Virkningsfulde tiltag i dagtilbud. Et systematisk review af reviews. Teknisk rapport. Evidenskonsulent Neriman Tiftikci Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
Dagens program Baggrunden for rapporten og evidensbegrebet Det relationelle i det pædagogiske arbejde Grupperefleksioner Pause Det faglige i det pædagogiske arbejde Grupperefleksioner Afslutning
Dagtilbud af høj kvalitet Dagtilbud: En helt central arena for børns Udvikling Socialisering Læring Trivsel
Inden vi ser på nogle resultater Ved det pædagogiske personale i dagtilbuddene da ikke allerede, hvad der udgør kvalitet i dagtilbud?
Jo til dels men at finde den aktuelt bedste viden på et område kan være en stor udfordring
Viden udvikler sig hele tiden Nye pædagogiske metoder kommer til Nye forskningsresultater sætter spørgsmålstegn ved etableret viden Sidste 40 år er mængden af pædagogisk forskning vokset konstant ERIC: 1960 erne knap 55.000 offentliggjorte undersøgelser ERIC: 2013 knap 1,3 mio. poster Praktikere, politikere og forskere har brug for hjælp til at følge med i udviklingen af ny viden.
Den praktiske udfordring Evidens er værd at arbejde med, fordi alle pædagogiske praktikere og børn, de har ansvar for, har krav på, at grundlaget for handlinger i det pædagogiske arbejde er baseret på den bedst mulige viden.
Virkningsfulde tiltag i dagtilbud. Et systematisk review af reviews. af Trine Kløveager Nielsen Neriman Tiftikci Michael Søgaard Larsen Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning København 2013
Baggrund Baseret på andre systematiske reviews. Denne rapport hviler således ikke på enkelte undersøgelser.
Reviewspørgsmål Hvilke pædagogiske. tiltag i dagtilbuddene for børn i alderen 0-6 år er virkningsfulde i forhold til børns læring, udvikling og trivsel? Hvordan kan de pædagogiske tiltag, der identificeres som virkningsfulde, karakteriseres?
Dagtilbud af høj kvalitet? Kvalitet et universelt begreb? Enighed om kvalitet i form af to overordnede kategorier: Strukturkvalitet og proceskvalitet
Omgivelser Den teoretiske model
Resultater Antal fundne systematiske reviews, der opfylder inklusionskriterierne: Fra 235 25 syst.rev.
Resultater Relationer Fagligt fokus Pædagog/barnrelationer Sprog og læsning Relationer mellem børn Matematik og natur Forældresamarbejde Læringsmiljø Information Kommunikation Teknologi (IKT) Eksternt samarbejde Sundhed og bevægelse
Proceskvalitet Direkte relationer Pædagog/barn Barn/barn Direkte fagligt fokus Sprog og læsning Matematik og natur Indirekte relationer Forældresamarbejde Eksternt samarbejde Indirekte fagligt fokus Læringsmiljø Sundhed og bevægelse IKT
Proceskvalitet Direkte relationer Pædagog/barn Barn/barn Direkte fagligt fokus Sprog og læsning Matematik og natur Indirekte relationer Forældresamarbejde Eksternt samarbejde Indirekte fagligt fokus Læringsmiljø Sundhed og bevægelse IKT
Pædagog/barn-relation Det har positive virkninger på barnets sociale, faglige og personlige kompetencer samt trivsel, når: Pædagogen er opmærksom på alle børn og jævnligt og kontinuerligt indgår i interaktioner med det enkelte barn.
Pædagogen barn relation Pædagogen er lydhør overfor børnenes verbale og non-verbale ytringer Pædagogen imødekommer børnenes behov En indfølende og opmærksom pædagog kender børnene godt nok til at fortolke deres adfærd og kompetencer bygge videre på disse Når de sociale interaktioner mellem børn og pædagoger er præget af, at pædagogerne er respektfulde over for børnene lytter til dem svarer venligt og imødekommende samt snakker dem gennem konflikter.
