Pædagogisk vejledning

[ Pædagogisk vejledning Juni 2013 TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Sådan bruger du vejledningen!... 4 1. Præsentation af InnovationCUBE... 5 2. Procesregler CUBE-regler... 6 3. InnovationsCUBEN side for side... 7 4. Sådan kommer du i gang... 11 5. Få opbakning hos din leder og kolleger... 13 6. Cases fra AMU... 14 CASE 1 Mere tid til arbejde... 15 CASE 2 Hvordan kan jeg skabe merværdi?... 19 CASE 3 Brug af instruktions-screendumps på AMU-IT uddannelser... 21 CASE 4 Prototype for AMU-deltagernes medbestemmelse af undervisningens indhold... 23 CASE 5 - Udvikling af et Innovativt værksted til brug for LEAN-undervisning i flere brancher... 26 Redaktion Peter Kahr Greve, 4Improve Mette Vase, ARGO Ivar G. Frederiksen, Selandia Center for Erhvervsuddannelse Tekst og tilrettelæggelse Mette Vase, ARGO Kirstine Ipsen, konsulent Bodil Lomholt Husted, konsulent Side 2 af 28

Forord AMU-uddannelserne udfordres i stigende omfang på at kunne medvirke til at understøtte innovative processer på arbejdspladsniveau, blandt andet for at understøtte vækst og udvikling. I forbindelse med AMU-uddannelserne er der derfor behov for at tænke nyt og udvikle en tilgang og de metoder, der ligger omkring konceptet medarbejderdreven innovation. Gennem projektet Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer er innovationsredskabet InnovationCUBE videreudviklet og afprøvet i en uddannelsesmæssig sammenhæng. InnovationCUBEs kendetegn i forhold til andre innovationsredskaber er, at der er fokus på kundernes (potentielle) behov. Idéudvikling hviler således på analyse af formål, trend, udsyn og samfundsudvikling. Gennem projektet er der arbejdet ud fra denne definition på innovation: Innovation skaber løsninger på ønsker, der endnu ikke er kendte, men bli r det. Innovationsredskabet InnovationCUBE kan både bruges i et udadrettet perspektiv mod arbejdspladssiden og i et indadvendt perspektiv, hvor AMU-udbyderne og underviserne fx kan arbejde med at udvikle den måde, hvorpå undervisningen forberedes og tilrettelægges. De konkrete erfaringer fra projektet formidles i denne pædagogiske vejledning med det formål at skabe inspiration og lyst til at udvikle tilrettelæggelsen af og arbejdet med AMU-uddannelserne, så de kan fastholde positionen som en central arbejdsmarkedspolitisk aktør. God læselyst! Projektets styregruppe Juni 2013 Side 3 af 28

Sådan bruger du vejledningen! Denne pædagogiske vejledning er lavet til dig, der ønsker nye effektive redskaber, du kan anvende direkte i AMU-undervisningen til at understøtte innovative processer. Du kan også bruge redskaberne til at udvikle og nytænke din forberedelse og undervisning, så du løbende arbejder med at skabe løsninger på både morgendagens udfordringer, og de velkendte barrierer du måske slås med. I de første tre afsnit præsenteres InnovationCUBE, de procesregler man skal arbejde ud fra, samt en oversigt over de forskellige sider af InnovationCUBE og de tilhørende værktøjer i form af skemaer. Hvis du gerne vil hente inspiration og læse om AMU-underviseres konkrete erfaringer med at bruge InnovationCUBE, kan du læse afsnit 6, hvor der beskrives 5 cases. Når du har fået appetit på at gå i gang, kan du læse, hvordan du gør i afsnit 4, og se, hvordan du sikrer opbakning hos din leder og kolleger, i afsnit 5. Får du brug for en livline at ringe til en ven undervejs kan du i de præsenterede cases finde kontaktoplysninger på dem, som allerede har erfaringer med at anvende InnovationCUBE. Du kan læse mere om projektet Innovative læringsarenaer i AMU på projektets hjemmeside www.ilveu.dk. Under menuen Kvalificeringsforløb finder du både oplæg i PDF-form og youtube-klip, der kan hjælpe dig i gang. God fornøjelse! Side 4 af 28

1. Præsentation af InnovationCUBE InnovationCUBE er en innovationsmodel og metode, der trin-for-trin kan guide dig igennem innovationsprocesser. Fokus i modellen er både at skabe processer, der resulterer i mere værdi ved at reducere spild og at få øje på de uopdagede ønsker, der kan danne afsæt for at udvikle og etablere en ny praksis. InnovationCUBE består af seks sider, der hver udgør en fase eller et trin i innovationsprocessen. For hver side er der en række værktøjer i form af et eller flere skemaer, som giver en struktur for den proces man skal igennem. Ved at følge siderne i en bestemt rækkefølge guides du igennem hele innovationsprocessen. Erfaringerne fra dette projekt er, at man både kan arbejde sig gennem hele processen, og man kan vælge delelementer ud og bruge i fx AMU-undervisningen. For at sikre fremdrift i processen, mens man arbejder, er der en række procesregler CUBE-regler som er gode at følge. Disse præsenteres i næste afsnit. Husk at kreditere Huthwaite Innovation Institute i USA og 4Improvment i Danmark har copyright på InnovationCUBE. De har givet tilladelse til, at materialet i denne vejledning og på hjemmesiden www.ilveu.dk frit kan benyttes, blot du husker at angive Huthwaite Innovation Institute og 4Improvment på de moduler og modeller du bruger, fx i AMU-undervisningen eller sammen med kolleger. Hvis du ønsker at vide mere om baggrunden for innovation- CUBE, kan du læse bogen Principper for innovation veje til gennembrud på linket her. Side 5 af 28

2. Procesregler CUBE-regler Grundlæggende skabes der en dynamisk proces, når der arbejdes med de enkelte CUBE skemaer, ved at sikre, at alle bidrager med egne input, der dernæst indgår i et fælles arbejde i gruppen som helhed. Arbejdet med de respektive skemaer starter derfor med, at den enkelte arbejder individuelt med opgaven, fx ved at producere en række input i de første minutter. Dernæst fremlægger hvert gruppemedlem egne input ét ad gangen. I gruppen søges der bagefter i mønstre og samles op ved at konkretisere og dokumentere, de resultater gruppen finder frem til. For at innovationsprocessen fungerer bedst muligt, skal der arbejdes i et højt tempo med fokus på den del af opgaven eller innovationsprocessen, der aktuelt er i spil. Det understøttes bedst ved at have fokus på de overordnede linjer og søge enkeltheden i nye forslag og løsninger. Samtidig sikres fremdriften ved, at samarbejdet på den ene side søger at tage afsæt dér, hvor der er enighed, så gruppearbejdet ikke fortaber sig i endeløse diskussioner, og på den anden side dyrker den forskellighed og mangfoldighed af perspektiver, der er til stede i gruppen. Oversigt over procesregler Gå fra det individuelle gruppen Søg enkelthed Se det store billede Byg på fundament af enighed Søg og dyrk forskellighed Sæt et højt tempo Hold fokus Link til kort beskrivelse af CUBE-reglerne. Side 6 af 28

3. InnovationsCUBEN side for side I dette afsnit gennemgås InnovationCUBE side for side. Du kan også se en oversigt over siderne i CUBEN på dette link. Gennemgangen består af en kort præsentation af den enkelte sides formål efterfulgt af en oversigt over de værktøjer i form af skemaer, som der benyttes og arbejdes ud fra. Side 1 Overblik. Formålet er at skabe overblik i forhold til den løsning, der skal innoveres og dermed konkretisere, hvad der skal arbejdes med. Det sker gennem en fælles billeddannelse, udpegning af udfordringer og trusler, samt formulering af et mål, der kan danne grundlag for innovationen. Skemaer: Fælles billede Udfordringer Hajkort Målet Link til værktøjerne til side 1. Side 7 af 28

Side 2 Værdi. Formålet er at sætte fokus på virksomhederne eller deltagernes uopdagede ønsker. Da de ikke selv kender alle muligheder, er de ikke nødvendigvis selv bevidste om de uopdagede ønsker. Fokus er derfor at identificere de muligheder, der endnu ikke efterspørges. Skemaer: Grønne bananer Fjern årsager til spild Link til værktøjerne til side 2. Side 3 Spild. Formålet er at sikre, at innovationen giver værdi ved at reducere spild. For at stoppe spildet, inden det starter, skal årsagerne til spild afdækkes, samtidig med at det sikres, at de fremtidige løsninger imødegår spild. Skemaer: Spild i dag Fjern årsager til spild Link til værktøjerne til side 3. Side 8 af 28

Side 4 Idéer. Formålet er at tænke ud over den eksisterende praksis og hente inspiration ved at importere ideer eller løsninger uden for ens normale erfaringsområde. Skemaer: Søge efter nye idéer Kombiner idéer Link til værktøjerne til side 4. Side 5 Løsninger. Formålet er at designe løsninger ved at kombinere både nye og gamle ideer systematisk. Skemaer: Rugekassen Første prototype Link til værktøjerne til side 5. Side 9 af 28

Side 6 Måling. Formålet er at finde de bedste løsninger ved både at måle uopdagede ønsker og kilder til spild. Skema: Lære gennem målinger Link til værktøjerne til side 6. Side 10 af 28

4. Sådan kommer du i gang For at få en fornemmelse af processen kan du starte med at vælge et værktøj i form af et skema, som du afprøver på en konkret AMU-uddannelse eller på en lille intern miniworkshop med 2-3 kolleger, du arbejder godt sammen. Du kan hente inspiration i casene i afsnit 6, hvor mange af CUBE skemaerne er anvendt. Det lille start-kit tjekliste og køreplan 1. Aftal et område I gerne vil arbejde med og sæt en time af til at gennemføre en lille intern miniworkshop eller afprøvning på en konkret AMU-uddannelse. Brug gerne effektplanen i afsnit 5 til at skabe fokus og opnå opbakning. 2. Sørg for at have materialer klar: Print skemaet ud i stort format et skema pr. gruppe Tuscher Post-it + kuglepenne. 3. Forbered et lille oplæg om procesregler og formålet med skemaet. 4. Gennemfør afprøvning i AMU-undervisning/miniworkshoppen. 5. Rund af med at samle op: Hvad fungerede godt? Hvad skal der arbejdes med? Aftal den videre proces med kolleger/leder: Hvor kan skemaet anvendes i AMU-undervisningen? Skal der arbejdes videre med emnet vha. flere skemaer, og har I evt. mod på at inddrage flere kolleger i en ny fælles proces, hvor flere af siderne afprøves? Side 11 af 28

Når du har fået en fornemmelse af processen og gjort de første erfaringer, kan du kaste dig ud i at afprøve det samlede koncept med alle siderne. For at sikre et godt resultat er det vigtigt, at du sikrer opbakning hos din leder og dine kolleger, hvilket du kan læse mere om i afsnit 5. Det samlede koncept tjekliste og køreplan 1. Lav en aftale med din leder om, hvilket område I gerne vil arbejde med. Brug gerne effektplanen i afsnit 5 til at skabe fokus og opnå opbakning. Lav også en aftale med din leder om at sætte tid af til: a) præsentation på personalemøde og b) 2 workshops af 2 dages varighed hver. 2. Sørg for at have materialer klar: Printe skemaer ud i stort format et skema pr. gruppe Tuscher Post-it + kuglepenne. 3. Forbered et lille oplæg om procesregler og de 6 sider i InnovationCUBE. 4. Gennemfør den første 2 dages workshop, hvor der arbejdes med side 1-2. Rund af med at samle op: Hvad fungerede godt? Hvad skal der arbejdes med? 5. Gennemfør den anden 2 dages workshop, hvor der arbejdes med side 3-6. Rund af med at aftale, hvilke nyt tiltag m.v. det har givet anledning til. Side 12 af 28

5. Få opbakning hos din leder og kolleger Innovation og udvikling trives og gror bedst ved inddragelse af mange perspektiver, og når der gødes og vandes undervejs, så der på den måde skabes gode betingelser for vækst og udvikling. Du opnår derfor den største effekt i brugen af InnovationCUBE, hvis du målrettet arbejder efter at inddrage flere kolleger og få opbakning hos din leder. I nedenstående effektplan beskrives tre faser, der er vigtige at arbejde med, og der er input til, hvordan du kan arbejde med hver fase. 1. Fastlægge udviklingsmål Formålet er både at sikre opbakning gennem fælles fodslag og at sikre fokus ved at koble udviklingen til skolens strategiske indsatsområder. Hvordan kan arbejdet med InnovationCUBE enten i AMU-uddannelserne eller til at forny undervisningen understøtte skolens strategiske indsatsområder? Hvad er målet med at arbejde med InnovationCUBE hvad er det, der skal ændres i praksis og gøres anderledes bagefter? Beskriv konkrete situationer! Hvilke færdigheder, holdninger, viden eller kompetencer skal udvikles for at nå dertil? 2. Gennemføre udviklingsforsøg Formålet er at sikre gode rammer og ressourcer, planlægge udviklingen så den får bedst mulige betingelser og aftale evalueringskriterier. Hvilke aktiviteter skal der sættes i gang? Hvem involverer de, hvilken tid/rammer er til rådighed, og hvordan informeres der om dem? Hvordan bidrager aktiviteterne til målet med udviklingsarbejdet? Hvilke mål er der for hhv. skolen, teamet/den enkelte underviser og AMU-deltageren? Hvordan kan man se, at målene er opfyldt for hhv. skolen, teamet/den enkelte underviser og AMU-deltageren? 3. Vurdere effekt Formålet er at vurdere, hvordan resultaterne kan anvendes, og om nye tiltag skal sættes i gang. Er målene nået? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvilke resultater kan bruges fremadrettet og hvordan? Er der nye tiltag, der skal sættes i gang, for at forbedre, understøtte eller udbrede resultaterne? Side 13 af 28

6. Cases fra AMU Her bliver du præsenteret for 5 cases, som på hver sin måde illustrerer, hvordan tankegangen og skemaerne i InnovationCUBE konkret er anvendt. De 5 cases kan rubriceres efter deres forskellige virkningsområde: Case 1 og 2 er eksempler på, hvordan der er arbejdet med at udvikle AMUdeltagernes innovative kompetencer mhp. at skabe medarbejderdreven innovation på arbejdspladsen. Case 3 og 4 demonstrerer, hvordan CUBE værktøjerne kan anvendes til at nytænke og udvikle egen undervisning. Case 5 viser, hvordan InnovationCUBE kan danne afsæt for som AMUudbyder at nytænke mere bredt egne serviceydelser og produkter i lyset af kundens behov. Case 5 har således karakter af et internt organisatorisk innovativt tiltag. Casene er opbygget efter samme skabelon, hvor du i den grå faktaboks først præsenteres kort for hvilke værktøjer fra InnovationCUBE, der er anvendt, i hvilken sammenhæng og under hvilke rammer. Dernæst formidler casen, hvad der har været det overordnede formål med casen og de eksempler på anvendelse, der lægges frem. Herefter sættes der fokus på muligheder og merværdien af den afprøvede case. I de fleste cases gennemgås trin for trin, hvordan der er arbejdet i undervisningen med værktøjerne eller i gennemførelsen af det innovative tiltag. Trinene suppleres af nogle tips og tricks, som du kan have glæde af at følge, hvis du selv vil kaste dig ud i en lignende afprøvning. Casen afsluttes med udsagn knyttet til oplevelse eller effekt fra AMU-deltagere eller undervisere, som har stiftet bekendtskab med InnovationCUBE og dens værktøjer. Side 14 af 28

CASE 1 Mere tid til arbejde FAKTABOKS: Det har været inddraget fra InnovationCUBE: Fælles billede; Udfordringer; Hajkort; Målet (CUBEside 1) Grønne bananer (CUBEside 2) Spild (CUBEside 3) Løsning (CUBEside 5) Titel på AMU-uddannelsen, hvor redskaberne er afprøvet: Introduktion, vedligeholdelse af grønne byarealer (4 dage) Tid: Arbejdet med de enkelte skemaer tager mellem 30 minutter og 2 timer. Antal deltagere: Det kræver minimum 4 deltagere og kan fint gennemføres på hele hold. Denne case er afprøvet på et hold med 21 deltagere. Praktiske rammer: Rigeligt med post it, flipover papir, gode skriveredskaber, mulighed for gruppeopstilling af borde og stole. Formålet med casen er, at deltagerne kan bidrage til en mere hensigtsmæssig planlægning og udførelse af deres arbejde med at vedligeholde grønne byarealer. Værktøjerne fra InnovationsCUBE kan støtte deltagerne til at få et overblik over deres arbejdsopgaver og praksis og en indsigt i, hvordan de selv kan få indflydelse på planlægningen og synliggørelsen af deres arbejde. Endelig kan redskaberne støtte dem til at finde nye løsninger, der er effektive og konkurrencedygtige, samtidig med de minimerer sæsonudsving i arbejdsbelastningen. Samlet giver den medarbejderdrevne innovation både mulighed for at have en mere fast stab af medarbejdere henover året og en større chance for at vinde opgaver i licitation. Mulighederne og merværdien ved at inddrage værktøjerne fra InnovationCUBE er, at underviseren guider i forhold til målet med uddannelsen samtidig med, at det er deltagerne selv, der kommer med løsningerne på udfordringerne. På den måde opdager deltagerne, at ting kan gøres anerledes, fx at opgaver kan flyttes, selvom der ikke har været tradition for det. Det bliver derfor tydeligt for deltagerne, at de har meget indflydelse på planlægningen og udførelsen af deres arbejde. Side 15 af 28

Undervisningen trin for trin: Dag 1: Fagligt oplæg, der rammesætter målet med uddannelsen. I denne case et oplæg om det synlige (over jorden), det usynlige (under jorden) og det mulige (at gøre det usynlige synligt). Fælles billede (2 timer): Der tegnes en årskalender på en flipover, delt ind efter de overordnede plejeområder. Deltagerne arbejder gruppevis med at udfylde små post it, der beskriver, hvad deltagerne gør inden for hvert plejeområde, og hvor mange gange de gør det for hver måned. Udfordring (30 minutter): Her defineres udfordringerne, fx spidsbelastningsperioder og bar jord, som er arbejdskrævende, og der samles op med en drøftelse af muligheder for at optimere ved at ændre plejemetoder. Grønne bananer som tegning (1 time): Derefter tegnes opgaver ind i et årshjul, måned for måned, og det præciseres, hvor mange medarbejdere, der er hver enkelt måned. På den måde bliver det tydeligt, at de grønne bananer er i de stille perioder. Billeder fra dag 1: 1. Hovedelementer i plejen 2. Fælles billede - årshjul 3. Udfordringer 4. Grønne bananer - spindet Side 16 af 28

Dag 2: Hajkortet (1 time): På baggrund af det fælles billede, samt udfordringen fra første dag gøres status på, hvordan verden ser ud i dag. Derefter arbejdes der med at se, hvordan verden ser ud om et par år og om 10 år. Gennem arbejdet med hajkortet tages der udgangspunkt i tre faktorer: o Hvad vil borgerne synes? o Hvilke arbejdsmetoder bruger du? o Konkurrencen: Hvordan vinder I licitationen? Spild (1 time) ud fra arbejdsspørgsmålet; hvad tager tid? Dag 3: Målet (1 time) ud fra arbejdsspørgsmålet; hvordan skabes der varigt arbejde hele året? Løsning (2 timer) her rekombineres eksisterende løsninger for at skabe nye løsninger. Samler op med at aftale, hvilke forsøg de skal hjem og arbejde med. Der sættes god tid af mellem dag 3 og 4 til at udføre forsøg gerne et par måneder. Dag 4: Med afsæt i den Løsning, som deltagerne lavede på dag 3, reflekteres der over effekten af løsningen. Tips og tricks Inden for det offentlige område vil nogle AMU-deltagere have svært ved at koble sig på metaforen haj i hajkortet. Det kan derfor evt. beskrives, som en øvelse, der ligger i forlængelse af skemaet Udfordringer. For at sikre transfer gennemføres følgende aktiviteter: Før uddannelsen får deltagerne et brev om målet med AMU-uddannelsen. Når uddannelsen næsten er slut, lægges der en fase ind i forløbet, hvor deltagerne kan eksperimentere. Den sidste dag evalueres eksperimenterne, og deltagerne definerer mål fremadrettet. Side 17 af 28

Hvordan det har været at bruge InnovationCUBE (oplevelse og effekt) CASE 1 Mere tid til arbejde Det er en genial måde, at få kursisterne engageret på, og det er en metode til at arbejde med det faglige indhold; så på den måde tager det ikke ekstra tid. Jeg kan se fornuften i, at man ikke bare tænker; Sådan plejer jeg at gøre, men får aktiveret AMU-deltagerne. At det er dem, som kommer med muligheder og løsninger. Det er en form for pædagogik, hvor jeg forventer, at kursisterne får mere ud af deres faglige mål, fordi de bruger deres erfaringer og diskuterer deres praksis. Jeg har som underviser et mål, men det er deltagerne selv, der skal komme med løsninger og opdage, at tingene kan gøres anderledes. Jeg oplevede, at deltagerne var meget positive. De syntes, det var gået over al forventning. Jeg har på ingen måde sagt, at de deltog i et forsøgsprojekt. Allerede fra start kunne jeg have en plan for hele uddannelsesforløbet. Det er et pædagogisk redskab, jeg kan bruge til at strukturere min undervisning. Det kræver is i maven, og at man selv tror på tingene, når det skal gennemføres. Eva Rosengren Faglærer E-mail: erol@sceu.dk Del af VEU-center Vestsjælland Side 18 af 28

CASE 2 Hvordan kan jeg skabe merværdi? FAKTABOKS: Det har været inddraget fra InnovationCUBE: Fælles målsætning (CUBEside 1) Grønne bananer (CUBEside 2) Spild (CUBEside 3) Måling/spindelvæv (CUBEside 6) Titel på AMU-uddannelsen, hvor redskaberne er afprøvet: Buketter og dekorationer (14 dage). Tid: 1 time og 15 minutter på uddannelsens dag 2. Antal deltagere: Casen er afprøvet på et forløb med 16 ledige. Praktiske rammer: De forskellige skemaer, post it, tavle, borde i gruppeopstilling, gerne adgang til at deltagerne kan trække lidt ud i lokaler tæt på og arbejde i smågrupper. Formålet med denne case var, at deltagerne fik ideer til, hvad de kan byde ind med på arbejdspladsen i forhold til buketter og dekorationer. Det skal understøtte en god virksomhedspraktik, hvor virksomheden får et udbytte, og at deltagerne kan sælge sig selv bedre for at komme ud af ledighed. Desuden er formålet, at deltagerne får øje på, hvilke kompetencer de med fordel kan styrke gennem yderligere efteruddannelse. Mulighederne og merværdien ved, at anvende redskaber fra InnovationCUBE er, at deltagerne får blod på tanden i forhold til at bruge deres 4 ugers praktik til at afprøve de ideer, de selv har skabt. På den måde giver det både ejerskab og engagement. Ud fra de ideer deltagerne fik, blev det også tydeligt for dem, hvad de skal bruge det faglige udbytte til, og hvor de måske med fordel kan få mere efteruddannelse, i dette tilfælde fx inden for markedsføring. Undervisningen trin for trin: Kort introduktion til, at deltagerne nu skal igennem en proces, hvor de skal bidrage, men at processen er stramt styret (5 min.). I plenum introduceres til skemaet Fælles målsætninger, og der skabes fælles målsætning ud fra arbejdsspørgsmålet, hvad skal vi byde ind med til virksomhederne, når vi skal i virksomhedspraktik i 4 uger? I fællesskab fandt deltagerne frem til, at de skal vise, hvordan de kan give forslag til mersalg i den virksomhed, hvor de skal i praktik (15 min.). Deltagerne brainstormer i grupper af 2 og 2 for at få ideer til mersalg (10 min.). Side 19 af 28

I plenum introduceres deltagerne til skemaet Grønne bananer og får forklaret begreberne grønne, gule og brune bananer. Dernæst arbejdes der i 3 mandsgrupper med at dissekere ideerne fra brainstormen og sætte de uopdagede ønsker ind i skemaet (15 min.). I plenum tegnes skemaet med grønne bananer på tavlen, og alle gruppernes ideer sættes ind med stikord under hhv. brune, gule og grønne bananer. Der kan med fordel sættes flere ord på de grønne bananer (5 min.) I plenum får de introduktion til skemaet Spild (i en simpel version, hvor der gives point), og deltagerne deles ud i større grupper, hvor de arbejder med at give de grønne bananer score. I denne case betød det, at de gik fra 20 til 8 grønne bananer (15 min). I plenum arbejdes der videre med de tilbageværende 8 ideer ved at udfylde skemaet Spindelvæv. Arbejdet blev rundet af med, at deltagerne gav de 8 ideer point for at sortere, hvilke de skal tage fat på straks, fordi de er lavthængende frugter, og hvilke de kan vende tilbage til om fx et halvt år. (10 min.). Tips og tricks Når der introduceres, nævnes det ikke, at der nu skal arbejdes med innovation. Efter seancen er slut, kan man evt. fortælle, at deltagerne nu har prøvet at arbejde innovativt. Man kunne med fordel afprøve konceptet på uddannelsens første dag, med afsæt i målene for AMU-uddannelsen. På den måde kunne det både fungere som introduktion, og underviseren ville ud fra processens output have en fin brugervejledning som afsæt for resten af uddannelsen. Hvordan det har været at bruge InnovationCUBE (oplevelse og effekt) Det har været fantastisk. Jeg var helt høj bagefter. Inden vidste jeg jo ikke, hvordan det ville gå. CASE 1 Mere tid til arbejde Det giver noget godt, fordi deltagerne sætter ord på, som vi kan arbejde med. Det skal være en styret proces, for eller taber man en masse. Der kommer for mange spørgsmål, og man bliver træt af sin egen proces. Skemaerne er en god hjælp til at lave en styret proces. Man skal ikke lade sig begrænse, man kan vælge ud og sætte dem sammen, og nogle af dem har jeg også rettet lidt til. Del af VEUcenter Øst og Øerne Anne Samuelsen Konsulent E-mail: aos@rts.dk Side 20 af 28

CASE 3 Brug af instruktions-screendumps på AMU-IT uddannelser FAKTABOKS: Det har været inddraget fra InnovationCUBE: Hajkort (CUBEside 1) Trendskabelon (CUBEside side 4) Titel på AMU-uddannelsen, hvor redskaberne er afprøvet: Fire AMU-uddannelser inden for IT á 2-3 dage: 1. Indskrivning og formatering af mindre tekster 2. Grafiske virkemidler til layout i tekst 3. Anvendelse af regneart til enkle beregninger 4. Design og automatisering af regneark Tid: Udviklingen af 12 instruktions-screendumps har taget 3 dage. Antal deltagere: Instruktions-screendumps har været afprøvet på de 4 uddannelser á 15 AMUdeltagere. Praktiske rammer: De 4 AMU-uddannelser gennemføres inden for rammerne af Åbent Værksted. Formålet med denne case er at udvikle undervisningens didaktiske rammer med brugen af instruktions-screendumps som supplement til underviserens oplæg og til støtte for deltagernes selvstændige arbejde med uddannelsens indhold. ITuddannelserne er af kort varighed med et omfattende indhold. Overfor en målgruppe med meget forskellige forudsætninger opleves det ofte, at nogle deltagere stresses af stofmængden og ikke får den fornødne tid til at lære i eget tempo. Da mange af deltagerne desuden kan være fremmede overfor videre- og efteruddannelse, oplever underviserne, at deltagere kan føle sig negativt udstillede, hvis de beder om hjælp, ligesom de bremses i deres arbejde ved at sidde længe og vente på, at underviseren når frem til dem. Valget af instruktions-screendumps som løsning på dette problem bygger på brugen af læringsstile til støtte for mange deltagere i målgruppen med læsevanskeligheder. Med screendumps vises billeder, valgt ud efter de områder i kurset, som underviserne erfaringsmæssigt ved, kan volde problemer. Med deltagernes selvstændige arbejde med billederne støttes deltagernes tilegnelse via læse læringsstilen med lytte og se læringsstilene. Side 21 af 28

Mulighederne og merværdien ved at benytte screendumps er, at deltagerne arbejder mere selvstændigt, og de motiveres af, at de hurtigt kan komme videre ved egen hjælp, hvor de før oplevede meget passiv ventetid på underviserens hjælp. Det styrker deltagernes generelle motivation for uddannelse, dels fordi de i kraft af deres forskellige læringsstile anerkendes for fx læseproblemer, dels fordi de undgår at blive eksponeret som dem, der ikke kan finde ud af det. Deltagerne bliver mere motiverede for AMU-uddannelsen, når de oplever, at de kan lære mere ved egen hjælp, end de forventede. Derudover bruger deltagerne screendumps til repetition, som er med til at styrke deres læring og udbytte inden for samme tidsramme. Afprøvningen af instruktions-screendumps er løbende evalueret, dels i form af spørgeskemaer til deltagerne, suppleret med introduktion til metoderne logbog og portefolio, dels i form af undervisernes iagttagelser og samtaler med deltagerne. Tips og tricks Underviserne har brugt Hajkort, når der er deltagere på kursus, som i udgangspunktet ikke er motiverede, fordi de ikke kan se formålet med uddannelsen. Fx kunne en gruppe medarbejdere inden for ældreplejen ikke se formålet med, at de skulle på IT-kursus, men følte, at andre havde placeret dem mod deres vilje. Ved hjælp af Hajkort indledte underviserne kurset med et kort forløb, hvor de støttede kursisterne i at analysere sig frem til relevansen for uddannelsen, konkret ved at se på deres aktuelle job, stillet overfor fremtidige jobkrav, som udspringer af en større anvendelse af velfærdsteknologi i branchen der stiller krav om IT kompetencer. Det var en aha-oplevelse for deltagerne, som herefter gik til undervisningen med stor motivation. I stedet for screen dumps kan man med fordel anvende Screencasts (http://www.screencast-o-matic.com) Hvordan det har været at bruge Screen-dumps (oplevelse og effekt) Det var nemt at gå i gang med materialet efter introduktionen. CASE 1 Mere tid til arbejde Der er ikke nogen, der skal vente på mig, og jeg skal ikke vente på andre. Det synes jeg er rigtig godt. Man suser igennem, det man kender, hvor man ellers skulle have siddet og vente på dem, der aldrig har prøvet det. Men det jeg sidder med nu, hold da op, hvor de andre skulle have ventet på mig. Er du da gal. Der ville jeg da ikke føle mig godt tilpas, hvis jeg skulle forsinke andre, der måske er hurtigere end mig. Det er sjældent, at jeg har siddet med materialet og tænkt: Gad vide, hvad de mener? Så har det været fordi, jeg har haft brug for egentlig hjælp til at forstå selve det faglige. Vi er så forskellige, vi kommer alle sammen med hver sin baggrund, hvad vi har lavet, hvad vi vil lave og hvorfor vi gør det, så det er meget godt, at vi ikke er afhængige af hinanden og kan trække på underviseren, når vi har brug Side for 22 af 28 det.

Katrine Trautner Underviser E-mail: katr@zbc.dk Del af VEU-Center Øst og Øerne Kathe Jensen Underviser/konsulent E-mail: katj@zbc.dk CASE 4 Prototype for AMU-deltagernes medbestemmelse af undervisningens indhold FAKTABOKS: Det har været inddraget fra InnovationCUBE: De grønne bananer (CUBEside 2) Spildskema (CUBEside side 3) Første prototype (CUBEside 6) Titel på AMU-uddannelsen, hvor redskaberne er afprøvet: Et 14 dages AMU-forløb om bæredygtigt byggeri, der er sat sammen af en række AMU-uddannelser. Deltagerne er ledige håndværkere; tømrere, murer og snedkere. Tid: Udviklingen af prototypen har taget ca. 2 dage, hvor AMU-underviserne har arbejdet med at udvikle en prototype. Selve prototypen kan bruges forud for alle AMU-forløb og tager 1-3 timer alt efter, hvor langt AMU-forløbet er, og hvor mange AMU-uddannelser, det er sat sammen af. Antal deltagere: Prototypen har været afprøvet med 15 AMU-deltagere forud for selve AMUuddannelsen. Den kan med fordel anvendes på hold med deltagere sammensat fra mange forskellige arbejdspladser. Praktiske rammer: Bordene placeres, så deltagerne kan sidde i smågrupper. Side 23 af 28

Formålet med denne case er at reducere spild i AMU-undervisningen. Ofte afdækker vi virksomhedernes behov for at kunne tilrettelægge en målrettet og effektiv undervisning. Alligevel oplever underviserne ofte, at AMU-deltagerne ikke kan se en sammenhæng mellem deres daglige arbejde og kompetenceudviklingen, og så bliver undervisningen spild af tid. Prototypen for effektive og skræddersyede forløb, skal styrke deltagernes input til undervisningens indhold og på den måde sikre en sammenhæng mellem det daglige arbejde og uddannelsens indhold. Mulighederne og merværdien ved anvendelse af prototypen er, at AMUdeltagerne tager ejerskab i forhold til uddannelsesforløbet. Undervisningen bliver effektiv, fordi den er skræddersyet og spild af tid undgås. Deltagerne bliver mere tilfredse med undervisningen, fordi de har været medbestemmende i forhold til indholdet, derfor skal vi ikke bruge så meget tid på modstand og ufrugtbare diskussioner. Processen giver samtidig underviserne viden om deltagernes konkrete behov i praksis. Afprøvningen af prototypen trin for trin: Når virksomhedernes behov er afdækket planlægges en seance på 1-3 timer med AMU-deltagerne, forud for selve AMU-uddannelsen. Underviseren gennemgår de enkelte mål for AMU-uddannelserne. Deltagerne bruger 5-10 minutter på hver især at skrive deres input ned til hvilke metoder, produkter eller materialer fra deres daglige arbejde, der kunne være relevante at inddrage som cases. Der summes evt. i smågrupper. Niveauet for hver enkelt AMU-uddannelse afstemmes i plenum. På den baggrund forberedes AMU-undervisningen, så den er skræddersyet og effektiv i forhold til deltagernes daglige arbejde. Tips og tricks Det er vigtigt, at mødet med AMU-deltagerne holdes et par dage før selve AMUundervisningen, så underviseren kan nå at integrere deltagernes input i selve undervisningen. Det kan være, at alle ønsker ikke kan indfries, og det kan være, at du som underviser vil supplere med noget. Det er en god idé at begrunde prioriteringen i de udvalgte metoder og cases. Side 24 af 28

Hvordan det har været at bruge InnovationCUBE (oplevelse og effekt) Der gik et stykke tid, før arbejdet med InnovationCUBE blev håndgribeligt for mig. Men ved hjælp af skemaerne Grønne bananer og Spild fik vi beskrevet en konkret udfordring, som vi kunne skabe en løsning på gennem design af en prototype. Lige pludselig fandt vi en løsning på en udfordring, som vi har i hverdagen. Det er sådan her, vi skal skære den. Man kan godt køre ud af en masse tangenter og blindspor, men redskaberne fra InnovationCube var med til at holde os på rette vej og have fokus. Vi har værktøjerne til, at vi nu kan optimere. Det er rigtig godt. Det har kvalificeret vores arbejde med tilgange til AMU-deltagerne. Del af VEUcenter Øst og Øerne Anne Samuelsen Konsulent E-mail: aos@rts.dk Side 25 af 28

CASE 5 - Udvikling af et Innovativt værksted til brug for LEAN-undervisning i flere brancher FAKTABOKS: Det har været inddraget fra InnovationCUBE: Fælles billede, Udfordringer, Hajkort og Mål (CUBEside 1) Grønne bananer (CUBEside 2) Spildskemaet (CUBEside 3) Titel på AMU-uddannelser, hvor prototypen er afprøvet: 5 dages forløb på arbejdsorganisatoriske og værdiskabende kurser, bl.a. LEAN. Tid: En intern udviklingsproces over 4 måneder, som ikke er afsluttet. Processen begynder med en erkendelse af et behov for at nytænke vores værksted i forhold til de målgrupper, vi har og kommer til at skulle servicere. Vi er tre medarbejdere, som har været de primære personer i udviklingsarbejdet. Over de 4 måneder har vi samlet brugt knap 150 timer. Antal deltagere: Prototypen har foreløbig været afprøvet på 100 deltagere. Formålet med denne case er at illustrere, hvordan nuværende fysiske rammer med et tilhørende set up omkring Linealfabrikken for gennemførelse af Arbejdsorganisatoriske og Værdiskabende kurser er nytænkt i lyset af fire identificerede udfordringer: (1) At samle deltagere fra forskellige virksomheder og brancher, fordi der ikke som tidligere kan oprettes hele hold baseret på deltagere fra samme arbejdsplads; (2) At imødekomme behov hos produktionsvirksomheder, der ikke kun arbejder med serieproduktion, men også enkeltproduktion; (3) At benytte produktionsredskaber, som også henvender sig til medarbejdere, der ikke er vant til at arbejde ved regulære maskiner og; (4) At udvide de fysiske rammer, så de også matcher virksomheder indenfor service og administration og således potentielt udvider kursustilbuddet til helt nye deltagere. Intentionen med det Innovative værksted er dels at skabe relevante rammer for en bredere AMU deltagerkreds inden for LEAN-undervisning dels stimulere til kreative tanker og nye løsninger hos deltagerne ved at placere dem i en kreativ ramme. Muligheder og merværdi ved anvendelse af det Innovative værksted er flere: Mulighed for at få AMU-deltagere fra nye brancher. Nye rammer giver mulighed for at udvikle nye kompetencer hos både AMUdeltagere og undervisere ud fra devisen: Når vi kommer i kreative rammer, så sker der noget med os. Kreativiteten bliver en selvforstærkende proces, Side 26 af 28

hvor underviserne bliver stimuleret til yderligere at udvikle rammerne i samspil med kursister og andre kolleger. Nye samarbejdsflader skabes i organisationen, idet det Innovative værksted er forankret i både efteruddannelse og erhvervsskoledel. Organisationens evne til at arbejde innovativt bliver styrket og yderligere målrettet. Det Innovative værksted har Brancheudvalget for Industriens uddannelsers bevågenhed samt andre uddannelsesinstitutioner nationalt, fordi der kun eksisterer ganske få lignende værksteder. Der er således grobund for spredning af innovationen. Den innovative proces trin for trin: En lokal udviklingsgruppe bestående af undervisere på de arbejdsorganisatoriske og værdiskabende kurser og den virksomhedsopsøgende konsulent på området har gennemført en proces, hvor skemaerne Fælles billede, Udfordringer, Hajkort og Mål er anvendt, så udviklingsgruppen har skabt fælles billeder i forhold til den løsning, der skal innoveres. Grønne bananer er søgt identificeret ved dels i fællesskab at afdække den eksisterende praksis omkring Linealfabrikken som set up dels afprøve nye spil, materialer og processer på AMU-deltagere inden for alternative brancher (lagermedarbejdere og ledige) for efterfølgende yderligere at udvikle og tilpasse redskaber og det fysiske set up til en bredere deltagerkreds. Der er tale om nogle særlige LEGO-maskiner, som kan bruges til at skabe en produktionsproces, der ikke er bundet op på serieproduktion. Ligeledes spil, som ikke er produktionsspil, men planlægnings- og koordineringsspil, hvor kommunikation bliver et centralt element til at få AMU-deltagerne til at finde frem til optimerende arbejdsprocesser, der kan udvikle egen organisation. Spild-skemaet til at identificere spild-former er anvendt for at sikre, at undervisningen med de specifikke rammer og set up i videst muligt opfang bliver relevant for deltagerne og deres konkrete hverdag. Til at støtte udviklingen af en prototype på et Innovativt værksted er andre foregangsfolk på området opsøgt; konkret er et Innovationsværksted i Horsens besøgt, og udviklingsgruppen har set, hvordan dette værksted er bygget op, og hvordan man her anvender forskellige typer af spil. Udviklingsgruppen udarbejder et prototype-forslag på et Innovativt værksted, hvor målsætninger, hvad det er for opgaver det Innovative værksted kan løse for virksomhederne, hvilke spil, materialer og procesværktøjer der skal anvendes, samt hvilken effekt for målgruppen, det Innovative værksted forventes at give bliver formuleret. Prototype-forslaget drøftes med de involverede uddannelseschefer med henblik på den videre proces mod etablering af det Innovative værksted. Parallelt hermed er der fokus på at udvikle og tilpasse de særlige LEGOmaskiner. Side 27 af 28

Tips og tricks Innovation handler ikke altid om at opfinde den dybe tallerken, men om at skubbe til og involvere mennesker i organisationen, som allerede har en masse viden og erfaringer på feltet og så nyudvikle den i en stimulerende og systematisk proces. Det er vigtigt at få opstillet konkrete mål, for målene gør det det muligt at undersøge om 1 år, om vi opnåede det, vi forventede. Innovationsprojektet involverer to afdelinger (1) Erhverv og (2) Produktion og Udvikling, Strøm, Styring & IT og de respektive uddannelseschefer. På den måde bliver det Innovative værksted forankret bredt i organisationen, og prototypen udviklet i samarbejde med en bred kreds med kendskab til brugerne. Det er en god idé fra starten at involvere virksomhedskonsulenten i udviklingen af prototypen, fordi konsulenten kan bringe virksomhedernes behov ind, og i det senere salg af kurser vil konsulenten have stor viden om, hvad der kan tilbydes. Hvordan det har været at bruge InnovationCUBE (oplevelse og effekt) Projektet har med sit fokus på innovation lært mig at tænke bredere og skærpet mit blik for, hvordan innovation kan integreres som del af vores uddannelser. Vi er blevet meget mere orienteret mod at reagere og tænke ud af boksen, når vi oplever, at ting ikke fungerer, som de forventes at gøre. Det har stor betydning, at vi som organisation sætter nye behov på dagsordenen, hvis vi skal klare os i den virkelige verden og bliver ved med at sætte det på dagsordenen. Niels Ove Pedersen Uddannelseskonsulent E-mail: niels.ove.pedersen@tradium.dk Del af VEU-Center MidtØst Paul Nielsen Underviser E-mail: paul.nielsen@tradium.dk Side 28 af 28