Sammenhængen mellem oplevet kontrol over meningsfulde aktivitetsvalg og oplevet sundhed

Bachelorprojekt 7. semester Sammenhængen mellem oplevet kontrol over meningsfulde aktivitetsvalg og oplevet sundhed Anna Grandjean Gleerup Anne Houen Britt Mulvad Jensen Katrine Bentsen Nielsen Denne opgave er udarbejdet af ergoterapistuderende ved Sundheds CVU Aalborg som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for de Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse jf. lov nr. 158 om ophavsret af 31.05.1961. i

RESUMÈ Hold: E02v Bachelorprojektets titel: Sammenhængen mellem oplevet kontrol over meningsfulde aktivitetsvalg og oplevet sundhed En kvalitativ undersøgelse af ældre tyrkiske kvinder. Søgeord: Ældre, tyrkiske kvinder, kontrol, meningsfuld, aktivitetsvalg, sundhed Resumé: Gruppen af ældre med en anden etnisk baggrund end dansk vil i fremtiden vokse og komme til at udgøre en stor del af den samlede ældrebefolkning. Dette projekts formål er at få en større viden om denne gruppe, for at vi som ergoterapeuter kan blive bedre rustede til mødet med ældre med en anden etnisk baggrund. Projektet er afgrænset til at omhandle ældre tyrkiske kvinder. Problemformulering: Hvilken sammenhæng er der mellem ældre tyrkiske kvinders oplevet kontrol over meningsfulde aktivitetsvalg og deres oplevede sundhed? Der er i projektet anvendt en kvalitativ metode til indsamling og bearbejdning af data materiale ud fra en hermeneutisk tilgang. Der er gennemført fem semistrukturerede interviews med tyrkiske kvinder over 50 år. Med udgangspunkt i Model of Human Occupation og An Occupational Perspectiv of Health, sættes et teoretisk perspektiv på kvindernes udsagn. Vi har uddraget dele af teorierne, som har fokus på kontrol over meningsfulde aktivitetsvalg og sundhed. I analysen anvendes kategorisering, meningskondensering og teoretisk tolkning. Ud fra vores resultater kan vi konkludere, at der er en tendens til en sammenhæng mellem oplevet kontrol over meningsfulde aktivitetsvalg og oplevet sundhed hos to af kvinderne. Resultaterne viser derfor, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem ældre tyrkiske kvinders oplevet kontrol over meningsfulde aktivitetsvalg og deres oplevede sundhed. Forfatternes navne og adresser: Anna G. Gleerup, Samsøgade 17, 2.tv., 9000 Aalborg Anne Houen, Jernbanegade 21a, 1. sal, 8800 Viborg Britt M. Jensen, Dalgasgade 9, 3. tv., 9000 Aalborg Katrine B. Nielsen, Sigrid Undsetsvej 206b, 9220 Aalborg Ø Kontaktperson: Anne Houen: anne@houen.dk, tlf.: 98 10 12 07 eller 22 53 16 13 ii

ABSTRACT Class: E02v Title: The correlation between perceived control over meaningful occupational choices and perceived health A qualitative research of elderly Turkish women Key-words: Elderly, Turkish women, control, meaningful, occupational choice, health Abstract: In the future, the group of elderly people with other ethic heritage than Danish will grow and constitute a large part of the total senior population. The objective of this project is to gain greater knowledge about this particular group of people, so that we, as occupational therapists, are well-prepared for the encounter with elderly ethic minorities. This project is limited to dealing with only elderly Turkish women. Objective: Which correlation exists between elderly Turkish women s perceived control over meaningful occupational choices and their perceived health? In this project, a qualitative method for collecting data has been implemented and the data has been analyzed from a Hermeneutic perspective. Five semi-structured interviews with Turkish women over the age of 50 have been carried out. The Model of Human Occupation and An Occupational Perspective of Health constitute the underlying basis of the theoretical perspective in regards to the women s statements. We have abstracted those parts of the theories which focus on control over meaningful occupational choices and health. In the analysis section, categorization, meaning condensation, and theoretical interpretation have been implemented. From our results, we are able to conclude that there is a tendency to correlation between perceived control over meaningful occupational choices and perceived health among two of the women. Thus, the results show that there is no clear correlation between elderly Turkish women s perceived control over meaningful occupational choices and their perceived health. Names and addresses: Anna G. Gleerup, Samsøgade 17, 2.tv., 9000 Aalborg Anne Houen, Jernbanegade 21a, 1. sal, 8800 Viborg Britt M. Jensen, Dalgasgade 9, 3. tv., 9000 Aalborg Katrine B. Nielsen, Sigrid Undsetsvej 206b, 9220 Aalborg Ø Contact person: Anne Houen: anne@houen.dk, tel.: 98 10 12 07 or 22 53 16 13 iii

FORORD Dette projekt afspejler en interesse for ældre tyrkiske kvinder og omhandler sammenhængen mellem deres oplevet kontrol over meningsfulde aktivitetsvalg og deres oplevede sundhed. Vi håber, at projektet vil bidrage med nuanceret og supplerende viden på området og være inspiration for såvel ergoterapeuter som andet sundhedspersonale i arbejdet med ældre tyrkiske kvinder. Desuden håber vi, at dette projekt vil bidrage til at skabe fokus på området og dermed give bedre forudsætninger for, at ældre tyrkiske kvinder kan få den bedst mulige behandling i det danske sundhedssystem. I forbindelse med udarbejdelse af projektet skylder vi en tak til mange mennesker, der har bidraget på forskellig vis. Vi vil gerne rette en speciel tak til vores metodiske vejledere ergoterapeut og MSc OT Bente Hartvig og Cand.Scient.Soc. Nils Peter Uhre samt vores faglige vejledere ergoterapeut og MSc OT Karen Hedvig Legarth og ergoterapeut Jacob Madsen. Desuden skylder vi en stor tak til de informanter, der deltog i undersøgelsen. Projektet indeholder 13.736 ord. Tilbage er kun at ønske god fornøjelse med læsning af projektet Anna G. Gleerup Anne Houen Britt M. Jensen Katrine B. Nielsen iv

LÆSEVEJLEDNING Projektet starter med en indledning, hvor problembaggrunden, problemformuleringen og definitioner forefindes. Herefter er projektets metode beskrevet. Dette afsnit indeholder videnskabsteoretisk tilgang, valg af teori, design af dataindsamling, transskribering, dataanalysemetode, etiske overvejelser samt validitet og reliabilitet. Herefter følger et teoriafsnit, der danner udgangspunkt for undersøgelsen. Dette leder frem til undersøgelsens resultater. Herefter når vi frem til projektets konklusion. Efterfølgende afsluttes med et diskussionsafsnit samt en perspektivering. Litteraturhenvisning og litteraturliste er udarbejdet efter det anerkendte system American Psychological Association også kaldet APA-systemet. Litteraturhenvisninger placeres i teksten og er ordnet efter navne-år metoden. Kildens forfatternavn, udgivelsesår, titel, udgave, udgivelsessted og forlag angives i litteraturlisten på side 48. Fodnoter angives med tal og benyttes til ordforklaringer samt anmærkninger vedrørende forkortelser. De anvendte citater i projektet er skrevet med anførselstegn og kursiv. Desuden er det angivet med de steder, hvor to citater er sat sammen. Bilag forefindes sidst i projektet og henvisninger til disse findes i teksten. Bilag nummereres fortløbende. Opbygningen af projektet illustreres på næste side. v

