Handlingsplan 2002 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT



Relaterede dokumenter
Handlingsplan 2003 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

HANDLINGSPLAN ÅR 2000

Evalueringstypologi. Dato Ref adj/dk. Jnr. Side 1/8

Kommissorium. Dato Ref pmj. Jnr Side 1/5

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Bekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut

Handlingsplan Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi. Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

Resultatkontrakt 2014

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Løbende evaluering i kommuner

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Bekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i (5. november 2008)

1. Tilbuds-beskrivelse

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Digitale kompetencer og digital læring

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

MIO-møde tirsdag

TG S KVALITETSSYSTEM

Skoleevaluering af 20 skoler

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Kommunikationsstrategi Professionshøjskolen UCC

Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne

Orientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden'

Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Struer Statsgymnasium Aug 15

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor)

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

EVA s virksomhed omfatter dagtilbud, grundskole, ungdomsuddannelse (herunder FGU), videregående uddannelse samt voksen- og efteruddannelse.

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Undervisningsministeriet Februar Kvalitetstilsynet med folkeskolen

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer

Entreprenørskab fra ABC til ph.d.

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Bilag 2 - Gymnasiale uddannelser

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Handlingsplan for læseindsats 2016

Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet

Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet

Forslag til indsatsområde

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide

National indsats for talentfulde elever

Status på den nye pædagoguddannelse. Sammenfattende analyse

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Tosprogede børn og unge

Ny pædagoguddannelse

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Bilag B: Konkrete indsatsområder for Aalborg Handelsskole i skoleåret 2017/2018

Strategiplan for Samarbejde om uddannelse

Partnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM

Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

Beskrivelse af systemets principper

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Evaluering af resultatkontrakt for direktør Inge Prip godkendt på bestyrelsesmødet den 23. marts 2017.

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Handlingsplan for læseindsats

Transkript:

Handlingsplan 2002 2001 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Handlingsplan 2002 2001 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Indhold Handlingsplan 2002 2001 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles hos: Danmarks Evalueringsinstitut Østbanegade 55.3 2100 København Ø T 35 55 01 01 F 35 55 10 11 E eva@eva.dk H www.eva.dk 1 Forord 3 2 Videnscenter 4 2.1 Metodeudvikling og -evaluering 4 2.2 Information og formidling 4 2.3 Dialog med interessenter 5 2.4 Opsamling af erfaringer 5 3 Evalueringsprojekter 7 3.1 Grundskoleområdet 7 3.2 Ungdomsuddannelsesområdet 7 3.3 Området for de videregående uddannelser 8 3.4 Området for voksen- og efteruddannelse 9 3.5 Tværgående projekter 10 4 Indtægtsdækket virksomhed 11 5 Bilag 12

1 Forord Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, præsenterer i denne publikation sin handlingsplan for 2002. Efter behandling i EVA s bestyrelse og repræsentantskab er handlingsplanen blevet forelagt undervisningsministeren som har godkendt planen. Instituttet har i det forløbne år igangsat evalueringsprojekter på alle uddannelsesområder - fra grundskole over ungdomsuddannelser og videregående uddannelser til voksen- og efteruddannelse. Herudover har EVA iværksat en række projekter der går på tværs af områderne. Samtidig med igangsættelsen af nye projekter har EVA afsluttet og offentliggjort sine første projekter jf. Handlingsplan 2000. Det drejer sig om to folkeskoleevalueringer af hhv. Hirtshals og Middelfarts skolevæsen, to gymnasieevalueringer af hhv. fysik og historie, en evaluering af overgange fra hhx og htx til videregående uddannelse, en undersøgelse af uddannelsen til sosu-hjælper, en evaluering af basisuddannelserne på RUC og AAU og en kortlægning af initiativer inden for natur- og teknikfag. Afslutningen af de første projekter har bidraget til at også EVA s videnscenteraktiviteter har taget fart i 2001. Instituttet har høstet de første erfaringer med evaluering på folkeskole- og ungdomsuddannelsesområdet, og styrker og svagheder ved de anvendte metoder er blevet vurderet. Disse erfaringer og vurderinger er af stor værdi for EVA i overvejelserne om kommende års evalueringsaktiviteter. Samtidig er EVA s bibliotek og databehandlingsenhed blevet udviklet og udgør i dag vigtige elementer i varetagelsen af evaluerings- og videnscenteraktiviteter. Jørn Lund Formand Christian Thune Direktør Handlingsplan 2002 3

