DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

Relaterede dokumenter
DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015

DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

Fakta om den danske svinebranche

Valg af stald til drægtige søer

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler

Farestier til løse søer

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

MARKEDSNYT For svinekød

Bedre velfærd for svin

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Smågriseproducenterne

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

Antal blandinger til fremtidens sohold

Præsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES

Velkommen til staldseminar Direktør Nicolaj Nørgaard

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

NY MILJØREGULERING I PRAKSIS

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard

Kød fra produktion til opskæring. Svineproduktion. Sogrise Ornegrise. Galtegrise Orne

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Slagtesvineproducenterne

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage BUDGETKALKULER 2010 og 2011

NY MILJØREGULERING I PRAKSIS

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Integrerede producenter

Smågriseproducenterne

MARKEDSNYT For svinekød

Slagtesvineproducenterne

AGROVI 2015 Erik Larsen

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

Nyhedsbrev september 2016

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune

MARKEDSNYT For svinekød

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

MARKEDSNYT For grisekød

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

MARKEDSNYT For svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017

Teknologiudredning Version 2 Dato: Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015

Fosfor, fytase og harmoniareal. Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES

Succes med slagtesvin Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge december 2013

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

MARKEDSNYT For svinekød

Hvilken vej bevæger svineproducenterne sig?

VELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Svineafgiftsfonden oversigt over bevillinger for 2017

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

BAT og Miljøgodkendelser Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BENCHMARKING AF FODERUDGIFT

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

- så den kan passe 15 grise

NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Integrerede bedrifter

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

Effektivitsrapport for avlsdyr

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Integrerede bedrifter

MARKEDSNYT For svinekød

Sådan øger vi DB på slagtesvin med 10 %!

Transkript:

DM i svineproduktion - en dyst mellem landets landbrugsskoler

Deltagere Agroskolen Søren G. Jensen Simon G. Breinholt Bygholm Landbrugsskole Benjamin Svendgaard Rasmussen Anette Villum Jensen Erhvervsakademi Aarhus Johan Kaack Helle Inga Dreyer Nielsen Nordjyllands Landbrugsskole Catrine Maints Nikolaj Birk Nielsen Asmildkloster Landbrugsskole Christian Rishøj Andersen Kasper Schelle Bojesen Dalum Landbrugsskole Jakob Nielsen Jacob Wrang Rasmussen

Regler Holdene skiftes til at besvare spørgsmål Der er 4 svarmuligheder til hvert spørgsmål Der skal svares inden for 15 sekunder Hvert hold kan spørge publikum om hjælp én gang Der kan kun stemmes når afstemningen åbnes Der vælges én af de 4 svarmuligheder 1-4 Pointgivning Ved korrekt svar gives point Ved forkert eller manglende svar fratrækkes point Det er ikke muligt at komme under 0

Spørgsmål Økonomi Danske svin i EU Kvalitet Ernæring Indretning Miljø 100 100 100 100 100 100 200 200 200 200 200 200 300 300 300 300 300 300 400 400 400 400 400 400 500 500 500 500 500 500 Finalerunden

Økonomi 100 Hvad er den største udgift ved produktion af slagtesvin? 1. Foder 2. Løn 3. Dyrlæge/medicin 4. Staldleje

Økonomi 100 Hvad er den største udgift ved produktion af slagtesvin? 1. Foder 2. Løn 3. Dyrlæge/medicin 4. Staldleje

Økonomi 200 Hvilket tal indgår ikke i DB? 1. Foderudgifter 2. Dyrlæge/medicinomkostninger 3. Pris pr. afgået gris 4. Lønudgifter

Økonomi 200 Hvilket tal indgår ikke i DB? 1. Foderudgifter 2. Dyrlæge/medicinomkostninger 3. Pris pr. afgået gris 4. Lønudgifter

Økonomi 300 DB-Tjek er baseret på en P-rapport som er afstemt med hvilke økonomi tal? 1. Regnskabstal 2. Regnskabsdatabasen 3. Driftsresultatet 4. Finansieringsomkostninger

Økonomi 300 DB-Tjek er baseret på en P-rapport som er afstemt med hvilke økonomi tal? 1. Regnskabstal 2. Regnskabsdatabasen 3. Driftsresultatet 4. Finansieringsomkostninger

