læsesal bibliotek fitness Forstudie til Copenhagen Campus sportsfaciliteter folkekøkken internet café Copenhagen Campus boliger spisehus vaskeri café park plads
juli 2010 Grafisk tilrettelægning: nina grut mdd Print: rosendahls-schultzgrafisk
f o r o r d Forord Idéen til Copenhagen Campus opstod i Foreningen ThinkTankTalents (TTT) ved International Talent Symposium, afholdt af Mandag Morgen, Dansk Erhverv og Heidrick & Struggles i maj 2009. Det har dog siden vist sig, at en lignende idé fremkom hos Tænketanken for Internationalisering & Erhvervsudvikling (TIE) i 2006, hvis fokus var at udvikle København til en vidensby i international topklasse. Selvom den idé ikke blev implementeret, så er vi overbeviste om, at deres arbejde har banet vejen for vores, og gjort det lettere for os at få opbakning til projektets implementering. Vi vil gerne takke vores 7 sponsorer Københavns Kommune Region Hovedstaden Københavns Universitet dels for at gøre det muligt for os at gennemføre dette forstudie, men i lige så høj grad for det input og den sparring, vi har fået igennem vores Advisory Board bestående af repræsentanter fra hver af sponsorerne. Vi vil også gerne takke alle de personer fra KU, CBS, Professionshøjskolerne og DTU, Københavns Kommune, Region Hovedstaden, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og en lang række personer, virksomheder og institutioner, som har hjulpet os med information, tal og materiale til rapporten. Endelig vil vi takke vores bestyrelse i ThinkTankTalents, Lærke Hesselholt, Kåre Sand og Asger Daugbjerg for god støtte og sparring igennem arbejdet med forstudiet. København 30. juni 2010 Novo Nordisk A/S Microsoft Development Center Copenhagen Saxo Bank A/S Oticon Fonden Vibeke Snedgaard Rafaelsen Anette Snedgaard Galskjøt
I N D h o l d Indhold Forord, 3 Executive Summary, 5 Indledning, 8 Formål, 8 Baggrund, 8 Rapportens opbygning og terminologi, 9 Kapitel 1 Brugernes behov og krav, 12 Valgkriterier blandt udenlandske vidensarbejdere, 12 Besøg på udenlandske Campus, 13 Brugeranalyse, 14 Kapitel 2 Koncept og størrelse, 18 Vision, 18 Differentiering, 18 Koncept, 19 Pris, 20 Struktur, 20 Personale, 22 Yderligere branding, 24 Efterspørgsel, 24 Størrelse, 25 Kapitel 3 Beliggenhed, 28 Områdeanalyse foretaget af Hausenberg, 28 Carlsberg, 30 De Gamles By, 34 Nordhavn, 38 Ørestad Nord, 41 Konklusion, 45 Kapitel 4 Bygning og arkitektur, 48 Baggrund, 48 Beliggenhed, 51 Størrelse, 51 Koncept, 54 Det Fysiske Miljø, 54 Bæredygtighed, 56 Boligerne, 58 Kapitel 5 Samfundsøkonomisk analyse, 60 Indledning, 60 Fokus på udenlandske studerende, forskere og trainees, 62 Tiltrækning af investeringer, 63 Konklusion, 64 Kapitel 6 Økonomi, 66 Organisation og bygherre, 66 Projektudvikling og pris, 66 Mulige investorer, 67 Offentlige og EU støttemuligheder, 67 Projektopdeling af byggeri, 68 Sammenfatning og konklusion, 70 Litteraturliste og kontakter, 72 Litteraturliste, 72 Kontakter, 73 Bilag, 75 Bilag 1 Rapport fra Cité Universitaire, 76 Bilag 2 Rapport fra Melondistrict, 22@ Barcelona, 79 Bilag 3 Rapport fra I House, Nyc fra 1924, 81 Bilag 4 Hausenberg bruger undersøgelse og spørgeskema, 83 Bilag 5 Profil Hausenberg, 93 Bilag 6 Profil Arkitekter, 94 Bilag 7 Profil ThinkTankTalents, 95 København skal være en vidensby i verdensklasse
e x e c u t i v e s u m m a r y Executive Summary I n t r o d u c t i o n Denmark lacks Talent! The Economic Council of the Labour Movement (AE) and Copenhagen Institute for Future Studies predict that in 2019 we will be short of 105,000 people with an academic education. The fight for talent therefore becomes very important, and thus the ability to create incentives to attract and retain both domestic and foreign talent is crucial. Copenhagen Campus (CC) could be such an incentive and at the same time provide housing for students, trainees and research people, Danes as well as foreigners. Denmark is known as a closed community, with more focus on repatriation than integration of foreigners. At the same time, there is a lack of housing for both foreign and Danish students as well as for trainees and research people. The idea is that CC will consist of housing aimed at a good mixture of these groups and at the same time be an environment for living, which promotes the physical meeting between residents, the business community, the universities, governmental institutions and the local environment. This way CC will support Copenhagen in becoming a knowledge city and enable talents to live side-by-side, while facilitating integration and innovation. The needs and demands of the users Copenhagen Campus should contain high quality, attractive and affordable and sustainable housing. The design should cater for various cultural backgrounds without becoming anonymous and should facilitate a good balance between private life and the ability to socialise. The area should include various types of housing, made to match the different stages of life for the people living there and should contain common areas as well as areas designated for the users of each specific unit. CC should have a strong culture, brand and common identity and thereby signal an international, cosmopolitan universe based on a Danish platform. Concept and size According to Nordic City Network, a knowledge city, will win on the following parameters: 1. It must be attractive as stated in www.mercer.com Quality of living survey to be able to attract the necessary critical talent mass. 2. It must be innovative and thus work as a catalyst to development of new knowledge. 