Illustration over projektets opbygning vi

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 2 1.1 PROBLEMBAGGRUND... 2 1.2 PROBLEMFORMULERING... 7 1.3 DEFINITIONER... 8 2 METODE... 10 2.1 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 10 2.1.1 Kvalitativ metode... 10 2.1.2 Hermeneutik... 10 2.2 VALG AF TEORI... 11 2.2.1 Teori... 11 2.2.2 Supplerende litteratur... 12 2.3 DESIGN AF DATAINDSAMLING... 12 2.3.1 Valg af informanter... 13 2.3.2 Indledende kontakt til informanter... 13 2.3.3 Præsentation af informanter... 14 2.3.4 Udarbejdelse af interviewguide... 14 2.3.5 Overvejelser omkring brug af tolk... 15 2.3.6 Interviewsituationen... 15 2.4 TRANSSKRIBERING... 16 2.5 DATA-ANALYSEMETODE... 17 2.6 ETISKE OVERVEJELSER... 18 2.7 VALIDITET... 19 2.8 RELIABILITET... 20 3 TEORI... 21 3.1 MODEL OF HUMAN OCCUPATION... 21 3.2 AN OCCUPATIONAL PERSPECTIVE OF HEALTH... 24 4 RESULTATER... 27 4.1 ANALYSE... 27 4.2 PRÆSENTATION AF RESULTATER... 36 5 KONKLUSION... 38 6 DISKUSSION... 39 6.1 RESULTATER... 39 6.2 METODE... 41 6.2.1 Kvalitativ metode... 41 6.2.2 Udarbejdelse af interviewguide... 41 6.2.3 Valg af informanter... 42 6.2.4 Indledende kontakt til informanter... 42 6.2.5 Interviewsituationen... 43 6.2.6 Overvejelser omkring brug af tolk... 43 6.2.7 Validitet... 44 6.2.8 Reliabilitet... 44 6.2.9 Anden undersøgelsesmetode... 44 7 PERSPEKTIVERING... 46 8 LITTERATURLISTE... 48 OVERSIGT OVER BILAG SE BILAGSMAPPE

1 INDLEDNING I vores praktikperioder har vi mødt mange forskellige mennesker. Alle har differentieret sig ved forskellige personligheder, alder, køn, fysiske og psykiske sygdomme, kulturel baggrund etc. Ved mødet med mennesker med en anden kulturel baggrund, har vi følt en faglig usikkerhed. Grundet manglende viden om etniske minoriteter har vi ikke følt os kompetente til, på bedst mulig måde, at imødekomme denne gruppes ønsker og behov i interventionen. Der har ikke været meget fokus på emnet under vores uddannelse til ergoterapeuter, hvilket kan være en årsag til vores uvidenhed. Vi er blevet opmærksomme på, at det er en bred holdning blandt ergoterapeuter, at der mangler viden på området. (Borg et al., 2003). Derfor har vi i vores projekt valgt at tage udgangspunkt i dette tema med fokus på ældreområdet. 1.1 Problembaggrund I det følgende ønsker vi at belyse de aspekter, der leder os frem til vores problemformulering. Sundhed på ældreområdet Ældrebilledet er som så meget andet i Danmark under forandring. Befolkningssammensætningen ændrer sig, hvilket begynder at komme til udtryk på ældreområdet. (Egeblad, 2000). Eksempelvis er middellevetiden i de senere år steget. (Swane et al., 2002; Regeringen, 2002). Endvidere ses det ud fra statistiske undersøgelser, at gruppen af ældre 1 stiger markant i disse år og forventes at stige yderligere i fremtiden. (Bilag 1). I det danske samfund er der meget fokus på befolkningens sundhed. Ikke mindst er det et debatemne i dansk politik. Den danske regering kom i 2002 med et folkesundhedsprogram Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002 10 2. Heri lægges der vægt på, at indsatsen overfor ældre skal sigte mod så længe som muligt at opretholde et højt niveau af helbredsmæssig livskvalitet og fysisk funktion. (Regeringen, 2002). Dette skyldes, at ældre er en omkostningstung gruppe og idet ældresektoren er 1 Ældre: 67 år og opefter. 2 Herefter benævnes Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10, som Sund hele livet. Side 2

voksende, kræver det yderligere ressourcer af samfundet. (Borg et al., 2003). Det er derfor en prioritering fra regeringens side, at nedbringe social- og sundhedsudgifterne ved at sætte ind med sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tiltag overfor ældre mennesker og deres måde at leve deres liv på. (Swane et al, 2002; Regeringen, 2002). I Sund hele livet (Regeringen, 2002) beskrives de overordnede mål for den nationale sundhed: Øget middellevetid, flere år med god livskvalitet og reduceret social ulighed i sundhed. Sund hele livet (ibid.) lægger op til, at tilbud om fysisk aktivitet og træning til ældre bliver mere udbredt. Derudover er det vigtigt, at de ældre ikke oplever ensomhed og utryghed. Ifølge Sund hele livet (ibid.) er det et fælles ansvar at skabe sundhed i samfundet. Det sker i et samspil mellem den enkelte, fællesskaberne og det offentlige. Udover at sundhed er et politisk debatemne, fokuseres der meget på emnet indenfor forskellige faggrupper i sundhedssektoren. Blandt disse faggrupper er der i de senere år foretaget en del forskning på sundhed indenfor ældreområdet. Denne forskning har ergoterapeuter også været involveret i. (Borg et al., 2003). Eks. har ergoterapeuterne Kirsten Avlund og Karen Hedvig Legarth skrevet masterafhandlinger og artikler, hvori de belyser forskellige aspekter af ældrelivet i forbindelse med sundhed. (ibid.). Etniske minoriteter En anden ændring af ældrebilledet er, at Danmark er på vej mod en multietnisk befolkningssammensætning. (Borg et al., 2003; Swane et al., 2002). I takt med, at der sker demografiske forandringer i antallet af ældre, bliver etniske minoriteter 3 også en større del af ældresektoren. (Swane et al., 2002). Fremskrivninger fra Danmarks Statistik viser, at gruppen af ældre etniske minoriteter over 50 år vil stige betydeligt i de kommende år i Danmark. (Bilag 2). Statistikker viser, at der på landsplan i år 2004 var 86.125 ældre med anden etnisk baggrund end dansk. Denne gruppe forventes at stige til over 200.000 i år 2030. (Bilag 3). Gruppen af etniske minoriteter udgør en meget differentieret gruppe, hvilket betyder, at de har forskellig baggrund (Egeblad, 2000). I år 2004 var der 54.257 mennesker af tyrkisk oprindelse, hvilket udgør 17,33 % af alle udlændinge i landet. (Bilag 4). Her af er 5205 ældre tyrkere 4. (Bilag 5). Desuden findes der en stor gruppe midaldrende tyrkere, som i fremtiden kommer til at udgøre den største gruppe af ældre udlændinge i 3 Etniske minoriteter: En befolkningsgruppe, som har fælles historie, sprog og kultur, men udgør en mindretalsgruppe i en nationalstat. (Garde et al., 2001). 4 Ældre tyrkere: I Tyrkiet er pensionsalderen 50 år for kvinder og 55 år for mænd. (Lindblad & Mølgaard, 1995, s. 37). Beregningerne er derfor lavet fra 50 år og opefter. Side 3

