Resultatrapport Nummer 4, 2015 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på udviklingen til og med juni 2015. Rapporten følger op på de fire overordnede målsætninger på ældreområdet, som jf. ældrepolitikken fra 2013 er: 1. Tilknytning til arbejdsmarkedet længst muligt* 2. Aktiv og selvhjulpen længst muligt 3. Frederiksberg består af aktive medborgere* 4. Tryghed - hjælp når behovet opstår Rapporten giver et overblik over mål og resultater på en række forskellige områder som hver især understøtter realiseringen af de overordnede målsætninger fra ældrepolitikken. Overblikket muliggør løbende justeringer og tilpasninger af aktiviteter og indsatser. Derudover fungerer rapporten som grundlag for forslag til nye investeringer og prioriteringer der f.eks. kan indgå i budgetprocessen. Rapporten er bygget op på baggrund af de aktuelle registreringer og målinger, som foretages i kommunen. Efterhånden som det løbende arbejde med registrering og dokumentation videreudvikles, bliver rapporten justeret. I det omfang der bliver formuleret konkrete målsætninger for området vil resultatrapporten følge op på disse. *) I denne rapport indgår der ikke resultater vedrørende disse målsætninger, da der ikke er nye resultater at berette om. I resultatrapport nr. 1, forelagt for Sundheds- og Omsorgsudvalget den 2. marts 2015, indgår der opgørelser omkring brugen af 79-midler samt udviklingen i ældre borgere i arbejde eller uden for arbejdsstyrken. 1
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1 Status på målsætninger...3 2 Indledning...4 3 Aktiv og selvhjulpen længst muligt...5 3.1 Status på hverdagsrehabilitering (tidligere TTH)...5 3.1.1 Udvikling i antallet af forløb...5 3.1.2 Udviklingen i effekten af hverdagsrehabilitering...8 3.2 Status på hjemmehjælp...10 4 Tryghed - hjælp når behovet opstår...11 4.1 Akutte indlæggelser og akutte forebyggelige indlæggelser...12 4.2 Status på indsats efter endt hospitalsbehandling (somatik)...13 4.3 Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik)...14 4.4 Ventetider og kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser...15 4.5 Overflytning fra hospitaler til døgnrehabiliteringspladserne...16 4.6 Ventedage i psykiatrien...17 4.7 Ventetider...18 4.8 Nødopkald...20 4.9 Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team (UST)...22 2
1 Status på målsætninger Nedenstående oversigt giver et overblik over status på de målsætninger, som resultatrapporten følger op på. Oversigten viser målsætningen og tilhørende indikatorer samt en angivelse af status. Status angives ved en grøn, gul eller rød lampe: - Grøn lampe fortæller, at målsætningen indfris efter planen. - Gul lampe fortæller, at der er indikationer på problemer med at indfri målsætningen - Rød lampe fortæller, at der er problemer med at indfri målsætningen. Indikatoren er primært en konkret opgørelse eller en samling af opgørelser. Den kan dog også være en mindre delanalyse. Status Målsætninger Indikatorer Aktiv og selvhjulpen længst muligt Effekt af Træning Til Hverdagen og status på 2 Øget selvhjulpenhed hjemmehjælp Tryghed - hjælp når behovet opstår 3 Status på hjemmehjælp Hjælp når behovet opstår 3 Status på nødopkald 3 Akutte og akutte forebyggelige indlæggelser Færre indlæggelser Status på Udgående Sygeplejerske Team 3 (UST) Ventedage (somatik og psykiatri) efter endt 3 hospitalsbehandling Kapacitetsudnyttelse af de fleksible 3 Minimere ventedage efter endt hospitalsbehandling døgnpladser Overflytning fra hospitaler til 3 rehabiliteringspladserne 3 Ventedage pr. borger til plejebolig 3 Minimere ventetid Ventedage pr. borger til rehabilitering 3 Ventedage pr. borger til genoptræning Signaturforklaring: 3 Målsætningen indfris efter planen 2 Der er indikationer på problemer med at indfri målsætningen 1 Der er problemer med at indfri målsætningen Alle målsætninger, deres status og indikatorer gennemgås nærmere i de enkelte afsnit nedenfor. Der redegøres nærmere for, hvorfor Øget selvhjulpenhed er sat til gul i afsnit 3.1. Særligt i underafsnittet 3.1.1. 3
2 Indledning Der er næsten 17.300 borgere over 65 år i Frederiksberg Kommune. Langt de fleste gør brug af en eller flere kommunale og regionale tilbud på sundheds- og omsorgsområdet. De væsentligste kommunale tilbud fremgår af nedenstående figur. Figur 1 Antallet af ældre fordelt på kommunale sundheds- og omsorgstilbud. Kilde: Care, Esundhed, FKLIS m.fl. Note: Opdateres kun 1 gang årligt (ved årskifte) Udviklingen på de enkelte områder bliver gennemgået mere uddybende under de respektive afsnit i rapporten. Stigningen i antallet af modtagere af hjælpemidler, vil blive analyseret nærmere og afrapporteret i resultatrapporterne. 4
