Folkeskolens afsluttende prøver Dansk Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Fagkonsulent Birthe Nielsen
De skriftlige prøver De to skriftlige prøver i faget dansk skriftlig fremstilling og færdighedsprøven - er obligatoriske for alle. Skriftlig fremstilling I alt gennemførte 912 prøven i skriftlig fremstilling. Heraf var 724 folkeskole - 338 drenge og 386 piger. Gennemsnitskarakteren på landsplan for, der aflagde prøve i skriftlig fremstilling, er 4,18. Gennemsnitskarakteren er 3,93 for folkeskolene, som på GGS-skalaen ligger mellem E og D. Karakterfordeling af skriftlig fremstilling på landsbasis for 10. klasserne i folkeskolen 250 200 I procen t GGSskala Procentgrupper 150 A 42 6 % 17 % 100 Serie1 B 80 11 % C 124 17 % 33 % D 113 16 % 50 E 155 21 % 21 % Fx 181 25 % 29 % 0 F FX E D C B A F 29 4 % I alt 724 100 17 % af ne får karaktererne B og A, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation.. 33 % af ne får karaktererne D og C, der gives for den gode og jævne præstation. 21 % af ne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 29 % af ne får karaktererne F og Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Ud fra ovenstående diagrammer fremgår det, at der er 29 % af ne, hvis præstation ikke er tilstrækkelig til at demonstrere den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål, dvs. Fx og F på GGS-skalaen, hvilket må siges at være utilstrækkeligt efter 10 års skolegang. En stor procentdel (21, %) af folkeskolens har desuden fået E. Nogle af de årsager, der trækkes frem i de skriftlige beskikkede censorers indberetninger, er bl.a. følgende: - skriver uden bestemt formål eller opbygning, hvor det var umuligt at finde en egentlig rød tråd/fremadskridende handlingsforløb - manglende sproglig udtryksfærdighed er et overordnet problem, ne havde ideerne og Evalueringsrapport Dansk, side 1
Procent ville gerne skrive, men havde et for lille ordforråd ne mangler ord og fagudtryk til at formulere sætninger - ne mangler ord til at beskrive følelser og overvejelser, hvorfor det kan virke som om, de ikke formår at gå hverken i dybden eller bredden med det valgte emne. Ved besvarelserne fra de 17 % af ne, der fik B eller A, fremhæver de skriftlige beskikkede censorers indberetninger bl.a. følgende: - besvarelserne er i overensstemmelse med opgaveformuleringen - elevene har skrevet rigtig gode og fyldige besvarelser i en meget høj standard, hvor de fx inddrager citatet, følelser, overvejelser, begrundelser, refleksioner og skaber god forståelse og sammenhæng - ne er kreative - viser ofte genrekendskab, ved at de kan skrive i en genre - fyldig og varieret ordforråd, der viser kendskab til det område, de skriver inden for. Karakterfordeling af skriftlig fremstilling på landsbasis for 10. klasserne i folkeskolen 2010, 2011 og 30 25 20 15 10 5 0 F Fx E D C B A 2010 2011 År 2010 2011 Gennemsnitskarakteren for skriftlig fremstilling i folkeskolen har de sidste tre år været nogenlunde stabil. Gennemsnitskarakteren ligger i 2010 på 3,98; i 2011 på 4,27 og i på 4,18. Som det fremgår af ovenstående diagrammer, er antallet af, der har fået karakteren F og Fx steget stødt de sidste tre år. Den største procentdel er at finde i. Det er positive, at procentdelen af de, der har fået karakteren B og A er støt stigende gennem de sidste tre år. GGS A 42 4 38 4 42 6 B 89 9 98 11 80 11 C 182 19 175 20 124 17 D 198 21 198 23 113 16 E 207 22 187 21 155 21 Fx 207 22 157 18 181 25 F 28 3 26 3 29 4 I alt 953 100 879 100 724 100 % Årets prøvesæt Prøvesættet til årets skriftlige fremstilling havde titlen Puls. De fem oplæg i prøvesættet til skriftlig fremstilling giver ne mulighed for at fabulere, relatere til egne oplevelser, vise viden, holde en bestemt stil/genre, komme med overvejelser, vurderinger, fantasi, viden, erfaringer og holdninger. Samtidig tager alle emnerne udgangspunkt i et område, der har relevans til nes dagligdag/liv, således at deres forforståelse og indsigt på forhånd er givet. Der er områder for både stærke og svage, by- og bygdebørn, drenge og piger. Evalueringsrapport Dansk, side 2
Fordeling af besvarelser på emner ved skriftlig fremstilling 400 300 200 100 0 Total Forelskelse Tag pulsen på ungdommen! Pulsen stiger Puls Kilde: Data fra forcensur, Inerisaavik NB. Ovenstående graf viser fordelingen af valg af emne ved årets skriftlige prøve. Tallene bygger på samtlige, der gik til afgangsprøve - således også Piareesarfik, efterskoler og højskolen. Det fremgår af ovenstående diagram, at det var stileemnerne Forelskelse og Tag pulsen på Ungdommen!, der var nes favoritemner i dette års skriftlige fremstilling. I disse emner skulle ne fortælle om dem selv og deres venner, og de havde mulighed for at udtrykke oplevelser/følelser. Rigtig mange har skrevet om sig selv. Flere censorer påpeger, at ne sandsynligvis valgte denne opgave, da der var mulighed for at komme ind på dem selv og deres egne interesser. Et område de fleste har et rimeligt ordforråd inden for. Anvendelse af computer Som det fremgår af nedenstående diagrammer, er antallet af, der har anvendt computer i forbindelse med skriftlig fremstilling ens fra 2011 til. En udvikling der i en tid med en større og større tilgang til it og multimodale medier i den grad er foruroligende. På sigt vil det være ønskeligt, at alle anvender computer ved prøven i skriftlig fremstilling, da det er et redskab ne skal bruge dagligt, og ifølge læringsmålene indgår IT som en del af alle fag fra 1. klasse. Anvendelse af computer ved skriftlig fremstilling År Dreng Pige I alt i procent, der anvendte computer 2011 118 120 238 28,2 89 116 205 28,3 Kilde: Data fra forcensur 2011 og NB. Ovenstående graf viser fordelingen af valg af emne ved årets skriftlige prøve. Tallene bygger på samtlige, der gik til afgangsprøve - således også Piareesarfik, efterskoler og højskolen. Computeren kan med stor fordel anvendes i forbindelse med det skriftlige arbejde. Mange har i forvejen et godt kendskab til, hvordan computeren fungerer som skriveredskab, men nogle Evalueringsrapport Dansk, side 3
grundlæggende færdigheder er oplagte at træne i den daglige undervisning. Eleverne skal kunne beherske de mest elementære færdigheder inden for tekstbehandling. Det er en fordel at arbejde med tekstbehandling ved prøven i skriftlig fremstilling. At skrive på computer gør det betydeligt lettere at redigere teksten. Dels kan det virke motiverende i sig selv, og dels vil den endelige tekst fremstå mere færdig. At skrive på et andet sprog Tosprogede s skriftlige formåen varierer meget, og der vil være brug for at arbejde med det skriftlige udtryk på mange niveauer. Skriftlig kommunikativ kompetence omfatter såvel den grammatiske kompetence som den tekstlingvistiske og pragmatiske kompetence. Grammatisk kompetence omfatter morfologi (læreren om ords former og forandringer), syntaks (sætningslære), ordforråd samt ortografi (retskrivning/stavemåde). Tekstlingvistikken handler om at skabe større sammenhænge i sproget. Dette gøres ved at arbejde med kohærens, dvs. sammenhæng