Økonomi 400 Hvad var den gennemsnitlige afregningspris pr. slagtesvin inkl. efterbetaling i 2011? 1. 9,82 kr./kg 2. 10,06 kr./kg 3. 10,69 kr./kg 4. 11,03 kr./kg

Økonomi 400 Hvad var den gennemsnitlige afregningspris pr. slagtesvin inkl. efterbetaling i 2011? 1. 9,82 kr./kg 2. 10,06 kr./kg 3. 10,69 kr./kg 4. 11,03 kr./kg

Økonomi 500 I 2011 eksporterede slagterierne ca. 90 % af svinekødet. Hvor mange kr. blev der eksporteret for? 1. 18,8 mia. kr. 2. 22,4 mia. kr. 3. 27,9 mia. kr. 4. 30,6 mia. kr.

Økonomi 500 I 2011 eksporterede slagterierne ca. 90 % af svinekødet. Hvor mange kr. blev der eksporteret for? 1. 18,8 mia. kr. 2. 22,4 mia. kr. 3. 27,9 mia. kr. 4. 30,6 mia. kr.

Danske svin i EU 100 Hvem er den største aftager af dansk svinekød (kr.) i Europa? 1. Tyskland 2. England 3. Italien 4. Sverige

Danske svin i EU 100 Hvem er den største aftager af dansk svinekød (kr.) i Europa? 1. Tyskland 2. England 3. Italien 4. Sverige

Danske svin i EU 200 Hvilke EU krav findes der til rode- og/eller beskæftigelsesmateriale? 1. Krav til rode- og beskæftigelsesmateriale 2. Krav om beskæftigelsesmateriale 3. Krav om rodemateriale 4. Ingen krav til rode- og beskæftigelsesmateriale

Danske svin i EU 200 Hvilke EU krav findes der til rode- og/eller beskæftigelsesmateriale? 1. Krav til rode- og beskæftigelsesmateriale 2. Krav om beskæftigelsesmateriale 3. Krav om rodemateriale 4. Ingen krav til rode- og beskæftigelsesmateriale

Danske svin i EU 300 Hvor er brug af GMO-foder ikke tilladt? 1. Sverige 2. England 3. Sverige og England 4. Tilladt i alle lande i EU

Danske svin i EU 300 Hvor er brug af GMO-foder ikke tilladt? 1. Sverige 2. England 3. Sverige og England 4. Tilladt i alle lande i EU

Danske svin i EU 400 Hvor mange levende grise (15-50 kg) blev eksporteret i 2011? 1. 3,6 mio. stk. 2. 6,6 mio. stk. 3. 7,6 mio. stk. 4. 9,6 mio. stk.

Danske svin i EU 400 Hvor mange levende grise (15-50 kg) blev eksporteret i 2011? 1. 3,6 mio. stk. 2. 6,6 mio. stk. 3. 7,6 mio. stk. 4. 9,6 mio. stk.

Danske svin i EU 500 Hvornår skal der være overbrusningsanlæg i alle danske stalde til grise i vækst over 20 kg? 1. Fra 01.07.2013 2. Fra 01.07.2014 3. Fra 01.07.2015 4. Fra 01.07.2016

Danske svin i EU 500 Hvornår skal der være overbrusningsanlæg i alle danske stalde til grise i vækst over 20 kg? 1. Fra 01.07.2013 2. Fra 01.07.2014 3. Fra 01.07.2015 4. Fra 01.07.2016

Kvalitet 100 Hvilke stoffer giver ornelugt? 1. Testosteron og skatol 2. Testosteron og østrogen 3. Androstenon og skatol 4. Androstenon og østrogen

Kvalitet 100 Hvilke stoffer giver ornelugt? 1. Testosteron og skatol 2. Testosteron og østrogen 3. Androstenon og skatol 4. Androstenon og østrogen

Kvalitet 200 Hvad er godkendelsesgrænsen for kødprocent hos Danish Crown? 1. 59 % 2. 60 % 3. 61 % 4. 62 %

Kvalitet 200 Hvad er godkendelsesgrænsen for kødprocent hos Danish Crown? 1. 59 % 2. 60 % 3. 61 % 4. 62 %

Kvalitet 300 Hvor meget ekstra plads skal en Antonius gris have i forhold til gældende lovgivning? 1. 30 % 2. 40 % 3. 50 % 4. 65 %

Kvalitet 300 Hvor meget ekstra plads skal en Antonius gris have i forhold til gældende lovgivning? 1. 30 % 2. 40 % 3. 50 % 4. 65 %

