Statsforvaltningen Midtjyllands brev af 11. august 2008 til en borger 11-08- 2008 Vedr. Deres henvendelse om befordringstilbud TILSYNET Statsforvaltningen Midtjylland har i brev af 26. marts 2008 modtaget Deres henvendelse vedrørende en sag om befordringstilbud til Deres datter, som på dette tidspunkt gik i børnehaveklasse. Statsforvaltningen fører i medfør af 47 i lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven lovbekendtgørelse nr. 696 af 27. juni 2008) tilsynet med kommunerne i Region Midtjylland. STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND ST. BLICHERS VEJ 6 POSTBOX: 151 6950 RINGKØBING JOURNAL NR.: 2008-613/315 SAGSBEHANDLER: KVEMID DIREKTE TELEFON: 7256 8555 I mail af 11. juli 2008 anførte De, at De havde modtaget flere bilag, men at der for Dem at se stadig manglede flere ting. Det skal i den forbindelse indledningsvist nævnes, at De har modtaget en kopi af samtlige de bilag, som statsforvaltningen har modtaget fra kommunen. Herunder følger en gennemgang af sagens baggrund, det relevante retsgrundlag samt en udtalelse om statsforvaltningens opfattelse af sagen. Sagens baggrund: Af Deres korrespondance med kommunen fremgår det, at De første gang henvendte Dem til kommunen i brev af 29. juli 2007. Heri anførte De, at Deres datter A, såfremt hun skulle bruge den busrute, som De havde fundet, ville få en transporttid på over to timer hver dag. Endvidere anmodede De om, at få oplyst om der fandtes en busrute, som De ikke havde kendskab til, om der var en opsamlingstaxa, eller om der var andre alternativer. TELEFON: 7256 8300 TELEFAX: 9732 4517 GIRO: 887 3747 EAN- NR. 5798000362314 midtjylland@statsforvaltning.dk www.statsforvaltning.dk TELEFONTID: MANDAG - ONSDAG: 09.00-15.00 TORSDAG: 12.30-17.00 FREDAG: 09.00-12.00 EKSPEDITIONSTID: MANDAG- ONSDAG 09.00-15.00 TORSDAG 09.00-17.00 FREDAG 09.00-12.00 I brev af 7. august 2007 meddelte kommunen, at den eneste mulighed for transport til skolen var en eksisterende busrute. Kommunen anførte endvidere, at den samlede transporttid blev 73 minutter, heri var udeladt eventuel transport til busstoppestedet og ventetid.
I brev af 5. januar 2008 anmodede De om, at der straks blev etableret en reelt anvendelig transportmulighed for A, idet A ellers ville blive nødsaget til at blive hjemme. Heri gjorde De opmærksom på, at A havde en skolevej, der er længere end 2,5 km., og at det, som forholdene er, ikke var sikkert at lade skolebørn færdes alene på strækningen fra Deres hjem til busstoppestedet, idet De påpegede en række nærmere forhold. På baggrund af Deres henvendelse til kommunen blev der den 10. januar 2008 af kommunen iværksat en vurdering af A s skolevejs trafiksikkerhed. I den forbindelse blev der indhentet oplysninger fra politiet og vejmyndighederne. Kommunen vurderede på det grundlag i brev af 17. marts 2008, at vejen ikke kunne betragtes som trafikfarlig fra Deres hjem til busstoppestedet. På baggrund af Deres korrespondance med kommunen rettede De henvendelse til statsforvaltningen i brev af 26. marts 2008. Heri anførte De bl.a. følgende: Jeg vil gerne klage over, at X Kommune ikke har og øjensynligt ej heller har til hensigt at etablere et anvendeligt befordringstilbud, så min datter A kan følge undervisningen i Børnehaveklassen på [skolen], hvilket jeg mener, at hun har krav på at have mulighed for. Endvidere påpegede De, at afstanden fra Deres bopæl til skolen var ca. 5 km. ad kommunevej, og at politiets samlede vurdering af vejen, som De bor ved, og som A skulle gå ad, hvis hun skulle med bussen, var at vejen var trafikfarlig for børn fra 0.-10. klasse. I brev af 21. maj 2008 anmodede statsforvaltningen kommunen om en udtalelse på baggrund af Deres henvendelse. I kommunens udtalelse af 3. juni 2008 til statsforvaltningen, udtalte kommunen bl.a. følgende: X Kommunes beslutning om, at [vejen] ikke er trafikfarlig er besluttet efter vurdering fra politiet samt vejmyndighederne. Det fremgår af politiets brev af 19. februar 2008 til kommunen, at politiet i sin vurdering bl.a. havde bedømt kørebanebredden, årsdøgntrafik, lastbilprocent, frit yderareal, oversigtsforhold og belægning. Endvidere havde politiet lagt vægt på at der ikke fandtes vejbelysning, og at vejen krydses af en jernbane i en ubevogtet overkørsel. Endelig oplyste politiet, at der i tidsrummet mellem 2000- SIDE 2