3 Aktiv og selvhjulpen længst muligt Frederiksberg Kommunes ældrepolitik fra 2013 bygger på den grundopfattelse, at ældre både kan og vil selv. En målsætning i ældrepolitikken er derfor, at Frederiksbergs borgere skal have et sundt, trygt og aktivt liv så længe som muligt. Ældre i kommunen skal opleve, at de kan opnå størst mulig selvhjulpenhed med udgangspunkt i egne forudsætninger. Et væsentligt element i at indfri ældrepolitikken i forhold til denne målsætning er hverdagsrehabilitering og den rehabiliterende tankegang, som Frederiksberg Kommune har arbejdet med over en længere årrække. Særligt centralt står hjemmehjælpsområdet. 3.1 Status på hverdagsrehabilitering (tidligere TTH) Ældre, som anmoder om hjemmehjælp for første gang eller om nye eller øgede hjemmehjælpsydelser, gennemgår som udgangspunkt et afklarings- og træningsforløb i eget hjem med udgangspunkt i de daglige opgaver og aktiviteter, der søges hjælp til. Afklaringsforløbet starter med besøg af visitator, som vurderer funktionsniveau og træningspotentiale i relation de konkrete opgaver, der volder borger besvær. Herefter udarbejdes en rehabiliteringsplan sammen med borger. Hvis visitator vurderer at borger kan klare sig uden hjælp ved hjælp af vejledning og/eller træning, men borger ikke ønsker at indgå i det tilbudte afklarings- og træningsforløb gives borger afslag på hjemmehjælp. Afklarings- og træningsforløbet består af hjemmetræner og terapeuters samarbejde med borgeren med henblik på at opnå hel eller delvis selvhjulpenhed. Når det samlede afklarings- og træningsforløb er gennemført, vurderer en terapeut i samarbejde med borger og visitator igen behovet for varig hjælp til de opgaver, borgeren anmodede om. Hvis borgeren selv kan klare alle eller dele af de daglige opgaver, som der er søgt om hjælp til, afsluttes træningen. Hvis det ikke er muligt for borgeren at opnå selvhjulpenhed, visiteres borgeren til hjemmehjælp. Forløb tilbydes til borgere med træningspotentiale. 3.1.1 Udvikling i antallet af forløb Antallet af borgere som afslutter et træningsforløb er steget i 2. kvartal 2015. Det var forventet jf. den gennemførte omorganisering af hverdagsrehabiliteringen. På trods af stigningen er omfanget dog ikke på niveau med ambitionen i SOU01 Træning til alle fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen. Antallet af afsluttede forløb skal øges for at effektiviseringen i 2015 kan indfris. Derfor har målsætningen i afsnit 1 fået farven gul indikationer på problemer med at indfri målsætningen. Flere skal tilbydes hverdagsrehabilitering I dette afsnit samles der op på ambitionen om, at 1) Flere nye ansøgere af hjemmehjælp skal tilbydes hverdagsrehabilitering, 2) Flere af nuværende hjemmehjælpsmodtagere skal tilbydes hverdagsrehabilitering Se figur 2 nedenfor. 5
Figur 2 Hverdagsrehabilitering - Antallet af borgere, som påbegynder et træningsforløb. Kilde: Care, visiterede timer. Anm.: Tallene kan ændre sig I forhold til tidligere pga. arbejdet med at kvalitetssikre data og præcisere opgørelsen. For eksisterende modtagere af hjemmehjælp startede der gennemsnitligt 91 nye træningsforløb pr. kvartal i 2014. 2015 er over dette niveau med 111 opstartede forløb pr. kvartal. Ses der bort fra 4. kvartal 2014 og 1. kvartal 2015 (hvor justeringen af organiseringen af hverdagsrehabilitering fandt sted - se seneste resultatrapport) ses det, at 2. kvartal 2015 ligger under niveauet for 2014. For nye modtagere af hjemmehjælp blev der i 2014 i gennemsnit startet 82 forløb op pr. kvartal. 2. kvartal 2015 ligger en smule under dette niveau med 76 opstartede træningsforløb. Der er således ingen klare indikationer på, at flere tilbydes hverdagsrehabilitering i 2015 set i forhold til 2014 Forvaltningen har analyseret data nærmere og kan i nedenstående tabel vise en foreløbig opgørelse over ansøgninger fordelt på bevilling og afslag mv. Tabellen viser dels nye ansøgninger om hjemmehjælp og dels for eksisterende modtagere af hjemmehjælp, viser tabellen ansøgninger om mere hjemmehjælp. Tabel 2a: Ansøgninger om hjemmehjælp fordelt på bevillinger og afslag mv. 2015 Nye ansøgere af hjemmehjælp Eksisterende modtagere af hjemmehjælp Visiteret til hverdagsrehabilitering 66 pct 29 pct Afslag eller frafald 8 pct* 4 pct** Visiteret til 84 aflastning 4 pct - Visiteret til hjemmehjælp 22 pct 66 pct I alt 100 pct 100 pct Kilde: Care, til og med juli 2015. * Hvis personen ikke er i målgruppen for den ansøgte hjemmehjælp gives afslag. Det sker også at borgeren selv frafalder ansøgningen, når målgruppen for den ansøgte hjemmehjælp oplyses. ** Eksisterende modtagere søger om mere hjemmehjælp. Et afslag er dermed ikke et udtryk for, at hjemmehjælpen tages fra personen, men et udtryk for et afslag på ansøgningen om mere hjemmehjælp. 6