Danmark. (Bilag 5). Derfor finder vi det vigtigt at sætte fokus på den voksende ældregruppe. Viden om ældre etniske minoriteter i Danmark er meget sparsom. (Swane et al., 2002). I vores søgen efter litteratur på området er vi stødt på enkelte undersøgelser omhandlende ældre med anden etnisk baggrunds pleje og omsorgsbehov, sygdomsstatus samt deres syn på den danske ældresektor og de tilbud, der gives. (Mortensen & Mortensen, 2004; Bartholdy, 2000; Garcevic, 2003; Nielsen 2002). Disse undersøgelser er udarbejdet i kommunalt regi, for at kunne tilrettelægge hjemmeplejen bedre og for at imødekomme de etniske ældres ønsker og behov. De førnævnte undersøgelser understreger, at der generelt er for lidt viden om ældre etniske minoriteter i Danmark. Desuden pointeres det, at der er et klart behov for flere undersøgelser, der sætter fokus på forskellige aspekter af det at være ældre med anden etnisk baggrund i Danmark. (ibid.). Tyrkere Eftersom tyrkere er den største gruppe af udlændinge i Danmark finder vi det relevant at sætte fokus på dem i vores undersøgelse. De tyrkere, der befinder sig i Danmark, er hovedsageligt kommet hertil i 1960 erne og 1970 erne som gæstearbejdere. De havde en forventning om at tjene penge, for senere at vende tilbage til Tyrkiet og dermed være bedre stillet i hjemlandet. (Lindblad & Mølgaard, 1995; Swane et al., 2002). De økonomiske forhold i Danmark på den tid, gjorde det svært at spare op til hjemrejsen og efterhånden blev de tyrkiske gæstearbejdere til dels integreret i det danske samfund. Gennem årene kom deres koner og børn også til Danmark. Denne samlede indvandring medførte, at gruppen af tyrkere i Danmark blev større i løbet af en årrække. Denne gruppe af ældre tyrkere kommer til at udgøre en større del af fremtidens ældresektor og bliver derfor en mere synlig gruppe i såvel sundhedssektoren som i ergoterapeuters arbejde. (Bilag 5). At starte en ny tilværelse i et fremmed land indebærer et brud med det kendte og forudsigelige i hverdagslivet. (Egeblad, 2000; Pott, 2003; Swane et al., 2002). Familie, venner og de samfundsmæssige og kulturelle rammer brydes op og forandres. En anden samfundsstruktur samt kulturelle forskelle gør, at der er mange nye forhold, tyrkerne skal adaptere til. Ud over sproglige barrierer, møder de mange udfordringer i form af nye omgivelser samt ændringer i deres sociale netværk, status og roller. Endvidere forandres Side 4

deres aktivitetsmønster. De aktiviteter de kender og finder naturlige at udføre ændres og føles fremmede. (Wilcock, 1998). Kønsrollemønstre er endvidere anderledes defineret i Tyrkiet end i Danmark. Tyrkerne kommer fra en hverdag med skarpere definerede kønsroller end de danske og med forskellige hverdagslivsmønstre for mænd og kvinder. (Egeblad, 2000; Abenth, 1990). I hjemlandet er manden familiens økonomiske forsørger og beslutningstager, og kvinden tager sig af hjemmet og børnene. (Lindblad & Mølgaard, 1995; Abenth, 1990). De tyrkiske kvinder viderefører husmoderlivsformen fra hjemlandet til deres nye liv i Danmark. (Egeblad, 2000). De opretholder omsorgsrollen overfor børn og børnebørn, men føler sig ofte isolerede pga. manglende socialt netværk. De aktiviteter, kvinderne deltager i, er ofte relaterede til hjemmet, og de har derfor ikke meget kontakt til det omgivende samfund. (ibid.). Deres levevilkår i Danmark gør dem ekstra udsatte i forhold til negativ oplevelse af sundhed, idet økonomi, arbejdsforhold samt lav social status ofte præger deres hverdag. (Swane et al., 2002). Det er veldokumenteret, at hvis man er født og opvokset i en anden kultur end den, hvori voksenlivet og alderdommen finder sted, kan det have konsekvenser for sundhed og velbefindende i de ældre år. (ibid.). Meningsfuld aktivitet En af ergoterapiens fundamentale holdninger er, at man gennem aktivitet kan skabe, bekræfte og opleve mening i tilværelsen. (Borg, 2003). I en amerikansk undersøgelse er det påvist, at aktivitet har en positiv indflydelse på informanternes oplevelse af velbefindende. (Rudman et al., 1997). At engagere sig i aktiviteter er en fundamental del af livet og har potentiale til at påvirke sundheden. (Rudman et al., 1997; Christiansen & Townsend, 2004; Erlandsson, 2003; Wilcock, 1998). Hvor meningsfuld en aktivitet er, varierer fra person til person, da den er afhængig af de personlige erfaringer og associationer. (Kielhofner, 2001). Meningsfuldhed bunder i den enkeltes værdier og overbevisninger. Derfor er aktiviteter meningsfulde, når de opfylder et mål eller formål, som er personligt eller kulturelt vigtigt. (Townsend et al., 2002; Kielhofner, 2001). Når man har en følelse af kontrol, øges sandsynligheden for, at aktiviteten er meningsfuld. (Townsend et al., 2002; Hammell, 2004). Tilstedeværelse af eller mangel på kontrol over meningsfulde aktivitetsvalg har indflydelse på individet. (Rudman et al., 1997). Når man har mulighed for at vælge og kontrollere sine aktiviteter, giver det en følelse af selvbestemmelse og indflydelse. (Christiansen & Townsend, 2004). Derimod kan mangel på samme resultere Side 5

