PSYKISK MISTRIVSEL BLANDT ÅRIGE. bidrag til belysning af skolebørns mentale sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PSYKISK MISTRIVSEL BLANDT 11-15-ÅRIGE. bidrag til belysning af skolebørns mentale sundhed"

Transkript

1 PSYKISK MISTRIVSEL BLANDT 11-1-ÅRIGE bidrag til belysning af skolebørns mentale sundhed 11

2 Psykisk mistrivsel blandt 11-1-årige Sundhedsstyrelsen 11. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Bjørn E. Holstein, Mogens Trab Damsgaard, Pia Wichmann Henriksen, Charlotte Kjær, Charlotte Meilstrup, Malene Kubstrup Nelausen, Line Nielsen, Signe Boe Rayce & Pernille Due, alle fra Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Redaktion: Anna Paldam Folker & Lotte Bælum Mortensen, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Ekspertgruppe: Dorthe Alvang, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet Jens Hjort Andersen, faglig konsulent, Videnscenter for Socialpsykiatri Søren Gade Hansen, specialkonsulent, Børnerådets sekretariat Ulla Lindgren, centerleder, Psykiatrisk Informationscenter, Region Syddanmark Helle Stenbro, chefkonsulent, Dansk Center for Undervisningsmiljø Hallur Thorsteinsson, afdelingsleder, PsykiatriFondens børne- og ungeafdeling Karin Villumsen, specialkonsulent, Dansk Center for Undervisningsmiljø Reviewere: Helle Rabøl Hansen, ph.d.-studerende, Danmarks Pædagogiske Universitet Mai Heide Ottosen, seniorforsker, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Publikationen citeres således: Holstein BE, Damsgaard MT, Henriksen PW, Kjær C, Meilstrup C, Nelausen MK, Nielsen L, Rayce SB, Due P. Psykisk mistrivsel blandt 11-1-årige. København: Sundhedsstyrelsen, 11. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Emneord: Mental sundhed; Psykisk mistrivsel; Trivsel; Psykisk sundhed; Sundhedsfremme; Forebyggelse; Skolebørnsundersøgelsen; HBSC; Børnesundhed; Etik og stigmatisering; Kommunal sundhedsplanlægning; Social ulighed i sundhed; Regional forebyggelse Kategori: Faglig rådgivning Udgivet af Sundhedsstyrelsen, marts 11 Oplag: 1 Grafisk tilrettelæggelse: Michala C. Bendixen Foto: Mikael Rieck (forsiden), Thomas Tolstrup og Rodephoto Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk Publikationen kan bestilles hos (pris:,- kr. dog ekspeditionsgebyr): Sundhedsstyrelsens publikationer, Rosendahls-Schultz Distribution Mail: Telefon ISBN: (trykt) ISBN: (elektronisk)

3 PSYKISK MISTRIVSEL BLANDT 11-1-ÅRIGE bidrag til belysning af skolebørns mentale sundhed

4

5 Forord Mental sundhed er et vigtigt område, som i stigende grad inddrages i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i kommuner og regioner. Sundhedsstyrelsen har siden 8 prioriteret arbejdet med at kortlægge mental sundhed i befolkningen og anser mental sundhed for at være et vigtigt indsatsområde. Et stort antal borgere har psykiske problemer inde på livet, og der er samtidig en stigende viden om, at det nytter at arbejde sundhedsfremmende og forebyggende på dette område. Mental sundhed er både et mål og en fælles betegnelse for en lang række tilstande, som kan beskrives og måles på forskellig vis, men som alle har det tilfælles, at de handler om den psykiske del af sundhedsbegrebet. I Sundhedsstyrelsens arbejde med mental sundhed har vi valgt at lægge vægt på to dimensioner: At opleve at have det godt (at trives) og at fungere godt i dagligdagen i forhold til opgaver, venner og familie. Den foreliggende rapport: Psykisk mistrivsel blandt 11-1-årige bidrag til belysning af mental sundhed blandt skolebørn er en tværsnitsundersøgelse af danske skolebørns psykiske mistrivsel. Undersøgelsen viser blandt andet, at 23% af pigerne og 17% af drengene har tre eller flere tegn på dårlig trivsel. Den viser også, at en mindre gruppe på 8% af pigerne og 4% af drengene lever et liv med meget alvorlig psykisk mistrivsel, idet de har mindst fem tegn på dårlig trivsel i deres daglige liv. Rapporten handler primært om oplevelsesdimensionen af mental sundhed og har særligt fokus på forekomsten af mistrivsel. Rapporten bygger på tal fra det danske bidrag til den store WHO skolebørnsundersøgelse (Health Behaviour in Schoolaged Children) og er udarbejdet af forskerholdet bag undersøgelsen. Sundhedsstyrelsen har taget initiativ til at få udarbejdet rapporten for at bidrage til at skabe opmærksomhed om betydningen af mental sundhed blandt børn og unge. Mental sundhed er ikke blot en for ud sætning for udvikling og læring, men er også en beskyttende faktor for risikoadfærd og udvikling af sygdom senere i livet. Rapporten ligger desuden i forlængelse af Sundhedsstyrelsens rapport fra 1: Mental sundhed blandt voksne danskere, som viste en tendens til stigende andel med dårlig mental sundhed blandt unge kvinder på år. Denne rapport er derfor også blevet til ud fra et ønske om at få mere detaljerede data til belysning af den mentale sundhedstilstand hos børn og unge. Sundhedsstyrelsen vil gerne takke forfattergruppen samt de fagpersoner og eksperter, der har bidraget med vigtige kommentarer og perspektiver i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten. God læselyst! Annemarie Knigge Konstitueret centerchef Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen, marts 11

