Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden. Tilsynsrapport for varslet tilsyn ved Bocenter Nord

Transkript

1 Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for varslet tilsyn ved Bocenter Nord 20. november 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Bocenter Nord Tilbudstype og form Alle deltilbud er organiseret under Bocenter Nord og drives i henhold til Lov om Social Service, Boformen er efter paragraf 107 og 108, Aktivitetscenter efter paragraf 103 og Bostøtte er efter paragraf 83 og 85. Adresse Hovedadresse er Skejbygårdsvej 37, 8240 Risskov Telefonnummer adresse evl@aarhus.dk Lederens navn Centerchef Eva Vadet Løsmar Antal pladser Bocenter Nord har 150 brugere fordelt på flere tilbud: Botilbuddet Skovlund har 28 pladser fordelt på Boformen Hus 31 og 35, der har 15 boliger heraf to aflastningsboliger. Bofællesskaberne Hus 29 og 33 rummer 13 boliger. Aktivitetscentret Skovlund har 15 pladser. Bofællesskabet Hjortshøj har 16 boliger. Bofællesskabet Skødstrup har 25 boliger fordelt på Hus tre der har syv boliger og Hus et og Hus to, der hver har ni boliger. Lisbjerghus Peron et og to der har hver 7 pladser. Bofællesskabet Skejbyparken har 12 boliger. Lyngåkollegiet der har 14 boliger og en aflastningsbolig til på tiden 6 beboere, aflastning tilbydes på det gamle Lyngåkollegie. Lyngåkollegiet er ikke besigtiget under dette tilsyn. Oplysninger vedrørende det aktuelle tilsyn Tidspunkt for tilsynets start og afslutning Tilsynet er gennemført den 4.september 2013 i tidsrummet og den 5. september 2013 i tidsrummet , samt den 9. september 2013 i tidsrummet Hvornår og hvordan er tilsynet varslet Tilsynet er, efter forudgående aftale med centerchef Eva Løsmar, varslet i brev af 22. juni Brugere og pårørende er ved brev varslet om tilsynet og muligheden for dialog med de tilsynsførende. Deltagere i tilsynet Ved besigtigelsen deltager de brugere, beboere og medarbejdere der er til stede på de givne tidspunkter. Ved dialogmødet med pårørende deltager der fra Skødstrup og Skovlund ni pårørende, der repræsenterer syv beboere og fra Skejbyparken syv pårørende, der repræsenterer fem beboere. Ved mødets start aftales det at opdele mødet i to, således at der afholdes separat møde med pårørende fra Skovlund og Skødstrup og separat møde med pårørende fra Skejbyparken. 1

2 Ingen beboere deltager i dialogmøde med pårørende. Ved tilsynsmødet deltager fra Bocenter Nord: Birgit Nørbygaard Rasmussen Hus 35 Skovlund Nina Wittendoff pædagog Aktivitetscentret Skovlund Pia Mauritzen afdelingsleder Hjortshøj Erling Deigaard socialpædagog Hjortshøj Melitta Andersen socialpædagog Skejbyparken Birgitte Kjærsgaard Bak pædagog Skødstrup Hus to Kirsten Pedersen omsorgsassistent Skødstrup Hus tre Birgitte Kjær Lindegaard Pedersen Hus 29 Skovlund Helle Fisker daglig leder Skødstrup Bianca Cummerou afdelingsleder Skovlund Lars Peter Mølgaard Frandsen stedfortræder/afdelingsleder Nikolaj Nielsen pædagog Lisbjerg Eva Vadet Løsmar centerchef Fra Tilsynsenheden deltager konsulenterne Marianne Toft og Kirsten Andersen Tilbuddets brugergruppe Skødstrup, Skovlund og aktivitetscentret Skovlund: Målgruppen er voksne med udviklingshæmning med betydelig og varig behov for pædagogisk støtte og omsorg. Skejbyparken og Lisbjerghus: Målgruppen er voksne med udviklingshæmning med behov for pædagogisk støtte i hverdagen. Hjortshøj: Målgruppen er voksne med begrænset behov for pædagogisk støtte i hverdagen. Materiale der har indgået i forberedelse Tilbud til voksne med handicap oversigt over tilbud til voksne handicappede i Aarhus Kommune. Oplysninger fra Aarhus Kommunes hjemmeside. Oplysninger om Bocenter Nord fra Tilbudsportalen. Tilsynsrapport fra uanmeldt tilsyn juni 2012 Tilsynsrapport fra varslet tilsyn december M og M manualen om medborgerskab på Bocenter Nord. Referat fra Medudvalgsmøde den og den Personalemødereferat Hjortshøj den Personalemødereferat Lisbjerghus den Personalemødereferat Aktivitetscentret den Skrivelse om Kommunikation og medborgerskab i Aktivitetscentret. Personalemødereferat Skejbyparken den Skrivelse om Skejbyparkens pædagogiske praksis. Husmødereferat Skødstrup den Personalemødereferat Skovlund Hus Teammøde referat Hus 29 den Procedure for PN medicin Skødstrup. Delhandleplaner for en beboer fra hver afdeling, udvalgt af Tilsynsenheden. Aktivitetscentrets aktivitetskalender for september Brugertilfredsheds undersøgelse fra december På hvilke måder har det været muligt at opleve det sociale liv og samspil i tilbuddet Der er på alle de besigtigede afdelinger mulighed for at opleve det sociale liv og samspil mellem beboere og medarbejdere og beboere imellem. Tilsynet er planlagt således, at der er mulighed for at opleve tilbuddets hverdag over en hel dag. 2

