AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked Hovedrapport Oktober 2003
Indhold Side Resumé... 1 Tema 1: Perspektiver for udviklingen i efterspørgslen efter akademisk arbejdskraft1 Tema 2: Den historiske udvikling i ledighedssammensætningen... 4 Tema 3: Perspektiver for udviklingen i udbuddet af akademisk arbejdskraft... 4 Tema 4: Perspektiver for udviklingen i balancesituationen... 5 Tema 5: Perspektiver for mobiliteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet for akademikere... 6 Tema 6: Universiteternes information om koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked... 7 Tema 7: Afdækning af løsningsforslag... 8 1. Indledning... 11 1.1. Baggrund og formål med undersøgelsen... 11 1.2. Akademikerhandlingsplanen... 12 1.3. Rapportens struktur... 13 2. Tema 1: Udviklingen i efterspørgslen efter akademisk arbejdskraft... 15 2.1. Hovedtræk i udviklingen af arbejdsmarkedet for akademikere... 15 2.1.1. Offentlig/privat sektor... 16 2.1.2. Brancher... 16 2.1.3. Geografi... 18 2.1.4. Virksomhedsstørrelse... 18 2.2. Private virksomheders ansættelse af den første akademiker... 20 2.3. Udvikling i efterspørgslen for de forskellige uddannelsesgrupper... 22 2.3.1. Samfundsvidenskab... 23 2.3.2. Humaniora... 28 2.3.3. Naturvidenskabelige uddannelser... 31 2.3.4. Tekniske uddannelser... 34 2.3.5. Jordbrug/veterinære uddannelser... 37 2.3.6. Sundhedsvidenskabelige uddannelser... 41 2.4. Dimittendernes arbejdsmarked... 44 2.4.1. Dimittendernes arbejdsmarked... 45 2.4.2. Lønmæssige konsekvenser af dimittendledighed... 47 3. Tema 2: Den historiske udvikling i ledighedssammensætningen... 50 3.1. Den generelle udvikling i akademikerledigheden siden 1996... 50 3.2. Ledighedsudviklingen for forskellige uddannelsesgrupper... 51
3.3. Dimittendledigheden... 54 3.4. Den geografiske udvikling i ledigheden... 58 3.5. Opsummering... 60 4. Tema 3: Perspektiver for udviklingen i udbuddet af akademisk arbejdskraft... 61 4.1. Den historiske udvikling i arbejdsstyrken for akademikere... 61 4.2. Udviklingen i tilgang og kandidatproduktion... 62 4.3. Udviklingen i det fremtidige udbud af akademisk arbejdskraft... 64 4.3.1. Beskrivelse af basisforløb og alternativer... 65 4.3.2. Arbejdsudbuddet i basisforløbet og alternative forløb... 69 4.4. Fremskrivning af AC-arbejdsstyrken... 71 5. Tema 4: Perspektiver for udviklingen i balancesituationen... 75 5.1. Indledning... 75 5.2. Udviklingen i balancesituationen frem til 2001... 76 5.3. Fremskrivninger... 77 5.3.1. Akademikernes markedsandel... 79 5.3.2. Den fremtidige balancesituation... 81 5.4. Perspektivering af den fremtidige efterspørgsel for de enkelte uddannelsesgrupper... 83 5.4.1. Samfundsvidenskabelige uddannelser... 83 5.4.2. Humaniora... 85 5.4.3. Naturvidenskabelige uddannelser... 87 5.4.4. Tekniske uddannelser... 89 5.4.5. Jordbrug/veterinære uddannelser... 90 5.4.6. Sundhedsvidenskabelige uddannelser... 92 6. Tema 5: Perspektiver for mobiliteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet for akademikere... 94 6.1. Mobilitet... 94 6.1.1. Geografisk mobilitet... 94 6.1.2. Faglig mobilitet... 102 6.2. Fleksibilitet... 105 6.2.1. Registeranalyse af virksomhedernes efterspørgsel efter akademikere105 6.2.2. Virksomhedernes rekruttering... 106 7. Tema 6: Universiteternes vejledning mod arbejdsmarkedet... 109 7.1. Indledning... 109 7.2. Vejledningsområdet hovedtendenser... 110 7.3. Kontakt til arbejdsmarkedet hovedtendenser... 115 6 Bundtekst, lige sider
8. Tema 7: Erfaringer og løsningsforslag... 119 8.1. Afdækning af erfaringer med den tidligere indsats overfor akademikere... 120 8.1.1. Den aktuelle indsats over for akademikerne... 120 8.1.2. Erfaringer fra andre lande... 129 8.1.3. Erfaringer fra indsatser på området Isbryderordningen... 130 8.2. Konklusioner og løsningsforslag... 133 8.2.1. Barrierer på akademikernes arbejdsmarked... 133 8.2.2. Potentialer i forhold til akademikernes arbejdsmarked... 136 8.2.3. Løsningsforslag... 137
