Vendepunkter til arbejdsmarkedet

Vendepunkter til arbejdsmarkedet - et metodeudviklingsprojekt for psykisk syge Juni 2011 Finn Kenneth Hansen og Line Askgaard

CASA Vendepunkter til arbejdsmarkedet - et metodeudviklingsprojekt for psykisk syge Juni 2011 Finn Kenneth Hansen og Line Askgaard Center for Alternativ Samfundsanalyse Kigkurren 8 M, st. 2300 København S. Telefon 33 32 05 55 E-mail: casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: www.casa-analyse.dk Centre for Alternative Social Analysis Kigkurren 8 M, st. DK-2300 Copenhagen S. Denmark Phone +45 33 32 05 55 E-mail: casa@casa-analyse.dk Homepage: www.casa-analyse.dk

Vendepunkter til arbejdsmarkedet - et metodeudviklingsprojekt for psykisk syge 8 CASA, Juni 2011 ISBN: 978-87-92384-92-8 Elektronisk udgave: ISBN 978-87-92384-93-5

Forord Projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet er et aktiveringstilbud, der udbydes af Foreningen Af Psykiatribrugere (LAP) i København/Frederiksberg. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem LAP, Kæmperne, Væksthuset og Konsulentkompagniet. Tilbuddet henvender sig til kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed i matchgruppe 2, som har et alvorligt psykosocialt handicap, og som har relation til social- eller behandlingspsykiatrien. Målgruppen er kendetegnet ved at have forskelligartede psykosociale problemstillinger, der influerer på deres mulighed for at begå sig på arbejdsmarkedet. Projekt Vendepunkter er et aktiveringstilbud under metodeudviklingspuljen finansieret af puljen Fra Udsat Til Ansat (FUTA) fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune. Formålet med FUTA er at udvikle metoder i aktiveringstilbuddene, som kan styrke kommunens beskæftigelsesindsats over for de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere fra matchgruppe 2 og 3. Formålet med projekt Vendepunkter er at udvikle metoder, som sikrer sammenhæng mellem helbredelse (recovery) og indslusning på arbejdsmarkedet. Målet for den enkelte deltager er at lære at anvende redskaber og opnå kompetencer. Beskrivelsen af metodeudviklingsprojektet bygger på materiale i form af: erfaringsopsamlinger og referater af styregruppemøder med LAP, Konsulentkompagniet, Væksthuset og Jobcenter Skelbækgade. Derudover er der foretaget interview med deltagerne, interview med tre sagsbehandlere i hhv. Jobcenter Skelbækgade, Jobcenter Musvågevej og Jobcenter Nyropsgade, interview med virksomhedskonsulenter i Væksthuset, interview med projektleder i LAP samt fra Konsulentkompagniet. Den foreliggende rapport er skrevet af Finn Kenneth Hansen og Line Askgaard, CASA. Juni 2011 CASA

2

Indholdsfortegnelse 1 Resumé og opmærksomhedspunkter... 5 1.1 Projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet... 5 1.2 Metoderne i metodeprojektet... 6 1.3 Erfaringerne med metoderne... 7 1.4 Hvordan er det gået deltagerne?... 7 1.5 Aktiveringsområdet for psykisk sårbare... 8 2 Projekt Vendepunkter... 11 2.1 Recovery... 11 2.2 Formål... 11 2.3 Et samarbejdsprojekt... 12 2.4 Kombinationen af et socialt forløb og et arbejdsmarkedsforløb... 13 2.5 Fase 1: udvikling af sociale og personlige kompetencer... 15 2.6 Fase 2: udvikling af og gennemførelse af arbejdspraktik... 17 2.7 Opsummering... 19 3 Målgruppen... 21 3.1 Visitation og rekruttering af deltagere... 21 3.2 Psykiske problemer... 22 3.3 Sociale problemer... 23 3.4 Grænser for problemstillinger... 23 3.5 Match 2: En heterogen målgruppe... 24 3.6 Hvordan er det gået deltagerne?... 24 4 Metoder i projektet forforløb i LAP... 29 4.1 Recovery... 29 4.2 Undervisere med brugerbaggrund... 31 4.3 Individuelle samtaler... 33 4.4 Idræt/motion hos Kæmperne... 34 5 Metoder i projektet - Væksthuset... 35 5.1 Den individuelle tilgang til arbejdsmarkedet... 35 5.2 Praktik i Væksthuset... 35 5.3 Virksomhedskonsulent... 37 5.4 Kontaktpersoner på arbejdspladsen... 38 5.5 Netværksgruppe... 38 5.6 Virksomhedsbesøg... 39 5.7 Overgangen mellem LAP og Væksthuset... 39 6 Brugernes vurdering af Vendepunkter... 41 6.1 Udbytte af recovery undervisningen... 41 6.2 Idræt... 42 6.3 Udbytte af praktik... 43 6.4 Kontaktpersoner i projekt Vendepunkter og funktion... 44 6.5 Individuelle samtaler... 45 6.6 Gradvis øgning af timetal... 46 3

7 Vurdering af projekt Vendepunkter... 49 7.1 Fællesskabsrettede og individrettede metoder... 50 7.2 Recovery... 51 7.3 Varighed og timetal... 52 7.4 Helhedsorienteret socialt arbejde... 53 7.5 Kombinationen af et socialt forforløb og praktik... 53 7.6 Kontinuitet i projektforløbet... 54 7.7 Støttekontaktpersoner, hjemmevejledere og socialrådgiverfunktion. 54 7.8 Aktiveringsområdet for psykisk sårbare... 55 8 Litteraturliste... 57 Bilag... 59 4

1 Resumé og opmærksomhedspunkter 1.1 Projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet Projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet er et aktiveringstilbud under metodeudviklingspuljen i Københavns Kommune, der udbydes af Foreningen Af Psykiatribrugere (LAP) i København/Frederiksberg. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem LAP, Kæmperne, Væksthuset og Konsulentkompagniet. Formålet med projektet er at udvikle metoder, som sikrer sammenhæng mellem helbredelse (recovery) og indslusning på arbejdsmarkedet. Målet for den enkelte deltager er at lære at anvende redskaber og opnå kompetencer. Tilbuddet henvender sig til kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed i matchgruppe 2, som har et alvorligt psykosocialt handicap, og som har relation til social- eller behandlingspsykiatrien. Det er muligt at deltage samtidig med, at man er i behandling i psykiatrien. Målgruppen er kendetegnet ved at have forskelligartede psykosociale problemstillinger, der influerer på deres mulighed for at begå sig på arbejdsmarkedet. Problemstillinger som omhandler diagnoser, uafklarede sociale problemer, helbredsmæssige problemer samt misbrugsproblemer. Mange af deltagerne lider af depression og angst som følge af social isolation og stigmatisering. Flertallet har kontakt til psykiatrien, psykologer og behandlingsinstanser. Projektet er tilrettelagt og organiseret som et forløb, der strækker sig over 42 uger, og er inddelt i to faser. Den første fase har til formål at styrke deltagernes personlige og sociale kompetencer. Deltagerne bliver undervist i recoverymetoden af LAP s medarbejdere, som har en brugerbaggrund inden for psykiatrien. Derudover indgår der idræt i samarbejde med Kæmperne. Den anden fase har til formål at styrke deltagernes kompetencer til arbejdsmarkedet, hvor deltagerne indgår i praktikforløb. Deltagerne tilknyttes en virksomhedskonsulent, der hjælper deltagerne med at afklare deres mål og ønsker for arbejdsmarkedet for på den baggrund at afprøve kræfter med praktikophold. Tankegangen bag projekt Vendepunkter er, at et veltilrettelagt forforløb med kendskab til egne problemstillinger, handlemuligheder og initiativer er en nødvendighed for, at deltagerne kan begå sig i arbejdslignende situationer i form af praktik. 5

1.2 Metoderne i metodeprojektet Projektet er et metodeudviklingsprojekt, hvor metoderne i projekt Vendepunkter er bygget op omkring flere forskellige elementer. Den overordnede metode, der afprøves i projektet, er kombinationen af et forforløb i LAP og et efterfølgende arbejdsmarkedsrettet forløb i Væksthuset. Projekt Vendepunkter bygger på den teoretiske recoverytilgang, der omhandler, hvordan den enkelte kan komme sig helt eller delvist efter en psykisk sygdom. Faktorer, der kan fremme helbredelsesprocessen, kan bl.a. være, at brugeren indgydes håb/forventer fremgang i forhold til sociale relationer eksempelvis selvhjælpsgrupper og brugerens egen indsats. Målet for metodikken er, at den enkelte generobrer ejerskabet over eget liv. I forløbet hos LAP får deltagerne bevidsthed om egen lidelse og udvikler redskaber, der kan være behjælpelige, når faresignaler opstår, og som i sidste ende skal hjælpe deltagerne med at komme sig. I forforløbet lægges vægt på begreber som afstigmatisering og empowerment, som betyder, at det tilsigtes, at deltagerne bliver i stand til at komme videre på trods af psykiske sårbarheder. Der er endvidere mulighed for med projekt Vendepunkters konstruktion at udrede deltagerne i forforløbet fx i forhold til læge, distriktspsykiatrisk behandling, alkohol- og misbrugsbehandling m.m., inden de overgår til den arbejdsmarkedsrettede del med praktikophold. En grundlæggende metodik i projekt Vendepunkter er, at projektforløbet strækker sig over 42 uger. Det er erfaringen, at det længere forløb skaber tryghed hos den enkelte, fordi den enkelte deltager opnår en tilknytning til stedet, til de øvrige deltagere og underviserne. Det længere forløb giver mulighed for at følge den enkeltes progression. Et særligt forhold, som karakteriserer projektet, er den timemæssige optrapning. Timeoptrapningen i projektet har været givtig for flere af deltagerne i forhold til at afprøve dem selv og finde ud af, hvor grænsen går for, hvor meget de kan arbejde. Projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet har i forløbet arbejdet med en palet af metoderedskaber, som på forskellig vis både har været individ- og fællesskabsrettede. Det er væsentligt at pege på, at der er tale om balance, som er helt afgørende for, at deltagerne får et udbytte af projektet. Deltagelsen i første fase har primært været tilrettelagt ud fra fællesskabsrettede metoder. Dette gælder gruppearbejdet i undervisningen samt idrætten. Forforløbet i LAP har været bundet op omkring fællesskabet, men på den måde at den enkelte deltager samtidig har haft mulighed for at arbejde med sig selv i bl.a. grupperne. 6

I anden fase har der primært været tale om individuelle forløb, men afbalanceret i forhold at bevare det fællesskab, som deltagerne havde fra LAP blandt andet ved planlagte fælles virksomhedsbesøg og dannelsen af netværksgrupper. 1.3 Erfaringerne med metoderne Det er erfaringen, at det i forhold til deltagernes psykosociale handicap har været væsentlig for projektforløbet med vægt på fællesskabsrettede aktiviteter både i forforløbet og i den arbejdsmarkedsrettede del. LAP har fungeret som en form for basis, hvor deltagerne har bevaret en kontakt til både underviserne og til gruppen. En base, som har haft både en mentor- og tovholderfunktion, fx også i forhold til at deltagerne ikke måtte tabes, hvis de stoppede i forløbet eller havde problemer. I den arbejdsmarkedsrettede del har den primære metode været praktikophold. Et praktikophold kan have forskellig karakter alt efter, hvad der matcher den enkeltes behov og arbejdsmarkedsperspektiv. Erfaringerne har været blandede med hensyn til praktikophold. Næsten halvdelen af deltagerne har fuldendt praktikophold. De har overvejende haft gode oplevelser med praktik, og for nogle deltagere er perspektivet fremover fx et skånejob, fleksjob eller job på særlige vilkår. Den anden halvdel af deltagerne er ophørt før tid grundet psykiatrisk indlæggelse eller fysisk sygdom og ustabilt fremmøde eller er stoppet. Nogle deltagere stoppede før tid, fordi de undervejs blev syge og arbejdede mere, end de kunne overkomme. Andre stoppede i praktikforløbet eller havde frustrationer over, hvor meget energi de skulle lægge i praktikken, andre stoppede på grund af bristede forventninger dvs. mulighed for efterfølgende fastansættelse. 1.4 Hvordan er det gået deltagerne? I alt har 28 borgere med psykiske problemstillinger deltaget i projektet. Der er tale om 17 kvinder og 11 mænd. Aldersmæssigt er fem deltagere under 30 år, otte deltagere er mellem 30 og 40, ti deltagere er mellem 40 og 50 år, og fem deltagere er over 50 år. På baggrund af deltagernes situation godt et år efter, at de startede i projektet, kan det konstateres, at én deltager er kommet i job, seks deltagere er i gang, motiveret eller afventer praktik, to deltagere er i uddannelse og én deltager er i intern arbejdsprøvning. Der er otte deltagere, som er meget syge eller indgår i behandling, og to deltagere er indlagt. Der er tre deltagere, som har kontakt med LAP, hvor der arbejdes med, at de kommer i behandling eller i udredning til psykolog. 7

Der er fire deltagere, som ud over deres psykiske sårbarhed har et stort misbrug, og for dem er der tale om en uafklaret situation og en uvis fremtid. En deltager er på barsel, og en deltager er tabt uden kontakt. Lidt opsummerende kan man sige, at knap en tredjedel er kommet i relevante praktikforløb og har motivation og ønsker om en tilknytning til arbejdsmarkedet i form af skånejob, fleksjob, job på særlige vilkår. Knap en tredjedel har stiftet bekendtskab med praktikophold og ophørt grundet deres psykiske problemstillinger eller fysiske helbred, men for en del gælder det, at de er kommet i behandling. Derudover er der en tredjedel, som har så massive problemer i form af psykisk sygdom m.m., at de er nærmere en situation, der hedder førtidspension. 1.5 Aktiveringsområdet for psykisk sårbare Formålet med projekt Vendepunkter er organiseringen og tilrettelæggelsen af et længere forløb med kombinationen af et socialt og arbejdsmarkedsforløb med henblik på, at deltagerne kan opnå progression i forhold til forskellige barrierer og komme nærmere en tilknytning til arbejdsmarkedet. Projekt Vendepunkter er et aktiveringstilbud, der har genoplivet det helhedsorienterede sociale arbejde, hvor både en social og en arbejdsmarkedsrettet indsats udgør to sider af samme sag. Det er et projekt, hvor ikke alle selvfølgelig kan tage et arbejde. Hovedparten er psykisk sårbare og har enten psykiske, fysiske eller sociale problemer problemer, der ikke alene kan løses i et arbejdsmarkedsperspektiv, men som fordrer en social og sundhedsindsats. Det er imidlertid projektets hovedstyrke at kombinere et socialt anlagt forforløb, hvor der tages hånd om de psykiske og sociale problemstillinger med et arbejdsmarkedsrettet forløb med langsom indslusning med henblik på en tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt medarbejderne i jobcentrene efterspørges flere af denne type projekter i Københavns Kommune, da erfaringen er, at det tager længere tid at arbejde med denne målgruppe, fordi målgruppen oftest har behov for en social indsats. Som et længerevarende projektforløb har deltagerne dels fået lov til at arbejde med dem selv, dels indgå i et miljø, hvor der er taget hånd om deres problemstillinger. Medarbejderne udgør den koordinerende funktion mellem deltagernes kontakter, og de har løbende kontakt til deltagerne og samler fx deltagere op, når de er på vej til at bryde sammen. Hvis deltageren alligevel er stoppet pga. behandling, har der stadig været en kontakt med sigte på, at deltageren skulle vende tilbage efter endt forløb. 8

Det har været vigtigt, at LAP har fungeret som en basis, hvor deltagerne stadig bevarer en kontakt til både underviserne og til gruppen. Derudover har det været en styrke, at projektet løbende i de forskellige faser har arbejdet med støttefunktioner i form af mentorer, coaching og virksomhedskonsulenter og kontaktpersoner i praktikforløb. Det er styrken ved kombination af de mange forskellige metoder, som karakteriserer projekt Vendepunkter, at de bygger på en anerkendelse af deltagernes psykiske problemstillinger og ligger vægt på recoverytanken det at deltagerne kan komme sig helt eller delvist efter en psykisk sygdom. Projektet er båret af en indsigt i deltagernes psykiske sygdomme og bidrager med metoder, der giver deltagerne en større tro på dem selv samt sociale kompetencer. Projektet er båret af en ildsjæl og en ramme, som udgør et socialt miljø, der er afgørende for, at deltagerne får styrke til at nærme sig den arbejdsmarkedsrettede del af projektet. Blandt medarbejderne i jobcentrene efterspørges flere af denne type projekter i Københavns Kommune, da erfaringen er, at det tager længere tid at arbejde med denne målgruppe, fordi målgruppen oftest har behov for en social indsats. 9