3 I bofællesskabet Skødstrup oplever de tilsynsførende i eftermiddagstimerne beboernes samspil efter endt arbejdsdag. I bofællesskabet Hjortshøj inviteres de tilsynsførende til at spise aftensmad. På Skovlund oplever de tilsynsførende travlheden i de tidlige morgentimer, hvor beboerne med og uden støtte gør sig klar til at komme til aktivitetscentret eller til deres respektive beskæftigelsestilbud. I aktivitetscentret er beboerne ved at tage af sted til Sødisbakke festival og venter på at komme ind i busserne. I bofællesskabet Skejbyparken ankommer de tilsynsførende samtidig med, at beboerne kommer tilbage fra beskæftigelsestilbud og arbejde og får serveret koldskål i fællesrummet. I bofællesskabet Lisbjerghus ankommer de tilsynsførende under pædagogernes tilberedning af aftensmaden, og de tilsynsførende overværer beboernes samspil under middagen. Herudover er der dialog med en pårørende til en nylig indflyttet beboer, der er på besøg hos sin datter og spiser aftensmad. På hvilke måder har der været kontakt og dialog med tilbuddets brugere. De tilsynsførende er i dialog med beboere i alle besigtigede afdelinger, beboerne inviterer de tilsynsførende ind i deres lejligheder og værelser, og de fortæller om deres hverdag og aktiviteter. Flere beboere viser de tilsynsførende foto fra ferier, Sølundsfestival og samvær med deres familie og venner og viser deres hobbyaktiviteter frem. De tilsynsførende er via medarbejderens tolkninger og støtte i dialog med beboere, der er uden verbalt sprog. Flere beboere er velinformeret om, at tilsynet finder sted og ønsker at komme i dialog med de tilsynsførende. Modtagere af denne rapport Tilsynsenheden sender rapporten til centerchef Eva Vadet Løsmar, der sikrer at rapporten er til rådighed for brugere og medarbejdere. Efter anmodning vil centerchefen udlevere rapporten til pårørende. Tilsynet anbefaler, at rapporten drøftes på kommende beboermøder, personalemøder og MED udvalgsmøder. Tilsynsrapporten bliver fremsendt til direktør Erik Kaastrup Hansen, socialchef Lotte Henriksen og til sekretariatschef Lotte Lyhne samt til søjlechef Carsten Wulff, til orientering. Herudover er rapporten tilgængelig på Aarhus Kommunes hjemmeside. Pædagogik, omsorg og pleje Tilbuddets pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige prioriteringer og praksis Botilbuddet Skovlund består af fire huse. Hus 29 og 33 er bofællesskaber jævnfør Lov om social service 85. Hus 31 og 35 er boformer jævnfør Lov om social service 108. I hus 29 og 33 er der ansat otte faste medarbejdere og en nattevagt. I hus 31 og 35 er ansat ni faste medarbejdere og en nattevagt. På Skovlund er der fokus på beboernes ønsker og behov. Centrale ord i tilbuddets beskrivelse af sig selv er: Relationer, livsglæde, trygge rammer og at kunne blive kompenseret for sit handicap. I hus 31 finder tilsynet sted i de tidlige morgentimer, hvor beboerne med støtte fra medarbejderen er ved at stå op og spise morgenmad. Hus 31 er en boform, hvilket betyder, at beboerne her har betydelig og varig behov for pædagogisk støtte og omsorg. I hus 31 bor der otte beboere, og der er tre medarbejdere tilstede denne morgen inklusiv nattevagten, som er ved at færdiggøre sit arbejde. 3

4 Flere beboere sidder i kørestol og flere anvender ikke et talesprog men kommunikerer med lyde og er afhængig af medarbejdernes kendskab og forståelse af deres lyde og kropssprog. Tilsynet er i dialog med nattevagten, der orienterer om sit arbejde og om, at hun er en af de to nattevagter, der denne morgen er på arbejde på Skovlund. Hun er nattevagt for Hus 31 og 35 for 14 beboere. De tilsynsførende oplever, at beboerne kommer op og ud fra deres værelser og får serveret morgenmad. De tilsynsførende er i dialog med en nyansat medarbejder, der orienterer om, at hun er blevet godt modtaget og har gennemgået et introforløb, der sammen med den let tilgængelige beskrivelse af beboernes støtte og omsorgsbehov og strukturplaner, gør hende i stand til at huske, hvad den enkelte beboer har behov for, og hvordan det skal gribes an. Hun orienterer endvidere om, at hun føler sig tryg og godt klædt på til at løse opgaverne med beboerne. En beboer, som de tilsynsførende er i dialog med, venter på, at hjemmesygeplejersken skal komme og måle hans blodsukker og give ham insulin. Denne beboer orienterer de tilsynsførende om Skovlund og om de andre beboere samt fortæller om, at han er tilfreds med tilbuddet men ikke med den ventetid, der ofte er om morgenen, hvor han ikke må spise, før han har fået insulin. De beboere, som de tilsynsførende er i dialog med, giver udtryk for at være glade og tilfredse med tilbuddet. Hus 29 er et botilbud med plads til 8 beboere, hvoraf de en plads er en aflastningsplads. Denne morgen er der to pædagoger tilstede. De tilsynsførende bliver budt på kaffe i det store fælleskøkken, hvor der råder en hyggelig og varm stemning. Beboerne kommer ind og får morgenmad, og andre beboere har overtøj på og er klar til at tage på arbejde eller i beskæftigelsestilbud. Centerchefen kommer til, og der opstår faglig dialog om handicap og handicapforståelse. Pædagogerne lader beboerne gøre det, de selv kan, og støtter kun, hvis beboernes kompetencer ikke rækker, medarbejderne orienterer om, at flere beboere på grund af høj alder har mistet nogle kompetencer. En beboer har haft cancer men er nu rask, pædagogen orienterer om, hvordan medarbejderne har grebet støtten til denne beboer an, og hvordan det, på trods af at det er en meget svær sygdom, også er blevet til en lærerig oplevelse for alle. Pædagogen fortæller, at imens beboeren fik strålebehandling, læste den medarbejder, der var med beboeren på sygehus, højt fra Emil fra Lønneberg. Dette betød at beboeren lettere kom igennem forløbet og kunne ligge stille, imens behandlingen fandt sted. Den samme beboer har som følge af strålebehandlingen en meget hæs stemme og har været sygemeldt hun taler under tilsynsbesøget med pædagogen om, at hun først er klar til at komme på arbejdet den efterfølgende dag. Dette er pædagogen uenig i, men beboeren holder fast og tager efter aftale med medarbejderen ikke på arbejdet. Medarbejder og ledelse orienterer om, at medarbejderne prioriterer mellem tid til beboerne og skriftlige opgaver, delhandleplaner og dokumentation. Beboerne oplever, at de må vente længere på støtte og omsorg. Der udspinder sig en diskussion om, hvad der er indeholdt i den basale støtte og om man kan tale om, at aktiviteter er en del af den basale støtte. De tilsynsførendes indtryk er, at beboerne får den grundlæggende basale omsorg og støtte, de har behov for. I hus 33 møder de tilsynsførende afdelingslederen for Skovlund, og hun og en medarbejder og en praktikant er i dialog med de tilsynsførende. Beboerne er alle, på nær en, taget på arbejde eller i aktivitetscentret. Denne beboer er uden et reelt sprog og kan vanskeligt kommunikere med de tilsynsførende. Afdelingslederen orienterer om de politikker man lægge vægt på, på Skovlund: Beboeren er i centrum og udfordringen med de aktuelle normeringsvilkår er, at få dette til at lykkes. Der lægges stor vægt på fagligheden og på, at der er fast personale i 4