2 Videnscenter Formålet med EVA s videnscenteraktiviteter blev konkretiseret i EVA s strategiplan 2001-2003. Det er videnscenterets opgave at opsamle, producere og formidle relevant viden som er tilvejebragt dels gennem EVA s aktivt opsøgende rolle i forhold til international og national erfaringsudveksling, dels gennem en løbende systematisk bearbejdning af resultaterne af instituttets evalueringer. Disse hovedopgaver er styrende for EVA s videnscenterinitiativer. 2.1 Metodeudvikling og -evaluering En væsentlig tilbagevendende opgave for videnscenteret er at følge op på de evalueringer som er blevet afsluttet i det foregående år. Opfølgningen består af flere elementer. EVA vil evaluere de anvendte metoder. Det sker ved en intern selvevalueringsproces og ved at EVA indhenter tilbagemeldinger fra evalueringsgrupper og de evaluerede om deres vurderinger af den anvendte metode og om evalueringsprocessens forløb. EVA vil i relation til hver enkelt afsluttet evaluering beslutte i hvilket omfang hele eller dele af den anvendte metode skal præsenteres i en særskilt publikation som inspiration til skoler og institutioner som selv ønsker at igangsætte evalueringsaktiviteter. Det vil på samme måde blive besluttet om der er behov for at offentliggøre evalueringens hovedresultater i en anden form end evalueringsrapporten for at nå en bredere målgruppe end de evaluerede institutioner og den umiddelbare interessentkreds. EVA vil som opfølgning på handlingsplan 2000 som minimum udarbejde metodepublikationer der beskriver og vurderer erfaringerne med selvevaluering på folkeskoleområdet og med evaluering af hhx/htx i forbindelse med overgangen til det videregående uddannelsesområde. EVA vil overveje hvornår og hvordan det kan afdækkes hvilken effekt de evalueringer har haft som er gennemført som et led i handlingsplan 2000, ikke blot for de evaluerede, men i sektoren i bred forstand. Planlagte aktiviteter: Publikation om erfaringer med evaluering af overgange fra hhx/htx til videregående uddannelse Planlægning af effektvurdering. 2.2 Information og formidling Det er en væsentlig målsætning for EVA s informationsaktiviteter at viden om EVA er tilgængelig for brugerne, og at uddannelsesinstitutionernes, interessenternes og offentlighedens behov for oplysninger om evaluering af uddannelse og undervisning bliver tilgodeset. Det sker i praksis først og fremmest ved at EVA stiller information til rådighed på sin hjemmeside, i handlingsplaner, i kvartalsbladet EVAluering og i sin årsberetning. Som nævnt ovenfor, skal et videnscenter ikke blot formidle viden, det skal også skabe viden. Den viden som opsamles og bearbejdes gennem dialogen med uddannelsesinstitutioner, interessenter og samarbejdspartnere, præsenteres via EVA s eksisterende informationskanaler og på seminarer og workshops. EVA vil i 2002 sætte fokus på god praksis for hvordan den interne selvevalueringsproces, som er et obligatorisk led i de evalueringer EVA igangsætter, kan organiseres og gennemføres. Opmærksomheden på netop denne aktivitet skyldes at såvel Evalueringscenterets erfaringer som internationale undersøgelser viser at selvevalueringsprocessens tilrettelæggelse har stor betydning for en evaluerings videre effekt. Handlingsplan 2002 4

EVA får regelmæssigt henvendelser fra uddannelsesinstitutioner som søger rådgivning om metoder til gennemførelse af evaluering af kurser, fag eller hele uddannelsesforløb (i det følgende kursusevaluering). Da interne kursusevalueringsprocedurer er en central del af uddannelsernes egne kvalitetssikringsmekanismer, vil EVA udarbejde en håndbog om kursusevaluering på forskellige niveauer i uddannelsessystemet. Evalueringerne på det videregående uddannelsesområde som blev gennemført fra 1992-99 påviste at der på langt de fleste uddannelsesområder er et stort frafaldsproblem. Med udgangspunkt heri vil EVA gennemføre en frafaldsanalyse for universitetsuddannelser med det formål at udvikle et fælles begrebsapparat og at afdække årsager til frafald. Undersøgelsen skal først og fremmest give institutionerne et redskab som de kan bruge i deres løbende arbejde med at forebygge frafaldet. Planlagte aktiviteter: Kursus i selvevaluering Håndbog i kursusevaluering Frafaldsanalyse. 2.3 Dialog med interessenter EVA fortsætter den linie for dialog som blev lagt i 2000. Det betyder at den høje prioritering af deltagelse med oplæg i workshops, seminarer, konferencer og pædagogiske dage vil blive opretholdt. Interessen for EVA s deltagelse i de nævnte aktiviteter har indtil videre været størst på grundskoleområdet. Det er en målsætning allerede i 2001 at tage initiativ til arrangementer hvor EVA kommer i kontakt med lærere og ledere bredt på alle niveauer i uddannelsessystemet. EVA har det sidste år mødt en stigende interesse fra udlandet for de danske erfaringer med systematisk evaluering af hele uddannelsessektoren. Det skærper udlandets interesse yderligere at evalueringsaktiviteterne i Danmark er samlet i en organisation en løsning der fortsat ikke findes i de lande der normalt sammenligner sig med os. Det betyder at EVA får mange besøg fra udenlandske kolleger og indbydes til at deltage i konferencer for at præsentere de danske evalueringserfaringer. Disse henvendelser har betydet at EVA kan styrke opbygningen af både uformelle kontakter og formelle internationale netværk. Styrkelsen af de internationale kontakter vil i 2002 bl.a. udmønte sig i to initiativer. For det første vil EVA deltage i etableringen af et europæisk netværk på skoleområdet som støttes økonomisk af EU-kommissionen. Det skal i den forbindelse nævnes at EVA fortsætter sit aktive engagement i ENQA (Det Europæiske Netværk for evalueringsorganisationer og ministerier på det videregående uddannelsesområde). For det andet vil EVA deltage i planlægning og gennemførelse af den konference som Undervisningsministeriet har programsat som led i Danmarks EU-formandskab i efteråret 2002. Planlagte aktiviteter: Deltagelse i etableringen af et europæisk netværk på skoleområdet Deltagelse i gennemførelse af EU-konference 2.4 Opsamling af erfaringer EVA igangsatte i 2001 et kortlægningsarbejde af fordele og ulemper ved forskellige akkrediteringstilgange og erfaringer med brugen og effekter af disse. Dette arbejde fortsætter i samarbejde med såvel danske som internationale interessenter på området. I 2001 udarbejdede EVA i samarbejde med sine nordiske søsterorganisationer en rapport om akkrediteringslignende praksis. Som opfølgning på dette arbejde har de deltagende lande besluttet at igangsætte et pilotprojekt med henblik på at udvikle og afprøve metoder til gensidig anerkendelse af evalueringsorganisationer. Handlingsplan 2002 5

EVA igangsætter i løbet af 2001 et projekt der skal munde ud i udarbejdelsen af en antologi om de metoder som benyttes til evaluering af uddannelse i Danmark og i udvalgte lande som har stor erfaring med uddannelsesevaluering. Formålet med projektet er ikke blot at kvalificere EVA s eget grundlag for at gennemføre evalueringer, men også at sprede kendskabet til evalueringserfaringer fra andre lande. En væsentlig inspirationskilde til antologien vil være den tidligere omtalte konference. Projektet forventes afsluttet i 2003. Planlagte projekter: Gensidig anerkendelse af evalueringsorganisationer International antologi. Handlingsplan 2002 6

3 Evalueringsprojekter 3.1 Grundskoleområdet Igangværende projekter på grundskoleområdet i henhold til Handlingsplan 2001: Evaluering af folkeskolens afgangsprøver Evaluering af skolestart. Følgende evalueringer igangsættes inden for rammerne af Handlingsplan 2002: Den internationale dimension i folkeskolen I Folkeskolelovens 1, stk. 3 står der at folkeskolen ud over at skulle gøre eleverne fortrolige med dansk kultur skal bidrage til deres forståelse af andre kulturer. Den internationale dimension indgår hverken som fag eller obligatorisk emne i folkeskolen, men er en tværgående dimension der forventes at indgå som et element af al undervisningsaktivitet i folkeskolen. Der er derfor heller ikke udfærdiget selvstændige læseplaner eller centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for den internationale dimension i undervisningen. Evalueringen vil belyse hvordan og i hvilket omfang - nationale mål og intentioner for den internationale dimension i undervisningen er videreført af kommuner, skoler og lærere - skoler/kommuner udnytter det potentiale der er til stede når flere forskellige kulturer er repræsenteret indenfor den enkelte skoles rammer. Der fokuseres på målsætninger og udviklingsprojekter på kommunalt niveau eller skoleniveau. Evalueringens formål er dels at vurdere effekten af den strategi der er lagt for udviklingen af den internationale dimension i undervisningen, og dels at sætte fokus på den praksis der i den daglige undervisning bidrager til elevernes forståelse af andre kulturer og hvordan denne forståelse påvirker elevernes møde med repræsentanter fra andre kulturer såvel i udlandet som i Danmark. Evaluering af faget engelsk i grundskolen Engelsk er det primære fremmedsprog i grundskolen. Det er obligatorisk fra 4. klasse og kan afsluttes med afgangsprøve i 9. klasse eller udvidet afgangsprøve i 10. klasse. Faget har i modsætning til dansk og matematik ikke været beskrevet i større undersøgelser igennem de seneste år, og på trods af uenighed blandt pædagogiske forskere om udbyttet af en tidligere sprogstart i engelsk fremsættes der fra flere sider et ønske om at begynde engelskundervisningen på et tidligere klassetrin. Evalueringen af faget engelsk vil være et vigtigt afsæt for EVA s metodeudvikling. Det vil være målet at udvikle og afprøve evalueringsformer der kan give et helhedsbillede af et fags status i folkeskolen. Det vil sige at evalueringen inddrager aspekter som elevernes faglige og personlige udbytte af undervisningen, lærerkompetencer og efteruddannelse, læringsbegreber og undervisningsformer, fagets lokale og nationale målsætninger og rammer. 3.2 Ungdomsuddannelsesområdet Igangværende projekter på ungdomsuddannelsesområdet i henhold til handlingsplan 2001: Evaluering af økonomifag på hhx og teknologi- og teknikfag på htx. Følgende evalueringer igangsættes inden for rammerne af Handlingsplan 2002: Handlingsplan 2002 7