10

2 Projekt Vendepunkter Dette kapitel har til formål at redegøre for projekt Vendepunkters indhold, herunder de metodiske elementer, samt de forskellige forløb og faser i projektet. Erfaringerne med de metodiske elementer vil blive uddybet i kapitel 4 med henblik på særligt projekt Vendepunkters konstruktion af et forforløb og et efterfølgende praktikforløb. I dette kapitel vil der først og fremmest blive sat fokus på projekt Vendepunkters formål og teoretiske forståelse. 2.1 Recovery Projekt Vendepunkter bygger på den teoretiske recoverytilgang, der omhandler, hvordan den enkelte kan komme sig helt eller delvist efter en psykisk sygdom. Faktorer, der kan fremme helbredelsesprocessen, kan bl.a. være, at brugeren indgydes håb/forventer fremgang i forhold til sociale relationer eksempelvis selvhjælpsgrupper og brugerens egen indsats. Målet for metodikken er, at den enkelte generobrer ejerskabet over eget liv. Opgaven for medarbejderne består i at skabe så gode forudsætninger som muligt for, at den enkelte kan komme sig, og at medarbejderne yder ekstern støtte og hjælp i processen. Recovery i projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet består i, at den enkelte deltager lærer at håndtere tingene, som de opstår, ligesom recovery skal gøre deltagerne parate til et forløb i Væksthuset. Recoveryteorierne er baseret på amerikanske og svenske erfaringer, som især er funderet i arbejder af P. Degan og Alan Topor. 2.2 Formål Det overordnede formål med projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet er at udvikle metoder, som sikrer en sammenhæng mellem helbredelse (recovery) og integration på arbejdsmarkedet. Målet for den enkelte deltager er at lære at anvende redskaber og opnå kompetencer, som kan betyde: at den enkelte deltager kan komme sig efter alvorlige psykiske lidelser at den enkelte deltager opnår størst mulig grad af selvstændig funktion i samfundet at den enkelte deltager forbedrer kvaliteten af sin hverdag igennem egen medvirken at den enkelte deltager får afprøvet sine kompetencer på arbejdsmarkedet at den enkelte deltager bliver afklaret med hensyn til fremtidigt arbejdsområde og egne ressourcer. 11

Succeskriterierne er specificeret ud fra nedenstående punktopstilling: Deltagerne får mere magt over eget liv ved tilegnelse af viden om at komme sig efter psykisk sygdom (flere valgmuligheder, flere ressourcer). Deltagerne tror mere på dem selv og tager ansvar for egen udvikling (håndterer psykisk sygdom, så hverdagen kan fungere; udtrykker følelser, kan gøre en forskel, positivt selvbillede). Deltagerne opnår sociale kompetencer (at være sammen med andre i et fastlagt forløb via undervisning og praktik på en arbejdsplads). Deltagernes omgang med andre fører til forandringer (indflydelse på sit lokalsamfund, bruger sine rettigheder, ikke mere alene). Deltagernes liv er stadig i vækst og udvikling, og de kan håndtere konflikter (bedre til at sige fra, færre konflikter, overkommer andres stempling, forberede deltagelse i uddannelse/arbejde). Deltagerne gennemfører et praktikforløb og får formuleret en job- eller uddannelsesplan, og deltagerne bevarer efterfølgende en kontakt til arbejdsmarkedet. 2.3 Et samarbejdsprojekt Der indgår flere samarbejdspartnere i projekt Vendepunkter: LAP, Konsulentkompagniet, Væksthuset og Kæmperne. LAP er en medlemsorganisation for tidligere og nuværende psykiatribrugere i Københavns og Frederiksberg Kommuner. LAP har siden 2004 kørt frivillige Vendepunktskurser for primært førtidspensionister. Vendepunktskurserne har haft samme formål som nuværende blot med et arbejdsmarkedsfokus: at bistå mennesker med psykiske problemer med at komme sig. LAP står for undervisningen i de tre første forløb. Konsulentkompagniet er en kooperativ virksomhed, som har mange års erfaringer i arbejdet med metodeudvikling på social- og beskæftigelsesområdet. Konsulentkompagniet har en særlig styrke i forhold til mennesker med et psykosocialt handicap og har en omfattende erfaring med projektudvikling og -styring og varetagelse af kompetenceudviklingsforløb for både medarbejdere i psykiatrien og psykiatribrugere. Konsulentkompagniet står for undervisningen i samarbejde med LAP i 2. og 3. forløb. Væksthuset er en erhvervsdrivende fond, som er leverandør til beskæftigelsesindsatsen for matchgrupperne 1-3 og sygedagpengemodtagere. Væksthuset tilbyder afklarende, motiverende, støttende og jobrelaterede forløb til ledige borgere og har kompetencer i forhold til borgere med psykosocialt handicap. Væksthuset står for hele anden fase, hvor den arbejdsrelaterede del er i fokus i form af praktikker. Virksomhedskonsulenter i Væksthuset vil lægge individuelle planer og følge de enkelte deltagere under fase 2. 12

Kæmperne vil stå for den idræt, som deltagerne får adgang til under projektet i fase 1. Beskrivelsen af metodeudviklingsprojektet bygger på materiale i form af: erfaringsopsamlinger og referater af styregruppemøder med LAP, Konsulentkompagniet, Væksthuset og Jobcenter Skelbækgade; interview med deltagerne, interview med tre sagsbehandlere i hhv. Jobcenter Skelbækgade, Jobcenter Musvågevej og Jobcenter Nyropsgade, interview med virksomhedskonsulent i Væksthuset, interview med projektleder i LAP samt fra Konsulentkompagniet. 2.4 Kombinationen af et socialt forløb og et arbejdsmarkedsforløb Projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet bygger på den idé, at et aktiveringstilbud i forhold til målgruppen bør indeholde og rumme både et socialt forløb og et arbejdsmarkedsforløb. Disse to fundamenter komplementerer hinanden, og projekt Vendepunkter er derfor tilrettelagt som to forløb med forskellige former for ekspertise. Det sociale forløb er det første og grundlæggende forløb, som er organiseret af LAP. Projektet bygger på den forståelse, at før deltagerne kan indtænke arbejdsmarkedet i deres hverdagsliv, er det nødvendigt at arbejde med de psykiske og sociale problemstillinger og eventuelt igangsætte initiativer om nødvendigt. Efter denne periode overgår deltagerne til anden aktør, Væksthuset, som står for den arbejdsmarkedsrettede del af projektet i form af afklaringer og praktikforløb. Forforløb i LAP recovery og udvikling af personlige redskaber Praktikker organiseret af Væksthuset - arbejdsmarkedet 13

Projekt Vendepunkter er tilrettelagt som et forløb, der løber over i alt 42 uger. Det samlede forløb er inddelt i flere forløb med en hovedinddeling over to faser. Når der er tale om forskellige forløb, refererer det til, at fx timetallet gradvist forhøjes i de enkelte forløb, dels at fokus i indholdet er forskelligt. I første fase gennemføres undervisning, der har til formål at udvikle deltagernes personlige og sociale kompetencer. I anden fase forberedes og gennemføres arbejdspraktik. Tabel 1: Timetal og opbygning Første fase Personlige og sociale kompetencer 8 timer pr. uge 11 timer pr. uge 18 timer pr. uge 12 uger 6 uger 3 uger Anden fase Kompetencer til arbejdsmarkedet/praktik 25 timer pr. uge 21 uger Arbejdspraktikken gennemføres i samarbejde med anden aktør, Væksthuset. Væksthuset har foruden Vendepunkter samarbejde med Københavns Kommunes jobcentre om kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 samt sygedagpengemodtagere. Væksthusets udgangspunkt er en målsætning om tilknytning til arbejdsmarkedet i form af job, men at målet hertil kan udgøres af mellemstationer, som skal overkommes før, at arbejdsmarkedet er muligt. Afklaring, motivation, træning, relationsdannelse og kompetenceudvikling kan være vigtige elementer i borgerens erhvervsrettede forløb i Væksthuset. I forløbene i projekt Vendepunkter indgår der forskellige metoder, som har udviklet og ændret sig i projektperioden. Erfaringerne med metoderne vil blive beskrevet i kapitel 4, 5 og 6. I dette kapitel vil metoderne blive beskrevet og meget kort belyst. Projektet bygger på følgende metodiske elementer: Recovery/empowerment. Undervisere med brugerbaggrund. Idræt/motion. Mentorer: brugermentorer og arbejdspladsmentorer. Coaching. Netværk blandt deltagere. Netværk blandt mentorer. Praktik i Væksthuset. 14