3. It must have a strong culture, which can release the creative potential. According to Professor Francisco Carillo Javier at Monterrey Institute for Technology, the worlds leading knowledge cities focus on their own offerings, strengths and challenges to create a unique cultural atmosphere, which can bring new inspiration and growth to the region. CC must be an attraction with a strong culture and a story to tell which, alongside many other initiatives, will support Copenhagen in its effort to become the leading city of knowledge in Northern Europe. The first phase should consist of around 1,100 college rooms for Danish and foreign students, and 400 flats and houses for trainees and research people. The area should be around 90,000 m 2 and should provide housing and facilities for the residents of CC as well as facilities, which may be læsesal f 5 plads
e x e c u t i v e s u m m a r y used by everybody. Such facilities should include a knowledge hotel, various restaurants and cafés, a second-hand store, super markets, a music house, theatres, sports facilities, international school and kindergarten, church/mosque and a so called one-stop-shop to make it easier for foreigners to be integrated in Denmark in respect of paperwork and contact to all relevant authorities. Danish companies with strong brands should participate in establishing all these facilities and thereby secure awareness, synergy, differentiation, quality and preference. The culture should be one of mutual respect and understanding and young students will be requested to comply with certain rules to be able to live there. The organisational structure will determinate how people will live and work together and will facilitate integration and innovation as well as internationalisation of the Danish participants. Sustainability, not only financially, but also in respect of environmental and social responsibility, should be visible in all elements of Copenhagen Campus, from the choice of building material to energy sources and presorting of waste as well as the choice of employees at CC, where diversity should be a key word. Location The following four areas have been analysed: 1. Nordhavnen 2. Ørestad North 3. The Old People s Village (Nørrebro) 4. Carlsberg s old brewery area in Valby. The analysis shows that the realisation of CC would be possible both in Nordhavnen and at Carlsberg s old brewery area. Based on the focus on sustainability, the infrastructure and readiness, as well as the world-wide known Carlsberg brand with more than 150 years of history and culture, the conclusion is that the first phase of CC should be established in Carlsberg s old brewery area in Valby. Based on the experience from the first phase, the second part of CC could be established in Nordhavnen in Copenhagen, which most probably also will develop into a very interesting area. Building and architecture The architectural principle for CC should contain a new type of campus, which creates a natural interaction between foreigners and Danes as well as between students, research people, trainees and the local population in the area. The interaction will create ties, which will make it attractive for foreigners to prolong their stay in Denmark or to decide to stay here permanently. Social relations are crucial for successful integration. The CC project should signal world class in quality, sustainability, foresightedness, and promote happiness and respect amongst people. The buildings and their location will reflect the diversity of the people living there in such a way, that no group will be isolated but rather mixed in a large area. Public institutions will be mixed with private, foreign people with the Danes, young students with families etc. Effects on society Denmark faces a challenge, both in respect of the lack of talent and in respect of our demographic development, as there will not be enough people on the labour market in the future to pay for the ones not working. Each year around 16,000 foreign students come to Denmark to study either as exchange students or on a full degree. If we were able to retain just 10% of these, and if sportsfaciliteter they would stay and use their skills internet in café Denmark folkekøkken læsesal spisehus fitness Copenhagen Campus boliger park 6 vaskeri café
e x e c u t i v e s u m m a r y this would mean an extra DKK 960 mill. in BNP per year! Add to this the extra research capability, which would be added to the region and the positive effect this would probably have on the adventure economy and foreign investments in Copenhagen. CC@Carlsberg for innovation and integration Financing CC should be realised by private funding, primarily by the large Danish business foundations, as a self-regulating foundation to secure the maximal freedom in respect of design of buildings and concept. The foundation should be run by a management group and have a board of directors consisting of representatives from public and private business life as well as the government and universities in the area. expensive than the rooms designated for trainees and research people. Conclusion This study concludes that it is a good idea to establish a campus environment in Copenhagen, which provides housing for foreign and Danish talented, young people housing which is so desperately needed, and which hopefully will facilitate integration and innovation. The first phase of Copenhagen Campus should be placed in Carlsberg s old brewery grounds in Valby, right next to the young, dynamic and creative city environment of Vesterbro. CC should contain around 1,100 rooms for students and young trainees as well as 400 flats and houses for older students, trainees and research people. Copenhagen Campus should work to have a strong organisation and culture, which can support innovation and integration between Danish and foreign people. Successful integration will furthermore mitigate the lack of skilled labour, which Denmark most likely will experience over the next 10 years. And thus Copenhagen Campus will contribute to securing our welfare society by attracting and retaining part of the talented people needed for Denmark to be competitive and innovative in the future. The project is estimated to cost around 1.8 billion DKK plus the price for the real estate. The rental price for the rooms should be differentiated and reflect the economic ability of the various residents. I.e. college rooms will be less 7
I N D l e d n i n g Indledning Formål Denne rapport indeholder et forstudie til etablering af Copenhagen Campus (CC) i København. CC skal bestå af boliger tiltænkt talentfulde studerende, forskere og trainees, samt et boligmiljø der fremmer det fysiske møde mellem beboerne, erhvervslivet, universiteterne, offentlige instanser og det lokale samfund for dermed at kunne understøtte København som vidensby. Etablering af attraktive boliger og et miljø, som kan være med til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, vil bl.a. resultere i et øget udbud af kompetencer, der fremmer innovation & forskning. Rapporten afdækker hvilke krav brugerne stiller til et sådant campusmiljø, hvor i byen et sådant miljø bedst vil kunne placeres ud fra en række objektive kriterier, samt hvilket koncept og byggeri der vil passe bedst for dette campusmiljø. Endelig indeholder rapporten en analyse af de samfundsøkonomiske udfordringer og konsekvenser, et forslag til finansiering samt en overordnet konklusion. Baggrund Danmark mangler talenter! Arbejdsmarkedets Erhvervsråd forudser at Danmark kommer til at mangle 105.000 personer med en videregående uddannelse i 2019 1. Tal fra Dansk Industri viser, at Danmark mistede ordrer svarende til 32 mia. kr. i perioden 2005-2007 primært på grund af manglende arbejdskraft 2. Vi står samtidig over for en demografisk udfordring, som betyder, at færre skal forsørge flere. Hver gang otte går på pension, er der kun fem unge til at tage over 3. I OECD s Copenhagen Review nævnes manglende kvalificeret arbejdskraft ogsåsom en af to afgørende faktorer, der bringer områdets produktivitet og samlede produktion i fare. Den anden faktor beskrives som lav gennemsnitlig innovationskapacitet, hvor det forholdsvis snævre antal af PhD-studerende og udtagne patenter kan være en indikator for et begrænset produktivitetspotentiale i hovedstaden. Eftersom hovedstadsområdet står for ca. halvdelen af Danmarks nationalprodukt, er disse problemstillinger af stor betydning for København 4. Kvalificeret arbejdskraft kan tilføres på forskellige måder: Opkvalificering af danskerne så flere får en videregående uddannelse Tiltrækning af udenlandske personer med en videregående uddannelse Ved at motivere flere udenlandske studerende til at blive og arbejde i Danmark efter endt studie. I 2019 vil vi mangle 105.000 talenter i DK Denne rapport fokuserer hovedsagelig på de studerende samt forskere og trainees. Antallet af udenlandske studerende i Danmark er stigende 5. Men analysen Internationale studerendes beskæftigelsessituation i Danmark efter endt uddannelse, viser, at det kun er 1/3 af disse, som bliver i DK, når de er færdige med at studere. Undersøgelsen peger endvidere på, at 1. AE 2010: Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte jobs for altid. 2. AmCham, CopCap, H&S 2009, Talenter skal der til. 3. Perspektiv og handlingsplan 2010, Minister for Ligestilling. 4. OECD Copenhagen Review 2009. 5. FBE, 2009: Analyse af internationale studerendes beskæftigelsessituation efter endt uddannelse i Danmark.
I N D l e d n i n g en forholdmæssig større del af studerende med studiearbejde bliver. Det skyldes kontakten til det danske arbejdsmarked og den øgede integration, det giver. Desværre savner de internationale studerende danske venner og betegner danskerne som underligt lukkede 6. En analyse blandt udenlandske studerende bekræfter dette ved at pointere, at kun 74% af disse er tilfredse med deres studieophold i DK. De resterende lider under mangel på integration, karriererådgivning og studiejobs, og de har det svært med de høje leveomkostninger i Danmark 7. Samme undersøgelse påviser endvidere, at Danmark primært bliver valgt ud fra personlige anbefalinger. Forbedrer man således tilfredsheden blandt de udenlandske studerende, kan det have en positiv effekt på det fremtidige udbud af internationale studerende. Hvert år kommer ca. 16.000 studerende til Danmark, dels i form af udvekslingsstuderende på et eller to semestre, og dels som fuldtidsstuderende ved landets højere læreanstalter. Således var der i studieåret 2008/2009 i alt 8.000 udvekslingsstuderende og 8.758 udenlandske studerende på en hel uddannelse i Danmark 8. Af disse vælger blot en lille del at blive i Danmark efter endt studietid 9, og som nævnt ovenfor er en af årsagerne dårlig integration med danskerne. Det kan bl.a. skyldes, at der ikke i dag findes et ordentligt boligmiljø med boliger og aktiviteter, der fremmer det