Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen? Konference om "Styrket rehabilitering og genoptræning af personer med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune." Skjern Kulturcenter 10. april 2012 1 Emner Horisont - hvordan ser 'virkeligheden ud Lovgivning og rehabilitering Definition af begrebet rehabilitering Rehabiliteringsprocessen Behovsvurdering i rehabilitering Hvordan kan man forstå rehabiliteringsbegrebet og hvornår er der tale om rehabilitering? - genoptræning, sundhedsfremme og forebyggelse - hvordan begrebet kommer i spil i hverdagen 2 1
Horisont hvordan ser virkeligheden ud? 3 Horisont en case fra kræftområdet Case Yngre mand, gift, flere børn. Er opereret for mundhulekræft med efterfølgende strålebehandling og kemoterapi. Kan næsten ikke åbne munden og har fået sine tænder fjernet pga. stivhed i kæben. Næsten ingen mimik. Lider meget af mundtørhed. Taleproblemer, vanskelig at forstå, kan ikke tale i telefon. Spiseproblemer og kan ikke indtage fast føde. Er bange for at savle og spilde sin mad og kan ikke spise ude. Er meget længe om at spise. Voldsomt vægttab. Voldsom træthed. Dårlig fysisk kondition. Har haft svært ved at erkende sin situation. Social tilbagetrækning, da socialt samvær kræver forklaringer om hans situation. Arbejdsløs grundet arbejdspladsens lukning. Har oplevet manglende koordinering af hidtidige indsats. Kræftens Bekæmpelse 2010: 12 Helbredsproblem (sygdom) Senfølger - fysiske - mentale/psykiske - sociale - eksistentielle Funktionsevnenedsættelse - kroppen - hverdagens aktiviteter - deltagelse i samfundslivet - sociale relationer - arbejdsfastholdelse Koordinering af indsatser 4 2
Udvikling og udfordringer Rehabilitering er kommet højt op på dagsorden (politisk, professionsfagligt, i uddannelse og forskning) På vej med et paradigmeskift Afklaring af ansvar og opgavefordeling mellem sektorer og aktører Sikre at alle patienter kan/får vurderet behov for rehabilitering Det økonomisk pres - den brændende platform Implementering af et ensartet og højt niveau især af kommunal forankret rehabilitering er fortsat en stor udfordring 5 Horisont SAMFUNDSUDVIKLINGEN Ustabilitet Det hyper-komplekse samfund Enkelhed Kompleksitet Stabilitet 6 3
Udfordringer til rehabilitering TEMAOMRÅDER: Rehabiliteringsbegrebet - en indføring Etiske aspekter i rehabilitering Borgerinddragelse og borgercentrering Identifikation af rehabiliteringsbehov Målsætning og tidsafgrænsning Intervention, en mulighed for forandring Tværfaglighed i rehabiliteringsprocessen Rehabilitering og specialiseret viden Koordinerede og sammenhængende forløb Styringsteknologier og rehabilitering Vidensbasering af rehabiliteringsområdet Rehabiliteringskompetencer - læring og uddannelse Forskning i rehabilitering Finansiering af rehabilitering - politiske og økonomiske perspektiver Samfundsforståelse i forhold til rehabilitering Lovgrundlag, rammer og retlig regulering 7 Rehabiliteringsbegrebet og -processen en måde at tænke på og ikke en bestemt form for indsats 8 4
Rehabilitering er ikke lovbestemt... Strukturreformen - kommunerne får med reformen mulighed for at sikre, at træningsindsatsen bliver tilrettelagt på det samlede rehabiliteringsområde tilbyde koordinerede ydelser og forløb med aktiverende sigte og ud fra selvhjælpsprincippet. Serviceloven tilbyde hjælp til vedligeholde fysisk og psykiske færdigheder til personer som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor Sundhedsloven fremmer sundhed og forebygger sygdom - diagnostik pleje og omsorg og indebærer træning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom VEJLEDNING IDEKATALOG 9 Lovgivning Socialområdet Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Lov om aktiv socialpolitik Lov om social service Lov om dagpenge ved sygdom og fødsel Undervisningsområdet Lov om folkeskole Lov om specialundervisning for voksne BORGER Sundhedsområdet Sundhedsloven Beskæftigelsesområdet Lov om ansvar for styring af den aktive beskæftigelsesindsats Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Lov om kompensation til handicappede i erhverv Oversigt over aktuel lovgivning i en rehabiliteringsproces (Kilde: Jensen: 2007) 10 5