2008 ikke var registreret færdselsuheld på vejen. På baggrund af dette fremkom politiet med følgende vurdering: Det er politiets vurdering, at [vejen] er trafikfarlig for skolesøgende børn til og med 10. klasse. Vurderingen skal tages op til fornyet overvejelse, hvis der sker væsentlige vejtekniske ændringer på strækningen. Dog senest om 5 år fra dato. Kommunen lagde vægt på, at politiet havde vurderet vejen i hele dens udstrækning. Kommunen fandt, at det forhold, at vejen krydses af en jernbane i en ubevogtet overkørsel, havde medvirket til, at politiet havde vurderet vejen trafikfarlig. Kommunen havde i sin vurdering lagt vægt på, at den del af vejen, som A skulle benytte til og fra skolebussen, ikke går hen over denne jernbaneoverskæring. Kommunen havde tillige indhentet en vurdering fra kommunen som vejmyndighed, som havde foretaget egne tællinger, gennemsyn af vejstrækningen og undersøgt uheldstatistik. De indsamlede informationer havde vejmyndigheden vægtet og vurderet ved hjælp af vurderingsparametre, som er udarbejdet af konsulentfirmaet Rambøll netop til det formål, at fastlægge vejes trafikfarlighed. Dette er, efter det for statsforvaltningen oplyste, en model, der tillige anvendes i andre kommuner. Ud fra denne model havde vejmyndigheden vurderet, at vejen var trafiksikker skolevej for selv de mindste børn. På baggrund af politiets og vejmyndighedens vurdering havde kommunens Teknik- og Miljøudvalg vurderet, at vejen fra Deres hjem til busstoppestedet ikke betragtes som trafikfarlig. Kommunens høringssvar blev sendt til Dem ved brev af 1. juli 2008. Samtlige bilag til kommunens høringssvar blev sendt til Dem ved brev af 4. juli 2008. De har således modtaget en kopi af samtlige de bilag, som statsforvaltningen har modtaget fra kommunen. Hertil havde De i mail af 11. juli 2008 anført følgende kommentarer: X Kommune har givet point for to vejstrækninger, men der mangler noget at sammenholde de givne point med. Der er givet karakterer, men hvad betyder karaktererne. Endvidere anførte De følgende vedrørende et T-kryds: Tilsyneladende findes der slet ikke nogen trafiktælling eller vurdering af [vejen] fra til og dermed heller ikke en fuldstændig vurdering af T-krydsene og specielt ikke det T-kryds i, hvor ender ved [vejen]. SIDE 3
Det er en ret væsentlig mangel, for jeg mener, at det T-kryds er en del farligere for en blød trafikant end krydsning af den ubevogtede jernbaneoverskæring. Der er dårlige oversigtsforhold i krydset (der er oven i købet opsat et spejl, fordi oversigtsforholdene er så dårlige) og vigepligtsforholdene er specielle. Man kan tilmed af X Kommunes trafiktælling se, at en betragtelig del af trafikanterne på kører til eller fra T- krydset med høj hastighed. De opfordrede i samme skrivelse statsforvaltningen til at skrive til politiet for at høre, om politiet kunne tilslutte sig kommunens vurdering. Samtidigt opfordrede De statsforvaltningen til at undersøge, om politiet var blevet informeret om begge trafiktællinger. Vedrørende udregningsmodellen anførte De følgende: Jeg mener ikke udfra det, som jeg kan se af det fremsendte, at pointmodellen kan give et fornuftigt skøn over en vejs trafiksikkerhed. For det første er der flere forhold, som slet ikke rummes i modellen, såsom oversigtsforhold og belysning. Manglende belysning er eksempelvis ingen vægt tillagt overhovedet. For det andet er modellen skruet sådan sammen, at den næsten kun vurderer udfra trafikmængden (ÅDT). Eks. er forhold som manglende fortov og manglende cykelsti stort set ingen vægt tillagt. Manglende fortov kan maximalt give 25 point, der gives +point for cykelsti, men manglende cykelsti giver ikke point. Samtidigt skal Årsdøgntrafikken være over 5.000 før dette tal påvirker summen negativt og derved tillægges vægt. For det tredje er modellen på nogle områder decideret irrationel. Eksempelvis vurderes en vej at være mere trafikfarlig, hvis der er skiltet med en hastighedsbegrænsning end hvis der ikke er skiltet. Den manglende skiltning er endda tillagt stor vægt (400 +point). Alt i alt mener jeg kun modeller af en sådan type kan give et fingerpeg, og jeg mener på ingen måde, at en model burde kunne erstatte eller tilsidesætte en konkret og individuel vurdering. Hvordan skulle en model som denne eks. kunne beskrive et specielt T-kryds som det i (X Kommune nævner ikke krydset med et eneste ord). Ligesom kommunen heller ikke nævner andre relevante forhold. En kommune burde ikke kunne undlade at tage relevante forhold ind i en skønsudøvelse. Retsgrundlag: SIDE 4
