OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Biomedicin Semester 1 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017
Semester 1 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3. Litteraturliste... 11 4. Fagets læringsudbytter... 12 4.1 Overordnede læringsudbytter... 12 4.2 Detaljerede læringsudbytter... 13 5. Studieaktivitetsmodellen... 20 6. Feedback... 21
Semester 1 3 1. Fagets fokus og emner Faget biomedicin er inddelt i 9 overordnede emner. Almen histologi Special histologi for hjerte, kar og nervesystem Histologisk atlas Patofysiologi: o Anæmi o Leukæmi o AMI o Arteriosklerose o Neurofysiologiske lidelser Blodprøvetagning (Teori - hvilke glas vælges osv.) Immunologi I Introduktion til klinisk mikrobiologi Introduktion til nuklearmedicinske undersøgelser Homeostase
Semester 1 4 2. Lektionsplan For faget biomedicin indgår de ni emner i en fælles lektionsplan Uge Dag Dato 38 Tirsdag d. 19/9 Lektion Emne Indhold Aktivitet Anbefalet litteratur 1-2 Patofysiologi Leukæmi K1: Wyller VB. Det syge menneske. Bind 1. Kapitel 1-11. 2. udg. Kbh.: Gad; 2011 Kap. 5 s. 288m- 291ø (Fronter) Viborg AL, Torup AW, redaktører. Sygdomslære. Kbh.: Munksgaard; 2013 Kap. 6 s. 207 (Fronter) Hilsted L, Gyldenløve M, Kamper A-L. Håndbog i laboratorieanalyser- praktisk prøvetagning og tolkning af svar. Kbh.: Munksgaard; 2016 s. 109m-112 + 139n-141ø
Semester 1 5 3 Anæmi K1: Wyller VB. Det syge menneske. Bind 1. Kapitel 1-11. 2. udg. Kbh.: Gad; 2011. Kap. 5. s. 281-287m (Fronter) Cox P, Wilken D, Palko T. Palko s Medical laboratory procedures. 3. udg. Boston: McGraw Hill Higher Education; 2011. xiv, 466 p., illustreret. s. 297-299m (Fronter) Fahmy P, Bygum Knudsen T. Blodprøver. 2. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2013. s. 175-178 (Fronter) Læses i lektionen: Hilsted L, Gyldenløve M, Kamper A-L. Håndbog i laboratorieanalyser- praktisk prøvetagning og tolkning af svar. Kbh.: Munksgaard; 2016: s. 37-38 + s. 69-71 + s. 75-76ø + s. 79 + s.88-89 + s. 90-91m + s. 92-93m + s.95 + s. 99-101ø + s. 108-109 + s.116-117 + s. 133-134 4,6 K2: 7 K4: Undervisning 41 Mandag d. 9/10 43 Tirsdag d. 24/10 3-4 Neurologiske lidelser K1: Kap. 4, s. 65, 76-83, 102-109 i Bladbjerg E-M, Sandbæk A, Stallknecht BM. Sygdomslære for ikke-klinikere. Kbh.: Munksgaard; 2012 Lægges på Fronter 1-2 Mikrobiologiske analyser K1: Undervisning Olsen, C.B, Almen, klinisk og praktisk mikrobiologi, Forfatteren og Samfundslitteratur, 2016: s. 43-45, 164-168, 190-192
Semester 1 6 3-4 K2: Opgaver 6 K4: Opsamling 7 Introduktion til klinisk mikrobiologi K1: Undervisning Fredag d. 27/10 1-2 Introduktion til nuklearmedicin Introduktion til Radioaktivitet K1 Nedenstående link giver et grundlæggende billede af hvad radioaktivitet er I skal orientere jer i dette. http://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/fysik/r adioaktivitet_1/ 3 Nuklearmedicinske undersøgelser K1 Der gives eksempler der skal arbejdes med i K2 4,6 Nuklearmedicin K2 Opgaver stilles i K1 forud for K2 7 K4 Der samles op så der er et klart billede af emnet Radiofysik fremadrettet i uddannelsen. 44 Tirsdag d. 31/10 6-7 Almen histologi Epitel K1: Undervisning Histologi, Gude et al: Kap. 2, s. 43-64
