LIVS OVERGANGE OG DIABETES



Relaterede dokumenter
Håndtering af multisygdom i almen praksis

UNGE I CENTRUM - VEJE TIL DET UNGDOMSVENLIGE HOSPITAL. Sygeplejesymposium på OUH Ved klinisk sygeplejespecialist Jette Sørensen

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Hvis behov tilgodeses systemets eller patientens?

Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Aktivitetsvidenskab -

Risikoopfattelse læg og lærd. Tværfagligt Obstetrisk Forum 31. oktober 2015 Grit Niklasson

Dansk Center for Klinisk AI. Centerchefer Claus Duedal Pedersen, Mette Maria Skjøth, PhD (Esmaeil S. Nadimi, Professor, SDU)

Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau

Læring på tværs i samspil med borger og patienter

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Forældres skilsmisse & forælders død

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

Det personlige netværksmøde for patienter med hjernetumorer og deres familier. En alvorlig form for kræft Forandringer i hjernens funktion

Tværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital

Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Styr dine følelser - og du styrer det hele

Tingbjerg Changing Diabetes

Danskernes reaktion påde norske retningslinjer

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE

Living with Statins. Final Symposium. University of Copenhagen

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

TÆNKER FORBRUGERNE PÅ BÆREDYGTIGHED, NÅR DE KØBER IND - ELLER TALER DE BARE OM DET?

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder

Lovkrav vs. udvikling af sundhedsapps

Hvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom

Taking a back seat: support and selfpreservation. patients with left ventricular assist device

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

Time- og eksamensplaner, efterår 2014

WORKSHOP 2 GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ INDEN FOR PRODUKTION OG SERVICE - FRA STRATEGI TIL IMPLEMENTERING

Den historiske udvikling for neonatal sygepleje

Gode trivselsprocesser med medarbeiderne i Centrum

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Et udviklingsprojekt om overgangen mellem børne- og voksenafdeling for unge med JIA

Agrovi Svinekonference

Sikkert patientflow. v/ Kvalitet og Arbejdsmiljøchef Jørgen Ejler Pedersen. og Riskmanager Lonnie Sander Terkildsen

Krisekommunikation: Hvad gør I, hvis? Handout til Kommunikationsnetværk 24. september 2013

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d

Videnskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

INTEL INTRODUCTION TO TEACHING AND LEARNING AARHUS UNIVERSITET

Erfaringer fra DANBIO databasen

Model for praktisk færdighedsudøvelse

Risk Management Approach

Sundhedsfremme Forebyggelse Behandling. Motion Kost Hvile Glæde

Hverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen

Digital dannelse eller bare dannelse. Thomas Illum Hansen, forskningschef UC Lillebælt

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

Professionalisme hvad er det? Anne Lippert Overlæge Dansk Institut for Medicinsk Simulation

Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby.

Frisættende Ledelse I en pædagogisk kontekst

Fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

Børn kan ikke lade være med at lære

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

MILJØARBEJDET PÅ AAU SØREN LØKKE / AAU / DCEA / AAU OPLÆG OM MILJØUDVALGET OG MILJØARBEJDET PÅ AAU TIL MORGENMØDE I NBEN OM GREEN LEAN 26/6 2013

og avatarer Sisse Siggaard Jensen ~ Chenet Shan Web 3D Oplevelser i virtuelle verdener Lektor,, Ph.D. Kommunikation RUC

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, Januar 2011

AKON Konference Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde?

ATU Seminar 2014: Innova4on

ISO/IEC 27001:2013. Ledelsessystem for informationssikkerhed (ISMS) Niels Madelung, Chefkonsulent

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

Den etiske udfordring i vejledningen. Oplæg af Nadja U. Prætorius UCC s årlige vejlederkonference maj 2016

Velkommen til dialogmøde Fokus på 3. semester. Sygeplejerskeuddannelsen

Fælles informationsmodel, fælles begrebsmodel. Hvad er de kliniske konsekvenser? Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning

Post-stroke fatigue udvikling, afprøvning og evaluering af et sundhedspædagogisk program mhp. at reducere og mestre træthed

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy

Din organisation og dine mennesker skal være med!

INTEGRATION AF SUNDHED I MILJØVURDERING ERFARINGER FRA PRAKSIS

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

JAN artikel. Anvendt videns former hos nyuddannede sygeplejersker. DSFR møde den 17/ DSFR møde den 29. april 2016, JH

Mette Rosendal Darmer DET SKAL GIVE MENING! Brugercentreret og medarbejderdreven innovation som ledelsesfilosofi

Digitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige. Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D.

FØRSTE GANG AARHUS UNIVERSITET SCIENCE AND TECHNOLOGY 20. MARTS 2019 AC-FULDMÆGTIG, PH.D.

Trauma Informed Care

Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 10-11, forår 2012

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt

Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Claus Duedal Pedersen. Innovation i en driftsorganisation

Model for praktisk færdighedsudøvelse. Uddannelsesansvarlige Irene Sommer Hjertesygdomme og Karin Larsen Diabetes og Hormonsygdomme AUH

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark

ELFT Driver diagram. Build the will AIM: Build improvement capability

Sundhedskompetence (Health Literacy) og Diabetes

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

DEN VANSKELIGE OVERGANG TIL VOKSENLIVET

Transkript:

LIVS OVERGANGE OG DIABETES ASSOCIATE PROFESSOR BODIL RASMUSSEN FACULTY OF HEALTH DEAKIN UNIVERSITY DIABETES FORENINGEN NOVEMBER 2014

OUTLINE AF PRÆSENTATION Kort definition af livsovergange og turning points Nøgle punkter fra literaturen Erfaringer af livsovergange fra unge (18-39 år) Strategier for at magte livsovergange Implikationer for den kliniske praksis

LIVSOVERGANGE Livsovergange rummer både kontinuitet og diskontinuitet i livsprocesser hos mennesker og er altid relateret til forandring og udvikling (Chick & Meleis, 1986). Billedligt talt, livet er en vej, og for de fleste mennesker, stien er ikke lige.