i lavt selvværd, en nedsat følelse af selvstændighed og manglende motivation til at deltage i aktiviteter. (ibid.). Ifølge undersøgelsen af Rudman et al. (1997) viser det sig, at oplevelse af kontrol er en væsentlig faktor, når man kigger på sammenhængen mellem aktivitet og velbefindende. Informanternes gennemgående mening er, at det ikke er tilstrækkeligt at udføre en aktivitet, men at man har behov for at opleve kontrol over valg af aktiviteter. (ibid.). Ydermere er behovet for kontrol så stort for informanterne, at de lægger strategier med det formål at bevare kontrol over aktiviteterne i fremtiden. (ibid.). Undersøgelsen indikerer, at oplevet kontrol over aktivitet har en positiv indflydelse på informanternes subjektive oplevelse af deres velbefindende. (ibid.). Ifølge Hammell (2004) er valg en vigtig faktor for, at man føler, at livet er værd at leve. Valg og kontrol er basale behov som eksempelvis mad og søvn, og er med til at gøre livet meningsfuldt og derigennem påvirke helbredet positivt. (ibid.). Ifølge Rudman et al. (1997) er der en sammenhæng mellem ældre amerikaneres oplevet kontrol over aktivitetsvalg og sundhed. Erlandsson (2002) beskriver desuden, hvorledes kvindens muligheder for at gøre, hvad hun har behov for og ønsker at gøre, er tæt forbundet med hendes sundhed. Idet vi ønsker at sætte mere fokus på tyrkiske kvinder, finder vi det relevant at undersøge, hvorvidt oplevet kontrol over meningsfulde aktivitetsvalg har betydning for oplevet sundhed og om denne sammenhæng gør sig gældende hos dem. Ergoterapeutisk relevans Det er nødvendigt at få viden om andre levekår, livsformer og kulturer end den, de professionelle kender fra sig selv. Den måde vi ser verden på, er ikke nødvendigvis den eneste eller den mest fornuftige. (Jensen og Johnsen, 2000). En australsk undersøgelse konkluderer, at kultur er en vigtig faktor i ergoterapi, og at det er nødvendigt, at ergoterapeuter øger deres viden om andre kulturer. (Fitzgerald et al., 1997). Desuden pointerer den japanske ergoterapeut Tomoko Kondo (2003), at kulturel viden er nødvendig for at forstå, på hvilken baggrund patienter vælger deres aktiviteter og vurderer dem som betydningsfulde. Hun gør opmærksom på, at det er en fremtidig opgave for faget at øge Side 6

vores viden om andre kulturer, da den bliver nødvendig i forhold til den voksende multikulturelle patientgruppe. (ibid.). Formål I takt med at gruppen af ældre stiger markant i disse år, øges fokus på sundhed hos denne gruppe. Samtidig er Danmark på vej mod en multietnisk befolkningssammensætning, hvilket efterhånden også kommer til udtryk i den ældre del af befolkningen. Tyrkere vil i fremtiden komme til at udgøre en større del af de ældre etniske minoriteter. I dette projekt vælger vi at sætte fokus på ældre tyrkiske kvinder. Ergoterapi har fokus på at fremme sundhed gennem meningsfuld aktivitet. Aktiviteter er meningsfulde, når de opfylder et formål, som er personligt eller kulturelt betydningsfuldt. Desuden er oplevet kontrol en væsentlig faktor i sammenhængen mellem aktivitetsvalg og sundhed. Grundet et begrænset kendskab til ældre tyrkiske kvinder er formålet med dette projekt derfor at belyse sammenhængen mellem denne gruppes oplevet kontrol over meningsfulde aktivitetsvalg og deres oplevede sundhed. Denne problembaggrund leder os frem til følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering Hvilken sammenhæng er der mellem ældre tyrkiske kvinders oplevet kontrol over meningsfulde aktivitetsvalg og deres oplevede sundhed? Side 7

1.3 Definitioner Sammenhæng Nominel: Forbindelse. (Hansen et al., 2003). Operationel: Her forbindelsen mellem hvorvidt ældre tyrkiske kvinders oplevet kontrol over meningsfulde aktivitetsvalg har betydning for deres oplevede sundhed. Vi finder sammenhængen ud fra dataindsamlingen og analysen. Ældre Nominel: Det kan ikke tidsfæstes, hvornår aldring begynder, idet det både er et subjektivt og objektivt begreb, som i høj grad er kontekstbundet. Individuelle forskelle eksisterer gennem hele livet, og køn, civilstand, boform, helbred, livsform og livsstil m.m. har indflydelse på det enkelte individs hverdagsliv og vilkår for aldring. (Borg et al., 2003; Blaakilde & Swane, 1998). Operationel: Her er der tale om tyrkiske kvinder fra 50 år og opefter. Funktionelt, kulturelt og socialt definerer tyrkiske kvinder i denne alder sig selv som værende ældre. (Egeblad, 1996). Desuden er den officielle pensionsalder i Tyrkiet 50 år for kvinder. 5 (Lindblad & Mølgaard, 1996). I forbindelse med udvælgelse af informanter sikrer vi os, at tolken kender vores inklusionkriterier, således at de tyrkiske kvinder er 50 år og opefter. Tyrkiske kvinder Nominel: Voksen af hunkøn, som er af tyrkisk oprindelse. (Becker-Christensen et al., 2001). Operationel: Fem kvinder af tyrkisk oprindelse. Oplevet kontrol Nominel: Oplevet kontrol opnås, når en person selv vælger, former og organiserer de daglige aktiviteter. (Hammell, 2004). Oplevet kontrol kan variere fra situation til situation og er et komplekst begreb, som bevæger sig inden for det at have lyst til at gøre noget og det at være tvunget til at gøre 5 I 1996. Side 8

noget. Man kan godt opleve kontrol, selvom der er faktorer, der har indflydelse på ens aktivitetsvalg. (Rudman et al., 1997). Operationel: I vores undersøgelse giver vi de ældre tyrkiske kvinder mulighed for at udtrykke egen opfattelse af, hvorvidt de oplever at have kontrol over meningsfulde aktivitetsvalg. Meningsfulde aktivitetsvalg Nominel: Meningsfuldhed varierer fra person til person og afhænger af personlige erfaringer og associationer. (Kielhofner, 2001). Aktiviteter, der er valgt for at opleve tilfredshed og betydning, er meningsfulde. (Christiansen & Townsend, 2004). Aktivitetsvalg omhandler valg om, hvilke aktiviteter man deltager i, hvornår man udfører dem, hvem man udfører dem sammen med, hvordan man udfører dem og hvor man udfører dem. (Rudman et al., 1997). Operationel: Vi vil undersøge de ældre tyrkiske kvinders oplevet kontrol over meningsfulde aktivitetsvalg. I undersøgelsen har vi ladet os inspirere af Model of Human Occupation. (Kielhofner, 2001; Kielhofner, 2002). Oplevet sundhed Nominel: Subjektiv helhedsvurdering af eget fysisk, mentalt og socialt velbefindende. (Borg et al., 2003). Heri kan inddrages både lægelige diagnoser, symptomer, funktionsevne og almindelig velbefindende. Samtidig indgår en række sociale og kulturelle forestillinger i denne vurdering, herunder, hvad der må anses som normalt for en person med en given alder og social placering. (Iversen et al., 2002). Operationel: Vi vil undersøge, hvordan de ældre tyrkiske kvinder oplever deres sundhed indenfor Ann A. Wilcocks (1998) sundhedsbegreber; fysisk, mentalt og socialt velbefindende. I undersøgelsen har vi desuden ladet os inspirere af det kvantitative undersøgelsesredskab SF-36. (Bjørner et al., 1997). Side 9

