Oplæg til konferencen Børns sprogtilegnelse et fælles ansvar, København den 8. nov. 2004

BØRNS SPROGTILEGNELSE: HVOR SKAL VI VÆRE OM 10 ÅR? - en forskers perspektiv Dorthe Bleses, Center for Sprogtilegnelse, Syddansk Universitet Oplæg til konferencen Børns sprogtilegnelse et fælles ansvar, København den 8. nov. 2004 Børns sprog et fælles ansvar! Børns sprogtilegnelse er et centralt samfundsmæssigt tema. Det er nødvendigt og derfor særdeles glædeligt at sprogtilegnelsen er kommet i et særligt fokus med nye politiske tiltag som eksempelvis de pædagogiske læreplaner, og tildelingen af midler på finansloven til at styrke den tidlige indsats for udsatte børn. En (tidlig) indsats overfor børns sprogtilegnelse og eventuelle problemer har en forebyggende og helbredende virkning, fordi barnets sprog er under stadig udvikling og fordi en relevant indsats kan forhindre yderligere problemer i barnets sociale og emotionelle udvikling. Derimod kan en manglende indsats resultere i at eventuelle problemer overses problemer, der relativt let kan afhjælpes, men som uden behandling kan give varige sprogvanskeligheder 1. Ikke alene har børns sprogtilegnelse, omfattende såvel den normale sprogtilegnelse (dvs. en tilegnelse, der ligger inden for den alderssvarende variation) som børn med sproglige vanskeligheder, påkaldt sig stor opmærksomhed. Også den kommende strukturreform lægger op til nytænkning af hele fagområdet. Begge omstændigheder gør det særdeles relevant at stille spørgsmålet: hvor skal vi være om 10 år? Vigtigheden af spørgsmålet understreges af en helt ny rapport med titlen Overset som ugeskriftet Mandag Morgen netop har udgivet. Rapporten beskriver den nuværende situation inden for talehørehandicapområdet ud fra mange forskellige perspektiver og opridser mulige scenarier for områdets udvikling i relation til strukturreformen, Men når børns sprogtilegnelse således allerede er genstand for øget opmærksomhed både fra politisk hold og i offentligheden generelt, hvorfor er det så stadig nødvendigt at stille spørgsmålet? Sammenlignet med mange lande står børns sprogtilegnelse i Danmark som et samlet fagområde svagt, både inden for forskning, uddannelser og praksis og på tværs af disse områder. Fagområdet der omfatter videnskabelige discipliner som sprogvidenskab, pædagogik, psykologi, audiologopædi og sundhedsvidenskab, og praksisområder, der involverer fagfolk som tale-hørepædagoger, pædagoger, sundhedsplejersker, praktiserende læger, psykologer, lærere, mv. er præget af flerfaglighed, metodisk mangfoldighed og en udpræget praksisvariation der samlet betyder at området er uensartet og kendetegnet ved uhensigtsmæssig stor spredning, og måske derfor ikke har kunnet manifestere sig som et samlet tværfagligt område i Danmark. Et andet væsentligt moment til fagområdets svage position, mener jeg, har været manglen på grundforskning, anvendelsesorienteret forskning og forskning i effekten af intervention. Dette betyder at vigtige igangsatte indsatser risikerer at få minimal effekt, medmindre der bruges kræfter på at styrke fagområdet på forskellige områder. Så hvor skal vi være om 10 år? Det er afgørende at udvikle, dokumentere og dele viden om sprogtilegnelse dvs. forskningsmæssigt, uddannelsesmæssigt og i forbindelse med praksis, så de forskellige faglige miljøer 1 Dette understreges bl.a. i rapporten Overset - en analyse af strukturreformen og den faglige kvalitet af indsatsen for talehørehandicappede, udgivet af ugeskriftet Mandag Morgen, 21. oktober 2004. Rapporten er udarbejdet med henblik på at analysere konsekvensen af strukturreformen for tale-høreområdet. Rapporten sandsynliggør at udflytning af opgaverne til kommunerne, som dele af strukturreformen lægger op til, indebærer betydelige trusler mod den faglige kvalitet og udvikling inden for talehøreområdet men samtidig peger rapporten også på at reformen kan være en tiltrængt mulighed for, at en række af de problemer, området allerede i dag præges af, bliver udbedret (p.3). 1

