Hvad er Nordic Link?



Relaterede dokumenter
transportplaner I NTN-korridoren

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

DB Schenker Rail Scandinavia

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Gods på Bane. Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren

Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

KOMBINEREDE GODSTRANSPORTER

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

Trafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

Effektive korridorer transportpolitik og regional udvikling

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Er fremtidens infrastruktur grænseoverskridende?

Tekst og data: Lars Dagnæs, TRANSECO2 Udgivet: Juni 2016 Korttegning: Kasper Hove Pedersen, Region Syddanmark Forsidefoto: Lars Dagnæs

Danmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan

InterCity tog og green freight corridor

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport

Dagsorden 24. juni 2013

udvider med nye erhvervsarealer

Transport og Logistik i den nye Region Nordjylland Hans Kjær - Hanstholm Havn 1

Mønstre og tendenser i transportkorridoren. Lars Dagnæs

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Er fremtidens. infrastruktur

Investeringer i fremtiden

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

En tysk-dansk aftale om trafik og infrastruktur et politisk perspektiv

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Transport i den nye Region Nordjylland. Kontorchef Jes Vestergaard

Fremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008

Timemodellen og Togfonden

Trafikcharter. Greater Copenhagen

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur

Status URS vision: Parallel, midtsønderjysk motorvej fra E20 til grænsen med opkobling til Europa vest om Hamborg via B5/A23/A20.

Jernbanegods - Hvorfor er det så svært? Debatoplæg

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

KATTEGAT- FORBINDELSEN

Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien?

Baggrund undersøgende forprojekt

Nuværende havneareal: m2 Planlagte investeringer til 2015: kr. Forventet havneareal i 2015: m2

Fælles indspil til statslige investeringer i trafikal infrastruktur

02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur

Trafikstyrelsens arbejde med transportkorridorer. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Skitse til en strategi for mobilitet og infrastruktur i Region Syddanmark temaer og proces

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Nordlog marts 2010

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen.

Oversigt over status på infrastrukturprojekter

Justeret bilag til Regional UdviklingsPlan

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?

17. Infrastruktur digitalisering og transport

Kundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger

Alle parter har med interesse læst høringsudgaven og er i fællesskab enige om at fremsende et fælles høringssvar med følgende punkter:

Talepunkter til indlæg ved Udviklingsråd Sønderjyllands infrastrukturkonference mandag den 15. december 2008 i Flensborg

Analyse udført for Region Syddanmark

Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU

Perspektiver for infrastruktur i Jyllandskorridoren

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

DB Schenker Rail Scandinavia

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark

8. december Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg

Udgivet: Januar 2009 Korttegning: Institut for Maritim forskning og Innovation, Syddansk Universitet

Copyright, Grontmij A/S Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden

Tale til Transportens dag Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg.

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

H E N N I N G C H R I S T E N SEN, R E GIONAL U D V I K L I N GSDIREKTØR

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren

Godstransport og Jyllandskorridoren

Transportministeriet. Danske havnes rolle i fremtidens infrastruktur. TØFs havnekonference den 10. september 2009 Specialkonsulent Søren Clausen

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods

Trafikstyrelsen Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Den SkanDinaviSke arena

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Fremsat den 23. oktober 2007 af Rune Lund (EL) og Per Clausen (EL)

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Jernbanen nord for Århus

Godstransport i Danmark

Hærvejsmotorvejen: Aktuel planlægning og trafikudvikling J.P. Group, Viborg 5. december 2016

Regionalbaner i Midt- og Vestjylland

8 udbudspakker til fremtidens jernbane

Transportstatistik 2006 NTN korridoren. Facts og udviklingstende nser

Transkript:

Nordic Link

2 Hvad er Nordic Link? Kernen i Nordic Link er en transportkorridor gennem Jylland til og fra Sverige og Norge. Men Nordic Link er mere end bare det fysiske transportnetværk. Det er også et samarbejde om at organisere godstransporten, om økonomisk og politisk planlægning og om, hvordan Nordic Link skal finansieres og udbygges. havn Gennem det seneste årti har regionale og lokale myndigheder i Sydnorge, Vestsverige og Jylland sammen med en række private transportører, givet transportkorridoren høj prioritet. Det sker i et samarbejde, hvor private virksomheder og offentlige myndigheder sammen med forskningsinstitutioner løbende udvikler transportkorridoren, så den altid er parat til at imødekomme de krav, som erhvervslivet stiller til hurtig og effektiv transport. Årligt fragtes ca. 3,7 millioner tons gods med færgerne over Kattegat/Skagerak, og turen tages af mere end 7,2 millioner passagerer. Det gør, at det er muligt at have mange daglige færgeafgange. Korridoren har stor betydning for det nordiske samkvem og den nordiske samhandel. Samtidig er den af vital betydning for den svenske og norske handel med det øvrige Europa. Trafikken i Nordic Link skaber tusindvis af arbejdspladser. Derfor har en videre udbygning af Nordic Link høj prioritet blandt myndighederne og erhvervslivet i området. Fysisk består Nordic Link af følgende dele: Danmark Den jyske hovedstamme i Nordic Link er motorvejene og jernbanen mellem landegrænsen i syd og færgehavnene i Hirtshals og Frederikshavn. Undervejs har hovedstammen en række vigtige sidegrene til større centre og havne som Aalborg, Hanstholm, Grenaa, Århus, Fredericia og Esbjerg. Norge Hele den sydnorske kyst er forbundet med europaveje fra i vest over til. Vejnettet er desuden forbundet med havne og jernbane. Nordpå går vejen fra gennem det norske vestland via til Trondheim. Denne rute kaldes også Kyststamvejen, og fylkeskommunerne i Vestnorge arbejder for at fremskynde udbygningen af vejen. Sverige I Sverige starter Nordic Link i, hvorfra europavej fortsætter direkte til. Desuden er der vejforbindelse til Stockholm og videre til Helsinki. Fra er der også jernbane direkte til og Stockholm. Nordic Link

3 Nordic Link er en korridor af muligheder Med baggrund i opbakningen fra erhvervsliv, transportører, transportkøbere, politikere og forskere er der formuleret følgende målsætninger for Nordic Link: Styrke erhvervslivets konkurrenceevne Udvikle Nordic Links position i det transeuropæiske transportnetværk Opnå mere miljøvenlig og bæredygtig transport Sandefjord Grenland Larvik Moss Strömstad Uddevalla Sikre en effektiv og konkurrencedygtig transportkorridor Egersund Trollhättan Målene opnås ved at transportører, transportkøbere, politikere og andre interessenter: Hirtshals Frederikshavn Borås Jönköping Støtter den fortsatte udvikling af infrastrukturen Hanstholm Aalborg Varberg Bidrager til at udnytte infrastrukturen og transportmateriel mere effektivt Bruger en stadig renere teknologi Nordic Link vil derfor forbedre transportkvaliteten ved: Samlet transport fra dør til dør (gulv til gulv) Præcis transport - just in time Færre godsskader og uheld Lav transporttid Høj færgefrekvens og god service Bremerhaven Bremen Herning /Ikast Esbjerg Vejle Taulov Århus Padborg Flensborg Grenaa Odense Kiel

4 Vejnettet Egersund E39 Moss Sandefjord Svinesund Grenland Larvik Strömstad Uddevalla Trollhättan 44 Hirtshals E39 Hanstholm Aalborg Frederikshavn Varberg Borås E4 Jönköping Langt det meste gods i Nordic Link-korridoren transporteres på vejnettet. Danmark Det danske Nordic Link-vejnet er af høj standard. Fra år 2000 er der 4-sporet motorvej fra Frederikshavn og fra år 2002 fra Hirtshals til den tyske grænse og det europæiske motorvejsnet. Motorvejen er forbundet med den vestgående motorvej til Esbjerg, og til de brede hovedveje mod Herning og Hanstholm. Vejnettet er stort nok til at undgå flaskehalse. Årligt passerer ca. 1,4 millioner lastbiler landegrænsen mellem Danmark og Tyskland, og af disse benytter halvdelen den jyske hovedstamme Nordic Link,. Der er planer om at forbedre kapaciteten yderligere ved Aalborg med en ekstra forbindelse over Limfjorden. Bremen Esbjerg Herning Bremerhaven E22 Trekantområdet E20 Flensborg Århus Odense E20 Kiel Grenaa E26 Norge På den norske del af Nordic Link er rute E39 fra til og rute videre til udbygget til motorvejsstandard på flere korte strækninger. Udbygninger er nødvendige for at sikre en høj gennemgående standard. Sverige Den svenske del af Nordic Link har udgangspunkt i, og går herfra til hhv. og Stockholm. Mere end halvdelen af vejen mellem og er allerede udbygget til motorvejsstandard. Afstandene til den centrale del af Mellemsverige er forholdsvis korte, og transportørerne har mulighed for at vælge mellem forskellige transportruter.

5 Banenettet Drammen Kongsberg Ski Notodden Planlagt strækning Tønsberg Larvik Moss Frederiksstad Kornsjø Mellerud Egersund Trollhättan Esbjerg Herning Hirtshals Hjørring Aalborg Vejle Fredericia Padborg Flensborg Frederikshavn Århus Odense Kiel Varberg Elektrificeret banestrækning Falköping Jernbanenettet i den danske del af Nordic Link er af god standard. Der er dobbeltspor fra Aalborg til den tyske grænse, og der er planlagt tracéforbedringer og elektrificering i Jylland. Fra Aalborg til færgehavnene er der enkeltsporede baner. I Sydnorge er banestrækningen fra til elektrificeret og enkeltsporet. Tracéen kan ikke betjene højhastighedstog eller moderne godstog. På strækningen mellem og er der overvejende enkeltspor og kapaciteten bør udbygges. Der er påbegyndt en udbygning til dobbeltspor fra og mod syd til Larvik. Der arbejdes med planer for videreførelse af banen til som enkeltsporet bane, så Vestfolds- og Sørlandsbanen sammenkobles. Gods med tog Af de 3,7 millioner tons gods, som årlig fragtes med færge over Skagerak og Kattegat, transporteres 0,1 million tons til og fra færgerne med tog. Der arbejdes for at få mere af det overførte gods omlastet til tog. Der er således etableret kombiterminaler for omlastning af gods mellem bil og tog i Hirtshals, Frederikshavn og.

6 Færgerne som bindeled Euro-Port Norway Egersund E39 Sandefjord Grenland Larvik Moss Svinesund Strömstad Trollhättan Uddevalla 44 En meget central del af Nordic Link er færgeruterne, og færgehavnene udgør centrale og naturlige knudepunkter i Nordic Link-korridoren. Hirtshals E39 Hanstholm Aalborg Frederikshavn Varberg Borås E4 Jönköping Herning Grenaa Christian IV Esbjerg Trekantområdet E20 Århus Odense Nordic Link omfatter følgende færgeruter: - Hirtshals - Hirtshals Moss - Hirtshals Larvik - Frederikshavn - Frederikshavn Sandefjord - Strömstad - Frederikshavn Varberg - Grenaa Egersund - Hanstholm - Hanstholm Bremerhaven E22 Bremen Flensborg E20 Kiel E26 Stena Jutlandica Færgerne i Nordic Link transporterer årligt 3,7 millioner tons gods. Der er en tendens til at mere gods fragtes på løstrailere uden chauffør. Hirtshals havn I 1998 overførte Color Line 1 mio. tons gods og 0,9 mio. tons i 1999. Stena Line transporterede tilsvarende 2,7 mio. tons gods i 1998 og 2,8 mio. tons i 1999 på -Frederikshavn, -Frederikshavn og Varberg-Grenaa. Færgerne i Nordic Link har en stor godskapacitet, og de mange passagerer betyder, at der er mange afgange og en meget høj frekvens. Færgeruten mellem og Frederikshavn kan overføre jernbanevogne. Til de øverige færgehavne er der jernbanespor og mulighed for at håndtere kombitransport. Frederikshavn havn

7 Nordic Link i fremtiden Den internationale godstransport forventes at vokse med 2-3% årligt. Som det har været tilfældet i de senere år, forventes væksten primært at ske i vejtransporten. Fremtiden går mod, at godset samles i udvalgte transportkorridorer, der sikrer hurtige og effektive transporter. I EU og i landene i Østeuropa er der allerede defineret et netværk af transportkorridorer. Et netværk, der bruges mange penge på at forbedre og udbygge. Norge er ikke med i netværket, men den norske regering er ved at udpege korridorer, hvor kombinerede transportløsninger skal sikre effektive transportkæder. Fremtiden nødvendiggør desuden, at korridorerne kan håndtere alternative transportformer. For eksempel skal nærsøfarten integreres i kombinerede transporter. Det stiller Nordic Link over for nye udfordringer. Barriererne Den transnationale planlægning på transportområdet har indtil nu ikke været prioriteret særlig højt. I de nordiske lande har de nationale statslige interesser først og fremmest været samlet om den nordiske triangel, Øresundsforbindelsen og Femer Bælt-forbindelsen. Taberne har været de alternative korridorer, som allerede har kapacitet til at behandle mere gods end de gør i dag. Eksempelvis styres jernbanegods nu i langt større grad via Scan Link. Det er blandt andet investeret store beløb i færger og terminaler med henblik på at håndtere jernbanegods. Denne udvikling er betinget af prisaftaler lavet mellem de danske, norske og svenske jernbaneselskaber. Aktiviteter og prioriteringer For at påvirke denne udvikling er der i Nordic Link taget en række initiativer for at forbedre transportkorridoren: I Jylland har vejene fra færgerne i Frederikshavn fra år 2000 og i Hirtshals fra år 2002 og videre sydover motorvejs-standard. Stamvejnettet fra rundt langs kysten i Sydnorge og til bliver hævet til en højere standard. De nationale havne i Norge bliver opprioriteret. Effektiviseringen af havnene står centralt som led i tilrettelægningen af kombinerede transporter, således at norsk eksport og import når sine destinationer på en effektiv måde. Endelig har den norske regering en langsigtet målsætning om at få bygget dobbeltspor på jernbanen mellem og Halden. Herudover arbejdes der med at samordne investeringer mellem Sverige og Norge.

Nordic Link over 10 år I slutningen af 80'erne beskrev Vejdirektoratet idéen om at udbygge transportkorridoren, på det tidspunkt kaldet Nordlink. Idéen blev taget op af en initiativgruppe, der ville vurdere mulighederne for at forbedre samarbejdet i transportsektoren omkring Skagerak og det nordlige Kattegat. Med i gruppen sad repræsentanter fra den jyske transportsektor og færgerederier samt repræsentanter fra Sydnorge og Vestsverige. Efterhånden som gruppen i en række publikationer beskrev mulighederne med Nordic Link, blev også det politiske virke inddraget. Herved blev samarbejdet delt i foreningen af private interessenter Foreningen Nordic Link og en politisk gruppe med sekretariat hos Nordjyllands Amt. Efter to år, i 1994, voksede samarbejdet yderligere, da Nordic Link Transportfagligt Netværk blev etableret. Netværket består af forsknings- og udviklingsmiljøet i Jylland, Sydnorge og Vestsverige. Deltagerne i samarbejdet har gennem årene udgivet en række publikationer om forskellige aspekter ved Nordic Link. En liste over publikationerne kan rekvireres hos Nordjyllands Amt, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsafdelingen. Yderligere oplysninger Ønsker du yderligere oplysninger om Nordic Link og aktiviteterne i forbindelse hermed, er du velkommen til at kontakte Nordjyllands Amt eller Vestagder Fylkeskommune. Nordjyllands Amtskommune Erhvervs- og arbejdsmarkedsafdelingen Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 DK-9220 Aalborg Ø Telefon +45 9635 1000 Telefax +45 9815 4029 E-mail: nja@nja.dk Vestagder Fylkeskommune Næringsavdelingen Postboks 770 N-4601 Telefon +47 3807 4500 Telefax +47 3807 4504 E-mail: leif.storsve@vest-agder-f.kommune.no Herfra vil der også kunne henvises videre til andre personer eller organisationer, som arbejder med Nordic Link. Nordic Link Asbjørn Kommunikation 12/2000