1. Forside STØRRE UDVIKLINGSPROJEKT (mellem 1 og 5 mio. kr.)

1. Forside STØRRE UDVIKLINGSPROJEKT (mellem 1 og 5 mio. kr.) Projekttitel: Oprindelige folk i Amazonas: Uddannelse på egne betingelser, fase 2 Den danske ansøgende organisation: Lokale partnerorganisation(er): Axis, Wesselsgade 4 2400 København N Tlf.: 88 70 92 42 Hjemmeside: www.axisngo.dk Mail: axis@axisngo.dk Programa de Formación de Maestros Bilingües de la Amazonía Peruana (FORMABIAP)- Asociación Interétnica de Desarrollo de la Selva Peruana (AIDESEP) Land(e): Peru Landets BNI per indbygger: US$ 4.200 (2009) (WB) Undtagelse fra BNI grænse pga. Oprindelige folk Projektstart-dato: 01.01.2012 Kontaktperson for projektet: Navn: Isabel Sande Frandsen, Projektkoordinator E-mailadresse: isf@axisngo.dk Ansøgt beløb fra Projektpuljen: 2.435.326 Projektslut-dato: 31.12.2014 Antal måneder: 36 Forbrug pr. projektår: (Samlet beløb delt med antal projektår) 811.775,33 J.nr. (udfyldes af Projektrådgivningen) Er der tale om en genansøgning? (Til Projektpuljen eller Udenrigsministeriet)? [ ] Nej [X] Ja, tidl. søgt dato: 15. april 2011 Er der tale om: [ ] A. Et nyt projekt. [X] B. Et projekt i forlængelse af et projekt, der tidligere er blevet støttet (af Projektpuljen eller andre). [ ] C. En indsats, der fra starten er tænkt opdelt i flere projektfaser denne fase er nummer [ ] ud af [ ]. Bemærk at for faseprojekter skal afsnit F udfyldes. Resumé (maks. 10 linjer skal skrives på dansk, også selvom den øvrige ansøgning er på engelsk) Projektet har som overordnet mål at sikre børn af de oprindelige folk Kichwa, Tikuna og Kukama-Kukamiria i Amazonas-regnskoven i Peru en skolegang, der reelt udbygger deres faglige og sociale kompetencer - og som på længere sigt gør dem i stand til aktivt at deltage i udviklingen af deres samfund. Omdrejningspunkt er udvikling af pædagogiske undervisningsmetoder til brug i en Tosproget Interkulturel Undervisning (TIU) og omhandler uddannelse og efteruddannelse af lærere, udvikling af undervisningsmaterialer og lokale læseplaner inden for dette fagområde samt udvikling af samarbejde mellem skole og lokalsamfund, herunder forældresamarbejde. Der gennemføres fortalervirksomhed møntet på kommunale, regionale og nationale myndigheder for dermed at sikre de strukturelle rammer, som skal sikre projektets succes. Ydermere vil der på lokalt niveau blive arbejdet med kapacitetsopbygning af forældregrupper og ledere af oprindelige folk, således at de lærer deres rettigheder at kende, får kendskab til hvilke kanaler de skal bruge for at lave fortalervirksomhed og udøver aktivt medborgerskab. 31.08.2011 Dato København N. Sted Ansvarlig person (underskrift) Isabel Sande Frandsen, Projektmedarbejder Ansvarlig person og position (blokbogstaver) PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (1 mio. til 5 mio. kroner) 0

2. Ansøgningstekst Disposition: A. SAMARBEJDSPARTNERNE A.1 Den danske organisation Se bilag A for generelle organisatoriske oplysninger. Erfaringer med konteksten og det specifikke emne Axis har i projektets første fase siden 2008, i samarbejde med FORMABIAP arbejdet med tosproget interkulturel undervisning i Amazonas-regnskoven. Axis har erfaringer med efteruddannelse af lærere fra både projektet Moray Skolehaver i Cusco og Lima samt uddannelsesprojekter i Bolivia, Ecuador, Nicaragua, Ghana og Sydafrika. Axis har haft projekter i Peru siden 1995 og har generel erfaring med undervisning i deltagerorienterede undervisningsmetoder og efteruddannelse af lærere. Axis samarbejde med andre organisationer i Peru Axis har pt. et projekt i Cusco-regionen i samarbejde med Andees-Pachatusan (PR-finansieret: 09-649-MP-jan), et projekt med bæredygtig turisme på Taquile i Titicaca-søen (også PR-finansieret: 08-618-MP- okt) og et ungdomslederprojekt med peruanske (Alternativa), ecuadorianske og bolivianske NGO er. Endelig har Axis i mange år udsendt praktikanter til vores tidligere samarbejdspartner i Lima: Cepromup og andre projekter i alt godt 300 udsendelser. Det danske FORMABIAP-teams kvalifikationer Frivillige tovholdere Jette Luna: Leder af Unge2-projektet, en skole for unge flygtninge og indvandrere i alderen 15-25 år. Uddannet lærer og Cand.pæd. i Pædagogisk Sociologi. Har gennem en årrække været udstationeret i både Mellem -og Sydamerika som uddannelsesrådgiver for IBIS indenfor tosproget interkulturel undervisning. Niels Martiny: Programmedarbejder hos udvekslingsorganisationen AFS Interkultur. Uddannet antropolog, Aarhus Universitet. Har studeret og arbejdet i Bolivia og Peru med oprindelige folks rettigheder og lavet feltarbejde i Peru. Faglig baggrundsgruppe Karen Prins: Seminarielektor i pædagogik samt International koordinator på pædagoguddannelsen Frøbel i UCC. Cand. scient soc i pædagogik og kulturgeografi fra RUC. Lotte Lindberg: Seminarielektor på læreruddannelsen Blaagaard/KDAS, underviser i dansk som andetsprog, Cand.mag i spansk og historie. Anne-Sofie Munk: Programmedarbejder hos Læger uden Grænser. cand.scient.soc. (Internationale Udviklingsstudier og Socialvidenskab). Mangeårig erfaring fra arbejde i Nicaragua med projektformulering, monitorering, revision og administration, samt fortalervirksomhed. Catherine Watson: seminarielektor på læreruddannelse (professionshøjskolen UCC), projektansat hos Axis. Forfatter på undervisningsmateriale hos Gyldendal og Alinea. Master (MA) i Fremmedsprogsundervisning fra University of Surrey. Flydende i spansk.. desuden faglig sparringspartner og gæsteunderviser i projektet. Sekretariatsansvarlig Isabel Sande Frandsen: projektmedarbejder hos Axis. Cand.scient.soc. (Internationale Udviklingsstudier og Kultur- & Sprogmødestudier). Journalist. Flere års erfaring fra Peru både akademisk og i forbindelse med udviklingsprojekter og journalistik. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (1 mio. til 5 mio. kroner) 1

A.3 Den lokale organisation FORMABIAP (Formación de Maestros Bilingües de la Amazonía Peruana Uddannelsesprogram for tosprogede lærere i den peruanske Amazonas) er et uddannelsesprogram oprettet af AIDESEP (Asociación Interétnica de Desarrollo de la Selva Peruana Den interetniske sammenslutning for udvikling af den peruanske regnskov). AIDESEP er en indflydelsesrig paraplyorganisation for de oprindelige folk i Amazonas, og har derfor stor politisk opbakning blandt de oprindelige folk. FORMABIAP har opnået en stor anerkendelse for sit arbejde nationalt og internationalt fra både uddannelsesinstitutioner og fagpersoner indenfor tosproget interkulturel undervisning. FORMABIAP har arbejdet med uddannelsesprojekter de sidste 23 år indenfor seminarieundervisning og efteruddannelse, research og udvikling af TIU-metoder (Tosproget Interkulturel Undervisning), styrkelse af de oprindelige befolkningsgruppers kapaciteter og lederskabsevner 1. Ligeledes har FORMABIAP med stor succes forvaltet specifikke programmer såsom seminarieundervisning for oprindelige folk, der i forvejen fungerer som lærere, men uden den nødvendige uddannelse med moduler i professionalisering og opkvalificering. Ydermere har FORMABIAP ydet rådgivning i implementeringen af TIU for lærerseminarer i forskellige provinser i Peru og i Bolivia. Ydermere har FORMABIAP stor erfaring i udvikling af lokale læseplaner, undervisningsmaterialer og efteruddannelse af lærere. På FORMABIAP s lærerseminarium er der foruden undervisere med stor viden om tosproget interkulturel undervisning, herunder lingvister, ansat antropologer og lokale vismænd og kvinder ( sabios ). Styrken i FORMABIAP s arbejde er, at de som organisation har et stort og indgående lokalkendskab til de oprindelige folk i Amazonas regnskov, herunder kendskab til kultur og sprog, og at de gennem årene har systematiseret deres erfaringer. Ikke mindst er det en stor styrke, at FORMABIAP er udsprunget af de oprindelige folks organisationers ønske om en TIU for deres børn, hvorfor de har et tæt og vigtigt samarbejde med disse organisationer. FORMABIAP har formået at placere sig som en central aktør på TIU og er derfor en vigtig aktør ift. fortalervirksomhed. De ansattes kvalifikationer FORMABIAP s hold består af fagfolk indenfor forskellige fag og arbejdsområder. I projektet er ansat 1 koordinator, som er seminarielærer og herudover har en master, 3 pædagogiske monitorer og en administrativ assistent. Uddannelse af lærere: Et tværfagligt hold som består af 2 phd er i lingvistik og 4 seminarielærere, hvoraf 3 har en master. Både lingvisterne og seminarielærerne er efteruddannede i TIU. Derudover er en computertekniker tilknyttet. For nylig blev der tilknyttet en sygeplejerske med speciale i interkulturel sundhedspleje, samt en bibliotekar. 3 monitorer, som har arbejdet i projektet de sidste 3 år og som selv er flersprogede lærere, varetager den løbende kapacitering og sparring af lærerne i landsbyerne. Et kriterium for monitorerne er, at de skal være lokale, og i mangel af kvalificerede lokale, skulle monitoren have kendskab til både sproget og kulturen i den givne sproggruppe. Udvikling af undervisningsmaterialer og retningslinjer for læseplaner: Undervisere og oprindelige folks vismænd/kvinder. Administration: Administrator, bogførere, og sekretær. Vedligeholdelse og service: havemand, vagter, chauffør, og rengøringspersonale. A.4 Samarbejdsrelationen og dens perspektiver Kontakten mellem FORMABIAP og Axis blev etableret i 2007, hvor vi sammen udviklede konceptet for projektet og formulerede det. Samarbejdet er siden blevet konsolideret i selve projektarbejdet. Siden projektets første fase blev indledt i 2008, har vi etableret et permanent samarbejde med planlægningsmøder vedrørende implementeringen af projektet, analyse af fremskridt i projektets implementering, monitoreringsbesøg, og workshops indenfor pædagogiske temaer med FORMABIAP s undervisere og monitorer og lærerne på de skoler, som har været involveret i projektet. 1 Senest belønnet med Best Practices, Dubai 2010). PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (1 mio. til 5 mio. kroner) 2