hver for sig og i formaliserede fællesskaber får en evidensbaseret viden hvorudfra det bliver muligt at løfte fagområdet. For at dette kan lykkes er en koordineret indsats mellem de involverede parter (forskning, uddannelse og praksis) inden for børnesprogsområdet og en strategisk koordination nødvendig. Børns sprogtilegnelse er et fælles ansvar! Et skridt i denne retning, der netop sigter på at bringe forskellige aktører inden for fagområdet sammen, tages på konferencen Børns sprogtilegnelse et fælles ansvar, der afholdes i København den 8. november 2004. Til konferencen har CVU Storkøbenhavn og Center for Sprogtilegnelse, Syddansk Universitet, inviteret forskellige repræsentanter, der er i professionel berøring med børns sprog, til at tegne et kort over situationen som den er i dag, og i fællesskab opstille anbefalinger til at styrke indsatsen omkring børns sprogtilegnelse. Et andet skridt tages i øjeblikket på Syddansk Universitet hvor universitetet i samarbejde med Fyns Amt (og senere muligvis andre partnere fra erhvervslivet) arbejder på at skabe helt nye og perspektivrige rammer for fagområdet ved etableringen af et konsortium der samler forskning, uddannelse og praksis inden for børns sprogtilegnelse og audiologopædi i Danmark under ét tag. Konsortiet vil i givet fald være unikt i Danmark, og vil også til fulde levet op til de anbefalinger som Mandag Morgen udstikker for talehøreområdets fremtid. I den forbindelse arbejdes der på etableringen af et selvstændigt landsdækkende Videnscenter for Sprogtilegnelse, der kan fungere som en samlende og strategisk koordinerende instans for indsamling, bearbejdning, udvikling og formidling af viden om børns sprogtilegnelse. Fagområdets tilstand - hvor er vi nu? Hvad er så fagområdets nuværende tilstand? Set ud fra mit perspektiv, bl.a. som forsker i børns sprogtilegnelse, kan problematikken i relation til fagområdet indkredses som følger. Børns sprogtilegnelse som det bliver brugt her dækker et tværfagligt fagområde hvis aktører kommer fra praksis, uddannelser og forskning. Herudover indbefatter fagområdet normal såvel som afvigende sprogtilegnelse. Et fundamentalt problem er at børns sprogtilegnelse som ét samlet tværfagligt fagområde står svagt i Danmark (især i et internationalt perspektiv), og at der endnu er meget langt igen i forhold til en evidensbaseret (dokumenteret) praksis i Danmark. Dette påpeges overbevisende i rapporten Overset i forhold til tale-høreområdet, men i mine øjne gælder det i realiteten hele fagområdet børns sprogtilegnelse. Som jeg ser det, kan fagområdet børns sprogtilegnelse, som det fremstår i dag, karakteriseres ved fire forskellige men relaterede udsagn, nemlig: 1) manglende vidensudvikling og dokumentation af grundlæggende processer inden for såvel normal som afvigende sprogtilegnelse samt af de faktorer der påvirker tilegnelsen; 2) manglende vidensopsamling og deling af eksisterende viden og erfaringer; 3) manglende formaliseret samarbejde på tværs af forskning, uddannelser og praksis; og endelig 4) manglende strategisk koordinering 2. Der er et påtrængende behov for evidensbaseret viden og dokumentation af børns sprogtilegnelse. I Danmark afsættes få ressourcer til forskning og udvikling inden for den tidlige sprogtilegnelse, såvel når det gælder den normale som den afvigende sprogtilegnelse (audiologopædisk forskning), særligt set i forhold til de samlede ressourcer der i forskellige sektorer anvendes på at fremme børns sprogtilegnelse og afhjælpe 2 Dette er i vid udstrækning de samme årsager, som analyserne i Mandag Morgens rapport peger på som udslagsgivende i formningen af tale-høreområdet gennem de sidste 10-15 år. 2

