Vi er i en tid med store forandringer

Transkript

1 MEDLEMSBLAD FOR kreds nordea / EN FINANSKREDS I FINANSFORBUNDET / Februar 2014 Vi er i en tid med store forandringer Bestyrelsen ser tilbage på året der gik og frem mod generalforsamlingen den 29. marts på Nyborg Strand Læs side 10 Det har givet ny energi at blive flyttet /2 En god leder er autentisk /4 Her kræver jobbet konstant udvikling /17

2 2 Organisationsændringer Af journalist Carsten Jørgensen Det har givet ny energi at blive flyttet Sekretariatsmedarbejder Ole Smidt har fået længere transporttid til og fra arbejdet, siden Sjælland Nord i oktober blev til ved sammenlægningen af Hillerød/Helsingør, København Nord/Hørsholm og filialerne i Frederikssund og Skibby, og han har også fået mere travlt. Men det giver også ny energi at komme ud af sin comfortzone og at få nye opgaver og nye, dejlige kolleger, siger han Organisationsændringer er ikke et af de ord, som automatisk klinger positivt, når man hører det. Ofte forbinder man det med besparelser og dårligere arbejdsvilkår, men sådan er det ikke altid. Ole Smidt, der i 20 år havde arbejdet i Lyngby, havde ikke umiddelbart armene over hovedet i begejstring, da han i efteråret fik at vide, at han med en måneds varsel skulle til at arbejde i Hillerød. Forklaringen var, at det tidligere København Nord/Hørsholm, hvor han i en årrække har været sekretariatsmedarbejder, nu blev ændret til Sjælland Nord et geografisk større område, som dækker hele Nordsjælland med Lyngby som det sydligste område og Skibby og Frederikssund som de vestligste lokaliteter. Da jeg selv bor i Lyngby, skulle jeg til at forholde mig til, at jeg nu skulle til at transportere mig minutter hver vej hver dag til Hillerød, hvor sekretariatet nu ligger. Men når man ser bort fra det, er der også fulgt mange gode ting med, siger Ole og fortsætter: Jeg har fået nye, dejlige kolleger, herunder en ny nærmeste leder, oven i dem, jeg havde i forvejen, og flere nye, spændende opgaver. Samtidig synes jeg, det er utrolig givende og inspirerende at være med til at bygge et nyt, stort område op med fælles identitet, fælles værdier og fælles mål. Og her er vi efter min vurdering allerede kommet rigtig langt. Ad hoc-opgaverne fylder Da interviewet her finder sted den 21. januar, har Ole arbejdet tre måneder i det nye sekretariat i Hillerød. De vigtigste opgaver for ham og kollegerne er at understøtte områdedirektøren og viceområdedirektørerne med en række opgaver. Derudover fylder ad hoc - opgaverne, som han betegner dem de opgaver, der kommer pludseligt fra en af filialerne i Sjælland Nord, og som kræver at blive løst med det samme. Ole tager sig blandt andet af sponsorater, intern kommunikation, intranet, marketing, arbejdsmiljø, kundevendte aktiviteter og compliance. Der er en øget fokus på compliance. Det er min fornemmelse, at vi har mere travlt i dag, for heldigvis er de mange flere filialer og den større områdeledelse gode til at efterspørge vores kompetencer i sekretariatet, vurderer Ole, der har været ansat i banken siden Vi er gode til at tale sammen indbyrdes om tingene og fordele opgaverne imellem os, siger han om kollegerne. Video om gode kundeoplevelser En ny og mere utraditionel opgave for Ole er at lave en videofilm om verdensklassekundeoplevelser i filialerne i Sjælland Nord. Han sprang til, da der ikke var budget til at købe et eksternt firma til at producere filmen, som skulle vises på områdets nytårskur det årlige møde for alle cirka 400 medarbejdere i Sjælland Nord den 4. februar. Jeg har været rundt og filme i samtlige filialer, primært medarbejdere, men også enkelte kunder. Det har været fantastisk at komme rundt og mærke, hvordan medarbejderne brænder for at give kunderne en god oplevelse, fortæller Ole, der på interviewtidspunktet knokler hårdt med at få klippet filmen sammen. Hans erfaringer med at lave film er yderst sporadiske, men det skræmte ham ikke, da hans leder spurgte, om han kunne klare opgaven. Man skal ikke være bange for at prøve noget nyt. Jeg tror, det har været sundt for mig at komme ud af den comfortzone, jeg befandt mig i gennem så mange år på samme arbejdsplads i Lyngby. Det har givet mig ny energi, siger Ole Smidt, der er 56 år.

3 Organisationsændringer 3 Foto: Lisbeth Holten Det er utrolig givende og inspirerende at være med til at bygge et nyt, stort område op med fælles identitet, fælles værdier og fælles mål, siger Ole Smidt.

4 4 Ledelse Af journalist Carsten Jørgensen En god leder er autentisk Et grundlæggende krav til ledere i Nordea er, at de har en ægte interesse i andre mennesker, siger HR-chef Niels Gregers Hansen Det handler om at være autentisk og at være i besiddelse af en ægte interesse i andre mennesker. Hvis man har lært ting udenad, som ikke er i overensstemmelse med éns personlighed, så vil man mislykkes. Sådan lyder svaret fra HRchef Niels Gregers Hansen på spørgsmålet om, hvad der skal til for at blive en god leder i Nordea. Lederens autenticitet kan ifølge Niels Gregers Hansen sammenlignes med den rolle, man som forælder har over for sine børn at når barnet kan mærke ægtheden i forælderens udsagn og adfærd, så opstår der harmoni. Efterfølgende bygger man på sin lederrolle med de værktøjer, man får fra eksempelvis vores lederuddannelse, siger han. Som leder for en gruppe på eksempelvis fem medarbejdere undgår man ikke selv at skulle have en god portion viden og stærke faglige kompetencer inden for det pågældende arbejdsområde, men Niels Gregers Hansen mener, det er svært at generalisere om, hvor fagligt stærk en leder bør være. Medarbejdere, der går rundt med en leder i maven, kan tage en dialog med sin nærmeste leder om ønsket. Men man kan ikke tale sig til at blive leder. Lederpotentiale er noget, som man har, og hvis man viser det i det Niels Gregers Hansen Fakta om Leading Others Lederuddannelsen Leading Others har kørt over syv dage i perioden september 2013 januar Imellem de tre uddannelsesmoduler har lederne en opgave i at coache deres medarbejdere. daglige for eksempel ved at hjælpe sine kolleger, at være udadvendt og god til at teame up, så vil det næsten altid blive spottet. Hvis du omvendt er stærkt introvert og foretrækker at sidde stille og roligt for dig selv og udelukkende koncentrere dig om dine egne opgaver, er det sværere at bevise sit ledertalent, siger Niels Gregers Hansen. Uddrag fra artikel om de dengang nye lederuddannelser i Nordea, som blev bragt i Kreds Nordeas blad i februar 2013: Det nye lederuddannelseskatalog er enkelt. Ambitionen har været, at vi har et kvalificeret tilbud til alle ledelsesniveauer, og at det er klart og tydeligt, siger Anders Ibsen, der er ansvarlig for lederuddannelsen. Den røde tråd er blandt andet fokus på at skabe resultater. Når man som leder har erkendelsen af, at man skal skabe resultater gennem andre, bliver PDD-samtalen for eksempel vigtig. Vi ønsker ledere, der er bevidste om deres roller og ansvar, og som er gode til at drive performance og udvikling igennem medarbejderne. Som medarbejder skal man gerne opleve et større flow og opmærksomhed fra sin leder, fortæller Anders Ibsen.