5 de fleste vagter. Afdelingslederen oplever, at der stadig bliver flere arbejdsopgaver og medarbejdere og ledelse er meget opmærksomme på at prioritere og sortere, så beboerne hele tiden er i centrum dette betyder, at beboerne aktuelt prioriteres, før man prioriterer at skrive delhandleplaner rent. Der må således også vælges og prioriteres mellem løsning af praktiske opgaver, så som vasketøj og oprydning og omsorg overfor beboerne. Skovlund arbejder med A og B planer i forhold til sygdom således er der en B-plan der træder i kraft, når der er sygemeldinger blandt personalet. Både Skovlund og resten af Bocenter Nord har stor glæde af VISO til at udrede beboerne og finde nye måder og tilgange i det pædagogiske arbejde, det letter beboernes liv og samarbejde med personalet. Den studerende fortæller, at hun har været på Skovlund i en måned, og hun er glad for at være her. Hun har særlig lagt mærke til, at livsglæden på Skovlund er stor, beboerne er meget glade og spontane i deres glæde. Ud fra observationer og orientering fra ledelse og medarbejdere, er det de tilsynsførendes vurdering, at beboerne er omgivet af kompetente og dygtige medarbejdere, hvis engagement bærer det pædagogiske arbejde. Aktivitetscenteret Skovlund er for Skovlunds beboere og for beboere der bor hjemme hos deres forældre jævnfør servicelovens paragraf 103. Da de tilsynsførende ankommer, er beboerne på vej til festival på Sødisbakke eller til Aarhus Festuge. Flere beboere sidder og venter i deres kørestole, til det bliver deres tur til at komme ind i bussen. En beboer hjælpes på toilettet inden afgang, og en bliver husket på at få noget at drikke. To beboere er tilbage i det største lokale, de skal ikke med på udflugt. Souschefen der er stedfortræder/afdelingsleder i Aktivitetscentret viser de tilsynsførende rundt i Aktivitetscentret der består af gode lyse lokaler og sanse rum, der er indrettet godt til målgruppen. Før de tilsynsførende forlader aktivitetscentret, udleveres der et aktivitetsskema for uge 36 og 37. Heraf fremgår det, at der hver dag er planlagt, hvilke aktiviteter der skal finde sted, og hvilke beboere der skal deltage. Herudover udleveres et Nyhedsbrev til pårørende om aktiviteter. Souschefen orienterer om, at der arrangeres sammenkomster for pårørende to gange om året, hvor aktivitetscentrets medarbejdere fortæller om deres aktiviteter og viser film og dias om de forskellige arrangementer brugerne har deltaget i. Bofællesskabet Skødstrup Servicelovens paragraf 85 samt dagtilbud under paragraf 103. Hus et med ni beboere og fire faste medarbejdere, Hus to med ni beboere og fire faste medarbejdere, en nattevagt dækker hus et og hus to. Hus tre med syv beboere og ni faste medarbejdere, samt en fast nattevagt. Tilbuddet er to år gammelt. Den pædagogiske praksis er bygget op omkring at skabe en tryg og tydelig struktur med fokus på relationen og omsorgen. I Hus et møder de tilsynsførende en gruppe meget interesserede beboere. Flere beboere er uden sprog. Der vises fotobøger, og beboerne fortæller om deres liv med medarbejderens hjælp og guidning. Disse beboere ønsker sig mulighed for at komme ud og rejse og komme på større ture. De tilsynsførende orienteres af medarbejderne om, at dette imidlertid ikke længere muligt. Det er blevet for dyrt for beboerne, der selv skal betale for ledsagere og eller medarbejdernes deltagelse. Herudover er der kommet nye regler på området, der kun gør det muligt for medarbejderne at deltage i ture, når der er et læringsmæssigt aspekt i turen. Private ferieture, hvor beboerne har brug for ledsager eller pædagogisk støtte, skal varetages af private udbydere. En tilsynsførende er i dialog med en beboer uden egentligt verbalt sprog i dennes lejlighed og oplever, hvordan medarbejderen tolker og oversætter på en diskret og re- 5

6 spektfuld måde, der viser, at medarbejderen har faglig kompetence og god etik i sit arbejde, samt et indgående kendskab til beboeren. Beboerne svare på spørgsmål fra de tilsynsførende om deres forhold i bofællesskabet. Der er stor tilfredshed blandt de fire beboere, som de tilsynsførende taler med. To beboere ønsker, at der er mere tid hos medarbejderne til at snakke og hygge aktuelt er der en medarbejder på arbejde til ni beboere. Medarbejderen orienterer om, at en beboer har haft meget vanskeligt ved at flytte til Skødstrup og om, hvordan medarbejderne har søgt at støtte og hjælpe beboeren til at læse sit nye hjem og dets omgivelser og samtidigt anerkende, at det er svært for beboeren. I hus et orienteres de tilsynsførende om rengøring i bofællesskabet Skødstrup. I Hus et og to er der rengøringsselskab i beboernes lejligheder hver 14 dag, i hus tre mangler der aktuelt rengøringsordning hos beboerne, hvorfor pædagogerne midlertidigt varetager rengøringen, fællesarealerne i hus tre rengør de vågne nattevagter. Alle de besigtigede områder fremstår pæne og rene. I Hus to bliver de tilsynsførende mødt af positivt nysgerrige beboere, som blandt andet er optaget af, at der er skåret i deres ledsagerordning. De tilsynsførende er i dialog med tre beboere. En beboer kommer ud fra sit værelse og spørger de tilsynsførende, hvorfor Aarhus Kommune har taget hans ledsagerordning fra ham efter en kort dialog med den tilsynsførende om problemet, vender han tilbage til sit værelse. Medarbejderen orienterer om procedure, når en beboer ikke kommer hjem til tiden. De sker, at en beboer tager det forkerte tog og ender i Odder i stedet for at tage med toget mod Grenå. Medarbejderen orienterer om at husene hjælper hinanden og involverer de pårørende, når der opstår den slags situationer. Hus tre Hus tre arbejder med særligt tilrettelagt og specialiserede forløb, hvor individuelle tilrettelæggelser er hjørnestenen. Hus tre modtager udadreagerende beboere med forskellige psykiatriske diagnoser. Flere af beboerne har tidligere været anbragt i enmandsprojekter med baggrund i deres særlige problemstillinger. Hus tre har tilknyttet internt aktivitetstilbud. I Hus tre bydes de tilsynsførende velkommen af en medarbejder, der orienterer om, at hun lige er kommet tilbage fra ferie, og hun kan se, at der er helt styr på tingene. En beboer er blevet indlagt på psykiatrisk hospital, og der er lavet en plan for indlæggelsesforløbet, således at beboeren bliver besøgt, og der er optimal kontakt til personale og læger på hospitalet. Medarbejderen orienterer om, at beboerne har brug for faste strukturplaner, der skal følges meget nøje, hvis ikke, bliver beboerens behov ikke tilgodeset. For et eksempel er der faste pladser omkring bordet. For en beboer virker det rigtig godt at bruge piktogrammer i kommunikation med medarbejderne. Flere steder i huset findes der skemaer og hæfter, der beskriver den enkelte beboers behov, og hvordan tingene bedst gøres i forhold til den enkelte beboer. De tilsynsførende er i dialog med tre beboere. En anden beboer inviterer inden for i sin lejlighed, hvor medarbejderen går med, den tilsynsførende oplever her medarbejdernes møde med beboerens grænseoverskridende adfærd. Dette håndterer medarbejderen professionelt og med synligt kendskab til beboeren. En anden medarbejder kommer til og må blive i lejligheden, for at den tilsynsførende og medarbejderen kan gå ud uden alt for kraftig reaktion fra beboeren. Den anden tilsynsførende har dialog med en beboer ved hjælp af en medarbejders tolkning. Tilsynet i Skødstrup afsluttes med, at de tilsynsførende beser bålhuset i haven, som en beboer orienterer om, at han har kørt grus til under opførelsen. Bålhuset har plads til mange mennesker og der er let adgang for kørestolsbrugere. Ud fra observationer og orientering fra beboere, ledelse og medarbejdere, er det de tilsynsførendes vurdering at beboerne trives og er glade for deres tilbud, at medarbejderne har et indgående kendskab til de enkelte beboere og deres særlige behov hvil- 6

