BESKÆF BESKÆF TIGELSES TIGELSES PLAN PLAN 2011



Relaterede dokumenter
Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen i København.

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan

Indledning. Denne pixiudgave giver overblik over:

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

LO konference den 15. september 2005

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

BESKÆFTIGELSESPLAN

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

BESKÆFTIGELSESPLAN

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN. Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune 2012

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2014

Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked

Uddybende analyse af Jobcenter Københavns målopfyldelse på ministermål for 2011

Jobcenter Sønderborg: Vi har en plan! Beskæftigelsesplan Sønderborg. - vi hjælper mennesker videre

BESKÆFTIGELSESPLAN

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

DE FYNSKE KOMMUNERS FÆLLES FOKUSOMRÅDER

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske

Resultatrevision Beskæftigelsesplan 2015

Borgervendte indsatsområder:

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik

Beskæftigelsesplan tillæg til Beskæftigelsesplan

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2011

Resultatrevision 2011

BESKÆFTIGELSESPLAN 2018

Beskæftigelsesplan 2016

Aftale vedrørende beskæftigelsesindsatsen i København 2007

Ledige og sygemeldte betjenes også i Ydelsesservice, der administrerer og udbetaler forsørgelsesydelser.

Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

BESKÆFTIGELSESPLAN 2018

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Virksomhedsstrategi 2017 For Rødovre Jobcenter

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2011 hænger således godt sammen med regeringens hensigter i forbindelse med lovændringerne.

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer:

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

Det Lokale Beskæftigelsesråd

INTEGRATIONSHANDLEPLAN

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2010

Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Handlingsplan Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

Beskæftigelsesplan 2016

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

Beskæftigelsesplan 2019-

Ishøj og Vallensbæk Kommuners Beskæftigelsesplan 2011

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Strategi for forsikrede ledige.

Resultatrevision Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag:

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

Beskæftigelsesplan 2014

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Beskæftigelsesplan Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

FORSIKREDE LEDIGE 2015

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Tillæg nr. 2 til Beskæftigelsesplanen for 2014 for Frederikshavn og Læsø Kommune

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Revideret marts 2016

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 20.02

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Beskæftigelsesplan 2016

1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det kommende år, fremsendes den således til godkendelse i byrådet.

Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved

Aftale om beskæftigelsesindsatsen i 2008

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Transkript:

BESKÆF BESKÆF TIGELSES TIGELSES PLAN PLAN 2011 2011

S. 2 2011 BESKÆFTIGELSESPLAN S. 03 INDLEDNING S. 05 KAPITEL 2.1: FLERE SKAL I UDDANNELSE S. 08 KAPITEL 2.2: ET ARBEJDSMARKED FOR ALLE S. 11 KAPITEL 2.3: FORSØG MED NYE INDSATSER S. 13 KAPITEL 3: VIRKSOMHEDSSAMARBEJDET S. 14 KAPITEL 4: SAMARBEJDET MED ANDRE AKTØRER & LEVERANDØRER Udgivet af Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Bernstorffsgade 17 1592 København V Telefon 3317 3317 bifbif.kk.dk www.kk.dk Foto: Nina Lemvigh-Müller og Jens Dige (s. 4, 6, 7) Design: 1508 A/S Opsætning & produktion: TryKKeriet Redaktion: Kontoret for Politik