Uddannelsesplaner i grundforløbet på tekniske erhvervsuddannelser Mere end halvdelen af en ungdomsårgang går i gang med en erhvervsuddannelse (EUD). 1. januar 2001 trådte en ny erhvervsuddannelsesreform i kraft som betyder særligt meget på de tekniske erhvervsuddannelser. Reformen bryder med organiseringen af uddannelser som på forhånd fastlagte forløb tilrettelagt som klasseorganiseret undervisning. Det er et centralt element i reformen at fremme individualiserede læringsforløb. De individuelle forløb beskrives i de personlige uddannelsesplaner. Der iværksættes en evaluering af arbejdet med de personlige uddannelsesplaner i grundforløbet på de tekniske erhvervsuddannelser. Evalueringen vil sætte fokus på uddannelsesplanerne som redskab til at fremme differentierede læringsforløb. I den forbindelse inddrages organiseringen og gennemførelsen af vejledning og opfølgning i relation til uddannelsesplanerne. Evalueringen vil belyse både uddannelsesplanens funktion i overgangen mellem grundskole og teknisk skole og dens betydning for den unges vej gennem en teknisk erhvervsuddannelse fx. ved overgangen til hovedforløbet og valg af praktikplads. Evalueringen vil således fokusere på hvordan vejledningen og uddannelsesplanerne bidrager til at kvalificere de løbende uddannelsesvalg. Selv om reformen først er trådt i kraft i januar 2001, har en betydelig andel af erhvervsskolerne arbejdet med uddannelsesplaner og andre reformelementer siden 1999. De har således allerede gjort mange erfaringer på området. Det vil være hensigtsmæssigt at evalueringen tager udgangspunkt i elever der starter på grundforløbet i august 2002. Prøveformer i det almene gymnasium Nye prøve- og eksamensformer er et af indsatsområderne for det almene gymnasium i Udviklingsprogrammet for Fremtidens Ungdomsuddannelser. Det peger på et opbrud i den eksisterende eksamensstruktur og prøveformerne. Hensigten med at forny bl.a. eksamensformerne er at sikre bedre sammenhæng og større rummelighed i uddannelsessystemet og at øge de faglige og personlige udfordringer for alle unge. Evalueringen vil vurdere forskellige prøveformer både skriftlige og mundtlige. Evalueringen fokuserer på samspillet mellem undervisningen og prøveformerne med særligt henblik på hvilke konsekvenser prøveformerne har for den daglige undervisning, og vil derigennem vurdere prøveformernes hensigtsmæssighed i forhold til hvilke kompetencer man ønsker at udvikle hos eleverne. 3.3 Området for de videregående uddannelser Igangværende projekter på området for de videregående uddannelser i henhold til handlingsplan 2001: Evaluering af et fakultet Evaluering af datamatikeruddannelsen Pilotprojekt om international evaluering af et fag. Planlagte evalueringer henlagt til handlingsplan 2003 Evaluering af læreruddannelsen. Følgende evalueringer igangsættes inden for rammerne af Handlingsplan 2002: Evaluering af pædagoguddannelsen Jf. EVA s handlingsplan for 2000 er den igangværende evaluering af undervisningen i faget pædagogik en optakt til en kommende evaluering af lærer- og pædagoguddannelserne. Disse store uddannelsesområder er ikke tidligere blevet evalueret, og det er på denne baggrund der nu sættes fokus på pædagoguddannelsen. Handlingsplan 2002 8

Pædagoguddannelsen udgør et komplekst uddannelsesområde. Dels udbydes der pædagoguddannelse på 32 seminarier med ganske stor frihed i tilrettelæggelsen af den enkelte uddannelse, dels har området været præget af en række forandringer i forhold til blandt andet organisationsstruktur, omverdenens forventninger mv. Projektets formål er at evaluere kvaliteten og udbuddet af pædagoguddannelsen, herunder at give indblik i hvordan de forskellige udbud adskiller sig fra hinanden. På baggrund af dokumentation og analyse vil evalueringen give såvel perspektiverende viden som konkrete anbefalinger til brug i det videre arbejde med udvikling af pædagoguddannelsen i Danmark. Opfølgningsevaluering af de universitære tyskuddannelser De videregående tyskuddannelser, herunder tyskuddannelserne på universiteterne, blev evalueret i 1994. Der igangsættes nu en opfølgningsevaluering af de universitære tyskuddannelser. Evalueringen vil tage udgangspunkt i den tidligere gennemførte evaluering og vil fokusere på hvordan der er blevet fulgt op på den tidligere evaluering, og på hvilken udvikling uddannelsen og undervisningen har været igennem siden 1995. Evaluering af de pædagogiske centre på Danmarks Tekniske Universitet og Handelshøjskolen i København På Danmarks Tekniske Universitet og Handelshøjskolen i København blev der i midten af 90 erne oprettet pædagogiske centre (henholdsvis Center for Didaktik og metodeudvikling (CDM), DTU (1998) og Den pædagogiske Serviceenhed (DPS), HHK (1994)) med det formål at styrke kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelser på de to institutioner. De pædagogiske centres arbejdsopgaver ligger inden for områderne: Afholdelse af kurser, workshops og seminarer; udarbejdelse af undervisningsmateriale og bøger om didaktik samt rådgivning og bistand i forbindelse med udvikling af fag og studier. En evaluering vil kunne belyse muligheder og barrierer for at synliggøre og udvikle undervisningskvaliteten på universitetsuddannelser gennem denne type centerkonstruktioner. Evalueringen vil dermed kunne bidrage til planlægning og vurderingsgrundlag på andre danske videregående uddannelsesinstitutioner hvor tilsvarende initiativer er på plads eller under planlægning. 3.4 Området for voksen- og efteruddannelse Igangværende projekter på området for voksen- og efteruddannelse i henhold til Handlingsplan 2001: Evaluering af masteruddannelser Evaluering af faglig efteruddannelse for undervisere på erhvervsskoler og AMU-centre. Følgende evalueringer igangsættes inden for rammerne af Handlingsplan 2002: Efteruddannelse af undervisere på mellemlange videregående uddannelser Efteruddannelse af undervisere er et omdrejningspunkt for kvalitetsudvikling inden for uddannelse og undervisning. Derfor er det en vigtig opgave at evaluere om den efteruddannelse og lærerkvalificering der finder sted, passer til behovene, har et tilstrækkeligt omfang og tilrettelægges på en hensigtsmæssig måde. Evaluering af efteruddannelse af undervisere er et led i et flerårigt projekt der i Handlingsplan 2001 omfatter lærere på erhvervsskoler og AMU-centre. I forlængelse heraf vil dette projekt sætte fokus på mellemlange videregående uddannelser. Mellemlange videregående uddannelser har på den ene side ikke et efteruddannelsessystem svarende til det der findes for grundskolelærere og for lærere på det almengymnasiale område. På den anden side sker der i disse år store faglige og pædagogiske, strukturelle og organisatoriske ændringer som skærper behovet for velfungerende efteruddannelse. Evalueringen vil kun omfatte aktuelle efteruddannelsestilbud. Som en del af evalueringen vil det være nødvendigt at kortlægge de faktiske vilkår for efteruddannelse af undervisere på mellemlange videregående uddannelser. Handlingsplan 2002 9

Specialundervisning for voksne Evalueringen omfatter specialundervisning for voksne på folkeskoleniveau. Evalueringen omfatter hermed ikke den forberedende specialundervisning for voksne der er igangsat i 2001. Amterne har ansvaret for undervisningen som dels foregår på særlige amtslige institutioner, dels i privat regi, herunder inden for Folkeoplysningsloven. Flere forhold peger på behovet for en evaluering af specialundervisning for voksne. Området er ikke samlet set blevet evalueret tidligere, og vilkårene for undervisningen kan være meget forskellige afhængig af hvilket amt undervisningen foregår i. Endelig er der generelt set tale om en gruppe af handikappede voksne som ikke nødvendigvis har de samme muligheder for at gøre sig gældende som andre. Det bør skærpe opmærksomheden yderligere på kvalitetssikringen af undervisningen. Som en del af evalueringen vil det være nødvendigt at kortlægge de faktiske vilkår for specialundervisningen for voksne. Rent metodisk vil der være tale om at udvikle specielt selvevalueringselementet i forhold til nye typer målgrupper (evt. handikappede voksne og evt. forældre og pårørende). 3.5 Tværgående projekter Igangværende, tværgående projekter i henhold til Handlingsplan 2000 og 2001: Evaluering af faget pædagogik Undervisningsiagttagelse Selvevaluering i uddannelsessektoren. Handlingsplan 2002 10

4 Indtægtsdækket virksomhed Aktiviteterne under indtægtsdækket virksomhed består af SU-vurderinger af private uddannelser og eksternt rekvirerede opgaver. Sidstnævnte kan være opgaver på anmodning fra andre, fx ministerier, uddannelsesråd, kommunalbestyrelser eller uddannelsesinstitutioner. Formålet med SU-vurderinger er at vurdere om private uddannelser lever op til en række minimumskrav. En positiv opfyldelse af disse krav sikrer at de studerende på uddannelsen er berettigede til at modtage SU. En uddannelse skal gennemgå en SU-vurdering hvert fjerde år. Gennemførelsen af SU-vurderinger for SU-styrelsen er en opgave som EVA lovmæssigt er forpligtet til at gennemføre. Det er forventningen at der vil blive gennemført ca. 20 SU-vurderinger i 2002. Herudover påtager EVA sig opgaver efter rekvisition hvis disse ligger inden for EVA's kernekompetencer, dvs. evaluering og kvalitetsudvikling af uddannelse, uddannelsesforløb, undervisning og institutionsudvikling. Der er indgået aftale om at EVA skal gennemføre følgende opgaver: Evaluering af det svenske Skolverkets indsats for at støtte kvalitetsudviklingen i skole og førskole. Projektet igangsættes i 2001 og afsluttes i 2003. Evaluering af forsvarets uddannelser med henblik på vurdering i forhold til det civile uddannelsessystem. Handlingsplan 2002 11

5 Bilag Tabel 1 Oversigt over evalueringsprojekter Område og projekt Handlingsplan Afslutning Skoleområdet: Skolevæsenet i Hirtshals Kommune 2000 2. kvartal 2001 Skolevæsenet i Middelfart Kommune 2000 2. kvartal 2001 Folkeskolens afgangsprøver 2001 Skolestart 2001 Den internationale dimension i folkeskolen 2002 Faget engelsk i grundskolen 2002 Ungdomsuddannelserne: Social- og sundhedshjælper 2000 2. kvartal 2001 Overgange fra hhx og htx til videregående uddannelse 2000 3. kvartal 2001 Fysikfaget i det almene gymnasium 2000 3. kvartal 2001 Historiefaget i det almene gymnasium 2000 3. kvartal 2001 Økonomifag på hhx og teknologi- og teknikfag på htx 2001 Uddannelsesplaner i grundforløbet på tekniske erhvervsuddannelser 2002 Prøveformer i det almene gymnasium 2002 De videregående uddannelser: Basisuddannelserne på RUC og AAU 2000 3. kvartal 2001 Socialrådgiver- og socialformidleruddannelserne 2000 2. kvartal 2001 Vejledningen i forbindelse med specialer, større opgaver, seminarer 2000 4. kvartal 2000 o.l. Evaluering af det teknisk-naturvidenskabelige fakultet på AAU 2001 Datamatikeruddannelsen 2001 International pilotevaluering af agronomuddannelser 2001 Pædagoguddannelsen 2002 Opfølgningsevaluering på de universitære tyskuddannelser 2002 De pædagogiske centre på DTU og HHK 2002 Voksen- og efteruddannelse: Masteruddannelser 2001 Faglig efteruddannelse for undervisere på erhvervsskoler og 2001 AMU-centre Efteruddannelse af undervisere på mellemlange videregående 2002 uddannelser Specialundervisning for voksne 2002 Tværgående projekter: Undervisningen i faget pædagogik 2000 1. kvartal 2002 Kortlægning inden for natur- og teknikfag 2000 4. kvartal 2001 Tværgående projekt om undervisningsiagttagelse 2001 Selvevaluering i uddannelsessektoren 2001 Projekter der forventes afsluttet når HP 2002 offentliggøres, er gråmarkerede. Handlingsplan 2002 12

Tabel 2 Oversigt over videnscenterprojekter Projekt Akkreditering muligheder og begrænsninger i kvalitetsudviklingen Publikation om erfaringer med evaluering af overgange fra hhx og htx til videregående uddannelse Planlægning af effektvurdering Kursus i selvevaluering Håndbog i kursusevaluering Frafaldsanalyse Deltagelse i etablering af europæisk netværk på skoleområdet Gennemførelse af international konference om kvalitet i uddannelsessystemet Gensidig anerkendelse af evalueringsorganisationer International antologi Handlingsplan 2002 13