Styrkelse af samarbejdet og partnerskabet mellem FORMABIAP og Axis Axis har særlig interesse i at bidrage til at udvikle en relevant uddannelse af høj kvalitet. I den sammenhæng vil de erfaringer der høstes, anvendes til at skabe synergi med andre erfaringer i andre lande, specielt i Latinamerika. På den anden side bliver FORMABIAP styrket gennem den pædagogiske og økonomiske støtte fra Axis, og de eksperter der støtter arbejdet, får udvidet deres erfaringer og kendskab til visionerne i regnskoven. De fælles fordele Fælles læring: FORMABIAP bidrager med sin viden omkring TIU, oprindelige folk, den geografiske, sociale og kulturelle kontekst. Axis bidrager med metoder og værktøjer til at styrke arbejdet med deltagerorienteret pædagogik. Arbejdet med ligestilling og interkulturelitet bliver udviklet i fællesskab. Axis opnår erfaring i arbejdet med TIU og oprindelige folk, som kan styrke dem i arbejdet i andre geografiske og kulturelle kontekster. Selv samme erfaringer har Axis ligeledes benyttet ift. at deltage i debatten om modersmålsundervisning i Danmark. FORMABIAP beriger sit pædagogiske arbejde gennem rådgivning og kapacitering fra Axis-teamet. Begge parter nyder stor nytte af fortalervirksomhedsarbejdet. Axis ift. at kunne stå stærkere i andre lignende projekter og FORMABIAP fordi de får mulighed for at markere sig yderligere på denne front i hjemlandet. Tilsammen vil Axis og FORMABIAP på sigt have grobund for et kontinuerligt samarbejde i netværk eller bilateralt. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (1 mio. til 5 mio. kroner) 3

B. PROJEKTANALYSE B.1 Hvilken sammenhæng indgår projektet i? Den uddannelsespolitiske kontekst I Peru er det statens opgave at udbyde en tosproget interkulturel uddannelse til de oprindelige folk, ligesom det er statens opgave at sikre, at interkulturalitet indgår som et transversalt tema i landets uddannelsessystem. Interkulturalitet ses som et middel til at opnå en anerkendelse af den indianske kultur på lige plan med den dominerende i samfundet. En sådan uddannelse er dog langt fra hverken udviklet eller implementeret, dels pga. af en manglende vilje hos de nationale og regionale uddannelsesinstanser, dels fordi der mangler viden om, hvordan uddannelsen kan opbygges og implementeres. Decentralisering af Uddannelsessystemet I 2002 blev to decentraliseringslove vedtaget, hvis formål var dels at decentralisere flere af statens funktioner til regionerne og provinserne, dels at demokratisere såvel den centrale som de decentrale statsinstanser ved at give civilsamfundet medbestemmelse i formuleringen af politikker, økonomiske prioriteringer og udviklingsplaner på bl.a. uddannelsesområdet. Denne positive demokratisering og decentralisering af uddannelsessystemet har medført en større bevidsthed om de oprindelige folks uddannelsesbehov og har i mange peruanske regioner medført, at de oprindelige folks organisationer aktivt påvirker regionale og lokale uddannelsespolitikker. Nota 14 I 2006 udførte undervisningsministeriet i Peru en landsdækkende evaluering af grundskoleelevernes færdigheder i spansk og matematik. Evalueringen viste entydigt, at de oprindelige folks børn scorede lavest - og især i læsning og skrivning haltede bagefter de øvrige elever i Perus skoler. For at rette op på disse forskelle besluttede Undervisningsministeriet at højne adgangskriterierne til lærerseminarierne. Man mente, at man på den måde på længere sigt ville kunne højne det faglige niveau i skolerne, da kun studerende med høje karakterer ville blive optaget. Forskere og fagfolk indenfor TIU advarede kraftigt mod disse tiltag, da de forudså at det ville mindske antallet af studerende fra de oprindelige befolkningsgrupper på seminarerne - og at de oprindelige folks børn derfor ikke i fremtiden ville kunne modtage en TIU, som forskningen viser reelt kan forbedre deres fagkundskaber. Men Undervisningsministeriet gennemførte ændringerne, som bl.a. resulterede i at FORMABIAP nu kun optager et mindre antal studerende på en årgang mod tidligere 25-30. Ny regering nye vinde I juli 2011 overtog den venstreorienterede Ollanta Humala præsidentembedet. Humala har talt varmt for de oprindelige folks rettigheder og ikke mindst for adgang til kvalitetsuddannelse til alle. Med Humala er også indtrådt flere oprindelige folk i politik end set tidligere og flere af FORMABIAP og Axis samarbejdspartnere, som har specielt kendskab til TIU og/eller oprindelige folks forhold, er indtrådt i nøglestillinger i blandt andet det statslige Undervisningsdirektorat. Disse udnævnelser vurderes til at være yderst gunstige for projektets fortalervirksomhedsarbejde. Den geografiske og kulturelle kontekst Projektet implementeres i den peruanske Amazonas-regnskov i Loreto-regionen i samarbejde med de 3 oprindelige folk; Kichwa, Tikuna og Kukama-Kukamiria, som bor i 32 landsbyer langs floderne Napo, Amazonas og Marañón. Størstedelen af Kichwa og Tikuna erne har deres oprindelige sprog som modersmål, og opretholder i stor udstrækning forfædrenes kulturelle viden og praksisser. Majoriteten af Kukama-Kukamiria erne har ikke længere deres oprindelige sprog, men derimod spansk som deres modersmål. Der har imidlertid de sidste ti år været en stor udvikling i gang for at revitalisere deres oprindelige sprog, og dermed generhverve oprindelig identitet, kulturelle viden og praksisser. I hver befolkningsgruppe er der dog særlige udfordringer. Hos Kukama erne, primært fordi majoriteten af eleverne har spansk som modersmål, i de øvrige områder primært fordi der opleves en stor modstand mod projektet fra lokale embedsmænd indenfor uddannelse, der endnu ikke forstår relevansen af TIU. Imidlertid kræver de oprindelige folk, med støtte fra bl.a. deres lokale organisationer, i stigende grad at der indføres TIU i de lokale skoler, og at deres børn dermed modtager den undervisning, de lovpligtigt har ret til. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (1 mio. til 5 mio. kroner) 4

I projektområderne spiller tilstedeværelsen af de religiøse organisationer også en rolle. Nogle af disse organisationer, hovedsageligt evangelisterne, er direkte imod udbredelsen af de oprindelige folks sprog, deres kulturelle værdier og praksisser og modarbejder derfor udviklingen af en tosproget interkulturel undervisning, da de mener en sådan undervisning ikke er i overensstemmelse med den kristne tro. Den katolske kirke er generelt positivt indstillet overfor TIU og medvirker gerne til at de oprindelige folk gennem en relevant uddannelse får mulighed for at indfri deres rettigheder. I området, hvor Kichwa-befolkningen lever, medfører tilstedeværelsen af tømmerfirmaerne, de illegale skovhuggere og olieselskaberne, at der sker ændringer og ofte uoverensstemmelser i lokalsamfundene. Bl.a. fordi de indfører levemåder, som i højere grad gør de oprindelige folk afhængige af penge (indførsel af øl, dåsemad etc. og i mange tilfælde prostitution). I området hvor Tikuna-befolkningen lever, er der en stigende udbredelse af dyrkning af coca til fremstilling af kokain, og der er dermed en stadig større tilstedeværelse af narkohandlere. Denne tilstedeværelse lokker lejlighedsvist de oprindelige folk ind i fremstillingen af kokain, og det bevirker, at de i stigende grad opgiver at dyrke egne fødevarer og derved bliver afhængige af at have adgang til et marked. I området, hvor kukama kukamiriabefolkningen bor, er deres levevis i høj grad påvirket af de negative konsekvenser fra olieudslip i Marañón floden. Floden forsyner befolkningen med fisk, deres primære ernæringskilde, men olieudslippene medfører nedgang i fiskeriet og giver dårligt drikkevand, hvilket medfører sygdom og underernæring. Oprindelige folk og fattigdom I en undersøgelse lavet af Verdensbanken i 2005 vedr. de oprindelige folk i Latinamerika i årene 1994-2004, fremgår det at, på trods af, at de oprindelige folk har stigende indflydelse i magtsfærerne, (som skyldes en stigning i deres politiske repræsentation), er der ikke sket mange økonomiske og sociale fremskridt i perioden. Den peruanske stats karakteristika hidtil og dens etnocentriske politikker medfører, at de oprindelige folk forsat bliver ekskluderet, diskrimineret og reelt udelukket fra at deltage i samfundet og udøve deres rettigheder. Undersøgelsen viser endvidere, at de oprindelige folk fortsat lever under ekstrem fattigdom, har større udbredelse af sygdomme, lever under social diskrimination og begrænset adgang til uddannelse. Uddannelsen er desuden af dårlig kvalitet og lever langt fra op til den uddannelse de oprindelige folk har en lovpligtig ret til. Studiet viser endvidere, at: Af alle fattige hjem i Peru, er 43 % oprindelige folk (fattigdomsraten ligger på 34,8 % (2009-tal)) I regnskoven lever 41 % i ekstrem fattigdom Børnedødeligheden i regnskoven er 125 pr. 1000 fødte børn (det nationale gennemsnit er 43 pr. 1000) Adgang til basal service (vand, kloakering, el i hjemmene osv.) er stort set ikke-eksisterende i størstedelen af landsbyerne i Amazonas regnskoven En undersøgelse 2 af UNICEF og Save the Children viser følgende: Knap 75 % af de oprindelige folks børn i regnskoven har adgang til grundskolen Ca. 13 % af børnene i regnskoven er indskrevet i mellemskolen Knap 50 % af de oprindelige folks børn i Amazonas mellem 7 og 12 år er ml. 3-5 år skolemæssigt bagud ift. deres alderstrin Knap 4 % af de oprindelige folks børn mellem 13 og 17 år har et uddannelsesniveau der svarer til deres alderstrin Projektets hovedtema Tosproget Interkulturel Undervisning (TIU) Projektets hovedtema er udvikling af en inkluderende Tosproget Interkulturel Undervisning. På trods af særlige udfordringer i første fase har projektet opnået både gode og interessante resultater. Der er bla. sket en betydelig udvikling af læse- og skrivefærdigheder på modersmål hos de elever, som ikke har spansk som modersmål og generelt er elevernes matematikniveau højnet. Desuden er lysten til at gå i skole steget hos majoriteten af eleverne og monitorerne fortæller om at de blandt forældrene og lokalsamfund generelt kan konstatere en stigende interesse for 2 Niñez indígena y Educación Intercultural Bilingüe en el Perú (Vázquez, Enrique, 2009), finansieret af UNICEF og Save the Children PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (1 mio. til 5 mio. kroner) 5

skolen. Der vil med udgangspunkt i de positive erfaringer fra første fase, blive videreudviklet en uddannelse, der gør lærerne i stand til at udbygge børnenes faglige og sproglige indlæring, herunder kulturelle identitet og som gennem en inkluderende undervisning på længere sigt gør dem til selvbevidste aktive medborgere. Hvorfor Tosproget Interkulturel Undervisning Retten til Tosproget Interkulturel Undervisning er en del af ILO s Konvention 169 (Tribal Peoples Convention), som Peru ratificerede i 1989 og som blev indskrevet i Grundloven i 1993. Børnene i projektområderne lever i en kontekst, hvor både de oprindelige sprog og det officielle sprog spansk tales, og er derfor implicit berettigede til at modtage tosproget undervisningen. Men ud over at være en rettighed børnene har, er TIU fundamentet for udvikling af både faglige og sociale kompetencer og for at skabe hele mennesker med selvværd og selvrespekt. God undervisning bygger videre på de erfaringer og den viden børn møder op med i skolen, derfor skal de sprog og kulturer, børn repræsenter, være synlige i skolen for eksempel i bøgerne, ved hjælp af sange og sagn og ikke mindst ved at undervisningen foregår på modersmålet. Når børn fortsætter udviklingen af deres færdigheder på to sprog, står de for det første stærkere fagligt, og for det andet får de muligheden for at udvikle en kulturel identitet, der styrker dem som minoritet i et dominerende majoritetssamfund. For at de oprindelige folk kan sikres deres rettigheder indenfor uddannelse, skal der fortsat både hos undervisere og skoleledere, men i høj grad også hos folk i lokalsamfundene, med speciel fokus på forældre, udvikles og opbygges kapacitet, herunder viden om og anerkendelse af TIU. TIU og oprindelige folk med spansk som modersmål I enkelte af de landsbyer hvor projektet arbejder, har eleverne foretaget et sprogskifte og har derfor ikke længere et oprindeligt sprog som modersmål. Børns modersmål er skrøbelige og mistes let i de tidlige skoleår - og sprogskiftet hos projektets elever er primært sket pga. mødet med en monokulturel spansktalende skole hvor undervisning på de oprindelige folks sprog ikke anses som værende relevant. De oprindelige folks sprog eksisterer dog fortsat i disse landsbyer; de bliver talt af de ældste beboere og i nogen grad af elevernes forældre og ofte oplever børnene at de pga. manglende sproglige kompetencer ikke er en del af det fællesskab forældre og bedsteforældre har. Men sprog er en essentiel del af en kultur og et fællesskab og ved at udbyde undervisning i de sprog, der tales i landsbyerne, udvides elevernes samlede sproglige og kulturelle kompetencer. Ud over at opnå kommunikative færdigheder på de oprindelige sprog, hvilket har stor betydning for udveksling af viden og erfaringer mellem børn og voksne, får eleverne gennem en undervisning på deres forfædres sprog også en styrket kulturel identitet, som i lige så høj grad som hos de børn, der har oprindelige sprog som modersmål, vil hjælpe dem til at være aktive medborgere. Koblingen mellem det kulturelle og identitet En essentiel del af undervisningen i projektets skoler er at gøre eleverne bevidste om de kulturer, som de er en del af, og som er udgangspunktet for udvikling af både identitet og tilhørsforhold. Den undervisning der udvikles i projektet skal derfor give eleverne mulighed for at forstå sig selv i forhold til deres omverden og deres historie, sprog og kultur. En sådan forståelse bidrager til dannelsen af aktive demokratiske medborgere, og eleverne vil i højere grad blive bevidste om at de er en del af et folk med en lang historie, og at de både har rettigheder og pligter i forhold til at medvirke til udviklingen af samfundet. Ligeledes føler forældrene sig tættere på skolen, når deres kultur i højere grad inddrages, og de får herigennem større interesse for deres børns skolegang. B.2 Hvordan er projektet blevet forberedt? Erfaringer der har hjulpet til at forbedre/justere projektbeskrivelsen Da denne ansøgning er en genansøgning, skal opmærksomheden henledes mod, at midtvejsevalueringen i meget højere grad end i første ansøgning har dannet baggrund for hele projektbeskrivelsen. Projektteamet (FORMABIAP og Axis) har besluttet at udelade produktionshaverne, da disse har givet rigtig store udfordringer og måske mere skal antages for at være en ønskværdig sidegevinst af et uddannelsesprojekt, men i dette tilfælde er blevet udelukket for at skærpe fokus. Ligeledes har denne ansøgning større fokus på at forklare sammenhængen mellem modersmålsundervisning, styrket kulturel identitet, aktivt medborgerskab og fortalervirksomhedsarbejde på forskellige niveauer. Der er endvidere blevet lagt et meget større fokus på fortalervirksomhedsarbejdet, da teamet (FORMABIAP og Axis) mener, at det er essentielt at styrke arbejdet med de strukturelle årsager for at sikre allokering og uddannelse af egnede TIU-lærere. Endelig har udeladelsen af produktionshaverne "frigivet" ressourcer, og på den baggrund har teamet valgt at øge målgruppen i den fornyede PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (1 mio. til 5 mio. kroner) 6