6

7 Indhold Resumé 8 Summary in English 1 1. Indledning: psykisk mistrivsel blandt skolebørn Grunde til at skrive rapporten Begreberne mental sundhed og psykisk mistrivsel Formål Læsevejledning 1 2. Metoder og studiepopulationer Design, studiepopulation og dataindsamling Måling og statistisk bearbejdning Forekomsten af psykisk mistrivsel Emotionel mistrivsel Relationel mistrivsel Mistrivsel i skolen Lav livstilfredshed Ophobning af mistrivsel Sammenfatning Sociale og demografiske variationer i psykisk mistrivsel Familiestruktur og psykisk mistrivsel Etnisk baggrund og psykisk mistrivsel Socialgruppe og psykisk mistrivsel 4.4 Social integration og psykisk mistrivsel 2 4. Sammenligning mellem skoler 4.6 Ophobning af indikatorer på psykisk mistrivsel Sammenligning mellem de nordiske lande Sammenfatning 61. Diskussion 63.1 Resultater 63.2 Hvor alvorligt er det? Anden forskning 64.4 Metoder 68. Implikationer for forskning og praksis 7 Referencer 72

8 Resumé Baggrund Psykisk trivsel og mental sundhed er vigtige sundhedspolitiske mål både for børn og unge og for voksne. Psykisk mistrivsel har omfattende konsekvenser for barnet selv nu og i fremtiden og for omgivelserne. Dertil kommer, at det er muligt at intervenere og begrænse trivselsproblemer blandt skolebørn. Formål Formålet med rapporten er at beskrive psykisk mistrivsel blandt 11-1-årige, udviklingen i psykisk mistrivsel i de seneste 1- år og variationer i psykisk mistrivsel i forhold til køn, aldersgruppe, familiestruktur, etnisk baggrund, socialgruppe, social integration, samt forskelle mellem skoler og mellem de nordiske lande. Psykisk mistrivsel defineres som ikke at have det godt med sig selv og andre. Metoder Rapporten præsenterer data fra Skolebørnsundersøgelsen 1, som er udført af Statens Institut for Folkesundhed. Den omfatter alle elever i femte, syvende og niende klasse i et tilfældigt udsnit af landets skoler i 1. Deltagelsen var 86,3% svarende til elever. Desuden benyttes data fra tidligere runder af Skolebørnsundersøgelsen fra 1988 (n=1.671), 1991 (n=1.86), 1994 (n=4.46), 1998 (n=.), 2 (n=4.824) og 6 (n=6.269) til at beskrive udviklingstrends. Der benyttes også data fra Skolebørnsundersøgelsen i de fem nordiske lande fra 6 (n=29.66) til at sammenligne danske skolebørn med nordiske jævnaldrende. Psykisk mistrivsel beskrives ved 12 indikatorer, hhv. fire indikatorer på emotionel mistrivsel, fire indikatorer på relationel mistrivsel, tre indikatorer på mistrivsel i skolen, og en indikator på lav livstilfredshed. Resultater Forekomsten af psykisk mistrivsel: Et stort mindretal af de 11-1-årige rapporterer tegn på emotionel mistrivsel mere end ugentligt, dvs mere end én gang ugentligt. Der er fx 14% af pigerne og % af drengene, som har været kede af det mere end ugentligt i det sidste halve års tid (at være ked af det, irritabel/i dårligt humør, nervøs eller have svært ved at falde i søvn). Hvis man ser på den andel, der har haft mindst ét psykisk symptom hver dag, så er forekomsten ca. 21% af pigerne og 16% af drengene. Andelen med mere end ugentlig forekomst af tegn på emotionel mistrivsel har ikke ændret sig nævneværdigt i de sidste 22 år, men der er en stigende andel, der har mindst ét psykisk symptom hver dag, i perioden Forekomsten af de fire indikatorer på relationel mistrivsel (ensomhed, ikke at føle sig accepteret, at føle sig udenfor og at føle sig hjælpeløs) er omkring %. Der er kun små og ikke-signifikante forskelle på piger og drenge og ingen sikre ændringer over tid. Et stort mindretal af de 11-1-årige rapporterer mistrivsel i skolen. Der er fx 1% af pigerne og 19% af drengene, der ikke kan lide at gå i skole. Andelen stiger med stigende alder. Der er næsten 3% af både piger og drenge, som føler sig presset af skolearbejdet, igen med en tydelig stigning med alderen og en betydelig stigning i løbet af de sidste 12 år. Endelig er der 18% af pigerne og 13% af drengene, som rapporterer lav livstilfredshed. Blandt pigerne er forekomsten signifikant højere blandt elever i syvende end i femte og niende klasse. Der er 37,% af pigerne og 39,4% af drengene, som ikke har en eneste indikator på psykisk mistrivsel, og dertil kommer 39,7% af pigerne og 43,4% af drengene, som har én eller to indikatorer på psykisk mistrivsel. De resterende 23,3% af pigerne og 17,3% af drengene har tre eller flere indikatorer på psykisk mistrivsel, hvilket betyder at de er trivselsmæssigt belastede. Især de 8,1% af pigerne og de 4,2% af drengene, som har fem eller flere indikatorer på psykisk mistrivsel, lever et liv med endog meget alvorlig trivselsmæssig belastning. 8

9 Variationer i psykisk mistrivsel: Forekomsten af tegn på psykisk mistrivsel er generelt højere blandt børn fra eneforsørgerfamilier og sammenbragte familier end blandt børn fra traditionelle familier. Blandt både piger og drenge er der en ophobning af tegn på psykisk mistrivsel blandt indvandrere og efterkommere. Der er vigtige undtagelser, fx er det mest etnisk danske børn, der ikke kan lide at gå i skole. Der er alt i alt stigende forekomst af tegn på psykisk mistrivsel med faldende socialgruppe. Det gælder især emotionel mistrivsel, skolemistrivsel og lav livstilfredshed, men ikke relationel mistrivsel. Desuden er der en stærkt forøget forekomst af psykisk mistrivsel hos de børn, der ikke er socialt integrerede, dvs. som mangler fortrolige kontakter til både forældre og jævnaldrende. Et andet markant resultat er, at der er store forskelle fra den ene skole til den anden mht. psykisk mistrivsel, ofte således at forekomsten er tre-fire gange højere i de skoler, hvor forekomsten er højest sammenlignet med de skoler, hvor den er lavest. Sammenligningen mellem de fem nordiske lande viser, at omfanget af psykisk mistrivsel varierer en del fra land til land, men at skolebørn i Danmark ikke ligger systematisk lavt eller højt i forekomsten af psykisk mistrivsel. Konklusion Der er to hovedresultater: Det første er, at majoriteten af skolebørn har god psykisk trivsel, men at et betydeligt mindretal viser tegn på psykisk mistrivsel. Det andet hovedresultat er, at psykisk mistrivsel er meget ulige fordelt. Der er især en høj forekomst af psykisk mistrivsel blandt skolebørn 1) fra eneforsørgerfamilier, 2) fra indvandrer- og efterkommerfamilier, 3) fra lavere socialgrupper og 4) blandt skolebørn med svage sociale relationer til forældre og venner. De skolebørn, der er belastet af tre eller flere indikatorer på psykisk mistrivsel, må siges at være alvorligt belastede i deres dagligdag, og det er uforeneligt med et godt børne- og ungdomsliv at trives så dårligt. Implikationer for forskning På det videnskabelige område er der behov for en videre afklaring af begreberne mental sundhed og psykisk mistrivsel, og der er et påtrængende behov for at udvikle hensigtsmæssige målemetoder. En solid begrebslig afklaring og gode målemetoder er forudsætningen for at løfte flere vigtige opgaver: 1) at give en præcis beskrivelse af mental sundhed og psykisk mistrivsel blandt børn og unge, 2) at styrke forskningen om de faktorer, der former børn og unges mentale sundhed og psykiske mistrivsel, 3) at styrke forskningen om langtidsvirkningerne af god og dårlig mental sundhed og 4) at undersøge og forstå, hvad der skaber de store skoleforskelle i niveauet af trivsel. Implikationer for praksis I praksis er der behov for en systematisk afprøvning af metoder til at fremme mental sundhed blandt børn og unge. Ifølge WHO s Global Health Report (1) handler en generel forebyggende indsats mod trivselsproblemer om at flytte personer eller populationer langs et kontinuum fra mange til få trivselsproblemer. Det er alvorligt nok at have ét trivselsproblem, men to er værre, tre endnu værre og så fremdeles. Hvis man blandt mennesker med trivselsproblemer kan reducere antallet, vil det have en betydelig effekt på deres almene trivsel og funktion. En væsentlig side af den generelle forebyggende indsats er almen sundhedsoplysning og uddannelse med det formål at skabe større rummelighed og social inklusion i omgivelserne og i hele befolkningen. Internationalt er der positive erfaringer med skolebaserede interventioner til at fremme mental sundhed og forebygge psykiske problemer blandt børn og unge. Det er vigtigt at understøtte de første spæde forsøg på at afprøve disse metoder i Danmark. Endelig kan man lære af de lande, som allerede nu er ved at etablere nationale politikker og planer for bedre mental sundhed blandt børn og unge. 9

10 Summary in English Background There are four main reasons for focusing on young people s mental health. First, it is an important and prioritised policy goal to promote mental health among children and adolescents. Second, mental health problems have severe consequences for the child/young person and his/her environment. Third, there has been a recent steep increase in diagnosing and treating mental health problems, and fourth, it is possible to intervene and enhance mental health among school children. This report focuses on one of many aspects of mental health: Psychological distress. The objectives are to describe 1) the prevalence of psychological distress among 11-1-year-olds, 2) trends in psychological distress over the past 1- years, 3) variations in psychological distress in relation to sex, age, family structure, ethnic background, social class, social integration, and 4) variations across schools and countries. Methods The report presents data from the Danish part of the international Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) study 1. The study includes all students in the fifth, seventh, and ninth grades in a random sample of schools in Denmark, i.e. 11-, 13-, and 1-year-olds. The participation rate was 86.3%, n=4,922. The report also presents data from HBSCstudies from 1988 (n=1,671), 1991 (n=1,86), 1994 (n=4,46), 1998 (n=,), 2 (n=4,824), and 6 (n=6,269) to present secular trends. Finally, the report presents comparative data from the HBSCstudy in five Nordic countries in 6 (n=29,66). The report presents data about 12 indicators of psychological distress: Four psychological symptoms, four indicators of relational distress, three indicators of school related distress, and one indicator of poor life satisfaction. Prevalence of psychological distress The majority of adolescents report no psychological symptoms but a large minority do. One example is that 14% of girls and % of boys report depressed mood more than weekly. Another example is that 21% of girls and 16% of boys report at least one psychological symptom every day. The proportion of students who report daily prevalence of psychological symptoms has increased in the period The prevalence of the four indicators of relational distress (loneliness, not feeling accepted, feeling outside, feeling helpless) is low, approximately %. There are only small sex differences and no changes over time. A large minority of the participants report school related distress. One example is that 1% of the girls and 19% of the boys report poor school satisfaction. The proportion with poor school satisfaction increases by age. Almost 3% of boys and girls feel pressured by school work and this is substantially increasing during the past 12 years. Finally, 18% of girls and 13% of boys report poor life satisfaction. Among girls, the prevalence of poor life satisfaction is higher among 13- than 11- and 1-year-olds. The proportion of adolescents who do not have a single indicator of psychological distress is 37.% of girls and 39.4% of boys. Further, 39.7% of girls and 43.4% of boys report one or two indicators of psychological distress. The remaining 23.3% of girls and 17,3% of boys report three or more indicators of psychological distress. In particular the 8.1% of girls and 4.2% of boys who report five or more indicators of psychological distress experience very serious strains. 1