Semester 1 7 Onsdag d. 1/11 1-2 K2: Opgaver Torsdag d. 2/11 1-2 Støttevæv K1: Undervisning Histologi, Gude et al: Kap. 3, 5, 6, s. 104-105 (til Histogenesen ), s. 111-120 (til lamellær knogle ) 3-4 K2: Opgaver 6-7 Muskelvæv K1: Undervisning Histologi, Gude et al: Kap. 7 8-9 K2: Opgaver 45 Mandag d. 6/11 1-2 Immunologi I Antistoffer Opbygning og funktion Immunglobulinklasser Antigener Definition Opbygning K1: Undervisning Oplæg og dialog Opgaver (AND) Andersen H, Brøchner Sørensen U, Thomsen E. Immunkemiske metoder: teori og praksis. Nucleus; 1991: s. 7-14ø + s. 22-25 (Fronter) 3-4 Almen histologi Nervevæv K1: Undervisning Histologi, Gude et al: Kap. 8 6 K2: Opgaver 7 Test K2: Test
Semester 1 8 8 Opsamling K1: Opsamling på test Tirsdag d. 7/11 1-2 Immunologi I Antistoffer Opbygning Antigen-antistof-interaktion Bindingstyper Affinitet/aviditet Specificitet Krydsreaktion 3 Antigen-antistof-interaktion Bindingstyper Affinitet Specificitet Krydsreaktion K2: Studieopgaver Arbejdsark ligger i Fronter Medbring evt. kemibog K1: Undervisning Dialog om studieopgaver (AND) Andersen H, Brøchner Sørensen U, Thomsen E. Immunkemiske metoder: teori og praksis. Nucleus; 1991: s. 7-14ø + s. 22-25 (Fronter) 4,6-7 Immunsystemet K1:Dialogbaseret undervisning og opgaver Sand O. Menneskets anatomi og fysiologi. SIDE 334-351 Ø. Onsdag d. 8/11 1-2 K2: Opgaver Supplerende litteratur: Vyberg M. Patologi og farmakologi. Side 63-68 (fronter) 3 K4: Vidensdeling 7-8 Introduktion til immunkemiske analyser K1: Undervisning Eksempler på den brede kliniske anvendelse af immunkemiske analyser Oplæg og dialog Opgaver Fordybelse i agglutination og teknikkens kliniske anvendelse (KIN) Kindt, T.J. et al., Immunology, 6. udgave, W. H. Freeman and Campany 2007: Kap. 11 s. 153-154 (Fronter) Note: Blodtypebestemmelse vha. søjleagglutinationsteknik (Fronter)
Semester 1 9 Torsdag d. 9/11 Fredag d. 10/11 3-4,6-7 Laboratorieanalyser Blodtypebestemmelse Analyser i forhold til inflammation og infektion K2: Studieopgaver Arbejdsark findes i Fronter 4,6 K1: Undervisning Studenteroplæg og dialog (FAH) Fahmy P, Bygum Knudsen T. Blodprøver. 2. udg: Munksgaard Danmark; 2013: s. 171-174 (Stop ved Direkte påvisning af mikroorganisme) (HIL) Hilsted L, Gyldenløve M, Kamper A-L. Håndbog i laboratorieanalyser: praktisk prøvetagning og tolkning af svar. Munksgaard; 2016: s. 29m-30m + s. 56 + s. 77m-78 + s. 88m- 89 + s. 109-112 Yderligere viden om analyserne kan fremsøges via følgende link: sundhed.dk 46 Onsdag d. 15/11 6-7 Special histologi Hjerte og kredsløb K2: Lytte til PowerPoint Histologi, Gude et al: Kap. 9, s. 166-80, s. 183-86 47 Mandag d. 20/11 1 Homeostase Kommunikation mellem celler K2: Opgaver Homeostasebegrebet Homeostase og regulering af organfunktioner 2 K1: Undervisning Sand: s. 80-82 + Litteratur på Fronter 48 Tirsdag d. 28/11 1-2 Special histologi Hjerte og kredsløb K1: Workshop Histologi, Gude et al: Kap. 9, s. 166-80, s. 183-86 3 Mikroskopiøvelse: Hjerte og kredsløb, hold 1 K1: Øvelse Øvelsesvejledning 4 Mikroskopiøvelse: Hjerte og kredsløb, hold 2 K1: Øvelse Øvelsesvejledning
Semester 1 10 3 Histologisk atlas: Hjerte og kredsløb, hold 2 K2: Udarbejde af et histologisk atlas over hjerte og kar 4 Histologisk atlas: Hjerte og kredsløb, hold 1 K2: Udarbejde af et histologisk atlas over hjerte og kar Onsdag d. 29/11 4 Patofysiologi Arteriosclerose K1: Undervisning Clinical Biochemistry Lægges på Fronter AMI K1: Undervisning Fredag d. 1/12 6 Blodprøvetagning Blodprøvetagningssystem, antikoagulans K1: Links til relevant litteratur: http://infonet.regionsyddanmark.dk/d4doc/ Book/RSDdokument.asp?DokID=139406 http://infonet.regionsyddanmark.dk/d4doc/ Book/RSDdokument.asp?DokID=98356 http://infonet.regionsyddanmark.dk/#dokid= 142235 http://infonet.regionsyddanmark.dk/#dokid= 140577 49 Mandag d. 4/12 1-2 K2:
Semester 1 11 3. Litteraturliste Bøger og kompendier Hilsted L, Gyldenløve M, Kamper A-L. Håndbog i laboratorieanalyser- praktisk prøvetagning og tolkning af svar. Kbh.: Munksgaard; 2016. Sand O. Menneskets anatomi og fysiologi. 3rd ed. Kbh.: Gad; 2015. Litteratur via Fronter og hjemmesider: Wyller VB. Det syge menneske. Bind 1. Kapitel 1-11. 2. udg. Kbh.: Gad; 2011. Viborg AL, Torup AW, redaktører. Sygdomslære. Kbh.: Munksgaard; 2013. Cox P, Wilken D, Palko T. Palko s Medical laboratory procedures. 3. udg. Boston: McGraw Hill Higher Education; 2011. Fahmy P, Bygum Knudsen T. Blodprøver. 2. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2013. Vyberg M. Patologi og farmakologi. 3. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2010 Andersen H, Brøchner Sørensen U, Thomsen E. Immunkemiske metoder: teori og praksis. Nucleus; 1991. Hilsted L, Gyldenløve M, Kamper A-L. Håndbog i laboratorieanalyser: praktisk prøvetagning og tolkning af svar. Munksgaard; 2016. Fahmy P, Bygum Knudsen T. Blodprøver. 2. udg: Munksgaard Danmark; 2013. Kindt, T.J. et al., Immunology, 6. udgave, W. H. Freeman and Campany 2007.
Semester 1 12 4. Fagets læringsudbytter 4.1 Overordnede læringsudbytter Viden Den studerende kan: Forklare vævsarternes morfologi og relatere dette til deres funktion Forklare den histologiske opbygning af hjertet og de forskellige kartyper og relatere dette til deres fysiologiske funktion Beskrive udvalgte patofysiologiske tilstande Forklare og begrunde diagnostiske analyser og metoder i forhold til udvalgte patofysiologiske tilstande Beskrive forskellige typer af antikoagulans og deres betydning for prøvematerialets egenskaber Beskrive immunforsvarets bestanddele og overordnede virkemekanismer Beskrive antigener og antistoffers opbygning samt deres anvendelse i udvalgte diagnostiske metoder Overordnet beskrive udvalgte analyser og deres anvendelse indenfor det klinisk mikrobiologiske speciale. Overordnet beskrive udvalgte udstyr og analyser samt deres anvendelse indenfor det nuklearmedicinske speciale. Forklare og eksemplificere homeostasen Forklare præanalytiske forhold i relation til korrekt blodprøvetagning. Færdigheder Den studerende kan: Identificere udvalgte hæmatopoietiske celler i en blodudstrygning Overordnet beskrive metoder til kvantificering af celler i fuldblod Identificere og beskrive hjertemuskelfibre og udvalgte blodkar ved hjælp af lysmikroskopet Reflektere over valg af blodprøvetagningsglas og glasrækkefølgen med baggrund i analyserne
Semester 1 13 Forklare og under supervision udføre korrekt blodprøvetagning 4.2 Detaljerede læringsudbytter Viden: Den studerende kan: Almen histologi: Epitel Definer epitelets funktion Overfladeepitel Angive de forskellige typer af overfladeepitel Beskrive hver type af overfladeepitel morfologisk samt komme med et eksempel på, hvor i kroppen den enkelte type findes Forklare hvorledes basalmembranen er opbygget Beskrive basalmembranens funktion Angive de forskellige cellekontakter og hvor på cellen de findes Forklare cellekontakternes funktion Angive de forskellige typer af overfladespecialiseringer Forklare overfladespecialiseringernes funktion og opbygning Relatere tilstedeværelse af overfladespecialiseringer med cellens funktion Kirtelepitel Forklare den strukturelle og funktionelle forskel på endokrine og exokrine kirtler