TURNING POINTS Et punkt, hvor en afgørende forandring finder sted, et kritisk punkt; en krise (Macquarie Concise Dictionary, 1998, p. 1257) Et turning point indebærer et fundamentalt skift i den mening, formål eller retning af en persons liv, og skal indeholde en selvreflekterende bevidsthed om, eller indsigt i betydningen af forandring (Clausen, 1995)

TRANSITION VERSUS CHANGE (BRIDGES MODEL) (OVERGANGE VERSUS FORANDRINGER) Afslutning Denial Shock Anger Frustration/ Stress Ambivalence Stabilising Neutral Zone Hope Importance Acceptance Skepticism Enthusiasm Ny Begyndelse

NØGLE PUNKTER FRA LITERATUREN Forholdet mellem psykosocialt stress, tilpasning, mestring og metabolisk kontrol har en vigtig effekt på diabetes kliniske resultater og mental sundhed Livs overgange er spidsbelastningsperioder med store forandring i personlige og sociale sammenhænge, som resulterer i endnu mere stress, der påvirker folks evner til problemløsning De største overgange inkluderer at flytte ud af hjemmet, begynde at studere, indtræde på arbejdsmarket og at forberede og blive mor.

skabe stabilitet OPLEVELSEN AF LIVSOVERGANGE I KVINDER MED TYPE 1 DIABETES Being in the grip of BGLs (være i grebet af BG) Creating stability (skabe stabilitet)

VÆRE I GREBET AF BG Oplevelsen af at være i grebet af BG Konsekvenserne af at være modtagelige for svingende BG Reaktioner fra andre mennesker på den individuelle person s diabetes Effekten af den enkelte persons diabetes på andre folks liv

TRANSITION EVENTS Tage mere ansvar Ændre sundhed services Få diabetes diagnosen DIABETES TRANSITIONS LIVSUDVKLING TRANSITIONS Flytning (fra hjemmet) Etablering af meningsfulde relationer Graviditet & forældrerollen At rejse Opleve komplikationer Få en insulin pump Være på diabetes camp Ungdomsårene Gå gennem uddannelsessystemet Søge job & være ansat

MODEL: Managing transitions and diabetes with strategic thinking and planning (create stability) Transitional changes Strategies to manage change Self-negotiating to minimise the risks associated with diabetes DIABETES TRANSITIONS Managing diabetes using previous experiences (body cues) LIFE DEVELOPMENT TRANSITIONS TRANSITION EVENTS STRATEGIC THINKING AND PLANNING Connecting with others Actively patching knowledge gaps Stressors destabilize BGLs Strategies stabilize BGLs Putting diabetes into perspective Staying physical active to structure chaotic life

KONSEKVENSERNE AF LIVS OVERGANGE ERFARINGER Positive konsekvenser At lære at tale i offentligheden Ændret selvopfattelse højere niveauer af selvværd, lykke, tilfredshed, kreativitet kapacitet, produktivt arbejde, og en øget evne til at leve sig ind i andre Mindre Positive konsekvenser Søger udfordring Integration af mere humor i deres liv føler sig fastlåst Mere afhængig af andre Deltagelse i pædagogiske roller i lokal samfundet Deprimeret til tider Føler sig isolerede

FUNDAMENTALE KOMMUNIKATIONS STRATEGIER I LIVSOVERGANGE SITUATIONER MINIMERER skyldfølelse (Stigma) Empati Ærlighed Reassurance (beroligelse) Non-judgmental attitudes (Ikke fordømmende holdninger) Sundhedsprofessionelle skal have op-dateret og evidensbaseret viden (IT)

IMPLIKATIONER FOR KLINISKE PRAKSIS En individualiseret tværfaglig samarbejdsorienteret tilgang til at skabe meningsfuld kommunikation mellem sundhedsprofessionelle og unge med diabetes Fleksible tilgange i sundhedsvæsenet, der tilgodeser de forskellige stadier af personens liv med diabetes Sundhedsprofessionelle har aktuel evidensbaseret klinisk viden og evnen til at anvende den i praksis IT-integration i diabetes behandling og uddannelse Involvering af de unge voksne med diabetes i planlægningen så tidligt som muligt i deres overgange. Støttende interventioner er vigtige til at hjælpe unge voksne med type 2- diabetes til at integrere i sundhedsfremmende adfærd i deres diabetes egenomsorg.

REFERENCES Bridges, W. (2004). Transitions: Making sense of life s changes (2nd ed.). New York: Addision-Wesley. Fetsch, R.J. (1992). The predicament-problem continuum: Dealing with stressors outside our control. Journal of Counseling and Development, 71(2), 192-193. Rasmussen B, Wellard S & Nankervis A (2001) Consumer issues in navigating health care services for type 1 diabetes. Journal of Clinical Nursing 10, 628 634. Rasmussen B, Dunning PME & O Connell B (2007a) Young women with diabetes:using Internet communication to create stability during life transitions. Journal of Clinical Nursing 16, 17 24. Rasmussen B, O Connell B, Dunning T & Cox H (2007b) Young women with type 1 diabetes: management of turning points and transitions. Qualitative Health Research 17, 300 310.