11 Variations in psychological distress The prevalence of psychological distress is in general higher among adolescents from single-parent families and reconstructed families than traditional families. The prevalence of psychological distress is in general higher among immigrants and descendants than ethnic Danes. There are, however, important exceptions, e.g. that poor school satisfaction is most prevalent among ethnic Danes. There is an increasing prevalence of psychological distress with decreasing social class. This is the case for psychological symptoms, poor school satisfaction, and poor life satisfaction but there is no social inequality in relational distress. The prevalence of psychological distress is high among adolescents who are poorly integrated in their social network. A remarkable finding is the substantial differences across schools: In general, the prevalence of psychological distress is four to five times higher in schools with the highest prevalence compared to schools with the lowest prevalence. The comparison between the five Nordic countries (Denmark, Finland, Iceland, Norway and Sweden) shows that the prevalence of psychological distress varies across countries and that the prevalence in Denmark is not particularly high or low comparatively. Conclusions and implications There are two key findings: First, the majority of adolescents seem to thrive but a large minority suffer from severe psychological distress. Second, psychological distress is unevenly distributed with a particularly high prevalence among young people from single parent families, from immigrant and descendant families, from lower social classes and among young people with poor social relations with parents and friends. Further, the prevalence of psychological distress varies much across schools. From a scientific point of view there is an urgent need for a sound conceptualization of mental health and for development of appropriate measurement methods. This is a precondition for future research in order to provide a precise and valid picture of mental health among children and adolescents, to stimulate research about factors which influence mental health, to stimulate research about the long term consequences of mental health problems, and to understand why there are such huge differences in psychological distress across schools. From a practice point of view there is an urgent need for efforts to enhance mental health among children and adolescents. There is an urgent need for testing of the methods for mental health promotion among children and adolescents. According to WHO s Global Health Report (1) a general mental health promotion should focus on moving people along a continuum from many to no mental health problems. It is a serious burden to have one indicator of distress, but two indicators are worse, three even worse, and so forth. A reduction of the indicators would be an important step in general mental health promotion. Another important aspect of mental health promotion is general health education in order to increase knowledge, insight, tolerance, and social inclusion in the community and the population at large. Internationally, there are promising experiences with school-based interventions to promote mental health and prevent distress. It is important to support such initiatives and test these methods in schools in Denmark. Finally, it is important to learn from the few countries which have introduced national mental health plans and policies for children and adolescents. 11

12

13 1. Indledning: Psykisk mistrivsel blandt skolebørn I denne rapport rettes blikket mod psykisk mistrivsel blandt skolebørn i Danmark. Med skolebørn menes her 11-1-årige elever. Psykisk mistrivsel vil sige ikke at have det godt med sig selv og andre. Begrebet psykisk mistrivsel er et mere snævert, men vigtigt aspekt af det overordnede begreb mental sundhed, som dels rummer en oplevelsesdimension (at opleve at have det godt: trivsel/mistrivsel) og dels en funktionsdimension (at fungere godt i hverdagen i forhold til skole, familie og venner). Formålet med rapporten er at beskrive psykisk mistrivsel blandt 11-1-årige, herunder at beskrive forekomsten af psykisk mistrivsel i forhold til køn, aldersgruppe, familiestruktur, etnisk baggrund, socialgruppe, social integration og variationen mellem skoler. Desuden er formålet at beskrive udviklingen i psykisk mistrivsel igennem de seneste 1- år og at sammenligne forekomsten blandt skolebørn i fem nordiske lande: Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Denne rapport retter opmærksomheden mod psykisk mistrivsel i stedet for psykisk trivsel blandt 11-1-årige, fordi vi ønsker at udpege områder, hvor der er et særligt behov for en forebyggende indsats for at fremme trivsel. 1.1 GRUNDE TIL AT SKRIVE RAPPORTEN De fleste skolebørn i Danmark trives og har det godt. Samtidig er der dog et stort mindretal, der mistrives, fungerer dårligt, og har alvorlige emotionelle, sociale eller adfærdsmæssige problemer, indlæringsvanskeligheder eller psykiske lidelser (Berntsson, Brante 6, Christensen 4, Due et al 3, Helweg-Larsen et al 8, Jensen 2, Johansen et al 7, Mattsson et al 8, Ottosen et al 1, Rasmussen & Due 7, Schultz Jørgensen et al 4, Børnerådet 9). Der er flere grunde til, at dette mindretal påkalder sig opmærksomhed. Én grund er, at mental sundhed er et vigtigt sundhedspolitisk mål, både for børn, unge og voksne (WHO 1, NICE 8, NICE 9, WHO 7, Wistoft & Grabowski 1; Williams et al ). Et nyligt dokument fra EU-kommissionen formulerer et charter for mental sundhed, som blandt andet slår fast, at mental sundhed har afgørende betydning for den enkelte og for samfundet: Mental health is fundamental to all human and social progress. It is a prerequisite to a happy and fulfilled life for individual citizens, for effectively functioning families and for societal cohesion. It enables citizens to enjoy well-being, quality of life and health. It promotes learning, working and participation in society. The level of mental health and well-being in the population is a key resource for the success of the EU as a knowledge-based society and economy (Jané-Llopis & Braddick, 8). Også i Danmark er mental sundhed i stigende grad kommet på den sundhedspolitiske dagsorden. Dette fokus har blandt andet resulteret i udgivelser fra Sundhedsstyrelsen om mental sundhed som begreb (Eplov & Lauridsen 9) og mental sundhed blandt voksne (Christensen et al 1). En anden grund til den nye interesse for mental sundhed er en erkendelse af, at dårlig mental sundhed har omfattende konsekvenser. Det har alvorlige konsekvenser for skolebørn selv fx ringere læring og meget fravær, hvis de igennem længere tid oplever at have det dårligt og fungerer dårligt i hverdagen (se review i DeSocio & Hootman 4). Desuden ses en høj forekomst af problemer som fx selvskadende adfærd og selvmordsrelateret adfærd (Kessler et al 1; Patel et al, 7). Det har også alvorlige konsekvenser for skolebørnenes omgivelser, hvis børnene mistrives psykisk, i form af belastning af familie, venner og lærere (NICE 9). Og det har alvorlige konsekvenser for samfundet i form af sygefravær for både børn og forældre. Det nævnte charter fra EU fastslår, at mental sundhed i resten af livet grundlægges i de tidlige år, og 13