Tabel 2a viser, at for nye ansøgere af hjemmehjælp i 2015 er maksimalt 22 pct. direkte visiteret til hjemmehjælp. For eksisterende modtagere af hjemmehjælp viser tabellen at maksimalt 66 pct. får øget deres hjemmehjælp efter ansøgning. Begge tal, men i særdeleshed sidstnævnte, er behæftet med usikkerhed. Opgørelsen dokumenterer, i hvert fald for nye ansøgere, at hverdagsrehabilitering er indarbejdet i visitationens praksis. Tabel 2a viser også, at niveauet for henvisning af nye ansøgere af hjemmehjælp til hverdagsrehabilitering er meget højt. Potentialet for at henvise betydeligt flere nye ansøgere til hverdagsrehabilitering synes derfor ikke ret stort. Flere skal gennemføre et træningsforløb I dette afsnit samles der op på ambitionen om, at: 3) Antallet af borgere der gennemfører et hverdagsrehabiliterende træningsforløb skal øges Tabel 3a: Målet om at flere skal gennemføre et træningsforløb (at ) der hvert kvartal i 2015 og 2016 kan afsluttes 20 flere forløb blandt nye modtagere af hjemmehjælp og 30 blandt eksisterende modtagere. I dag* afsluttes i gennemsnit pr. kvartal 40 forløb blandt nye modtagere af hjemmehjælp og 60 blandt eksisterende. De flere forløb udløber dels af de flere ansatte terapeuter fra Ældremilliard-indsatsen, dels af investeringen i dette effektiviseringsforslag. Kilde: Budget 2015, SOU01 Træning til alle fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen *) Beregnet på baggrund af data fra 2013 til og med maj 2014. Opgørelsen adskiller sig fra den faktiske udvikling siden maj 2014 jf. figur 3. Dette har ingen betydning for den økonomiske effekt, i det den baserer sig på stigningen og ikke på det samlede antal forløb. Som en forudsætning for budgetforslaget (SOU01 Træning til alle fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen fra budget 2015) er der bl.a. sat det mål, at der hvert kvartal i 2015 skal afsluttes 20 flere forløb blandt nye modtagere af hjemmehjælp og 30 flere blandt eksisterende. I tidligere resultatrapporter er afbrudte og gennemførte træningsforløb blevet opgjort. Den måde som disse forløb registreres på er ændret for at mindske dokumentation. I næste resultatrapport forventes opgørelser baseret på den nye registreringsmåde. Opgørelsen udgår derfor også i denne resultatrapport, og i stedet vises nedenstående figur 3, som viser afsluttede forløb med positiv effekt (træningsforløb som har ført til hel eller delvis selvhjulpenhed eller fasthold funktionsniveauet). Heri indgår dog ikke forløb som er afsluttet med en opgang i behovet for hjemmehjælp f.eks. forbi borgerens tilstand er blevet forværret under træningsforløbet. Ikke som en følge af træningen, men på grund af sygdom eller en generel forværring af borgerens almentilstand. Figuren undervurderer derfor udviklingen i antallet af afsluttede forløb, men giver en god indikation. Figur 3 viser naturligt et lavt udgangspunkt i 1. og delvist 2. kvartal 2014, da forløb opstartet i 2013 med forventet afslutning i 2014 blev registreret anderledes og derfor ikke indgår i opgørelsen. Der ses en stigning i afsluttede forløb i 2. kvartal 2015, som primært antages at hænge sammen med omorganiseringen af hverdagsrehabiliteringen. Pga. af arbejdet med omorganiseringen i 4. kvartal 2014 er igangsættelsen af træningsforløb blevet udskudt til 1. kvartal 2015, hvorved de også afsluttes senere, nemlig i 2. kvartal 2015. 7
Figur 3 Hverdagsrehabilitering - Antallet af borgere, som har afsluttet et træningsforløb - med positiv effekt*. Kilde: Care, visiterede timer. Anm.: Tallene kan ændre sig I forhold til tidligere pga. arbejdet med at kvalitetssikre data og præcisere opgørelsen. *) Træningsforløb som har ført til hel eller delvis selvhjulpenhed eller fasthold funktionsniveauet Som det også blev konkluderet i seneste resultatrapport er niveauet dog lavt set i forhold til forudsætningen i budgetforslaget. Her er det målet, at der hvert kvartal i 2015 skal afsluttes 20 flere forløb blandt nye modtagere af hjemmehjælp og 30 blandt eksisterende, dvs. i alt henholdsvis 60 og 90 afslutninger pr. kvartal i gennemsnit. Dette mål indfries ikke i 1. og 2. kvartal 2015. Det lave niveau i 2. kvartal 2015 er baggrunden for, at målsætningen øget selvhjulpenhed i oversigtstabellen i afsnit 1 har farven gul ( der er indikationer på problemer med at indfri målsætningen ). Antallet af afsluttede forløb skal øges betydeligt over de kommende måneder, hvis effekten skal nås. Her skal der dog tages forbehold for, at figur 3 ikke indeholder afsluttede forløb med negativ effekt antallet af gennemførte forløb kan derfor godt være højere. Som vist tidligere får en mindre andel af nye ansøgere af hjemmehjælp afslag eller frafalder deres ansøgning. Der gives afslag, hvis borgeren ikke er i målgruppen for hjemmehjælp ligesom en række borgere selv vælger at frafalde ansøgningen når målgruppen og rammerne for at få hjemmehjælp oplyses. Disse fremgår ikke af figuren. Forvaltningen arbejder fremadrettet på at medtage disse tal. Derudover ydes der også rehabiliterende træning til borgere, som anmoder om at komme på en ordning f.eks. vask eller indkøb. Disse fremgår ikke af figuren som alene vedrører ansøgninger om hjemmepleje timer f.eks. rengøring eller personlig pleje. 3.1.2 Udviklingen i effekten af hverdagsrehabilitering Med sagen af 2. juni 2014 samt vedtagelsen af budgetforslag SOU01 Træning til alle fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen er det et indsatspunkt, at borgernes effekt af 8