S. 3 INDLEDNING Københavns Kommune har siden midten af 2008 oplevet en betydelig stigning i ledigheden, som forventes at fortsætte ind i 2011. Navnlig ungdomsledigheden er steget markant, i København såvel som på landsplan. Det er en kæmpe udfordring, bl.a. fordi erfaringer viser, at længere tids arbejdsløshed gør det svært at træde ind på arbejdsmarkedet senere i livet, når konjunkturerne vender. Dette gælder ikke mindst for unge uden uddannelse, men ledigheden er også stigende for akademikere, herunder især nyuddannede. Akademikerledigheden er således højere i København end i resten af landet. En stor gruppe af voksne med lav uddannelse, heraf mange kvinder, er også i risiko for ledighed dels på grund af konjunkturudviklingen, men også strukturelle forhold, hvor arbejdsmarkedet i stadig mindre omfang efterspørger ufaglært arbejdskraft. Lavkonjunkturen har ikke ramt indvandrere og efterkommere så hårdt, som man kunne have frygtet. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har dog stadig en markant overledighed i forhold til andre københavnere, og denne overledighed er større end i resten af landet. Det er derfor vigtigt, at de senere års positive udvikling for integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på det københavnske arbejdsmarked fortsætter også i krisetider. De ugunstige konjunkturer betyder desuden, at afstand til arbejdsmarkedet for de borgere, der udover ledighed også har sociale eller sundhedsmæssige problemer, bliver endnu vanskeligere at overvinde. De mest udsatte borgere må ikke blive de første og letteste ofre for de dårlige konjunkturer. Københavns Kommune har med aftalen om Københavns Ungejobpakke i 2010 taget et vigtigt skridt for at undgå at tabe en generation af unge på gulvet. Det er sket gennem oprettelse af ekstra kommunale løntilskuds- og praktikpladser, betydelige anlægsinvesteringer og en aftale om at stille krav til kommunens leverandører om flere praktikpladser og flere ledige i støttet beskæftigelse.

S. 4 2011 BESKÆFTIGELSESPLAN Alle partier i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har med Beskæftigelsesaftale 2011 vedtaget, at der i 2011 bør ske en styrkelse af indsatsen overfor følgende målgrupper: Unge uden uddannelse Kortuddannede Indvandrere og efterkommere Akademikere Særligt udsatte borgere Den styrkede indsats for målgrupperne sættes i værk inden for tre strategiske fokusområder: Flere skal have en uddannelse Et arbejdsmarked for alle Forsøg med nye indsatser Beskæftigelsesplan 2011 bygger først og fremmest på beskæftigelsesaftale 2011 og Københavns Ungejobpakke. Udover de politiske prioriteringer i København bygger beskæftigelsesplanen også på en række formelle rammer, såsom beskæftigelsesministerens mål for indsatsen og lovgivning på området. Ministerens mål for 2011 retter sig mod at begrænse stigningen i arbejdskraftreserven og ledighedsstigningen for unge under 30 år. To helt nye ministermål retter sig mod at begrænse antallet af ledige på permanente offentlige forsørgelsesordninger og ikke-vestlige nydanskere på offentlig forsørgelse. Alle fire mål er i overensstemmelse med kommunens vurdering af hovedudfordringerne og efterfølgende prioritering af indsatsområder. 2011 bliver et år med stort fokus på at iværksætte indsatser for målgrupperne i beskæftigelsesaftale 2011. Sideløbende med denne indsats vil jobcentret fortsætte med at løse sin kerneopgave; at få ledige i arbejde og at forebygge og afhjælpe langtidsledighed. Det sker med udgangspunkt i den enkelte ledige og ved hjælp af grundig afklaring, intensiv jobsøgning, jobfokus i hele indsatsen, opkvalificering og kontakt til arbejdsmarkedet.

S. 5 KAPITEL 2.1 FLERE SKAL I UDDANNELSE HVAD ER UDFORDRINGERNE? HVAD VIL VI OPNÅ? HVAD GØR VI? Unge uden uddannelse har mindre tilknytning til arbejdsmarkedet end unge med uddannelse Over 52.000 københavnere over 30 år har folkeskolen som højest fuldførte uddannelse. Sprog kan være en barriere for job eller uddannelse Flere unge under 30 år skal ud af offentlig forsørgelse inden 3 måneder Flere unge skal have en ungdomsuddannelse Kortuddannede skal opkvalificeres Indvandrere med sprogbarrierer skal lære arbejdspladsdansk Målrettet uddannelsesindsats for unge uden uddannelse Fordi uddannelse giver varig plads på arbejdsmarkedet Opkvalificering af kortuddannede Fordi opkvalificering fjerner barrierer Øget brug af sprogundervisning Fordi dansk også kan læres på arbejdspladsen