ansøgning. Nedenfor er en gennemgang af de udfordringer og styrker midtvejsevalueringen (som blev foretaget af en ekstern konsulent i juli og august 2010, ca. 1½ år efter projektets start) peger på. De udfordringer der bliver fremtrukket i nedenstående gennemgang af evalueringen vil blive behandlet efterfølgende i problemanalysen og i strategien. Evalueringen peger på nogle hovedudfordringer, som er følgende: Evalueringen Manglende tilstedeværelse af lærer i landsbyerne Et af de overordnede problemer i første fase af projektet har været den manglende tilstedeværelse af lærere. Således har gennemførelsen af projektet været begrænset af det store fravær og modstræbende holdninger hos mange af de udnævnte eller ansatte lærere på skolerne. Det er et generelt problem, at de udsendte lærere til fjerntliggende områder ikke er interesseret i interaktion med lokalsamfundene, og den manglende interesse har især gjort det svært at udvikle samarbejdet mellem skole og lokalområde. Det pædagogiske - lærerne Under første fase har 25 lærere som primær målgruppe og 80 lærere som sekundær målgruppe modtaget kontinuerlig vejledning, rådgivning, kapacitering og monitorering, med det formål at udvikle deres pædagogiske praksis. Monitorerne har rapporteret om, at lærerne er blevet bedre til at udarbejde læseplaner og planlægge deres undervisning. Midtvejsevalueringen peger dog på, at lærerne fortsat har udfordringer ift. konkret at bruge metoderne til en participatorisk TIU i klasselokalet samt, at det stadigvæk er nødvendigt at udvikle materiale i undervisningsdidaktik indenfor TIU. Ydermere er ovenfor beskrevne problem med de etårige kontrakter en yderligere udfordring ift. at have tid nok til at registrere positive resultater af lærernes pædagogiske indsats. Et andet punkt som evalueringen peger på er, at der fortsat skal arbejdes med lærernes evaluering af egen undervisning samt deres evaluering af elevernes faglige fremskridt. Lærerne mangler forståelse for hvordan disse to former for evalueringer hænger sammen. Midtvejsevalueringen viser desuden, at det interkulturelle aspekt i undervisningen skal udbygges. Især de etsprogede lærere mangler konkret viden og forståelse for hvad TIU indebærer. Her spiller de etsprogede læreres manglede sproglige kompetencer også ind. Det pædagogiske eleverne I forhold til elevernes indlæring er der specielt opnået fremskridt i matematik, i læsning og i skrivning af modersmål og der er observeret en stigende interaktion mellem elever og lærere. Desuden giver forældrene udtryk for, at deres børn i højere grad udtaler sig positivt om skolen. De finder skolen mere vedkommende og taler oftere om den nye læring de tilegner sig. Midtvejsevalueringen viser dog, at denne udvikling primært er sket med udgangspunkt i enkelte læreres præstationer. Der ligger fortsat en udfordring i at involvere alle lærerne og skolens ledelse, således at projektets aktører føler ejerskab til de pædagogiske forandringer, der understreger sammenhængen mellem brugen af deltagerorienterede undervisningsmetoder og elevernes aktive deltagelse i undervisningen. Der er derfor fortsat behov for kapacitetsopbygning hos lærerne og skoleledelsen, som giver dem mulighed for at afprøve nye metoder og efterfølgende diskutere og evaluere brugen af dem. Arbejdet med lokalsamfundet Lokalsamfundet har gennem forskellige aktiviteter haft mulighed for at være involveret i udvikling af en uddannelse, der styrker de oprindelige folks kulturer, genskaber de oprindelige sprog og giver børnene mulighed for at værdsætte og udbygge deres oprindelige identitet og praksisser. Dette er bl.a. sket gennem workshops med temaer som; udøvelse af kollektive rettigheder, ligestilling mellem kønnene, miljøbevarelse samt udarbejdelse af traditionel keramik, kurvefletning vævning og mad. Midtvejsevalueringen viser dog, at forældresamarbejdet fortsat skal udbygges, så forældre og også lokale ledere i højere grad inddrages i arbejdet vedr. den pædagogiske udvikling i skolerne. Her spiller lærere uddannet indenfor TIU en vigtig rolle, da de i højere grad end de etsprogede spansktalende lærere er i stand til at etablere et samarbejde med lokalsamfundet. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (1 mio. til 5 mio. kroner) 7

Produktionshaverne Første fase af projektet viser, at hverken lærere, elever eller landsbyboer har haft det store udbytte af produktionshaverne. Lærerne har ikke haft den fornødne viden om produktionshaver, de har hverken modtaget en tilstrækkelig sparring eller supervision og har derfor ikke kunne inddrage eleverne i et pædagogisk arbejde vedr. udvikling af haverne. I denne fase af projektet vil der derfor ikke blive arbejdet med udvikling af produktionshaver. Opsummerende fra evalueringen Generelt peger midtvejsevalueringen på, at den pædagogiske grundsten i projektet er rigtig, bla. fordi resultaterne viser fremgang, men i høj grad også fordi målgrupperne er positivt indstillet overfor projektet. Pædagogisk udvikling tager dog tid og projektets første fase viser med tydelighed, at der fortsat er behov for at arbejde med udvikling af den pædagogiske praksis, efteruddannelse af lærere, samarbejde med de lokale skoleledere, samarbejde mellem skole og lokalsamfund samt en lokal samfundsforankring. Sidst men ikke mindst er det afgørende at arbejde massivt med fortalervirksomhed for at sikre rammerne for rettidig allokering af egnede lærere. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (1 mio. til 5 mio. kroner) 8

Anden forberedelse Deltagelse i planlægningen og rollefordeling De lokale teams og monitorerne har inddraget projektets 32 Comunidades y Escuelas para el Bien Estar, (på dansk Lokalsamfund og Skoler for Velbefindende og fremover nævnt som CEBES ) i udformningen af ansøgningen til denne fase af projektet. CEBES er etableret af projektet og fungerer omkring hver landsbyskole med deltagelse af lærere, skoleledelse og lokalsamfund. Ideen bag er, at man arbejder med hele lokalsamfundet, hvor skolen ikke skal ses isoleret men som et element i udviklingen af lokalsamfundet. Monitorerne har inddraget lokalsamfundene i processen ved at afholde samtaler med elever, lærere, samt kvinder og mænd fra landsbyerne for at indhente inputs til at perspektivere og videreudvikle projektet. De ældre har specifikt udtrykt, at de føler sig styrkede gennem projektets øgede værdisætning af de oprindelige sprog og kulturer. Monitorerne selv har udtrykt behov for løbende sparring. Dette er der blevet taget højde for i den nye projektformulering, hvor der dels er blevet ansat en ny koordinator, med stor teoretisk og praktisk pædagogisk indsigt. Den pædagogiske koordinator vil i langt højere grad end i første fase være ansvarlig for den pædagogiske udvikling, herunder at sørge for den fornødne erfaringsudveksling mellem monitorerne og løbende kapacitering og sparring. Ledelsen i FORMABIAP har efterfølgende opsamlet og organiseret projektets erfaringer og sat dem i relation til organisationens overordnede aktiviteter. Axis-besøg med henblik på projektformulering Under Axis besøg i august 2010 blev der afholdt møder med projektansatte samt ledere af de oprindelige folks organisationer for at påbegynde en dialog vedr. fortsættelsen af projektet. I februar 2011 blev der foretaget endnu et besøg fra Axis, hvor første udkast af projektforslaget blev udarbejdet. Under dette besøg blev der i samarbejde mellem FORMABIAP s faglige team, monitorerne og Axis udviklet et problemtræ for at kortlægge årsagerne til problemet med den manglende tilstedeværelse af (egnede) lærere. Denne øvelse førte til at ud pege indsatsområder for fortalervirksomhed i en fase II. De lokale og/eller nationale myndigheders indforståelse med projektets gennemførelse FORMABIAP har indgået overenskomst 3 med Loretos Regionalregering, som støtter FORMABIAP s konkrete arbejde i pilotcentre 4 og uddannelsesnetværk 5 inden for deres forvaltningsområde. AIDESEP og dets medlemsforeninger støtter også op omkring FORMABIAP s undervisningsmetoder. FORMABIAP spiller en toneangivende rolle indenfor uddannelsessektoren og besidder yderligere en unik position ift. at arbejde med fortalervirksomhed. Som supplement til ovenstående har FORMABIAP underskrevet overenskomst med forskellige afdelinger af de Lokale Enheder for Uddannelsesforvaltning (UGEL). Myndighederne i disse uddannelsesinstanser, såvel som de kommunale ledere og lederne af de oprindelige folks organisationer, deltager i de forskellige aktiviteter, som FORMABIAP udbyder. Konkret deltager de løbende i monitorering af pilotcentrene og uddannelsesnetværkene; når der foretages supervision af de lærerstuderendes faglighed samt i evaluering af efteruddannelsen af lærere. Ligeledes deltager de som målgruppe i workshops vedr. køn, lederskab, miljø, udarbejdelse af læseplaner etc. Specifikke analyser, der har hjulpet til udformningen af projektet (herunder kønsspecifikke analyser). Der er løbende foretaget interne evalueringer for at kunne se udvikling og resultater ift. arbejdet med køn, med det formål at justere indsatsområderne. Fra disse evalueringer har man erkendt, at arbejdet med køn skal styrkes. I denne fase er der derfor planlagt fortalervirksomhedsarbejde i lokalsamfundene mhp. at sikre at pigerne i højere grad bliver indskrevet i skolerne og at de ikke dropper ud før tid. Ligeledes er der planlagt forskellige kulturelle aktiviteter, som kvinderne i landsbyerne skal arrangere. 3 Via regionalt Forvaltningsakt nr. 002808 2010 GRL DREL - D, som udvider den gyldige tidsperiode for Ministeriel Bekendtgørelse 364-88-ED. 4 Pilotcentrene er samtlige deltagende skoler i projektet 5 Uddannelsesnetværkene er de landsbyfællesskaber, der tilhører samme sproggruppe. De er ikke direkte målgruppe i projektet, men de metoder der bliver udviklet i projektet, får de formidlet og de lærere der er tilknyttet netværket, deltager i de workshops og seminarer, som projektet afholder PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (1 mio. til 5 mio. kroner) 9