problemer. Samtidigt har området haft en ringe forskningstradition. Der er derfor kun begrænset og spredt dokumentation for hvordan danske børn typisk tilegner sig talesproget 3. Center for Sprogtilegnelse (CfS), der først blev etableret i 2002, repræsenterer pt. Danmarks eneste samlede forskningsmiljø inden for børns sprogtilegnelse. CfS primære sigte er at udføre empirisk baseret forskning (såvel grundforskning som anvendelsesorienteret forskning). På grund af mangel på kvantitative og normative beskrivelser har CfS valgt at fokusere en del af forskningen på milepæle i børns sprogtilegnelse og de faktorer der påvirker den. Det er afgørende at forstå og beskrive normal sprogudvikling for at kunne identificere og udrede sproglige vanskeligheder. I den sammenhæng er det vigtigt at understrege at barnets sprogtilegnelse naturligvis er en del af en mere omfattende udvikling og bør fortolkes inden for en bred forståelsesramme, der spænder over empirisk baserede analyser af børns sproglige, kognitive og psykologiske udvikling samt medtænker sociale og samfundsmæssige aspekter. For at kunne skabe en mere nuanceret forståelse af sprogtilegnelsesprocessen er det derfor altafgørende at tilvejebringe empirisk baseret viden om børns sprogtilegnelse baseret på kvantitative såvel som kvalitative metoder. En af de vægtige ting forskningen kan bidrage med, er at præcisere den opgave barnet står overfor når det skal tilegne sig sproget fordi dette tydeliggør hvilke faktorer det er nødvendigt at medtænke i undersøgelser af barnets sprogtilegnelse: når det nyfødte barn kommer til verden, opfatter det verden som bestående af ustruktureret lyd (heriblandt sproglyde) og ustruktureret liv (mennesker, ting, aktiviteter mm.). Igennem de sociale og kommunikative situationer hvori barnet indgår, lærer barnet de mekanismer der er grundlæggende forudsætninger for at tilegne sig sprog og bliver derved i stand til at koble lyd og betydning. Her udvikles også mere specifikt barnets muligheder for at bearbejde lyden, dvs. barnets vilkår for implicit at analysere og generalisere mønstre i det lydlige input. Set fra denne synsvinkel er sprogtilegnelsen både en individuel (kognitiv) og social (interaktionel) proces, hvor barnet på basis af inputtet (sprog, liv), og med afsæt i en række andre forudsætninger (fx biologiske, indlæringsmæssige, sociale) gradvist oparbejder en forståelse af sprogets systematik. Nyere forskning har vist at barnet allerede fra begyndelsen lægger mærke til lydlige mønstre i sproget og kobler dem via erfaring til indhold i verden. På basis af den implicitte indlæring læres sprogets systematik og anvendelse i kommunikative sammenhænge. Sprogtilegnelsen er med andre ord en implicit, men ikke en passiv proces, der kan styrkes ved at skabe befordrende betingelser for sprogtilegnelsen. Man kan her spørge hvad en forskning koncentreret omkring undersøgelsen af danske børns sprogtilegnelse kan bidrage med. Der findes omfattende international forskning i, hvordan børn tilegner sig deres respektive modersmål. Hvorfor kan man så ikke nøjes med denne forskning og i øvrigt tage de udenlandske resultater og "oversætte dem til dansk? Svaret er dels, at det danske sprog (ikke mindst hvad lydstrukturen angår) rummer specielle udfordringer for det barn, der skal tilegne sig det, dels at danske børn i andre henseender vokser op