Resumé Denne analyse af akademikernes arbejdsmarked er udarbejdet for Arbejdsmarkedsstyrelsen af PLS RAMBØLL Management i samarbejde med et forskerpanel samt AC og Videnskabsministeriet. Rapporten omfatter i alt syv hovedtemaer: Tema 1: Perspektiver for udviklingen i efterspørgslen på akademisk arbejdskraft Tema 2: Den historiske udvikling i ledighedssammensætningen Tema 3: Perspektiver for udviklingen i udbuddet af akademisk arbejdskraft Tema 4: Perspektiver for udviklingen i balancesituationen Tema 5: Perspektiver for mobiliteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet for akademikere Tema 6: Belysning af universiteternes information om koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked Tema 7: Afdækning af løsningsforslag. Dette resumé indeholder en kortfattet gennemgang af hovedresultater og -konklusioner for hvert af de syv temaer. Tema 1: Perspektiver for udviklingen i efterspørgslen efter akademisk arbejdskraft Det seneste årti er der sket en kraftig vækst i antallet af beskæftigede akademikere på det danske arbejdsmarked, fra ca. 106.000 i 1992 til ca. 150.000 i 2001 en nettotilgang på mere end 40%. I den forstand er Danmark hastigt på vej mod et vidensamfund. Undersøgelsen viser imidlertid, at der ikke er tale om ét arbejdsmarked for akademikere, men om flere delarbejdsmarkeder, der har gennemløbet vidt forskellige udviklinger op gennem 1990 erne. Der kan skelnes mellem arbejdsmarkedet for henholdsvis den private og den offentlige sektor, og mellem særlige markeder for de forskellige uddannelsesgrupper. AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked 1
Nye organisations- og virksomhedsformer skaber AC-beskæftigelse Rapporten peger på, at nogle af vidensamfundets dynamikker, herunder nye organisations- og virksomhedsformer, har betydning for jobskabelsen blandt akademikere: Virksomheder, som anvender moderne organisationsformer med uddelegering af ansvar, har større sandsynlighed for at ansætte den første AC er. Udviklingen i retning mod en vidensøkonomi og øget globalisering forventes at forstærke denne tendens i de kommende år. Næsten halvdelen af væksten i efterspørgslen efter akademikere er sket i virksomheder, der ansætter den første akademiker og i nye virksomheder. Dette understreger, at beskæftigelsesvæksten sker som et resultat af den generelle erhvervsudvikling. IT har i den forbindelse været en stærk drivkraft. Virksomheder der ansætter AC ere opnår fordele Virksomheder som ellers ikke har tradition for at have akademikere ansat det gælder både lav-teknologiske virksomheder og små virksomheder klarer sig bedre i indirekte performancemål (f. eks. evnen til at udvikle nye produkter), hvis de har bare én akademiker ansat. Størst vækst blandt samfunds- og naturvidenskabelige uddannelser Udviklingen blandt uddannelsesgrupper peger på at væksten i beskæftigelsen for AC gruppen som helhed bl.a. kan henføres til en meget markant vækst i antallet af erhvervssproglige og erhvervsøkonomer, særligt i den private sektor. Analysen viser at: Der er sket en betydelig vækst i beskæftigelsen blandt humanisterne (inklusive de erhvervssproglige), på 44% fra 1992 til 2001. Stigningen er størst i den private sektor, hvor antallet af humanister blev forøget med 5.000 personer. blandt de samfundsvidenskabeligt uddannede er der sket en vækst på 72% i perioden; stigningen er især sket blandt erhvervsøkonomerne, hvor der var tale om en vækst på 100%, til 10.000 beskæftigede. efterspørgslen efter naturvidenskabeligt uddannede er vokset markant, med 62% i perioden. Væksten har især fundet sted i den private sektor, hvor efterspørgslen er vokset med hele 119%. de teknisk uddannede (herunder civilingeniører, landinspektører og arkitekter) har oplevet en stigning på omkring 31%. For de øvrige uddannelsesgrupper jordbrug/veterinære samt sundhedsvidenskabelige uddannelser har der været en svag men stabil beskæftigelsesvækst i løbet af perioden, med en vækst på henholdsvis 16% og 7%. 2 AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked
Private sektor en drivkraft for AC-beskæftigelsen Hvad angår akademikernes beskæftigelsesudvikling fordelt på sektorer viser undersøgelsen, at hvor der i 1992 var stor set lige mange ACere beskæftiget i hhv. den offentlige og private sektor, var der i 2001 væsentligt flere akademikere beskæftiget i den private sektor. Delresultaterne viser at: den generelle beskæftigelse i den offentlige sektor steg fra 1992 til 2001 med ca. 5%. Antallet af akademikere er imidlertid steget væsentligt mere, nemlig med 25%. Det betyder, at andelen af akademikere i den offentlige sektor fra 1992 til 2001 er steget fra 6,3% til 7,5%. Væksten i den private sektor er endnu mere iøjnefaldende. Antallet af akademikere i den private sektor steg således med 53% i perioden. Da den samlede beskæftigelse kun steg med 15% er akademikernes andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor øget fra 3,4% til 4,5%, svarende til næsten 30.000 personer. En vækst på 50% i produktionen af dimittender Samtidig bliver der årligt uddannet betydeligt flere akademikere i dag end for ti år siden. For dimittenderne rummer analysen således følgende resultater: I perioden 1992 til 2001 færdiggjorde 76.000 personer en lang videregående uddannelse. Det årlige antal dimittender steg med 50% fra 1992 til 2001, nemlig fra 6.200 til 9.200 personer. Den største vækst i antallet af dimittender findes blandt de humanistiske uddannelser, mens uddannelserne inden for jordbrug/veterinær er gået tilbage. Stigningen i antallet af humanistiske dimittender kan henføres til historie, dansk-nordisk og engelsk. Der har endvidere været en meget kraftig vækst inden for erhvervssprog (cand.ling.merc.). Ledige dimittender i risiko for løntab Endelig viser rapporten, at de dimittender, der var ledige året efter afslutning af uddannelse i 1992 oplever et løntab på 16% i 2001 i forhold til de dimittender, der ikke var ledige. Dimittender der afsluttede uddannelse i 1995 oplevede til sammenligning et løntab på 9%. Resultaterne peger på, at dimittender, der oplever en længere ledighedsperiode efter endt uddannelse, er i risiko for løntab. Løntabet kan hænge sammen med tab af kompetencer, der resulterer i at dimittenden aldrig finder fodfæste på AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked 3
AC arbejdsmarkedet, eller finder beskæftigelse til en lavere løn end de ACere, der gik direkte fra uddannelse til beskæftigelse. Tema 2: Den historiske udvikling i ledighedssammensætningen Akademikernes ledighed faldt op gennem 90 erne, i lighed med udviklingen for de øvrige grupper på arbejdsmarkedet. Vendingen i efteråret 2001 kom tidligere og kraftigere for akademikergruppen end for de øvrige grupper på arbejdsmarkedet. Det har betydet, at ledigheden for akademikere nu er højere end den er på arbejdsmarkedet som helhed. I dag er ledigheden blandt akademikere, målt som procent af antal forsikrede, 6,2%. For forskellige uddannelsesgrupper ser udviklingen ud som følger: Civilingeniører, jurister, økonomer og cand.merc. er havde i sidste halvdel af 90 erne en ganske lav ledighed; men særligt for jurister og civilingeniører har ledigheden de seneste to år været stigende Arkitekter og magistre med humanistiske og samfundsvidenskabelige specialer har historisk altid haft højere ledighed end de øvrige akademikergrupper. Aktuelt er ledigheden blandt de to magister-grupper den højest registrerede historisk set. Farmaceuter og læger har fortsat en meget lav ledighed, under 2%. Særligt dimittenderne har været hårdt ramt af omsvinget i de økonomiske konjunkturer. Antallet af dimittender der er ledige i 52 uger eller mere, er således steget fra 15% i 2001 til 24% i 2003. Tema 3: Perspektiver for udviklingen i udbuddet af akademisk arbejdskraft Både udbud og beskæftigelse af akademikere blev flerdoblet i perioden fra 1970 til 2000. Perspektiverne for udbuddet af akademisk arbejdskraft viser endvidere, at: Frem mod 2020 vil arbejdsstyrken blive øget fra ca. 160.000 kandidater i 2003 til ca. 250.000 en stigning på 54%. Antallet af humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidater vokser med henholdsvis 80% og 62%. Inden for samfundsvidenskaberne bliver antallet af 4 AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked
erhvervsøkonomer og forvaltningsuddannede mere end fordoblet, mens antallet af jurister og universitetsøkonomer stiger relativt beskedent. Sundhedsvidenskaberne forventes kun at vokse med 7%, selv om lægeoptaget er næsten fordoblet de sidste 10 år. Udbuddet af tandlæger falder. Den naturvidenskabelige arbejdsstyrke stiger med 62% lidt mere end gennemsnittet mens antallet af tekniske kandidater stiger med 43% og jordbrugs- og veterinærkandidater med 36%. Tema 4: Perspektiver for udviklingen i balancesituationen År for år har akademikerne øget deres andel af den samlede beskæftigelsealle historiske trendanalyser og deraf afledte fremskrivninger viser, at denne andel vil fortsætte med at vokse inden for alle erhverv. Beregninger af forholdet mellem udbud og efterspørgsel for de enkelte uddannelsesgrupper i 2010 viser, at: Der vil være mangelsituationer på de sundhedsfaglige, naturvidenskabelige og tekniske områder. Således vil der i 2010 være et underskud på ca. 2.600 læger og andre sundhedsvidenskabeligt uddannede sammenlignet med ca. 800 i 2001. Manglen på det tekniske område på ca. 1.400 personer er 40% højere end i dag. Samtidig ændres situationen for de naturvidenskabeligt uddannede fra et lille overskud i 2001 til et underskud på ca. 1.500 personer i 2010. Her forudses manglen især at sætte ind for matematik/fysik/kemi-gruppen. For humanisterne forventes et samlet overudbud på næsten 7.000 personer i 2010. Der kan dog for enkelte humanistiske fag især tysk og fransk opstå en mangelsituation. Endvidere vil overskuddet af samfundsvidenskabeligt uddannede stige fra ca. 1.500 personer i 2001 til ca. 2.700 i 2010. Begge grupper har dog historisk set været gode til at substituere i grænseområderne for især naturvidenskabelige og tekniske kandidaters arbejdsfunktioner. For gruppen af jordbrugsvidenskabeligt uddannede forventes situationen fortsat at være i overordnet balance med mindre variationer for de enkelte uddannelser. AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked 5
Tema 5: Perspektiver for mobiliteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet for akademikere Svingende geografisk mobilitet mellem uddannelsesgrupperne Analysen af akademikernes geografiske mobilitet viser overordnet, at AC erne er mere mobile end de beskæftigede i øvrigt. Imidlertid dækker dette over store variationer mellem uddannelsesgrupperne: akademikere med levnedsmiddel/jordbrugsuddannelser og samfundsvidenskabelige uddannelser er generelt mere mobile end gennemsnitttet. Inden for det sundhedsvidenskabelige område er tandlæger mindst mobile, mens læger og øvrigt sundhedsvidenskabeligt uddannede er mest mobile. Blandt de øvrige uddannelser skiller især teologerne sig ud som værende geografisk mobile, mens arkitekter og dataloger ligger i den modsatte ende blandt de ledige akademikere er teologerne mest mobile, mens læger er mindst mobile. Blandt de øvrige grupper er især arkitekterne interessante, da denne gruppe oplever forholdsvis høj ledighed, samtidig med at de har lav tilbøjelighed til at flytte. blandt de ledige dimittender peger analysen på, at de dimittender der søger bredt geografisk efter endt uddannelse, også er dem der kommer hurtigst i beskæftigelse. Faglig mobilitet på linie med de øvrige beskæftigede I forhold til akademikernes faglige mobilitet viser analysen at den faglige mobilitet blandt AC erne hverken er højere eller lavere end blandt de beskæftigede generelt, opgjort såvel i forhold til skift af job som branche. Brancheskift forekommer hyppigst blandt de samfundsvidenskabelige kandidater og sjældent blandt de sundhedsvidenskabelige kandidater. Den generelle beskæftigelsesudvikling indikerer, at de humanistisk og samfundsvidenskabeligt uddannede fagligt har bevæget sig ind i nogle job, som deres uddannelsesmæssige baggrund traditionelt ikke er rettet mod. Disse uddannelsesgrupper finder således beskæftigelse inden for mange forskellige brancher i den private sektor, en tendens der er forstærket i løbet af 90erne. 6 AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked
Fleksibel efterspørgsel efter akademikere men lang planlægningshorisont En analyse af fleksibiliteten i virksomhedernes efterspørgsel efter akademikere viser: en tredjedel af virksomhederne vurderer, at faggrænserne mellem produktion og service er blevet mere utydelige. midlertidige ansættelser anvendes lidt oftere i 2000 sammenlignet med andre atypiske ansættelsesforhold som f.eks. deltidsarbejde. en del af de mindre, private virksomheder begynder at ansætte akademiske medarbejdere. Der er således indikationer på et potentiale i form af en stigning i behovet for akademisk arbejdskraft i de mindre virksomheder. planlægningshorisonten for rekruttering af akademikere er væsentligt længere end for øvrige faggrupper. Dette indikerer, at efterspørgslen efter akademikerarbejdskraft er træg, dvs. konjunkturændringer slår senere igennem på akademikerarbejdsmarkedet sammenlignet med andre arbejdsmarkeder. lønnen anvendes oftere som instrument til løsning af evt. rekrutteringsproblemer blandt de private virksomheder, sammenlignet med offentlige virksomheder. nedjustering af krav til faglige kvalifikationer og efteruddannelse anvendes af såvel private som offentlige virksomheder, hvis det ikke er muligt at rekruttere personer med de ønskede kompetencer. Tema 6: Universiteternes information om koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked Der er gennemført en bred analyse af universiteternes vejledning mod arbejdsmarkedet, herunder vejledningens indhold og organisering. Analysen viser overordnet at: Studie- og arbejdsmarkedsvejlederne efterlyser øget viden om hvor deres studerende finder beskæftigelse, og hvilke jobfunktioner de varetager. De efterspørger data der nuanceret belyser akademikernes arbejdsmarked. Den individuelle vejledning af de studerende orienterer sig i høj grad efter den studerendes jobønsker, og i ringe grad efter de aktuelle muligheder på arbejdsmarkedet. De fleste vejledere vurderer, at uformelle (sociale og arbejdsrelaterede) kompetencer er vigtige for kandidatens jobmuligheder. Det er imidlertid meget forskelligt om man fra universitets side aktivt arbejder med at udvikle og/eller gøre akademikere bevidste om deres uformelle kompetencer. AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked 7
Vejledningen mod det offentlige arbejdsmarked foretages med større sikkerhed og dybere indblik i viften af aftagergrupper sammenholdt med vejledningen mod det private arbejdsmarked. Universiteterne vejleder generelt ikke studerende og dimittender i eventuelle geografiske forskelle i deres jobmuligheder. De virksomheder, der er til stede ved karrieredage og lignende fællesarrangementer, er typisk fra det enkelte universitetets lokalområde. Nyuddannede kandidater er således ikke tilstrækkeligt informeret om jobmulighederne udenfor den region, deres uddannelsesinstitution ligger i. Iværksætteri og selvstændig erhvervsdrivende virksomhed indgår sjældent som en del af vejledningsområdet. Tema 7: Afdækning af løsningsforslag Vores analyse af akademikernes arbejdsmarked, samt afdækningen af erfaringer med tidligere indsatser over for ledige akademikere, peger på følgende konklusioner: Særlige støtteordninger for akademikere kan have en væsentlig effekt i forhold til at få akademikere i ordinær beskæftigelse. Isbryderordningen, der havde til formål at introducere akademikeres arbejdskraft til mindre virksomheder var en succes; den efterfølgende LVU-projektordning havde ligeledes en effekt, omend i mere begrænset grad. Det er imidlertid vigtigt at eventuelle nye ordninger aktuelt Stifinderinitiativet målrettes mod udvalgte uddannelsesgrupper og mod mindre virksomheder. Analysen af de tidligere ordninger viste for det første, at ingeniører samt kandidater fra handelshøjskolerne er i højest kurs hos virksomhederne, mens universitetsuddannede ikke i samme grad blev ansat under ordningerne. Man kunne derfor overveje om støtten skal målrettes mod de uddannelsesgrupper, der oplever særlig høj ledighed i dag f.eks. specifikt mod ledige humanister og arkitekter. For det andet var det de små virksomheder, der havde mest gavn af ordningerne; man kunne derfor overveje at målrette indsatsen mod virksomheder med under 50 ansatte. Øge kendskabet til AC ernes kompetencer blandt virksomheder, der i dag ikke beskæftiger akademikere. Denne mulighed underbygges af vores analyse i tema 1 der peger på en skævvridning af akademikerarbejdsmarkedet på tværs af brancher og regioner. Dette kan skyldes holdningsmæssige barrierer og manglende kendskab til den værdi, AC ere kan tilføre virksomheden. 8 AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked
Privat jobtræning er særligt effektivt for akademikere. Således har privat jobtræning en relativt større beskæftigelseseffekt for akademikerne end andre aktiveringstilbud. Akademikerne vurderer endvidere den beskæftigelsesmæssige effekt af privat jobtræning meget højere end gruppen af ikke-akademikere. Der kan være behov for at styrke den tværregionale formidling af akademikere. 50% af landets AF-regioner vurderer, at der er barrierer for at formidle akademikere på tværs af regionerne. De identificerede barrierer findes dels hos akademikerne selv, dels i aftagervirksomhederne. Introduktionen af Jobnet.dk giver på den ene side nye muligheder for smidig formidling på tværs af regioner. På den anden side indebærer Jobnet.dk den risiko, at AF ikke aktivt opfordrer akademikerne til at søge bredt geografisk, fordi det forventes at ske af sig selv. Mulighederne for at etablere egen virksomhed bør opprioriteres i universiteternes vejledning mod arbejdsmarkedet. Op gennem 1990erne er en stadig større del af beskæftigelsesvæksten blandt akademikerne skabt i nyetablerede virksomheder, som desuden ofte er startet af akademikere. Samtidig viser undersøgelsen, at etablering af egen virksomhed kun i begrænset omfang indgår i universiteternes vejledning mod arbejdsmarkedet. Det har ikke været en del af denne opgave at træffe konklusioner hvad angår det fremtidige optag af studerende på de videregående uddannelser. AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked 9
10 AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked
1. Indledning 1.1. Baggrund og formål med undersøgelsen Ledigheden blandt akademikere er for tiden stigende. Samtidig bevæger dansk økonomi sig mod et videnbaseret samfund, hvilket medfører en række komplekse strukturændringer på arbejdsmarkedet. På den ene side peges der på, at et stærkt akademiker-arbejdsmarked er en forudsætning for at fastholde vækst og beskæftigelse i Danmark; på den anden side har flere akademikergrupper i dag herunder dimittenderne vanskeligt ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Tilsammen betyder dette, at kendskabet til arbejdsmarkedet for akademikere får stadig større vigtighed. Nærværende undersøgelse er derfor iværksat af Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) med følgende formål: At beskrive de seneste års udvikling på arbejdsmarkedet for akademikere At give en vurdering af perspektiverne for udviklingen på arbejdsmarkedet for akademikere fremover At udvikle forslag til at forebygge og afhjælpe en mulig stigende ledighed blandt akademikere på længere sigt. Undersøgelsen er gennemført af PLS RAMBØLL Management i samarbejde med et forskerpanel bestående af: Karsten Albæk, Ph.d., Københavns Universitet Anker Lund Vinding, Ph.d., Aalborg Universitet Michael Svarer, Ph.d., Århus Universitet Mats Johansson, Ph.d., Swedish Institute for Growth Policy Studies (ITPS). Endvidere har Akademikernes Centralorganisation (AC) og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling leveret delanalyser og data til undersøgelsen. Metodisk tager rapporten afsæt i registeranalyser af udviklingen i akademikernes ledighed og beskæftigelse. Imidlertid inddrages også en række empiriske undersøgelser og forskningsresultater, såvel som nye mere skræddersyede undersøgelser, hvor det har været relevant. AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked 11
Akademikere er i undersøgelsen defineret som personer, der har afsluttet en lang videregående uddannelse af mindst 5 års varighed. Forskningsuddannelser (Ph.d. og lic.), samt uddannelser inden for militæret er ikke omfattet af undersøgelsen. Nedenfor redegøres kort for den aktuelle akademikerhandlingsplan, inden vi belyser rapportens indhold i detaljer. 1.2. Akademikerhandlingsplanen Den aktuelle undersøgelse skal ses i lyset af, at regeringen i april 2003 vedtog en landsdækkende handlingsplan mod den stigende akademikerledighed. Regeringens handlingsplan er resultatet af et samarbejde mellem Beskæftigelsesministeriet, Videnskabsministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Handlingsplanen indeholder ni forslag til, hvordan akademikerledigheden bedst kan bekæmpes: 1. Inddragelse af andre aktører Andre aktører, f.eks. a-kasser, organisationer, universiteter og private virksomheder, skal indbydes til at medvirke i det tværregionale arbejde med at formidle ledige akademikere i jobs. 2. Stifinderinitiativer Målrettede informationskampagner mod virksomhederne, kurser, virksomhedspraktik og job med løntilskud skal bringe flere akademikere i beskæftigelse i små og mellemstore, private virksomheder 3. Virksomhedsrettede initiativer Informationskampagner, praktikpladsbesøg af AF-konsulenter, jobmesser og netværk med virksomhedskonsulenter skal skabe flest mulige jobs for akademikere i private virksomheder. 