mellem tekstens dele. Den lokale kohærens omfatter sammenkædning af enkelte sætninger, først og fremmest ved hjælp af korrekt brug af konjunktioner (bindeord), mens den globale kohærens beskæftiger sig med sammenhæng mellem større tekstmæssige helheder, f.eks. indledning, emnebehandling og afslutning. Pragmatisk kompetence er at anvende sprogsystemet på en måde, der viser, at man kan skelne mellem forskellige kommunikationssituationer. Hvad vil man opnå med sin tekst, i hvilken situation og overfor hvem? Det er en god idé at tydeliggøre for ne, hvilke kompetencer, der trænes i den enkelte skriveopgave, og som læreren giver respons på. Forskning i skrivning på et andet-/fremmedsprog peger på, at det er en mentalt krævende proces at skulle omsætte ideer til skriftlig tekst på andet-/fremmedsproget. Elever, der ikke skriver dansk på modersmålsniveau, bruger typisk mange ressourcer på at finde og huske ord, stave korrekt og huske grammatiske regler. Det efterlader dem med færre ressourcer til få ideer og skabe indhold i teksten. Dette gælder skriftlige arbejder i danskfaget, men det er lige så vigtigt at være opmærksom på, når det drejer sig om skrivning af fx rapporter på fremmedsprog eller modersmål i de øvrige fag. Derfor er det vigtigt, at ne ofte i den daglige undervisning formulere sig skriftligt inden for en række forskellige genrer. Det kan dreje sig om mindre opgaver i form af grammatiske eller kreative øvelser, et referat, et debatindlæg, en tekstanalyse o.l. Man kan også med fordel i den daglige undervisning inddrage kortere og længere skrivefaser, hvor ne kan skrive under lærerens vejledning. Det kan dreje sig om noter, formulering af spørgsmål og svar til en tekst, billedbeskrivelse og timereferat. Der inddrages også større genredefinerede opgaver i undervisningen som f.eks. formelle og uformelle breve, læserbrev, jobansøgning, artikel, rapport, interview, redegørelse og diskussion. Tematisk arbejde giver mulighed for, at ne tilegner sig sproget i en meningsfuld helhed, at de møder samme ordforråd flere gange i forskellige sammenhænge, og at de i høj grad kan arbejde Evalueringsrapport Dansk, side 4
selvstændigt ud fra egne interesser. Samtidig giver det læreren mulighed for at tilrettelægge aktiviteter, der giver ne forskellige udfordringer, afhængigt af, hvor de er i deres andetsprogstilegnelse. Der tages udgangspunkt i nes sproglige behov og i deres interesser, erfaringer og oplevelser, så ne ud fra de valgte emner får mulighed for og lyst til at udtrykke sig. Færdighedsprøven I alt gennemførte 908 prøven i skriftlig fremstilling. Heraf var 718 folkeskole - 337 drenge og 381 piger. Gennemsnitskarakteren på landsplan for, der aflagde færdighedsprøven, er 5,77. Gennemsnitskarakteren er 5,68 for folkeskolene, som på GGS-skalaen ligger mellem C og D. Karakterfordeling af færdighedsprøven på landsbasis for 10. klasserne i folkeskolen GGSskalaen A 44 6 B 123 17 C 210 29 D 159 22 I procent Procentgrupper 23 % 51 % E 109 15 15 % Fx 72 10 F 1 0 I alt 718 100 10 % 23 % af ne får karaktererne B og A, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation.. 51 % af ne får karaktererne D og C, der gives for den gode og jævne præstation. 15 % af ne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 10 % af ne får karaktererne F og F x, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Evalueringsrapport Dansk, side 5
Procent Karakterfordeling af færdighedsprøven på landsbasis for 10. klasserne i folkeskolen 2010, 2011 og 35 30 25 20 15 10 5 0 F Fx E D C B A 2010 2011 År 2010 2011 GGS A 67 8 55 8 44 6 B 106 13 89 13 123 17 C 163 20 168 24 210 29 D 166 20 160 23 159 22 E 149 18 131 19 109 15 Fx 160 20 98 14 72 10 F 1 0 4 1 1 0 I alt 812 100 705 100 718 100 Gennemsnitskarakteren for færdighedsprøven er de sidste tre år steget. I 2010 var gennemsnittet 4,88; i 2011 var den 5,13 og i 5,58. Den største procentdel af ne ligger i færdighedsprøven på karaktererne D og C. Ud fra statistikken for færdighedsprøven er der således mange, der viser sig at have problemer med retstavning og sprogbrug, men også at forholdsvis mange magter disse områder inden for faget. % Årets opgavesæt Opgavesættet til færdighedsprøven består af i alt 100 opgaver. Første del: Indsætningsdiktat med 30 ord, som ne skal skrive. I denne del er der udelukkende fokus på retstavning. Anden del består af 14 individuelle og vidt forskellige opgavekategorier, der har fokus på vidt forskellige områder inden for dansk grammatik og sproglig forståelse. Den grønlandske oversættelse af formuleringerne i de enkelte opgaver gør det muligt udelukkende at fokusere på nes sproglige korrekthed og ikke på, hvorvidt forståelsen af oplægget er i orden. Denne vinkel er vigtig, idet det netop er elevens kompetencer inden for sproglig korrekthed og anvendelse af sprog, der skal vurdere ved denne prøve. Fra de skriftlige censorer er det bemærket, at de, der har svært ved første del af prøven, får gode muligheder for at demonstrere, at de har et kendskab til det danske sprog og dets anvendelse og syntaks, ved at de gennem flere af opgaverne i anden del viser indsigt og forståelse. Områder, der især voldte problemer ved årets færdighedsprøve, var: forholdsord ordstilling idiomer tegnsætning bindeord Evalueringsrapport Dansk, side 6
Procent Mundtlig prøve På 25 skoler blev der afholdt prøve i mundtlig dansk. 8 af disse skoler var udtrukket fra central side (Edvard Kruse-p Atuarfia, Tasiilami Alivarpik, Kulusumi Alivarpik, Ejnar Mikkelsenila Aluarpia, Gammeqarfik, Nalunnguarfiup Atuarfia, Nuussuup Atuarfia, Narsap Atuarfia), hvorved der var 17 skoler, hvor selv havde valgt at gå til prøve i denne disciplin. I alt 281 var til prøve i mundtlig dansk i folkeskolen. Gennemsnitskarakteren er 4,14, som på GGS-skalaen ligger lige over D. Karakterfordeling af mundtlig prøve på landsbasis for 10. klasserne i folkeskolen GGSskalaen A 31 11 B 30 11 C 43 15 D 36 13 I procent Procentgrupper 22 % 28 % E 51 18 18 % Fx 71 25 F 19 7 I alt 281 100 32 % 22 % af ne får karaktererne B og A, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation.. 28 % af ne får karaktererne D og C, der gives for den gode og jævne præstation. 18 % af ne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 32 % af ne får karaktererne F og Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Karakterfordeling af mundtlig prøve på landsbasis for 10. klasserne i folkeskolen 2010, 2011 og 30 År 2010 2011 25 20 15 10 5 0 F Fx E D C B A 2010 2011 GGS A 36 11 39 16 31 11 B 41 12 30 12 30 11 C 60 18 48 20 43 15 D 59 18 34 14 36 13 E 54 16 38 16 51 18 Fx 58 18 33 14 71 25 F 22 7 19 8 19 7 I alt 330 100 241 100 281 100 % Evalueringsrapport Dansk, side 7
Ud fra ovenstående diagrammer fremgår det, at der er 32 % af ne, hvis præstation ikke er tilstrækkelig til at demonstrere den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Fx og F på GGS-skalaen. Samtidig har en stor procentdel (18 %) af folkeskolens har fået E, hvilket på ingen måde er tilstrækkeligt efter 10 års skolegang. Fra årets beskikkede censorer ved de mundtlige prøver er følgende blevet pointeret: Enkelte har den opfattelse, at de er færdige, når de har redegjort (ofte som resume eller referat) for prøveoplægget. Desværre får alt for mange ikke relateret til opgivne tekster eller emner, uddybet, inddraget fx andre aspekter, egen mening, holdning eller synspunkter. Disse områder skal naturligt indgå i samtalen under den mundtlige prøve. Området andre udtryksformer bliver alt for ensformigt anvendt i både den daglige undervisning og som prøveoplæg. I den daglige undervisning anvendes film i langt de fleste tilfælde som materiale under andre udtryksformer. Som prøveoplæg og i den daglige undervisning vil det være oplagt at anvende materialer som: kortfilm, malerier, reklamer og pressefotos. Ved censurering i mundtlig dansk har flere lærere igen i år påpeget en velkendt problematik. Det drejer sig om alt for mange med meget fravær og som en følge deraf manglende kontinuitet i undervisningen. Dette afspejler sig ved den mundtlige prøve, hvor langt de fleste af denne gruppe s præstation på ingen måde lever op til de krav, der stilles ved den mundtlige prøve. En anden problematik, mange lærere oplever, er, at de næsten skal starte forfra med danskundervisningen, når de modtager fra det foregående trin, og således kan de ikke nå læringsmålene for ældstetrin. Denne problematik er væsentlig for alle skoler og klasser at forholde sig til. Elevernes færdigheder inden for hvert enkelt fag, som bliver prøvet ved afgangsprøverne, bygger på ti års skolegang, og således færdigheder der er indlært og automatiseret fra yngste- og mellemtrin. 10 års danskundervisning hvad er der fokus på? Hvorfor er resultatet i færdighedsprøven markant anderledes? Som det fremgår af afsnittet Færdighedsprøve" er det 25 % af ne, der har opnået karakterer på E eller derunder i denne disciplin inden for prøverne i dansk. En af de mange betragtninger, der i den forbindelse kan overvejes, er, hvorvidt den daglige undervisning i faget dansk i mange skoler og klasser for specifikt fokuserer på de enkelte grammatiske- og sprogbrugsområder, der er repræsenteret i færdighedsprøven, og ikke på sprog som en helhed, hvorved de to discipliner skriftlig fremstilling og mundtlighed også bliver styrket. Denne tilgang til sprogundervisning fremmer ikke en naturlig brug af sproget. Sprogsystemet internaliseres som et separat vidensområde, og det lykkes ofte ikke at få lært, hvordan man skal bruge det. En undervisning, der i overvejende grad er målrettet specifikke færdigheder inden for en bestemt test eller prøve kaldes Teaching to the test. Evalueringsrapport Dansk, side 8
Teaching to the test Det handler om at Teaching to the test begrænser lærerens mulighed for at bruge flere kreative undervisningsmetoder baseret på deres s behov. Denne praksis kan hindre en elevs samlede læringspotentiale. Den sørgelige virkelighed er, at det skaber en atmosfære, der er kedeligt og mangler kreativitet. Ved i høj grad at have fokus på disciplinerne i færdighedsprøven som løsrevne enkeltelementer, gives ne ikke mulighed for at tilegne sig og forstå sproget som en helhed. Altså en sprogundervisning hvori en bred vifte af områder inden for danskfaget er repræsenteret. Mange modtager således ikke et kreativt, personlig relevant og velafrundet pensum. Lærerne undlader i vid udstrækning at lære ne færdigheder, som går ud over de områder, færdighedsprøven indeholder. Tekstopgivelser På 25 skoler var i alt 44 klasser/hold til prøve og derfor det tilsvarende antal tekstopgivelser. De fremsendte tekstopgivelser var indholdsmæssigt ikke særlig spændende. Der er en tendens til at læse halvgamle tekster i stedet for at finde og bruge nyere både skøn- og faglitteratur. Mange lærere benytter sig af Ilinniusiorfiks materialer til ældstetrinnet. Den fejltype, der gik igen flest steder, var manglende eller utilstrækkelig kildeangivelser. Flere steder måtte det påpeges, at der manglede 1 eller begge større værker, ligesom Andre udtryksformer blev glemt i en del opgivelser. Flere tekstopgivelser indeholdt rigtig mange sider fra samme værk, hvilket gjorde opgivelsen ret ensidig. Endelig havde få lærere opgivet for mange sider, og et enkelt sted var lyrik glemt. Kun ganske få klasser havde benyttet sig af muligheden for individuelle tekstopgivelse af større værker. Mange lærere vælger tilsyneladende ikke at arbejde tematisk, så der er ikke den store sammenhæng at spore i opgivelserne. Andre udtryksformer Igen i år er der få klasser, der opgiver andet end billeder og spillefilm. Det kan undre meget, idet dette område netop indeholder de kanaler og tilgange til tekster og sprog, som ne dagligt møder og anvender. Arbejdet med andre udtryksformer omfatter levende billeder, for eksempel reklamespots, musikvideoer, kortfilm og spillefilm samt lydbånd, for eksempel med radiomontage eller hørespil. Evalueringsrapport Dansk, side 9
Emner Ud fra tekstopgivelserne fremgår det, at alt for få klasser arbejder med emner. Der er intet krav om at samle teksterne i emner, men det giver mere sammenhæng at arbejde med cirka tre til seks emner frem for løsrevne tekster. At arbejde inden for et afgrænset antal emner vidner også om, at der har fundet en fordybelse sted, der har givet eleven mulighed for at opnå en større indsigt i emnet såvel sprogligt som indholdsmæssigt. Ved at arbejde emneorienteret gives der mulighed for, at prøveoplægget kan relatere til et eller flere emner fra tekstopgivelserne. Det er ofte hensigtsmæssigt at lade prøveoplægget afspejle flere aspekter af tekstopgivelsen frem for at begrænse samtalemulighederne til et område. Det er ofte hensigtsmæssigt, at undervisningen overordnet tilrettelægges ud fra emneområder. Tematisk arbejde giver mulighed for, at ne tilegner sig sproget i en meningsfuld helhed, at de møder samme ordforråd flere gange i forskellige sammenhænge, og at de i høj grad kan arbejde selvstændigt ud fra egne interesser. Samtidig giver det læreren mulighed for at tilrettelægge aktiviteter, der giver ne forskellige udfordringer, afhængigt af hvor de er i deres sprogtilegnelse. Læs mere om Opnåede karakterer i de forskellige discipliner for samtlige prøveafholdende skoler - Folkeskolen, Efterskoler, Piareersarfik og FA er lagt ud på internettet. Her kan skolerne, lærerne og andre interesserede trække forskellige data ud, som de kan have brug for. https://angusat.inerisaavik.gl/grafmenu.aspx Ved de afsluttende prøver anvendes GGS-skalaen og gennemsnit udregnes ved hjælp af 7-trinsskala. http://www.inerisaavik.gl/publikationer/ggs-skala-karakterbeskrivelser/ Vejledninger til de skriftlige og mundtlige prøver i de enkelte fag kan findes på: http://www.inerisaavik.gl/index.php?id=220 Evalueringsrapporter fra tidligere år kan hentes fra: http://www.inerisaavik.gl/publikationer/vejledninger-afsluttende-proever/?l=waopjuufrzyy Opgavesæt, rettevejledninger og facitlister fra i år og fra tidligere år er lagt i fagenes respektive konferencemapper på ATTAT, www.attat.gl Evalueringsrapport Dansk, side 10