under forhold, der også adskiller sig betydeligt fra børns forhold i andre vestlige samfund idet danske børns socialiseringsproces bl.a. er kendetegnet ved at de tilbringer mange timer hver dag i dagtilbud. Vi kan derfor ikke forlade os på udenlandske undersøgelser alene, hverken når det gælder om at styrke vilkårene for sprogtilegnelsen generelt, eller når det handler om identifikation og behandling af sproglige vanskeligheder. Det er derfor nødvendigt at dokumentere hvilke særlige betingelser der gælder for tilegnelsen af dansk i Danmark. Dansk frembyder store udfordringer når lydkæden (talesproget) skal segmenteres, dvs. opdeles i enheder der svarer til meningsfulde sproglige enheder (såsom ord) i sproget 4. Dette skyldes bl.a. at dansk savner en 3 Dette gælder ikke tilegnelsen af skriftsproget, især læsning, der længe har været et stærkt forskningsfelt i Danmark, bl.a. repræsenteret ved Center for Læseforskning. 3

række tryk-, tone og længdefænomener, der i mange andre sprog karakteriserer slutningen af ord eller ytringer, og fordi dansk har mange svækkede vokaler og konsonanter, der ikke frembyder så klare segmenteringspunkter som i forskellige andre sprog (sml. fx dansk koge, gade med de nærtbeslægtede svenske ord koka, gata: opdelingen i enkeltlyde og stavelser er langt klarere på svensk). Sagt på en anden måde: dansk har udviklet sig til at være et overvejende "vokalagtigt" sprog med utydelige grænser (se fx Bleses & Basbøll 2004, Grønnum 2003, Rischel 2003) 5. Parallelt med denne udvikling oplever mange, at taletempoet er steget markant og at udtalen ofte er utydelig. Det er derfor en vigtig forskningsopgave at undersøge samspillet mellem taletempo og udtalereduktion i forskellige samtalesituationer, og endnu vigtigere i vores sammenhæng: hvorvidt og i givet fald hvordan disse forhold påvirker børns sprogtilegnelse. Parallelt hermed er det afgørende at undersøge hvordan den tidlige lydbearbejdning foregår hos danske børn og i hvilken grad, og på hvilken måde de lydlige karakteristika ved dansk påvirker sprogtilegnelsen, både når tilegnelsen foregår under ideelle vilkår og når sprogtilegnelsessituationen vanskeliggøres af fx manglende adgang til det lydlige input som det er tilfældet med hørehæmmede børn 6. Dette har stor betydning for at forstå den normale såvel som den afvigende sprogtilegnelse hos danske børn. Det danske sprogs lydlige karakteristika udgør et naturligt laboratorium for undersøgelser af betydningen af lydlige forhold for sprogtilegnelsesprocessen mere generelt, og kan derfor bidrage væsentligt til international og tværsproglig forskning på området. Også hvad angår livet socialiseringsvilkårene er danske børns situation unik. Sproget omkring barnet udspiller sig i en social kontekst, der hjælper barnet til at etablere stabile koblinger mellem sproget og verden. Situationer, hvor barnet og den voksne har fælles opmærksomhed om noget, er vigtige for barnets etablering af sammenhænge mellem lyd og betydning og hjælper barnet på vej til at koble bestemte lydstrenge til bestemte genstande og begivenheder i omgivelserne. I det tætte sociale netværk er mor, far og andre familiemedlemmer centrale personer i begyndelsen, men socialiseringsmønstret i Danmark betyder, at andre personer på et tidligt tidspunkt overtager en del af den daglige omsorg. Den høje grad af institutionalisering medfører bl.a. at barnet tilbringer mange timer hver dag i en kommunikativ sammenhæng der pga. de ressourcer området tildeles og den måde området organiseres på alt andet lige er kendetegnet af: få voksenmodeller; mange børn på samme sproglige niveau som barnet selv (det sproglige input, hvorudfra barnet skal