2 METODE Dette afsnit tager primært udgangspunkt i Steinar Kvales bog Interview En introduktion til det kvalitative forskningsinterview (2004) og Ib Andersens bog Den skinbarlige virkelighed vidensproduktion indenfor samfundsvidenskaberne (2003). De følgende metodiske afsnit beskriver og begrunder vores valg og fremgangsmåde til indsamling og bearbejdning af data. Vi vil beskrive de metodiske overvejelser inddelt efter følgende overskrifter: Videnskabsteoretisk tilgang, valg af teori, design af dataindsamling, transskribering, data-analysemetode, etiske overvejelser, validitet og reliabilitet. 2.1 Videnskabsteoretisk tilgang I følgende afsnit ønsker vi at beskrive og argumentere for valg af videnskabsteoretisk tilgang. 2.1.1 Kvalitativ metode Det kvalitative forskningsinterview er en oplagt metode til besvarelse af vores problemformulering, da denne form giver adgang til de ældre tyrkiske kvinders livsverden. (Kvale, 2004). Den kvalitative metode er kendetegnet ved et forstående formål. (Kvale, 2004; Kruuse, 1999). Da vi ønsker at opnå en dybere forståelse for sammenhængen mellem de ældre tyrkiske kvinders oplevet kontrol over meningsfulde aktivitetsvalg og deres oplevede sundhed, er det derfor oplagt for os at anvende denne metode. Det kvalitative interview er ifølge Kvale (2004) en samtale, der har en struktur og et formål, og som tager udgangspunkt i temaer, som intervieweren har udstukket på forhånd. I Kvales (2004) forståelse er dette et semistruktureret livsverdensinterview, der har til formål at fortolke betydningen af de emner, som vil komme til udtryk under interviewet. 2.1.2 Hermeneutik Set i forhold til vores problemformulering, er en hermeneutisk tilgang relevant, da vi ønsker at få en dybere forståelse af ældre tyrkiske kvinders oplevet kontrol over meningsfulde aktivitetsvalg og deres oplevede sundhed. Hermeneutikken består af centrale begreber som forståelse og fortolkning. (Kvale, 2004). Denne indgangsvinkel kan hjælpe os til at komme et skridt nærmere en forståelse af de emner, som vil fremkomme under interviewene. Side 10

Hermeneutikken udspringer af humanvidenskaben, hvor det essentielle netop er at søge forståelse af menneskelig aktivitet og fortolke meningsfulde emner. (ibid.). Den tyske filosof Hans Gadamer beskæftiger sig med hermeneutikken. Han mener, at menneskers fordomme eller forforståelse er uundgåelige og uundværlige, idet de er forudsætningen for vores opfattelse af virkeligheden. Ifølge Gadamer er fordomme aflejringer af vores kultur og historie, altså vores omgivelser. Ligeledes er fordomme en afgørende del af vores identitet og fletter sig ind i både fortid, nutid og fremtid. (Jensen & Johnsen, 2003). Gennem dialogen med informanterne udfordrer vi vores forforståelse. Ved at opfatte informanten som en ligestillet person, der taler sandt, tilstræbes en horisontsammensmeltning. Man må altså skabe en fælles forståelsesramme. Forståelse er noget, der overgår én, når man stiller sig åben og modtagende an. Man må derfor sætte sine fordomme på spil for at få dem i spil. (Jensen & Johnsen, 2003). Vi vil være åbne og modtagelige og være bevidste om at gå ind i samtalerne med den indstilling, at det ikke er sikkert, at vores opfattelse er den eneste rigtige. 2.2 Valg af teori I følgende afsnit ønsker vi at belyse vores valg af teori. Teorien bruges som referenceramme i udarbejdelsen af analysen. Endvidere ønsker vi at belyse vores valg af supplerende litteratur. 2.2.1 Teori For at få en teoretisk vinkel på vores problemformuleringen, har vi valgt at anvende den ergoterapeutiske teori Model of Human Occupation 6 af Gary Kielhofner 7. Denne teori vil blive brugt til at analysere vores indsamlede datamateriale. MOHO er relevant at benytte, idet komponenter som kontrol, aktivitetsvalg og sundhed indgår i teorien. I MOHO beskrives et samspil mellem det menneskelige system, omgivelserne og aktiviteten, hvilket resulterer i aktivitetsadfærd. De beskrevne komponenter er en del af dette samspil. (Kielhofner, 2002). Ann A. Wilcocks 8 teori 9 An Occupational Perspective of Health 10 sætter fokus på sundhedsbegrebet i et ergoterapeutisk perspektiv. (Borg et al., 2003). Vi finder det relevant 6 Herefter benævnes Model of Human Occupation som MOHO. 7 Herefter benævnes Gary Kielhofner som Kielhofner 8 Herefter benævnes Ann A. Wilcock som Wilcock. Side 11

at benytte Wilcocks (1998) beskrivelse af fysisk, mentalt og socialt velbefindende, idet hun anvender World Health Organisation s 11 anerkendte definition af begrebet sundhed og belyser det ud fra et ergoterapeutisk værdigrundlag. Vi vælger derfor at inddrage denne teori til brug i analysen af vores dataindsamling. 2.2.2 Supplerende litteratur. I det følgende afsnit vil vi redegøre for valg af supplerende litteratur. I Kvale (2004) er det beskrevet, at et interview kræver forhåndsviden og sensitivitet overfor interviewemnet. Har man ikke denne sensitivitet og viden, kan det være svært at forstå betydningen af det sagte fuldt ud. Det er derfor væsentligt, at vi har tilegnet os viden gennem læsning af supplerende litteratur. (ibid.). Med udgangspunkt i projektets fokus på ældre tyrkiske kvinder har vi søgt efter litteratur, der omhandler den tyrkiske kultur. For at få forhåndsviden om tyrkere har vi brugt Tyrkiske indvandrere og os, skrevet af Lone Abenth, etnograf og indvandrerlærer. Bogen tilstræber at give læseren en opfattelse af danskere og tyrkere som hele mennesker med rødder i hver deres kultur. (Abenth, 1990). Vi har ligeledes fundet viden i Peter Lindblad og Mette Mølgaards bog Hvad med os? Etniske minoriteter en udfordring i fremtidens ældreomsorg. Heri har vi fundet mere specifik viden omhandlende ældre mennesker med ikke-vestlige kulturbaggrunde. (Lindblad & Mølgaard, 1995). Endvidere har vi søgt viden omkring brug af tolk for at sikre den bedst mulige tolkning. Denne viden har vi fundet i Goddag mand økseskaft. Samtale gennem tolk. Bogen er skrevet af Lise Paulsen Galal og Ehab Galal. (Galal & Galal, 1999). 2.3 Design af dataindsamling I dette afsnit vil vi argumentere for de fremgangsmåder, som vi har anvendt ved undersøgelsens design. Afsnittet indeholder vores overvejelser omkring opbygningen og gennemførelsen af selve undersøgelsen. 9 Der er delte meninger om, hvorvidt dette skal benævnes som en teori. I projektet vælger vi at benævne den som en teori. 10 Herefter benævnes An Occupational Perspective of Health som OPH 11 Herefter benævnes World Health Organisation som WHO Side 12

2.3.1 Valg af informanter I det følgende afsnit ønsker vi at beskrive de inklusionskriterier, der ligger til grund for valg af informanter. Vi har valgt at interviewe fem personer. Ud fra vores tidsmæssige perspektiv, vil vi sikre os, at datamaterialet har en overskuelig størrelse. (Kvale, 2004). Ifølge Kvale (ibid.) vil for mange interviews medføre et for stort datamateriale og resultere i mangelfuld og ikke dybdegående fortolkning. Vi mener, at fem interviews vil give os en overskuelig mængde datamateriale, som kan give os et varieret billede af kvindernes livsverden. (ibid.). Inklusionskriterier: - Kvinderne skal være af tyrkisk oprindelse. - Kvinderne skal være 50 år eller ældre. Desuden skal de definere sig selv som ældre. 2.3.2 Indledende kontakt til informanter I dette afsnit vil vi beskrive, hvordan vi er kommet i kontakt med informanterne samt vores overvejelser og handlinger i forbindelse med den indledende kontakt. I vores litteratursøgning fandt vi undersøgelser om etniske minoriteter, hvor kontakten til informanterne blev skabt gennem aktivitetscentre. Vi valgte derfor at drage nytte af deres erfaringer ved ligeledes at etablere kontakt til vores informanter gennem et aktivitetscenter. Første kontakt blev etableret telefonisk til den ledende ergoterapeut på centret. Da den telefoniske henvendelse sjældent kan stå alene, formulerede vi skriftligt materiale, som blev tilsendt ergoterapeuten. (Andersen, 2002; Bilag 6). Heri tydeliggjorde vi formålet med projektet, hvilke informanter vi søgte, og hvad interviewet ville indeholde. Ergoterapeuten tog herefter kontakt til en tidligere ansat tolk, som indvilgede i at være vores kontaktperson og formidle kontakten mellem de tyrkiske kvinder og os. Da informanterne var fundet, sendte vi fyldestgørende materiale ud til tolken (Bilag 7), hvori vi beskrev, hvordan interviewene ville forløbe. Dette materiale formidlede tolken videre til vores informanter. Hermed sikrede vi, at alle parter var klar over hvilke emner, der ville blive talt om. (Launsø & Rieper, 2000). I materialet gjorde vi det klart, at der ville være tolk til stede, interviewets indhold og omfang, anonymisering, samt at interviewet ville blive optaget på digital diktafon. (Bilag 7). Side 13

2.3.3 Præsentation af informanter I dette afsnit vil vi præsentere de fem informanter, der har deltaget i vores undersøgelse. Af hensyn til informanternes anonymitet har vi ændret deres navne. Vi har valgt at kalde informanterne I1, I2, I3, I4 og I5. Vi er opmærksomme på, at dette kan virke upersonligt, men da vi ikke har kendskab til andre tyrkiske navne, har vi valgt denne metode. Endvidere finder vi det forkert at give informanterne danske navne, da vi synes, det kan virke respektløst. Alder Antal år i Danmark Ægteskabelig status Børn i Danmark I1 52 år 33 Gift Ja I2 62 år 11 Gift Ja I3 63 år 31 Enke Ja I4 71 år 16 Enke Ja I5 85 år 30 Gift Ja 2.3.4 Udarbejdelse af interviewguide I det følgende afsnit ønsker vi at gøre rede for udarbejdelse af vores interviewguide. Vores interviewguide er delt i to. I første del spørges der ind til oplevet kontrol over meningsfulde aktivitetsvalg og anden del omhandler oplevet sundhed. I den første del har vi ladet os inspirere af Kielhofners (2002) teori MOHO, med vægt på viljesubsystemet. I den anden del er vi blevet inspireret af Wilcocks (1998) teori OPH, som bruger begreberne fysisk, mentalt og socialt velbefindende. Desuden er vi blevet inspireret af det kvantitative undersøgelsesredskab SF-36. Dette spørgeskema er udviklet til at måle selvvurderet helbredsstatus hos enkeltindividet bl.a. inden for områderne fysisk, psykisk og socialt helbred. (Bjørner et al., 1997). Idet SF-36 er et standardiseret redskab, finder vi det relevant at bruge som inspiration til vores interviewspørgsmål. Interviewguiden er bygget op med åbne overordnede spørgsmål samt underspørgsmål, der er mere afgrænsede og specifikke. Med åbne overordnede spørgsmål får informanten muligheden for at svare bredt. Vi kan med underspørgsmålene spørge uddybende ind til de emner, der har vores interesse. Afslutningsvis spørger vi om praktiske oplysninger, der ikke i forvejen er kommet frem under interviewet. (Andersen, 2003; Bilag 9). Vi har valgt at udføre et pilotinterview inden selve undersøgelsesinterviewene. Dette har hjulpet os til at afklare, om vores spørgsmål giver de svar, vi behøver for at besvare problemformuleringen. Samtidig har det afklaret, om vores spørgsmål er indforståede og Side 14

har endvidere været en hjælp til at få korrigeret ord, som er svære at forstå for informanterne. Pilotinterviewet har været en god erfaring for vores interviewer. (Kvale, 2004). Efter udførelse af pilotinterview er interviewguiden blevet rettet til i forhold til vores nye viden. Mange af spørgsmålene er blevet simplificeret og gjort mere afgrænsede. Endvidere har vi efterfølgende reduceret lange sætninger, som informanter har haft svært ved at forstå. (Bilag 10). 2.3.5 Overvejelser omkring brug af tolk I dette afsnit vil vi beskrive vores overvejelser omkring brug af tolk. Vi valgte at have en tolk til stede under interviewene, således at hun kunne være behjælpelig, hvis der skulle opstå kommunikationsvanskeligheder. Det var vigtigt, at tolken var informeret om interviewets indhold og struktur, varighed, samt hvad hendes rolle var. (Galal & Galal, 1999). Derfor havde vi i den indledende kontakt til tolken, sendt materiale om disse vilkår. (Bilag 7). Tolken vi benyttede, var en ung tyrkisk kvinde med uddannelse som professionel tolk. Dermed havde hun et godt kendskab til det danske sprog og et stort, nuanceret ordforråd. Idet tolken tidligere havde arbejdet på aktivitetscentret, var hun kendt af informanterne på forhånd. Dette skabte tryghed omkring situationen. Hvis vi fik brug for tolken i interviewsituationen, var idealet, at hun neutralt oversatte det sagte. Hendes hovedopgave var at formidle forståelse mellem os og informanten. (Galal & Galal, 1999). 2.3.6 Interviewsituationen I det følgende afsnit vil vi beskrive rammerne for interviewsituationen. Interviewene fandt sted på det lokalcenter, vi kontaktede informanterne igennem. Dette gav trygge rammer for informanterne, idet de var i vante omgivelser. (Kvale, 2004). Vi fandt det vigtigt at skabe en god kontakt til vores informanter, inden vi påbegyndte interviewene. Formålet var, at informanterne skulle lære os at kende og derved tale mere åbent om deres hverdagsliv under interviewene. Ud over informanten var der følgende personer til stede: Tolk Fire andre informanter Interviewer og observatør Side 15