14 at omkring halvdelen af alle psykiske lidelser viser sig allerede i ungdommen (Jané-Llopis & Braddick 8, WHO 1). Det ser ud til, at mentale sundhedsproblemer i barndom og ungdom følger personen ind i voksenlivet (Due et al 11) og fører til en overrisiko ikke blot for dårlig mental sundhed i voksenlivet, men også for at begå selvmord (Kessler et al 1; Patel et al 7; Osler et al 8; Colman et al 9). Enkelte undersøgelser har vist, at psykosomatiske symptomer såsom hovedpine og mavepine i barndom og ungdom fører til overrisiko for dårligt helbred i voksenlivet (Hotopf et al 1999; Fearon & Hotopf 1, Campo et al 1). En tredje grund til at sætte fokus på skolebørns mentale sundhed er den markante stigning i diagnosticering og medicinering af psykiske problemer, for eksempel Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) blandt skolebørn i Danmark. I blev 1. skolebørn eksempelvis henvist til udredning for ADHD i Danmark, mens det i 9 gjaldt skolebørn, hvilket svarer til en stigning på 264% (Bupbase.dk). Tilsvarende er forbruget af Ritalin den oftest anvendte medicin til ADHD patienter steget med 4% i Danmark i samme periode (Brante 6). En tendens, der i øvrigt også ses i USA blot i endnu større udstrækning (Timimi & Leo 9). Det skønnes, at godt -7% af alle børn i Danmark lider af ADHD, hvilket rundt regnet svarer til én elev i hver folkeskoleklasse (Brante 6). Kritikere som Brante (6) samt Timimi & leo (9) foreslår, at den markante stigning i diagnosticering og medicinering kan ses som et udtryk for, at samfundet i stigende grad er blevet opmærksom på mistrivsel, og måske også at samfundet i faldende grad er i stand til at rumme skolebørn med store adfærdsproblemer og psykiske vanskeligheder. En fjerde grund til at være opmærksom på dårlig mental sundhed blandt skolebørn er, at det ser ud til at være muligt at intervenere og begrænse trivsels- og funktionsproblemer blandt skolebørn. Der er stigende viden om de faktorer, der former unge menneskers mentale sundhed. Socioøkonomiske omstændigheder har fx stor betydning: Risikoen for mentale sundhedsproblemer er således størst, hvis man lever et liv i fattigdom og med alvorlige materielle afsavn (WHO 1, WHO 7). Sociale relationer har ligeledes betydelig indflydelse. Mangel på støtte fra forældre og venner, social udstødning og mobning er alvorlige risikofaktorer for problemer i forhold til mental sundhed (Ottosen et al 1, Schultz Jørgensen et al 4, Klineberg et al 6, Børnerådet 9, Due et al 11). Skolemiljøet har i den forbindelse en stor betydning. Et skolemiljø kan være inkluderende og støttende, men et skolemiljø kan også rumme en række belastninger, der har alvorlige konsekvenser for elevernes trivsel og mentale sundhed (Weare ), fx stressbelastninger (Torsheim & Wold 1). Mobning nævnes ofte som en af de vigtigste belastninger i skolen, som har alvorlige følger for eleverne på både kort og langt sigt (Due et al 1999 &, Olweus 1994, Schultz Jørgensen et al 4, Vreeman & Carroll 7, Due et al 1). Det ser ud til, at det er muligt at gennemføre interventioner i skoler og lokalsamfund, der kan fremme elevernes mentale sundhed og reducere omfanget af psykiske problemer blandt skolebørn (Adi et al 7, Arseneault et al 1, Durlak & Wells 1997, Greenberg et al, Hodgson et al 1996, Natvig et al 1999, Oliver et al 8, Thuen & Aarø 1, Weare, Wells et al 3, Wyn et al ). 1.2 BEGREBERNE MENTAL SUNDHED OG PSYKISK MISTRIVSEL I dansk sammenhæng anvendes begrebet mental sundhed ofte synonymt med begreberne psykisk tilstand, psykisk trivsel, mental helse, mental trivsel, psykisk sundhed samt psykisk helbred (Nielsen & Meilstrup 9). Mange har dog valgt at henvise til WHO s forståelse af begrebet (WHO 1; ). Det gælder også Sundhedsstyrelsen, som definerer mental sundhed som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i menneskelige fællesskaber (Eplov & Lauridsen 8). Med denne tilgang til mental sundhed omfatter begrebet både en oplevelse af trivsel, hvor væsentlige elementer er livsglæde og selvværd, og en funktion, dvs. hvordan man fungerer i relation til sig selv og sine omgivelser. Det kan fx være personlige og sociale kompetencer (Goodman 1997, Jensen 2, 4), modstandskraft, ofte benævnt resiliens (Rutter 1993, Walsh et al 1, Olsson et al 3), self-efficacy som er troen på, at man kan ændre sin adfærd (Iannotti 14