har det positive socioemotionelle virkninger på børnene, dvs. selvtillid og motivation til at lære påvirkes positivt Lydhørhed og indføling i relationen har positive virkninger på børnenes faglige kompetencer særligt i form af sprog og kognitive kompetencer. Børnenes sociale adfærd påvirkes positivt, fx. selvstændighed, koncentration, samarbejdsevner, sociabilitet, dvs. evnen til at danne venskaber
Pædagog- barn relation Tilknytning i form af vedvarende, konsistente og stabile relationer En sikker tilknytning til pædagogerne giver børnene en sikker base Et forhold præget af tillid
Pædagog barn relation Intersubjektive relationer er kendetegnet ved bl.a. At intimitetsniveauet i relationen er højt At relationen er præget af omsorg At pædagogen evner at være aktivt lyttende og indgå i dialog med børnene At pædagogen opfordrer børnene til at argumentere og diskutere
Relationer mellem børn Børnerelationer omhandler børnenes indbyrdes relationer Et positivt socialt miljø i børnegruppen er afgørende for børns trivsel og udvikling af sociale kompetencer, herunder udvikling af empati Et miljø i dagtilbuddet, der støtter børnenes samarbejde At der fokuseres på at arbejde med det sociale klima i hele børnegruppen
Relationer mellem børn At pædagogen støtter børnenes selvtillid og kommunikationsformer. At pædagogen støtter børnene i at anvende strategier og interaktionsformer, som indebærer: At lytte At samarbejde At tage ansvar for egne handlinger At undgå at skade eller såre andre Pædagogen giver børnene redskaber til at løse konflikter
Relationer mellem børn Pædagogen positionerer nogle børn som anderledes eller forkerte. Positive børnerelationer, trivsel og sociale kompetencer hæmmes, når: Pædagogen opfatter kulturelle forskelle og forskelle i interaktionsformer mellem pædagog og barn som mangler ved barnet.
Proceskvalitet Direkte relationer Pædagog/barn Barn/barn Direkte fagligt fokus Sprog og læsning Matematik og natur Indirekte relationer Forældresamarbejde Eksternt samarbejde Indirekte fagligt fokus Læringsmiljø Sundhed og bevægelse IKT
Forældresamarbejde Når pædagogers samarbejde med forældrene er karakteriseret ved At forældrene føler sig velkomne og accepterede i dagtilbuddet Positiv betydning for børns sociale kompetencer
Forældresamarbejde Indsatser for socialt udsatte børn i dagtilbud er MEST EFFEKTIVE når indsatsen rettes mod både børn, pædagoger og forældre Kendetegnende for virkningsfulde indsatser de involverer forældrene som vigtige aktive og deltagende aktører i at styrke børnenes udvikling i tæt samarbejde med dagtilbuddet.
Forældresamarbejde Udvikling af sociale kompetencer hos børn i socialt udsatte familier når forældrene får støtte i form af: Hjemmebesøg Forældrekonsultationer Undervisning Og ved, at forældrene aktivt deltager i udførelsen af forskellige pædagogiske aktiviteter
Forældresamarbejde EASE Early Access to Success in Education Virkninger af brugen af hjemmeaktiviteter med forældrene? En undtagelse: Project EASE positive virkninger EASE udvikle børns sproglige kompetencer GENNEM: Aktiviteter centreret om bøger+ inddragelse af forældre EASE = er delt op i fem enheder af en måneds varighed Hver enhed = har et specifikt tema (fx læsning af eventyr, bogstavgenkendelse tale om verden)
Hvilke virkninger havde EASE så? EASE = stærke positive virkninger på børns: ordforråd historieforståelse og historiefortælling sproglig opmærksomhed på ordendelser og forståelse af skriftsprog De bedste resultater blev opnået af de børn, som klarede sig dårligst før starten af programmet, og som fik god støtte fra forældrene.
Eksternt samarbejde Positive virkninger på børns trivsel, sociale kompetencer og videre forløb i skolen, når: Dagtilbuddet inddrager eksterne samarbejdspartnere (lærer personalet og familien, hvordan de skal forholde sig til fx børn med forskellige former for adfærdsproblemer) Pædagoger får støtte til implementering af programmer (ved fx deltagelse i workshop/ støtte gennem coach eller dagtilbudsbaserede læsevejledere).
Eksternt samarbejde Konkret eksempel på samarbejde med andre institutioner: Fx ved børns overgang til skole (dagtilbud, skole + forældre samarbejder) Pædagoger understøtter venskaber mellem børn, der skal på samme skole, venskaber mellem børn i dagtilbuddet og skolebørn
Overvej - relationer 1. Hvordan kan der inden for dagtilbuddets rammer skabes trygge og stabile relationer mellem pædagog og barn? 2. Hvordan skaber man en kultur i dagtilbuddet, hvor alle børn har mulighed for at udvikles og trives ud fra deres individuelle potentialer? 3. Hvordan skaber man en kultur i dagtilbuddet, hvor man sammen reflekterer over viden fra forskningen og hvordan den kan forbedre praksis?
PAUSE
Proceskvalitet Direkte relationer Pædagog/barn Barn/barn Direkte fagligt fokus Sprog og læsning Matematik og natur Indirekte relationer Forældresamarbejde Eksternt samarbejde Indirekte fagligt fokus Læringsmiljø Sundhed og bevægelse IKT
Sprog og læring Samtale Samtale mellem børn og pædagoger er betydningsfuld for børns udvikling af sproglige kompetencer Børns interesse i at starte en samtale og fortsætte samtalen forbundet med børns faglige kompetencer, når de senere starter i skolen VIGTIGT at prioritere tid og plads til samtale mellem pædagoger og børn i dagtilbuddet!
Sprog og læring Interaktiv delt læsning/højtlæsning positive virkninger på børns ordforråd Der er størst udbytte af højtlæsning, hvis Den foregår jævnligt over en længere periode Den gradvist introducerer nye ord, som forklares for børnene De fortalte historier diskuteres og genfortælles sammen med børnene.
Sprog og læsning Interactive Book Reading Interaktiv boglæsning stærke, positive virkninger på børns sprog Før læsningen: Introducerer pædagogen børnene for de ord, der er i fokus ved hjælp af de konkrete objekter Efter læsning af historien: Pædagogerne opmuntrer børnene til at anvende ordene i de udvidede aktiviteter Pædagogerne involverer børnene aktivt ved at stille åbne spørgsmål Opmuntrer dem til at anvende nyligt tilegnet ordforråd fra bogen Giver børnene muligheder for at arbejde videre med det, de læser og hører
Sprog og læsning Interactive Book Reading Støtte til pædagoger: Pædagogerne får bøger og objekter, som repræsenterer ordforrådet i bøgerne Pædagogerne får specifik instruktion i interaktive boglæsningsstrategier fx at stille åbne spørgsmål
Sprog og læring dialogisk læsning Positive virkninger ved dialogisk læsning Pædagogen fortæller historien, Hvorefter barnet overtager rollen som den aktive historiefortæller, Mens pædagogen gradvist overtager rollen som den lyttende. Pædagogens rolle at stille spørgsmål til billederne i bøgerne (konkrete og åbne spørgsmål)
Sprog og læring dialogisk læsning Dialogisk læsning virkningsfuldt Børns sproglige udvikling I små grupper/enkelte børn 10 min
Sprog og læring fonologisk opmærksomhed træning Træningen kan fx indeholde aktiviteter som Rimgenkendelse (fx hus, mus, lege) Træning i at sammensætte lyde til ord Introduktion til bogstaver
Sprog og læring Der er fundet en række positive virkninger ved fonologisk opmærksomhedstræning, blandt andet: FO i børnehaven øget læsepræstationer i 1. og 2. klasse! Effekter på sproglige og kommunikative kompetencer => børn med særlige behov/tosprogede
Matematik og natur Matematik og natur dækker over tiltag, hvis pædagogiske indhold er centreret om eller inddrager emner som fx Tal Mønstre Geometri eller Naturemner som fx viden om natur og fysik.
Matematik og natur Positive virkninger på børns tidlige matematiske forståelse og viden, når der arbejdes: Systematisk og målrettet Planlagte aktiviteter Længerevarende struktureret forløb Fokus på den tidlige matematiske forståelse i form af fx talforståelse, former og mønstre.
Matematik og natur et konkret eksempel: Pre-K Mathematics Pre-K Mathematics er et program der består af aktiviteter organiseret i en læreplan med syv enheder, som indeholder overordnede matematiske temaer: At tælle og talforståelse Forståelse af regnearter (to enheder) Rumlig forståelse og geometri Mønstre, målinger og logisk argumentation Programmet indeholder både aktiviteter i dagtilbuddet og aktiviteter til hjemmet I dagtilbuddet læres matematiske begreber i små grupper gennem et år En ny matematisk aktivitet introduceres hver uge i dagtilbuddet, og der sendes aktiviteter med til hjemmet Grupperne består af 4-6 børn, og lektionerne har en varighed af 20 minutter Selve materialet består af en lærebog/manual til pædagogen samt hjælpe- og vurderingsredskaber Der er en signifikant positiv effekt af Pre-K Mathematics på børns matematiske evner og forståelse
Proceskvalitet Direkte relationer Pædagog/barn Barn/barn Direkte fagligt fokus Sprog og læsning Matematik og natur Indirekte relationer Forældresamarbejde Eksternt samarbejde Indirekte fagligt fokus Læringsmiljø Sundhed og bevægelse IKT
Læringsfokus Læringsmiljø: Måder, hvorpå et stimulerende dagtilbudsmiljø kan indrettes.