Semester 1 14 Forklare den strukturelle opbygning af en exokrin kirtel Beskrive hvordan exokrine kirtler kan inddeles funktionelt og strukturelt Forklare den strukturelle opbygning af endokrin kirtel Beskrive hvordan endokrine kirtler kan inddeles og angive et eksempel fra hver gruppe Støttevæv Angive de tre former for støttevæv Forklare den generelle opbygning af støttevæv Bindevæv Forklare bindevævets funktion Forklare fibroblastens/fibrocyttens funktion Beskrive fibroblastens/fibrocyttens morfologi Forklare retikulumcellens funktion Beskrive retikulumcellens morfologi Gengive hvilke tre typer fibre, der findes i bindevævet Karakterisere hvad der kendetegner hver enkelt fibertype Forklare opbygningen af den ekstracellulære matrix Beskrive funktionen af den ekstracellulære matrix Beskrive sammensætningen af grundsubstans Angiv hvilke undertyper bindevævet kan inddeles i Forklare opbygningen af hver undertype samt eksemplificere hvor i kroppen den enkelte undertype forekommer Relatere fund af en bestemt bindevævstype med organets funktion Fedtvæv Beskrive fedtvævets funktion
Semester 1 15 Angive hvilke to undertyper fedtvævet kan inddeles i Beskrive det hvide fedtvævs morfologi Beskrive det brune fedtvævs morfologi Brusk Angive typer af brusk væv Beskrive den overordnede opbygning af brusk Angive bruskvævets overordnede funktion Forklare den histologiske opbygning af hver brusktype Eksemplificere forekomsten af hver brusktype Knoglevæv Angive typer af knoglevæv Definere den overordnede forskel på knoglevævstyperne Beskrive knoglevævets funktion Beskrive opbygningen af den ekstracellulære matrix Navngive de fem knogleceller Karakterisere de fem knogleceller morfologisk og funktionelt Forklare den overordnede histologiske opbygning af knoglevæv Forklare den histologiske opbygning har henholdsvis kortikal knogle og trabekulær knogle Beskrive periost og endost Muskelvæv Navngive de tre muskelfibertyper Skeletmuskulatur
Semester 1 16 Forklare den histologiske opbygning af en skeletmuskel Klassificere de fire muskelfibre-undertyper Beskrive den strukturelle opbygning af en skeletmuskelfiber herunder de forskellige bånd. Beskrive muskelfiberens kontraktion herunder innervering af muskelfiberen Relatere skeletmuskelfiberens morfologiske/strukturelle opbygning til dens funktion Hjertemuskulatur Forklare den morfologiske opbygning af en hjertemuskelfiber. Relatere hjertemuskelfiberens morfologiske/strukturelle opbygning til dens funktion Glat muskulatur Angive hvor i kroppen glat muskulatur forekommer Forklare den morfologiske opbygning af en glat muskelfiber Beskrive den glatte muskelfibers kontraktion herunder innervering Nervevæv Forklare den cytologiske opbygning af et neuron Beskrive de forskellige neurontyper Eksemplificere for hver enkelt neurontype hvor i kroppen denne forekommer Beskrive de forskellige synapsetyper Navngive de forskelle gliaceller i de centrale og perifere nervesystem Definere funktionen af hver gliacelle-type Forklare den cytologiske opbygning af hver gliacelle-type Beskrive det perifere nervesystem overordnet Forklare forskellen på en myeliniseret og en umyeliniseret nervefiber Forklare den histologiske opbygning af en perifer nerve Definere et ganglion
Semester 1 17 Relatere nervevævets histologiske opbygning med den fysiologiske funktion Special histologi for hjerte, kar og nervesystem Definere begrebet makrocirkulation Definere begrebet mikrocirkulation Beskrive hvordan blodkarrene kan inddeles histologisk Forklare den generelle histologiske opbygning af et blodkar Beskrive hjertets histologiske opbygning Relatere den histologiske opbygning af hjertets med dets fysiologiske funktion Beskrive den histologiske opbygning af henholdsvis: - Elastiske arterier - Muskulære arterier - Arterioler - Kapillærer - Venoler - Vener Relatere den histologiske opbygning af de forskellige blodkar med deres fysiologiske funktion Kendskab til specielle vaskulære strukturer, herunder portale systemer og kemoreceptorer Patofysiologi Kan beskrive udvalgte leukæmityper herunder klassifikation vha. diagnostiske analyseparametre Kan beskrive udvalgte anæmityper herunder klassifikation vha. diagnostiske analyseparametre Beskrive neuropati samt relatere til fund ved neurofysiologiske undersøgelser, der retter sig mod diagnose af denne lidelse Forklare ætiologien og patogenesen for atherosclerose Har kendskab til hvilke faktorer, der øger risikoen for udvikling af atherosclerose Relatere tilstedeværelsen af atherosclerose med risiko for udvikling af iskæmisk hjertesygdom
Semester 1 18 Forklare ætiologien og patogenesen for AKS Har kendskab til symptomer ved udvikling af AKS Beskrive hvordan EKG kan anvendes til diagnostik af AKS Forklare og begrunde anvendelsen af udvalgte analyser i relation til AKS Immunologi I Kan beskrive den kemiske opbygning og struktur af antigener og antistoffer Kan beskrive bindingstyperne mellem antistof og antigen samt forklare hvorledes temperatur, ph og ionstyrke kan påvirke interaktionen ved bioanalyse Kan definere begreberne affinitet, specificitet og krydsreaktion og anvende begreberne i en bioanalytisk kontekst Har kendskab til antigeners og antistoffers anvendelse i immunkemiske teknikker Kan forklare analyseprincippet bag en agglutinationstest, herunder søjleagglutinationsteknik, og eksemplificere analyseprincippet anvendelse ved en blodtypebestemmelse Kan beskrive immunsystemet opdeling og hovedfunktioner Kan redegøre for det uspecifikke (innate) og specifikke (adaptive) immunforsvars bestanddele og overordnede virkemekanismer ved infektion Kan beskrive den inflammatoriske proces Introduktion til nuklearmedicinske undersøgelser Beskrive grundlæggende radioaktivitet i forhold til strålingstyper og udvalgte undersøgelser Homeostase Kan redegøre for de kemiske kommunikationstyper mellem celler Kan redegøre for homeostase-begrebet Kan give eksempler på regulatoriske mekanismer til opretholdelse af kroppens homeostase
Semester 1 19 Blodprøvetagning Identificere vener og arterier i relation til korrekt blodprøvetagning. Kende til fysiologien omkring vener og arterier og vælge korrekt indstikssted. Forklare aseptisk teknik i relation til blodprøvetagning. Forklare komplikationer og løsningsmuligheder i forbindelse med blodprøvetagning. Introduktion til klinisk mikrobiologi
Semester 1 20 5. Studieaktivitetsmodellen Undervisning og vejl. Simulationstræning Feedback Introduktioner mv. Semesterprøver og lign. Studieopgaver Journal Udarbejdelse af oplæg Evalueringer Videndeling Opsamling på gr. arb. Vejledning Workshop Feedback Study quiz Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser 29 timer Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende 6 timer Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser 36 timer Kategori 3 Deltagelse af studerende initieret af studerende 51 timer Egen forberedelse Selvstændig aktivitet Studieteam arb. Litteratursøgning
Semester 1 21 6. Feedback Feedback fra underviser og medstuderende opnås gennem aktiv deltagelse i dialogbaseret undervisning og vidensdeling. Der gives desuden skriftlig feedback på det hæmatologiske atlas udarbejdet i forbindelse med mikroskopiøvelsen.