15 et al 6) eller Sense of Coherence (Antonovski,Torsheim et al 1), som er en grundlæggende tillid til, at tilværelsen er forståelig, meningsfuld og håndterbar. Denne rapport handler alene om det førstnævnte aspekt og sætter her primært fokus på psykisk mistrivsel, dvs. ikke at have det godt med sig selv og andre. Figur 1.1 giver en skematisk oversigt over disse begreber. Mental sundhed (overbegreb) En oplevelsesdimension oplevelse af at have det godt (fra psykisk trivsel til psykisk mistrivsel) En funktionel dimension hvordan man fungerer i relation til sig selv og sine omgivelser Figur 1.1. Begreberne mental sundhed og psykisk mistrivsel, som de benyttes i denne rapport. Sundhedsstyrelsens definition af mental sundhed indeholder desuden et element om at kunne indgå i menneskelige fællesskaber. Dette kan ses som en betoning af, at mental sundhed ikke alene er et intrapersonelt forhold, men også involverer konteksten, som kan rumme såvel støttende som belastende faktorer (Wistoft & Grabowski 1). 1.3 FORMÅL På trods af en stigende interesse for at undersøge metal sundhed er fagområdet stadig præget af en række mangler og udfordringer. Det er fx vanskeligt at få et samlet overblik over skolebørns almene psykiske trivsel og mistrivsel. Det er ligeledes vanskeligt at få et samlet overblik over, hvorledes psykisk trivsel og mistrivsel er relateret til klassiske sociodemografiske baggrundsfaktorer såsom køn, alder, familiestruktur, etnisk og social baggrund. Denne rapport er et bidrag til afklaring af disse emner. Formålet med denne rapport er at beskrive psykisk mistrivsel blandt 11-1-årige. Rapporten fokuserer på de negative aspekter, mistrivsel, for at kunne udpege områder, hvor der er behov for særlig indsats. Målet er desuden at beskrive udviklingen i de valgte indikatorer igennem de seneste 1- år. Endelig er formålet også at beskrive variationer i psykisk mistrivsel i forhold til køn, aldersgruppe, familiestruktur, etnisk baggrund, socialgruppe, social integration, samt forskelle mellem skoler og mellem de nordiske lande. 1.4 LÆSEVEJLEDNING Rapporten indeholder kapitler. Kapitel 1 har gennemgået baggrunden for rapporten samt den an vendte definition af psykisk mistrivsel. Kapitel 2 beskriver metoden bag skolebørnsundersøgelserne, herunder undersøgelsespopulation og målinger. Kapitel 3 viser forekomsten af 12 indikatorer på psykisk mistrivsel, grupperet som hhv. emotionel mistrivsel, relationel mistrivsel, mistrivsel i skolen og lav livstilfredshed. For hver indikator viser rapporten forekomsten blandt piger og drenge i tre aldersgrupper: 11, 13 og 1-årige, udviklingen over tid, samt ophobninger af psykisk mistrivsel. Kapitel 4 viser forekomsten af psykisk mistrivsel i forhold til sociale baggrundsfaktorer, forskelle mellem skoler og unge i andre nordiske lande. Det kan være svært at få overblik over de mange tal, og derfor slutter hvert afsnit med en opsummering. Kapitel diskuterer hovedresultater, begreber og målinger, styrkesider og begrænsninger ved det anvendte datamateriale. Kapitlet indeholder også forslag til praktisk brug af den nye viden, der udspringer af denne rapport. En af de store udfordringer er, at den videnskabelige litteratur ofte bygger på uklare og meget forskellige definitioner. Den begrebslige uklarhed og de målemæssige udfordringer er vigtige at tage fat på, og denne rapport er et bidrag til emnet. Her definerer vi psykisk mistrivsel som ikke at have det godt med sig selv og andre. 1

16

17 2. Metoder og studiepopulationer I dette kapitel præsenteres det datamateriale, der danner baggrund for rapporten. Endvidere beskrives de 12 indikatorer på mistrivsel, der er anvendt i rapporten og de anvendte sociodemografiske baggrundsfaktorer. 2.1 DESIGN, STUDIEPOPULATIONER OG DATAINDSAMLING Design: Datamaterialet, der benyttes i rapporten, stammer først og fremmest fra Skolebørnsunder søgelsen 1. Skolebørnsundersøgelsen er det danske navn for det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children (HBSC). HBSC er en serie tværsnitsundersøgelser, gennemført hvert fjerde år i et stort antal lande i Europa og Nordamerika, første gang i i fem lande og sidste gang i 43 lande i 1. Formålet med HBSC er at skabe indsigt i skolebørns sundhedsadfærd og helbred i et kontekstperspektiv. Den sociale kontekst undersøges i fire forskellige arenaer, som alle påvirker elevernes sundhedsadfærd og helbred: familien, kammeratgruppen, skolen samt det omgivende samfund (lokalsamfund og nation). Øvrige formål med HBSC er at kunne sammenligne data på tværs af deltagerlandene samt at kunne monitorere ændringer over tid (Currie et al 9). HBSC fokuserer på tre aldersgrupper: 11-, 13- og 1-årige. Dermed omfatter undersøgelsen pubertetsperioden, en periode hvor unge mennesker i gennemsnit bliver kg tungere og cm højere, hvor de modnes seksuelt, hvor de gennemgår en omfattende udvikling mentalt og socialt, og hvor deres sociale liv ændrer sig fra at være overvejende forældrestyret til i højere grad at være influeret af venner, medier og det omgivende samfund. Studiepopulationer og dataindsamling: Forskningsgruppen bag Skolebørnsundersøgelsen 1 inviterede 137 tilfældigt udtrukne skoler både offentlige og private skoler til at deltage i undersøgelsen og heraf valgte 7 at deltage. De deltagende 7 skoler havde i alt elever fordelt i 32 klasser på femte, syvende og niende klassetrin. Heraf deltog 32 klasser i undersøgelsen. Eleverne i disse 32 klasser udfyldte det internationalt standardiserede HBSC spørgeskema (Currie et al 8, Roberts et al 9). Eleverne fik en orientering om, at deltagelse var frivillig og anonym. Eleverne blev bedt om ikke at skrive navn eller fødselsdato på spørgeskemaet, og de afleverede det besvarede spørgeskema i en lukket kuvert, således at ingen fra skolen havde mulighed for at se besvarelsen. Der var i alt.74 elever i de 32 klasser, der deltog i undersøgelsen, og heraf var 4.98 elever (87,4%) til stede i den time, hvor spørgeskemaet skulle udfyldes. De øvrige 719 elever var fraværende pga. sygdom, tandlægebesøg, specialundervisning, bortrejst eller andre grunde. Af de tilstedeværende var der 4.97, der afleverede og 1 der ikke afleverede et besvaret spørgeskema. Af de 4.97 besvarede skemaer er 1 udeladt af undersøgelsen, fordi besvarelsen var useriøs, og 38 er udeladt på grund af manglende oplysning om køn. Svarprocenten er 86,3% af de elever, der var indskrevet i de deltagende klasser, svarende til elever. Ud over data fra undersøgelsen i 1 benytter rapporten også data fra de danske undersøgelser i 1988 (n=1.671), 1991 (n=1.86), 1994 (n=4.46), 1998 (n=.), 2 (n=4.824) og 6 (n=6.269) til at beskrive udviklingstrends (Rasmussen & Due 7). Alle undersøgelserne er gennemført på samme måde med ensartede metoder til sampling, dataindsamling og måling. Tabel 2.1 viser basale oplysninger om studiepopulationen i de syv undersøgelser. 17