Dansk definition på rehabilitering Den danske hvidbog: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. 11 Hverdagsliv og funktionsnedsættelse 12 6
Rehabilitering som fænomen Enkelt forløb Træning Selvhjælpsgruppe Hjælpemidler Komplekst forløb HVERDAGSLIV FORLØB MØNSTER Træning Praktisk hjælp Selvhjælpsgruppe Hjælpemidler Diætist Rådgivning Arbejdsprøvning Psykolog Koordinering 13 Rehabiliteringsprocessen Patient/borger Pårørende Identifikation af rehabiliteringsbehov Mål Tidsramme Professionel(-e) aktør(-er) (evt. rehabiliteringsteam) Ny vurdering af rehabiliteringsbehov Koordinerede, tværfaglige/tværsektorielle interventioner og tiltag Afslutning af rehabiliteringsforløbet Evaluering ift. mål og tidsforløb 14 7
ICF som en helhedsorienteret tilgang ICF International Klassifikation af Funktionsevne Health Condition Sundhedssektoren Helbredstilstand eller sygdom Social begivenhed Sundhedstilstand Kroppens funktioner Aktiviteter Deltagelse og anatomi Socialsektoren Omgivelsesfaktorer Personlige faktorer 15 Behovsvurdering det første led i rehabiliteringsprocessen 16 8
Behov for rehabilitering Behov er ikke en naturgiven og neutral størrelse Behov er - noget vi bliver enige om er eller ser ud på en bestemt måde - visse behov (fysiske) er naturgivne Den måde vi forstår og taler om behov har store konsekvenser for vores praksis 17 Stratificering Rehabilitering (generelt) 10 % 20 % Behov for kompleks rehabilitering Kortvarige og afgrænsede behov for specialiseret rehabilitering Begrænsede rehabiliteringsbehov 70 % Støttet egenomsorg Strategisk skøn 18 9
Det professionelle faglige skøn PROFESSIONELT FAGLIGT SKØN PRAKSISSITUATION HANDLING Borger med vanskeligheder i hverdagslivet med kræft Professionel aktør, der i vurderingsprocessen udfolder et fagligt skøn Beslutning i form af: 1. Afgørelse (adgang) 2. Intervention (praksis) 19 Forståelse af rehabiliteringsbegrebet forståelse af rehabiliteringsbegrebet som led i at bringe det i anvendelse i hverdagen 20 10
Rehabilitering har fokus på... funktionsevne frem for sygdom komplekse situationer hele borgerens liv hverdagslivet, herunder deltagelse i samfundet borgerens egne ressourcer brugerinvolvering (mere end deltagelse) at komme til live igen og ikke kun overleve sygdom at forskellige faggrupper kan noget sammen samtlige (virkningsfulde) indsatser, der iværksættes og koordineres 21 Genoptræning Genoptræning omfatter Træning af muskler og led Træning i daglige gøremål Med henblik på at Restituere kroppen, kroppens funktioner og færdigheder ved at udføre bestemte øvelser Styrke kroppens muskulatur og led så funktioner kan bevares Øge velbefindende og energi 22 11
Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsfremme Udgangspunkt i borgerens ressourcer Fokus på livskvalitet og muligheder for at mestre eget liv Forebyggelse Forebygge tilbagefald af sygdom Begrænse forværring af en kroniske tilstande, herunder fysiske og psykiske funktionsnedsættelser 23 Hvornår er der tale om rehabilitering? Rehabilitering handler først og fremmest om den samarbejdsproces, der skabes mellem borgeren og de professionelle. Rehabilitering handler for en stor del om at etablere, agere i og udvikle relationer, fordi rehabilitering som proces viser sig som en lang række af kortere eller længerevarende tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsrelationer, og fordi rehabilitering i bund og grund sker i kraft af et møde mellem mennesker med forskellig viden og fagligheder. Karen Langvad i: Nielsen C V 2008 24 12
Hvornår er der tale om rehabilitering? Der er tale om rehabilitering når indsatsen... involverer borgeren aktivt i processen er funderet på en helhedspræget tilgang (bio-psyko-socialt / omgivelser / personlige faktorer) har fokus på funktionsevne ift. borgerens sundhedstilstand tager udgangspunkt i og inddrager borgerens mål og ressourcer (inkl. netværk og omgivelser) indsatsen fremmer borgerens styrke, mestringsog ydeevne (fx håndtering af ny situation, arbejdsevne) Kommer i spil i hverdagen gennem implementering af denne tænkning og tilgang på alle niveauer i organisationen 25 Tak for jeres opmærksomhed Kontaktoplysninger: Bjarne.Hjortbak@stab.rm.dk Tlf. 8949 1225 / 2674 5614 www.marselisborgcentret.dk www.centerforfolkesundhed.dk 26 13