hverdagsrehabilitering skal øges og fastholdes i længere tid. Baggrunden er, som det fremgår af figur 4 (og også tidligere opgørelser) at effekten falder over tid. Forvaltningen har derfor i 2015 (jf. SOU-sag af 12/1-2015 punkt 7) igangsat et større arbejde med at analysere effekten og afdække årsager til at effekten falder eller stiger. Resultaterne vil løbende blive afrapporteret i resultatrapporterne, og den viden der afdækkes, vil blive indarbejdet i det praktiske arbejde med hverdagsrehabilitering, med det mål, at borgerne får et større udbytte af deres træning. Resultatet af arbejdet forventes først for alvor at slå igennem i 2016. Figur 4 er udarbejdet for, at der overordnet set kan følges op på, om effekten øges og fastholdes over tid. Figuren viser udviklingen for borgere, som har afsluttet et træningsforløb i 2014 overfor borgere som har afsluttet et forløb i 1. og 2. kvartal 2015. Effekten efter 9 og 12 måneder samt 3 og 6 måneder for 2015 indgår ikke, idet populationerne er for små til at en opgørelse giver mening. Med budgetforslaget fastsættes der mål for hvornår og hvor meget effekten forventes øget. Her fremgår det, at det er forventningen, at succesraten hæves, men først fra 2016, således at borgere som har en positiv effekt af træningen stiger med 8 pct. i 2016, 4 pct. i 2017 og yderligere 2 pct. i 2018. At effekten først for alvor forventes fra 2016 hænger sammen med, at det nævnte analysearbejde skal færdiggøres og resultaterne implementeres. Figur 4 Træning Til Hverdagen, Effekten på længere sigt, andel borgere med positiv effekt*. Kilde: Care, kan ændre sig i forhold til tidligere opgørelser efterhånden som flere forløb bliver færdige. For at sikre et tilstrækkeligt validt datagrundlag, opgøres effekten kun, hvor der er et tilstrækkeligt antal observationer. Note: Opgørelsen adskiller sig i forhold til tidligere pga. mere forfinet opgørelsesmetode samt at forløb som er afbrudt pga. hospitalsindlæggelse eller lignende ikke er sorteret fra. Effekten beregnes ud fra alle ydelser og ikke kun de ydelser der trænes i. Dette ud fra en antagelse om, at træningen har afsmittende effekt på de ydelser, der ikke trænes i. Antallet af borgere som afslutter et træningsforløb med positiv eller uændret effekt fremgår af figur 3. *) Træningsforløb som har ført til hel eller delvis selvhjulpenhed eller fasthold funktionsniveauet 9
10
3.2 Status på hjemmehjælp Udviklingen i visiterede timer til hjemmehjælp fortsætter faldet i 2. kvartal 2015. Samtidig sker der fortsat et fald i antallet af modtagere af hjemmehjælp. Dette indikerer, at indsatserne med hverdagsrehabilitering og revisitationer samt sund aldring har effekt. Figur 5 Udvikling i visiterede timer og visiterede borgere Kilde: Care, visiterede timer, 83, dog ikke mad-, vaskeri- og indkøbsordningen, træningsydelser og ydelser finansieret af ældremilliarden. Note: Omfatter alle aldersgrupper. Figur 5 viser, at det samlede antal af visiterede timer falder. Således er antallet af visiterede timer faldet fra 4. kvartal 2014. Samtidig har antallet af visiterede borgere været faldende siden 1. kvartal 2014. Faldet sker samtidig med, at der er en svag stigning i antallet af ældre. 11
4 Tryghed - hjælp når behovet opstår I Frederiksberg Kommunes ældrepolitik står der, at de fleste mennesker på et tidspunkt i livet vil opleve at få behov for hjælp til pleje, sygepleje eller lignende. Dette behov er centralt i ældrepolitikken, hvor en af hovedmålsætningerne er, at skabe tryghed ved at sikre hjælp, når behovet opstår. Her fremhæves det bl.a., at Frederiksberg Kommune skal prioritere hjælp efter behov frem for standardløsninger, da dette er med til at skabe tryghed. Det kan være i form af hjemmepleje, rehabilitering, hjemmesygepleje, plejebolig eller sundhedsydelser fra den regionale sektor (behandlinger på hospitaler mv.). I det følgende gives en status på udviklingen på de mest centrale områder i forhold til at sikre hjælp når behovet opstår: Indlæggelser: Akutte og akutte forebyggelige indlæggelser Status på indsats efter endt hospitalsbehandling (somatik): Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik) Kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser Kapacitetsudnyttelse af rehabiliteringspladserne Ventetider: Ventedage i psykiatrien Ventetider plejebolig, rehabilitering og genoptræning samt ældreboliger Nødopkald Indsatser for at undgå hospitalsophold: Udgående Sygeplejerske Team (UST) 12
4.1 Akutte indlæggelser og akutte forebyggelige indlæggelser Frederiksberg Kommune fastholder niveauet over for gennemsnittet af kommuner i Region Hovedstaden, når det kommer til akutte indlæggelser og akutte forebyggelige indlæggelser. Frederiksberg Kommune såvel som de øvrige kommuner i Region Hovedstaden iværksætter alle tiltag for at nedbringe antallet af akutte og akutte forebyggelige indlæggelser. At niveauet fastholdes, er derfor en indikation på, at tiltagene på Frederiksberg har samme effekt, som tiltagene i de øvrige kommuner. Der arbejdes dog fortsat på, at få niveauet nedbragt. Akutte indlæggelser Figur 7 Udvikling i antal akutte indlæggelser blandt ældre, 2014 Kilde: esundhed. Anm. Tallene vedrørende 2014 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts 2015. Esundhed (Sundhedsregister hos Statens Serum Institut) er endnu ikke opdateret med data vedr. juni. Derfor er seneste måned maj. Udviklingen i akutte indlæggelser blandt ældre viser, at Frederiksberg Kommune har omkring 2 flere akutte indlæggelser pr. 1.000 ældre end gennemsnittet af kommuner i Region Hovedstaden. 13
Akutte forebyggelige indlæggelser Figur 8 Akutte forebyggelige indlæggelser, 2014 Kilde: esundhed. Tallene vedrørende 2014 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts 2015. Anm. Forebyggelige diagnoser defineres efter Region Hovedstadens definition, som ikke medtager sukkersyge. Esundhed (Sundhedsregister hos Statens Serum Institut) er endnu ikke opdateret med data vedr. juni. Derfor er seneste måned maj. Opgørelsen viser, at Frederiksberg Kommune følger den gennemsnitlige udvikling blandt kommunerne i Region Hovedstaden. Dog er der 1-2 flere akutte forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 ældre på Frederiksberg end hos gennemsnittet af de øvrige kommuner. Forskellen synes fortsat at være relativ stabilt gennem den viste periode. 4.2 Status på indsats efter endt hospitalsbehandling (somatik) Frederiksberg Kommune arbejder målrettet på at sikre, at borgerne efter hospitalsindlæggelse kommer hurtigt hjem med den fornødne støtte eller genoptræning, således at borgerne i videst mulige omfang kan fortsætte deres dagligdag som før indlæggelsen. I denne forbindelse har Frederiksberg Kommune særligt fokus på at udskrivninger fra hospitalet ikke skal forsinkes af unødig ventetid inden borgeren kan komme i eget hjem, i plejebolig eller på Rehabiliteringsenheden Valby/Lioba. Efter udskrivning fra hospital er der typisk fire forløb for håndtering af borgernes behov: 1. En borger udskrives fra hospitalet til eget hjem, evt. med støtte/træningsindsats fra hjemmepleje og/eller hjemmesygepleje. 2. En borger udskrives fra hospitalet til plejebolig, hvor borgeren også boede før indlæggelsen på hospitalet. 3. En borger udskrives fra hospitalet til plejebolig, hvortil borgeren er nyvisiteret, dvs. borgeren boede ikke i plejebolig før indlæggelsen på hospitalet. 14
4. En borger udskrives fra hospitalet til genoptræning/rehabilitering på Døgnrehabiliteringsenheden Valby/Lioba og hjemsendes herfra eller nyvisiteres til pleje- eller ældrebolig. Vedrørende forløb 3 og 4 om udskrivning fra hospital til plejebolig eller døgnrehabilitering er det en forudsætning, at der er en ledig plejebolig eller rehabiliteringsplads. For de tilfælde, hvor der ikke er en ledig plejebolig har kommunen gennem de senere år oprettet fleksible døgnpladser som giver mulighed for at plejehjemsgodkendte borgere kan tilbydes en midlertidig plads i ventetiden, hvis ventetiden på en plejebolig ikke kan arrangeres forsvarligt i eget hjem. Er der ikke plads på de fleksible døgnpladser, vil borgeren vente på hospitalet (3) eller på døgneehabiliteringsenheden Valby/Lioba (4). Som det fremgår senere (af figur 9) er antallet af ventedage faldet kraftigt, således at ventedage på hospitalet er stærkt begrænset. Forvaltningen monitorerer konsekvent udviklingen i personer, som meldes færdigbehandlet af hospitalerne samt belægningen på de fleksible døgnpladser. Dette for at sikre så kort ventetid som mulig efter endt hospitalsbehandling. 4.3 Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik) Frederiksberg Kommune fortsætter i 2. kvartal 2015 det lave niveau for antallet af ventedage efter endt hospitalsbehandling. Stort set ingen borgere har ventedage efter endt hospitalsbehandling, og de som har venter i kort tid. Figur 9 Ventedage (somatik) efter endt hospitalsbehandling, ældre Kilde: esundhed. Ældre er personer på 65 år og op efter. Anm. For 2. kvartal 2015 forligger der kun data for april og maj vedr. Region Hovedstaden. Juni er beregnet som gennemsnittet af disse to måneder. Tallene vedrørende 2015 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts 2016. 15
I tidligere resultatrapporter, er der redegjort for stigningen i antallet af ventedage i 2. kvartal 2014. Der skal derfor henvises til disse for en forklaring. Udviklingen betyder, at der generelt er få borgere som venter efter endt hospitalsbehandling, langt de fleste hjemtages samme dag, som de meldes færdigbehandlet. For de borgere som venter, er det gennemsnitlige antal ventedage få. Det ses i tabel 9A. Den næste fase (efter hospitalsbehandling) i et borgerforløb kan blandt andet være et ophold på en af kommunens fleksible døgnpladser se nedenfor. Tabel 9A: Gennemsnitligt antal ventedage (somatik) efter endt hospitalsbehandling, ældre, Frederiksberg 2014 2015 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt Antal dage 132 349 57 34 6 1 Antal "personer"* 39 81 26 21 3 1 Gns antal ventedage 3,4 4,3 2,2 1,6 2,0 1,0 *) Her tælles antal færdigmeldinger - en person kan i få tilfælde optræde flere gange. Kilde: esundhed. Der kan forekomme mindre forskelle til figur 9, da datagrundlaget ikke er fuldstændigt ens. Anm. Ældre er personer på 65 år og op efter. Tallene vedrørende 2014 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts 2015. 