18 Total Antal udvalgte skoler Antal deltagende skoler Svarprocent * Antal deltagende elever Fordelt på køn og alder: - 11-årige piger årige drenge årige piger årige drenge årige piger årige drenge Konfidensinterval ** +/-6% +/-6% +/-4% +/-3% +/-3% +/-3% +/-3% - * procent af de i klasserne indskrevne elever, som afleverede et udfyldt spørgeskema ** 9% konfidensinterval for en prævalens på % inden for hver aldersgruppe Tabel 2.1. Antal skoler og elever i de syv runder af Skolebørnsundersøgelsen, som benyttes i trendanalyserne. Foruden de danske data fra HBSC benytter rapporten data fra de nordiske landes HBSC-undersøgelser til sammenligning (disse data beskrives i Currie et al 8). I Finland, Norge og Sverige udvælger man elever fra et tilfældigt udsnit af klasser i hele landet, hvor man i Danmark udvælger elever i et tilfældigt udsnit af skoler. I Island inkluderer man alle landets skoler. Undersøgelserne er gennemført med ensartet dataindsamling og måling og er derfor sammenlignelige. De internationale data fra 1-undersøgelsen er endnu ikke tilgængelige, og sammenligningen mellem de fem nordiske lande bygger derfor på data fra 6 (n=29.66). 2.2 MÅLING OG STATISTISK BEARBEJDNING Måling af psykisk mistrivsel: Som omtalt i kapitel 1 belyser rapporten kun den følelsesmæssige komponent af mental sundhed, og kun indikatorer på mistrivsel. Spørgeskemaet i 1-undersøgelsen rummer 12 indikatorer på psykisk mistrivsel: 1) fire symptomer som er indikatorer på emotionel mistrivsel, 2) fire indikatorer på relationel mistrivsel, 3) tre indikatorer på mistrivsel i skolen, og 4) én indikator på lav livstilfredshed. Spørgsmålsformulering Svarmuligheder Indikator på psykisk mistrivsel Tænk på de sidste 6 måneder: Hvor ofte har du været ked af det? været irritabel/i dårligt humør? været nervøs? har haft svært ved at falde i søvn? Næsten hver dag; mere end en gang om ugen; næsten hver uge; næsten hver måned; sjældent eller aldrig Svarer næsten hver dag eller mere end en gang om ugen Figur 2.1. Fire spørgsmål om symptomer, som er indikatorer på emotionel mistrivsel. 18

19 Spørgsmålsformulering Svarmuligheder Indikator på psykisk mistrivsel Hvor tit føler du dig udenfor? Hvor tit føler du dig hjælpeløs? Altid, for det meste; nogle gange, sjældent; aldrig Altid, for det meste; nogle gange, sjældent; aldrig Svarer altid eller for det meste Svarer altid eller for det meste Føler du dig ensom? Ja meget ofte; ja ofte; ja af og til; nej Svarer ja meget ofte eller ja ofte Andre elever accepterer mig som jeg er Helt enig; enig; hverken enig eller uenig; uenig; helt uenig Svarer helt uenig eller uenig Figur 2.2. Fire spørgsmål om relationel mistrivsel. Spørgsmålsformulering Svarmuligheder Indikator for psykisk mistrivsel Hvad synes du om skolen for øjeblikket? Hvor tit føler du dig tryg i skolen? Hvor presset føler du dig af det skolearbejde, du skal lave (både i skolen og lektier derhjemme)? Jeg kan virkelig godt lide den; jeg synes den er nogenlunde; jeg kan ikke rigtigt lide den; jeg kan slet ikke lide den Altid, for det meste; nogle gange; sjældent; aldrig Slet ikke; en lille smule; noget; meget Svarer jeg kan slet ikke lide den eller jeg kan ikke rigtigt lide den Svarer aldrig eller sjældent Svarer meget eller noget Figur 2.3. Tre spørgsmål om mistrivsel i skolen. Spørgsmålsformulering Svarmuligheder Indikator for psykisk mistrivsel Her er et billede af en stige. Trin 1 betyder det bedst mulige liv og trin betyder det værst mulige liv. Hvor på stigen synes du selv, du er for tiden?, 1, 2, 3, 4,, 6, 7, 8, 9, 1 Svarer, 1, 2, 3, 4 eller Figur 2.4. Én indikator på lav livstilfredshed. Validitet: Flere af de 12 spørgsmål har været vurderet ved fokusgruppeinterviews med elever. Validiteten af de fire spørgsmål om symptomer er belyst i Norge af Haugland & Wold (1), som har interviewet elever, der lige har besvaret spørgsmålene. De rapporterer, at spørgsmålene ikke giver anledning til misforståelser blandt eleverne, og at eleverne rapporterer dem uden betænkeligheder. Den forskningsgruppe, der står for gennemførelse og bearbejdning af Skolebørnsundersøgelsen i Danmark, har selv gennemført en række fokusgruppeinterviews med elever i femte, syvende og niende klasse umiddelbart efter at de har besvaret spørgeskemaet. Disse fokusgruppeinterviews har også omhandlet flere af indikatorerne på psykisk mistrivsel (Tulinius 4; Pedersen & Rasmussen 9; Madsen & Brixval 19