Kvalitet 400 Hvilke af nedenstående er IKKE et krav til økologiske grise? 1. Alle grise skal fodres med grovfoder 2. Søerne skal gå ude hele året 3. Foderet må ikke indeholde GMO 4. Pattegrisene må ikke fravænnes før de er 7 uger

Kvalitet 400 Hvilke af nedenstående er IKKE et krav til økologiske grise? 1. Alle grise skal fodres med grovfoder 2. Søerne skal gå ude hele året 3. Foderet må ikke indeholde GMO 4. Pattegrisene må ikke fravænnes før de er 7 uger

Kvalitet 500 Hvor stort fald var der i antibiotikaforbruget til svin i 2011 sammenlignet med 2010? 1. Ca. 5 % 2. Ca. 15 % 3. Ca. 30 % 4. Ca. 50 %

Kvalitet 500 Hvor stort fald var der i antibiotikaforbruget til svin i 2011 sammenlignet med 2010? 1. Ca. 5 % 2. Ca. 15 % 3. Ca. 30 % 4. Ca. 50 %

Ernæring 100 Svinet er en 1. Carnivor 2. Herbivor 3. Hapsivor 4. Omnivor

Ernæring 100 Svinet er en 1. Carnivor 2. Herbivor 3. Hapsivor 4. Omnivor

Ernæring 200 Hvilke næringsstoffer findes der IKKE normer for? 1. Vitaminer 2. Mineraler 3. Essentielle aminosyrer 4. Essentielle fedtsyrer

Ernæring 200 Hvilke næringsstoffer findes der IKKE normer for? 1. Vitaminer 2. Mineraler 3. Essentielle aminosyrer 4. Essentielle fedtsyrer

Ernæring 300 Hvad er den anbefalede foderstyrke til polte når de flushes (iflg. Poltemanualen)? 1. 2,5-3 FEso/dag 2. 3,5-4 FEso/dag 3. 4,5-5 FEso/dag 4. 5,5-6 FEso/dag

Ernæring 300 Hvad er den anbefalede foderstyrke til polte når de flushes (iflg. Poltemanualen)? 1. 2,5-3 FEso/dag 2. 3,5-4 FEso/dag 3. 4,5-5 FEso/dag 4. 5,5-6 FEso/dag

Ernæring 400 Hvilke enzymer nedbryder fedtstoffer hos grise? 1. Lactase 2. Pepsin 3. Lipase 4. Galde

Ernæring 400 Hvilke enzymer nedbryder fedtstoffer hos grise? 1. Lactase 2. Pepsin 3. Lipase 4. Galde

Ernæring 500 Hvad er VSPs vejledende procent for maksimal brug af solsikkeskrå i foder til søer? 1. 7 % 2. 15% 3. 24 % 4. 30 %

Ernæring 500 Hvad er VSPs vejledende procent for maksimal brug af solsikkeskrå i foder til søer? 1. 7 % 2. 15% 3. 24 % 4. 30 %

Indretning 100 Hvor meget plads skal et 100 kg slagtesvin have? 1. 0,30 m 2 2. 0,40 m 2 3. 0,55 m 2 4. 0,65 m 2

Indretning 100 Hvor meget plads skal et 100 kg slagtesvin have? 1. 0,30 m 2 2. 0,40 m 2 3. 0,55 m 2 4. 0,65 m 2

Indretning 200 Hvornår skal alle drægtige søer ifølge loven opstaldes i løsdrift fra 2013? 1. Umiddelbart efter løbning 2. Senest 2 uger efter løbning 3. Senest 3 uger efter løbning 4. Senest 4 uger efter løbning

Indretning 200 Hvornår skal alle drægtige søer ifølge loven opstaldes i løsdrift fra 2013? 1. Umiddelbart efter løbning 2. Senest 2 uger efter løbning 3. Senest 3 uger efter løbning 4. Senest 4 uger efter løbning

Indretning 300 Hvor brede må spalteåbninger i fuldspaltegulve af beton være efter 1. januar 2013? 1. 14 mm for avls- og slagtesvin 2. 18 mm for avls- og slagtesvin 3. 22 mm for avls- og slagtesvin 4. 26 mm for avls- og slagtesvin

Indretning 300 Hvor brede må spalteåbninger i fuldspaltegulve af beton være efter 1. januar 2013? 1. 14 mm for avls- og slagtesvin 2. 18 mm for avls- og slagtesvin 3. 22 mm for avls- og slagtesvin 4. 26 mm for avls- og slagtesvin

Indretning 400 Hvad er definitionen på et drænet gulv? 1. 5 % åbningsareal 2. 10 % åbningsareal 3. 5 cm åbningsareal 4. 10 cm åbningsareal

Indretning 400 Hvad er definitionen på et drænet gulv? 1. 5 % åbningsareal 2. 10 % åbningsareal 3. 5 cm åbningsareal 4. 10 cm åbningsareal

Indretning 500 Hvor meget lys (minimum) skal alle svin have adgang til? 1. 40 lux i 8 timer 2. 80 lux i 12 timer 3. 100 lux i 8 timer 4. 100 lux i 12 timer

Indretning 500 Hvor meget lys (minimum) skal alle svin have adgang til? 1. 40 lux i 8 timer 2. 80 lux i 12 timer 3. 100 lux i 8 timer 4. 100 lux i 12 timer

Miljø 100 En miljøgodkendelse omfatter regulering af 3 af følgende 4 faktorer. Hvilken er IKKE med? 1. Fosfor 2. Calcium 3. Nitratudvaskning 4. Ammoniakfordampning

Miljø 100 En miljøgodkendelse omfatter regulering af 3 af følgende 4 faktorer. Hvilken er IKKE med? 1. Fosfor 2. Calcium 3. Nitratudvaskning 4. Ammoniakfordampning

Miljø 200 Hvornår starter sæsonen for udbringning af flydende husdyrgødning (hvis der ikke er fare for at det ender i søer eller vandløb)? 1. 1. februar 2. 1. marts 3. 1. april 4. 1. maj

Miljø 200 Hvornår starter sæsonen for udbringning af flydende husdyrgødning (hvis der ikke er fare for at det ender i søer eller vandløb)? 1. 1. februar 2. 1. marts 3. 1. april 4. 1. maj

Miljø 300 Hvor mange slagtesvin går der på en dyreenhed? 1. 35,5 2. 37,7 3. 39,2 4. 40,5

Miljø 300 Hvor mange slagtesvin går der på en dyreenhed? 1. 35,5 2. 37,7 3. 39,2 4. 40,5

Miljø 400 Fra hvilken besætningsstørrelse skal man have fuld miljøgodkendelse ved etablering, ændring eller udvidelse af svineproduktion? 1. 25 DE 2. 50 DE 3. 75 DE 4. 100 DE

Miljø 400 Fra hvilken besætningsstørrelse skal man have fuld miljøgodkendelse ved etablering, ændring eller udvidelse af svineproduktion? 1. 25 DE 2. 50 DE 3. 75 DE 4. 100 DE

Miljø 500 Hvor stor andel af støtten kan inddrages, hvis man gentagne gange ikke lever op til krydsoverensstemmelseskravene? 1. 2 % 2. 5 % 3. 10 % 4. 15 %

Miljø 500 Hvor stor andel af støtten kan inddrages, hvis man gentagne gange ikke lever op til krydsoverensstemmelseskravene? 1. 2 % 2. 5 % 3. 10 % 4. 15 %

Finalerunden

Finalerunden Regler Kategorien oplyses + antallet af optjente point Herefter satser holdene de optjente point (skriftligt) - 15 sek. Der stilles et spørgsmål, som alle besvarer (skriftligt) - 1 min. Ved rigtigt svar fordobles antallet af point Ved forkert svar tabes de satsede point

Finalerunden Kategorien er: Veje til vækst

Finale spørgsmål Nævn de 3 største eksportmarkeder for dansk svinekød (baseret på mængde)!

Finale spørgsmål Nævn de 3 største eksportmarkeder for dansk svinekød (baseret på mængde)! 1. England (UK) 2. Tyskland 3. Kina

Supplerende finale spørgsmål Hvor meget svinekød spiser en gennemsnitsdansker om året?

Supplerende finale spørgsmål Hvor meget svinekød spiser en gennemsnitsdansker om året? 34,8 kg

Tillykke til Agroskolen

Tillykke til Bygholm Landbrugsskole

Tillykke til Erhvervsakademi Aarhus

Tillykke til Nordjyllands Landbrugsskole

Tillykke til Asmildkloster Landbrugsskole

Tillykke til Dalum Landbrugsskole