4.4 Ventetider og kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser Generelt er billedet, at der er behov for de fleksible døgnpladser og, at pladserne stort set har været fuldt belagte siden oprettelsen, dog med en faldende tendens i 1. kvartal 2015 afløst af en mindre stigning i 2. kvartal. Udsvingene i behovet for de fleksible døgnpladser kan tilskrives det svingende udbud af ledige plejeboliger og det svingende funktionsniveau hos borgere, som er visiteret til plejebolig. Det tilstræbes at borgere visiteret til plejebolig afventer denne i eget hjem og kun hvis dette ikke er muligt, tilbydes en fleksibel døgnplads i ventetiden. For at nedbringe ventetiden efter endt hospitalsbehandling er der oprettet fleksible pladser. Fra oktober 2014 er antallet af pladser udvidet, så kapaciteten er på 18 pladser, da der er indgået en aftale med Diakonissestiftelsen om drift af yderligere pladser. I 1. kvartal 2015 er udnyttelsesprocenten faldet fra 93 pct. i januar til 85 pct. i marts. Dette skyldes, at mange borgere har kunnet udskrives direkte fra hospitalet eller døgnrehabiliteringspladserne til en plejebolig. Der har således været et faldende behov for de fleksible pladser, hvilke primært kan henføres til en større udskiftning af beboere i plejebolig (se også afsnit 4.7 om ventetider til plejeboliger). Nedgangen i 1. kvartal 2015 udnyttelsesprocenten er i overensstemmelse med formålet med de fleksible pladser. Således er det ikke et mål, at de fleksible pladser skal være fyldt hele året. Der skal være ledig kapacitet til at imødegå særlige behov f.eks. pludselig aktivitets stigning på hospitalerne. 16
Figur 10 Fleksible døgnpladser, kapacitetsudnyttelse og antal pladser 2013-2015 Kilde: Manuel registrering og Care Anm.: Opgørelsen er lavet som den faktiske udnyttelse af de potentielle månedlige takstdøgn. Faldet i udnyttelsesprocenten i februar 2014 er alene teknisk og vedrører skift af registreringssystem. Forvaltningen har mulighed for ved særligt ekstraordinært pres at benytte evt. anden ledig kapacitet til midlertidige fleksible døgnpladser. Derfor kan udnyttelsesprocenten overstige 100 pct., hvilket har været tilfældet i januar 2014 og forklarer den høje udnyttelsesprocent der. 4.5 Overflytning fra hospitaler til døgnrehabiliteringspladserne En borger kan blive udskrevet fra hospitalet til rehabilitering på Døgnrehabiliteringsenheden Valby/Lioba og hjemsendes herfra eller nyvisiteres til pleje- eller ældrebolig. Resultatrapporten følger op på denne udvikling i forhold til hvor mange færdigbehandlede borgere som hjemtages til rehabiliteringspladserne. Opgørelsen viser, at niveauet er steget fra 2. kvartal 2014 til 1. kvartal 2015, hvor efter der er et mindre fald. Stigningen kan henføres til indsatsen med at sikre effektive forløb bl.a. øget træning, øget tværfaglighed, implementering af erfaringerne fra Hurtigere på Højkant (HPH), indsatsen med at sikre kortere ventetid til plejebolig (se afsnit 4.7) med mere. For at kunne imødekomme en stigning i antallet af borgere, som udskrives fra et hospital til rehabiliteringspladserne arbejder Rehabiliteringsenheden fortsat målrettet med at kunne tilpasse sig det aktuelle behov. Der er også arbejdet med at reducere ventetiden til en plejeboligplads (se afsnit 4.7), øget træning, øget tværfaglig, mere målrettet samarbejde med visitationen med videre. Alle initiativer som også har frigjort plads. Som det ses af opgørelsen har disse indsatser effekt, således er antallet af overflytninger steget fra 1. kvartal 2014 til 1. kvartal 2015, hvorefter der er et fald. 17
Figur 11 Rehabiliteringspladser, overflytninger fra hospital til rehabiliteringspladser, pr kvartal. (index) Kilde: Egen opgørelse, der tælles antal overflytninger og ikke personer, da en person kan blive overflyttet flere gange i løbet af et kvartal, hvis denne genindlægges. Udviklingen og ikke antallet opgøres, da data er behæftet med fejl. Fejlene falder dog ens over kvartalerne, hvorfor udviklingen kan opgøres, men ikke det faktiske antal overflytninger. Bemærk, at ovenstående er udarbejdet som et index. Det betyder, at antallet af overflytninger i 1. kvartal 2014 er gjort til nulpunktet og sat lig med 100. Herefter er udviklingen i de efterfølgende kvartaler beregnet ud fra dette nulpunkt. Det er således ikke det faktiske antal overflytninger der vises, men udviklingen. Således er der sket en stigning på godt 20 procent fra 1. kvartal 2014 til 1. kvartal 2015. Frederiksberg Kommune råder over 73 døgnrehabiliteringspladser. 4.6 Ventedage i psykiatrien Generelt er tendensen at der i 2015 har været meget få personer med ventedage i psykiatrien. I 1. kvartal 2015 har ingen ventet. I 2. kvartal har 4 personer ventet. Resultatopgørelserne er baseret på få personer og der er ofte, i sagens natur, tale om komplekse forløb med stærkt varierende ventetider som følge af udredningsbehov, behov for specialtilbud mv. Dette er også baggrunden for at ventedagene i 3. kvartal 2014 og 2. kvartal 2015 er højere end de foregående kvartaler i 2014. Figur 12 Resultat: Ventedage (psykiatri) efter endt hospitalsbehandling 2013 2014 2015 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt Antal dage 97 1 159 111 2 39 60 0 0 110 Antal Cpr 4 1 5 6 1 2 2 0 0 4 Gns antal ventedage 24,3 1,0 31,8 18,5 2,0 19,5 30,0 0,0 0,0 27,5 Kilde: Esundhed, alle uanset alder. Tallene vedrørende 2014 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts 2015. 18
4.7 Ventetider Figur 13 Ventedage pr. borger, plejebolig, rehabilitering og genoptræning Kilde: Care og egen opgørelse. Anm.: Ventetid til rehabilitering er opgjort som den tid der går fra ansøgning er godkendt til borgeren modtager 1. tilbud. Ventetid vedrørende plejebolig beregnes fra godkendelse/seneste tilbud til forvaltningen giver et tilbud som borgeren accepterer. Ventetid til ambulant genoptræning er opgjort fra afgørelse til træning påbegyndes og omfatter alene træning efter serviceloven 86. Døgnrehabilitering På døgnrehabiliteringspladserne fortsættes den korte ventetid, som blev opnået i 3. kvartal 2014. Bemærk, at opgørelsen er blevet korrigeret i forhold til tidligere, idet indskrivning på samme dag tidligere talte som 1 dag, den tæller nu som 0 dage. Plejeboligpladser Forvaltningen har gennemgået opgørelsen vedrørende ventetider til plejeboliger og har foretaget en præcisering og korrektion. Ventetiden for borgere med og uden et specifikt ønske angives nu fra godkendelse/seneste tilbud til forvaltningen giver et tilbud om en plejebolig, som borgeren siger ja til. Forvaltningen arbejder på i en kommende resultatrapport, at kunne angive ventetiden for borgere med et specifikt ønske fra godkendelse til 1. tilbud gives. Antallet af ventedage adskiller sig fra den tidligere opgørelse, men tendensen er den samme. Ventetiderne til plejeboliger for borgere uden specifikt ønske er faldet siden 3. kvartal 2014 og synes i 2015 foreløbigt, at have lagt sig på et niveau på omkring 10-15 dage. Baggrunden er en særlig indsats og en stigning i antallet af ophør i plejeboligerne. For borgere som er visiteret til plejebolig, men som ikke har et specifikt ønske er der jf. lovgivningen en garanti om tilbud af en plejebolig inden for 2 måneder eller ca. 60 dage. Denne garanti overholdes fortsat. Borgerne kan vælge at takke nej til et tilbud, hvorfor ventetiden reelt kan være længere. 19
Ventetiden til plejeboliger for borgere med specifikt ønske har to nedadgående udsving i henholdsvis 4. kvartal 2014 og 2. kvartal 2015. Baggrunden er her, en stigning i antallet af ophør. Det har gjort det muligt at anvise flere ansøgere, som opholder sig i hjemmet eller på et andet plejehjem i de to kvartaler. Generelt ligger antallet af ventedage på mellem 70 og 80 dage svarende til 2,3 2,6 måneder. I de tilfælde hvor borgeren har et specifikt ønske til en plejebolig kan borgerne selv vælge at takke nej til det givne tilbud, hvorfor ventetiden reelt kan være længere. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at i praksis vil ventetiderne divergere fra plejecenter til plejecenter. Således vil der være længere ventetid på plejecentre, som er ekstra efterspurgte. På Frederiksberg Kommunes hjemmeside findes ventetiderne for de enkelte plejecentre. Ambulant genoptræning Ventetiden til genoptræningspladserne (ambulant genoptræning på genoptræningsenheden) er forventeligt steget en smule i 2. kvartal 2015. Udgangspunktet var 1. kvartal 2015, som udviste det laveste niveau siden 2014. Baggrunden for det lave niveau i 1. kvartal var en midlertidig ekstraordinær indsats, for at bringe ventetiden tilbage på niveau. Således blev en række ikke-borgerrettede aktiviteter f.eks. konferencer og seminarer aflyst eller udskudt. Det frigjorde tid til at have flere borgere i træningsforløb. Nu, hvor ventetiden er bragt tilbage på niveau, er disse aktiviteter genoptaget, hvorved ventetiden forventeligt stiger en smule. De aflyste og udskudte aktiviteter er på lang sigt meget vigtige for den daglige drift og udvikling af Genoptræningsenheden. Ældreboliger Figur 14 Ventedage pr. borger, ældrebolig Kilde: Care. Anm.: Opgørelsen vedr. ældreboliger viser tiden fra godkendelse til tilbud om ældrebolig gives i de tilfælde hvor borgeren siger ja til tilbuddet. Opgørelsen på 3-4 værelsesboliger dækker over et meget lille datagrundlag, hvorfor der er meget store udsving på ventetiden. 20
Forvaltningen har valideret data og opgørelse vedr. ældreboliger. Arbejdet har ført til korrektioner i opgørelsen af ventetid vedr. ældreboliger. Opgørelsen er derfor ændret i forhold til tidligere. Nu vises antallet af ventedage fra en borger godkendes til ældrebolig til forvaltningen giver et tilbud, som borger siger ja til, hvilket mere reelt viser ventetiden. Tidligere blev ventetiden ved en fejl ikke beregnet fra godkendelse, men fra kvartalets start. Ventetiden pr. borger på en 1-2 værelses ældrebolig svinger på mellem 175 og godt 200 dage svarende til omkring 6 måneder. Udsvingene hænger sammen med antallet af boliger der bliver ledige, oftest på grund af dødsfald, og er derfor tilfældige. Det overordnede niveau er stabilt. Ventetiden på en 3-4 værelses ældrebolig dækker over et meget lille datagrundlag (ofte 2-4 borgere), hvorfor der er store udsving på ventetiden. Der skal gøres opmærksom på, at der er tale om gennemsnitlige ventetider. I praksis vil ventetiderne divergere. Således vil der være længere ventetid på ældreboliger, som er ekstra efterspurgte. På Frederiksberg Kommunes hjemmeside findes ventetiderne fordelt på de enkelte størrelser af ældreboliger. Der skal også gøres opmærksom på, at en borger kan vælge at takke nej til et tilbud om ældrebolig, hvorfor ventetiden reelt kan være længere. 4.8 Nødopkald Antallet af borgere, som har foretaget et nødopkald ligger på et niveau på mellem 400 og 500 pr. kvartal, jævnfør figur 15. Den gennemsnitlige responstid ligger på mellem 17 og 20 minutter og målsætningen om, at mindst 90 pct. af opkaldende er besvaret indenfor 30 minutter er fortsat opfyldt i 2. kvartal 2015. Figur 15 Antal borgere der har benyttet nødopkald Kilde: Egne registreringer 21
Responstid ved nødopkald Den gennemsnitlige responstid ligger på mellem 17 og 20 minutter, jf. figur 16. Det vil altid være en sygeplejerske, som tilser og vurderer borgere, som har alarmeret via nødkald. Indimellem vil en hjemmehjælper eller assistent allerede være på stedet, når sygeplejersken ankommer, hvis denne har været i nærheden af borgerens bopæl, men dette erstatter aldrig tilsynet af en sygeplejerske. Enkelte nødopkald er såkaldte serviceopkald, hvor borgene skal have hjælp til at gå på toilettet, skifte ble og lignende. I disse tilfælde tilkaldes en hjemmehjælper, som assisterer borgeren. Serviceopkald indgår ikke i opgørelsen. Figur 16 Responstid ved nødopkald, minutter Kilde: Egne registreringer. Note: Opgørelsen adskiller sig fra tidligere opgørelser da en responstid på 30 min. i tidligere opgørelser har talt som et ikke opfyldt mål. Dette er ændret så en responstid på 30 min. nu tæller som et opfyldt mål. 90 pct. af nødopkaldene skal have en responstid på højest 30 minutter I forhold til nødopkald har Sundheds- og Omsorgsudvalget på mødet den 20. august 2012 vedtaget en målsætning om, at mindst 90 pct. af nødopkaldene skal have en responstid, der indebærer, at en hjemmesygeplejerske skal være fremme hos borgeren indenfor højest 30 minutter. Da nødopkald altid skal vurderes af en sygeplejerske, kan der i flere tilfælde godt have været en hjemmehjælper på stedet inden de 30 minutter, men det er sygeplejerskens ankomsttidspunkt, der tæller. Målopfyldelsen er opgjort i figur 17. Som det fremgår er dette mål indfriet i 1. og 2. kvartal 2015. Hjemmesygeplejen arbejder fortløbende målrettede med at få skal opleve at vente på sygeplejersken. Bl.a. gennemgås hændelsesforløbet særskilt for hvert enkelt af de forløb, hvor borgeren har måttet vente mere end 30 minutter på sygeplejerskens ankomst med henblik på læring og forbedring. Gennemgangen viser, at det ofte er i tilfælde med flere 22
nødopkald på samme tid eller problemer med parkering, som betyder en forlængelse af ventetiden. Figur 17 Responstid under og over 30 minutter, andel Kilde: Egne registreringer. Note: Opgørelsen adskiller sig fra tidligere opgørelser da en responstid på 30 min. i tidligere opgørelser har talt som et ikke opfyldt mål. Dette er ændret så en responstid på 30 min. nu tæller som et opfyldt mål. 4.9 Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team (UST) Antallet af kontakter i UST ligger på et niveau på omkring 6-700 i kvartalet jf. figur 18. Antallet af kontakter svinger periodisk over året med det højeste niveau i 3. kvartal og det laveste i 1. og 2. kvartal. 2. kvartal 2015 er ekstra ordinær lav. Det kan henføres til et tilfældigt men uheldigt sammenfald af ledige stillinger, som har betydet at åbningstiden har været reduceret i 2. kvartal og vil være det frem til alle stillinger igen er fuldt besatte. Stillingerne besættes hurtigst muligt, så åbningstiden igen kan blive normal. Det skal nævnes, at stillingerne kræver specielt uddannet personale, hvorfor besættelsen af stillinger kan tage længere tid end ved normalt uddannet personale. Det Udgående Sygeplejerske Team er et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg/Bispebjerg Hospital, hvor borgere, som potentielt kan blive indlagt, kan modtage besøg i hjemmet/plejebolig af en sygeplejerske. Sygeplejerskerne vurderer herefter, om de kan behandle borgerens tilstand tilstrækkeligt til, at borgeren kan undgå indlæggelse. Dette foregår i et tæt samarbejde med den vagthavende læge på Frederiksberg Hospital eller vagtlægen. Det er samlet set vurderingen, at det er hensigtsmæssigt med den udgående indsats i forhold til at undgå indlæggelser eller genindlæggelser. 23
Figur 18 Kontakter til Udgående Sygeplejerske Team, besøg i hjemmet Kilde: Frederiksberg Hospitals database over USTs aktivitet. Anm.: I 1. kvartal 2015 indgår der kun data til og med 20. marts 2015. Som nævnt tidligere i resultatrapporterne arbejder forvaltningen på at fastlægge egentlige effektmål for indsatsen og ikke kun omfanget af kontakter. Arbejdet pågår og når arbejde er på plads, vil resultaterne indgå i resultatrapporten. Derudover vil relevante konklusioner blive indarbejdet i praksis i UST, således at flere indlæggelser vil kunne undgås. 24