Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.



Relaterede dokumenter
Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Ny kurs i beskæftigelsespolitikken 11. December 2013

MarselisborgCentrets forskningsaktiviteter inden for rehabilitering, sygefravær, arbejdsfastholdelse

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

Evaluering af komplekse teknologier

Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark?

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Forebyggelse og forskning i samarbejde

Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015

Hvordan i praksis om social ulighed i sundhed. Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Forebyggelse og forskning i samarbejde

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabiliteringssystemet i DK og udviklingsplaner Sambandsflokkurin giv borgeren kraft og mod tilbage 25. oktober Nordens Hus, Torshavn

Forskning på sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Fra endemål til delmål på vejen mod beskæftigelse en skærpet faglighed med afsæt i Beskæftigelsesindikator projektet

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN

Når systemet spænder ben en tidlig indsats. Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling.

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Hellere rig og rask. Social ulighed i sundhed og almen praksis. N o r d j ys k p r a k s i s dag, 1 2. s e p t e mber

Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne

Hvordan har du det? 2017

Slagelse Kommune. Hvordan udvikles et fælles sprog der kan skabe grundlag for tværfaglig- og tværsektoriel koordinering?

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Dilemmaer og debat. Rehabiliteringsbegrebet Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland. Rehabiliteringsbegrebet 2018

LÆR AT TACKLE. Evidens og metodeudvikling. Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år

Lighedsplan. Hvad er ulighed i sundhed? SUNDHED OG OMSORG

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

Social ulighed i sundhed

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

Hvad er ulighed i sundhed

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg Psykiatritopmøde

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet

Samarbejde mellem forskning og praksis

Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt

Sundhedsaftalen

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Diskussion af interventioner i rehabilitering. Hans Lund, SDU

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED

Fælles Sprog III (FSIII)

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

Fagprofil - sygeplejerske.

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

26. oktober Line Hjøllund Pedersen Projektleder

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Hvordan kan det være, at man kan være syg uden at have en sygdom og hvordan kan det være, at man kan have en sygdom uden at være syg?

Sårbare ældre tværsektorielt samarbejdsformer UCSF Fast Track Patientaktivering og implementering UCSF, Rigshospitalet Forår 2018

Tilbage til arbejde efter arbejdsskade. Resultater fra et litteratur review. Professor Ole Steen Mortensen

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Shared Care i Region Hovedstadens Psykiatri

master i rehabilitering

HANDICAPPOLITIK. Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002.

Visioner for Sundhedsaftalen

Forskning og praksis i Region Hovedstaden Et forskningsmæssigt perspektiv Charlotte Glümer, Forskningsleder, PhD

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Sundhedsaftalen

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Tab af funktionsevne og rehabilitering i et historisk perspektiv... 19

Arbejdsrettet rehabilitering nye boller pa gammel suppe eller en radikal anderledes ma de at arbejde pa? Merete Labriola

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING

Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Rehabilitering dansk definition:

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Sundhedsstatistik : en guide

Transkript:

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet www.marselisborgcentret.dk claus.vinther@stab.rm.dk

Formålet med dette korte indlæg Argumentere for vidensopsamling og anvendelse af viden. Erfaring for nytte heraf har vi fra mange sammenhænge sundhedsvæsenet teknologi flyvevæsen etc. Ikke bare opsamle viden systematisk men også analysere mekanismer og effekt af indsatser og sikring af at den nye viden bliver anvendt. Det kræver modeller.

I det behandlende sundhedsvæsen har man fået øjnene op for kompleksisteten ex. Forløbsprogrammer og behandlingspakker MTV Medicinsk TeknologiVurdering Tripple aim

Overrisiko i % for sygdomskonsekvenser for personer med kort uddannelse (<10 år) sammenlignet med de som har lang uddannelse (>12 år), DK 2005. Alders- Langvarig sygdom Langvarig hæmmende sygdom Varig aktivitetsbegrænsning pga. sygdom Ophørt med arbejde pga. sygdom og kønsstandardiseret sif, SUSY database. + 38 % Besøg ved egen læge seneste 3 mdr +78 % Bruger medicin regelmæssigt +118 % Besøgt praktiserende speciallæge seneste 3 mdr. +178 % Været til genoptræning indenfor 12 mdr. + 12 % +36 % - 6 % +24 % 4

Ulighed 12 determinanter Tidlige determinanter som påvirker social position og helbred Børns tidlige udvikling kognetivt, emotinelt, socialt Skolegang uafsluttet skolegang Segregering og socialt nærmiljø Sygdomsårsager som påvirkes af social position Indkomst fattigdom Langvarig arbejdsløshed Social udsathed Fysisk miljø partikler ulykker Arbejdsmiljø ergonomi og psykosocial Sundhedsadfærd Tidlig nedsættelse af funktionsevne Determinanter som påvirker sygdomskonsekvenser Sundhedsvæsenets rolle Det ekskluderende arbejdsmarked

Vi ved at rehabilitering virker Tværfaglige og tværsektorielle indsatser Borgerinddragelse Pårørendeinddragelse Arbejde med målsætninger Anvendelse af specialister Anvendelse af læringstrategier Kompetenceudvikling af personalet...men der mangler stadig meget viden

Den manglende viden hvordan skal vi gribe det an?

Menneskerettighedskonvention for mennesker med handicap Der skal træffes effektiv og egnede foranstaltninger til at gøre mennesker med handicap i stand til at opnå og bevare størst mulig uafhængighed, fuld fysisk, mental, social og arbejdsmæssig selvstændighed og fuld deltagelse og inklusion i alle livets aspekter. Der skal iværksættet omfattende habiliterings- og rehabiliteringsprogrammer særlig m.h.t. sundhed, uddannelse, beskæftigelse og sociale forhold Uddannelse og efteruddannelse af professionelle, som arbejder med habilitering og rehabilitering skal fremmes.

Den medicinske og sociale rehabiliteringsmodel Impairment Disability Handicap Sociale forhold Handicap 9

ICF-modellen en bio psyko social model Helbred Krop F/S Aktivitet Deltagelse Omgivelsesmæssige faktorer Personlige faktorer

Den moderne rehabiliteringsforståelse bygger på Vedligeholde eller fastholde funktionsevnen vs. livsforlægelse, symptomfrihed Mål - Et meningsfuldt og selvstændigt liv

Forskningstemaer Vi vil se en kompleksitet, mangefold af temaer, som stiller krav til indsamling af viden, anvendelse af viden - tværvidenskabelighed

Et meningsfuldt og selvstændigt liv - optimal funktionsevne Generelt Hvem Mekanisme Effekt. I den samlede kontekst

Et meningsfuldt og selvstændigt liv - optimal funktionsevne Generelt Hvem Mekanisme Effekt I den samlede konktekst Krop ex. organsystem, omfang/stadie Aktivitet ex. fysisk, psykisk Deltagelse ex. undervisning, arbejde, fritid

Et meningsfuldt og selvstændigt liv - optimal funktionsevne Generelt Hvem Mekanisme Effekt I den samlede kontekst Situationen ex. Sygdom Symptomer Traume Social

Et meningsfuldt og selvstændigt liv Generelt Hvem Mekanisme Effekt I den samlede kontekst Omgivelser ex. Netværk Skole, arbejdsplads Tilbud, praksis Tilgængelighed Lovgivning

Et meningsfuldt og selvstændigt liv - optimal funktionsevne Generelt Hvem Mekanisme Effekt I den samlede kontekst Personlige ex. Copingegenskaber Uddannelse

Adskiller rehabforskning sig fra behandlingsforskning? Målet et selvstændigt og meningsfuldt liv Problemstillinger er ofte komplekse Interventioner er ofte komplekse Kan dårligt evalueres med enkle effektmål fordi funktionsevne er konktekstafhængig og ofte multidimensional måske i højere grad end overlevelse og symptom(frihed)??

Komplekse tilstande, som altid skal ses i den samlede kontekst og kræver Brugerviden Viden fra de professionelle udøvere af praksis Viden om ledelse af praksis Viden om overordnet regulering af praksis Viden om hvorledes viden anvendes

Forskning i rehabilitering kræver Vi hele tiden har ICF-modellen funktionsevne som udtryk for samspil mellem udløsend forhold og kontekst Det kræver bidrag fra forskellige fagområder Forskellige forkningsmedtoder Forskellige evidensbegreber

Hvem har brug for indsatser Det ved vi alt for lidt om

Analyse- og videnstypematrix Forskning og udviklingsarbejde for folkesundhed - en matrice Videnstype Analysetype Årsager til og udbredelse af fænomener Effekt af folkesundhedsindsatser Organisering og implementering af indsatser Forskning Epidemiologisk forskning Interventionsforskning Implementeringsforskning Monitorering Epidemiologisk monitorering Systematiske evidens reviews Kvalitetssikring Lokal analyse Lokal planlægning og prioritering Effektevaluering Procesevaluering Inspireret af Diderichsen, Finn (2009). Samarbejde mellem forskning og praksis. Sundhedsstyrelsen

Praksisser der skal faciliteres Brug ICF, modeller for sårbarhed, analyse- og videnstypematrix Systematisk vidensindsamling Vidensindsamling også på det man har erfaret tilsyneladende virker eller går godt Anvende den systematisk indsamlede viden Et tværfagligt forskningsmiljø der kan understøtte dette men også understøtte kompetenceuvikling på alle niveauer.

Tak for opmærksomheden!