20 1). Spørgsmålene om forekomst af de fire psykiske symptomer gav næsten ingen problemer. En enkelt elev sagde, at det kan være svært at huske, hvor ofte man har haft symptomet, og enkelte elever forstod tilsyneladende nervøsitet på en anden måde end tiltænkt, idet de mest tænkte på at have travlt. Spørgsmålet om almen livstilfredshed, hvor man skal sætte kryds på en stige fra til 1 gav heller ikke anledning til større problemer. Enkelte elever fortalte, at det kan svinge fra dag til dag, eller at det var svært at svare på, fordi spørgsmålet kan tolkes på flere måder. De to spørgsmål om, hvor tit man føler sig hjælpeløs, og hvor tit man føler sig udenfor, har været testet i en serie fokusgruppediskussioner. De fleste elever har ingen problemer med de to spørgsmål, men der har dog været visse problemer blandt de yngste elever. Nogle forstår ikke begrebet hjælpeløs og tror, det betyder at man ikke kan få hjælp, at man ikke hjælper andre, at man ikke ved, hvad man skal lave i fritiden, eller at der ikke er nogen, der gider høre på én. Flere sagde, at det kommer an på i hvilken sammenhæng, fx i skolen eller hjemme. Spørgsmålet om ensomhed gav forståelsesproblemer blandt elever i femte klasse og er derfor kun stillet til eleverne i syvende og niende klasse. Måling af sociale baggrundsfaktorer: For hver indikator på psykisk mistrivsel belyser rapporten forekomsten i forhold til seks demografiske og sociale baggrundsfaktorer: køn, aldersgruppe, familiestruktur, etnisk baggrund, familiesocialgruppe og social integration. Tabel 2.2. viser fordelingen af undersøgelsespopulationen på de seks baggrundsfaktorer. Desuden belyses variationer i psykisk mistrivsel fra skole til skole og betydelige variationer mellem de fem nordiske lande. Alle. klasse n= klasse n= klasse n=713 Alle piger n=248. klasse n= klasse n= klasse n=718 Alle drenge n=2464 n=4922 Familieform - traditionel familie - eneforsørgerfamilie - sammenbragt familie - ikke klassificerbar 6,6 17,2 8,7 8,4 62,9 18,6 11,4 7,1 63,1 18,8 12,3,8 64, 18,1 1,7 7,2 67,7 17, 7,2 7,7 63, 18, 1,1 8, 62,1 19,2 1, 8,6 64,7 18,3 9, 8,1 63,2 19,2 1,1 7, Etnisk baggrund* - etnisk danske - efterkommere - indvandrere 87, 8, 4, 88,7 7,7 3,6 88,4 7,7 3,9 88,1 8, 3,9 86,8 9,2 4, 87, 8,4 4,6 8, 9,1,4 86, 8,9 4,6 86,1 9,3 4,6 Familiesocialgruppe - høj - middel - lav - ikke klassificerbar 3,8 3,1 17,1 17, 3,2 37,4,7 11,7 37,2 38,6 13,3 1,9 32,4 36,9 17,2 13, 32,7 3,4 1,1 21,9 33, 37, 1,2 14,3 33,7 36,8 1,6 13,9 33,1 34,6 1,3 17,1 32,6 3,3 16,4 1,8 Social integration - integrerede - kammeratorienterede - forældreorienterede - socialt isolerede - uoplyst 73,7 6,2 8,7 2,4 8,9 74,9 11,4 4,1 3,1 6, 78,4 13, 1, 2, 4, 7, 9,9,1 2,7 6,8 66,3 3,3 14,6 3,6 12,3 71,6 6,3 8,6 4,6 8,9 68,3 12,7 6,7,4 7, 68,6 7, 1,3 4, 9,6 72,6 8,8 7,1 3,4 8,2 * Der var kun få uoplyste, og disse er inkluderet i kategorien etnisk danske Tabel 2.2. Beskrivelse af studiepopulationen, procent.

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Elevernes psykiske trivsel før og efter intervention på to skoler

Elevernes psykiske trivsel før og efter intervention på to skoler Elevernes psykiske trivsel før og efter intervention på to skoler Christina Bæksted, Charlotte Meilstrup og Line Nielsen. Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel. Statens Institut for

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 14 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 14 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012 Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Unges dagligdag 2012 Thora Majlund Kjærulff og Trine Pagh Pedersen Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Sundhed og trivsel

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012

Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012 Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed 2012 Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012 Forfattere: Thora Majlund Kjærulff, Katrine Rich Madsen og Bjørn E. Holstein I

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 2014. Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen

Sundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 2014. Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen Sundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 214 Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen Copyright 214 Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Fra Slagelse Kommune har Birgitte Rubæk

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen 2010

Skolebørnsundersøgelsen 2010 Skolebørnsundersøgelsen 1 Redigeret af Mette Rasmussen og Pernille Due Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet København 11 Skolebørnsundersøgelsen

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Health Behaviour in School-aged Children! " $%%&

Health Behaviour in School-aged Children!  $%%& Health Behaviour in School-aged Children! " #"" $& Skolebørnsundersøgelsen 6 1. udgave, december 7. Rev. maj 8 (figur 4.6.c) 7, Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Unges helbred. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unges helbred. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 3 Unges helbred Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 31 1. Indledning I dette kapitel påbegynder vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Måltidsvaner blandt børn og unge

Måltidsvaner blandt børn og unge Trine Pagh Pedersen, Cand, Scient. San. Publ Ph.d.-studerende i forskningsprogrammet for børn og unges sundhed og trivsel Måltidsvaner blandt børn og unge - betydning af familie og skole Konferencen Sunde

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

Elevers sundhed ved udskoling

Elevers sundhed ved udskoling 15. maj 2013 Rettet 15. september 2013 Elevers sundhed ved udskoling Resumé Formålet med projektet er at sikre gode og systematiske data om børns sundhed fra fødsel til de forlader grundskolen. Databasen

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Denmark (and Rudersdal) a quick view

Denmark (and Rudersdal) a quick view Denmark (and Rudersdal) a quick view Population: 5.2 mio Public schools: 1750 (from less than a hundred students up to app. 1000) Teachers: 60.000 A decentralized school system (98 local communities responsible

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Agnete Neidel, ph.d., faglig konsulent i Socialstyrelsen Hvorfor fokus på netværk og deltagelse? Recveryforskningen

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever. Projektbeskrivelse for Optur 2010-2011

Fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever. Projektbeskrivelse for Optur 2010-2011 Fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever Projektbeskrivelse for Optur 2010-2011 Line Nielsen, Charlotte Meilstrup, Malene Kubstrup Nelausen og Bjørn Holstein Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

BØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP

BØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP BØRNEINDBLIK 2/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2014 1. ÅRGANG 5. FEBRUAR 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES TANKER OM KROP OG VÆGT MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP 13-årige børn bruger meget tid på at

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere