Børn og unges sundhed: de vigtigste udfordringer Præsentation ved SFI-konferencen "15 år - og hvad så?", København, 2.

Transkript

1 Børn og unges sundhed: de vigtigste udfordringer Præsentation ved SFI-konferencen "15 år - og hvad så?", København, 2. oktober 2012 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet

2 Fokus på årige 20 kg tungere og 20 cm højere Dækker pubertetsperioden med dens store psykiske og intellektuelle forandringer Fra forældredominans til kammeratdominans Den periode hvor voksenlivets sundhed og sundhedsvaner grundlægges En afgørende periode for social ulighed i helbred En afgørende periode for læring og udvikling af kompetencer; forberedelsen til voksenlivet. Fokus på surveydata

3 De væsentligste kilder Ottosen MH et al. Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2010 Johansen A et al. Danske børns sundhed og sygelighed. København: Statens Institut for Folkesundhed 2009 Rasmussen M, Due P, red. Skolebørnsundersøgelsen København: Statens Institut for Folkesundhed 2011

4 Spørg de unge selv Så mange % har symptomer mindst en gang om ugen (Upublicerede resultater fra HBSC Metodeundersøgelsen 2012) Ifølge unge Hovedpine 13 % Mavepine 7% Ondt i ryggen 14 % Ked af det/nedtrykt 12 % Irritabel/ dårligt humør 17 % Nervøs 11 % Svært ved at falde i søvn 22 % Svimmel 9 %

5 Spørg de unge selv Så mange % har symptomer mindst en gang om ugen (Upublicerede resultater fra HBSC Metodeundersøgelsen 2012) Ifølge unge Ifølge forældrene Hovedpine 13 % 6 % Mavepine 7 % 3 % Ondt i ryggen 14 % 3 % Ked af det/nedtrykt 12 % 3 % Irritabel/ dårligt humør 17 % 12 % Nervøs 11 % 4 % Svært ved at falde i søvn 22 % 8 % Svimmel 9 % 2 %

6 Forskning om Børn og Unges Sundhed Hovedkonklusion De fleste skolebørn er raske, lever sundt og trives med deres familie, venner og skole... også i de lave socialgrupper Hvorfor så forske mere?

7 Fire grunde til at fortsætte forskningen 1. Sundhed: en grundlæggende rettighed for alle børn 2. Store mindretal har alvorlige sundhedsproblemer 3. Sundhed og adfærd i barndom og ungdom: tydelige spor i voksenlivets helbred (tracking) 4. Store gevinster ved indsats blandt børn og unge

8 Tracking Symptomer i 15-års alderen fordobler sandsynligheden for symptomer i 27-års alderen Risikoadfærd i 15-års alderen tredobler sandsynligheden for risikoadfærd i 27-års alderen Overvægt i 15-års alderen fjortendobler risikoen for overvægt i 27-års alderen Ikke publicerede analyser fra Ungdomskohorten (Danish Longitudinal Health Behaviour Study)

9 Mange sejre: Store gevinster ved indsats blandt børn og unge

10 Dødsulykker i aldersgruppen

11 Pct årige, som mobbes mindst et par gange om måneden

12 Pct. udsat for mobning jævnligt 1998 Sverige 5% Finland 11% Norge 13% Health Behaviour in School-Aged Children A WHO Cross-National Study 1997/98 Danmark 25% Austria Belgium Flemish Belgium French Canada Czech Republic Denma rk England Estonia Finland * France (Nancy and Toulouse) * Germany (Nordrhein-Westfalen) Greece Greenland Hungary Israel La tvia Lithuania Northern Ireland Norwa y Poland Port ug al Republic of Ireland * Russia (St.Petersburg and district, Krasnodar, Chelyabinsk) Scotlan d Slovak Republic Sweden Switze rland United States Wales

13 Pct. udsat for mobning jævnligt 2010 Sverige 4% Finland 11% Norge 9% Health Behaviour in School-Aged Children A WHO Cross-National Study 1997/98 Danmark 6% Austria Belgium Flemish Belgium French Canada Czech Republic Denma rk England Estonia Finland * France (Nancy and Toulouse) * Germany (Nordrhein-Westfalen) Greece Greenland Hungary Israel La tvia Lithuania Northern Ireland Norwa y Poland Port ug al Republic of Ireland * Russia (St.Petersburg and district, Krasnodar, Chelyabinsk) Scotlan d Slovak Republic Sweden Switze rland United States Wales

14 Pct 15-årige, som spiser frugt hver dag Piger Drenge

15 Pct. 15-årige med mindst ugentligt alkoholforbrug drenge piger

16 Pct. 15-årige med mindst ugentligt alkoholforbrug drenge piger Sverige

17 Gennemsnitligt DMFS for 15-årige

18 Men der er ikke kun sejre! Ti alvorlige problemer i skolebørns sundhed

19 1. Akut og langvarig sygdom Ikke meget viden om forekomsten af akut sygdom Johansen et al. rapporterer, at 22 % af alle årige har en akut sygdomsepisode i en 14-dages periode

20 Langvarig sygdom / handicap Ottosen et al. 2010: omkring 12 % af de 15-årige Johansen et al. 2009: omkring 16 % af de årige, hvortil kommer unge med handicap og medfødte misdannelser Kjærulff et al. 2012: omkring 41 % af de 15-årige Forekomsten af astma og astmatisk bronkitis er omkring 6-10 %, forekomsten af allergi er mellem 13 og 25 %

21 2. Symptomer

22 Almindelige symptomer bl. 15-årige mindst en gang om ugen Piger Drenge Hovedpine 33% 20% Mavepine 13% 10% Ondt i ryggen 27% 26% Ked af det / nedtrykt 26% 9% Dårligt humør / irritabel 41% 34% Nervøs 23% 18% Svært ved at falde i søvn 32% 26% Svimmel 15% 15%

23 Almindelige symptomer bl. 15-årige mindst en gang om ugen Piger Drenge Hovedpine 33% 20% Mavepine 13% 10% Ondt i ryggen 27% 26% Ked af det / nedtrykt 26% 9% Dårligt humør / irritabel 41% 34% Nervøs 23% 18% Svært ved at falde i søvn 32% 26% Svimmel 15% 15% Mindst ét symptom dagligt 26% 23%

24 3. Overvægt Et af de store folkesundhedsproblemer i store dele af verden Forekomst blandt 15-årige: Johansen et al (vignetter) 12%, Ottosen et al (forberedt selvrapportering) 12 %, Rasmussen & Due 2011 (uforberedt selvrapportering) 10%. Objektive målinger giver noget højere forekomst. Danske unge er blandt de slankeste i Europa Måske er det lykkedes at bremse væksten herhjemme

25 4. Skader Et af de vigtigste helbredsproblemer bl. børn og unge: vigtigste dødsårsag, mange indlæggelser, mulige alvorlige langtidsfølger Ved selvrapportering dukker dobbelt så mange skader op som i de mere officielle registreringer. Omkring 45 % af de 15-årige rapporterer mindst en skade seneste år... 12% på skadestue mindst en gang 6% mindst en fraktur over 20% forsømmer skole pga skader over 10% mindst en idrætsskade årligt

26 4. Skader Et af de vigtigste helbredsproblemer bl. børn og unge: vigtigste dødsårsag, mange indlæggelser, mulige alvorlige langtidsfølger Ved selvrapportering dukker dobbelt så mange skader op som i de mere officielle registreringer. Omkring 45 % af de 15-årige rapporterer mindst en skade seneste år... 12% på skadestue mindst en gang I Sverige 37 % 6% mindst en fraktur over 20% forsømmer skole pga skader over 10% mindst en idrætsskade årligt

27 5. Psykisk mistrivsel Psykisk mistrivsel er alvorligt, ikke kun på grund af tab af livskvalitet, men også fordi det har indflydelse på læring og trækker spor ind i voksenlivet - og man kan gøre noget ved det!

28 Sådan vil vi gerne se vores store børn, glade og aktive

29 ... og sådan

30 Men ofte ser vi dem sådan, lidt sørgmodige og alene

31 Måling af psykisk mistrivsel Ottosen et al benytter Cantril-ladder Skolebørnsundersøgelsen 2010 benytter ligeledes Cantril-ladder kombineret med psykiske symptomer og forskellige spørgmsål om trivsel Et betydeligt mindretal af børn og unge omkring 15-års alderen har en ophobning af psykisk mistrivsel

32 Pct. 15-årige med mindst ét psykisk symptom hver dag drenge piger

33 6. Risikoadfærd Rygevaner Drikkevaner Brug af lægemidler

34 Risikoadfærd: Pct. 15-årige som drikker mindst en gang om ugen Danmark Finland Grønland Island Norge Sverige

35 Pct. 15-årige som har været fulde mindst to gange Danmark Finland Grønland Island Norge Sverige

36 Rygning Reduktion i rygevaner siden 1950 Flere lande har lavere niveau end Danmark Pas på vandpiberygningen

37 Pct. 15-årige som er dagligrygere drenge piger

38 Pct. 15-årige som er dagligrygere drenge piger Norge

39 Pct. 15-årige som brugte lægemidler mod hovedpine hver måned Piger Drenge

40 7. Forebyggende adfærd Gode spisevaner, fokus på frugt og grønt Gode måltidsvaner Tilstrækkelig fysisk aktivitet, inkl. aktiv transport Begrænse stillesidning Sikre tilstrækkelig søvn

41 Pct. 15-årige, som spiser frugt og grønt hver dag Frugt Grøntsager

42 Pct. 15-årige, som højest spiser morgenmad 2 hverdage per uge Piger Drenge

43 Fysisk inaktivitet Kun omkring halvdelen lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om en times fysisk aktivitet om dagen Et stort mindretal er nærmest fuldstændig inaktive

44 Fysisk inaktivitet. Pct. 15-årige med 0 timers hård motion om ugen drenge piger

45 60 Pct. 15-årige som cykler til skole 1988 og drenge piger

46 Pct. stillesidning 4+ timer dagligt på hverdage TV/DVD Spil 10 0 Piger Drenge

47 Søvnvaner Børn og unge sover meget mindre end tilsvarende aldersgrupper gjorde for 20 år siden Mange børn og unge sover alt for lidt det har alvorlige konsekvenser for helbred og trivsel

48 Pct. 15-årige som sover højest 8 timer per nat 1984 og Piger 1984 Drenge1984 Piger 2010 Drenge2010

49 % 15-årige som er trætte når de skal i skole mindst én dag om ugen Piger Drenge

50 8. Stor social ulighed i sundhed Social ulighed i helbred og sundhed: velkendt og banalt Formentlig stærkt undervurderet på grund af utilstrækkelige målinger af familiens sociale baggrund Mange eksempler på tre- til femdobling af problemer fra højeste til laveste socialgrupper, ja endda ti-dobling

51 Stor social ulighed bl. 15-årige (Rasmussen & Due. Statens Institut for Folkesundhed 2011) I II III IV V VI 5 0 Svær overvægt Skadebehandling >3gange Daglige symptomer

52 9. Skolen et centralt sundhedsfremmende miljømiljø Forskning om skole og sundhed viser med stor regelmæssighed, at skoletrivsel og skolemiljø har stor betydning for elevernes sundhed og sundhedsadfærd Observationerne gælder for stort set alle typer af helbredsmål og mål for sundhedsadfærd Observationerne har (endnu) ikke påkaldt sig større sundhedspolitisk opmærksomhed herhjemme

53 Eksempel på resultat Pct. med mindst ét symptom dagligt i 41 tilfældigt valgte skoler

54 Store lokale forskelle i sundhedsadfærd % af årige elever som dyrker energisk motion i fritiden mindst 7 timer om ugen i 11 tilfældigt valgte skoler Upublicerede data fra Skolebørnsundersøgelsen 2010 Rasmussen & Due A B C D E F G H I J K

55 10. Vigtigt at arbejde med de sociale relationer

56 Gode sociale relationer har stor betydning for unges sundhed Fortrolig kontakt med mindst én ven Ja Fortrolig kontakt med mindst én forældre Nej Ja Socialt Kammeratintegrerede orienterede (74%) (12%) Nej Voksen- Isolerede orienterede (9%) (4%)

57 Sammenfatning Sundhedsfremme blandt børn og unge vigtig, fordi problemer holder ved ind i voksenlivet Ofte store effekter af sundhedsfremmende indsats Ti væsentlige problemområder Helbred: 1) megen akut og langvarig sygdom, 2) stor symptombelastning, 3) overvægt et alvorligt problem, 4) for mange skader, 5) store problemer med psykisk mistrivsel

58 Sammenfatning Adfærd: 6) unødigt høj forekomst af risikoadfærd, 7) indsatsen for sunde spise- og bevægelsesvaner bør styrkes, husk også stillesidning og søvn Determinanter: 8) Social ulighed er undervurderet, ekstraordinær indsats er påkrævet, 9) skolen som sundhedsfremmende miljø er underprioriteret, 10) vigtigt at arbejde med de unges sociale relationer

59 Tak for opmærksomheden