Efter ønske fra informanterne befandt de andre kvinder sig i rummet under interviewet. Dette accepterede vi, da det gav dem tryghed, velvidende at det kunne influere vores undersøgelse. For at tage højde for forstyrrelser fra de andre kvinder i rummet under interviewet, blev de placeret udenfor informantens synsvinkel. Dette gjorde vi for, at interviewer og informant kunne sidde uforstyrret under interviewet. (Kruuse, 1999). Vi gjorde brug af samme interviewer og observatør til gennemførelse af alle interviewene. Denne beslutning tog vi, da vi mente, at der dermed kunne drages nytte af interviewerens og observatørens erfaringer fra et interview til et andet. (Kvale, 2004). Endvidere skulle interviewene foretages lige efter hinanden, og det ville derfor også skabe en vis tryghed for informanterne, at de skulle tale med samme interviewer. Observatørens rolle under interviewet var at supplere intervieweren, hvis der var brug for det. Endvidere skulle hun være opmærksom på informantens kropssprog i forhold til nik og tegn, der erstattede ord, som senere skulle bruges i transskriptionen. (ibid.). Interviewene var planlagt til at have en varighed af ca. 45 minutter. Dette var af hensyn til informanternes udholdenhed og evne til at holde fokus. (Andersen, 2002). Vi var opmærksomme på, at interviewene kunne komme til at vare længere end beregnet pga. brug af tolk. Dette gjorde vi klart for informanterne. Endvidere var vi opmærksomme på, om de blev trætte og mistede fokus samt på at holde pauser undervejs. Vi anvendte digital diktafon under interviewet. Hermed kunne vi koncentrere os om interviewet og om at være til stede for informanten uden at være forstyrret af at tage notater undervejs. (Kvale, 2004). Idet vi optog interviewene på digital diktafon undgik vi, at der blev fortolket under nedskrivning. Desuden kunne vi efterfølgende dokumentere vores dataindsamling med en transskription af interviewene og ikke miste vigtige udsagn og citater. (ibid.). 2.4 Transskribering I dette afsnit vil vi redegøre for, hvordan vi har transskriberet vores datamateriale. Af tidsmæssige årsager lader vi alle i gruppen transskribere. Inden er der dog opstillet nogle retningslinier for, hvordan det skal gøres, for at transskriptionerne bliver ens. (Kvale, 2004). Efter transskribering vil et andet gruppemedlem høre interviewet igennem og kontrollere det transskriberede. I det transskriberede materiale vil vi se bort fra pauser samt udsagn som hm og øh, da dette ikke er vigtigt for vores databearbejdning. (ibid.). Samtidig vil vi undlade at gengive Side 16

samtalens emotionelle tone. (ibid.). I tilfælde af, at vi ikke kan høre eller forstå, hvad der bliver sagt, vil dette blive angivet med (?). Vi vælger, at det transskriberede materiale så vidt muligt skal skrives på korrekt grammatisk dansk. Dette sker både af respekt for informanterne, og fordi det gør datamaterialet lettere forståeligt. (ibid.). 2.5 Data-analysemetode I følgende afsnit vil vi gennemgå den anvendte analysemetode for at klarlægge, hvordan vi er kommet frem til resultaterne i undersøgelsen. For at gøre analysen af den indsamlede data mere struktureret, har vi valgt at benytte kategorisering, meningskondensering og teoretisk tolkning som analysemetoder. Disse metoder har været et redskab til at opnå en dybere og mere nuanceret forståelse af datamaterialets indhold. (Andersen, 2003). Som første del af analysen har vi valgt at kategorisere vores datamateriale. Vi benytter en deduktiv analysetilgang, hvor teorien danner rammen for kategoriseringen. Datamaterialet bliver sorteret i henhold til forhåndsbestemte kategorier udvalgt fra vores teoretiske referenceramme. (ibid.). Kategorierne er: Oplevet kontrol over meningsfulde aktivitetsvalg og oplevet sundhed. De inddeles endvidere i underkategorierne: Opfattelse af handleevne, værdier og interesser samt fysisk, mentalt og socialt velbefindende. Efterfølgende meningskondenserede vi datamaterialet med det formål at reducere de lange tekster til kortere og mere præcise udsagn. I denne del af analysen arbejder vi ud fra en induktiv tilgang, hvor datamaterialet styrer vores valg af naturlige betydningsenheder. (ibid.). I det følgende gives en kort gennemgang af vores meningskondenseringsproces. (Kvale, 2004). 1. Datamaterialet gennemlæses for at danne os et helhedsindtryk af interviewene. 2. Interviewene kondenseres ved at sortere irrelevant materiale fra, dvs. udsagn, der ikke har noget at gøre med undersøgelsens formål. 3. Udsagnene inddeles i naturlige betydningsenheder. Side 17

4. Der stilles spørgsmål til betydningsenhederne, ud fra undersøgelsens formål: Eks. hvad siger dette udsagn om oplevet kontrol over meningsfulde aktivitetsvalg? Hvad siger dette udsagn om oplevet sundhed? Formålet med dette er at opnå indsigt i, hvad hver betydningsenhed udtrykker i forhold til den teoretiske referenceramme, således at vi kan forholde det til problemformuleringen. 5. Her sammenfattes til en samlet helhed, hvor vi fremhæver informanternes essentielle udsagn. Endvidere har vi valgt, at benytte en teoretisk tolkning, for at opnå en dybere forståelse af vores informanters udsagn i forbindelse med de overordnede temaer, vi er interesserede i at undersøge. Vi benytter den teoretiske referenceramme til vores tolkning for derigennem at forstå datamaterialet og på baggrund af det udvælge de citater, vi finder relevante at tolke på i forhold til de teoretiske temaer. (Kvale, 2004). 2.6 Etiske overvejelser Idet vi laver et kvalitativt interview, hvor personers livsverden udforskes, og personen derfor kan blive følelsesmæssigt påvirket, er det væsentligt at gøre sig forskellige etiske overvejelser. (Kvale, 2004). I det følgende afsnit vil vi redegøre for de etiske overvejelser, vi har gjort os på de forskellige stadier i vores projekt. Informeret samtykke Det er vigtigt, at informanterne er bekendt med alt, hvad interviewet indeholder og indebærer. Dette sikrer vi ved at sende materiale om interviewet til tolken, som er vores kontaktperson. Hun vil formidle vores oplysninger videre til informanterne. Samtykkeerklæringen (Bilag 8) vil indeholde vilkårene for interviewet og skrives under inden interviewet påbegyndes. (Andersen, 2003; Kvale, 2004). Anonymisering For at beskytte og respektere informanternes privatliv vil informationer fra dataindsamlingen, som kan føre tilbage til informanterne, blive anonymiseret. Alle data bliver behandlet med respekt, fortrolighed og ansvarlighed. (Kvale, 2004). Lydfilerne fra den digitale diktafon vil blive slettet efter eksamen. Side 18

