KLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE

Relaterede dokumenter
KLINISKE UNDERSØGELSER

Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles.

En 54 årig værftsarbejder indlægges for første gang med pludselige rygsmerter.

En 62-årig mekaniker indlægges for første gang på hospital på grund af afkræftning, svimmelhed og konfusion.

Leucocyt-forstyrrelser

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

Case 1: Normal KM LST

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Thomas Feld Biologi

MIKROSKOPETS BRUG I ALMEN PRAKSIS

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Nordjysk Praksisdag 2014

LÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE

Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

Akut leukæmi. LyLe, København d Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.-studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet

Akut myeloid leukæmi. LyLe, Svendborg d Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.- studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)

TS-kursus i hæmatopatologi. Knoglemarvens cellularitet. Knoglemarvens cellularitet. Normalfordeling (procent) Normalfordeling (procent)

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug kl torsdag den 26. aug. kl

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

Blodsygdomme. Cindy Ballhorn 1

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

Forstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose

Hvad influerer på analyseresultaterne? Efterår 2015

Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH

HVAD BESTÅR BLODET AF?

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Familiær middelhavsfeber

STØTTEVÆV - almen histologi

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

Cases A-kursus Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Information til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS)

Børnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år

Valideringsrapport Sysmex XE



Myeloid neoplasi. Myeloid neoplasi. Myeloproliferativ neoplasi. Myelodysplasi. Akut Myeloid Leukæmi. Myeloproliferativ neoplasi (hyperproliferation)

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi

Ønsker du et hæmatologisystem: der kan betjenes af alle efter kort oplæring

Serøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.

Erfaringer fra gerontopsykiatrisk sygeplejerske ved udredning og behandling af adfærdsproblemer ved BPSD

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.

Palliativ indsats for personer med demens.

Kliniske udfordringer ved blodprøvetagning og tolkning af blodprøvesvar

Præeklampsi. Slide 1-9 Teori Slide Case 1 Slide Case 2 Slide Case 3 Slide Case 4

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Ekstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: Kl

Den hæmatologiske fællesdatabase

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark.

Lungebetændelse/ Pneumoni

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

Morfologi ved MDS. Morfologi ved MDS. Morfologi ved MDS. Myelodysplastic/myeloproliferative neoplasms (WHO 2008) Myelodysplastic syndromes (WHO 2008)

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

Hvad laver min knoglemarv? Danish Edition

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd

Præanalytiske forhold

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

akut lymfoblastær leukæmi i Børnecancerfonden informerer

TEA / Tromendarterectomi

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

Fact om type 1 diabetes

Information til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS)

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Insitu Bypass operation

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Label. Mundtlig information og udlevering af den skriftlige information samt pjecen Før du beslutter dig

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan?

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Åreknuder i spiserøret

Patienten med ukendt infektionsfokus- akutafdelingens bidrag.

Klinisk biokemisk afdeling Dok.nr. V

Operation for overskydende maveskind (abdomen pendens)

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved

Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Meld dig som stamcelledonor

Transkript:

CASE 3 Side 1 af 8 En 49-årig brandmand indlægges for første gang på hospitalet, pga. tiltagende svaghed, vægttab og udspilen af maven gennem 6 måneder. SYGEHISTORIE Patienten har været aktiv på sit job indtil for 2 måneder siden. Allerede for 6 måneder siden registrerede patienten, at han udholdt mindre arbejde end tidligere, idet han følte sig svag og let blev træt. Patienten mistede appetitten og havde ved indlæggelsen tabt 18 kg. For 2 måneder siden konsulterede han sin læge, som konstaterede bleghed og miltforstørrelse på 2 cm. Laboratorieundersøgelser viste dengang følgende: B- Hemoglobin(Fe), stofk. = 6,5 mmol/l B- Leukocytter, antalk. = 12,7 10 9 /l I de følgende 8 uger blev patienten tiltagende svagere og tabte fortsat i vægt. KLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE Temp.: 37,4 C, puls: 76/min, resp.: 12/min, BT: 112/70 mmhg. Patienten er bleg, viser tegn på nyligt vægttab og har udspilet abdomen. Huden er bleg, ikke ikterisk og uden petechier. Leveren kan ikke føles ved abdominal undersøgelse, milten føles - ca. 9 cm under nederste venstre ribbenskurvatur. INDLEDENDE PARAKLINISKE UNDERSØGELSER B- Hemoglobin(Fe), stofk. = 6,7 mmol/l B- Erythrocytter, antalk. = 3,6 10 12 /l B- Erythrocytter, volfr. = 0,30 B- Leukocytter, antalk. = 127,0 10 9 /l B- Thrombocytter, antalk. = 650 10 9 /l Beregn MCV og MCHC, og hvad fortæller disse parametre om det røde blodbillede?

CASE 3 Side 2 af 8 DIFFERENTIALTÆLLING AF LEUKOCYTTER Leukocyttype: Antalsfraktion: Antalskoncentration: Myeloblaster 0,01 1,3 10 9 /l Promyelocytter 0,07 8,9 10 9 /l Myelocytter 0,47 59,7 10 9 /l Metamyelocytter 0,09 11,4 10 9 /l Stavkernede neutrofile granulocytter 0,12 [0,03-0,04] 15,2 10 9 /l Segmentkernede neutrofile granulocytter 0,09 [0,45-0,77] 11,4 10 9 /l Lymfocytter 0,05 [0,15-0,50] 6,4 10 9 /l Monocytter 0,02 [0-0,08] 2,5 10 9 /l Eosinofile granulocytter 0,01 [0-0,05] 1,3 10 9 /l Basofile granulocytter 0,07 [0-0,02] 8,9 10 9 /l Figur 3.1 Beskriv ovenstående cytogram i forhold til analyseresultaterne fra differentialtællingen. Angiv hvorledes den normale, procentuelle fordeling af leukocyttyperne er? Kan afgivelse af analyseresultaterne i Antalsfraktion (procent) føre til fejlfortolkning af resultatet?

CASE 3 Side 3 af 8 S-Urat, stofk. = 0,53 mmol/l S-Cobalaminer, stofk.: = 4000 pmol/l (B)Ery-Reticulocytter,antalsfrakt. = 2,5 10-4 S-Bilirubiner, stofk. = 18,8 μmol/l (B)Lkcs-Basisk phosphatase, arb. enzk. = 3 arb. enh. [40-96] ASAT og ALAT: Inden for referenceintervallet Kromosom analyse på knoglemarv: Tilstedeværelse af Philadelphia kromosomet, t(9,22). Hvad er Philadelphia kromosomet og hvordan er det opstået? Hvad er ASAT og ALAT, hvordan bestemmes disse parametre og hvorfor kan de være forhøjede i blodet? Gør rede for, hvordan parakliniske resultater, symptomer og kliniske fund iøvrigt hænger sammen med hinanden og sygdommen.

CASE 3 Side 4 af 8 BLODUDSTRYGNING Beskriv blodudstrygningspræparaterne (Figur 3.1-3.3): Hvilke celler kan I identificere? Hvordan er den indbyrdes fordeling af de forskellige celletyper i forhold til normalt? Figur 3.1???? -Bemærk øget antal

CASE 3 Side 5 af 8???? Figur 3.2 Figur 3.3

CASE 3 Side 6 af 8 KNOGLEMARVSBIOPSI Beskriv kort hvordan en knoglemarvsbiopsi fra en rask person vil se ud histologisk. Beskriv knoglemarvsbiopsien (figur 3.4): Vurdér knoglemarvens cellularitet (celle/fedt-ratio). Hvilke(n) celletype(r) synes at dominere marven? I hvilken retning har M/E- ratio bevæget sig i forhold til normalt? Figur 3.4a Figur 3.4b

CASE 3 Side 7 af 8 MILTBIOPSI Beskriv miltbiopsien (figur 3.5): Hvilke celler tror I, der dominerer billedet? Hvilken struktur ses i midten af billedet? Hvilke celler ses i midten af denne struktur? Hvordan hænger disse fund sammen med sygdommen? Hvilke symptomer kan patienten have hidhørende fra milten og hvad kan årsagerne være til disse? Figur 3.5???

CASE 3 Side 8 af 8 DIAGNOSE: Kronisk myeloid leukæmi (CML) VIDERE FORLØB: Patienten sættes i væsketerapi og efterfølgende i alfa-interferon-behandling. Efter 3 måneder har patienten taget 10 kg på i vægt, milten er aftaget i størrelse, hemoglobinen er steget til 7,3 mmol/l, leukocytantallet er faldet til 11,5 10 9 /l og thrombocytantallet er faldet til 360 10 9 /l. Patienten er i en konstant fase. SUPPLERENDE SPØRGSMÅL: 1. Gør kort rede for de myeloide cellers normale funktion. 2. Angiv med begrundelser hvilke komplikationer denne sygdom kan give anledning til. 3. Hvordan er prognosen for patienten? 4. Hvor mange procent af patienter med CML har det karakteristiske Philadelphia kromosom? 5. Hvem rammes oftest af CML? 6. Beskriv kort hvordan en knoglemarvsbiopsi kan præpareres og farves. 7. Beskriv analyseprincipperne, som ligger til grund for bestemmelse af S-Urat, stofk. og S-Cobalaminer, stofk.. 8. Beskriv analyseprincipperne, som ligger til grund for bestemmelse af B-Erythrocytter, antalk..