Tilgængelighed af evalueringer I juli og august måned 2010 blev der udarbejdet en midtvejsevaluering af en ekstern konsulent 6. Derudover er de rapporter, som monitorerne løbende har udarbejdet tilgængelige både i fysisk og elektronisk form. Det samme gør sig gældende med de årlige afrapporteringer som både monitorerne, koordinatoren og Axis udsendte udarbejder. B.3 Problemanalyse I forhold til de oprindelige folks muligheder for indflydelse og uddannelse kan den peruanske stat betegnes som centralistisk, etnocentrisk og ekskluderende. På trods af en Grundlov, der anerkender landet som en multikulturel stat, hvor flere folk, sprog og kulturer er repræsenteret, lever den officielle politik i landet langt fra op til dette. Som konsekvens af den manglende anerkendelse af oprindelige folks behov for en tosproget interkulturel uddannelse, tilbydes de oprindelige folk en monokulturel undervisning, som er nedsættende overfor indianske kulturer og sprog. Den foregår på spansk, og skolematerialerne refererer til bylivet og den dominerende kultur. Derudover er undervisningsformen, som i resten af Peru, autoritær, hvor lærerne har vidde beføjelser, og eleverne ikke inddrages nævneværdigt i undervisningen. Lærerne på skolerne i oprindelige folks områder har ofte ikke den fornødne uddannelse, hverken fagligt eller sprogligt, ej heller mulighed for efteruddannelse eller supervision. På politisk plan er der ikke den store velvilje, således har politikere og embedsmænd indenfor uddannelsessektoren overvejende en diskriminerende holdning til oprindelige folk og deres behov for uddannelse. Denne situation medfører, at oprindelige folks børn får en utilstrækkelig og ikke relevant undervisning, som giver dem dårligere skolekundskaber, lavere selvværd, og begrænsede muligheder for at blive aktive medborgere. Ansættelsesprocedurerne for lærere Et af de største problemer i projektområdet er, at lærerne ikke er klædt på til at undervise børn, der har et indiansk sprog som modersmål. Derudover har lærerne et meget stort fravær på skolerne i de fjerntliggende områder. Strukturelle årsager De strukturelle årsager til den manglende tilstedeværelse af lærere er flersidede. Overordnet set er der mangel på lærere uddannet indenfor TIU, hvilket FORMABIAP har arbejdet for at imødekomme i flere år, men der er større behov, end hvad de formår at uddanne. En afgørende forhindring er de tidligere omtalte høje adgangskrav til seminarerne. En sideløbende problematik er, at formålet med at efteruddanne tosprogede traditionelt uddannede lærere bliver forhindret af, at de ofte bliver ansat på etårige kontrakter, og indsatsen derfor går tabt efter bare et år. Ydermere er det stadigvæk et stort problem, at mange af de skolelærere, der bliver ansat i de oprindelige folks skoler er etsprogede (spansk) og derfor selvsagt ikke formår at undervise på det oprindelige sprog. Udeblivelsen fra selve undervisningen ses primært blandt de etsprogede spansktalende lærere. Før en lærer bliver fastansat, arbejder hun først en del år på etårige kontrakter. Disse ikke fastansatte lærere kan ikke selv vælge, hvilke skoler de vil arbejde på og sendes derfor ofte ud på skoler, der enten ingen eller meget lav prestige har, for eksempel skoler i landsbyer i bjergene eller i regnskoven. De bor langt væk hjemmefra og forlænger derfor ofte ferier og weekender med adskillige dage. Sidst, men ikke mindst, begynder lærerne tit skoleåret 1-2 måneder for sent, da de ofte må vente på at deres kontrakter bliver underskrevet. Som konsekvens heraf har en stor andel af projektets elever ikke modtaget en kontinuerlig undervisning, hvilket har haft stor betydning for både elevernes faglige progression, men også for den vigtige fastholdelse af især pigerne i skolerne. Den svære integration i landsbyerne Lærere, der ikke har deres oprindelse i projektområdet, har ofte store problemer med at blive integreret i landsbyerne. Generelt har de oprindelige folk ikke gode erfaringer med lærere udsendt af Undervisningsministeriet og er derfor ofte ikke interesseret i en interaktion. Denne holdning forbedres ikke af, at landsbyindbyggerne ved, at lærerne er væk efter et år. Desuden har de udsendte lærere også store forbehold over for beboerne i landsbyerne, hvis sprog og kulturer de 6 http://www.axisngo.dk/index.php?mode=show&m=12&id=87 PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (1 mio. til 5 mio. kroner) 10

ikke forstår og ikke sjældent oplever som værende primitiv. Den manglende integration af disse lærere har medført store udfordringer i relation til udviklingen af det vigtige samarbejde mellem skole og lokalområde. Lærere uden uddannelse i TIU og uden engagement Konsekvenserne af disse ansættelsesprocedurer er flere: de fleste af de oprindelige folk har ikke det nødvendige antal lærere med uddannelse indenfor TIU, som de har krav på, hvorfor de ikke har reel adgang til denne grundlovssikrede undervisning; en del af de lærere, der arbejder i landsbyerne taler udelukkende spansk, nogle har endnu ikke færdiggjort deres uddannelse og de der har, har oftest en mangelfuld uddannelse; ydermere føler de udefrakommende lærere sig ofte fremmedgjorte overfor de samfund, de arbejder i, de har ofte svært ved at forstå de lokale kontekster og de oprindelige folks interesser og har ingen viden om TIU; sidst men ikke mindst er det et generelt problem at lærerne udefra ofte ikke er til stede i skolerne, dels fordi de ankommer efter den officielle skolestart efter ferierne og dels fordi de ofte drager på weekend en eller to dage før weekenden reelt starter. Mangel på lokalsamfundenes involvering i børnenes uddannelse Generelt har de oprindelige folk fortsat den opfattelse at ansvaret for deres børns uddannelse ene og alene ligger hos læreren. Denne opfattelse har de bl.a. fået bekræftet gennem mødet med en monokulturel skole, der ikke anså deres samarbejde som værende vigtigt eller relevant. Heldigvis er denne opfattelse ved at ændre sig i projektområderne og forældrene er langsomt begyndt at interessere sig for at deltage i uddannelsesprocesserne omkring deres børn. Ligeledes er de oprindelige folks lokale organisationer i løbet af de sidste par år begyndt at sætte uddannelse på deres egen dagsorden. Den omtalte fremmedgjorthed går også den modsatte vej: de oprindelige folk er ikke nødvendigvis gode til at integrere udefrakommende der ikke taler deres sprog, i deres samfund. Prioritering af grundlæggende årsager som projektet søger at afhjælpe Projektet prioriterer at afhjælpe undervisningssituationen for oprindelige folks børn ud fra en holistisk tilgang, der indeholder: 1. Pædagogiske undervisnings-metoder, der skaber en inkluderende og tosproget interkulturel undervisning af eleverne i grundskolen 2. Inddragelse af forældre og lokalbefolkning i udviklingen af børnenes uddannelse 3. Ændring af vilkårene for optagelse af lærerstuderende og ansættelse af lærere via politisk fortalervirksomhed Ad 1. Alternative pædagogiske undervisnings-metoder udvikles og tilpasses i projektområdet. Dette involverer efteruddannelse af lærere, udvikling af materialer, supervision og rådgivning. Indsatsen skal give eleverne mulighed for at udvikle både faglige og sociale kompetencer og bidrage til, at lærerne opnår større tilfredshed med deres arbejde og dermed får større engagement. Erfaringer fra lignende kontekster viser, at indgående kendskab til fagområdet indenfor TIU giver de etsprogede lærere større lyst til at involvere sig i både undervisning og lokalsamfund. Ad 2. Øget fokus på samarbejdet mellem skolen og lokalsamfundet, herunder især samarbejdet mellem lokale autoriteter, forældre og skole, skal sikre lokalsamfundets ejerskab til projektet og deres engagement i deres børns uddannelse. Ad 3. Fortalervirksomhed rettet mod de forskellige undervisningsmyndigheder skal hjælpe til at bane vej for en reel politik, der tilgodeser de oprindelige folks ret til TIU, bl.a. ved at sikre de unge oprindelige folk adgang til lærerseminariet, så de på længere sigt kan varetage undervisningen i landsbyskolerne. Behandling i problemanalysen af kvinders og mænds (pigers og drenges) behov, roller, særlige forudsætninger og interesser I lokalområderne opleves det, at mænd og kvinder ofte har veldefinerede roller, som generelt tilskrives de oprindelige folks kulturer. Men ofte medfører disse meget stereotype roller, at kvinderne (pigerne) har ringere muligheder end mændene (drengene) for at indtage ansvarsposter i både lokalsamfundet og i de oprindelige folks organisationer, på enten lokalt, regionalt eller nationalt niveau. Pigerne har generelt heller ikke de samme muligheder for at færdiggøre grundskolen eller få adgang til mellemskolen og videregående uddannelse, da det ofte prioriteres, at de bruger tid på arbejdsopgaver i familien, frem for skolearbejde. Projektet har derfor speciel fokus på, at pigerne sikres adgang til skole og uddannelse, og at de ikke dropper ud før tid. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (1 mio. til 5 mio. kroner) 11