Overvejelser omkring brug af tolk Idet vi bruger tolk i interviewene, har vi et etisk ansvar overfor informanterne og tolken, vi må forholde os til. Det er vores ansvar, at den tolk vi vælger er professionel og kvalificeret. Dermed sikrer vi forhåbentligt, at hun forholder sig neutralt i tolkesituationen. Vi sikrer os, at tolken forholder sig til etiske aspekter såsom tavshedspligt og respekt for de mennesker, der interviewes. (Galal & Galal, 1999). Selvom vi bruger tolk i vores interviews, ligger ansvaret for samtalen hos os. (ibid.). Vi må vurdere i interviewsituationen, om tolken følger de regler, vi sammen er blevet enige om, og om hun forholder sig til de førnævnte etiske aspekter. Overholdes de ikke, er det vores ansvar at stoppe samtalen og få korrigeret eventuelle misforståelser. (ibid.). 2.7 Validitet I dette afsnit ønsker vi at beskrive, hvad vi har gjort for at højne validiteten i vores projekt. Validitet vedrører spørgsmål om sandhed og viden, dvs. hvorvidt en metode undersøger det, den har til formål at undersøge. (Kvale, 2004). Udsagnene i en kvalitativ undersøgelse er som udgangspunkt sandfærdige, troværdige og et udtryk for informanternes mening og dermed gyldige. (ibid.). For at højne validiteten i et interview er det vigtigt, at intervieweren tilegner sig erfaring. Derfor har vi forud for interviewene valgt at lave et pilotinterview. Dermed fik intervieweren mulighed for at blive mere fortrolig med rollen. (ibid.). Af hensyn til koncentration og fokus på interviewet tilstræbes, at interviewet skal have en varighed af ca. 45 min. Vi er klar over, at hvis interviewet bliver for langt, resulterer det i, at informanterne begynder at blive trætte og ukoncentrerede. Dermed er der en risiko for mindre sandfærdige beretninger. (Andersen, 2002). For at skabe de bedst mulige forudsætninger for sandfærdige svar fra informanterne har vi valgt at gøre meget ud af at skabe tryghed i interviewsituationen. Dette har vi gjort bl.a. ved, at interviewene er blevet afholdt på et sted, informanterne kender, og at den samme interviewer er blevet brugt til alle interviews. Desuden kender informanterne tolken i forvejen, hvilket er vigtigt for at højne validiteten, når der er tale om tyrkiske kvinder. Dette begrundes med, at faktorer som politisk holdning og religiøs overbevisning kan have indflydelse på, om der evt. opstår konflikter mellem tolk og informanter. (Galal & Galal, 1999). Side 19

For at opnå sandfærdige svar, er det vigtigt, at informanterne forstår spørgsmålene. Dette har vi tilstræbt ved at bruge let forståelige danske ord og stille mange uddybende spørgsmål for at sikre, at informantens udsagn er blevet forstået korrekt. (Kvale, 2004). Idet vi bruger tolk, vil både spørgsmål fra interviewer og svar fra informant gå gennem tolken som en tredjeperson, hvilket kan forvrænge sandheden i interviewet. (Galal & Galal, 1999). 2.8 Reliabilitet I dette afsnit ønsker vi at redegøre for, hvad vi har gjort for at øge reliabiliteten i vores projekt. Reliabilitet henviser til pålidelighed af vores fremgangsmåde i projektet, og om vi kan stole på de resultater, vi finder frem til. (Andersen, 2002). Desuden er reliabiliteten et udtryk for, om interviewresultaterne kan gøres efter af andre i samme kontekst. Vi har anvendt en kvalitativ tilgang med henblik på at forstå de tyrkiske kvinders livsverden. Dermed er reliabiliteten lav, idet interaktionen mellem interviewer og informant er unik og derfor ikke kan genskabes. (Salomonsen, 1997). For at højne reliabiliteten har vi forud for transskriptionen udarbejdet retningslinier. Dermed tilstræber vi ensartethed i de transskriberede interviews. (Kvale, 2004). Side 20

3 TEORI I dette afsnit ønsker vi at gøre rede for de teorier, der ligger til grund for vores undersøgelse. 3.1 Model of Human Occupation I det følgende afsnit ønsker vi at forklare oplevet kontrol over meningsfulde aktivitetsvalg ud fra et ergoterapeutisk perspektiv i relation til problemformuleringen. Vi tager udgangspunkt i MOHO, der forklarer forholdet mellem mennesket, aktiviteten og omgivelserne. (Kielhofner, 2001; Kielhofner, 2002). MOHO er baseret på begreber fra dynamisk systemteori, hvilket betyder, at de centrale temaer i modellen er indbyrdes afhængige og har indflydelse på hinanden. Modellen beskriver mennesket som et dynamisk selvorganiserende system, hvor det menneskelige system interagerer med omgivelserne og aktiviteten og aktivitetsadfærd opstår. MOHO redegør for udførelse og organisering af aktivitet i dagligdagen. (Kielhofner, 2001). Aktiviteten, omgivelserne og de menneskelige kapaciteter er alle vigtige komponenter, når en person skal handle. Ifølge Kielhofner (ibid.) er aktivitetsadfærd et centralt tema i sundhed. Set ud fra en systemteoretisk synsvinkel opstår handlingen gennem et dynamisk samspil mellem de førnævnte komponenter. (ibid.). Det dynamiske samspil (Kielhofner, 2001) Side 21

Det menneskelige system er delt i 3 subsystemer: Viljesubsystemet, vanesubsystemet og udførelsessubsystemet. (Kielhofner, 2002). Velvidende at de tre subsystemer hænger nøje sammen (ibid.), finder vi det relevant primært at beskæftige os med viljesubsystemet. Her sættes der fokus på, hvordan man som menneske vælger og oplever kontrol over aktiviteter. Viljesubsystemet indeholder opfattelse af handleevne, værdier og interesser. I dette subsystem indgår kontrol som en implicit del af det at vælge. Disse komponenter finder vi relevante at belyse yderligere i forhold til besvarelse af vores problemformulering. Viljesubsystemet Ifølge Kielhofner (2001) handler vilje om menneskets baggrund og behov for selv at vælge, kontrollere og udføre aktiviteter. Vilje kan beskrives som en række tanker og følelser, en person har om sig selv i forhold til omverdenen. Disse kommer til udtryk, når man oplever, fortolker, forventer og vælger aktiviteter. Tankerne og følelserne inkluderer opfattelse af egen handleevne, værdier og interesser. (Kielhofner, 2002). I forhold til de ældre tyrkiske kvinder udtrykkes de tre komponenter ved, hvor effektivt de fungerer i tilværelsen, hvad de opfatter som vigtigt, og hvad de finder glæde og tilfredsstillelse ved. Dette giver altså en person bevidsthed og erfaring om egne kapaciteter samt hvilke aktiviteter, der bringer glæde og tilfredshed i tilværelsen. (Kielhofner, 2001; Kielhofner, 2002). Opfattelse af handleevne Opfattelse af egen handleevne er de tanker, man har omkring personlige kapaciteter og brugen af dem. Hvis de ældre tyrkiske kvinder oplever, at de har kontrol over deres meningsfulde aktivitetsvalg og opnår at udføre de aktiviteter, de ønsker, påvirker det deres opfattelse af egen handleevne positivt. Dette har indflydelse på, hvorvidt kvinderne er motiverede for at engagere sig i daglige aktiviteter. Gennem udførelse af aktiviteter oplever kvinderne, hvorvidt de kontrollerer deres adfærd og om de når de mål, de har sat sig i forhold til sig selv, omgivelserne og aktiviteten. Dette giver dem en oplevelse af deres egen effektivitet. (Kielhofner 2001; Kielhofner, 2002). De ældre tyrkiske kvinders opfattelse af deres egen handleevne grundlægges gennem deres kultur. Herigennem får de en viden om, hvilke kapaciteter de besidder i forhold til at kunne udføre aktiviteter, der er betydningsfulde for dem, og leve det liv de ønsker. (Kielhofner, 2002). Side 22