S. 6 2011 BESKÆFTIGELSESPLAN Sådan får Jobcenter København flere i uddannelse Beskæftigelsesaftale 2011 har fokus på, at flere unge skal have en uddannelse. Derudover skal kortuddannede opkvalificeres, hvad enten de er i arbejde eller ledige. Indvandrere, der ikke er i arbejde på grund af sprogproblemer, skal have tilbudt sprogundervisning i kombination med et beskæftigelsesrettet tilbud. Uddannelse er nøglen til en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er en overledighed blandt unge uden uddannelse, kortuddannede og indvandrere. Derfor er der særlig opmærksomhed på disse grupper i beskæftigelsesaftalen. Derfor har Borgerrepræsentationen vedtaget Københavns Ungejobpakke, der indeholder initiativer til at bekæmpe ungdomsledigheden. Og derfor vil BIF i 2011 indgå i et samarbejde med de faglige organisationer om at udvikle målrettede forløb som kombinerer jobrettet opkvalificering med jobtræning. Som led i dette samarbejde er det også relevant at drøfte, hvordan brugen af 6 ugers selvvalgt uddannelse kan gøres mere mål- og jobrettet, end det i dag er tilfældet, og hvordan flere kan gøre brug af 6 ugers selvvalgt uddannelse. Jobcenter København vil i 2011 udfolde følgende strategi for at få flest muligt ledige til at gennemføre en uddannelse: Målrettet uddannelsesindsats for alle unge uden uddannelse Indsatsen for alle unge uden uddannelse skal fra start indebære et uddannelsesperspektiv med ordinær uddannelse for øje og sigte på uddannelser med gode beskæftigelsesmuligheder. Der er i København ca. 2.500 16-24-årige på dagpenge og kontanthjælp, der står uden erhvervskompetencegivende uddannelse, og som er vurderet til at kunne påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse inden for en relativt kort tidshorisont. Mange har dog behov for særlig støtte og opbakning fra jobcentret. Derfor iværksætter København følgende initiativer: Oprettelse af 300 midlertidige stillinger med uddannelsesperspektiv for unge Introduktionsforløb til uddannelse på erhvervsskolerne for 400 unge 260 unge 15-17-årige i risiko for ikke at få en ungdomsuddannelse tilbydes virksomhedspraktik som grundlag for deres fremtidige uddannelsesvalg Opkvalificering af kortuddannede Indsatsen for kortuddannede ledige har fokus på opkvalificering inden for eget fag, men kan også medvirke til at kanalisere ledige over i områder med gode beskæftigelsesmuligheder. De ledige vil blive introduceret til brancher med god beskæftigelse. Derudover bliver de tilbudt afklaringsforløb i kombination med virksomhedsrettede forløb, så de kan skifte til brancher med efterspørgsel efter arbejdskraft. Derfor iværksætter København med Beskæftigelsesaftale 2011 følgende initiativer: Introduktion af et uddannelseskort. Vejen til job gennem opkvalificering bliver gjort kortere gennem øget brug af uddannelseskort. Med det giver jobcentret tilsagn om at finansiere kortere kompetencegivende uddannelsesforløb, forudsat at den ledige har jobgaranti fra en virksomhed

S. 7 Kortuddannede bliver i samarbejde med a-kasserne vejledt bedre om opkvalificering gennem seks ugers selvvalgt uddannelse Relancering af jobrotationsordningen over for københavnske virksomheder En stor del af uddannelsestilbuddene bliver leveret af det ordinære uddannelsessystem, herunder AMU kurser (fx forskellige typer af kørekort), VUC-forløb, HF og grundforløb eller efteruddannelseskurser på tekniske skoler, handelsskoler samt social- og sundhedsskoler. Derudover får ledige tilbud på uddannelser, der er godkendt under lov om Åben Uddannelse på videregående læreanstalter. Øget brug af sprogundervisning i kombination med virksomhedsplacering For cirka 2.300 ledige københavnere med indvandrerbaggrund er sprogproblemer den primære årsag til deres ledighed. Det er med Beskæftigelsesaftale 2011 besluttet at styrke indsatsen for at overvinde sprogbarrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Det skal blandt andet ske ved, at: Der bliver gennemført kombinationsforløb, hvor ledige med indvandrerbaggrund får tilbudt undervisning i dansk i kombination med beskæftigelsestilbud. Det kan for eksempel ske gennem en mentorordning Øvrige tiltag i Jobcenter København for at mindske ungeledigheden Som led i indsatsen for at bekæmpe ungeledigheden vedtog Borgerrepræsentation i 2010 Københavns Ungejobpakke, som indeholder 3 vigtige ungeindsatser: Oprettelse af ekstra 500 praktikpladser i perioden 2010-2013 Københavns Kommunes anlægsinvesteringer i 2010 og 2011 skaber 5.000 jobs. Der bliver udarbejdet en model for, hvorledes kommunens leverandører i samarbejde med København Kommune kan bidrage til at øge antallet af fleksjobstillinger og antallet af uddannelsespladser Opkvalificering via jobtræning fordi jobtræning styrker lediges sociale, personlig og faglige kompetencer og skaber adgang til arbejdsmarkedet. Opkvalificering kan ske ved sidemandsindlæring og ved korte opkvalificeringsforløb i tilknytning til eller udenfor virksomheden Derudover har regeringen vedtaget en ungepakke, der blandt andet giver jobcentret mulighed for at tilbyde unge ledige en tidlig og aktiv indsats. Der bliver også oprettet en landsdækkende hjemmeside med fritidsjob, da fritidsjob øger de unges beskæftigelsesfrekvens. For unge, som ikke er uddannelsesegnede, har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indgået aftale med Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) om køb af afklaringsforløb. Formålet med aftalen er at give unge, som ikke umiddelbart kan gå på de ordinære uddannelser, et kompetenceløft, så de enten kan begynde på en uddannelse eller gennemføre et kompetencegivende forløb i TAMU.

S. 8 2011 BESKÆFTIGELSESPLAN KAPITEL 2.2 ET ARBEJDS MARKED FOR ALLE HVAD ER UDFORDRINGERNE? HVAD VIL VI OPNÅ? HVAD GØR VI? Ikke arbejdsmarkedsparate ledige har sværere ved at komme i arbejde end andre ledige Indvandrere og særligt indvandrerkvinder har en betydelig overledighed Ca. 70 procent af de ikkearbejdsmarkedsparate ledige har psykiske problemer Flere indvandrerkvinder, udsatte ledige og ledige med nedsat arbejdsevne skal i job Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger skal nedbringes Opkvalificering til job Fordi opkvalificering og jobplacering baner vej til job Kombinationsforløb for ledige med sundhedsmæssige og sociale problemer Fordi borgerens situation skal ses i en helhed Aktiv indsats for sygemeldte Fordi en tidlig indsats får sygemeldte i arbejde Særindsatser med fokus på individuelle behov Fordi borgerne skal behandles lige og ikke ens

S. 9 Jo længere borgeren har været ledig, jo mere fokus vil der være på at tilbyde en kombination af opkvalificering og virksomhedsplacering.

S. 10 2011 BESKÆFTIGELSESPLAN Sådan skaber vi et arbejdsmarked for alle Med Beskæftigelsesaftale 2011 iværksætter Jobcenter København en række indsatser, som skal forebygge længerevarende ledighed og fremme et arbejdsmarked for alle. Aftalen har særligt fokus på indvandrerkvinder uden tilknytning til arbejdsmarkedet, unge ledige med psykiske lidelser samt ikke-arbejdsmarkedsparate ledige generelt, fordi de er i risiko for at blive langtidsledige. Opkvalificering til job Jo længere borgeren har været ledig, jo mere fokus vil der være på at tilbyde en kombination af opkvalificering og virksomhedsplacering. Opkvalificering kan enten være korterevarende uddannelse, opkvalificering eller uddannelsesaktivering på et af kommunens beskæftigelsescentre eller hos anden aktør. Med Beskæftigelsesaftale 2011 sætter Jobcenter København gang i følgende: Virksomhedsrettede opkvalificerings forløb for ledige kvinder med indvandrerbaggrund skal styrke deres tilknytning til arbejdsmarkedet Længerevarende jobtræningspladser målrettet udsatte ledige skal integrere og fastholde flest mulige borgere på arbejdsmarkedet Flere fleksjob i København skal øge eller fastholde arbejdsmarkedstilknytningen for borgere med varigt nedsat arbejdsevne Ud over initiativerne i Beskæftigelsesaftale 2011 sætter Jobcenter København også ind på at udnytte mulighederne i eksisterende ordninger: Virksomhedspraktik via partnerskabsaftaler, der vil blive anvendt til at skaffe plads til ledige eller sygemeldte borgere. BIU besluttede med beskæftigelsesaftale 2009, at BIF skulle indgå partnerskabsaftaler med virksomheder. Under partnerskabsaftalerne bliver der brugt redskaber som virksomhedspraktik, mentorer, introforløb og korte kursusforløb Særlige uddannelsespakker med opkvalificerende uddannelsesforløb inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller mangel på arbejdskraft Ny lovgivning i form af pakke for langtidsledige indeholder fx mulighed for længere uddannelse under ledighed, tilskud til arbejdsgivere, der opkvalificerer nyansatte ledige, og flere penge til virksomhedskonsulenter i jobcentrene Kombinationsforløb for unge og øvrige ledige med sundhedsmæssige og sociale problemer Unge med psykiske lidelser og udsatte og syge ledige skal have en sammenhængende og koordineret indsats, hvor sundhed, beskæftigelse og sociale forhold er i centrum. Som led i en fælles strategi mellem BIF, SUF og SOF iværksættes i alt 15 indsatser, herunder: En særlig sundhedsindsats for ledige unge med sygdom over 14 dage i træk Hurtig udredning af sygemeldte unge Styrket sundhedsindsats for sygemeldte på kontanthjælp Beskæftigelsesfremmende tilbud for sygemeldte på sygedagpenge Tidlig sundhedsafklaring af etniske kvinder i udvalgte boligområder Aktiv indsats for at få sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet Sygemeldte borgere bliver afklaret, og der bliver udarbejdet en realistisk plan for deres tilbagevenden til job. Arbejdsgivere bliver inddraget i en tæt dialog med henblik på evt. tilpasninger i det nuværende job eller et nyt job, som gør det muligt for den enkelte at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Jobcentret yder en fokuseret indsats, så sygemeldte hurtigst muligt bliver raske og vender tilbage til arbejdsmarkedet Jobcentret øger brugen af delvise raskmeldinger og aktive tilbud, der som udgangspunkt er et frivilligt tilbud, så sygemeldte bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet Jobcenter København deltager i Forebyggelsesfondens TTA-projekt, som anlægger en tværfaglig vinkel, så sygemeldte i risiko for langvarige forløb får deres sag behandlet af sagsbehandler, læge, psykolog og ergoterapeut Særindsatser med fokus på individuelle behov Jobcenter København har en række særindsatser, som skal sikre et højt vidensniveau om særlige målgrupper, og at individuelle behov bliver mødt. For borgere, der bor i udvalgte boligområder i København, er hele den beskæftigelsesrettede indsats samlet i Specialindsats Udvalgte boligområder. De udvalgte boligområder er Mjølnerparken, Tingbjerg, Utterslev Huse, Lundtoftegade, Akacieparken, Aldersrogade. Indsatsen for handicappede sker med udgangspunkt i den vedtagne Handicappolitik. I 2011 vil der især være fokus på en fortsat udbygning af samarbejdet med øvrige forvaltninger med henblik på, at borgeren oplever en helhedsorienteret og koordineret indsats. Desuden vil forvaltningen etablere en særlig Handicapenhed, der vil styrke den direkte borggerrettede indsats for særlige grupper af handicappede.

S. 11 KAPITEL 2.3 FORSØG MED NYE INDSATSER HVAD ER UDFORDRINGERNE? HVAD VIL VI OPNÅ? HVAD GØR VI? Ledige har forskellige udfordringer og behov BIF s tilbud skal matche de lediges behov og arbejdsmarkedsbarrierer En større og fælles viden om, hvad der virker for hvilke grupper Indsatsen skal løbende udvikles og evalueres Forsøg med nye indsatser og metoder Fordi BIF skal vide, hvad der virker Best practice Fordi BIF skal lære af andre

S. 12 2011 BESKÆFTIGELSESPLAN Sådan vil Jobcenter København iværksætte forsøg med nye indsatser og metoder Kerneindsatsen i Jobcenter København er at yde en relevant, differentieret vejledning og jobrettet indsats over for alle ledige. Det er vigtigt, at alle, der er i kontakt med jobcentret, oplever en professionel service. Det vil sige den rette ydelse, til rette modtager, til rette tid. Jobcentret skal altid bruge de redskaber, der virker, og det kræver, at jobcentret løbende afprøver, tilpasser og evaluerer deres indsatser. Input til nye metoder og aktiviteter skal ske lokalt ved, at BIF afprøver og evaluerer forsøgsprojekter. Det skal ske nationalt via et styrket samarbejde mellem BIF og de øvrige 6-byer, via Øresundssamarbejdet m.m. Og det skal ske internationalt gennem deltagelse i bl.a. EU-netværk, hvor BIF kan drøfte strategier og metodeudvikling for forskellige målgrupper. Forsøg med nye indsatser og metoder overfor udvalgte målgrupper Med Beskæftigelsesaftale 2011 iværksætter BIF en række forsøg med indsatser og nye metoder over for følgende målgrupper: Indvandrere og efterkommere forsøg med beskæftigelsesprojekter målrettet specifikke etniske grupper De svage grupper hvert år afsætter Beskæftigelses- og Integrationsudvalget en pulje til at støtte projekter og nye metoder, der kan hjælpe de svageste ledige, så de kan komme nærmere arbejdsmarkedet Akademikere i samarbejde med Akademikernes Centralorganisation, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Århus Kommune laver BIF et forsøg for ledige akademikere Det Lokale Beskæftigelsesråd støtter herudover en række projekter for personer, der har svært ved at fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet, eller som bidrager til at personer på kanten af arbejdsmarkedet får beskæftigelse. Best practice BIF deltager i forskellige nationale netværk f.eks. 6 by-samarbejdet hvor jobcentret drøfter og måler deres indsats og resultater med andre byer. Det hjælper BIF til at se, hvor indsatsen kan udvikles, samtidig med at man kan inspirere og blive inspireret til nye indsatser. I 2011 vil BIF også arbejde tættere sammen med andre europæiske storbyer. Formålet med samarbejdet er at blive klogere på, hvordan BIF kan blive bedre til at inkludere de udsatte grupper i samfundet. Sammen med 9 andre byer (bl.a. Stockholm, Rotterdam, Birmingham, Bologna) deltager BIF i et netværk under betegnelsen LAO (Local Athority Observatory), som har til formål at styrke den europæiske inklusionsstrategi (besluttet af EU i 2008).

