Cancer kakeksi kan vi tilbyde patienterne en bedre behandling herfor?



Relaterede dokumenter
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1

Forgrenede aminosyrer (BCAA) Er der evidens for at leverpatienter skal behandles?

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Faglige visioner Palliation

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?

Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

ProWide. Status November Rasmus Blechingberg Friis. Onkologisk afdeling Hospitalsenheden Vest Herning. Ph.d. studerende, 1.

Bilag til Kræftplan II

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Den palliative KOL-patients behov

Dansk Palliativ Database

Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH

Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling

Projektbeskrivelse. Er som ordet siger en beskrivelse af ens forskningsprojekt Kan anvendes inden man går i gang med et projekt

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi

Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

NutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab. Et udviklingsprojekt med støtte fra SST

NutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab

At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor

Status for palliativ indsats i Danmark

Behandling af diabetes i det postoperative forløb. Sandra Loretta Danum Klinisk diætist Rigshospitalets Ernæringsenhed, 5711

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB)

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Senfølger og mulig efterbehandling. Irene Wessel, overlæge, ph.d., klinisk lektor Øre-, næse-, halskirurgiske og aud. klinik, Rigshospitalet

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

Hjernetumorer & motion

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

Vægtøgning. Kost der understøtter hypertrofi

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse

Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Overgang fra kurativt til palliativt forløb

Opsporing og forebyggelse af depression

KLINISKE RETNINGSLINIER I

Dagsorden. Udvikling. Energy intake above 75% of requirement 90% 100% 80% 60% 50% 60% 30% 40% 20% 0% Group

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter

Arkitektur, indretning og udsmykning

Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus

En hjernerystelse der varer ved. en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS).

Kvalme og opkastning SIG til!

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH

INDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

HIT projektet og KOS. Side 1 af 5

Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Status over behandlede projekter i VU

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

Muskelvækst sådan. Af Fitnews.dk - fredag 21. september,

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Gør noget få det godt til mennesker med kræft

Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Spørgsmål: I relation til en evt. flytning af den onkologiske behandling fra Nordsjællands hospital til Herlev hospital har jeg følgende spørgsmål:

Hvilken værdi har det for danske patienter, at kliniske forsøg finder sted i Danmark?

Hvordan vil du forklare hvad smerte er?

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Temadag Region Syddanmark 15. november 2017

Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft

Nationalt fagråd for immundysfunktion

Protein til livet når sygdom skal bekæmpes. Kia Halschou-Jensen MSc, PhD studerende Institut for Idræt og Ernæring

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Observation af smerter hos patienter med demens

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Transkript:

Cancer kakeksi kan vi tilbyde patienterne en bedre behandling herfor? Reservelæge Jonas Sørensen Forskerdag i Palliationsnetværket 8. November 2011

Min baggrund Kandidat fra Københavns Universitet 2008 KBU Geriatrisk afdeling, Frederiksberg Hospital Reservelæge i praksis, Tingbjerg Introduktionsstilling i onkologi Herlev Hospital, okt. 2009 - dec. 2010 Reservelæge, Palliativ Medicinsk Afdeling BBH siden 1. januar 2011

Min vision Speciallæge i onkologi søger igen foråret 2012 Tidlig integration af palliativ indsats i det onkologiske forløb Samtænkning af onkologisk behandling, supportive care og palliative care Min særlige interesse er cancer kakeksi måske jeg kan være med til at starte den første kakeksiklinik i Danmark?

Mig og forskning, hmm Ingen udgivede artikler! Deltager på ASCO Chicago, juni 2010 Taler på Post-ASCO efterfølgende om forskningsresultater inden for det urologenitale område Ph.d. planer

Kakeksi Kakos (dårlig) Hexia (tilstand) Definition et multifaktorielt syndrom kendetegnet ved vedvarende tab af skeletmuskulatur (med eller uden tab af fedtvæv), der ikke fuldt kan afhjælpes ved konventionel ernæringsstøtte og leder til progredierende funktionstab. Patofysiologisk er det karakteriseret ved negativ protein- og energibalance grundet kombinationen af reduceret fødeindtag og abnormal metabolisme.

Take home beskeder allerede nu? Ja! 70% af patienter med avanceret cancersygdom har kakeksi ¼ af alle cancerpatienter skønnes at dø af deres kakeksi Kakeksi er en af de hyppigste dødsårsager hos cancerpatienter, efter pneumoni og sepsis

Hvem rammes? Særligt rammes patienter med Pancreascancer Lungecancer Øsofagus/GI-cancer I mindre grad rammes patienter med Brystcancer Tumor cerebri

To former for kakeksi Primær Ændret metabolisme hypermetabolisme Nedbrydning af muskelvæv Neuroendokrine faktorer Pro-inflammatoriske cytokiner Sekundær Vægttab relateret til sygdommen (p.g.a. kvalme, synkeproblemer, obstruktion, malabsorption, depression, dyspnø, nefrotisk syndrom mv.) Tab af fedtvæv Reduceret metabolisme kroppen går på spareblus

Primær kakeksi IL 6 IL8 neuro-endokrine faktorer relativ insulinresistens TNF-α anorexi funktionsevnetab fatique katabole forandringer muskelmasse relativ insulin resistens INF kvalme

Øvrige faktorer Psykiske Sociale Æstetik - rammen omkring måltidet Kulturelle

Behandling af primær kakeksi Ernæringsterapi Har kun en mindre plads i behandlingen af patienter med fremskreden primær kakeksi Forskning tyder på at det blot fører til en lille og midlertidig øgning af fedtvævet Dette skyldes den grundlæggende ændrede metabolisme der er sat i en katabol tilstand Hvad med medikamentel behandling?