2.5 Fase 1: udvikling af sociale og personlige kompetencer Indholdet i første fase er baseret på undervisning og idræt, hvorved der både arbejdes med krop og psyke. Timeantallet af undervisningen øges gradvist i fase 1 fra en dag om ugen til tre. Undervisningen foregår i LAP s lokaler på Vesterbro. Der har i projektet været mellem 12-15 deltagere på hhv. hold 1 og 2 (se kapitel 3 for målgruppebeskrivelse samt bilag A). Erfaringerne har vist, at gruppens størrelse har en betydning for personer med et psykosocialt handicap, hvis deltagerne skal føle sig trygge og opnå et udbytte af undervisningen. Undervisningen organiseres af LAP og gennemføres i samarbejde med Konsulentkompagniet. LAP s undervisere og medundervisere har tidligere brugerbaggrund inden for psykiatrien, og denne metode har til formål at indgyde håb hos deltagerne om, at de også kan komme ud på arbejdsmarkedet. Underviserne kan hjælpe deltagerne med at tale åbent om deres egne vanskeligheder og dele deres recoverystrategier med deltagerne. En fælles forståelseshorisont er indgangen til at skabe tryghed og åbenhed i recoveryprocessen, hvor underviserne skal hjælpe deltagerne til at igangsætte processer og finde løsningsmuligheder, når der eksisterer barrierer for udvikling. Foruden en brugerbaggrund har den projektansvarlige underviser også en professionel kompetence som psykoterapeut. Undervisningens indhold og organisering LAP har i projekt Vendepunkter forsøgt at skabe et rum for, at den enkelte bliver i stand til at arbejde med sin egen proces inden for et fællesskab. Deltagerne er blevet undervist i recovery, herunder at tage ansvar for eget liv og aflægge klient/patientrollen. Deltagerne har på baggrund af undervisningens indhold udviklet redskaber og mål for at ændre deres situation. Konkret arbejdes der med forskelligt indhold i undervisningen afhængigt af det enkelte forløb og dertilhørende timeantal. LAP s undervisere har bistået 1. forløb, mens Konsulentkompagniets underviser har bistået forløb 2 og 3: 1. forløb: Recovery. Bruger hjælper bruger (rollemodel via undervisere med tidligere brugererfaring og gensidig udveksling). Der arbejdes med velvære, men først og fremmest har 1. forløb til formål at skabe en bevidsthedsproces blandt deltagerne om deres situation og muligheder, herunder at bryde med offerrollen og i stedet tage ansvar: 15