B.4 Interessentanalyse Eleverne: ønsker en undervisning der på længere sigt giver dem mulighed for udvikling af faglige og sociale kompetencer, herunder udvikling af kendskab til egen kultur og sprog. Lærerne: ønsker primært et stabilt og fast arbejde, der sikrer dem en fast løn. Umiddelbart har de derfor ikke som første prioriteret at skulle udvikle deres faglige og pædagogiske kompetencer, men de oplever en generel stor frustration over ikke at lykkes med deres undervisning og flere etsprogede lærere udtrykker manglende glæde ved deres arbejde. Denne frustration har stor indflydelse på deres lyst til at integrere sig i lokalsamfundet og i deres pædagogiske arbejde. Landsbyboerne, lederne og autoriteterne i lokalsamfundet: har interesse i, at deres børn modtager en uddannelse, som på længere sigt giver dem mulighed for at afslutte grundskolen og blive optaget i mellemskolen og en videregående uddannelse, samt at de udvikler kompetencer der gør dem i stand til at indgå som et integreret medlem af samfundet både i og uden for lokalsamfundet. Samtidig har de ønske om at forbedre deres generelle livskvalitet, som gennem årerne er blevet stadig forværret pga. skovning af regnskoven, forurening af floderne pga. olieudvindingsindustrien udslip- og øget narkotrafik. Nogle af landsbyboerne arbejder pga. manglen på øvrige muligheder for indtjening, i udvindingsindustrien og/eller narkotrafikken. De ældre: Gennem de forskellige roller de ældre udfylder som f.eks. vismænd/kvinder, spirituelle guider, medicinmænd, etc., har de et ønske og håb om at deres viden, sprog og spiritualitet på ny bliver værdsat og at de kan hjælpe deres lokalsamfund med at overvinde de udfordringer, de står over for. De oprindelige folks organisationer: primære interesse er gennem en relevant og kvalitetssikret uddannelse, at få anerkendt deres territorier og deres kollektive rettigheder, heriblandt retten til sprog, kultur og medborgerskab De nationale, regionale og lokale politiske myndigheder: Der er på nationalt niveau love og direktiver der understøtter de oprindelige folks ret til en relevant TIU, og myndighederne vil gerne se positive resultater i forhold til børnenes indlæring. Men den manglende politiske vilje og den ofte diskriminerende og dermed "systembevarende" holdning hos embedsmænd på forskellige niveauer i uddannelsessektoren er en udfordring i forhold til at indfri denne ret. Udvindingsindustrien (olie, tømmer): deres primære interesse er at tilegne sig magt over - og dermed udnytte regnskovens ressourcer. Det gør de bl.a. ved at skabe splittelse i de oprindelige folks samfund og organisationer, så de oprindelige folk gennem organisering ikke får kendskab til og kræver deres rettigheder. Gennem en udbredt korruption betaler de ledere og embedsmænd for at varetage deres interesser. Ofte anser udvindingsindustrien lærerne for at være aktører, der får lokalsamfundene til at vende sig imod selskaberne, da de i deres pædagogiske arbejde inddrager miljømæssige problemer såsom forurening, samt de sociale problemer, som udvindingsindustrien skaber i områderne. Narkohandlerne: Deres interesse er at etablere sig i relativt isolerede områder, så de kan udføre deres ulovlige virke. De indtager derfor de oprindelige folks territorier og for ikke at skulle hente arbejdskraft udefra, ansætter de ofte de oprindelige folk til både at udvinde og videresælge den ulovlige narkotika. Kirken (primært evangelisterne): deres primære interesse er at missionere med det formål at komme til at påvirke udviklingen af både det sociale og kulturelle liv i landsbyerne. Desuden ønsker de at have indflydelse på myndighedernes beslutninger og være med til at sætte den politiske dagsorden i lokalsamfundet. I nogle tilfælde viser kirken interesse for skole og uddannelse, men overordnet er deres interesse at omvende de oprindelige folk til kristne. NGO er: afhængig af de temaer, som de forskellige NGO er arbejder med, så er deres fokus generelt at udvikle deres målgruppes kapaciteter. I visse tilfælde har de interesse i at forbedre infrastrukturen samt gennem landbrugsprojekter at bidrage til de oprindelige folks levevilkår. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (1 mio. til 5 mio. kroner) 12

Ombudsmandens kontor: dens centrale rolle er at beskytte borgernes rettigheder ved at overvåge overholdelsen af lovgivninger, der beskytter de oprindelige folks individuelle og kollektive rettigheder. I forhold til de oprindelige folks ret til TIU, har ombudsmandens kontor udført vigtige aktioner for at kræve en relevant og kvalitetssikret uddannelse. Ombudsmanden er den eneste statslige instans, der udfører sin rolle uafhængigt. C. PROJEKTBESKRIVELSE C.1 Målgruppe og deltagere PRIMÆRE MÅLGRUPPER 1938 elever 93 lærere 7906 landsbyboere tilhørende 32 landsbysamfund (Kichwa, Tikuna og Kukama Kukamiria) 15 Embedsmænd fra de lokale Uddannelsesforvaltninger 15 ledere af oprindelige folks organisationer SEKUNDÆRE MÅLGRUPPER Beboerne i de landsbyer der er del af uddannelsesnetværket (ca. 3.240) 46 lærerstuderende 14 seminarielærere med speciale i TIU (FORMABIAPS lærerseminarium) FORMABIAPS administrative personale: 8 84 lærere fra uddannelsesnetværk Målgruppen af lærere inkluderer både lærere der er uddannet i FORMABIAP s lærerseminarium, de der har færdiggjort deres uddannelse indenfor det konventionelle system, og de der aldrig har færdiggjort deres uddannelse, men som arbejder i skolerne i projektområdet. MÅLGRUPPE Socialt/ etnisk tilhørs-forhold Område M F Total Primær målgruppe Elever Oprindelige folk Kichwa, Tikuna og Kukama 884 954 1938 Lærere i landsbyskoler Oprindelige folk Kichwa, Tikuna og Kukama 63 30 93 Landsbyboere Oprindelige folk Kichwa, Tikuna og Kukama 3946 3960 7906 Embedsmænd fra de lokale uddannelsesforvaltninger Oprindelige og ikke oprindelige folk Provinser: Loreto. Ramón Castilla og Maynas 9 6 15 Ledere Oprindelige folk Kichwa, Tikuna og Kukama 8 7 15 Sekundær målgruppe FORMABIAP s Oprindelige folk og Seminarielærere ikke oprindelige folk 10 4 14 Lærerstuderende Oprindelige folk Kichwa og kukama 30 16 46 Landsbyboere Oprindelige folk Kichwa, Tikuna og Kukama 4688 4532 9290 FORMABIAP s Ikke oprindelige folk administrative personale 5 3 8 Lærere fra Oprindelige og ikke Tikuna, Kichwa, Kukama og uddannelsesnetværk oprindelige folk Yagua 48 36 84 PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (1 mio. til 5 mio. kroner) 13

C.2 Projektets målsætninger og succeskriterier (indikatorer) Målsætninger: Udviklingsmål: De oprindelige folk i Peru har adgang til en tosproget interkulturel uddannelse, der er inkluderende og deltagerorienteret og som underbygger og styrker deres kulturelle identitet, således at de kan udvikle et aktivt medborgerskab og udøve deres rettigheder. Projektmål: 1. Der er i projektområderne i Amazonas regnskoven i Peru udviklet og tilpasset innovative tosprogede interkulturelle pædagogiske undervisningsmetoder med fokus på deltagerorientering og medborgerskab, som tager udgangspunkt i lokale kontekster og kulturel arv 2. Børnenes, lærernes og landsbyboernes identitet som oprindelige folk er blevet styrket og samarbejdet mellem skole og lokalsamfund er mærkbart forbedret 3. De oprindelige folks organisationer og lokale ledere har udøvet fortalervirksomhed overfor de nationale, regionale og lokale uddannelsesmyndigheder for at sikre den fortsatte og løbende efteruddannelse af folkeskolelærere i tosproget interkulturel undervisning; en rettidig skolestart; en fastholdelse af lærere samt en allokering af egnede lærere til de oprindelige folks skoler. Indikatorer: Ved projektstart vil projektteamet nærmere bestemme, hvordan de enkelte indikatorer skal målet. F.eks. vil det ift. indikator 1.1. blive defineret, hvordan man skal måle den øgede indlæring og hvor i projektets områder, de skal måles. Indikatorer projektmål 1: 1.1 Mindst 850 drenge og piger har opnået en øget indlæring 1.2 40 CEBES-lærere har forbedret deres pædagogiske arbejde Indikatorer projektmål 2: 2.1. Mindst 75 % af medlemmerne i lokalsamfundene (minimum 30 % kvinder af det totale antal) deltager i udviklingen af de lokale læreplaner 2.2. Mindst 85 % af børnene, lærerne og indbyggerne i lokalsamfundene har kendskab til og udøver aktivt deres kulturer - og i de lokalsamfund hvor spansk er modersmål har 10 % en forståelse for - og 5 % har opnået et basisordforråd på det oprindelige sprog. Indikatorer projektmål 3: 3.1 Den 31. december 2014 starter 90 % af lærerne i projektområdet skoleåret rettidigt 3.2 Den 31. december 2014 er der udarbejdet særlige regler der tilgodeser grund- og efteruddannelsen af de oprindelige folks lærere med det formål at kunne imødekomme kravene om tosprogede interkulturelle lærere i oprindelige folks lokalsamfund Udvalgte informationskilder (Se bilag H for uddybning) Undervisningsmetoder og andre pædagogiske dokumenter Registre Planer, manualer, referater, indkaldelser, vidnesbyrd Monitoreringsrapporter over fremskridt mod projektets mål og resultater PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (1 mio. til 5 mio. kroner) 14