generalisere sprogets systematik, er som konsekvens overvejende et ufærdigt sprog); dårlige akustiske betingelser fx på grund af mange og høje stemmer; og ændrede betingelser for fælles opmærksomhed sammenholdt med det mere overskuelige familieliv. Hvordan vilkårene for sprogtilegnelse er i et moderne dansk barneliv, der omfatter et hjemme-liv med familien og et ude-liv i dagtilbud, er, så vidt jeg ved, ikke dokumenteret. Denne mangel på evidensbaseret viden om barnets muligheder for at lære sig sproget (og de faktorer der påvirker sprogtilegnelsen), medfører at vi er dårligt rustede i forhold til at prioritere hvilken form for pædagogisk praksis der skaber et (yderligere) sprogligt 4 Talesprog (uanset hvilket konkret modersmål vi taler om) er ikke kendetegnet ved entydige grænsesignaler for stavelser og ord. I modsætning til den skrevne tekst hvor der er mellemrum mellem ordene, er der i talesprog ikke pauser lydlige mellemrum mellem ord i en ytring. 5 Bleses, D. & Basbøll, H. 2004. "The Danish sound structure - Implications for language acquisition in normal and hearing impaired populations". In E. Schmidt, U. Mikkelsens, I. Post, J. B. Simonsen & K. Fruensgaard (Eds.) Brain, Hearing and Learning. 20th Danavox Symposium 2003: 165-190; Grønnum, N. 2003. Why are the Danes so hard to understand? In Galberg Jacobsen, H. et al. (eds). Take Danish for instance: Linguistic Studies in honour of Hans Basbøll presented on the occasion of his 60th birthday 12 July 2003. Odense: University Press of Southern Denmark. 119-130; Rischel, J. 2003. The Danish syllable as a national heritage. In Galberg Jacobsen, H. et al. (eds.). Take Danish for instance: Linguistic Studies in honour of Hans Basbøll presented on the occasion of his 60th birthday 12 July 2003. Odense: University Press of Southern Denmark. 273-282. 6 CfS har netop i fællesskab med høreapparatvirksomheden Widex A/S igangsat et stort femårigt forskningsprojekt, WHISPER (the Widex Hearing Impaired Speech Research-project) der skal afdække hvordan den tidlige lydbehandling hos normalthørende og hørehæmmede børn påvirker den tidlige sprogtilegnelse. 4

varieret og befordrende miljø omkring barnet, jf. de nye pædagogiske læreplaner. Skal den pædagogiske intervention fx prioritere situationer med fælles opmærksomhed med det enkelte barn, eller er det vigtigere at give børn erfaring med bogstaver? Undersøgelser af tilegnelsen af ordforrådet hos danske børn foretaget på CfS, baseret på et stort antal børn 7, er den første dokumentation af, at vi ikke direkte kan overføre resultater fra udenlandske undersøgelser til danske forhold (Bleses et al. 2003, Basbøll & Bleses 2004) 8. De danske børn forstår helt tidligt i sprogtilegnelsesprocessen tilsyneladende et bestemt antal ord senere end børn der taler (visse) andre sprog 9. Omend dette resultat rejser mange yderligere spørgsmål, herunder hvilke årsager der har ført til dette resultat og måske mere grundlæggende, om det overhovedet har nogen betydning, så fremskaffer undersøgelserne imidlertid evidens for nødvendigheden af at tilvejebringe dokumentation af danske børns tilegnelse af sproget. Desuden peger analyser af socioøkonomiske faktorer på at forældrenes uddannelser, pasningsform (type af dagtilbud) mm. indvirker på den tidlige tilegnelse af ord. Sådanne resultater kan bidrage til at kvalificere tiltag på dagpasningsområdet 10. At nogle undersøgelser tyder på, at danske børn er forsinkede i deres tidligste ordtilegnelse i forhold til børn fra nogle andre lande, beviser imidlertid ikke den hyppigt fremsatte formodning om, at danske børn er sprogligt dårligere funderet end de har været tidligere. At formodningen så ofte fremsiges af forskellige fagfolk accentuerer imidlertid behovet for empirisk dokumentation af børns sprogtilegnelse. Dette er også vigtigt for at sikre området større gennemslagskraft. Også interventionsforskning, der systematisk undersøger effekten af en given intervention, står meget svagt i Danmark inden for sprogtilegnelse. Også her er der en udbredt mangel på dokumentation for effekten af den pædagogiske praksis. Nødvendigheden af interventionsforskning der dokumenter hvilke former for sprogligt miljø der understøtter den normale sprogudvikling og hvilke former for undervisnings- og behandlingsmetoder der har en gavnlig effekt for børn med vanskeligheder, er imidlertid markant. Der er stor skepsis overfor interventionsstudier inden for det pædagogiske område, sådan som også Mandag Morgen Rapporten påpeger, men det er vigtigt at gøre sig klart at dokumentation for praksis, uanset om den er generel (som fx pædagogernes) eller mere specifik (som fx logopædernes), er med til at styrke fagområdet fordi det vil give praksisfeltet mulighed for at vælge mellem metoder (praksis), hvis effekt er velbegrundet. I en aktuel avisartikel 11 fremhæver to talepædagoger netop behovet for forskning: i det konkrete tilfælde vil de to talepædagoger gerne have effekten af den metode de anvender til behandling af børn med alvorlige sprogvanskeligheder (en tegn-til-tale metode) dokumenteret med nogle vægtige videnskabelige rapporter. I forlængelse heraf er det også vigtigt at undersøge hvilke faktorer, der kan bruges til at forudsige sproglige tilegnelsesvanskeligheder: af de børn der relativt tidligt i processen udviser forsinket eller afvigende tilegnelse vil omtrent halvdelen udvikle sig normalt uden nogen form for intervention, mens den anden halvdel vil være behandlingskrævende. Det vil derfor have stor ressourcemæssig betydning at kunne identificere de behandlingskrævende børn. 7 Der er lavet en tværsnitsundersøgelse og en længdeundersøgelse af den tidlige sprogtilegnelse fra 8-36 måneder, begge baseret på såkaldte CDI-forældrerapporter. Tværsnitsundersøgelsen, hvor forældrene har udfyldt ét skema svarende til barnets alder, omfatter 2.555 børn i alderen 8-21 måneder og 3.946 børn i alderen 16-36 måneder. Længdeundersøgelsen omfatter ca. 160 børn hvis forældre har udfyldt ét skema per måned fra børnene var 8 til 30 måneder (se Basbøll & Bleses 2004). 8 Bleses, D., Thomsen, P., Basbøll, H., Madsen, T., Vach, W., Wehberg, S. & Nielsen, C. 2003. Midtvejsrapport: tværsnitsundersøgelse af danske børns ordforråd i alderen 8 til 15 måneder. Interim I, Center for Sprogtilegnelse, Syddansk Universitet 2003; Basbøll, H. & Bleses, D. 2004. "I begyndelsen var ordet - eller var det? Om danske børns tidlige tilegnelse af ordforråd". Carlsbergfondets Årsskrift 2004. 9 Med hensyn til produktionen af ord sker der en gradvis udvikling op til 30 måneder der tyder på at de danske børn indhenter forsinkelsen, afhængig af hvilket sprog der sammenlignes med (disse resultater er ikke publiceret endnu). 10 En rapport om de socioøkonomiske faktorers indflydelse på danske børns tidlige sprogtilegnelse planlægges offentliggjort omkring årsskiftet. 11 Når sproget ikke kommer af sig selv af Annemette Grundtvig, Politiken den 6. november 2004, 5

Den manglende forskning (grundforskning, anvendt forskning samt interventionsforskning) har konsekvenser, også for uddannelser og praksis. Hvad uddannelserne angår, så er det betænkeligt at børns sprogtilegnelse (herunder viden om det danske sprog) ikke er obligatorisk i generalistuddannelserne (såsom pædagoguddannelserne, sundhedsplejerskeuddannelsen og læreruddannelsen). Det har betydet at det er op til den enkelte underviser at sætte fagområdet på skemaet med den konsekvens at der er en uacceptabel stor variation undervisningsinstitutionerne imellem, og formentligt, når alt kommer til alt, at det kun er på de færreste grunduddannelser at de studerende overhovedet introduceres til den normale (og i endnu mindre omfang afvigende) sprogtilegnelse hos børn. Det betyder at nyuddannede pædagoger, sundhedsplejersker mv. enten ikke, eller kun i meget begrænset omfang, har teoretisk indsigt i børns sprogtilegnelse. Dette er problematisk, da det samtidigt er faggrupper som disse, der uden at være uddannelsesmæssigt rustede har ansvar for en stor del af danske børns hverdagsliv, herunder altså også for sprogtilegnelsen som en integreret del af tilegnelsen af personlige og sociale kompetencer. Det samme gør sig gældende inden for de såkaldte specialistuddannelser. Hvad angår uddannelser der er rettet mod ansættelse i logopædiske stillinger (fra PD i specialpædagogik til kandidatuddannelse i Audiologopædi) må man konkludere, at set fra et sprogtilegnelsesperspektiv er variationen kvantitativt og kvalitativt alt for stor. I forhold til den pædagogiske praksis og logopædiske intervention (i form af undervisning af børn med sprog- og talevanskeligheder) er der pga. den manglende interventionsforskning endnu langt til en evidensbaseret praksis. Også dette medfører en stor praksisvariation. Manglen på evidensbasering og dokumentation gør at selv det værdifulde arbejde der finder sted bliver præget af tilfældighed og for stor afhængighed af enkeltpersoners kompetencer og engagement. Det er således en vanskelig opgave for personalet i dagtilbud at afgøre om et barns sprogudvikling er alderssvarende, eller om det falder uden for normalområdet og derfor er behandlingskrævende, når der indtil videre ikke har været undersøgelser der har fastlagt normer for den normale sprogudvikling (indbefattende den variation, man kan betegne som værende inden for normalområdet). Et yderligere forhold, der vanskeliggør opgaven, er manglen på egnede vurderingsmaterialer der er baseret på viden om danske børns sprogtilegnelse.. Inden for den logopædiske intervention gør det samme sig gældende. Også her har manglen på dokumenteret viden om danske børns normale og afvigende sprogtilegnelse, manglen på evidensbaserede screenings- og vurderingsmaterialer, og manglende effektundersøgelser af den logopædiske intervention, ført til en stor praksisvariation. Den store variation i uddannelsesbaggrunden for den logopædiske praksis betyder at den faglige baggrund og kapacitet er markant uensartet. Den logopædiske praksis er også kendetegnet ved en mangfoldighed af vurderingsmaterialer i nogle tilfælde oversættelser af udenlandske materialer foretaget af talepædagoger, uden systematisk inddragelse af de særlige vilkår der er gældende for danske forhold. Hvor mange det drejer sig om ved vi dog ikke, fordi der på det talepædagogiske område kun i meget begrænset omfang føres statistik, både hvad angår systematisk registrering af anvendte materialer og af type af intervention 12. Mangfoldigheden af materialer fører yderligere til en praksismangfoldighed. Det resulterer i at arbejdsvilkårene er langt fra tilfredsstillende, kvaliteten er alt for svingende, og de mange kræfter der lægges i at afhjælpe børns sproglige vanskeligheder risikerer at være tilfældige og ineffektive. Alene på denne baggrund er en styrkelse af området påkrævet. Hvorfor er fagområdet børns sprogtilegnelse så svagt i Danmark? Et fundamentalt problem for fagområdet, mener jeg, er at vi ikke deler den viden vi faktisk har; det gælder både inden for forskning, uddannelser og praksis og på tværs af disse faglige skel. Det har mindst to konsekvenser: For det første at meget værdifuld 12 Ifølge Mandag Morgens rapport finder der heller ikke registrering af hvor mange børn ud af en årgang der faktisk har sprog- og talevanskeligheder, eller hvilke typer af vanskeligheder det drejer sig om, hvilket også gør en planlagt og systematisk indsats vanskelig. 6

information, der ellers kunne kvalificere (udvikling af) viden inden for andre felter, kun kendes lokalt. For det andet medfører det at indsatsen (inden for alle områder) bliver tilfældig fordi de forskellige miljøer ikke er bekendt hverken med hinandens arbejde eller hvor der kan være særlige behov. En anden forklaring kan ligge i den ringe tradition for formaliserede samarbejder både inden for og på tværs af forskning, uddannelser og praksis. Sidst men ikke mindst har fagområdet lidt af mangel på strategisk koordination. Strategisk koordination skal forstås som en tværfaglig udveksling, planlægning og prioritering ud fra et overordnet og fokuseret mål om at styrke børns sprogtilegnelse i Danmark. Hvad kan vi gøre? Fagområdets fremtid afhænger af om vi er i stand til at etablere et samlet integreret tværfagligt felt som derigennem vil have legitimitet og gennemslagskraft. For at kunne arbejde videre på en samlet og målrettet måde er der derfor behov for: 1. at etablere en overordnet strategisk koordination af fagområdet, som kan have et samlet ansvar for og overblik over hvordan dette område kan og skal udvikle sig 2. at etablere formaliserede tværfaglige samarbejder Et bud på hvordan en strategisk koordinering kan finde sted er fx ved at oprette et nationalt Videnscenter som samler og udvikler fagområdet børns sprogtilegnelse i Danmark. SDU (CfS) og Fyns Amt arbejder seriøst hen imod et sådant tiltag i forbindelse med en større konsortiedannelse. Videnscenteret, der vil være en selvstændig, uafhængig enhed, vil kunne fungere som en samlende instans for indsamling, bearbejdning, udvikling og formidling af viden om børns sprogtilegnelse, som forskellige faggrupper og den almindelige borger kan have adgang til. Videnscenteret vil samtidig kunne påtage sig en tiltrængt forpligtelse inden for fagområdet herunder vidensopsamling og deling af forsknings- og udviklingsprojekter, interventionsforskning, fælles registrering, udvikling og standardisering af metoder og redskaber til pædagogisk og audiologopædisk praksis/intervention, systematisk (måske obligatorisk) efteruddannelse. Videnscenteret vil således kunne bidrage til hele feltets forskning, uddannelser og praksis fortsatte udvikling. En sådan samlende og strategisk koordinerende indsats vil samtidig medvirke til at fagområdet kan konstituere sig som ét samlet og stærkt felt med mulighed for stærkere faglig identifikation på tværs af faggrænser Tværfaglige samarbejder skal foregå på mange måder og niveauer. Konsortiet, som SDU og Fyns Amt er i gang med at oprette, bygger helt fundamentalt på denne tanke. Konsortiet vil bestå af en Forsknings- og udviklingsenhed for Sprogtilegnelse og Audiologopædi, en Audiologopædisk Universitetsklinik samt en Uddannelsesenhed for Sprogtilegnelse og Audiologopædi. Konsortiets overordnede formål er at udvikle og kvalificere forskning, uddannelse og undervisning/behandling inden for normal og afvigende kommunikation. Den forestående strukturreform, der jo flytter tale- og høreopgaverne ud til kommunerne og derved kræver nytænkning, burde skabe det ideelle grundlag for at få gennemført de foreslåede ændringer, og det er væsentligt at bemærke, at det, der skal til for at løfte feltet ikke blot er flere penge, men en omorganisering af den måde ressourcerne bliver brugt på. 7