7 ket er af stor nødvendighed beboernes handicap og udadreagerende adfærd taget i betragtning. Bofællesskabet Hjortshøj Bofællesskabet Hjortshøj har plads til 16 beboere og yder støtte efter Servicelovens paragraf 85. Bofællesskabet har ansat fem faste medarbejdere inklusiv 25 timer til aktiviteter, som er fordelt over alle stillinger, så alle medarbejder deltager i aktiviteterne sammen med beboerne. Derudover er der ansat en seniormedarbejder på 37 timer. Her er ikke nattevagt. De tilsynsførende finder ved hjælp af guidning fra en beboer i andelssamfundet Hjortshøj frem til bofællesskabet. Her er der gang i tilberedning af aftensmaden, som to beboere på skift står for. Afdelingslederen byder velkommen og orienterer om, at bofællesskabet er en del af andelssamfundet Hjortshøj i en naboskabslignende relation. Flere beboere fra andelssamfundet arbejder frivilligt i bofællesskabet, blandt andet kommer der hver onsdag formiddag en beboer fra andelssamfundet og bager i bofællesskabet. Beboerne deltager også i andelssamfundets sociale liv ved at deltage i fælles aktiviteter, fester og projekter, og ved at passe børn, hjælpe i haven og med forefalden arbejde. Afdelingslederen orienterer om, at beboerne er ret selvhjulpne, og at det pædagogiske arbejde for det meste består i at rådgive og guide samt i at samtale med beboerne om sammenhænge, forståelser af virkeligheder og nye vinkler på virkeligheder og sammenhænge. De tilsynsførende inviteres til at spise med, og under middagen orienterer beboerne om, hvor de er i beskæftigelse, og der tales om emner som interesserer beboerne. Efter middagen inviteres de tilsynsførende til at se to beboers lejligheder og er i dialog med den medarbejder, der er medstifter af bofællesskabet. De beboere som, de tilsynsførende er i dialog med, er meget glade for deres lejligheder og for den hjælp og støtte de får. Det er umiddelbart vanskeligt for de tilsynsførende, at skelne mellem, hvem der er medarbejder, og hvem der er beboer, ved ankomst ligner stedet en hvilken som helst anden andelsboligforening. Både beboere og medarbejdere virker engagerede og der er en meget afslappet og positiv stemning i bofællesskabet. Indretningen virker hjemlig og hyggelig. Ud fra observationer og orientering fra beboere, ledelse og medarbejdere, er det de tilsynsførendes vurdering, at de gode fysiske rammer er velegnet til målgruppen. Beboerne er tilfredse og der er en god relation mellem beboerne. Medarbejderne er velinformerede og engagerede, og der er en god stemning i huset. Bofællesskabet Skejbyparken. Her bor 12 beboere med støtte efter servicelovens paragraf 85. Her er ansat 5 medarbejdere to på fuld tid og tre på deltid. Her er ikke nattevagt. De tilsynsførende ankommer samtidig som flere af beboere kommer hjem fra arbejde og beskæftigelse. Medarbejderne er ved at afslutte et personalemøde, på spisebordet står der frisktillavet koldskål. Beboerne tilbydes koldskål, når de har været inde med deres jakker og tasker i lejlighederne. Medarbejderne spørger til beboerens dag, og hvordan det er gået, i takt med at beboerne kommer hjem. Enkelte beboere vil ikke snakke, før de har været inde med deres ting i lejligheden. De tilsynsførende sætter sig ved bordet sammen med beboerne og medarbejderne og beboerne fortæller om deres dag, om hvor de er beskæftiget, og hvad de har oplevet. En beboer har haft tandpine og vil gerne til tandlægen. En beboer viser rundt og fortæller, hvem der bor hvor, og han fortæller, at stuen på første sal ikke bruges særlig meget om sommeren, men om vinteren bruges stuen til at spille Wii. 7

8 En beboer fortæller, at der spises ved to borde og det er han glad for det giver ro og mere tid til at snakke med pædagogerne. Senere orienterer en medarbejder om, at opdelingen i to grupper en lille og en stor er en pædagogisk skærmning af nogle af beboerne, og det giver optimale betingelser for alle beboere for at komme til orde og blive hørt, når der spises middagsmad. Den beboer, der viser rundt, orienterer om madordningen, hvor beboerne sammen med medarbejderne har valgt, at maden skal komme udefra, beboerne skal selv stege kødet og tilberede salaten, beboeren fortæller, at han og de andre er tilfredse med denne madordning. Medarbejderne supplerer med, at det er muligt at foreslå retter man ønsker på menuen, og at man altid får, det man ønsker, når man har fødselsdag. Af en menu seddel for ugen, fremgår det, at der er sund og varieret kost. I weekenderne laver beboerne selv mad, de som er hjemme bestemmer, hvad der skal laves. Denne snak om fødselsdag får en beboer til at fortælle om sin fødselsdag, og om hvor mange gange han blev fejret både hjemme hos familien og i bofællesskabet. Beboeren fortæller, at han fik rundstykker og kaffe til morgenmad, at flaget blev hejst, og han fik det han ønskede sig til middagsmad desserten havde han selv købt ind til. Vaskerummet besigtiges, det fremstår rent og ryddeligt. De tilsynsførende spørger til de opslag, der hænger på opslagstavlen og om hvordan beboerne orienterer sig i forhold til deres hverdag. Med arbejderen fortæller, at de fleste beboere har en kalender eller en tavle på deres værelse, og at man arbejder individuelt med den enkelte beboers måde at orienterer sig i hverdagen og planlægge. For en beboer er det nok med en kalender, for andre er en tavle med piktogrammer den bedste måde. Dialogen med beboeren kommer ind på sommeren der er gået, og beboerne fortæller om deres tur til København og om Sølundsfestivalen, som har været tilrettelagt fleksibelt. Beboerne giver udtryk for, at være tilfredse med at bo på stedet og med den støtte de modtager, en beboer fortæller, at han tidligere har boet i et andet bofællesskab, men dette sted er bedre, da det er tættere på byen, han har en god lejlighed og her er gode personaler, der hjælper ham, når han har behov. En beboer giver ikke udtryk for sin mening, når de tilsynsførende spørger. Han virker trykket, og han svarer enslydende på alle spørgsmål, de tilsynsførende stiller: Det kan jeg ikke svare på, jeg har en sag kørende. Adspurgt om hvilken sag det drejer sig om, ønsker han ikke at svare. De tilsynsførende spørger en medarbejder om denne beboeres habitus og orienteres om at denne beboer normalt er mere åben, men at han denne dag kan være påvirket af konflikten mellem personale, ledelse og pårørende. De tilsynsførende oplever, at der er en god åben stemning mellem beboere og medarbejdere. Der gives knus og beboerne søger medarbejdernes selskab. Ud fra observationer og samtaler med beboere, ledelse og medarbejdere, er det de tilsynsførendes vurdering, at Skejbyparken har gode fysiske rammer, der er velegnet til målgruppen. Beboerne, på nær en, giver udtryk for tilfredshed med deres tilbud. Der er god kontakt mellem beboere og medarbejdere. Medarbejderne viser omsorg og opmærksomhed for beboerne. Stedet er velorganiseret. En beboer virker ikke tilpas ved tilsynsbesøget og ved de spørgsmål, tilsynet stiller. Lisbjerghus har 14 beboere jævnfør paragraf 85. Boformen Peron et har syv beboere, blandt andet en del er kørestolsbrugere med særlige behov. Peron to er et bofællesskab med syv beboere, der er mere selvhjulpne. På Lisbjerghus er ansat ni faste pædagoger, en social og sundhedsassistent, samt praktiskpædagogiske personale og en afdelingsleder der indgår i vagtplanen. Middagsmaden er lige ved at være færdig på Peron et, beboerne er på vej til køkkenet, en bliver hentet af en medarbejder i sin kørestol i lejligheden. Beboerne er delt op i to 8

9 små spisegrupper for at skabe ro omkring spisningen. Medarbejderen orienterer om, at en fast køkkendame laver maden, som det pædagogiske personale varmer op. Da beboeren begynder at spise, venter de tilsynsførende i opholdsstuen på Peron et og observerer på afstand, hvordan en lille gruppe spiser sammen. Dette foregå roligt og med god dialog, hvor medarbejderne støtter beboerne i at spise og hjælper med det, der er behov for. I den anden spisegruppe er støjniveauet lidt højt idet beboeren udtrykker sig via lyde, da få beboere har et reelt sprog. De tilsynsførende besigtiger boafdelinger på Peron et og har mulighed for at kigge ind i flere lejligheder, der alle har døren åben. Alle lejligheder er individuelt indrettede og velegnet til målgruppen. Der er pænt og ryddeligt overalt. Lige før de tilsynsførende forlader stedet, er der dialog med en pårørende til en beboer, der få dage før, tilsynet finder sted, er flyttet ind på Peron et. Denne pårørende er tilfreds med den måde hun og hendes datter er blevet taget i mod, og hun forventer, at det bliver en god oplevelse for hende og datteren. På Peron to er middagsmaden næsten overstået, da de tilsynsførende ankommer, her er der dialog med to beboere, der begge er tilfredse med deres tilbud den ene beboer kender de tilsynsførende fra Lyngå Kollegiet, hvilket vækker smil og minder frem hos beboeren. En beboer uden sprog viser sit værelse frem og viser billeder. En beboer kommer tilbage fra fritidsaktivitet og tilbydes mad. De tilstedeværende medarbejdere er begge vikarer, men har et godt kendskab til beboerne, de orienterer blandt andet om en ny akut beboer på 62 år, som de skal modtage dagen efter. De tilsynsførende orienteres under dialogmødet med medarbejdere og ledelse om, at denne beboer er flyttet ind og er velfungerende og en stor ressource for de andre beboer. Medarbejderne orienterer om kardeks, der står på en hylde i køkkenet, og som indeholder de vigtigst oplysninger om beboerne, hvilket gør medarbejderen i stand til at imødese beboerens behov herudover er der billeder på væggen af de medarbejdere, der er ansat, så beboerne kan lære dem at kende. Ud fra observationer og orientering fra beboere og medarbejdere, er det de tilsynsførendes vurdering, at Lisbjerghus har gode velindrettede lokaler, der er egnet til målgruppen. Medarbejderne er, på trods af at de er vikaransat, velinformeret om beboerne og om stedets struktur. Beboerne, hvor for de fleste er uden et egentligt sprog, virker glade og tilfredse, og medarbejderne viser omsorg og respektfuld tilgang til det pædagogiske arbejde. Tilsynsenhedens tema 2013 Tilsynsenheden har i 2013 særlig fokus på, hvordan tilbuddet balancerer mellem det at støtte og kompensere og det at udfordre og udvikle, så brugernes ressourcer sættes i spil. Medarbejdere og ledelse giver på dialogmødet udtryk for: Udredning og beskrivelse af den enkelte beboer og forståelsen for dennes handicap er vigtige faktorer, når der skal støttes og kompenseres. Man skal kende borgeren og de mål, der er formuleret for udvikling, for at undgå at overkompensere. Medarbejderne giver udtryk for, at man skal være opmærksom på ikke at have for store ambitioner på beboernes vegne, derfor er det vigtig med skriftlighed, der afspejler fagligheden, så det bliver fagligheden og ikke de gode hensigter, der præger pædagogikken. Den største udfordring på dette område er at frigøre beboerne for forældrenes overkompenserende omsorg. Når forældrene formår at slippe, ses det ofte, at beboerne kan meget mere, end forældre troede, og beboerne oplever selv, hvor mange ressourcer de har, hvor meget de kan, det giver styrkelse af selvværdet og nye muligheder for den enkelte beboer. 9

10 Aktiviteter og kontakt Næsten alle beboere er tilknyttet et beskæftigelsestilbud enkelte beboere har en reel tilknytning til arbejdsmarked. Således er beboerne tilknyttet aktivitetscentret på Skovlund, Abildhus, Karavane og Bøgeskovgård. En beboer har et job i Ilva og en er pedelmedhjælper i Skødstrup. Flere beboere kommer jævnligt i Klub Nord. Under tilsynsbesøget blev de tilsynsførende præsenteret for beboernes forskellige fritidsaktiviteter flere beboere går til ridning og svømning. Flere beboer laver forskellige hobbyarbejder og håndarbejde i fritiden de tilsynsførende så malerarbejder og broderi samt hørte om en beboers glæde ved at strikke. Sprogbrug og omgangsformer i tilbuddet De tilsynsførendes generelle indtryk af sprogbrug og omgangsformer i Bocenter Nord, viser en medarbejdergruppe, der viser respekt, tålmodighed og omsorg i relation til beboerne. Medarbejdere og ledelse giver udtryk for, at de er meget opmærksomme på beboere der ikke trives, og hvor kontakten mellem beboer og medarbejder kunne forbedres. VISO er meget brugt og til stor hjælp for medarbejdere og ledelse i deres bestræbelse på at forbedre levevilkår og relationen til den enkelte beboer. Tilsynet har fået tilsendt delhandleplaner fra alle afdelinger. Disse afspejler respekt for den enkelte beboer og beskriver dennes problemstillinger og udfordringer, og bud på pædagogiske handlemuligheder. Brugerindflydelse Den enkelte beboer har blandt andet indflydelse på sit liv via delhandleplaner, som udfærdiges af medarbejderne i samarbejde med beboerne, pårørende og medarbejdere fra aktivitetscentre eller beskæftigelsestilbud. Disse 141 handleplaner fastsættes i overensstemmelse med beboerens mål og den pædagogiske indsats og støtte til beboeren. På Bocenter Nord arbejder de, som på flere andre tilbud i Aarhus Kommune, efter Den Danske Kvalitetsmodel i denne forbindelse er der udarbejder en M & M manual, der skal sikre en kortlægning af den enkelte beboeres forudsætninger for inddragelse og indflydelse i beslutninger, som er væsentlige for eget liv. Denne manual bruges blandt andet, når der udformes delhandleplaner jævnfør servicelovens paragraf 141. På alle afdelinger har beboeren indflydelse på deres hverdag via beboermøder, husmøder og bogruppemøder. På disse møder kan beboere og medarbejdere tage emner op, der vedrører beboernes samliv og samarbejde om hverdagen samt emner, der vedrører det sociale liv og ture ud af huset. Flere beboere som de tilsynsførende var i dialog med efterspurgte mulighed for at rejse og tage på koloniture. Dette kan ikke fremtidigt lade sig gøre, orienterer centerchefen om, idet nye retningslinjer begrænser medarbejdernes mulighed for at blive frikøbt og tage med på ferieture. Det er kun private udbydere, der må sælge ledsagelse for handicappede til ferieture. I hus 31, som er en boform med beboere, der har stort behov for pleje og omsorg, er der lås på køleskabet, dette orienterer afdelingslederen om, er for at beskytte beboergruppen for det uhygiejniske i, at en beboer vedvarende roder i og spiser af maden. Da denne beboer ikke forstår regler om, at hun ikke må rode i maden, har dette været den mest virkningsfulde løsning. De andre beboeres adgang til køleskabet og mad er herved begrænset, men da der er medarbejdere på arbejdet døgnet rundt, får de andre beboere mad fra køleskabet, når de efterspørger det. I bofællesskabet i Skødstrup er flere beboere meget berørte af, at der er skåret i deres ledsagerordning, ligesom dette blev nævnt som en forringelse for beboerne på mødet med de pårørende. De tilsynsførende har henvist til myndighedsområdet, som bevilger ledsagerordninger. 10

11 Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Mange beboere, der er tilknyttet Bocenter Nord, får medicin og er afhængig af medicin. De steder Skødstrup, Skovlund og Lisbjerghus, hvor de tilsynsførende kontrollerede medicinhåndtering og medicinskabe, blev regler for medicinhåndtering respekteret og overholdt. De fleste steder er det medarbejdere, der bestiller medicin hos beboers egen læge, hvorefter apoteket doserer i poser til beboerne og pædagogerne fylder på skift i doseringsæsker. Køkkendamen på Skovlund oplyser, at ressourcerne til køkkenpersonale på Skovlund er halveret inden for de sidste år, det har haft den konsekvens, at mere af maden nu er halvfabrikata, hvor alt maden tidligere blev lavet fra bunden, og hvor de fleste af råvarerne var økologiske. Køkkendamen oplever dette som en forringelse af madens standart. I takt med nedskæring på køkkenpersonale ophørte leveringen af varm mad til bofællesskabet Skejbyparken, tilbage i august I Skejbyparken bemærker de tilsynsførende, at en af beboerne har sundhedsproblemer. Medarbejderne orienterer om, at denne beboer har et problem der kræver, at der ikke er adgang til køleskab og madvare, når der ikke er personale til stede. I modsætning til beskrivelsen af Hus 29 ovenfor, der har en mere plejekrævende målgruppe end Skejbyparken, er bofællesskabet Skejbyparkens organisering og målgruppebeskrivelse, at den enkelte beboer skal have rammer, der understøtter selvstændighed. Her er det derfor ikke hensigtsmæssigt og efter målsætningen, at låse køleskabet, da de andre beboere har behov for fri adgang til mad og køleskab. I Skejbyparken er der i modsætning til Hus 29 ikke medarbejdere efter klokken 22.00, hvor beboerne kan tænkes at have behov for adgang til køleskab. Denne beboer har af Aarhus Kommune fået tilbudt ophold i et andet tilbud, der kan arbejde med hendes sundhedsproblem, men det ønsker de pårørende og beboeren ikke. De tilsynsførende er i dialog med denne beboer og oplever et menneske med et stort overskud og mange ressourcer, hvilket medarbejderne kan bekræfte. De tilsynsførende udtrykker deres bekymring for denne beboers helbredsmæssige trivsel og fremtidige livsmuligheder, hvis der ikke sættes ind med et relevant tilbud der understøtter beboers tydelige behov for hjælp og støtte. Brugerøkonomi Det er de tilsynsførendes oplevelser, at medarbejderne på hele Bocenter Nord er meget opmærksom på, at overholde Aarhus Kommunes regler for bankkoder til Nemid og Dankort. For flere beboere er det de pårørende, der varetager styring af deres økonomi. Enkelte steder har to medarbejdere fuldmagt til at styre økonomien for beboerne. Mange af beboernes faste udgifter betales via betalingsservice, og pædagogerne bruger primært fuldmagten til indkøb af tøj og ting til beboerens lejlighed, video og gaver og slik der er altid to pædagoger omkring en fuldmagt. Det er de tilsynsførendes indtryk, at der er styr på måden at administrere beboernes økonomi og at gældende regler på området overholdes. På dialogmødet oplyser centerleder om, at der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan man i fremtiden på det socialpædagogiske område skal forholde sig til Nemid og Dankort koder, når stadig flere opgaver for borgerne i samfundet kræver, at man benytter adgangskoder for at orienterer sig, for et eksempel i E-boks, på Skats hjemmeside og i Borgerservice. Denne arbejdsgruppe består af en konsulent, to centerledere og en rådgiver fra bankverden. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten I bofællesskabet Skødstrup Hus tre orienterer medarbejderen om, at der er mange magtanvendelser, hvilket skyldes beboernes problemstillinger. På stedet arbejder man 11

12 med at lære af magtanvendelserne, blandt andet har indførelsen af den stramme pædagogiske struktur medvirket til et fald i magtanvendelser. Herudover har samarbejdet med VISO haft stor betydning for personalets forståelse af flere af beboerne og deres adfærd og udtryk og hermed betydning for beboernes vilje og lyst til samarbejde med medarbejderne. Det er de tilsynsførendes indtryk, at såvel ledere som medarbejdere har et godt kendskab til reglerne om magtanvendelser, og at der arbejdes seriøst med at nedbringe antallet via forskellige pædagogiske tiltag, supervision og samarbejde med VISO. Samarbejde med pårørende, herunder håndtering af klager. Efter de tilsynsførendes vurdering oplever en række pårørende et godt samarbejde med Bocenter Nord, og en gruppe pårørende oplever et meget kompliceret samarbejde med tilbuddet. Bocenter Nord har 150 beboere. På dialogmødet med pårørende er der mødt 16 pårørende op, der repræsenterer 12 beboere. Mødet opdeles efter aftale på mødet i to dele, der hver får en time sammen med de tilsynsførende. På det første møde er der dialog med ni pårørende til syv beboere fra Skovlund og Skødstrup. Disse pårørende er overvejende tilfredse med tilbuddet og med deres samarbejde med medarbejdere og ledelse, men fremføre også følgende kritikpunkter: Der bør organiseres regelmæssige serviceeftersyn på kørestole, så det i større udstrækning undgås, at de går i stykker. De pårørende vil selv tage denne sag til centerchefen. Der er for mange forskellige vikarer uden faglige ekspertise, og det går ud over relationen og kontinuiteten. I forbindelse med at en beboer skal flytte til et andet tilbud, er de pårørende og ledelse og medarbejdere på Skovlund ikke blevet informeret, men opdager det tilfældigt. De pårørende er tilfredse med pædagogikken i huset, men utilfredse med den manglende information om så drastiske ændringer. Tilsynet opfordrer de pårørende til at kontakte myndighedsområdet i denne sag. En gruppe pårørende overdrager en skriftlig klage til de tilsynsførende, som de anmoder om viderebringes til rette myndighed. Klagen vedrører syv voksne beboere, hvor pårørendetilknytningen er svag og om indlæggelse på sygehus og ledsagelse i forbindelse hermed. De tilsynsførende har sendt klagen til behandling i Søjlen for Voksen Handicap, hvorfra denne gruppe pårørende vil få svar. Ledsagerordningen er hårdt beskåret for beboerne i bofællesskabet Skødstrup, hvilket de pårørende er meget utilfredse med. De tilsynsførende gør opmærksom på muligheden for at anke afgørelserne. En pårørende er bekymret over, at det er så vanskeligt at komme i kontakt med bofællesskabet telefonisk. På det andet dialogmøde med pårørende er der mødt 7 pårørende til 5 beboer fra Bofællesskaber Skejbyparken. Skejbyparken har 12 beboere. Disse pårørende er ved mødets begyndelse meget utilfredse med at dialogmødet ikke fra starten var delt i to, og at de skulle vente en time på deres møde hvilket de oplyste, de ville klage over. Denne pårørendegruppe fremfører en række utilfredshedspunkter, som de tilsynsførende har bedt Søjlen for Voksen Handicap om at kommentere. Utilfredshedspunkterne er omfattende og indeholder blandt andet: Forhold der vedrører manglende kommunikation mellem pårørende - og medarbejdere og ledelse. Forhold der vedrører mangler i den pædagogiske tilgang og pædagogernes manglende engagement i beboerne samt dårlige kommunikation med beboerne. Forhold hvor aktindsigt ikke har været tilfredsstillende., 12

13 Forhold hvor der er stor uklarhed omkring tilbuddets økonomi og brugernes økonomi og betaling for ydelser. Forhold omkring kost og ernæring og manglefuld madordning. Det er de tilsynsførendes vurdering, at de pårørendes utilfredshed er en del at en årelang konflikt mellem pårørende og ledelse og medarbejdere en konflikt, der har været arbejdet med løbende, men som stadig ikke er løst. De tilsynsførende vurderer blandt andet, at konflikten bunder i en grundlæggende uenighed mellem pårørende og medarbejdere og ledelse om, hvilken pædagogik og tilgang medarbejderne i Skejbyparken skal arbejde efter. De pårørendes løsning på konflikten udtrykkes blandt andet på dialogmødet således: At alle pædagogerne og ledelsen skal til en anden kommune. Tilsynsenheden har samlet alle kritikpunkterne og sendt dem til Søjlen for Voksen Handicap. Der er efterfølgende modtaget en redegørelse fra Voksen Handicap. Af denne fremgår det, at kritikpunkterner er håndteret i dialog med de pårørende, uden konflikten dog er løst. Tilsynsenheden foretager sig ikke yderligere, men konstaterer at der fortsat er et meget kompliceret samarbejde mellem pårørende og medarbejdere og ledelse, og at dette kan påvirke det psykiske arbejdsmiljø for medarbejderne og kvaliteten af det tilbud som beboerne modtager. Tilbuddets fysiske og organisatoriske rammer Fysiske rammer Bocenter Nord består af syv enheder/afdelinger, der geografisk har beliggenhed i den nordlige del af Aarhus Kommune. Hver afdeling/enhed er inddelt i mindre afdelinger, der betegnes huse. Bocenter Nord ledes af en centerchef, der har kontor og administration på Skovlund. Alle enheder/afdelinger fremstår velholdte og moderne. Der er alle steder rent og pænt og indrettet så hyggeligt og hjemligt, som det er muligt, når der skal være plads til, at kørestolsbrugere skal kunne færdes frit i rummene. Struktur Bocenter Nords struktur er i korte træk beskrevet ovenfor. Centret er under stadig forandring, hvor nye enheder kommer til. Sidst, for to år siden, er Bofællesskabet i Skødstrup langt ind under Bocentret, i september 2012 blev Lyngåkollegiet en del af Bocenter Nord og sidst i maj 2013 kom Lisbjerghus til. Opførelse af endnu et tilbud med 12 specialpladser i Skødstrup er på vej til forventet ibrugtagning januar Centerchefen arbejder sammen med Århus kommune om opførelse af et kontorhus beliggende på Skejbygårdsvej 37. Den nuværende administration skal flytte ud i det nye kontor hus og de nuværende administrations lokaler lægges til Aktivitetscentret, som udvider med yderligere 5 pladser. Internt samarbejde og kommunikation Bocenter Nord benytter elektronisk dagbog i deres interne kommunikation, hvilket beskrives fra flere sider som et godt fungerende system. Det er de tilsynsførendes oplevelser, at der på alle afdelinger er stor opmærksomhed på kommunikation og samarbejde. Flere steder er det altafgørende for beboerens trivsel, at der løbende orienteres om det pædagogiske og omsorgsmæssige arbejde mellem kolleger, det fremhæves flere steder, at de mapper og kardeks, der indeholder oplysninger om beboerne og beboernes særlige behov, skal være ajourført for at være brugbare, og at det er kontaktpersonens opgave at sørge for, at mapperne er ajour. Samtidig fremhæves det fra flere medarbejderes side, at det kræver stor opmærksomhed hos den enkelte medarbejder at følge de instrukser, der ligger for de enkelte 13

14 beboere. Under tilsynsbesøget præsenteres de tilsynsførende for begrebet åben kommunikations kultur på dialogmødet uddybes dette begreb. Der er enighed om, at åbenhed bland medarbejdere og ledelse skal praktiseres, hvor den enkelte medarbejder tør være ærlig omkring dilemmaer, og når noget er svært. Der skal bestræbes positiv konfrontation og professionel stillingtagen, således at tingene bliver sagt, og man undgår at komme i situationer, hvor det bliver dem og os. Vi er en hel samlet organisation, der arbejder med beboerne, som det vigtigste, nævner flere medarbejdere. Kommunikationen mellem Aktivitetscenteret og husene er yderst vigtigt, så der arbejdes efter samme mål eventuelt med hjælp fra VISO. Arbejdstilrettelæggelse Tilsynet spørger på dialogmødet med medarbejdere og ledelse, på baggrund af oplysninger fra dialogmøde med pårørende, til, hvilke politikker man anvender i brugen af vikarer. Centerchefen orienterer om, at det er et økonomisk vilkår, at der benyttes vikarer. Politikken er, at man ikke ansætter vikarer, der er under 21 år, at man som vikar skal være fleksibel, ville lære og have en ordentlig etik. En vikar er aldrig alene på vagt, der er altid en fast medarbejde i huset eller på en af de andre afdelinger. De vikarer som de tilsynsførende møder under tilsynsbesøget, er alle unge, og de har været relevant længe i jobbet. De syntes at være godt orienteret om den enkelte beboer og om de strukturer, der er vigtige for at opretholde en god faglig standard, der til gode ser beboernes behov. Det er de tilsynsførendes vurdering, at målgruppen på Skovlund, i Skødstrup og på Lisbjerghus er beboere, der kræver et stort og indgående kendskab til handicap og handicapforståelse og pædagogik, samt at der særligt i disse huse lægges vægt på at skabe kontinuitet i hverdagen og i tilrettelæggelse af pædagogikken, så de kompetencer, som den enkelte beboer er i besiddelse af, bevares, hvorfor det her kan være problematisk at bruge vikarer frem for fast ansat personale. Arbejdsmiljø Medarbejderne orienterer om, at der i hus 29 er to beboere der ryger kraftigt i deres lejligheder. Dette betyder, at medarbejderne på trods af udluftning og udsugningsanlæg skal arbejde i et meget røgfyldt arbejdsmiljø. Bocenter Nords ledelse og medarbejdere arbejder aktuelt på at finde en løsning på dette arbejdsmiljøproblem. Problematikken er strandet, idet to lovgivninger krydser hinanden Arbejdsmiljøloven, der skal beskytte medarbejderne, og Retssikkerhedsloven, der giver borgerne lov til at agere, som de vil i eget hjem. Under tilsynsbesøget i Skødstrup hus 3 orienteres de tilsynsførende om at medarbejderens sikkerhed er i højsæde, idet flere af beboeren kan komme i situationer, hvor de reagerer meget voldsomt. Her er det vigtigt, at medarbejderen kan tilkalde assistance hurtigt, hvorfor alle medarbejdere har en overfaldsalarm i bæltet. Samtidig arbejder en medarbejder maksimum 2 timer ad gangen med en beboer - dette for at aflaste medarbejderen for det ofte meget hårde arbejde, det er at møde beboerne i hus 3 og for at beskytte beboeren for at køre fast i samarbejdet med medarbejderen og blive medskaber til konflikter. I Skejbyparken er flere medarbejdere meget påvirket af den omtalte konflikt mellem pårørende, ledelse og medarbejdere, og de giver udtryk for, at de har vanskeligt ved at agere autentisk, når de pårørende er til stede. De fleste medarbejdere føler et stort pres, og de giver udtryk for, at de har to arbejdsgivere pårørende der vil være med i alle beslutninger og deres reelle arbejdsgiver Aarhus Kommune De oplever, at en hvilken som helst handling fra deres side, kan medføre en klage, og at der ikke er sammenhæng i det, de reelt laver i udførelsen af deres arbejde, og det der klages over. Det skaber stor usikkerhed hos den enkelte pædagog. De mener, at 14

15 hvis konflikten ikke var til stede, ville det frisætte energi til deres arbejde og i mødet med beboerne, så de blev endnu bedre i deres praksis. Fastholdelse og rekruttering af nye medarbejdere I hus 33 er de tilsynsførende i dialog med afdelingslederen hun orienterer om at Skovlund generelt har en god stabil medarbejdergruppe, der har været ansat på stedet i mange år. Hun oplever, at vikarkorpset er ungt, og der tilstræbes stabilitet. Hun søger stabilitet i vikarkorpset, således at vikarerne bliver i deres stillinger minimum 2 år. Afdelingslederes fremhæver, at hun har ansat en ny medarbejder med husmor gener, som er meget vigtige for at få arbejdsopgaverne løst i huse med meget tunge beboere og store praktiske arbejdsopgaver. Bofællesskabet Skødstrup hus tre har relativ stor udskiftning i personalegruppen, hvilket tilskrives det hårde arbejde med en meget handicappet og til tider udadreagerende beboergruppe. Her er man meget opmærksom på at skabe arbejdsbetingelser, der medvirker til at fastholde medarbejderne, blandt andet har man stor opmærksomhed på strukturplaner og metoder til at undgå konflikter og opbakning til den enkelte medarbejder og ekstern supervisor. Personaleudvikling personaleuddannelse Afdelingslederen på Skovlund orienterer om, at Skovlund er uddannelsesinstitution for Jysk Pædagog Seminarium, dette betyder, at der stort set altid er en lønnet studerende på en eller flere afdelinger på Skovlund. På Skovlund er der to årlige temadage den næste tema dag skal handle om pårørende samarbejde. Der er udlagt kursus midler til den enkelte afdeling og de anvendes i et samarbejde mellem afdelingslederen og medarbejderne. Udover pædagogiske dage i afdelingerne tilrettelægges særlige pædagogiske dage ud fra et behov omkring særlige problemstillinger. Igangværende eller planlagte udviklingstiltag På dialogmødet diskuteres brugen af frivillige i Bocenter Nord her gives der udtryk for, at det er en langsigtet proces at få sat i søen. Interessen og behovet for at bruge frivillige er stor men der er betænkeligheder, da det skal være på beboernes præmisser. Det skal afklares hvad de frivillige skal lave, og hvad de kan lave, og forskellen mellem pædagogik og frivilligt arbejde skal konkretiseres og blive klarere. Det er holdningen blandt medarbejderne i Hjortshøj, at der skal opstå en naturlig kontakt mellem de frivillige og beboerne, at der skal bestræbes en ligeværdig relation, hvor den frivillige naturligt hører til, og det ideelle er, når beboerne også kan være frivillige i sammenhænge med andre mennesker. Tilsynets vurdering Ud fra observationer, tilsendt materiale fra tilbuddet og orientering fra beboere, medarbejdere og ledelse, er det de tilsynsførendes samlede vurdering at: Medarbejderne har et godt kendskab til den enkelte beboer og beboergruppens samlede behov Beboerne virker tilfredse med tilbuddet og med den støtte de modtager Det generelle indtryk af sprogbrug og omgangsformer i Bocenter Nord, er god og respektfuld. Det er de tilsynsførendes indtryk, at såvel ledere som medarbejdere har et godt kendskab til reglerne om magtanvendelser, og at der arbejdes seriøst med at nedbringe antallet via pædagogiske tiltag, supervision og samarbejde med VI- SO. 15

16 Det er de tilsynsførendes vurdering at en række pårørende oplever et godt samarbejde med Bocenter Nord, mens en mindre gruppe pårørende oplever et meget kompliceret samarbejde med tilbuddet. Tilsynsenheden er opmærksomt på, at der verserer en meget omfattende konflikt mellem medarbejdere, ledelse og pårørende i bofællesskabet Skejbyparken. At denne konflikt påvirker medarbejderne, der oplever, at deres arbejdsvilkår er forringet. Tilsynsenheden har sendt de pårørendes kritikpunkter til Søjlen for Voksen Handicap og har modtaget en redegørelse herfra. Det fremgår af denne, at der er igangsat et omfattende program, der involverer pårørende og ansatte med henblik på at løse konflikten. Det er fortsat tilsynets opfattelse, at konflikten påvirker arbejdsmiljøet negativt, og at dette kan påvirke tilbuddet til beboerne. I forbindelse med dette tilsyn har de tilsynsførende ikke oplevet eller er blevet præsenteret for forhold, der giver anledning til påbud, henstillinger, men tilsynsenheden anbefaler: - At der fortsat arbejdes på at løse konflikten med de pårørende. 16