5 Af journalist Carsten Jørgensen Lederuddannelse 5 Man skal turde have ambitioner 36-årige Linus Fugl, der er leder i Group Corporate Center, betegner ledelse som en svær, men superspændende disciplin. Leading Others har givet ham kendskab til Nordeas lederskabsmodel og et godt netværk Foto: Lisbeth Holten Som menig medarbejder får man på godt og ondt meget serveret på et sølvfad. Derimod skal man som leder selv drive udviklingen og få ting til at ske, og det er en af de udfordringer, Linus Fugl holder af i det lederjob i Group Corporate Center i hovedsædet, som han har haft det seneste års tid. Som chef for et team på fem medarbejdere er opgaven at kigge på procesoptimering, minimering af omkostninger og indførelse af performance management på tværs af Nordeas organisation i en intern konsulentlignende funktion. Fra mit perspektiv er ledelse ikke nogen nem disciplin. Utroligt mange forskellige faktorer spiller ind, men det er samtidig inspirerende selv at få lov til at stå med ansvaret og at være den, der driver udviklingen, siger Linus Fugl, der før sit nuværende job sad tre år i Markets som forretningsudvikler og tidligere har arbejdet som management konsulent i Accenture. Lederjobbet fik han tilbudt efter at have haft en løbende dialog gennem et års tid med sin daværende chef i Markets om sine ambitioner om at prøve kræfter med ledelse. Personligt er jeg af den overbevisning, at man skal turde have ambitioner og turde udfordre status quo. Det melder jeg også ud til mine medarbejdere, siger Linus Fugl, der er uddannet cand.scient.pol. Han er glad for at have været med på Leading Others. Uddannelsen har givet mig et godt kendskab til Nordeas lederskabsmodel og et netværk til andre ledere i Nordea, hvilket er vigtigt for mig. Begge dele kan jeg bruge, den dag jeg skal videre mod nye udfordringer, siger han. Linus Fugl har som leder især fokus på to ting. For det første forsøger jeg at melde klart ud om mine egne værdier, så medarbejderne ved, hvor jeg står. Det er også vigtigt, hvis jeg en dag ikke er til stede. Og for det andet er jeg meget bevidst om, at jeg hver dag skal kunne se mig selv i spejlet med god samvittighed og skal kunne stå ved de beslutninger, jeg træffer. Det gælder, uanset om det er lette eller svære beslutninger, understreger han. Det er inspirerende selv at få lov til at stå med ansvaret og at være den, der driver udviklingen, siger Linus Fugl

6 6 Lederuddannelse Af journalist Carsten Jørgensen Kan lide at udvikle andres potentiale 44-årige Lotte Bistrup, der er teamleder i Nordea CMS Operational CRM, er glad for at have taget lederuddannelsen Leading Others, som har givet hende både flere værktøjer til at være en god leder og et netværk til andre ledere i Nordea Lederuddannelsen Leading Others, som hun har taget i perioden september 2013 til januar 2014, har givet Lotte Bistrup mere viden om Nordeas syn på god ledelse. Og så har hun fået et godt netværk til andre ledere i virksomheden. Det sidste er vigtigt for at skabe en god forståelse mellem filialerne og hovedsædet og de arbejdsopgaver, der udføres i de respektive afdelinger. Her er det rart for mig at lære nogle ledere i filialnettet at kende og uformelt kunne drøfte tingene med dem, siger Lotte Bistrup. Siden maj 2013 har hun været teamleder for ni kolleger i Nordea CMS Operational CRM en del af Retail IT og det er et job, hun er meget glad for. Tidligere var jeg itudvikler og souschef i itafdelingen i Nordea Finans, hvor jeg både beskæftigede mig med projektledelse, var it-udvikler og souschef på samme tid. Jeg følte ikke, der var flere udfordringer for mig dér, hvilket min chef var enig i, og derfor var det godt for mig at komme videre og prøve noget nyt, fortæller Lotte Bistrup. Hun har i mange år beskæftiget sig med it, men da hun også er glad for at arbejde med mennesker, har det være naturligt for Lotte Bistrup at vælge ledervejen. Jeg kan godt lide at være med til Jeg har fået mere fokus på min egen udvikling og på at få sat nogle mål for mig selv, siger Lotte Bistrup. at bestemme og at påvirke tingene. Og for mig er der også en stor tilfredshed forbundet med at hjælpe andre med at udvikle deres potentiale, siger den 44-årige teamleder. Lederuddannelsen har givet mig værktøjer, der klæder mig på til at coache og sætte mål for mine medarbejdere, så mit team bidrager og giver værdi for Nordea, siger hun. Lotte Bistrup kan godt anbefale andre ledere at deltage på Leading Others, som hun ikke vurderer som en alt for krævende uddannelse, men som giver et stort udbytte. Der kræves nogle timers forberedelse mellem hvert modul. Jeg er selv åben over for mere lederuddannelse og har i det hele taget fået mere fokus på min egen udvikling og på at få sat nogle mål for mig selv, siger hun.

7 Af journalist Carsten Jørgensen Lederuddannelse 7 Bedre til at coache mine medarbejdere 30-årige Lennart Falkenberg, der er filialdirektør i Hvidovre Stations rådgivningsfilial, har haft stort udbytte af at tage den interne lederuddannelse Leading Others i Nordea Foto: Lisbeth Holten Ledervejen var ikke tegnet ind på Lennart Falkenbergs landkort i 2004, da han som 21-årig blev ansat i Nordea først som vikar og siden elev. Og i de følgende år handlede det for ham om at blive en stadig dygtigere privatkunderådgiver. I mine opfølgningssamtaler med mine filialdirektører har der dog altid været talt om ledelse, og gradvist blev jeg mere interesseret i selv at forsøge mig som leder. Først tog jeg lidt modvilligt et par år som delvis erhvervsrådgiver for at få erfaringen også på denne del af paletten, hvilket var meget mere spændende, end jeg havde regnet med, og nu er jeg blandt andet takket være Leading Others fokuseret på at udvikle mig til den bedste leder, fortæller 30-årige Lennart Falkenberg, der det meste af 2013 var vikarierende filialdirektør i Nordeas afdeling i Brønshøj. Torsdag den 2. januar begyndte han som filialdirektør i Hvidovre en ren rådgivningsfilial ligesom i Brønshøj og her vil han bruge den viden og de kompetencer, han netop har tilegnet sig på Nordeas lederuddannelse Leading Others. Jeg har fået langt mere indsigt i, hvordan man tænker ledelse i Nordea, og hvordan ledere udvikles. Desuden har den såkaldte MDS-rapport, hvor mine medarbejdere og leder har skrevet kommentarer om, hvordan jeg fungerer som leder, givet mig nogle gode inputs at arbejde med. Konkret er jeg blevet bedre til at coache mine medar- bejdere, hvilket jeg også synes er noget af det mest spændende at beskæftige sig med som leder, siger Lennart Falkenberg. En god leder accepterer ifølge Lennart Falkenberg, at medarbejdere i et team kan være individuelt meget En god leder accepterer ifølge Lennart Falkenberg, at medarbejdere i et team kan være individuelt meget forskellige. forskellige, men lederen sørger for, at teamet løber i samme retning, og samarbejdet fungerer. Det er vigtigt, at vi har det samme mål og forstår hvorfor, og at vi er indstillede på at udvikle os for at nå målet, siger Lennart Falkenberg.

8 8 Den gode arbejdsplads Af journalist Carsten Jørgensen Brænder for fagligt arbejde Kreds Nordea er en god arbejdsplads, fordi man både har mulighed for at arbejde meget selvstændigt og i team, og fordi man kan gøre en forskel for sine kolleger, mener Bente Nannestad, der har siddet i bestyrelsen siden 2003 og for øvrigt kan fejre 50 års jubilæum i banken til næste år Egentlig ville hun blot give jobbet et par år, da hun i 2003 stillede op til bestyrelsen. For hun var glad for sit job som erhvervsrådgiver og fællestillidsmand i Frederikssund. Men her i begyndelsen af 2014 er Bente Nannestad fortsat beskæftiget på fuld tid i Kreds Nordea i Hvidovre med at varetage medlemmernes interesser. Det er så spændende og udfordrende at arbejde i bestyrelsen, at jeg ikke har haft lyst til at stoppe. Jeg brænder lige så meget for mit arbejde i dag, som jeg gjorde for 11 år siden, fastslår Bente, der i de senere år har haft det overordnede ansvar for sagsbehandlingen. Det indebærer, at hun rådgiver fællestillidsmænd og tillidsmænd om de komplicerede sager og ofte rejser landet rundt for at hjælpe med at lande sagerne på en fornuftig måde. Jeg kan godt lide, at jeg både kan arbejde meget selvstændigt og tæt sammen med de øvrige i bestyrelsen og sekretariatet. Og så er fleksibiliteten rigtig god. I perioder er arbejdsdagene meget lange, og der er en del dage med kurser og seminarer, hvor man overnatter ude, men andre gange er der mulighed for at kompensere. Det er ikke et 9-16 job at være fagligt aktiv og sidde i bestyrelsen, og det vidste jeg godt på forhånd. Så jeg gik først ind i det, da min familie kunne fungere i forhold til mine skæve arbejdstider, siger Bente. Det er ikke et 9-16 job at være fagligt aktiv og sidde i bestyrelsen, og det vidste jeg godt på forhånd. Så jeg gik først ind i det, da min familie kunne fungere i forhold til mine skæve arbejdstider, siger Bente Nannestad. Gode kolleger Kreds Nordea, der fysisk bor på Hvidovrevej 59 A oven over Nordeas Hvidovre Station rådgivningsfilial beskæftiger i alt 16 medarbejdere. Ni er demokratisk valgte politikere, mens de øvrige syv er sekretariatsmedarbejdere, som understøtter det politiske arbejde. Jeg synes, vi har et godt samarbejde, hvor vi bakker hinanden op, både bestyrelsesmedlemmer og sekretariat. En gang om måneden holder vi et heldagsbestyrelsesmøde, og hver anden måned bruger vi to dage på bestyrelsesmødet til at drøfte aktuelle emner og sager og til at udvikle vores politikker, forklarer Bente, der betegner Kreds Nordea som en meget dynamisk arbejdsplads. Synlige resultater Hvert år på generalforsamlingen er der valg til bestyrelsen, og ofte sker der udskiftninger i bestyrelsen, enten på grund af kampvalg, eller fordi et bestyrelsesmedlem ønsker at komme tilbage til et mere traditionelt job i Nordea.

9 Den gode arbejdsplads 9 Ledere ønsker netværk Jeg har mødt flere tidligere bestyrelsesmedlemmer, som har syntes, at det gik for langsomt med at opnå resultater i kredsarbejdet. Sådan har jeg aldrig selv haft det. Dels var jeg dødheldig i sin tid at komme ind i bestyrelsen midt i en overenskomstforhandling, hvilket var rigtigt spændende, og dels oplever jeg med mit ansvarsområde, som er sagsbehandling, at der ofte kommer konkrete og synlige resultater ud af mit arbejde, siger Bente. I forhold til tidligere er arbejdsopgaverne i bestyrelsen i dag fordelt anderledes, så nye bestyrelsesmedlemmer allerede fra første dag kan få større og tungere opgaver med selvstændigt ansvar. Stafet om den gode arbejdsplads Hvordan udmærker din arbejdsplads sig, og hvordan vil du sælge din arbejdsplads til interesserede ansøgere, hvis der var en ledig stilling? Det spørger Kreds Nordea om i en ny artikelserie, hvor interviewpersonen sender stafetten videre til en kollega på en anden arbejdsplads i banken. Vi lægger ud med at interviewe Bente Nannestad fra bestyrelsen, der har haft Kreds Nordea som arbejdsplads siden Stafetten sendes videre til Bente Nannestad sender stafetten videre til Joan Hangaard Pedersen, der arbejder i PSL-gruppen i Århus. Joan Pedersen arbejdede i en årrække i filial i Herning, og valgte at flytte med til PSL-gruppen, som et led i bankens omstruktureringer. Joan har desuden været en del af det faglige system, bl.a. som fællestillidsmand gennem mange år. Læs snart Joans historie på intranettet. Som leder er det givende at se sine medarbejdere udvikle sig, og det er også tilfredsstillende at flytte medarbejdere uanset om de har været ansat i 30 år eller i 30 minutter. Og så er det også rart at fokusere på at lede og prioritere ledelse frem for det faglige. Sådan lyder nogle af svarene fra en fokusgruppe på otte ledere i Nordea, som Kreds Nordea har interviewet. Det er glædeligt, at lederne prioriterer medarbejderudvikling, for det kommer helt sikkert medarbejderne på arbejdspladsen til gode, siger Søren Kobbernagel fra kredsbestyrelsen. Blandt de andre udsagn og svar fra fokusgruppen hæfter han sig ved, at lederne søger inspiration fra netværk. Derfor er det glimrende, at Finansforbundet har taget initiativ til at etablere en række netværk for ledere på tværs af virksomheder i sektoren, og der har været stor interesse for at komme med i netværkene, siger Søren Kobbernagel. Fokusgruppeinterviewet, der blev gennemført i december, kom i stand, fordi Kreds Nordea i overensstemmelse med Finansforbundets landsmødebeslutning om at fokusere mere på ledermedlemmer havde behov for at vide mere om, hvordan lederne tænker, og hvad de efterspørger. Tidligere har Kredsen med succes gennemført en lignende fokusgruppe for medlemmer med en akademisk baggrund. De otte ledere i fokusgruppen, der kommer fra forskellige ledelseslag i banken, blev også bedt om at forholde sig til fleksibilitet herunder balancen mellem arbejdsliv og fritid. Fleksibilitet er vigtigt, lyder det entydige svar, men ikke overraskende er der forskellige holdninger til, hvor meget arbejdet skal fylde, når man har fri. Nogle ledere giver udtryk for, at de besvarer mails næsten hele døgnet, andre at de holder fri, når de går fra arbejde. Det tyder på, at ledere har lige så forskellige syn på begreberne arbejdstid og fritid som andre medarbejdere. For nogle er der en skarp linje mellem de to, for andre er grænsen mere flydende. Det er positivt, at der er plads til at man selv finder og definerer sin individuelle grænse for fleksibilitet, mener Søren Kobbernagel. /CJO

10 10 Beretning Af journalist Carsten Jørgensen Vi er i en tid med store forandringer 2013 var et år i forandringernes tegn. I banken blev der gennemført organisationsændringer, som både kostede arbejdspladser og tillidsmænd, og i Kreds Nordea satte et nyt formandskab sig til rette i stolen. I dette interview ser kredsformand Toni Madsen og næstformand Dorrit Brandt tilbage på året, der gik, og forholder sig til en del af de udfordringer Kreds Nordea har her og nu og i fremtiden. Hvad har de vigtigste begivenheder været for Kreds Nordea i 2013? Toni Madsen: Noget, der har fyldt rigtig meget er de organisationsændringer, som har gjort områderne større og reduceret antallet af tillidsmænd. Det har påvirket både filialnettet og hovedkontors-funktionerne. Nu har vi 21 fællestillidsmænd mod 34 tidligere. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det faglige arbejde svækkes. Kvaliteten af det faglige arbejde afhænger i høj grad af, hvor meget tid man som tillidsmand har til rådighed, og det stiller krav til tillidsmanden Formand Toni Madsen og næstformand Dorrit Brandt ser tilbage på de vigtigste begivenheder i 2013 og på de udfordringer, Kreds Nordea står over for Forskellige versioner af stress Finansforbundets trivselsmålinger og bankens ESI giver vidt forskellige indtryk af, hvor stressede medarbejderne er 17 procent svarende til hver sjette af Finansforbundets medlemmer har helbredstruende symptomer på stress, viste en måling blandt medlemmer, som Epinion foretog i november procent angav, at det ofte eller altid er nødvendigt at arbejde over, og 41 procent svarede ja til spørgsmålet, om de er bekymret for at blive arbejdsløs. Vores egne undersøgelser i kredsen viser tilsvarende, at mange er stressede, og at trivslen er under pres. Men når vi tager emnet op med banken lyder svaret: Se på ESI en. Den viser, at folk trives og har det godt, siger formand Toni Madsen og fortsætter: Vi undrer os over forskellen i de forskellige undersøgelser, og det er noget, vi er nødt til at grave i og finde en forklaring på. Meldingen fra tillidsmændene er, at mange kolleger giver udtryk for, at de er pressede, og at der er en tendens til, at folk går syge på arbejdet.

11 Beretning 11 Toni Madsen og Dorrit Brandt vil gerne være endnu mere nærværende for medlemmerne i det kommende år. og den lokale leder om at få lavet en aftale, der giver mulighed for at udføre tillidsmandsjobbet, samtidig med det daglige arbejde. Dorrit Brandt: I mange områder har det givet sig selv, hvem der skulle fortsætte på posten, men der har også været kampvalg nogle steder. Og det er positivt både for demokratiet, og fordi det viser, at der er stor interesse for at være tillidsmand og det at gøre en forskel for sine kolleger. Toni Madsen: Jeg synes, vi har mange stærke og meget kompetente tillidsmænd, og i kredsen er vi klar til at hjælpe og rådgive dem, når de har brug for det i forhold til forhandling eller andet. Dorrit Brandt: På årets seminar for fællestillidsmænd havde vi inviteret bankens HR-chef Henrik Priergaard til debat. Der blevet stillet mange skarpe spørgsmål, og jeg tror, det er første gang i nyere tid, at en leder over for os har sat ord på, hvilke kvalifikationer fremtidens medarbejder skal have. Han nævnte, at man skal være god til sprog, have menneskekendskab, kulturforståelse og være i stand til personlig udvikling. Så selvom hans svar ikke var helt konkrete, var de med til at give fællestillidsmændene et indtryk af, hvad der forventes, hvis vi fortsat skal være attraktive medarbejdere i Nordea. Foto: Lisbeth Holten Hvordan er situationen med afskedigelser? Dorrit Brandt: Medarbejdertallet reduceres fortsat, men det er sket ved drypvise afskedigelser i Nordea har klaret sig godt i krisen og fremlægger gang på gang flotte kvartalsregnskaber. Der er brug for ro efter de mange organisationsændringer, og vi håber, ledelsen holder fast i, at vi skal være en relationsbank med rammer, der sikrer

12 12 Beretning individuel og kompetent rådgivning. På kredskontoret behandler vi dog fortsat en del afskedigelsessager. Toni Madsen: Vi kan jo se på vurderingen af image i ESI, som i år er på hele 85, at Nordea også af medarbejderne vurderes rigtig højt, ligesom vores kundetilfredshed ligger på et meget fornuftigt niveau. Jeg tror på, at disse vurderinger ligger højt, fordi Nordea netop har vist sig som banken, der har været i stand til at styre gennem krisen på en fornuftig måde. Jeg tror, vi alle har brug for at fortsætte de gode takter med stabil fremdrift, skabt af tilfredse medarbejdere der har gode relationer til vores kunder. Nordea Operation Center (NOC red.) i Polen overtager løbende manuelle opgaver fra de nordiske enheder, hvilket betyder, at der også forsvinder arbejdspladser her i Danmark. Vi har talt med banken om, at der skal indgås overenskomst i Polen, men det er stadig ikke blevet til noget. Vi rejste problematikken i Group Council første gang i oktober Det er vigtigt, at når opgaver sendes afsted til NOC, så sker det til anstændige løn og arbejdsvilkår, og det kan vi sikre ved en overenskomst. Alt andet ville være ulige konkurrencevilkår. Dorrit Brandt: Tidligere har man begrundet outsourcing med, at man ikke kunne få arbejdskraft i Danmark til at udføre den type manuelt arbejde. Jeg mener ikke, det længere er sådan i Danmark. Vi har også brug for den slags job. Vi er derfor særligt opmærksomme og beder om business cases i alle de nordiske samarbejdsudvalg, når vi bliver præsenteret for arbejdsopgaver, der ønskes placeret uden for de fire nordiske lande. Hvad har personligt været mest spændende for dig i 2013? Toni Madsen: Som nyvalgt formand på generalforsamlingen i marts har alt været en udfordring, på den gode måde, lige fra at sætte mig i stolen, finde rundt i de mange arbejdsopgaver og til at være leder. Noget af det mest spændende og givende har været at møde tillidsmændene og fællestillidsmændene på vores seminarer. Og så har dialogen med bankens ledelse været både vigtig og nødvendig. Det er min holdning, at vi ingen vegne kommer ved at stå og råbe i hver vores lejr, men ved at lytte til hinanden og ved at være i dialog. Det er i hvert tilfælde mit udgangspunkt, at det er det, der skal til for at sikre vores medlemmer det bedste arbejdsliv. Jeg synes, at den tilgang HR og vi har til hinanden lige nu er positiv, og det lover, som udgangspunkt, godt for forhandlingerne til foråret. Dorrit Brandt: Den største og mest spændende udfordring for mig som ny næstformand har været at jeg som en del af formandskabet står med ansvaret for forretningen og for retningen. Det er lettere at følge andre end selv at sætte kursen. Lige nu (primo januar red.) fylder STOK en forberedelse af overenskomstforhandlingerne med FA meget, men ellers har det i 2013 handlet om, at vi skulle finde os til rette som nyt formandskab og at få de nye i bestyrelsen godt integreret i arbejdet. Toni Madsen: Jeg er ikke så overrasket over arbejdsmængden, men det kan nogle gange være en kunst at prioritere mellem opgaverne, fordi de kommer dryppende oven i hinanden, og fordi alt jo er vigtigt. Og så kan HR pludselig ringe med noget, som kræver, at jeg hurtigt reagerer. Næsten alle bestyrelsesmedlemmer har fået nye opgaver i forhold til tidligere, både fordi nogle længe havde siddet med samme type opgaver og ønskede at prøve noget nyt, og fordi de nye også skulle have ansvarsområder med en vis tyngde. Alt i alt synes jeg at det er gået op i en højere enhed. Hvad er Kreds Nordeas vigtigste opgave i den nærmeste fremtid? Toni Madsen: Først og størst er selvfølgelig overenskomstforhandlingerne, både dem som pågår lige nu for hele Finansforbundet, og senere vores egne om Nordeas Virksomhedsoverenskomst. Vi går efter at få en ny virksomhedsoverenskomst, hvor både resultatet og processen har været god. Ud over det er det også et mål, at vi når ud til alle medlemmer og organisatoriske områder i løbet af Dorrit Brandt: Vi vil gerne være nærværende for medlemmerne og arbejde på en måde, så medlemmerne oplever, at det giver værdi at være medlem og en del af fællesskabet i Kreds Nordea. Ja, og så ønsker vi os en generalforsamling med rigtig mange deltagere, der har lyst til at debattere med bestyrelsen. Generalforsamlingen er årets største medlemsmøde og det sted, hvor vi henter mest inspiration fra medlemmerne. Læs også Lederen side 24

13 Yderligere omkostningsreducering Efter artiklerne i dette blad blev skrevet, har Nordea meldt yderligere omkostningsreduceringer ud. Kreds Nordea vil arbejde for, at yderligere omkostningseffektiviseringer skal handle om at reducere aktivitetsrelaterede omkostninger, som Christian Clausen nævner i sit CEO viewpoint, og ikke om jobreduktioner. Det vil være omdrejningspunktet i Kreds Nordeas dialog med ledelsen. Videoberetning fra bestyrelsesmedlemmerne NORDISK SAMARBEJDE: Beretning Hør Stine Koldt Meno, bestyrelsesmedlem i Kreds Nordea, fortælle, hvordan Kredsen igennem sit nære samarbejde med de øvrige tre nordiske lande påvirker strategier og beslutninger, der har stor betydning for medarbejdernes hverdag. Målet for i år er at kommunikere bedre om værdien af det nordiske samarbejde, så det nordiske samarbejde bliver mere nærværende for medlemmerne. 13 Foto: Lisbeth Holten Ledere vil også gerne fællesskabet Kreds Nordea fokuserer mere på leder-medlemmer Leder-medlemmerne skal mere frem i rampelyset og have flere medlemstilbud, besluttede Finansforbundet på sit seneste landsmøde i oktober I kølvandet på den beslutning er der etableret flere arrangementer og kurser med ledelsesfokus, og der er blevet etableret netværksgrupper for ledere på tværs af virksomhederne. I Kreds Nordea har man også øget sit fokus på medlemmer, der er ledere. Vi bringer i dette blad en række artikler om ledere i Nordea, ligesom vi har gennemført fokusgruppeinterviews med såvel ledere som akademikere for at tilegne os mere viden om, hvilke behov de har, og hvordan de opfatter os, fortæller næstformand Dorrit Brandt. Lederne vil gerne fællesskabet. Fokusgruppe-interviewene har givet os værdifuld viden, som vi vil bruge i det fremadrettede arbejde med at servicere ledermedlemmerne, tilføjer hun. Vi er Kreds og Forbund for alle medarbejdere i Nordea. TILLIDSMÆND: Hør Søren Kobbernagel, bestyrelsesmedlem i Kreds Nordea, fortælle, hvordan Kredsens tillidsmænd lokalt samarbejder med ledelsen for at sikre et godt samarbejde til gavn for dig og dit arbejdsliv. Målet for tillidsmandsområdet i år er fortsat at udvikle gode tillidsmænd og sikre nærværet til medlemmerne. FORHANDLING: Hør Ole Lund Jensen, bestyrelsesmedlem i Kreds Nordea, fortælle, hvilke lokalaftaler Kredsen har forhandlet hjem til gavn for medarbejdere, blandt andet i Nordeas kontaktcentre og e-markets. Målet for i år er at få landet en god virksomhedsoverenskomst og fortsat få lavet nogle gode aftaler for den enkelte medarbejder. HVERVNING: Hør Kasper Skovgaard Pedersen, bestyrelsesmedlem i Kreds Nordea, fortælle, hvordan Kredsens hvervegruppe arbejder for at få flere medlemmer. Målet for i år er fortsat at arbejde for, at medlemmerne oplever en stor værdi af Kredsen og Finansforbundet. Gode historier kan sikre en fortsat medlemstilgang. TRIVSEL: Hør Bodil Toft Sørensen, bestyrelsesmedlem i Kreds Nordea, fortælle, hvordan Kredsen hele tiden arbejder med at sætte trivsel på dagsordenen. Målet for i år er at skabe en fælles forståelse for, at tillid, retfærdighed og samarbejde er grundlaget for et bedre arbejdsmiljø. SAGSBEHANDLING: Hør Bente Nannestad, bestyrelsesmedlem i Kreds Nordea, fortælle, hvordan Kredsens arbejde med sagsbehandling gør en forskel for medlemmerne og hjælper dem videre i deres arbejdsliv. Målet for i år er fortsat at være der for medlemmerne, når de er i krise, og hjælpe dem så meget som muligt. KOMPETENCEUDVIKLING: Hør Henriette Rødtnes Bergenser, bestyrelsesmedlem i Kreds Nordea, fortælle, hvordan Kredsen arbejder med at fokusere på medarbejdernes kompetenceudvikling. Målet for i år er at klæde medarbejderne bedst muligt på til deres arbejdsliv. Find videoerne på intranettet og på Kredsnordea.dk

14 14 Generalforsamling 2014 Af kommunikationskonsulent Charlotte Ahlburg Andersen og Mette Olsson Kom til generalforsamling Årets generalforsamling lover både gode grin og faglig debat, når Kreds Nordea slår dørene op for medlemmerne på Hotel Nyborg Strand den marts 2014 Som opvarmning til lørdagens generalforsamling vil fredag aften byde på en helt særlig optræden af Per Helge Sørensen, der i løbet af efteråret har oplevet stor succes med comedy-teaterforestillingen DJØF med løg(n). Per Helge Sørensen kan med sin ironi, ærlighed og helt særligt underspillede komik tryllebinde sit publikum med fortællinger om forandringer, omstruktureringer og arbejdsmiljø, der kunne have været taget ud af vores hverdag i Nordea. Du kan ikke undgå at smile, når han gengiver sin egen historie som medarbejder med floskler som togskinner, der lægges, mens toget kører og projekter, der mere skal betragtes som en proces Faglig debat, beretning og valg Lørdag starter op med fem spændende workshops, hvor inspirerende oplægsholdere vil udfordre dig og dine kollegaer: 1. Om forandringer 2. Om værdier 3. Om salgspres 4. Om nærvær til medlemmerne 5. Om fremtidens finansforbund Vi gør, hvad vi kan for, at du kommer til at deltage i en workshop efter eget valg, og beder dig derfor afkrydse tre af de fem workshops, når du tilmelder dig. Foretager du ingen valg, vælger vi for dig. Efter workshops afholdes Kreds Nordeas ordinære generalforsamling. Generalforsamlingen er kredsens øverste myndighed og er åben for alle kredsens medlemmer. Overnatning Kreds Nordea betaler overnatning i delt dobbeltværelse. Du skal selv kontakte Nyborg Strand, / [email protected], og oplyse navn og reg.nr. på dig selv - og eventuelt den person, du ønsker at dele værelse med. Har du ikke specielle ønsker, sørger Nyborg Strand for fordelingen. Overnatter du fra fredag til lørdag, bliver du automatisk tilmeldt middag i restauranten på Nyborg Strand fra kl Ønsker du ikke at gøre brug af middagstilbuddet, skal du give besked, når du booker overnatning på Nyborg Strand. Transport Du bestiller selv din billet. Kreds Nordea dækker dine transportudgifter, når du benytter billigste offentlige transport. Kører du i egen bil, skal bilen være fyldt op. Vær opmærksom på, at beløbet for menige medlemmer indberettes som B-indkomst. Ved tvivlsspørgsmål kontakt Lisbeth Lagermann, tlf Du skal indsende dokumentation sammen med udgiftsbilag, som du finder på hjemmesiden eller alternativt ved at kontakte Kreds Nordeas sekretariat. Ved fælles transport skal du kontakte din tillidsmand/fællestillidsmand, som kan bestille en samlet billet. Der er mulighed for bustransport til/fra Nyborg station. Tilmelding Via tilmeldingslink på dk. Har du ikke denne mulighed, kan du sende tilmeldingsblanketten til: Kreds Nordea, Postboks 850, 0900 København C, att.: Mette Olsson Tilmeldingsfrister Inden 28. februar - hvis du ønsker overnatning på Nyborg Strand. Inden 14. marts - for blot at få stemmeret, men ingen overnatning. Spørgsmål, vejledning eller ændringer Du kan læse mere om generalforsamlingen på Har du spørgsmål, behov for vejledning, så kontakt Mette Olsson, Kreds Nordea, [email protected] / tlf Dagsorden og dokumenter Endelig dagsorden, indkomne forslag og det reviderede regnskab offentliggøres på Kredsnordea.dk senest fire uger før den ordinære generalforsamling.

15 Generalforsamling Vi lægger togskinnerne, mens vi kører. Per Helge Sørensen i Djøf med løgn Tilmeldingsblanket: Foto: Tina Leegaard Dyrving Vælg tre workshops: Jeg ønsker bustransport fra Nyborg Station fredag Bussen kører i pendulfart mellem kl. 18:00 og 20:00 Om forandringer Om værdier Om salgspres Jeg ønsker bustransport til Nyborg Station lørdag Bussen kører i pendulfart fra kl. 16:30 Om nærvær til medlemmerne Om fremtidens finansforbund Navn: Cpr.Nr.: Medlemsnr.: Adresse: Postnr./By: Reg.Nr.:

16 16 PDD Af journalist Carsten Jørgensen Der skulle ske noget PDD en sidste forår kom som kaldet for privatrådgiver Camilla Sejersdal Nielsen, der længe havde overvejet, hvordan hun skulle udvikle sin faglighed. Samtalen med hendes chef førte til, at hun for nylig begyndte på et toårigt forløb som erhvervsrådgiver under uddannelse Den årlige PDD, som alle medarbejdere har med deres leder, skal ideelt fokusere på en personlig udviklingsplan, sådan som Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har aftalt i den seneste overenskomst fra En af de medarbejdere, som nød godt af dette ved sin PDD sidste forår, er Camilla Sejersdal Nielsen. Jeg havde arbejdet som privatrådgiver i en årrække og kunne mærke, at jeg trængte til at prøve noget nyt, og det talte jeg med min daværende leder i Solrød om på PDD en. Jeg var ikke afvisende over for noget som helst, bare det udviklede min faglighed, siger Camilla og fortsætter: Min leder var meget skarp i forbindelse med samtalen, og en halv time efter kom hun hen til mig og fortalte, at hun havde aftalt med filialen i Køge, at jeg kunne prøve kræfter med private banking. Det var vildt fedt, at det så hurtigt kunne lade sig gøre at prøve noget nyt. Camilla fandt efter noget tid ud af, at private banking ikke lige var hende. I stedet fik hun job som erhvervsrådgiver under uddannelse i Holbæk-filialen, hvor hun begyndte den 2. januar i år. Det er et toårigt forløb med teoretisk oplæring og undervisning i blandt andet at læse regnskaber, samtidig med at jeg er med på sidelinjen, når en uddannet erhvervsrådgiver holder kundemøder. Det er stadig nyt, men spændende, og jeg er glad for, at Jeg er en person, der skal flytte sig. Det har jeg det bedst med, siger Camilla Sejersdal Nielsen. jeg har kastet mig ud i det, fortæller Camilla, der er 31 år. Siden hun begyndte som elev i Nordea i 2002, har Camilla prøvet en del blandt andet har hun også været filialchef i et par år og hun er ikke typen, der ønsker at sidde for længe det samme sted. Jeg er en person, der skal flytte sig. Det har jeg det bedst med. Men der var helt sikkert gået noget længere tid, før jeg rykkede, hvis ikke min chef havde taget fat i mig, da vi talte udviklingsplan ved PDD en, smiler hun. Bliv inspireret Kreds Nordea har udviklet en folder, hvor du kan blive inspireret til at udvikle dine kompetencer. Find den på forsiden af og brug den, inden du selv skal til PDD i løbet af foråret.

17 Af journalist Carsten Jørgensen PDD 17 Her kræver jobbet konstant udvikling Medarbejderne i Kommunikation & Marketing-teamet i Nordea Finans har både personlige udviklingsplaner og en fælles udviklingsplan som team, der løbende opdateres. Kompetencerne skal hele tiden udvikles for at matche markedskravene, siger lederen Pia Wendelbo-Madsen Foto: Stig Stasig Nogle mennesker kan leve godt og længe af de kompetencer, de tilegnede sig i fortiden. Andre lever godt i kraft af de kompetencer, de konstant bliver ved med at tilegne sig. Sidstnævnte typer er medarbejderne i Kommunikation & Marketing-teamet i Nordea Finans. Jeg lever af at få gode ideer, som gør, at vi kan adskille os fra mængden, når vi rådgiver og udvikler produkter sammen med vores forretningspartnere inden for bl.a. detailhandlen. Derfor er det helt grundlæggende for mig hele tiden at tænke nyt og følge med i hvad, der sker af nye trends og tendenser inden for mit fagområde. Og det gør jeg bl.a. ved at holde mig opdateret gennem deltagelse i seminarer, kurser og konferencer, siger Sahand Osmann, senior marketing- og kommunikationskonsulent i Nordea Finans. Pia Wendelbo-Madsen, der leder de p.t. tre medarbejdere i teamet, supplerer: Forbrugeradfærden på de markeder vi og vores partnere opererer på ændres, og det stiller krav om produktinnovation og nye måder at tænke i kommunikation og marketing. Derfor er vi som team hele tiden nødt til at forholde os til, hvad markedet kræver af os, og hvilke kompetencer vi skal have for at kunne indfri disse krav og være en foretrukken samarbejdspartner for de virksomheder, vi laver partnerskabskommunikation med. Når Pia Wendelbo-Madsen holder PDD-samtaler med medarbejderne hvert forår, fylder den personlige udvikling en stor del. Men derudover gennemfører hun løbende teambaseret kompetenceudvikling, hvor medarbejdernes kompetencer på generalist eller specialistniveau mappes inden for kategorier som knowhow omkring Consumer behavior, Basic skills, digital kommunikation, videojournalistik, Mobile Platform, CRM og Communication. Dette sker med udgangspunkt i markedstrends og forretningens handlingsplaner. Og via en model, hvor der stilles skarpt på Hvad har forretningen brug for hvad har vi som team talent for og hvad har vi passion for? Det er vigtigt at have et godt overblik, over hvor gode kompetencer, teamet til sammen har, så vi sammen kan sætte ind dér, hvor vi har brug for at blive styrket, og her træffe et bevidst valg om, hvorvidt vi skal styrke kompetencen internt eller tilkøbe den specifikke kompetence eksternt, siger hun. Uddannelse til web-filminstruktør Eksempelvis gennemførte Sahand Osmann for nylig en web-filminstruktøruddannelse på Kort og Dokumentar Filmskolen for at blive dygtigere til at producere web-videoer og promotions. Det kostede nogle penge og tog tid fra de daglige opgaver at sende ham Pia Wendelbo-Madsen og Sahand Osmann har konstant fokus påkompetenceudvikling. afsted, men alternativt skulle vi købe os til den viden og de færdigheder, han fik, ude i byen næste gang vi skal producere webfilm, og så ville omkostningerne blive meget større. Og mindst lige så vigtigt, så gav det også ekstra motivation til Sahand og teamet, fordi vi nu kan lave mere avancerede filmopgaver, og dermed være med til at styrke de gode kundeoplevelser. Så selv om vi oftest har travlt, har vi i teamet besluttet at hjælpe hinanden med at prioritere tid til at tilegne os ny viden og kompetencer, fordi det i det lange løb betaler sig siger Pia Wendelbo-Madsen.

18 18 Forbrugerpolitik Af journalist Carsten Jørgensen God finansiel rådgivning er en ret Finansforbundet er begyndt at beskæftige sig med forbrugerpolitik og har meldt sig ind i Forbrugerrådet Tænk for blandt andet at styrke rådgivningen. God finansiel rådgivning er en ret for både forbrugere og bankrådgivere, siger Kreds Nordeas næstformand, Dorrit Brandt Finansielle forretninger er et komplekst område, hvor forbrugerne skal navigere ud fra egen viden kombineret med tillid til professionel rådgivning fra ansvarlige virksomheder. Derfor er forbrugernes tillid en afgørende faktor for den finansielle sektors mulighed for at drive forretning, sikre og skabe bæredygtige arbejdspladser og udfylde sin rolle som vigtig bidragyder til samfundet. Sådan skriver Finansforbundet i et forbrugerpolitisk holdningspapir, som forbundets hovedbestyrelse vedtog i efteråret. Det skete, efter at forbundet tidligere i 2013 meldte sig ind i Forbrugerrådet Tænk, og i maj 2013 var man medarrangør af en forbrugerpolitisk høring på Christiansborg. Forbrugerpolitik er med andre ord kommet på dagsordenen i Finansforbundet. Men hvorfor egentlig det? Forbrugerpolitik hænger tæt sammen med god rådgivning. God finansiel rådgivning er en ret for både forbrugere og bankrådgivere. Det er i vores interesse, at rammerne for god rådgivning er til stede, siger Kreds Nordeas næstformand, Dorrit Brandt, der som medlem af forbundets hovedbestyrelse og som medlem af det politiske team i ansvarsområdet Sektor, forbruger og regulering (SFR) har været med til at sætte forbrugerpolitikken på dagsordenen. Det handler også om, at vi ønsker at styrke sektorens image, hvilket jo desværre er tiltrængt. Ved at samarbejde mere direkte med Forbrugerrådet Tænk og tage forbrugervinkler op håber vi at få mere positiv omtale og at få skabt noget medvind for pengeinstitutterne generelt, tilføjer hun. Nordea har i modsætning til de fleste andre pengeinstitutter klaret sig godt igennem finanskrisen og har ikke været kritiseret og udskældt for mangelfuld rådgivning i samme grad som mange andre banker og sparekasser. Det kan bl.a. tilskrives, dels at vi i Nordea har den samme kreditpolitik i dag, som vi havde for syv år siden før krisen, dels at vores forretningsgange og politikker er meget velbeskrevet, siger Dorrit Brandt og henviser blandt andet til konceptet for 360-graders kundemøderne. Fra modstander til samarbejdspartner Finansforbundet og Forbrugerrådet Tænk har ofte været uenige om mange ting vedrørende banker. Derfor forekom det måske ikke logisk for alle, at forbundet i begyndelsen af 2013 meldte sig ind i Forbrugerrådet Tænk. Kreds Nordeas næstformand mener, det er en god idé, at dialogen og samarbejdet med Forbrugerrådet Tænk bliver styrket. Det er korrekt, at Forbrugerrådet tænker smalt, i forhold til at den lille forbruger skal beskyttes mod nogle banker, som ifølge rådet kun tænker på at tjene penge. Vores udgangspunkt er, at det er nødvendigt for vores virksomheder at tjene penge og at sikre arbejdspladser til vores medlemmer. Men jeg tror på, at vi i Finansforbundet kan påvirke Forbrugerrådet på nogle områder, hvor det har blinde vinkler. Og så har vi jo en fælles interesse i, at bankansatte har de rette rammer for at kunne yde god rådgivning og service, så forbrugerne kan få en god oplevelse, når de henvender sig til deres pengeinstitut, siger Dorrit Brandt og fortsætter: Vi kan give Forbrugerrådet Tænk informationer om forholdene i sektoren, som gør, at rådet går ud i offentligheden med sine budskaber på et mere oplyst og nuanceret grundlag. Samtidig kan Finansforbundet og Forbrugerrådet Tænk samarbejde om politisk påvirkning i forhold til de direktiver og lovforslag, der kommer fra henholdsvis EU og Folketinget. Tilliden skal genopbygges Tilliden mellem mange forbrugere og bankerne blev på kort tid brudt, da finanskrisen brød ud. Nu gælder det om at få genopbygget tilliden, for den er helt afgørende. Det finansielle marked er et tillidsmarked, fordi forbrugeren ikke altid selv har de nødvendige kompetencer til at træffe den rigtige beslutning. Derfor skal man også være opmærksom på, at reaktionen på et tillidsbrud bliver det stærkere, fordi forbrugeren har taget beslutninger ud fra andres kompetencer, sagde professor ved Copen-

19 Forbrugerpolitik 19 hagen Business School Torben Hansen i et indlæg på Finansforbundets forbrugerpolitiske høring på Christiansborg den 13. maj sidste år. Det er ord, som Dorrit Brandt, der selv overværede høringen, har bidt mærke i. Vi kan være med til at genopbygge tilliden hos forbrugerne og dermed også styrke sektorens image. Jeg tror ikke på, at det kan lade sig gøre med en smart kampagne. Eller at vi kan skrive os ud af det. Det kræver et langt sejt træk, for hver gang et enkelt pengeinstitut bliver udstillet med en dårlig sag, rammer det hele sektoren. Vores engagement i forbrugerpolitik er et skridt på vejen, lyder det fra Kreds Nordeas næstformand. Finansforbundet og Socialdemokraternes forbrugerpolitiske ordfører, Mette Reissmann, tog initiativ til en høring om god finansiel rådgivning på Christiansborg mandag den 13. maj Finansforbundets forbrugerpolitik De overordnede temaer for Finansforbundets forbrugerpolitiske fokus er: Foto: Stig Stasig Rammer for ansvarlig rådgivning Information og finansiel forståelse Aflønning og incitamentsstrukturer Det alternative finansielle marked Sektorens omdømme. Du kan læse det forbrugerpolitiske holdningspapir på Finansforbundet.dk

20 20 Social kapital Af journalist Elisabeth Teisen Lederen har nøglen Den sociale kapital var på dagsordenen, da fællestillidsmændene og kredsbestyrelsen i Kreds Nordea holdt deres stormøde i januar Begrebet social kapital er interessant, fordi det kobler systematiseret viden om trivsel og godt arbejdsmiljø med bundlinje og god performance. Forskning har dokumenteret, at der er sammenhænge. Kasper Edwards, seniorforsker på Danmarks Tekniske Universitet, der har forsket i sammenhængene mellem trivsel og performance, var manden, der på stormødet gav deltagerne den fælles forståelse og uddybede begreberne. Arbejdsmarkedsforskerne har specifikt isoleret tre størrelser ud af de mange fænomener, de undersøger, når de kortlægger trivslen. Det er tillid, retfærdighed og samarbejde. Det er dem, man kalder den sociale kapital, og det er dem, der har en helt særlig indflydelse på produktiviteten To fællestillidsmænd om social kapital Britt Korshøj, fællestillidsmand i Jylland Øst: Lederne er nødt til at forstå, at vi er mennesker, der skal motiveres og behandles individuelt. Den medarbejder, der har familie med små børn, har nogle andre behov end senioren eller den helt unge. Og som individer er der forskellige ting, der driver os. Empati og omsorg er helt centrale elementer i ledelse, hvis man vil have det bedste ud af medarbejderne, siger Britt Korshøj, som er fællestillidsmand i Jylland Øst og var én af fællestillidsmændene på stormødet. Men Britt Korshøj ser mange forskellige ledere i sin hverdag, og hun møder desværre også chefer, der kun tænker i performancebaner ellers er de ikke en succes! De skal tage ansvar og gå forrest og være forbillede for herved at højne trivslen blandt medarbejderne og sikre, at der er et godt psykisk og socialt arbejdsmiljø blandt kollegerne. Ofte skal der i virkeligheden ikke så meget til, før man føler sig set og værdsat som menneske og derfor også er glad for at yde sit bedste. Britt Korshøj vil nu tage tankerne om social kapital med hjem og diskutere med tillidsmandsgruppen, hvordan man bedst kommer i dialog med ledelsen. Kasper Edwards gav deltagerne en fælles forståelse af begreberne i social kapital. Læs mere på Finansforbundet.dk/socialkapital Vibeke Padkjaer, fællestillidsmand, Område Sjælland Vest og Syd: I dag har jeg fået bekræftet, hvor meget den nærmeste leder betyder for trivslen, og hvor nyttigt det er også for virksomheden at der ikke kun er fokus på salgsmål og output. Det vil jeg bestemt tage op med områdeledelsen og tillidsmandsgruppen, siger Vibeke Padkjaer. Også som nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant vil Vibeke Padkjaer bære inspirationen videre i de relevante fora. Nu har vi nogle gode, stærke argumenter. Så er spørgsmålet, om der er åbenhed fra ledelsen, så vi kan komme i dialog. Om der er rum for at lytte. Vibeke Padkjaer sætter pris på, at det er forholdsvis enkle, lettilgængelige begreber, som kan bruges direkte i afdelingerne. Det er i hvert fald helt sikkert, at min opmærksomhed er blevet skærpet. Jeg vil være hurtigere til at sætte fingeren på noget, der skurrer og går imod de fornuftige begreber om tillid, retfærdighed og samarbejde. Jeg vil ikke forbløffet miste mælet, men være hurtigere til at sige fra, hvis jeg ser noget urimeligt. Foto: Jasper Carlberg

21 21 Pressen den 29. januar 2014 Han vandt en rejse til New York Børsen Finans TV2 Finans Politiken Børsen Finans Cevdet Secilimis. Berlingske Business DR.dk Berlingske Business Kredsformand: En bekymrende melding Tidligt onsdag den 29. januar præsenterede Nordea kvartalsregnskab for fjerde kvartal og et flot årsregnskab for hele Budskabet om en stærk bank med et solidt fundament druknede dog lidt for mig, da det også stod klart, at der samtidig foreslås yderligere omkostningsreduktioner. Det bekymrer mig, og jeg frygter, at det vil få konsekvenser for medarbejdere og kunder. Læs hele artiklen på Kreds Nordeas sider på intranettet. DR.dk 28-årige Cevdet Secilimis, der er rådgiver i Nordeas filial i Helsingør, er blandt de otte vindere i Finansforbundets hvervekonkurrence, som til april sætter kursen mod New York for at opleve finansmiljøet på Wall Street på nærmeste hold og opleve en af verdens finansielle storbyer. Min kone og jeg havde talt om at rejse til New York sammen, men da vi har en datter på to år, vil vi vente, til hun er lidt større. Derfor er jeg glad for nu at få mulighed for at opleve New York med Finansforbundet, fortæller Cevdet. Deltagelsen i konkurrencen kom i hus, da han som tillidsmand tog kontakt til en ny kollega i sin afdeling. Han havde meldt sig ind i HK, mens han læste til finansøkonom, men kunne heldigvis godt se fordelene ved at skifte til et medlemskab af Finansforbundet, siger Cevdet, der har været tillidsmand i cirka et år. Som tillidsmand har han et naturligt fokus på at hverve kolleger, som ikke er medlem af Finansforbundet, og bortset fra to er alle hans omkring 32 kolleger i filialen i Helsingør medlem af forbundet. /CJO

22 22 Uddannelse Tillidsmand bestod eksamen Renu Sharma var blandt de 25 tillidsmænd, der gik til eksamen som afslutning på Finansforbundets nye grunduddannelse for tillidsmænd den 2. december. Selvom det ikke er obligatorisk at gå til eksamen, valgte de fleste fra det første nye forløb at aflevere opgave og forsvare den ved eksamensbordet. Dermed høstede de 10 ECTS-point, som de kan bruge i det offentlige uddannelsessystem. Den nye grunduddannelse skal sikre, at tillidsmændene et godt stykke ud i fremtiden har de rigtige kompetencer. Ud over jura og kommunikation er der lagt meget vægt på, at de nye tillidsmænd også er politikdannende og har forståelse for ledelse i et tillidsmandsperspektiv. Uddannelsen har gjort mig klog på min hverdag. Den har været super givende, og den har været udviklende på både det personlige og faglige plan. Den er guld værd, og jeg føler mig så privilegeret, fordi jeg har fået lov til at tage uddannelsen, siger Renu Sharma, Nordea. De nyuddannede tillidsmænd fremhæver, at uddannelsen har givet dem en fantastisk ballast til at agere i dagligdagen. Specielt fremhæver de indsigterne i kommunikation, men også den hårdere juradel får meget ros. Juradelen var vildt spændende. Det var fint at arbejde med cases og få diskuteret, hvordan vi agerer i forhold til både medlemmer og ledelse, siger Renu Sharma, som også fremhæver den indsigt i konflikthåndtering og konfliktstile, uddannelsen har givet hende. Renu Sharma fik den flotte karakter 10 for sin opgave om, hvordan man som leder bedst kan motivere medarbejderne. Med sådan en opgave viser det sig, at teorierne giver rigtig god mening. Og de viser, hvordan tillidsmanden kan være en god støtte for lederen, der vil motivere medarbejderne, fordi vi med vores kontakt og kendskab har en tættere føling med kollegernes indre landskab, hvilket er meget vigtigt, når man skal motivere. Vi bliver jo ikke alle motiveret af det samme, og motivationen er forudsætningen for engagerede og dynamiske medarbejdere, siger hun. Finansforbundets Grunduddannelse tilbydes alle tillidsmænd og kredsbestyrelsesmedlemmer. Uddannelsen varer i alt 17 dage, og den er fordelt på seks moduler. Der starter fem nye forløb på grunduddannelsen i I øjeblikket følger 85 nye tillidsmænd uddannelsen. Renu Sharma, tillidsmand i Nordea, fik karakteren 10 for sin opgave om, hvordan man som leder bedst kan motivere medarbejderne. Tillykke I alt syv tillidsmænd fra Nordea har gennemført den nye tillidsmandsuddannelse. Tillykke til: Anja Olsen Julie Kristensen Poul Munk Karina Petersen Leth Karina Rasmussen Tommy Hansen Renu Sharma Foto: Stig Stasig

23 23 Debat møde Nytårskur med Margrethe Vestager År 2014 bliver helt afgørende for den finansielle sektor i Europa, og spørgsmålet er, om Danmark beslutter sig for at sige ja eller nej til at deltage i den europæiske bankunion, sagde Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) på Finansforbundets nytårsstævne torsdag den 23. januar. Det er ikke hver dag, at jeg møder mennesker, der brænder for debatten om Danmarks tilslutning til bankunionen. Uanset om Danmark går med eller ej, betyder en europæisk bankunion noget for os, sagde Margrethe Vestager og fortsatte: Danmark har ikke taget stilling, fordi vi ikke kender det færdige resultat. Men for os er betingelsen, at vi alle kan deltage på lige vilkår - både eurolande og lande uden for den fælles valuta, sagde Margrethe Vestager og tilføjede, at det har afgørende betydning for de danske pengeinstitutter, om vi i Danmark kan fastholde den finansielle sektor og det system, vi har. En bankunion handler om meget mere end banker, for det drejer sig om vækstbetingelser for danske arbejdspladser og ikke mindst om det danske realkreditsystem. Fællestillidsmand Mette Balck Rasmussen, som deltog i arrangementet, udtrykte stor tilfredshed med arrangementet efterfølgende. Nytårskuren med Margrethe Vestager er et rigtig godt eksempel på de spændende muligheder for ny viden, som Finansforbundet stiller til rådighed for deres medlemmer. Der findes en stor palette af tilbud lige fra mindre morgenoplæg i fx Finansforbundet University til ECTS-givende diplomuddannelsesfag. Der er masser af muligheder for kompetenceløft for enhver, og det er helt sikkert med til at give værdi til medlemsskabet for mig, fortæller Mette Balck. Foto: Jasper Carlberg Udgiver: Kreds Nordea 8922 Hv, Postboks København C Telefon: Telefax: [email protected] Redaktion: Toni Hindsgaul Madsen (ansv.) Dorrit Brandt Charlotte Ahlburg Andersen Kommunikation, Finansforbundet Redaktionen modtager gerne indlæg fra medlemmerne. Deadline d. 1. maj 2014 Design: Hans Munk, Finansforbundet Tryk: Datagraf A/S Forsidefoto: Lisbeth Holten Oplag: Udgives af Kreds Nordea en virksomhedskreds i Finansforbundet. Nyheder bringes også på Kreds Nordeas sider på intranettet og på

24 24 En glad dag eller? Toni Madsen Kredsformand Når du sidder med bladet her i hånden, er der gået lidt over 14 dage, siden banken udsendte sit årsregnskab. Det, man umiddelbart troede ville blive en glad dag med endnu et positivt regnskab fra en stærk bank med et godt ry og en iøjnefaldende god position blandt europæiske banker, endte med at blive en dag, hvor fanden blev malet på væggen, og hvor vi medarbejdere blev mødt med kravet om dobbelt så mange besparelser som tidligere udmeldt. Det virker meget modsætningsfyldt på mig, når lederne i forretningsbenene i deres meddelelser på intranettet takker områdets medarbejdere og siger, at fremskridtet kun er blevet til ved medarbejdernes store og vedholdende indsats, og så samtidig siger, at man vender tilbage med besparelsestiltag i løbet af nogle måneder. Der findes unægtelig andre måder at vise sin taknemmelighed på, og jeg vil gerne foreslå en, der er bedre end det, vi så den 29. januar. For denne her bank er så længe det varer beriget med medarbejdere, der er så loyale, at de bliver ved med, mod alle odds, at levere det, som ledelsen udstikker, og som har en tendens til at glemme sig selv i iver efter at leve op til kravene og ikke være det svageste led. Som en socialt ansvarlig bank og det er sådan, Nordea gerne vil fremstå bør man sørge for at dygtiggøre sine medarbejdere til at kunne betjene bankens kunder med de kompetencer, der skal til i fremtiden. Jeg VED, at der i Nordea findes masser af medarbejdere, der både kan og vil uddanne sig og tilpasse sig den nye måde at drive Der findes unægtelig andre måder at vise sin taknemmelighed på, og jeg vil gerne foreslå en, der er bedre end det, vi så den 29. januar bank på, hvis de bare får muligheden. Ingen kan benægte det faktum, at vi bliver mere og mere digitaliserede, så mange opgaver vil ændre sig i årene fremover. Men ligefrem at sidestille digitaliseringen med behovet for så store besparelser mener jeg er noget søgt, for det er også et faktum, at bankens egentlige værdi, og der, hvor relationen skabes, er, hvor kunden og rådgiveren møder hinanden. For at det skal lykkes, skal hele den menneskelige værdikæde i Nordea være i stand til at levere, så slutproduktet, der hvor kunden er med, bliver en Great Customer Experience. Kære Nordeas ledelse, benyt nu lejligheden til at vise ægte taknemmelighed og give loyale medarbejdere mulighed for at blive en værdifuld del også af fremtidens bank. Anerkendelse i form af overskudsdeling er positivt, men der er stadig højt til kompetenceloftet hos flertallet, så lad os nu tale udvikling og tage det sociale ansvar inde i banken også.