Observationer Afgørelser og direktiver, der omhandler skolestart og allokering af lærere til skoler i de oprindelige folks lokalsamfund Evalueringer Kulturelle udtryk Baseline studier C.3 Resultater (outputs) og projektaktiviteter PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (1 mio. til 5 mio. kroner) 15

RESULTATER OG AKTIVITETER FOR MÅLSÆTNING 1 1.1. I hver CEBES er der årligt iværksat 1 innovativt pædagogisk uddannelsesprojekt 1.1.1. Baselinestudie 1.1.2. Workshops i begyndelsen af hvert skoleår i hver projektzone med lærere, forældre, lokale uddannelsesmyndigheder og elever, for at diskutere og definere indholdet i de innovative projekter 1.1.3. Månedlige møder mellem lærerne i hver skole for at planlægge det pædagogiske arbejde og følge op på -og evaluere de innovative projekter 1.1.4. Prøver i starten og afslutningen af skoleåret for at måle elevernes faglige progression 1.1.5. Fællesarrangementer for børnene i hver projektzone med pædagogiske lege, sport og rekreative aktiviteter samt afholdelse af et årligt fællesarrangement landsbyerne imellem 1.1.6. Udvikling af undervisningsmaterialer, produceret af FORMABIAP 1.1.7. Årlig workshop i hver zone for at evaluere resultaterne af de innovative projekter med min. 30 deltagere bestående af lærere og landsbybeboer, herunder forældre og lokale ledere. 1.1.8. Systematisering og præsentation af undervisningsmetoderne 1.2. Børn og andre medlemmer i lokalsamfundene har øget kendskab til rettigheder og pligter som borgere og som oprindelige folk Udvikling og anvendelse af undervisningsmetoder -og plan til opfølgning af implementering af de lokale 1.2.1. læreplaner. 1.2.2. Workshops for landsbyboere og lærere om rettigheder, medborgerskab og medbestemmelse. 1.2.3. Udvikling af undervisningsmateriale vedr. arbejdet med rettigheder, medborgerskab og medbestemmelse i det pædagogiske arbejde med børnene. 1.2.4. Udvikling af materiale til arbejdet med rettigheder, medborgerskab og medbestemmelse målrettet landsbyboere, kommunale myndigheder og de oprindelige folks ledere. 1.2.5. Ved slutningen af skoleåret fælles workshops for at evaluere lærernes arbejde 1.3. Børnene går regelmæssigt i skole og har opnået 70% af de forventede mål indenfor hvert område i læreplanerne 1.3.1. Skoler og forældregrupper (AMAPAFA) udvikler kampagner for at opnå en større indmeldelse i skolerne og et mere regelmæssigt fremmøde af børn i skolerne. 1.3.2. Workshops for forældrene med det mål at definere hvilke læringsmål eleverne bør have ved slutningen af et skoleår. 1.3.3. I samarbejde med forældrene definere retningslinjer for, hvordan forældre kan hjælpe deres børn med skoleopgaver 1.3.4. Lokalsamfundene monitorerer skolerne for at sikre, at børnene får en relevant uddannelse af høj kvalitet 1.4. Lærerne har forbedret deres pædagogiske arbejde 1.4.1. Baselinestudie vedr. lærernes uddannelse, ansættelse og administrationen af lærerne 1.4.2. Udarbejdelse af en plan for en 3-årig videreuddannelse af CEBES-lærerne og monitorerne med henblik på en certificering. 1.4.3. Fælles workshop vedr. videreuddannelse i begyndelsen af hvert skoleår på lærerseminariet Zungarococha. 2 årlige efteruddannelsesworkshops med 45 deltagende lærere i hver enkelt zone, vedr. participatoriske 1.4.4. undervisningsmetoder, de oprindelige folks rettigheder, interkulturalitet, tosprogethed samt beskyttelse af miljøet 1.4.5. Udarbejdelse af pædagogiske udviklingsplaner for lærerne og eleverne på CEBES-skolerne. 1.4.6. Udarbejdelse og revision af materiale til brug i efteruddannelsen af lærere, samt redskaber til evaluering af denne. 1.5. Eleverne har øget kendskab til oprindelige folks viden og kultur 1.5.1. 1.5.2. 1.5.3. Planlægning og udvikling af uddannelsesprojekter, som tager udgangspunkt i de lokale samfunds social og produktive aktiviteter Deltagelse af børnene i sociale og produktive aktiviteter i lokalsamfundene samt integration og refleksion over disse aktiviteter i skolen. Møder med forældre for at reflektere over vigtigheden af at genvinde tabt viden og kultur, med det mål at de med udgangspunkt i deres lokale kulturer kan genskabe ansvaret for opdragelsen af deres børn. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (1 mio. til 5 mio. kroner) 16

RESULTATER OG AKTIVITETER FOR MÅLSÆTNING 2 2.1. Alle projektets skoler råder over fælles læreplaner og lokale udviklingsplaner 2.1.1. Første projektår udarbejdes lokale læreplaner til skolerne med deltagelse af lokale ledere, forældre og lærere 2.1.2. Hvert år revision af læreplaner med deltagelse af lokale ledere, forældre og lærere 2.1.3. Ved projektets begyndelse udarbejdelse af lokale udviklingsplaner med deltagelse af lokale ledere, forældre og lærere 2.1.4. Hvert år revision af lokale udviklingsplaner med deltagelse af lokale ledere, forældre og lærere. 2.2. Lokalsamfundene har skabt rum ift udøvelse og udbredelse af deres viden og kultur 2.3.1. Baselinestudie over brugen af de oprindelige sprog samt i hvilken kontekst de benyttes. 2.3.2. Fællesmøder i lokalsamfundene for at reflektere over de oprindelige folks viden og kultur, herunder hvordan kultur kan komme til udtryk gennem kunst og kønsroller. 2.3.3. Udvikling af en plan for de lokale kulturelle aktiviteter samt en for kulturelle aktiviteter på netværksniveau. 2.3.4. Lokale arrangementer i landsbyerne og andre lokalsamfund, for at dele og/eller præsentere viden og kultur. Implementering af metoder vedr. indlæring af oprindelige sprog som andet sprog (samarbejde mellem børn 2.3.5. fra lokalsamfund tilhørende samme sproggruppe, workshops vedr. andetsprogstilegnelse, radioprogrammer på oprindelige sprog, etc.) samt til generhvervelse af lokal viden og kultur. RESULTATER OG AKTIVITETER FOR MÅLSÆTNING 3 3.1. Der er flere tosprogede lærere ansat på de lokale skoler 3.1.1 Træning af lokale ledere og forældregrupper (AMAPAFA) i fortalervirksomhed 3.1.2 Lokale ledere og forældregrupper udvikler fortalervirksomhed med det formål de oprindelige folks skoler anerkendes som tosprogede skoler. 3.1.3 Lokale ledere udfører fortalervirksomhed overfor både regionale og kommunale myndigheder samt instanser i Undervisningsministeriet for at opnå at der udelukkende arbejder tosprogede lærere i de lokale skoler - og at der også fremover sikres ansættelse af tosprogede lærere 3.2. De lokale myndigheder i Iquitos erkender i højere grad vigtigheden af TIU 3.2.1 Koordinationsmøder til igangsættelse af en Rådgivende komite vedr. TIU. 3.2.2 Møder med funktionærer fra uddannelsesinstanserne samt de oprindelige folks ledere for at analysere de oprindelige folks problemer og påtage sig forpligtelser i forhold til en implementering og udvikling af TIU. 3.2.3 En årlig to-dages workshop for at efteruddanne 20 funktionærer fra UGEL, til implementering af TIU i de oprindelige folks lokale skoler. 3.3. FOMABIAB har lagt pres for at styrke uddannelsen af tosprogede lærere 3.3.1 Møder med de nationale og regionale uddannelsesinstanser for en ophævelse af de særlige adgangskriterier Nota 14 3.3.2 Møder med de nationale og regionale uddannelsesinstanser for at påpege vigtigheden af uddannelse af TIU lærere C.4 Strategi: Hvordan hænger projektet sammen? Projektets omdrejningspunkt er uddannelse - specifikt tosproget interkulturel undervisning for oprindelige folk i Amazonas. Projektet har til formål at udvikle, afprøve og tilpasse alternative undervisnings-metoder, så lærerne formår at arbejde med TIU i klasseværelset. Dette vil ske gennem en styrkelse af lærernes pædagogiske og faglige kompetencer, herunder lærernes evne til at tage udgangspunkt i den lokale kontekst og integrere den lokale kultur i skolens undervisning og dermed forbedre undervisningen af de oprindelige folks børn, øge deres faglighed og give dem mulighed for positiv udvikling af identitet. Samtidig vil projektet styrke et samarbejde mellem skole og lokalsamfund, med det formål at give lokalsamfundet mulighed for at udvikle ejerskab til skolen. Desuden vil en vigtig del af projektet PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (1 mio. til 5 mio. kroner) 17

være fortalervirksomhed for at påvirke de politiske processer, der står i vejen for en sammenhængende indsats for TIU. Udvikling, afprøvning og tilpasning af nye metoder tager tid, og ofte tager det mange år, før man kan se de varige resultater af den uddannelse, man udbyder til børn. Det anses som værende nødvendigt at skabe kontinuitet i projektet for at sikre længerevarende resultater både hos børnene og i lokalsamfundene og på samme tid skabe betingelserne for en selvstændig og bæredygtig forvaltning hos befolkningen og uddannelsesinstanserne. Dette er således anden fase af projektet og bygger videre på de indhentede erfaringer fra første fase. Strategien for denne fase af projektet er, med udgangspunkt i ovenstående, opbygget omkring følgende komponenter: Et innovativt projekt En involverende og participatorisk tilgang Pædagogiske undervisningsmetoder og løbende efteruddannelse af TIU-lærere Brug af monitorer og løbende sparring af TIU-lærere Styrkelse og opbygning af kulturelle rum Udvikling af samarbejde mellem skole og lokalsamfund Fortalervirksomhed 1) Involvering af lokalsamfundet 2) Myndighederne Løbende evaluering af fremskridt og udfordringer Et innovativt projekt Projektet er innovativt: Fordi det fokuserer på samarbejdet mellem skole og lokalsamfund, hvor skolen ses som en del af hele lokalsamfundets udvikling, og hvor både forældre og resten af lokalsamfundet involveres i ansvaret for undervisningen af deres børn Fordi efteruddannelse og kapacitering af lærerne udvikles løbende gennem vejledning og rådgivning, hvor lærernes erfaring og behov opsamles, og hvor justering af metoder og udvikling af nye metoder foretages med udgangspunkt i disse erfaringer Fordi eleverne gennem en participatorisk undervisning får mod på at deltage aktivt i undervisningen og på længere sigt får mulighed for at indgå som aktive medborgere i samfundet og udøve deres rettigheder Fordi projektet har et holistisk syn på uddannelse. Del heraf er at inddrage de lokale kulturelle kontekster og samarbejde med lokalsamfundene, herunder elever og forældrene. Og samtidig arbejde med strukturelle årsager til et dårligt fungerende uddannelsessystem ved at arbejde med fortalervirksomhed rettet mod relevante uddannelsesmyndigheder. En involverende og participatorisk tilgang Projektets metodetilgang er at involvere målgrupperne i udarbejdelsen og planlægningen af de lokale aktiviteter. Dette sker gennem workshop ved skolestart hvor lærere, forældre, lokale autoriteter og eleverne sammen definerer de projekter, de vil gennemføre i lokalområdet i løbet af året. Ydermere bliver der afholdt møder med forældre i landsbyerne for at bede dem hjælpe med at generhverve kulturelle udtryk og visdom mhp. at kunne inddrage disse i skolesammenhæng. Igennem participatoriske workshops vil forældrene og lokalsamfundet være med til at udvikle de årlige læreplaner på lokalt niveau. Pædagogiske undervisningsmetoder og løbende efteruddannelse af TIU-lærere FORMABIAP s række af forskellige pædagogiske undervisningsmetoder udvikler sig løbende i takt med at nye erfaringer kommer til og med at FORMABIAP s seminarielærerteam tilegner sig nye pædagogiske metoder. I denne fase af projektet er et af de nye elementer at kapacitere lærerne indenfor andetsprogspædagogik og dermed gøre dem i stand til at udføre en undervisning for børn, som både har et oprindeligt sprog -eller spansk modersmål. Derudover vil der bliver undervist i nye pædagogiske og participatoriske metoder og strategisk planlægning af den enkelte lærers undervisning, som medfører, at lærerne vil kunne tilrettelægge og udføre en dynamisk interkulturel undervisning, hvor lærernes interaktion med eleverne og elevernes imellem er i fokus. Lærerne vil i højere grad blive i stand til at inddrage pigerne i undervisningen og være med til at udvikle et ligeværdigt samarbejde mellem piger og drenge, for på længere PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (1 mio. til 5 mio. kroner) 18

sigt at sikre en ligeværdig deltagelse i uddannelsen. Et overordnet element i alle de pædagogiske indsatsområder er, at lærerne bliver i stand til, med udgangspunkt i de lokale kontekst at udføre en tosproget interkulturel undervisning af høj kvalitet. Lærernes og skoleledernes kompetencer i forhold til inddragelse af forældre og lokalsamfund vil også blive udbygget i denne fase, således at de kan etablere et øget og produktivt samarbejde med forældre og lokale autoriteter. Kapaciteringerne foregår på den måde, at Axis afholder en workshop før skolestart, hvor FORMABIAP s lærerteam, monitorerne og evt. lokale embedsmænd deltager. Den nytillærte viden bruger FORMABIAP til at undervise lærerne lige inden skoleåret starter. 40 lærere hentes til Iquitos hvor de bliver efteruddannet i FORMABIAP s læreseminarium i Iquitos i en uge. Lærerne prøver efterfølgende den nye viden af, evaluerer på den og tilpasser den til lokale kontekst, alt dette i løbende samarbejde lærerne i mellem og i løbende samarbejde og sparring med monitorerne. To gange om året vil der blive afholdt workshops i CEBES-områderne for 45 lærere i hvert af de tre områder omkring participatoriske metoder, oprindelige folks rettigheder, interkulturalitet og tosprogethed, piger og drenges deltagelse i uddannelse, miljøbevarelse og tilegnelse og udvikling af to sprog. Efteruddannelsen af projektets lærere og monitorere vil blive udførligt defineret i en 3-årig efteruddannelsesplan, som bliver udarbejdet ved projektets start. På sigt vil der udstedes certifikater på gennemført efteruddannelse. Således bliver de pædagogiske undervisningsmetoder, som udvikles, afprøves og tilpasses i nærværende projekt en del af læreuddannelsen på FORMABIAPs seminarium. Til det formål vil metoder og erfaringer blive samlet og systematiseret og på længere sigt er målet, at de anvendes på statens lærerseminarer. Brug af monitorer En nøglekomponent i projektet er deltagelsen af de 3 monitorer, som har deltaget i projektets første fase. De har stort kendskab til projektets lokale kontekst og har den direkte kontakt til målgruppen. Monitorerne er derfor kernen i projektet, som skaber sammenhæng mellem den strategiske planlægning og den praktiske udfoldelse af projektet. Det er dem, der interagerer med de forskellige deltagere på projektets forskellige niveauer, som opsamler viden og erfaringer, ser behov for justeringer og som skaber kontinuitet i lokalområderne ved deres tilstedeværelse Monitorerne vil være under løbende uddannelse hos FORMABIAP og afrapporterer direkte til koordinatoren, som også er den, der varetager rådgivning og pædagogisk sparring. Med udgangspunkt i erfaringerne fra første fase og anbefalinger fra midtvejsevalueringen vil der i denne del af projektet blive lagt mere vægt på den pædagogiske del af monitorernes arbejde. I de projektområder monitorerne hver især har ansvar for, skal de give både pædagogisk rådgivning og sparring, ligesom de vil monitorere undervisningen, evaluere på elevernes faglige progression og samarbejde med lærerne ift. at udforme, implementere og løbende videreudvikle de pædagogiske metoder. Dette vil ske i tæt samarbejde med lokalbefolkningen, herunder lokale ledere, skoleledelse og uddannelsesmyndighederne i hvert område. Monitorerne opholder sig i CEBES-områderne i perioder af 2 sammenhængende måneder, og har derefter et ophold i Iquitos af 2 uger, hvor de afholder møder med de øvrige monitorer og med FORMABIAP s uddannelsesteam mhp. erfaringsudveksling og revision af strategier og arbejdsplaner samt modtager yderligere efteruddannelse. Samtidig skaber opholdet mulighed for, at monitorerne kan interagere med de lærerstuderende og med FORMABIAP s øvrige uddannelsesteam, så det arbejde, projektet udfører, sikres kontinuitet. Monitorerne er en vigtig samarbejdspartner for seminarielærerne idet de i deres daglige undervisning af de lærerstuderende i høj grad kan gøre brug af de erfaringer monitorer indhenter i projektområderne og dermed opkvalificere deres undervisning. Styrkelse og opbygning af kulturelle rum I projektets tilgang, der gennem de førnævnte CEBES, arbejder med hele lokalsamfundet skabes et miljø, som kan kaldes kulturelle rum, hvor landsbysamfundet interagerer direkte med skolen, og hvor traditionelle aktiviteter bliver værdsat og inddraget i undervisningen. Der vil blive udviklet en kulturel aktivitetsplan i hver landsby i fællesskab mellem landsbyboerne, de lokale autoriteter og lærerne bistået af monitorerne. I disse planer vil der blive indlagt aktiviteter for at udveksle erfaringer og kulturelle udtryk med andre landsbyer i området. Nogle af aktiviteterne vil blive udviklet og arrangeret af kvinder. De kulturelle aktiviteter vil blive koordineret med aktiviteterne i skolerne, for eksempel ved at børnene gennem sange, fortællinger, legender og mytologi lærer om det kulturelle fællesskab, de PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (1 mio. til 5 mio. kroner) 19