Læringsfokus Arbejde pædagogisk ud fra en forudbestemt læreplan Imidlertid forskellige tilgange til arbejdet med læreplaner Fagcentrerede læreplaner Barnecentrerede læreplaner Kognitionsudviklende læreplaner
Læringsmiljø Den fagcentrerede læreplan for dagtilbud: Detaljeret program følges Fokus øge faglig læring
Læringsmiljø Den barnecentrerede plan Fokus: selvtillid, selvstændighed, sociale kompetencer Ikke et fastlagt program De pæd.aktiviteter ofte integrerede i hverdagsaktiviteter + leg Udgangspunkt i børnenes interesser (fx ferie, cirkus) Fri leg og udforskning i et rigt læringsmiljø (materialer, der understøtter læring) Pædagog: udfordrer/opmuntrer til læring støtte fra pædagogen
Læringsmiljø Kombination af den fagcentrerede + barnecentrerede læreplan = den kognitionsudviklende læreplan: Planlagte aktiviteter men med en fleksibel implementeringsform Aktiviteterne = afhænger af børnenes interesser og behov som pædagog og barn sammen initierer og gennemfører Fokus Udvikle børns kognitive og sociale færdigheder
Læringsmiljø Positive virkninger på børns faglige kompetencer, når: Der anvendes en læreplansbaseret pædagogik Barnecentret/en fagcentreret/kognitionsudviklende tilgang Børn i risiko for at få problemer i skolen en fagcentreret eller en kognitionsudviklende læreplan
Læringsfokus Positive virkninger på kort og langt sigt Børns sociale, faglige og kognitive kompetencer, når: Fri leg med/uden pædagog indgår i læreplanene Selvvalgte aktiviteter indgår Ligelig fordeling af magt og ansvar til børnene Der kan være negative virkninger på børns trivsel i form af et højere stressniveau, når: Udelukkende anvendes en stramt struktureret læreplan med fokus på faglige kompetencer Ulemper + fordele ved alle 3. Løsning en kombination
Læringsmiljø Dagtilbud af høj kvalitet er karakteriseret ved tilgængeligheden af læringsressourcer i dagtilbudsmiljøet (fx spil, legetøj og materialer) Når mængden og variationen i det tilgængelige materiale øges, vil børnenes kognitive kompetencer øges tilsvarende.
Læringsmiljø Positiv virkning: 123 og ABC er synlige i rummet for børnene Rigt læringsmiljø = ikke kun tilgængelighed af konkrete materialer og ressourcer Men. Et miljø : hvor børnene har mulighed for at deltage i dialog med pædagoger og med hinanden Et komplekst sprog Åbne spørgsmål til børnene At vælge mellem aktiviteter efter eget niveau + interesse
IKT Overordnet: Forskningen ikke tidssvarende Den pædagogiske anvendelse af IKT i dagtilbud positive effekter på børns faglige, sociale og personlige kompetencer, når: Man har et pædagogisk formål med at anvende IKT (kan fx være rettet mod børns samarbejde etc) Der anvendes software fokus på sproglig udvikling (styrker mundtlige sprogfærdigheder) Pædagogisk tilrettelagt software kan støtte børns matematiske tænkning og matematiske ideer
IKT IKT anvendes sideløbende med andre former for aktiviteter, så IKT ikke erstatter eller overskygger andre aktiviteter Regler og rammer for børnenes anvendelse af IKT Børnene arbejder sammen på computeren eller andre digitale medier og hjælper hinanden
Sundhed og bevægelse Overordnet: Begrænset forskning Positive virkninger på børns trivsel færre sygdomstilfælde, når: Pædagogen retter opmærksomheden mod hygiejne og sundhed ( fx fokus på korrekt vask af hænder) Pædagogen har viden om smitsomme sygdomme Pædagoger + forældre fokuserer på sundhed og hygiejne
Sundhed og bevægelse Positive virkninger på børns faglige, sociale og motoriske kompetencer, når: Der arbejdes pædagogisk med motorik og bevægelse dans og atletik. Der arbejdes med dans på en måde, så alle børn inkluderes og er i kontakt med hinanden Legepladsen er indrettet på en opdagelses- og udforskningsorienteret måde.
Sundhed og bevægelse Negative virkninger på børns trivsel + deres sproglige og kognitive udvikling, når: Der er for højt støjniveau i dagtilbuddet (fx for mange børn i samme lokale)
Tak for jeres opmærksomhed! Neriman Tiftikci: Neti@dpu.dk
Overvej fagligt fokus Hvordan ser I jeres rolle i forhold til udvikling af børns faglige færdigheder? I forhold til hjemmet? I forhold til skolen? Hvordan vil I skabe alderssvarende læringsmiljøer, der fremmer børnenes læse- og matematik færdigheder? Hvordan vil I skabe læringsmiljøer, der udvikler børnenes nysgerrighed, gå-på-mod, selvværd og kreativitet?