Uddrag af lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven lovbekendtgørelse nr. 696 af 27. juni 2008) 48. Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne og kommunale fællesskaber, jf. 60, overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Statsforvaltningen fører ikke tilsyn med, at kommunerne og kommunale fællesskaber, jf. 60, overholder ansættelsesretlige regler. Stk. 3. Statsforvaltningen fører ikke tilsyn, i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag. Uddrag af lov om folkeskolen (lovbekendtgørelse nr. 1049 af 28. august 2007 som senest ændret ved L 2005 592) 26. Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen eller brobygningsinstitutionen, jf. kapitel 2 a og kapitel 2 a i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, og hjemmet eller dettes nærhed af 1) børn, der har længere skolevej end 2 ½ km i børnehaveklasse og på 1.-3. klassetrin, 6 km på 4.-6. klassetrin, 7 km på 7.-9. klassetrin og 9 km i 10. klasse, og 2) børn, der har kortere skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet. Stk. 5. Forpligtelsen til at sørge for befordring efter stk. 1 kan opfyldes ved at henvise eleverne til offentlige trafikmidler eller ved at godtgøre deres udgifter til egen befordring. Uddrag af bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen (bekendtgørelse nr. 25 af 10. januar 1995) 1. Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem distriktsskolen og hjemmet eller dettes nærhed af 1) elever, der har længere skolevej end 2 ½ km i børnehaveklasser og på 1.-3. klassetrin, 6 km på 4.-6. klassetrin, 7 km på 7.-9. klassetrin og 9 km i 10. klasse og 2) elever der har kortere skolevej, hvis hensynet til elevernes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet. 3. Kommunalbestyrelsen afgør, om der skal ydes befordring efter 1, stk. 1, nr. 2, på grundlag af et skøn over de trafikale forhold på skolevejen, elevens alder og udvik- SIDE 5
lingstrin og evt. andre konkrete omstændigheder. Kommunalbestyrelsen afgør spørgsmålet på grundlag af udtalelser om vejens farlighed fra politiet og vejmyndighederne. Der henvises til Justitsministeriets cirkulæreskrivelse om sikring af skoleveje. Stk. 2. Såfremt det skønnes, at vejens farlighed gør befordring påkrævet hele skolevejen, påhviler det kommunalbestyrelsen af sørge for dette. Statsforvaltningens udtalelse: Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. styrelseslovens 48, stk. 1. Statsforvaltningen kan derimod ikke tage stilling til rimeligheden eller hensigtsmæssigheden af en kommunal beslutning eller til spørgsmål vedrørende kommunens skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen. Det følger af bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen 3, stk. 1, at kommunalbestyrelsen afgør, om der skal ydes befordring efter bekendtgørelsens 1, stk. 1, nr. 2, på grundlag af et skøn over de trafikale forhold på skolevejen, elevens alder og udviklingstrin og evt. andre konkrete omstændigheder. Kommunalbestyrelsen afgør spørgsmålet på grundlag af udtalelser om vejens farlighed fra politiet og vejmyndighederne. Udtalelserne må antages at være vejledende, ikke bindende, for kommunens skøn efter bekendtgørelsens 3, stk. 1. Kommunen har analyseret de indhentede oplysninger fra både politiet og vejmyndigheden med det resultat, at kommunen finder, at vejen fra Deres hjem til busstoppestedet ikke betragtes som trafikfarlig. Ved denne vurdering har kommunen bl.a. tillagt det vægt, at A ikke skal krydse den ubevogtede jernbaneoverkørsel. Endvidere har kommunen lagt vægt på den beregningsmodel, der tillige anvendes af andre kommuner, og som er udarbejdet af konsulentfirmaet Rambøll netop til dette formål. I vurderingen er der bl.a. set på årsdøgntrafikken, den målte og skiltede hastighed, kørebanebredden, lastbilandel, hvorvidt der er fortov og/eller cykelsti og forekomsten af uheld med lette trafikanter på den omtalte strækning. Statsforvaltningen har ikke grundlag for at anfægte analysen som et relevant grundlag for kommunens skøn. Skøn efter nævnte bekendtgørelses 3, stk. 1 foretages af kommunen ud fra politiets og vejmyndighedens skøn og kommunens egne politiske og økonomiske overvejelser over, hvad der i hver enkelt kommune anses for det ønskelige serviceniveau. SIDE 6
Kommunen skal respektere de rammer, der gælder for skønsudøvelsen. Det er for eksempel pligten til kun at medtage saglige hensyn og pligten til ligelighed. Statsforvaltningen har ikke i de foretagne høringer fået grundlag for at antage, at rammerne for skønnet ikke er respekteret. Sammenfattende finder statsforvaltningen, at kommunens afgørelse er i overensstemmelse med de gældende regler. Som følge heraf foretager statsforvaltningen sig ikke videre i anledning af Deres henvendelse. Kopi af denne skrivelse er sendt til kommunen til orientering. Udtalelsen vil snarest blive offentliggjort på statsforvaltningens hjemmeside på internettet (www.statsforvaltning.dk). Med venlig hilsen Martin Basse Kontorchef /Katrine Vestergaard Stud.jur. SIDE 7