fysiske møde mellem danskere og de udenlandske studerende. De udenlandske studerende mangler ofte egnede boliger, og der har i de senere år været rig debat om manglen på boliger til både udenlandske og danske studerende i Århus og København (Ifølge Iben Kock, UngesBolig- Service.dk mangler der pt. 1.000 kollegieværelser i København.). Danske Universiteter har den 31. marts 2009 henvendt sig til Undervis-ningsministeriet for at sætte fokus på denne problemstilling og regeringen og Vækstforum Hovedstaden har netop indgået en rammeaftale, hvori behovet for boliger til udenlandske forskere og studerende ligeledes skitseres. Herudover kommer et større antal trainees og forskere til landet hvert år (dels til de højere læreranstalter og dels til de største danske virksomheder). Disse har ligeledes et bolig- og integrationsbehov. I dag bor de på hoteller og i lejligheder spredt ud over byen, uden store muligheder for at socialisere og blive integreret med danskerne. Disse unge udgør også et stort potentiale i forhold til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Det er vores tese, at man til dels kan afhjælpe den overordnede problemstilling, den fremtidige mangel på kvalificeret arbejdskraft, ved at skabe et unikt campusmiljø med fokus bl.a. på integration, således at flere studerende, trainees og forskere vælger at arbejde i Danmark, enten i forlængelse af deres studie eller senere i deres arbejdsliv. Således vil etableringen sportsfaciliteter af Copenhagen Campus være med til at sikre vores velfærdssamfund igennem en øget grad af tiltrækning og fastholdelse af den talentmasse der skal til, for at Danmark fremover kan bevare konkurrencedygtighed og læsesal skabe grobund for vækst og innovation. Rapportens opbygning og terminologi Rapporten indeholder følgende kapitler: 1. Beboernes behov og krav 2. Koncept og størrelse 3. Beliggenhed 4. Bygning og arkitektur 5. Samfundsøkonomisk analyse 6. Økonomi 7. Konklusion I rapporten benyttes terminologien kvalificeret arbejdskraft. Med dette menes arbejdskraft med en videregående uddannelse. Yderligere benyttes fitness Copenhagen Campus boliger vaskeri café folkekøkken park internet café sp 6. Politiken 23. Maj 2010: Jeg vil bare gerne score nogle udenlandske piger. 7. Cirius og Isb, 22. Januar 2009: The International Student Barometer for DK. 8. Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet og Kulturministeriet samt Universitets- og Bygningsstyrelsens særkørsel på Danmarks Statistiks data. 9. FBE, august 2009. Analyse af internationale studerendes beskæftigelsessituation efter endt uddannelse i Danmark. plads bibliotek
I N D l e d n i n g terminologien trainees, hvilket også omfatter personer på Graduate programmer. Endelig taler vi om forskere og hermed menes både PhD Studerende, senior forskere og specialister, ansat dels på de højere læreanstalter og dels i virksomheder i Hovedstadsområdet. n av n e t I processen med at skrive denne rapport er vi stødt på spørgsmål om, hvorfor vi kalder projektet Copenhagen Campus. Enkelte har været forvirrede over, at der ikke er tale om en traditionel campus med både undervisning og boliger. Vores idé med navnet var at signalere et miljø med boliger og fællesfaciliteter for studerende, trainees og forskere alle personer der beskæftiger sig med viden i en eller anden forstand. Desuden tror vi, at det er ordet Campus, som de udenlandske studerende og forskere vil søge på, når de skal finde en bolig i Danmark. For bedre at kunne vurdere, hvorvidt navnet var egnet eller ej, har vi foretaget en on-line undersøgelse, dels blandt alle de personer vi har været i kontakt med i projektet og dels blandt en række uvildige. 80% af de forespurgte mener, at vi skal beholde Copenhagen Campus navnet, hvilket vi således har besluttet. 10
Kapitel 1 Brugernes behov og krav sportsfaciliteter læsesal fitness 11
k a p i t e l 1 Brugernes behov og krav I dette kapitel vil brugernes behov for og krav til bolig blive belyst. Dels ud fra diverse artikler og rapporter f.s.v.a. de udenlandske vidensarbejdere, som på CC vil bestå af forskere og trainees, og dels f.s.v.a. de studerende ud fra vores besøg på Cité Universitaire, Paris, IHouse i NYC og 22@Barcelona samt ud fra hovedkonklusioner fra en brugerundersøgelse foretaget af Hausenberg for TTT. Valgkriterier blandt Udenlandske Vidensarbejdere Faglige- og karrieremæssige udviklingsmuligheder er i højsædet, når udenlandske vidensarbejdere vælger udstationeringsland. Universiteter og virksomheders evne til at tilbyde studier og jobs med et interessant fagligt og professionelt indhold og et inspirerende fagligt miljø med højt kvalificerede kollegaer og gode faciliteter, er dermed den første forudsætning for at kunne tiltrække den kvalificerede arbejdskraft 10. Bolig- og levemiljø vil oftest være nr. 2 i rækken af afgørende valgfaktorer. Attraktive gæsteboliger til udenlandske forskere er således af strategisk betydning for forskningsniveauet i hovedstadsområdet. Konsulenthuset Mercer s årlige måling af verdens bedste by at bo i indeholder 10 kriterier, som alle har betydning for, hvordan en udstationeret ansat oplever at bo i byen. Kriterierne er: Politisk og socialt miljø, økonomisk miljø, sociokulturelt miljø, kvalitet i hospitals og sundhedsydelser, skoler og uddannelse, offentlig transport og service, fritid, forbrugsgoder, bolig og natur 11. Zurich og Geneves placering i toppen af Mercers måling, som to af verdens mest attraktive byer, peger i retning af bl.a. betydningen af et lands skatteforhold. OECD nævner også dette som et område, Danmark bør overveje at forbedre for at kunne tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Trods en tilsyneladende favorabel særskat for udenlandske Bolig- og levemiljø er afgørende for vidensarbejdere forskere er det dog ikke lykkedes at tiltrække mange flere siden ordningen blev revideret i 2008, og i januar 2009 var der kun 2867 forskere i Danmark på denne ordning 12. Der arbejdes derfor struktureret fra flere sider på at imødekomme denne problemstilling, bl.a. Consortium for Global Talent, AmCham, Dansk Industri, Dansk Erhverv, TTT m.fl. har en ændring af forskerskatteordningen på agendaen. Manglende integration af udenlandske vidensarbejdere og i særdeleshed deres medfølgende ægtefæller, nævnes ligeledes som en stærkt medvirkende årsag til, at vidensarbejdere er svære at fastholde i Danmark. Dette stemmer overens med betydningen af det sociale miljø som Mercer ligeledes fremhæver 13. Yderligere vurderer Marianne Hansen, direktør i WorkinDenmark at 8 ud af 10 udenlandske medarbejdere, der forlader Danmark igen, begrunder beslutningen med at deres ægtefæller ikke trives 14. 10. Oxford Research, 2006: Udenlandske vidensarbejdere i Danmark. 11. Universitetsavisen 10. Oktober 2008: Udenlandske forskere er et scoop. 12. Dansk Erhverv m.fl. maj 2010. Notat om forsker-/ekspertskatteordningen (KSL 48 E og 48 F). 13. Universitetsavisen 10. Oktober 2008: Udenlandske forskere er et scoop. 14. Marie Preisler, Arbeidsliv i Norden 04.05.2010: Fælles nordisk indsats for mere udenlandsk arbejdskraft. 12
k a p i t e l 1 En stor del af de medfølgende ægtefæller udgør en skjult ressource, og aktivering af de ofte højt uddannede ægtefæller kunne tilføre mere kvalificeret arbejdskraft og dermed afhjælpe den overordnede problematik. Samtidig kunne det betyde større tilfredshed blandt ægtefæller og dermed formentlig større chance for at disse bliver længere i vores land. 83% af de udenlandske vidensarbejdere synes, at det er vigtigt for dem og deres familie at føle sig integreret 15. Men danskerne er ikke kendt for at være specielt velvillige overfor fremmede. Nogle mener endda, at vores velfærdsmodel netop fungerer på grund af lighed og homogenitet, hvilket samtidig gør det svært for danskerne at lade folk, der er forskellige fra dem selv, komme ind i fællesskabet 16. En tredjedel af de udenlandske vidensarbejdere opfatter danskerne som et ikke særlig åbent og imødekommende folkefærd 17. Udlændingeaftalen under Finansloven for 2010 indbefatter f.eks. også primært oplæg til repatriering og ikke integration. Næsten halvdelen af de udenlandske vidensarbejdere har deres partner med og en tredjedel medbringer deres børn. 75% af disse finder det meget vigtigt, at deres arbejdsgiver hjælper dem med at finde institution/skole til deres børn, og 65% mener, at det er vigtigt, at deres arbejdsgiver hjælper med at finde beskæftigelse til deres ægtefælle 18. Besøg på udenlandske Campus Fakta om de tre steder er vedlagt som bilag 1-3 til denne rapport. Det har været både inspirerende og uddannende at besøge disse steder med deres meget forskellige kollegieformer. Cité Universitaire, grundlagt i 1925 af den franske undervisningsminister André Honnorat, er med sit store campusområde det sted, der har givet den største inspiration til vores forstudie, og vi har valgt at bruge stedet som forbillede for vores arbejde. Cité Universitaire blev skabt i efterkrigstiden som et fredsskabende element, der havde til formål at bringe unge mennesker fra hele verden sammen på det 34 hektar store område i Paris. Området skulle tilbyde de bedste arbejds- og boligformer for studerende, trainees og kunstnere fra hele verden. De 40 huse er dels bygget af Cité Universitaire selv og dels finansieret af de lande, der sender studerende til Paris. Således har man i Cité Universitaire valgt at lade de enkelte bygherrer sætte deres egne præg på de enkelte huse, og alle er opført af internationalt anerkendte arkitekter. Man har derved fået et diversificeret og arkitektonisk interessant område ud af det. Stedet bruges ikke kun af stedets beboere, men også af lokalbefolkningen til en række kulturelle og sociale arrangementer, såsom foredrag, koncerter og teaterforestillinger. Campus fungerer således som en intellektuel og kulturel Melting Pot. Det er lykkedes at skabe et campusområde, som lever hele døgnet, og i sommer perioden, hvor de fleste studerende har ferie, bruges området til sommerskoler og kurser. Cité Universitaire er åbent for alle studerende fra alle uddannelsesinstitutioner. Der bor omkring 10.000 studerende, trainees og kunstnere om året i Cité Universitaire. Danmark er også repræsenteret på Cité Universitaire med Det Danske Studenterhus. Dette er tegnet af den danske arkitekt Svend Gottlob og blev indviet i 1932 som et af de første nationale huse i området. Initiativtagerne til det Danske Studenterhus var en direktør for Tuborg Bryggerier, en direktør for Spritfabrikkerne og et dansk kulturråd. De stod i spidsen for en indsamlingskomité, der skaffede den nødvendige finansiering, 2/3 fra private og 1/3 fra staten. Huset er i 5 etager og rummer i alt 1.718 beboelige m 2 fordelt på 28 værelser. Huset bebos af 17 forskellige nationaliteter fra 58 forskellige studieretninger alle på kandidat eller PhD niveau. Huset er indrettet med dansk design og er således med til at profilere de store danske møbelkunstnere. 15. Oxford Research 2006: Udenlandske vidensarbejdere i Danmark. 16. Politiken 23. maj 2010: Amerikaneren der ville vide hvordan Janteloven fungerer. 17. Samme. 18. Oxford Research 2006: Udenlandske vidensarbejdere i Danmark. 13
k a p i t e l 1 International House (IHouse) fra 1924 er en kosmopolitisk oase med 100 forskellige nationaliteter midt i New York City. Dette udgør et meget mindre campusområde end Cité Universitaire med kun 2 huse, alligevel har man formået at skabe en meget stærk og attraktiv kultur. Stedets målsætning er udvikling, interaktion og kulturel forståelse gennem brug af gæsteforelæsere, ledelseskurser og kulturelle og sociale events. Man modtager 3 gange så mange ansøgere, som der er plads til, og den stærke kultur bliver videreført bl.a. igennem en meget grundig udvælgelsesproces, som fokuserer på de kommende beboeres sociale kompetencer og interesser. Ligesom Cité Universitaire er IHouse bygget i forlængelse af en Verdenskrig, som et humanistisk projekt, for at skabe fred ved at bringe Copenhagen Campus: At leve, lære og udvikle sammen unge talenter fra hele verden sammen. IHouse udnytter som Cité Universitaire også bygningerne til sommerskoler i ferieperioden, for at skabe liv året rundt. studerende fra forskellige nationaliteter og kulturer mulighed for at leve og lære sammen i et samfund baseret på gensidig respekt, forståelse og venskab. 22@Barcelona, Barcelona, Spanien. Dette sted udmærker sig ved at være mere end et campusområde, men i stedet en hel ny vidensbydel med fokus på innovation og integration af erhvervsliv og universiteter. Området er placeret i et gammelt, charmerende og let tilgængeligt industrikvarter tæt på havet. Projektet blev igangsat for at sikre investeringer i Barcelonaområdet og 200 hektar blev udlagt til formålet. Området består af 70% erhverv og 30% til nye boliger, kultur, grønne områder og innovations-relaterede faciliteter som universiteter, forskningscentre, laboratorier, udstillingsområder mv. 1.500 virksomheder har allerede etableret sig inden for primært 5 brancher; Medier, IT og Telekom, Biotek, Energi og Design. Alle brancher, som er præget af innovation og kreativitet. Der er 4 kollegier placeret spredt i distriktet. Det største og nyeste kollegie er Melon District som blev indviet i september 2009. 80% af beboerne er udlændinge og resten spaniere. Det kostede 50 mio euro at bygge. Kollegiet består af 4 huse med i alt 533 sengepladser og udgør i alt 21.200 m 2 inkl. fællesarealer. Et værelse koster mellem 4.500 og 5.200 kr. pr. måned og der findes studios til 7.500 kr. pr. måned til forskere og trainees. Både Cité Universitaire, Paris og Ihouse, New York er medlem af International Houses Worldwide. Denne organisation består d.d. af 15 internationale huse spredt over hele verden. Hvert hus er en separat, uafhængig non-profit enhed, som er forbundet med en fælles mission om at give 14
k a p i t e l 1 Brugeranalyse Denne brugeranalyse er udarbejdet af Hausenberg 19 for TTT. Baggrunden for brugeranalysen er en mindre kvalitativ undersøgelse. For at belyse brugernes ønsker og behov er der gennemført ét fokusgruppeinterview og ni telefoninterviews med danske og internationale studerende og ph.d.- studerende. De er blevet spurgt om deres syn på den gode studiebolig, deres erfaringer med kontakt mellem danske og internationale studerende, samt hvad der kunne få dem til at bo i et internationalt campusmiljø. Derudover er der gennemført interviews med fire eksperter på området om deres erfaringer med integration af udenlandske studerende, samt om det københavnske kollegie- og studieboligmiljø. Endelig er der afholdt en workshop med dnte arkitekter og ThinkTank- Talents om erfaringerne fra de tre internationale cases, de har undersøgt. Nedenfor ses en sammenfatning af brugeranalysen, selve analysen er vedlagt som bilag 4 til denne rapport. Sammenfattende anbefalinger på baggrund af brugeranalysen Design og fysisk disponering Copenhagen Campus skal indeholde attraktive boliger af høj kvalitet, der samtidig er til at betale for studerende. Området skal trække på Københavns eksisterende kvaliteter og invitere byen indenfor. Designet skal kunne rumme forskellige kulturelle baggrunde uden at blive anonymt, og sørge for en god balance mellem mulighed for privatliv og fællesskab. Området skal indeholde forskellige boligtyper tilpasset beboernes forskellige livsfase-behov, og skal både rumme helt offentlige faciliteter og faciliteter kun for beboerne. Særlig vigtigt er det at skabe fysiske rammer, der kan facilitere gode møder mellem mindre grupper af naboer, sådan at beboere får en naturlig base, hvorfra de kan indgå i CCs store fællesskab. Organisation og administration CCs organisation skal gøre det let og overskueligt at skaffe en bolig også fra udlandet. Den skal kunne håndtere mange forskellige kulturelle baggrunde på alle niveauer fra direktør til vicevært. Organisationen skal CC et stærkt dansk brand med international fokus støtte op om at få det sociale liv til at fungere, sportsfaciliteter f.eks. ved opretholdelse af normer og regler. Derved bliver ildsjæle ikke overbebyrdede med kedelige tjanser, men får luft til at få sociale aktiviteter til at fungere. Organisationen kan med fordel gøre det muligt at skifte bolig internt, så beboerne har mulighed for at blive, også når deres boligbehov ændres. Image og rekruttering læsesal CC skal have en stærk kultur, et stærkt brand og en fælles identitet. CC skal signalere et internationalt, kosmopolitisk univers med udgangspunkt i det danske samfund. Rekrutteringsstrategien skal tage højde for forskelle mellem internationale og danske studerende, f.eks. aldersforskel, og også mellem fuldprogram- og udvekslingsstuderende. Rekrutteringen kan med fordel basere sig på f.eks. motiverede ansøgninger for at sikre, at beboerne ønsker at indgå i et internationalt fællesskab. Af hensyn til integrationen er det vigtigt at holde fokus på at tiltrække motiverede danske fitness Copenhagen Campus boliger fo 19. Se Bilag 5. vaskeri café 15
k a p i t e l 1 studerende og gøre klart, hvad de kan få ud af at bo på CC. Der skal i det hele taget være en veltilrettelagt kommunikation til kommende beboere om konceptet, hvad de kan forvente, og hvad der forventes af dem. 16
Kapitel 2 læsesal sportsfaciliteter Koncept og størrelse folkekøkken internet café fitness spisehus Copenhagen Campus boliger park vaskeri café plads bibliotek 17
k a p i t e l 2 Koncept og størrelse Vision I OECDs Copenhagen Review 2009 anbefales det at Københavns Kommune, Region Hovedstaden og den danske stat opstiller en fælles vision, der skal sikre: Et øget udbud af kompetencer Fremme af innovation og forskning Opgradering af infrastruktur, udbuddet af boliger og et bedre miljø Bedre politiske styringsmekanismer CC tager udgangspunkt i de første 3 punkter og bygger endvidere på OECDs anbefalinger om at skabe et stærkt brand, der kan udkonkurrere udbuddet blandt de andre nordeuropæiske hovedstæder. Det er således vores vision at skabe et miljø med boliger til udenlandske og danske studerende, forskere og trainees, som vil komme til at virke som et hot-spot for viden og kultur i Nordeuropa, et sted for Meeting of Minds. agora byens centrale plads, der udgjorde omdrejningspunktet for al handel, samtale, politik og interaktion. Ifølge Nordic City Network 22 bruger arkitekter og designere verden over i disse år konfettibyen som forbillede. Her er ingen rene bolig-, erhvervsog forretningskvarterer. Byfunktionerne er spredt på kryds og tværs med samlokalisering og kobling i sigte. Det handler om at skabe rum og krydspunkter i byen, der virker stimulerende for integration, skaber engagement og mulighed for det tilfældige møde. Dette behov er yderligere forstærket gennem den digitale udvikling, som ikke forudsætter fysisk tilstedeværelse, men i stedet forstærker behovet for det fysiske møde. Det ovennævnte princip om rum og krydspunkter er ved at blive implementeret i 22@barcelona, som er et af nutidens bedste europæiske eksempler på etablering af en vidensby. Her mener man, at det ikke er tilstrækkeligt for fremtidens entreprenører og videnstunge virksomheder at have kontor i samme bygning, men at det er nødvendigt at skabe rammer, så menneskerne kan mødes i fysisk forstand 23. Differentiering OECD påpeger, at der er behov for en kampagne, der skal tiltrække udlændinge med særlige kompetencer. De roser i den forbindelse de oplæg, som er lavet af Copenhagen Capacity og Region Hovedstaden i såkaldte Brand Books, der sælger København som en miljøvenlig hovedstad ved vandet, hvor livskvaliteten er god og forholdet mellem arbejde og privatliv er afbalanceret. OECD skriver, at det er nødvendigt med en mere aktiv tilgang på alle offentlige niveauer, samt på universiteterne og i de danske virksomheder 20. Tiltrækning af vidensarbejdere kræver etablering af en vidensby i følge Mandag Morgen 21. Inspirationen er bl.a. hentet fra de græske bystaters I følge Nordic City Network 24 skal en vidensby vinde på tre parametre: 1. Den skal være attraktiv i hht Mercer.com s ti kriterier for et godt miljø i form af de tilbud, muligheder sportsfaciliteter og det miljø der skabes, så den internet kan café tiltrække den nødvendige kritiske talentmasse 2. Den skal være innovativ, så den kan fungere som katalysator for udvikling af ny læsesal viden 3. Den skal være stærk på kultur, der kan forløse det kreative potentiale De erfaringer, man har gjort i universitetsbyerne Lund og Oregon fitness Copenhagen Campus boliger folkekøkken park spisehus 20. OECD Copenhagen Review assessment and recommentations, 2009. 21. Mandag Morgen 2. juni 2006: Fremtidens metropol er en konfettiby. 22. Interview med Per Riisom, Nordic City Network. 23. Interview med Isabel Ponti Riudor, 22@Barcelona. 24. Interview med Per Riisom, Nordic City Network. vaskeri café 18 plads
k a p i t e l 2 påpeger, at skabelse af viden er et kreativt arbejde, og at kreativt arbejde bedst skabes i en kontinuerlig pendling mellem privat og offentlig mellem indadvendt tankearbejde og udadvendt afprøvning af ideerne 25. Ifølge professor Fransisco Carillo Javier 26, tager verdens førende vidensbyer endvidere udgangspunkt i det byerne i forvejen er kendte for, forudsætninger og udfordringer, for at skabe en unik kulturel atmosfære, der kan tilføre ny næring og vækst til hele regionen. Kunsten skaber ny værdi Erfaringerne fra Lund og Oregon samt tankerne fra Nordic City Network og F.C.Javier ligger fint i tråd med Friedrich Nietzsche 27, som siger at kunsten er mere værd end sandheden, fordi den skaber ny værdi. En international studerende ved Professionshøjskolen Metropol bekræfter vigtigheden af det kulturelle og valgte selv Danmark, fordi det symboliserede noget bemærkelsesværdigt med et kongehus og H.C. Andersen 28. Det begrænsede antal turister i Danmark og i hovedstaden, 29 understreger behovet for stærk markedsføring af de allerede eksisterende tilbud samt etableringen af spydspidsprojekter. En ny multi-arena, som den planlagte i Ørestad Syd, der skal stå færdig i 2013 med plads til 15.000 tilskuere 31, kunne være ét og Copenhagen Campus et andet. OECD mener desuden, at de forskellige myndigheder aktivt bør promovere nødvendigheden af at tiltrække højtuddannet arbejdskraft og involvere forskellige indvandrergrupper mere systematisk i politikudformningen 30. Koncept Formål med produktet: 1. Med udgangspunkt i Københavns eksisterende muligheder og tilbud at skabe et stærkt brand, der bidrager til en klar profilering af København som vidensby, og kan tiltrække den mest kvalificerede arbejdskraft. 2. At skabe et campusmiljø, som skal dække en stor del af boligbehovet blandt danske og udenlandske studerende og forskere fra hovedstadsregionens mellemlange og videregående uddannelsesinstitutioner samt boligbehovet hos danske og udenlandske trainees og forskere i de omkringliggende virksomheder. Boligerne skal være tilpasset de enkelte segmenters behov og møde deres krav og forventninger. 3. At etablere et campusmiljø i København, som sikrer det fysiske møde og interaktion mellem danske og udenlandske studerende, forskere og trainees, i tæt samspil med offentlige instanser, universiteterne, erhvervslivet og byens lokale beboere gennem arkitektur, sociale og kulturelle events. 4. At stifte et campusmiljø med den bedste kulturelle sammensætning på tværs af nationaliteter, defineret af brugerne og erfaringer fra campusmiljøer i udlandet, for at sikre den største grad af integration af udlændinge og inspiration til danskerne. 5. At bygge et campusmiljø, som arkitektonisk sikrer formidlings- og demonstrationsværdi bygningskulturelt samt er bæredygtigt både i miljømæssig (el fra sol og vind, varme fra biomasse, affaldssortering, trafik i form af elbiler og cykler mv.) og i økonomisk forstand. 6. At drive et socialt ansvarligt campusmiljø, f.eks. i forhold til rummelighed i ansættelse af administrativt personale. 25. Universitets- og Bygningsstyrelsen, 2010: Campus og Studiemiljø. 26. Mandag Morgen 2. juni 2006: Fremtidens metropol er en konfettiby. 27. F. Nietzche, 1882: Die Fröhliche Wissenschaft Den muntre videnskab (1997). 28. Politiken 23. maj 2010: Ukrainer vil revolutionere den danske velfærdsmodel. 29. Copenhagen Capacity maj 2010. 30. OECD Copenhagen Review assesment and recommendations 2009. 31. Dr.dk/Nyheder/kultur 19
k a p i t e l 2 7. At forme et campusmiljø som omfatter interaktion med erhvervslivet for at sikre flere studiejobs og bedre og mere forskning. 8. At sikre et campusmiljø med god internetadgang og personlig tryghed, hvilket er vigtigt for internationale studerende 32. Pris CC skal tilvejebringes i privat regi, men i tæt samarbejde med universiteter, offentlige myndigheder og erhvervsliv, således at implementeringen kan foregå mest effektivt og hurtigst muligt. Prisen for et kollegieværelse skal være konkurrencedygtig og boligen skal samtidig rumme et mere attraktivt indhold, i form af arkitektur, design, indhold og kultur end de øvrige udbydere. Ifølge OECD er huspriserne steget markant i perioden 1995-2006 pga. befolkningstilvækst, migration og en lav rente. De danske boligpriser i forhold til indkomst er blandt de højeste i EU. I 2003 brugte danskerne 28,6% af deres indkomst på boligudgifter, hvilket kun overgås af Spanien og Sverige. En gennemsnitlig børnefamilie med en årsindtægt på omkring 80.000 EURO er typisk nødt til at kigge efter en bolig 50 km fra bymidten for at have råd 33. Erfaringerne viser, at danske universiteter ikke har råd til at leje passende boliger i nærheden, da grundpriserne typisk er for høje 34. Danske elever og Studerendes Kollegieråd har beregnet, at en studerende på en lang videregående uddannelse, der modtager SU og har 15 timers studiearbejde, maksimalt kan have en månedlig boligudgift på 3.772 kr. Eva Petersen, Housing Co-ordinator, KU vurderer, at de internationale udvekslingsstuderende kan betale ca. 3.000 kr. pr. måned i husleje (inklusive faste udgifter som vand, varme, el og internet) for et kollegium værelse. Hos DTU vurderer man, at prisen bør ligge mellem 2.200-3.200 kr. per måned inkl. internet, vand og varme til internationale studerende, mens danske studerende kan betale 3.500-4.000 kr. per måned 35. Attraktivt indhold til konkurrencedygtige priser Prisen for et kollegieværelse bør således ligge på omkring 3.000 kr. pr. måned for at imødekomme de forskellige beboeres økonomiske formåen. Prisen for boliger til trainees og forskere er til gengæld ikke helt så følsom. Der er dels tale om personer, der tjener flere penge end de studerende, dels er alternativerne for trainees hotelværelser og -lejligheder, som prismæssigt ligger langt højere end prisen for et kollegieværelse. Struktur En stærk kultur i campusmiljøet er altafgørende for en succesfuld integration. Kultur udspringer bl.a. af en stærk struktur i organisationen. Organisationsstruktur kan sammenlignes med en bygning, der er udformet så mennesker kan bo og fungere både i og uden for den. En organisations struktur er langt hen af vejen bestemmende for hvilke sociale mønstre for kommunikation, der dannes mellem organisationens medlemmer 36. Den er således afgørende for, hvorvidt de enkelte beboere i campus vil kunne 32. Cirius og isb, 2001-2009: The International Student Barometer for DK. 33. OECD Copenhagen Review assesment and reccommendations 2009. 34. Universitets- og Bygningsstyrelsen 2010: Campus og Studiemiljø. 35. DTU, Elizabeth Trommer, Birgitte Viborg i notat fra 20. april 2010. 36. Dag Ingvar Jacobsen og Jan Thorsvig 2008: Hvordan Organisationer fungerer. 20