Behandling af primær kakeksi Medikamentel behandling Korticosteroider Øger appetitten midlertidigt Kvalmestillende Øger velbefindendet Megace Øger appetitten Vægtøgning Anbefalet ved forventet restlevetid over 3 mdr.

Behandling af primær kakeksi Andre bud på medikamentel behandling? Hvor mange bruger faktisk Megace? Mangler der klare guidelines?

Historisk har opfattelsen været at kakeksi var en uafvendelig tilstand knyttet til den sidste del af cancerforløbet faldt interessen for kliniske kakeksi-studier efter ringe succes med intensive ernæringsterapi-studier i 1980 erne har der været en uklar definition af kakeksi

Er der noget nyt på trapperne? Bl.a. disse stoffer er undersøgt Cannabinoider Insulin Ghrelin-lignende stoffer Melatonin Thalidomid Anabole steroider NSAID Omega-3 fedtsyrer

De seneste 4 måneder for mig Foretaget litteratursøgning Opbygget netværk i Danmark Fået kontakter i Norge og Schweiz Søgt forberedelsesstipendium på BBH Parallelt arbejdet for at blive tilknyttet et kommende kakeksi-studie (MENAC)

Udfordringer ift. studiedesign Patienterne har et kompleks symptombillede med flere psykiske og fysiske belastninger, der kræver grundige etiske overvejelser ift. design før inklusion giver praktiske og logistiske udfordringer set ift. patienternes øvrige aktiviteter og fremmøder til behandling gør tolkningen af resultater svære påvirker deres forventede restlevetid, og dermed rammerne for studiet (for at undgå stor drop-out procent) nødvendiggør at man er knivskarp når outcomes skal defineres Patienterne deltager ofte i andre protokoller ifm. deres onkologiske behandling, som kan blokere for inklusion i en ny (kakeksi-) protokol

Hypotese Cancer patienter der lider af primær kakeksi kan lindres bedre for deres abnormale og ændrede metabolisme vha. [melatonin]. Denne ændrede metabolisme er kendetegnet ved tumorrelaterede katabole pro-inflammatoriske cytokiner, proteolytiske processer og mobilisering af muskel- og fedtvæv. Ved behandling med [melatonin] kan tabet af muskelmasse og funktionsevne bremses. Ligeledes tænkes tabet af livskvalitet og modstandskraft at kunne bremses, og dermed forlængelse den del af restlevetiden der er kendetegnet ved god livskvalitet.

Melatonin I Et hormon der modulerer adskillige mekanismer i kakeksiprocessen (bl.a. inflammation og malabsorption) Mulig beskyttende effekt ift. kemoterapibivirkninger Syntetiseres i flere væv (bl.a. GI-kanalen) og ikke udelukkende i hypofysen har flere virkningspunkter

Melatonin II Har ingen fysiologiske barrierer Forsøg (Lissoni-gruppen) har vist positive resultater ift. Mindre vægttab Færre depressioner Bedre PS Signifikant nedgang i TNF-α

Melatonin III Der er rapporteret få bivirkninger til melatonin Der mangler større placebokontrollerede studier Der er ét dobbeltblindet, placebokontrolleret studie på vej i USA Problem: lav kommerciel interesse i stoffet

Mål Primær Endpoint: Lean Body Mass/muskelmasse (ved brug af CT/MR) Sekundære endpoints Ændringer i kropsvægt QoL (selvrapporteret appetit, psykisk velbefindende, træthed målt med EORTC QlQ- C30) Cytokinspejl

Design Inklusion af 200 onkologiske patienter der modtager livsforlængende behandling i onkologisk regi (forventeligt stort drop-out). Det skal være patienter fra en cancergruppe med stor risiko for at udvikle kakeksi med en relativ høj frekvens der ikke hyppigt indgår i mange protokoller Jeg forestiller mig at lungecancerpatienter vil være oplagt

Design Multicenter, blindet, placebokontrolleret studie, hvor patienterne randomiseres til to arme 1. Antineoplastisk behandling (og evt. strålebehandling) samt tilbudt supportive/palliative care i.h.t. afdelingens standardpraksis + placebo 2. Antineoplastisk behandling (og evt. strålebehandling) samt tilbudt supportive/palliative care i.h.t. afdelingens standardpraksis + [melatonin]

Andre relevant parametre Fødeindtag Aktivitetsniveau Hvilestofskifte Tumormarkører (Ca-125, CA-19-9; afhængig af den inkluderede patientgruppe)

Men Hvad er etisk forsvarligt hvor mange dagbøger, fremmøder og undersøgelser er det realistisk at planlægge for denne patientgruppe?

Hvordan videre herfra? Afklaring omkring mulig hovedvejleder der har afsæt i onkologien Gøre brug af de kontakter jeg har fået til at udbygge mit netværk Undersøge muligheden for at blive tilknyttet eksisterende forskningsprojekter vise interesse for området, få erfaring med forskning, blive medforfatter på artikler

Tak for interessen ;-)