4. Opkvalificering i det offentlige Jobtræningskampagner, inddragelse af konsulentfirmaer og organisationer samt praktikordning og job med løntilskud skal give flere akademikere fodfæste på arbejdsmarkedet via den offentlige sektor. 5. Et intensivt kontaktforløb - mellem ledige og AF, andre aktører og a-kasserne skal give ledige akademikere mere viden om viften af jobmuligheder og motivere til aktiv jobsøgning. 6. Videreudvikling af de tværregionale LVU-netværk De tre LVU-netværk skal styrkes for at sikre en slagkraftig, tværregional organisation som kan varetage beskæftigelsesindsatsen for LVU-gruppen. 7. Undersøgelse af arbejdsmarkedet for akademikere Nærværende undersøgelse af en del af handlingsplanen. Undersøgelsen giver dybdegående indsigt i udbuddet af og behovet for akademisk arbejdskraft, med henblik på effektive jobmatch mellem akademikere og aftagere. 12 AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked
8. Tværregionale analysenetværk Etableringen af tre tværregionale analysenetværk skal sikre et fælles statistisk datagrundlag på akademikerområdet. 9. Halvårlige landsseminarer Beskæftigelsesindsatsen for akademikere skal koordineres og udvikles på landsplan via afholdelse af et landsseminar mindst hver 6 måned. AC-organisationer, arbejdsgiverorganisationer, a-kasser, AF-regionerne samt styrelsen og organisationer fra centralt hold deltager. Regeringens handlingsplan mundede i juni 2003 ud i tre tværregionale handlingsplaner for formidling af akademikere, udarbejdet af landets tre AF-regionsammenslutninger 1. 1.3. Rapportens struktur Undersøgelsen af akademikernes arbejdsmarked er opdelt i syv temaer. Seks af temaerne er delundersøgelser, der hver analyserer et aspekt af akademikerarbejdsmarkedet, mens det sidste tema omfatter en afdækning af løsningsforslag. Rapporten er således struktureret som følger: Tema 1 belyser udviklingen i efterspørgslen på akademisk arbejdskraft. I den forbindelse analyseres den historiske udvikling for forskellige grupper af akademikere på tværs af brancher og sektorer, og der opridses en række perspektiver for akademikernes fremtidige beskæftigelse. Tema 2 omfatter den historiske udvikling i ledighedssammensætningen for akademikere. Analysen tilvejebringer helt nye data vedrørende ledighedsudviklingen for forskellige uddannelses- og aldersgrupper, samt for dimittender. Perspektiver for udviklingen i udbuddet af akademisk arbejdskraft belyses i tema 3. Tema 4 omfatter en samlet analyse af perspektiver for udviklingen i balancesituationen på akademikernes arbejdsmarked. Analysen kan opfattes som en sammenfatning af tema 1 og tema 3. 1 Jf. Handlingsplan mod stigende akademikerledighed i LVU-netværk Øst, Tværregional handlingsplan på LVU området for AF-Sønderjylland, AF-Ribe, AF-Vejle og AF-Fyn og Tværregional LVU-Handlingsplan for regionerne Ringkøbing, Viborg, Nordjylland og Århus AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked 13
Tema 5 indeholder en analyse af perspektiverne for mobiliteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet for akademikere Tema 6 belyser universiteternes information om koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked. Temaet tager udgangspunkt i en ny casebaseret undersøgelse af universiteternes vejledningsindsats. Endelig omhandler rapportens tema 7 erfaringer med tidligere indsatser over for akademikere, samt løsningsforslag til en styrkelse af akademikernes situation på arbejdsmarkedet. Temaet inddrager en række tidligere undersøgelser og analyser, og omfatter også erfaringer fra Tyskland og Sverige. Det komplette bagvedliggende datamateriale findes i en separat bilagsrapport. 14 AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked
2. Tema 1: Udviklingen i efterspørgslen efter akademisk arbejdskraft I dette kapitel belyses udviklingen i efterspørgslen efter akademikere i perioden 1992 til 2001. Der ses på udviklingen i den akademiske beskæftigelse opdelt på sektorer, brancher, virksomhedsstørrelse og geografi, samlet og fordelt på uddannelsesgrupper. Indledningsvis skal det bemærkes, at efterspørgslen belyses ud fra beskæftigelsen. Eventuel uopfyldt efterspørgsel kan ikke opgøres på baggrund af denne analyse. Kapitlet er bygget op omkring fire afsnit: Afsnit 2.1 omhandler udviklingen på arbejdsmarkedet for akademikere samlet set i forhold til brancher, offentlig/privat sektor, virksomhedsstørrelser samt jobfunktioner. I afsnit 2.2 præsenteres en analyse udarbejdet af Anker Lund Vinding, Aalborg Universitet, der nærmere beskriver virksomhedernes efterspørgsel i forhold til organisationsformer, generel kompetenceudvikling mv. I afsnit 2.3 nuanceres undersøgelsen gennem analyser af udviklingen i beskæftigelsen for de enkelte uddannelsesgrupper blandt akademikerne og perspektiverne for beskæftigelsen i de kommende år trækkes kort op (disse perspektiver behandles mere detaljeret under tema 4). Endelig fokuseres der i afsnit 2.4 specifikt på dimittendernes arbejdsmarked, særligt med henblik på en vurdering af konsekvenserne af ledighed. Akademikere er i undersøgelsen defineret som personer, der har afsluttet en lang videregående uddannelse af mindst fem års varighed. Forskningsuddannelser (Ph.d.), samt uddannelser inden for militæret er ikke omfattet af undersøgelsen. 2.1. Hovedtræk i udviklingen af arbejdsmarkedet for akademikere Samlet set er antallet af beskæftigede akademikere mellem 1992 og 2001 steget fra 106.359 til 150.747. Da den samlede beskæftigelse ikke er steget tilsvarende, er akademikernes andel steget fra 4,4% til 5,6% i denne periode. IDA-databasen indeholder kun data til og med 2001. For 2002 viser beregninger på baggrund af antallet af nye kandidater, ændringer i ledigheden og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet en stigning i beskæftigelsen for akademikere på 4.450 personer, hvilket er en lavere stigning end i de foregående år. AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked 15
2.1.1. Offentlig/privat sektor 2 Hvor beskæftigelsen af akademikere i 1992 var næsten Iigeligt fordelt mellem den offentlige og den private sektor, er antallet af beskæftigede akademikere i den private sektor i 2001 klart højere, jf. tabellen nedenfor. Dette skyldes en stærkere vækst i beskæftigelsen i den private sektor i den sidste halvdel af 90 erne. Tabel 2.1: Antal beskæftigede akademikere fordelt på sektorer, udvalgte år 1992 1996 2001 Offentlig sektor 51.814 60.591 65.867 Privat sektor 54.545 63.994 84.880 I alt 106.359 124.585 150.747 Beskæftigelsen i den offentlige sektor er fra 1992 til 2001 steget med ca. 5%. Antallet af offentligt ansatte akademikere er steget væsentligt mere, nemlig med 25%. Det betyder, at andelen af akademikere i den offentlige sektor fra 1992 til 2001 er steget fra 6,3% til 7,5%. Væksten i den private sektor er imidlertid endnu mere iøjnefaldende. Antallet af akademikere i den private sektor steg således med 53% i perioden. Da den samlede beskæftigelse kun steg med 15% er akademikernes andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor øget fra 3,4% til 4,5% en stigning svarende til næsten 30.000 personer. 2.1.2. Brancher I tabellen på næste side er vist antallet af akademikere samt deres andel af den totale beskæftigelse i de enkelte brancher (både offentlige og private) i 1992 og 2001. Antalsmæssigt er den mest markante stigning i akademikerbeskæftigelsen i den private sektor at finde i IT-branchen (Databehandling), hvor akademikerbeskæftigelsen er steget fra godt 2.100 i 1992 til 7.300 i 2001. Akademikerandelen i branchen er dermed steget fra 12% til 18%. Den anden store aftager af akademikere i den private sektor er industrien, hvor der i 2001 er beskæftiget godt 4.000 personer mere end i 1992. 2 Den offentlige sektor er i undersøgelsen defineret som hhv. stat og kommune, samt selvejende institutioner og andre ejerformer inden for sundhedsvæsen, undervisning og offentlig administration. 16 AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked