mpulser fra flowmåleren gange volumnet (m 3 ) mellem udtagnng af delprøver er lg den samlede vandmængde (m 3 ), der har passeret prøvetagnngsstedet. Kontrollér, at prøvetageren reagerer på sgnalet fra flowmåleren, og notér det flow, der er valgt mellem udtagnngen af delprøver. Opbevarng af døgnprøver Vandtemperaturen ndløb og udløb, samt dunkene og prøveopbevarngsstedet måles daglgt og noteres blag 6.2. Under udtagnngen af døgnprøver skal den opsamlede prøvemængde opbevares mørkt og ved 0-4 C. Ved transport tl laboratoret opbevares prøven ved 0-4 C. Nedfryses døgnprøven kke, skal prøven afhentes af laboratoret samme dag, som prøven udtages. Nedfryses prøven, kan man vælge at nedfryse en delmængde af døgnprøven, så længe det skres, at der vl være nok prøvemængde tl analysen. Undgå at beholderen sprænges under frost, evt. ved at fylde beholderen halvt. Inden analyse må spldevandsprøverne højst opbevares 4 måneder nedfrosset tlstand (< 18 C). Døgnprøver, der skal analyseres for mljøfremmede stoffer og tungmetaller, nedfryses portoner på 0,5 l 1 lters beholdere. Af praktske årsager kan det være nødvendgt at nedfryse større portoner 10
ad gangen. Af hensyn tl hurtg nedkølng skal portonerne være mndre end 2 l. Optønng af nedfrosne spldevandsprøver skal foregå langsomt på køl. Derved mnmeres rskoen for sprængnng af flasker. Optønng ved stuetemperatur kan kke anbefales. Husk at ryste flaskerne under optønngen. 2.3.4 Ugeblandprøver Udtagnng af døgnprøver tl ugeblandprøver Prøvetagnng af døgnprøver, der skal sammenblandes tl ugeblandprøver foretages kontnuerlg, således, at der udtages døgnprøver på alle ugens 7 dage. Døgnprøverne blandes efter endt prøvetagnng sammen tl en ugeblandprøve, som analyses på laboratoret. Hvs udtagnngen af en døgnprøve på en af ugedagene slår fejl, gennemføres en ny prøvetagnng på den samme ugedag den følgende uge, og denne prøve ndgår ugeblandprøven. Generelt kan det accepteres, at de enkelte døgnprøver udtages over 2 uger, hvor hver ugedag er repræsenteret én gang ugeblandprøven. I forbndelse med udtagnng af døgnprøver tl ugeblandprøver skal vandhastgheden kontrolleres med en uges mellemrum. Sammenblandng af døgnprøver tl ugeblandprøver Hvs døgnprøverne udtages tdsproportonalt fremstlles ugeblandprøven ved at sammenblande lge store mængder af de optøede døgnprøver. Hvs døgnprøverne er udtaget tdsproportonalt, og døgnvandmængden, der passerer prøvetagnngsstedet, er kendt, fremstlles ugeblandprøven ved at sammenblande døgnprøverne forhold tl de målte døgnvandmængder. Hvs døgnprøverne er udtaget tdsproportonalt, og døgnvandmængden er ukendt, fremstlles ugeblandprøven ved at sammenblande lge store mængder af de optøede døgnprøver. Hvs døgnprøverne er udtaget flowproportonalt, fremstlles ugeblandprøver ved at optø døgnprøver og sammenblande dsse forhold tl døgnvandmængderne, der har passeret prøvetagnngsstedet. Opbevarng af ugeblandprøver Ugeblandprøver neddeles portoner svarende tl den mængde, de enkelte analyselaboratorer skal anvende tl analyse. Portonerne opbevares glasembalage eller andet kke afsmttende materale. For yderlgere om opbevarngsbeholdere og rengørng henvses tl tabel 2.1. 11
Prøverne opbevares ved 0-4 C eller nedfryses ndtl analyse. Prøven der skal bruges tl analyse for tungmetaller syrekonserveres (ph<2). Prøverne må højst opbevares 4 måneder nedfrosset tlstand (< 18 C) nden analyse. Dette gælder også for spldevandsprøver, der skal analyseres for N, P og O. Spldevandsprøver, der skal analyseres for opløst metal, må kke fryses, da forholdet mellem opløst og partkulært bundet metal ændrer sg radkalt. Dsse prøver skal derfor syrekonserveres. For syrekonserverede spldevandsprøver, som skal analyseres for tungmetaller, fndes der prakss ngen tdsmæssge begrænsnnger på holdbarheden. 2.3.5 Prøvetagnng - Stkprøver Prøver, der skal analyseres for de mest flygtge organske stoffer, skal udtages som stkprøver. Prøvemængden afhænger af den benyttede analysemetode, og fastlægges af analyselaboratoret. Der benyttes som udgangspunkt den såkaldte kvalfcerede stkprøvetagnng taget fra en tysk DIN-standard. Metoden benyttes for at øge prøvens repræsentatvtet forhold tl en enkelt stkprøve. Stkprøven består af 5 lge store delprøver udtaget med mndst 2 mnutters ntervaller nden for en samlet perode på maksmalt 2 tmer. De 5 delprøver udtages drekte spldevandsstrømmen. Beholderen fyldes helt og lukkes tæt. Hvs det er mulgt holdes både flaske og skruelåg under vand, når flasken lukkes for at undgå luftbobler flasken. Sammenblandngen af de 5 delprøver foretages af laboratoret umddelbart nden analysen gangsættes. På små renseanlæg med meget llle flow ndløbet eller tl tder ntet flow kan det være svært at leve op tl standardens beskrvelse. Prøverne opbevares ved 0-4 C under transporten tl laboratoret. Stkprøver tl analyse for flygtge organske forbndelser skal analyseres nden for 48 tmer efter udtagnngen. Prøverne må kke fryses. Vandtemperaturen ndløb og udløb måles umddelbart efter udtagnng af stkprøver. 12
Oplysnnger, der skal regstreres om stkprøver, er anført blag 6.4. Fravges DIN-standarden skal den benyttede metode beskrves blag 6.4. 2.3.6 Mærknng af prøver (stregkodedentfkaton) Det er vgtgt, at de ndsamlede prøver blver mærket, så oplysnnger knyttet tl prøven om prøvetagnngsudstyr og -sted, flow, nedbør m.m. kan dentfceres. Blagene 6.1-6.5 med oplysnnger om prøvetagnngen påføres dentfkatonsnummer/stregkode, som også påføres prøven og alle de prøver, der efterfølgende fremkommer ved sammenblandng og neddelng. Hver af de 5 delstkprøver skal lgeledes påføres dentfkatonsnummer/stregkode. Dette skal ses som led den nterne kvaltetsskrng af prøvetagnngen. 2.3.7 Kasserng af prøver I forbndelse med specelt udtagnng af døgnprøver kan der opstå stuatoner, hvor de udtagne prøver kke er tlstrækkelg repræsentatve og derfor må kasseres. Akkredterede laboratorer skal forskrfter/procedurer, som ndgår dokumentatonen omkrng prøvetagnng, præcsere de krav, der skal være opfyldte, for at den udtagne prøve kan betragtes som acceptabel. En række stuatoner medfører, at en prøve må betragtes om uacceptabel. En prøve skal f.eks. kasseres, hvs følge stuatoner opstår: Der ved afslutnngen af en døgnprøvetagnng har været overløb fra opsamlngsbeholderen. En døgnprøvetagnng kke er afsluttet nden for 24 tmer ± 2 tmer. Der ved kontrol af prøvevolumen konstateres en afvgelse mellem det beregnede volumen og det målte volumen på mere end 5 %. En udløbsprøve fra renseanlægget er påvrket af aflastnng eller tllednnger mellem ndløb og udløb. Den tlhørende ndløbsprøve skal da også kasseres. Prøven kke er tlstrækkelgt entydgt mærket med hensyn tl dentfkaton. Hvs prøven kke er korrekt opbevaret før analyse. 13
2.3.8 Kontrol og Kalbrerng Der skal overensstemmelse med kravene ISO 17025 tl hvert stykke apparatur, der bruges tl feltmålnger, forefndes en logbog. I denne skal det anføres, hvornår der er udført kalbrerng af udstyret, dato for servceeftersyn eller reparatoner, hvs der opdages uregelmæssgheder ved apparaturet eller andet, der kan have ndflydelse på kvalteten af dets målnger. Flowmålnger På alle anlæg, hvor flowproportonal prøvetagnng foretages, bør der forefndes en logbog for flowmålerne på anlægget. Logbogen bør ndeholde oplysnnger om fabrkat og modelbetegnelse samt brugsvejlednng. Dokumentaton for seneste kalbrerng, mål og dmensoner på målebygværket samt bemærknnger vedr. evt. måleforskel/uskkerhed ved nd-/udløbsmålnger. Det er sær ultralydsflowmålere forbndelse med render eller måleskod, der ofte har behov for kalbrerng, og at der samtdg sker en nedsldnng under brug, hvlket vser at de har en begrænset holdbarhed på under 10 år Denne type flowmålere skal have en dokumenteret kalbrerng en gang årlgt af autorseret frma. Ved magnetflowmålere bør der jævnlgt foretages en rengørng af målerøret og en kontrol af det elektrske udstyr og er der tvvl om flowmålerudstyrets påldelghed, kan det være nødvendgt med en kontrol/kalbrerng af udstyret og det anbefales generelt at få gennemført en dokumenteret kalbrerng af magnetflowmålere mndst hvert 6. år af et autorseret frma. Ved kontrol af nveaumålere er det forholdsvs smpelt at måle vandstandsnveauet med et centmetermål og sammenholde dette med et kapactetsdagram, en tabel for det aktuelle udstyr eller en drekte vsnng. På mndre anlæg kan spldevandet opsamles en beholder og sammenholdes med en tdtagnng på stopur. I tlfælde, hvor flowmåleren er placeret ndløbet, kan en mulghed for kontrol/kalbrerng være at sænke nveauet f.eks. en forklarngstank og beregne den fjernede vandmængde. Herefter følges genopfyldnngen, ndtl det oprndelge nveau er nået, og det 14
genopfyldte rumfang sammenlgnes med flowmålerens regstrerng under opfyldnngen. 2.4 Særlge forholdsregler Af skkerhedshåndbog for NST og MST s udegående funktoner fremgår, at ansatte, hvs beskæftgelse prmært eller for størstedelens vedkommende består arbejde med håndterng, behandlng eller analyse af spldevand (kloakvand), kloakslam og lgnende, skal være vaccneret overensstemmelse med arbejdstlsynets krav herom Vaccnaton af personer, der er beskæftget med kloakslam og spldevand AT-vejlednng D.2.14 3 Databehandlng 3.1 Data og koder Analyseresultater ndlæses den fællesoffentlge punktkldedatabase (WnSPV/PULS) som overvågnngsdata. 4 Kvaltetsskrng Naturstyrelsen skal som led den nterne kontrol af prøvetagnngen skre sg, at de nødvendge oplysnnger tlknytnng tl prøvetagnngen regstreres og arkveres. Dvs. at Naturstyrelsen skal skre sg, at rapporten om prøvetagnng ndeholder oplysnnger svarende tl dem, der er anført anvsnngens blag 6.1-6.5. Hvs Naturstyrelsen udbyder prøvetagnngen tl ekstern part, skal Naturstyrelsen skre sg, at den pågældende eksterne part pålægges at gennemføre en ntern kvaltetsskrng af prøvetagnngen overensstemmelse med retnngslnerne denne anvsnng, og at dokumentatonen for den nterne kvaltetsskrng fremsendes tl Naturstyrelsen efter anmodnng. Når prøvetagnng udføres som led egenkontrollen er den ansvarlge prøvetager kke umddelbart forplgtet af retnngslnjerne for ntern kvaltetsskrng af prøvetagnngen denne teknske anvsnng, med mndre dette er stllet som krav en tlladelse eller et påbud efter mljøbeskyttelsesloven. Naturstyrelsen skal dog af hensyn tl den ønskede kvaltetsskrng opfordre tl ovenstående retnngslnjer følges forbndelse med egenkontrollen. 15
Analyselaboratoret er ansvarlg for at levere kvaltetsskrede resultater overensstemmelse med analyseforskrfter og ntern kvaltetskontrol. Men derudover skal rekvrenten kontrollere, at de modtagne resultater er overensstemmelse med de trufne aftaler om omfang og detektonsgrænser, samt om resultaterne er sandsynlge ud fra kendskabet tl lokale forhold og andre tlsvarende undersøgelser. 5 Referencer Ltteratur, der er anvendt tl selve metodebeskrvelsen og den bagvedlggende og forklarende fagltteratur. /1/ Mljømnsterets Bekendtgørelse nr. 900 af 17. august 2011om kvaltetskrav tl mljømålnger /2/ Vandundersøgelse - Prøvetagnng - Del 10: Vejlednng om prøvetagnng af spldevand DS/ISO 5667-10:2004 /3/ DS/EN ISO/IEC 17025: 2005 (2. udgave): Generelle krav tl prøvnngs- og kalbrerngslaboratorers kompetence. /4 / Mljømnsteret Bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spldevandstlladelser m.v. efter mljøbeskyttelseslovens kaptel 3 og 4 /5/ Nordsk Mnsterråd Prøvetagnng og flowmålng af spldevand. TemaNord 1995:515 Rapport udarbejdet af Hans Peter Dybdahl, Henrk Grüttner og Bodl Mose Pedersen, VKI samt Ragnar Storhaug, Aquateam, Norge. 16
6 Blag Blag 6.1 Ugeoplysnnger Generelle oplysnnger Prøvetagnngssted: Myndghed: Prøvetager: Dato: Opsætnng og kontrol af udstyr Udstyr. type, evt. nr.(herunder om det er fast eller mdlertdgt nstalleret): Planlagt prøvetagnngsperode: Eventuelle ændrnger prøvetagnngsperode: Hvlke materaler har spldevandet været kontakt med: Prøvetagerens placerng (ndløb): Prøvetagerens placerng (udløb): Den anvendte flowmålers placerng (ndløb): Den anvendte flowmålers placerng (udløb): 17
Slange Sugeslangens længde: (m) Løftehøjde: (m) Sugeslangens dameter: (m) Sugehastghed: (m) Sugetd: (m) Tjek af delprøve Td mellem delprøver: (mn) Volumen af delprøve: (ml) Total udtaget volumen pr. døgn: (ml) Beskrvelse af prøvetagnngssted Indløb Udløb Returførte strømme Slamkoncentrerngstanke: Overløb rådnetanke: Rejektvand fra slamafvandng: Kemkaledoserng: Belastnngens størrelse (skønnet) forhold tl tlløbet: 18
Blag 6.2 Døgnoplysnnger Prøveudtagnngssted Afløb (sæt X) Tlløb (sæt X) Myndghed (ntaler og frma) Prøvenr af 7 Startdato og tdspunkt Slutdato og tdspunkt Aflevergsdato og tdspunkt Nummerlabel/stregkode Døgnflow (m3/dg) Vandtemperatur spldevandsstrøm (C) Nedbør (mm) Antal m 3 /mpuls Start: Slut: Målng af delprøvemængde Målt Delprøvemængde (ml): (gennemsnt af de 5 målnger) Antal udtaget delprøver samt Mnus - prøver Beregnet volumen (l) (delprøver x delprøvemængde) N r. 1 2 3 4 5 (ml) 19
Total udtaget volumen (l) Målt eller vejet (1 l vejer 1 kg) Afvgelse mellem målt og beregnet volumen: (> 5 % skal kasseres prøven Opbevarngstemperatur for prøveopsamlngsbeholde r (C), Temperatur Prøve ved nedtagnng Bemærknnger Prøvetagnngssted: Myndghed: Dato (fra tl): Prøvenr. af 7 Vandndtag (l/s): Vandtemperatur (C ): dunk Prøvetager: nd/udløb Identfkatonsnummer/stregkod e (Indløb): Identfkatonsnummer/stregkod e (Udløb): Dato (fra tl): Prøvenr. af 7 Vandndtag (l/s): 20
Vandtemperatur (C ): dunk Prøvetager: nd/udløb Identfkatonsnummer/stregkod e (Indløb): Identfkatonsnummer/stregkod e (Udløb): 21
Prøvetagnngssted: Myndghed: Dato (fra tl): Prøvenr. af 7 Vandndtag (l/s): Vandtemperatur (C ): dunk Prøvetager: nd/udløb Identfkatonsnummer/stregkod e (Indløb): Identfkatonsnummer/stregkod e (Udløb): Dato (fra tl): Prøvenr. af 7 Vandndtag (l/s): Vandtemperatur (C ): dunk Prøvetager: nd/udløb Identfkatonsnummer/stregkod e (Indløb): Identfkatonsnummer/stregkod e (Udløb): 22
Prøvetagnngssted: Myndghed: Dato (fra tl): Prøvenr. af 7 Vandndtag (l/s): Vandtemperatur (C ): dunk Prøvetager: nd/udløb Identfkatonsnummer/stregkod e (Indløb): Identfkatonsnummer/stregkod e (Udløb): Dato (fra tl): Prøvenr. af 7 Vandndtag (l/s): Vandtemperatur (C ): dunk Prøvetager: nd/udløb Identfkatonsnummer/stregkod e (Indløb): Identfkatonsnummer/stregkod e (Udløb): 23
Prøvetagnngssted: Myndghed: Dato (fra tl): Prøvenr. af 7 Vandndtag (l/s): Vandtemperatur (C ): dunk Prøvetager: nd/udløb Identfkatonsnummer/stregkod e (Indløb): Identfkatonsnummer/stregkod e (Udløb): 24
Blag 6.3 Neddelte ugeblandprøver Prøvetagnngssted: Myndghed: Perode, som prøven repræsenterer: Dato for sammenblandng og neddelng: Ansvarlg for sammenblandng/neddelng: Opbevarngsforhold: Seneste dato for analyserng: Analyseparametre (NPO, mljøfremmede stoffer/tungmetaller) Identfkatonsnummer/stregkode: 25
Blag 6.4 Stkprøve Prøvetagnngssted: Myndghed: Dato: Vandndtag (l/s): Vandtemperatur (C ): dunk Prøvetager: nd/udløb Opbevarngsforhold: Seneste dato for analyserng: Bemærknnger: (Fravges DIN-standarden skal den benyttede metode beskrves) Identfkatonsnummer/stregkode: Identfkatonsnummer/stregkode: Identfkatonsnummer/stregkode: Identfkatonsnummer/stregkode: Identfkatonsnummer/stregkode: 26
Blag 6.5 Flowmålnger Flowmålerudstyr (sæt kryds): Fast nstalleret Mdlertdgt nstalleret Andet: Måleprncp (sæt kryds): Nveaumålng (ultralyd, tryk osv.) Overfald (konstrukton, vnkel på udskærng) Rende (Parshall etc.) Magnetsk nduktv rngmåler (type, rngdmenson) Andet: Vurderng af udstyrets egnethed/tlstand: Måleområde forhold tl aktuelt flow Lge stræknng før og efter målerender Opstuvnng målerender pga. utlstrækkelg nveauforskel Upåldelg forældede nveaumålere Udførelse af måleoverfald Rengørngs tlstand Seneste kalbrerng Andet Kontrol/kalbrerng: Hvs det har været nødvendgt at gennemføre en kontrol/kalbrerng af flowmålerudstyret regstreres den anvendte metode samt resultatet af kontrollen/kalbrerngen 27
7 Oversgt over versonsændrnger Verson Dato Emne: Ændrng: 28