S. 13 KAPITEL 3 VIRKSOMHEDS SAMARBEJDET Sådan bliver vi en aktiv medspiller for virksomhederne i København En vellykket beskæftigelsesindsats forudsætter et målrettet og udvidet samarbejde mellem jobcentret og virksomhederne. Det er afgørende, at alle parter bidrager til, at ledige kommer i job, og at arbejdsstyrken opkvalificeres. Samarbejdet med virksomhederne bliver stadig mere afgørende i årene der kommer, hvis ledigheden skal begrænses og arbejdsudbuddet øges. Den samlede strategi for virksomhedssamarbejdet vil blive udfoldet inden for følgende hovedspor: Formidling af ledige til det ordinære jobmarked Jobcenter Københavns første træk er at formidle et ordinært job til alle ledige. For at det kan lykkes, skal virksomhederne i højere grad bruge jobcentret som rekrutteringskanal, og de skal opleve, at de nemt og effektivt kan rekruttere nye medarbejdere. Udover de almindelige rekrutteringsveje via jobnet har jobcentret oprettet en Kvikservice-funktion, som er et tilbud til virksomhederne om hurtig rekruttering. Opkvalificering og jobtræning Mange ledige kan komme tættere på et ordinært job, når de får et kombineret opkvalificerings- og jobtræningsforløb på en virksomhed. Den virksomhedsnære opkvalificering kan bestå af kompetencegivende kurser i tilknytning til jobtræningsforløbet, sidemandsoplæring og interne kurser på virksomheden. Som led i Københavns Ungejobpakke og for kunne tilbyde ledige en relevant virksomhedsplacering, arbejder jobcentret målrettet på at oprette flere jobtræningspladser i private og kommunale virksomheder. Dette sker i tæt samarbejde med de andre forvaltninger i kommunen og med storkøbenhavnske virksomheder. Fokus på det rummelige arbejdsmarked For ledige på kanten af arbejdsmarkedet bliver der igangsat forløb, som både tilgodeser den enkelte virksomheds behov for hjælp til rekruttering og borgernes behov for opkvalificering på virksomheden. Jobcenter København iværksætter bl.a. følgende for at fremme et rummeligt arbejdsmarked, herunder Partnerskaber Partnerskabsaftalerne med virksomhederne for borgere i match 2 eller sygemeldte borgere er et væsentligt element i et gensidigt forpligtende samarbejde om rekruttering af nye medarbejdere, herunder ikke mindst blandt yngre ledige mellem Jobcenter København og udvalgte virksomheder. Metodeudvikling i forhold til virksomhedernes sociale ansvar Jobcenter København vil med projektet Metodeudvikling i forhold til virksomhedernes sociale ansvar inddrage virksomheder, som vil arbejde med deres sociale ansvar ved at rekruttere medarbejdere blandt udsatte ledige på arbejdsmarkedet. Sociale klausuler Som et led i Københavns Ungejobpakke, vedtaget af Borgerrepræsentation, skal der skabes sikkerhed for, at private virksomheder, der udfører arbejde for Københavns Kommune, beskæftiger praktikanter. Klausulerne skal sikre flere unge en uddannelse. Hvis en virksomhed ikke kan godkendes som uddannelsespraktikvirksomhed, kan den i stedet besætte det fastsatte antal pladser med ledige, der er i virksomhedspraktik som led i beskæftigelsesindsatsen.

S. 14 2011 BESKÆFTIGELSESPLAN KAPITEL 4 SAMARBEJDET MED ANDRE AKTØRER & LEVERANDØRER Sådan skaber vi resultater i samarbejde med andre leverandører Samarbejdet med andre aktører og leverandører tager afsæt i de rammeaftaler, som Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne stiller til rådighed for jobcentrene ved udlægning af ledige til private aktører. Der findes tre rammeaftaler, som jobcentret gør brug af: LVU-udbudet dækker alle ledige akademiker og er obligatorisk for jobcentret Serviceudbuddene retter sig mod seniorer og ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Udbuddet er ikke obligatorisk Hurtigt i Gang omfatter nyledige og er ikke obligatorisk Københavns Kommune har endvidere via udbud indgået samarbejder med 12 leverandører om for- og revalidering og særlig beskæftigelsesfremmende indsats for borgere i match 2 og 3. Der bliver ført løbende tilsyn med andre aktører og leverandører. Tilsynet med andre aktører indebærer periodisk tilbagevendende tilsynsbesøg/dialogmøder, hvor der fx følges op på brugertilfredshedsmålinger blandt borgerne i tilbuddet, de fysiske rammer og faciliteter, brugen af beskæftigelseslovgivningens redskaber samt andre relevante forhold, herunder tilsyn med klager fra borgere i forløb hos andre aktører. Tilsynet med leverandører bliver varetaget af en ekstern virksomhed, som foretager kontrol med leverandørernes leverancer til Københavns Kommune, herunder b.la. indhold af tilbuddet, tilbuddets overensstemmelse med rammeaftalen samt lovgivningen i øvrigt og borgernes fremmøde. Der indgår også brugertilfredshed, idet et mindre antal borgere i forløbet udtages af tilsynet på stedet og får mulighed for at ytre deres mening om forløbet.