Starte læring og øge koncentrationen, viden om nye tilgange i psykiatrien. Yde gennem deltagelse nyttiggøre egne psykiatrierfaringer. Ansvar for egen udvikling, udarbejdelse af personlige velværeredskaber og velværestrategier. 2. forløb: Håb om en plads på arbejdsmarkedet. Der arbejdes med mål i denne fase i forhold til kommunikation og selvværd: Træne rejsning af håb, arbejde med mål. Arbejde med ændringsfokuseret personlig og social kompetenceudvikling. Udvikle en ny historie. 3. forløb: Udarbejdelse af mål, personlig udvikling, sociale kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet: Arbejdsmarkedet: Hvad er det for et arbejdsmarked, jeg vil ind på? Hvilke muligheder er der under resten af forløbet? Udredning og gøre sig arbejdsmarkedsparat. Recovery: Velværeplaner. Individuelle temaer: selvtillid, empowerment, sociale problematikker i forhold til forsørgelse, vende døgnrytmen m.m. Undervisning Undervisningen i projekt Vendepunkter foregår på forskellige niveauer. Dagen starter med en runde blandt deltagerne, der fortæller om, hvordan de har det, og hvad der er sket siden sidst. Dette er med til at øge åbenheden samt trygheden og den dertilhørende tillid blandt deltagerne. Derefter holder underviseren et oplæg fx om recovery eller stigmatisering, hvorefter deltagerne går i grupper og afklarer, hvordan de selv skal forholde sig til temaerne. Temaerne fra oplægget er således et element, som deltagerne kan hjælpe hinanden med i grupper, men med udgangspunkt i egne erfaringer. Temaerne har til formål at støtte den enkelte i at udvikle konkrete redskaber til sin egen recoveryproces fx mine trickere, hvad gør mig glad m.m. Denne metode, hvor deltagerne får temaer, de skal arbejde med i grupper, har flere formål. Grupperne danner på den ene side grundlag for netværk og er på den anden side med til at styrke deres sociale kompetencer. Derudover har gruppearbejdet det sociale element, som undervisningen bygger på, nemlig at det er med til at få deltagerne til at opleve, at det har stor betydning, at de kommer, fordi det værdsættes af de øvrige deltagere. Gruppearbejdet giver også mulighed for at nyttiggøre egne erfaringer med at håndtere psykisk sygdom samt fælles erfaringsudveksling på deltagernes præmisser. 16

Idræt Sideløbende med undervisningen i første forløb indgår der 3 timers obligatorisk idræt, som deltagerne går til på andre dage end på undervisningsdagen. Resten af projektperioden er idræt et frivilligt tilbud. Idrætten foregår i et samarbejde med Kæmperne, og deltagerne får et års abonnement til at komme der. Det anses således i projektet, at den fysiske sundhed er vigtig i forhold til den psykiske. Det er dog blevet besluttet, at de deltagere, der ikke kan gå til gymnastik, får lov til at gå en tur. Brugermentor Projekt Vendepunkter har eksperimenteret med brugermentorer, som hver enkelt deltager får tilknyttet i forløbet hos LAP. Erfaringerne med brugermentorerne vil blive uddybet i kapitel 4. Intentionen med brugermentorernes funktion er toleddet: De fungerer som rollemodeller og kan medvirke til at indgyde håb om bedring. Derudover er fordelen, at de selv har gennemlevet processen, og derfor kan fungere som samtalepartnere samt give råd og vejledning om, hvordan deltageren kan håndtere de vanskelige situationer, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Brugermentorerne har deltaget i kurser på projekt Vendepunkter, som er organiseret af LAP. De har således gennemgået et kursus i at blive recoverymentor. Brugermentorerne mødes med deltagerne individuelt alt efter behov. Brugermentorerne skal følge deltagerne under hele projektet, dvs. også når deltagerne overgår til praktik i Væksthuset. 2.6 Fase 2: udvikling af og gennemførelse af arbejdspraktik Fase 2 er organiseret af og foregår hos Væksthuset, hvor intentionen er at styrke deltagernes kompetencer til arbejdsmarkedet via praktikforløb. Fasen er inddelt i tre forløb med aktivering på 25 timer. 4. forløb: Forberedelse til arbejdspraktik i 5 uger. Gennemføres som en vekselvirkning mellem individuelle samtaler, holdundervisning og virksomhedsbesøg med følgende indhold: Introduktion til arbejdsmarkedet via virksomhedsbesøg. Individuel plan for praktikplacering. Kontakt til virksomhederne og indgåelse af aftaler om praktikforløbet. 5. forløb: Aftaler og gennemførelse af praktik i 13 uger. Forberedelse af virksomhederne med hensyn til arbejdstid, organisering og opgaver. Der indgås aftaler om indslusnings- og opkvalificeringsforløb med virksomhederne samt opfølgning. Som støtte i praktikforløbet knyttes den enkelte del- 17