Dagpenge og sociale ydelser i Norden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dagpenge og sociale ydelser i Norden"

Transkript

1 2012 Dagpenge og sociale ydelser i Norden MK

2 Udgivet af AK-Samvirke Nørre Farimagsgade København K Tlf Marts

3 Forord... 6 Læsevejledning... 7 Kapitel 1: Sammenligning af dagpenge i de nordiske lande... 8 I hvilket land er den reelle dagpengeperiode længst?... 8 Hvor længe kan man få dagpenge? Hvordan optjener man ret til dagpenge i de nordiske lande? Hvad tæller med som arbejdstimer? Hvordan genoptjener man retten til dagpenge? Hvor meget kan man få i dagpenge? Kompensation Karens- og karantæneperioder Det koster det at være forsikret Andel af arbejdsstyrken der er dagpengeforsikret Kapitel 2: Andre sociale ydelser i Norden Kan man få socialhjælp, hvis man ikke kan få dagpenge? Hvor meget kan man modtage i socialhjælp, hvis man ikke kan få dagpenge? Alderspension Førtidspension Hvor mange er på førtidspension i de Nordiske lande? Hvor meget kan man få i førtidspension Kapitel 3: Generelt om de nordiske arbejdsmarkeder Regler for afskedigelse og mobilitet på arbejdsmarkedet Ledighed i de nordiske lande Tilknytning til arbejdsmarkedet i de nordiske lande Kapitel 4: Landeafsnit Landerapport: Sverige Dagpenge Hvordan optjener man ret til dagpenge? Karens- karantæneperiode Hvem kan få dagpenge? Hvordan genoptjener man retten til dagpenge i Sverige? Hvad tæller med som arbejdstimer? Hvor lang tid kan man få dagpenge, og hvor meget kan man få i dagpenge i Sverige?

4 Hvor meget får man i dagpenge? Aktivitetsstöd Kompensation Supplerende dagpenge og bisyssla Hvilke krav, muligheder og aktiviteter stilles den ledige overfor? Finansiering Er dagpengene pensionsgivende? Særregler for dagpenge til visse grupper Hvor mange er medlem af dagpengesystemet? Sygedagpenge Andre ledighedsrelaterede ydelser Grundbeloppet Försörjningsstöd Pensionering Alderspension Førtidspension Landerapport: Finland Dagpenge Hvordan optjener man ret til dagpenge? Karens- og karantæneperiode Hvem kan dagpengeforsikre sig? Hvordan genoptjener man retten til dagpenge? Hvad tæller med som arbejdstimer? Hvor lang tid kan man få dagpenge? Hvor meget får man i dagpenge? Kompensationsgrad Supplerende dagpenge Hvilke krav, muligheder og aktiviteter stilles den ledige overfor? Særregler for visse grupper Finansiering Er dagpenge pensionsgivende? Hvor mange er medlem af dagpengesystemet Sygedagpenge

5 Andre ledighedsrelaterede ydelser Arbetsmarknadsstöd Pensionering Alderspension Førtidspension Landerapport: Norge Dagpenge Hvordan optjener man ret til dagpenge? Karens- og karantæneperiode Hvordan genoptjener man retten til dagpenge? Hvor lang tid kan man få dagpenge? Hvor meget får man i dagpenge? Tilskud til børn Kompensationsgrad Supplerende dagpenge Hvilke krav, muligheder og aktiviteter stilles den ledige overfor? Særregler for visse grupper Finansiering Øvrige bemærkninger ang. dagpenge Er dagpenge pensionsgivende? Sygedagpenge Andre ledighedsrelaterede ydelser Økonomisk stønad/sosialhjelp Pensionering Alderspension Førtidspension Landerapport: Danmark Dagpenge Hvordan optjener man ret til dagpenge? Karens- og karantæneperiode Hvordan genoptjener man retten til dagpenge? Hvad tæller med som arbejdstimer? Hvor lang tid kan man få dagpenge?

6 Hvor meget får man i dagpenge? Kompensationsgrad Supplerende dagpenge eller på dagpenge på deltid Hvilke krav, muligheder og aktiviteter stilles den ledige overfor? Finansiering Er dagpengene pensionsgivende? Særregler for visse grupper Hvor mange er medlem af en a-kasse? Andre ledighedsrelaterede ydelser Kontanthjælp Sygedagpenge Pensionering Efterløn Efterlønsreform Folkepension Førtidspension Litteraturliste Bilag A

7 Forord I de nordiske lande har vi mange fællestræk, når det kommer til sprog, kultur, politik og den måde samfundet er bygget op på. Derfor er der også tradition for, at vi i Norden sammenligner os indbyrdes. Et af områderne, hvor der i debatten er blevet draget paralleller, er dagpengeområdet. Den tidligere borgerlige regering valgte i 2010 at halvere dagpengeperioden fra fire til to år, samtidig med at man fordoblede genoptjeningskravet fra et halvt til et helt år. Her argumenterede den daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg bl.a. for, at Danmark blot kommer til at ligge på niveau med de andre nordiske lande og endda bedre end i Sverige, når det gælder dagpengeperioden. Men selv om der er mange ligheder mellem de nordiske lande, er der også områder, hvor landene ikke ligner hinanden. Dagpengeperioden ser umiddelbart ud til at være ens i de nordiske lande. Men det er ikke sådan, at andre relevante forhold i relation til dagpengeperioden er ens. Fx i forhold til hvor nemt eller svært det er at optjene en ny ret til dagpenge. Eller i forhold til om der er andre ydelser, ledige kan få, hvis de mister deres dagpengeret. Vi vil derfor med denne rapport gennemgå dagpengesystemerne i Sverige, Finland, Norge og Danmark for at vise de forskelle og ligheder, der er landene imellem. I rapporten beskrives, at der er væsentlige forskelle på opbygningen af dagpengesystemerne i de nordiske lande. Blandt andet er det arbejdskrav, der stilles i forhold til at optjene ret til dagpenge, væsentligt lempeligere i de andre nordiske lande, end det er i Danmark. Når det kommer til at skulle genoptjene retten til dagpenge, er forholdene klart mest strikse i Danmark i forhold til de andre nordiske lande. Derudover er Danmark det eneste nordiske land, hvor der ikke gives ekstra støtte, enten i form af en højere ydelse eller i form af en længere dagpengeperiode, hvis man har hjemmeboende børn. I Sverige gennemførte man i 2007 en række forringelser af dagpengesystemet. Fx gjorde man kontingentet afhængigt af ledighedsrisikoen for den enkelte a-kasse. Det medførte, at ca. 13 pct. af medlemmerne meldte sig ud umiddelbart efter indførelsen af forringelserne. Udviklingen i Sverige viser, at der er grænser for, hvor meget man kan forringe dagpengeordningen, uden at det får konsekvenser for tilslutningen til flexicuritymodellen. Ovenstående er blot nogle af de mange eksempler på, hvordan dagpengesystemerne adskiller sig landene imellem i Norden. Ud over en beskrivelse af dagpengesystemerne bliver andre sociale ydelser også beskrevet. På den måde kan man bedre få et samlet overblik over den kontekst som dagpengesystemerne befinder sig i, i de forskellige nordiske lande. 6

8 Læsevejledning I kapitel 1 sammenlignes Sverige, Finland, Norge og Danmark med hinanden i relation til dagpengeområdet, så man nemmere kan få et overblik over ligheder og forskelligheder landene imellem. I kapitel 2 sammenlignes landene i forhold til andre overførelsesindkomster end dagpenge. Fx socialhjælp, førtidspension m.m. I kapitel 3 fokuseres der mere generelt på arbejdsmarkedsforholdene i de nordiske lande i forhold til jobsikkerhed, ledighed m.m. Vil man kun læse om de enkelte lande, kan man i kapitel 4 læse landeafsnittene, der beskriver landene enkeltvist og mere uddybende. For eksempel i forhold til de organisationer, der varetager opgaver i forhold til dagpengeområdet. I dette afsnit er der desuden væsentligt flere kildehenvisninger end i de andre kapitler, for dem der ønsker at fordybe sig yderligere i stoffet. 7

9 Kapitel 1: Sammenligning af dagpenge i de nordiske lande I hvilket land er den reelle dagpengeperiode længst? Uanfægtet af, at Danmark ikke havde ret mange langtidsledige før finanskrisen, blev dagpengestramningerne begrundet med, at der vil være en stor beskæftigelseseffekt af at forkorte dagpengeperioden, til det vi kender fra andre lande. Figur 1 er den opgørelse af landenes dagpengeperioder, som blev præsenteret i genopretningsaftalen. Ifølge figuren betyder halveringen af dagpengeperioden, som man kan se, at vi netop kommer ned på de to år, som andre lande i forvejen er på eller under. Figur 1: Halveringen af dagpengeperioden: Regeringens sammenligning med andre lande Kilde: Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi, maj Figuren viser, at hvis man alene ser på dagpengeperiodens længde, ligger Danmark selv efter halveringen på niveau med andre europæiske lande. Diskussionen drejede sig efterfølgende næsten udelukkende om periodens længde og det var ikke en del af debatten, at genoptjeningskravene i f.eks. Sverige og Finland er meget lempeligere i forvejen end i Danmark. Det ses i figur 2, som viser, hvor mange timers arbejde, der i landene mindst skal til for at optjene en ny dagpengeperiode. 8

10 Hvis børn Antal år Før dagpengereform Figur 2: Arbejdskrav for ny dagpengeret (antal timer) Danmark hidtil Danmark fremover Sverige i dag Finland i dag Kilde: AK-Samvirke Skal man sammenligne dagpengeperiodens længde på tværs af landene, bør der derfor korrigeres for forskellene i genoptjeningskravene. Det er gjort i figur 3, hvor det er opgjort, hvor lang en dagpengeperiode, et års fuldtidsarbejde(1.924 timer) kan give ret til. Hidtil har et halvt år (962 timer) udløst fire års dagpengeret, og ét år derfor i alt otte års dagpenge. Fremover kan et helt års arbejde kun udløse to års dagpengeret. Altså en fjerdedel af de hidtidige regler. Omregnet på samme måde ses, at samme arbejdsomfang i Sverige og Finland kan give ca. tre gange så lang dagpengeret Figur 3: Dagpenge pr. års arbejde (1924 timer) Sverige Finland Danmark Kilde: AK-Samvirkes egne beregninger På de følgende sider uddybes reglerne omkring dagpengelængder og optjeningskrav. 9

11 Hvor længe kan man få dagpenge? I tabel 1 ses dagpengeperiodens længde i Sverige, Finland, Norge og Danmark. Norge og Danmark har den længste dagpengeperiode med 104 ugers dagpenge tæt efterfulgt af Finland, hvor man kan få dagpenge i 100 uger. I Norge gør det sig dog gældende, at man kun får dagpenge i 52 uger, hvis man ikke har haft en indtægt over to gange et årligt fastsat minimumsbeløb kaldet grunnbeløpet. I udgør dette grundbeløb EURO ( NOK). Sverige har den korteste dagpengeperiode med kun 60 uger. Man kan dog få 30 ugers ekstra dagpengeuger, hvis man har børn under 18 år. Tabel 1: Dagpengeperiodens længde Sverige Finland Norge Danmark 300 dagpengedage svarende 500 dagpengedage sva- 104 ugers dagpenge. 104 ugers dagpenge. til 60 uger. rende til 100 uger. Har man børn under 18 år får man 150 ekstra dagpengedage. De første 300 dage og de evt. ekstra 150 dage svarer til 90 ugers dagpenge. Har man haft en indtægt før ledighed på under 2 x et grundbeløb på EURO kan man kun få 52 ugers dagpenge. Den 1. juli 2010 blev dagpengeperioden i Danmark forkortet fra fire til to år. Det primære argument for at forkorte dagpengeperioden var, at sammenlignelige lande kunne klare sig med en væsentlig kortere periode end den 4-årige dagpengeperiode, Danmark havde på det tidspunkt. 1 Beløbet fastsættes på ny den 1.5 hvert år. 10

12 Hvordan optjener man ret til dagpenge i de nordiske lande? I tabel 2 ses de krav, der stilles, for at man kan optjene ret til dagpenge. I forhold til optjeningskravet adskiller Sverige og Finland sig fra Norge og Danmark ved, at de har et dagpengesystem, der er delt op i to slags dagpengeydelser. I Sverige og Finland er der en dagpengeydelse, hvor ydelsen er afhængig af både tidligere indkomst, tidligere arbejdsomfang og medlemskab af en a-kasse. Denne dagpengeydelse hedder i Sverige inkomstbortfallsförsäkring og i Finland hedder ydelsen indkomstrelaterad dagpenning. Derudover er der i begge lande en dagpengeydelse, der kun er afhængig af tidligere arbejdsomfang. I Sverige hedder denne ydelse grundförsäkring og i Finland hedder ydelsen grunddagpenge. Norge adskiller sig ligeledes fra andre lande ved, at dagpengesystemet er obligatorisk og alle er dermed automatisk arbejdsløshedsforsikret via folketrygden. Derudover er der ikke et arbejdskrav i forhold til at optjene ret til dagpenge men alene et indtjeningskrav. I Danmark, Sverige og Finland er der krav om, at man skal have arbejdet i et vist antal timer, for at man kan optjene ret til dagpenge. Og som det fremgår af tabel 2, er disse arbejdskrav væsentligt lempeligere i Sverige og Finland, end de er i Danmark. Tabel 2: Optjeningskrav for at få dagpenge Sverige Finland Norge Danmark Inkomstbortfallsförsäkring: Ledige skal have haft erhvervsarbejde (förvärvsarbete) eller været selvstændig i mindst seks måneder med mindst 80 timers arbejde pr. måned inden for det seneste år. Alternativt skal man have været ansat eller været selvstændig i mindst 480 timer på hinanden følgende seks måneder og desuden have arbejdet min. 50 timer hver måned. Arbejdskravet skal være opfyldt i den periode, man har været medlem af en a-kasse, hvis man skal have indkomstrelaterede dagpenge. Man skal have været medlem af en a-kasse i ét år. Indkomstrelaterad dagpenning: Ledige skal have været medlem af en a-kasse i mindst 34 uger og have været aflønnet i 34 uger, af minimum 18 timer om ugen, inden for 48 uger. Perioden kan forlænges, hvis man fx har haft værnepligt, sygdom, barsel m.m. Selvstændige skal have arbejdet i 18 måneder inden for de sidste 48 måneder, for at få ret til dagpenge. Dagpenger: For at få dagpenge i Norge skal man have haft en indkomst på 1,5 gange grundbeløbet (grunnbeløpet) i det forudgående kalenderår. Eller i de sidste tre år have haft en indtægt svarende til tre gange grundbeløbet. Grundförsäkring: Alle ledige, som er fyldt 20 år har mulighed for at få udbetalt et grundbeløb (grundbelopp), uanset om man er medlem af en a- kasse. Man skal dog opfylde arbejdskravet som beskrevet i ovenstående. Grunddagpenge: Har man ikke ret til indkomstregulerede dagpenge, kan man modtage grunddagpenge. Man skal dog opfylde et beskæftigelseskrav, hvor man skal have været i arbejde i mindst otte måneder med 18 timer om ugen i løbet af de seneste to år før arbejdsløsheden. Perioden, hvor man skal opfylde beskæftigelseskravet, kan forlænges, hvis man har været syg, studeret eller passet børn under tre år. Dagpenge: Ledige skal have været medlem af en a-kasse i et år og have arbejdet i 1924 timer. Der er særregler for dimittender De kan umiddelbart efter de har bestået eksamen, få dagpenge. Dog til en lavere sats end normalt. 11

13 Hvad tæller med som arbejdstimer? I Sverige og Finland er der under visse omstændigheder andet end ordinært lønarbejde, der tæller med som arbejdstimer, når man skal optjene eller genoptjene ret til dagpenge. Det ses i tabel 3. Tabel 3: Det tæller med som arbejdstimer Sverige Finland Norge Danmark Ud over ordinært arbejde tæller også job med løntilskud ved nedsat arbejdsevne, beskyttet arbejde og arbejde i Samhall. Sidst nævnte er en statslig produktionsvirksomhed, som man kan få arbejde i, hvis ens arbejdsevne er nedsat. Derudover kan man også indregne op til to måneders barsel i arbejdskravet. Ud over ordinært arbejde tæller halvdelen af timer med fra job med løntilskud. Der er ikke noget arbejdskrav, men et optjeningskrav. I optjeningskravet tæller ud over ordinær løn også løn fra barsel og sygdom under barsel. Derudover er der også visse undtagelser for værnepligtige m.fl. i forhold til, hvordan man optjener ret til dagpenge. Kun ordinært arbejde. Hvordan genoptjener man retten til dagpenge? I tabel 4 ses de specifikke krav, der stilles, for at man kan genoptjene ret til dagpenge. Norge adskiller sig fra de øvrige lande ved, at man i Norge ikke har et arbejdskrav i forhold til at optjene eller genoptjene ret til dagpenge. I stedet skal man opfylde et indtjeningskrav som vist i tabel 4. Tabel 4: Genoptjening af dagpengeret Sverige Finland Norge Danmark Ledige skal have haft erhvervsarbejde eller været selvstændig i mindst seks måneder med mindst 80 timers arbejde pr. måned. Alternativt skal man have været ansat eller været selvstændig i mindst 480 timer på hinanden følgende seks måneder og desuden have arbejdet min. 50 timer hver måned. Ledige skal have været aflønnet i 34 uger, af minimum 18 timer om ugen, inden for 48 uger. Perioden kan forlænges, hvis man fx har haft værnepligt, sygdom, barsel m.m. Selvstændige skal have arbejdet i 18 måneder inden for de sidste 28 måneder. Afbrud i støtteperioden på 52 uger samt en indkomst i afbrudsperioden på 1,5 gange grundbeløbet. I Danmark skal man have arbejdet i 1924 timer inden for tre år for at genoptjene retten til dagpenge. Det er kun ordinært arbejde, som tæller med, når man skal genoptjene ret til dagpenge. Det vil sige, at job med løntilskud, praktik og anden aktivering ikke tæller med. 12

14 Hvor meget kan man få i dagpenge? Dagpengenes størrelse er i Norge og Finland, i modsætning til Danmark og Sverige, afhængige af, om man har børn under 18 år. Har man hjemmeboende børn i Norge og Finland, får man tillæg som vist i tabel 5. I Sverige er dagpengenes størrelse afhængig af, hvor længe man har været ledig. Har man været ledig i mere end 200 dage sættes dagpengene ned. Omvendt kan man i Finland være berettiget til en højere dagpengesats, hvis man har været medlem af en a-kasse i over tre år. Denne forhøjede sats kan man få i de første 20 dage, man er ledig. Finland skiller sig yderligere ud, ved at der ikke er noget loft over, hvor meget man kan få i dagpenge. Andelen af tidligere indkomst, man får dækket, er dog aftagende, jo mere man tjener. I alle landene er dagpengene skattepligtige. Tabel 5: Dagpengenes størrelse Sverige Finland Norge Danmark Grundbeloppet er højst 36,3 EURO (320 SEK) pr. dag. Det kræver at man har været i fuldtidsarbejde i 12 måneder, for at få det fulde beløb. Man kan få grundbeløbet i 300 dage i alt. Grundbeløbet udgør knap 31 EURO pr. dagpengedag (2012-priser) fem dage om ugen. Dagpengenes størrelse udregnes på bagrund af et dagpengegrundlag. Indkomstrelaterad dagpenning er i de første 200 dagpengedage op til 80 pct. af den tidligere løn, dog kun op til et maksimumbeløb på 75,30 EURO (680 SEK) (2012-priser). Udregningen af beløbet baseres på de seneste 12 måneders indkomst, som kaldes ramtid. I ramtiden kan man dog se bort fra perioder med fx alvorlig sygdom, fængselsstraf, visse former for militærtjeneste m.m. Hvis man bruger mere end 200 dagpengedage, kan man i de resterende 100 udbetalte dagpengedage kun få 70 pct. af den tidligere løn, dog kun op til Har man børn under 18 år, får man et tilskud på ca. 5 EURO pr. dag pr. barn, 7,4 EURO for to børn og 9,6 EU- RO pr. dag for tre børn og derover. Uden børn er grundbeløbet ca. 667 EURO om måneden. Minimumsbeløbet er grundbeløbet plus evt. børnetilskud. Ud over grundbeløbet kan man få et indkomstrelateret beløb, hvis man opfylder optjeningskravene hertil. Dette beløb består af forskellige satser afhængigt af vedkommendes status på arbejdsmarkedet. Beløbet udgør 45 pct. af differencen mellem den daglige løn og grundbeløbet. Hvis det månedlige beløb overstiger 105 gange basisbeløbet (3.292 EURO) ned- Dagpengegrundlaget består af arbejdsindtægt og eventuelle andre sociale ydelser, som man har fået udbetalt det seneste kalenderår eller i de sidste tre kalenderår. Dagpengesatsen udgør dagligt 2,4 promille af dagpengegrundlaget. Indtægter over 6 gange folketrygdens grunnbeløp medregnes ikke. Reelt betyder det, at det højeste beløb, man kan få, er 148 EURO pr. dag (2012). Dagpenge inklusiv børnetillæg må ikke overstige 90 pct. af dagpengegrundlaget. Afbrydes ens ledighed over 12 uger, kan man få genberegnet en ny sats. Dagpengebeløbet afhænger af, ud over tidligere indkomst, om man har hjem- Dagpengenes størrelse er maksimalt 90 pct. af den tidligere løn. Det betyder man højst kan få 105,90 Euro om dagen (788 DKK) fem dage om ugen. Dimittendsatsen er 82 pct. af den maksimale dagpengesatsen. 13

15 maksimumbeløbet. sættes kompensationen til 20 pct. af den resterende løn. Den daglige løn udregnes som et gennemsnit af de forudgående 12 måneder, fradraget optjente feriepenge, særlige tillæg til lønnen i forbindelse med ferie og 3,67 pct. som modsvarer lønmodtagerens arbejdspension og arbejdsløshedsforsikringspræmie. Det fulde beløb kan ikke overstige 90 pct. af den tidligere løn. meboende børn. Man får 2,20 EURO (17 NOK) pr. dag pr. hjemmeboende barn under 18 år. Modtager begge forældre dagpenge, er det kun en af parterne, der får det ekstra tilskud. Forhøjet sats: Satsen udgør 57,5 pct. af differencen mellem den daglige løn og basisbeløbet. Beløb over EURO kompenseres med 35 pct. Beløbet inklusiv støtte til børn, må ikke overstige den tidligere løn. Man kan få den forhøjede sats, hvis: Man har haft arbejde de sidste tre år og samtidig har været berettiget til dagpenge. Det udvidede beløb kan man få i maksimalt 20 dage. Man har været medlem af en arbejdsløshedskasse i fem år og opsiges af økonomiske eller produktionsmæssige årsager og har haft arbejde i 20 år. I dette tilfælde kan man maksimalt få det udvidede beløb i 100 dage. Man er i aktivering. I dette tilfælde kan man maksimalt få det udvidede beløb i 200 dage. 14

16 Kompensation I figur 4 ses netto-kompensationsgrader for forskelige indkomstgrupper. Søjlerne viser, hvor stor en andel af den tidligere disponible indkomst enlige i lejerbolig har, når de er på dagpenge. Den disponible indkomst er det beløb der er til rådighed efter skat, sociale bidrag og tilskud. Den blå søjle viser kompensationen i forhold til en person, der før ledighed tjente 75 pct. af en gennemsnitsløn. Den røde søjle viser, hvor stor kompensationen er for en, der før ledighed tjente en gennemsnitsløn. Og endelig viser den grønne søjle kompensationen for en, der før ledighed tjente 150 pct. af en gennemsnitlig løn. Som det ses i de blå søjler, får en person, der før ledighed tjente 75 pct. af den gennemsnitlige indkomst, den højeste kompensation i Danmark. Således får en dansker i denne gruppe 75,9 pct. af den tidligere disponible indkomst, mens andelen udgør 67,1 pct. i Norge, 61,2 pct. i Finland, og endelig udgør den i Sverige 60,9 pct. Men ser man på gennemsnitsindkomstgrupperne, ligger Norge højst med 64,4 pct. i kompensation af tidligere løn. I Danmark er den 60,6 pct. efterfulgt af Finland og Sverige med henholdsvis 53 og 46,9 pct. Ser man på den gruppe, der tjener 150 pct. af en gennemsnitsindkomst, er kompensationsgraden højst for Norge med 46,3 pct. efterfulgt af Finland med 45,5 pct. og endeligt udgør kompensationen helholdsvis 44,5 og 35,2 pct. for Danmark og Sverige. I Finland blev grundbeløbet i 2012 hævet med ca. 120 EURO pr. måned i forhold til den normale årlige regulering. Det må derfor antages, at kompensationsgraden for Finland vil blive højere 2012, da denne regulering er væsentlig højere end den almindelige lønudvikling Figur 4: Kompensationsgrader for en enlig på dagpenge i pct. af disponibel indkomst ved arbejde ,9 67,1 60,9 61,2 64,4 60, ,9 45,5 46,3 44,5 35,2 Sverige Finland Norge Danmark 75 pct. af en gennemsnitsløn 100 pct. af en gennemsnitsløn 150 pct. af en gennemsnitsløn Kilde: OECD. Kompensationen er andelen af den tidligere disponible indkomst for enlige i lejerbolig når de er på dagpenge. Den disponible indkomst er det beløb der er til rådighed efter skat, sociale bidrag og tilskud. 15

17 Karens- og karantæneperioder En karensperiode er en venteperiode, hvor man ikke kan få udbetalt dagpenge, når man er ledig. I tabel 6 ses det, at Danmark er det eneste land i Norden, hvor ledige ikke får karensdage, når de bliver ledige. Siger man selv op og vil modtage dagpenge, er der i alle de nordiske lande en karantæneperiode, før man kan modtage dagpenge. Karantæneperioden er betydelig lempeligere i Danmark end i de andre lande. I Danmark kan man ikke modtage dagpenge i tre uger, hvis man selv opsiger sit arbejde. I Finland er karantæneperioden typisk 90 dage. Tabel 6: Dagpenge og karens- og karantæneperiode Sverige Finland Norge Danmark Karensperiode: Syv Karensperiode: Karensperiode: Tre arbejdsdage. Karensperiode: Ingen for lønmodtageren. arbejdsdage. Syv arbejdsdage. Arbejdsgiveren skal derimod betale for de første tre dage, den ledige er arbejdsløs (kaldes G-dage). Undtaget er dog dimittender, der har én måneds karensperiode, hvis de først melder sig ind i en a-kasse ved deres afsluttende eksamen. Selvstændige har typisk en karensperiode på tre uger. Karantæneperiode: Opsiger man selv sin stilling eller misligholder man sin kontraktlige forpligtigelser, er karantæneperioden typisk på 45 til 60 dagpengedage. Periodens længde afhænger af jobbets varighed m.m. Karantæneperiode: Opsiger man selv sin stilling eller misligholder man sine kontraktlige forpligtigelser er karantæneperioden typisk på 90 dage afhængigt af ansættelsesforholdets omfang. Karantæneperiode: Opsiger man selv sin stilling eller misligholder man sine kontraktlige forpligtigelser er karantæneperioden på otte uger. Karantænen forlænges dog til 12 uger, hvis det er anden gang inden for et år, at man selv siger op eller ikke overholder sine kontraktlige forpligtigelser. Hvis det er tredje gang inden for et år, forlænges karantænen til seks måneder. Karantæneperiode: Siger en lønmodtager selv op, er der en karantæneperiode på tre uger, hvor den ledige ikke kan få dagpenge. Har man en ægtefælle, der får job et andet sted i landet, og man derfor må flytte, tæller det ikke som selvforskyldt ledighed. 16

18 Det koster det at være forsikret I tabel 7 ses, hvad det koster at være medlem af dagpengeforsikringerne i de fire lande. Finland og Norge adskiller sig fra Danmark og Sverige ved, at bidraget er afhængigt af ens indkomst. I Danmark og Sverige, hvor man betaler et bidrag uafhængigt af arbejdsindkomsten, adskiller Sverige sig fra Danmark ved, at bidraget er mindre, hvis man er ledig. Derudover adskiller Sverige sig fra de andre lande ved, at man betaler en arbejdsløshedsafgift i forhold til, hvor stor en ledighedsrisiko a-kassen har. Tabel 7: Det koster det at være forsikret Sverige Finland Norge Danmark Grundbeløbet betaler man Grunddagpenning betaler til gennem skat. man til gennem skat. Til a-kassen betaler man en medlemsafgift og en arbejdsløshedsafgift efter hvor mange ledige a- kassen har. Prisen varierer mellem 9.60 EURO (85 SEK) og 50,56 EURO (444 SEK) pr. måned, hvis man ikke er ledig, mens medlemsprisen er mellem 9,60 EURO (85 SEK) og 22,60 EURO (200 SEK) hvis man er arbejdsløs (2011). Beløbene er ikke fradragsberettigede. For de indkomstrelaterede dagpenge gælder det, at arbejdsgiveren betaler 0,8 pct. af lønsummen op til 1,9 mio. EURO og 3,2 pct. af lønudgifter, der overgår dette beløb (2012). Man betaler en medlemsafgift til a-kassen, der enten udgør et fast beløb eller en procentdel af lønnen. Dette bidrag dækker administration og 5,5 pct. af udgifterne til udbetalinger af indkomstrelaterede dagpenge. Derudover betaler man 0,6 pct. af sin løn i statsbidrag (2012). Dette bidrag går til en arbejdsløshedsfond. Fonden er nærmere beskrevet i landekapitlet. Beløbene er fradragsberettigede. Man betaler obligatorisk 7,8 pct. af sin løn i trygdeavgift og arbejdsgiverne finansierer også en del af udgifterne via afgifter. Man betaler et medlemsbidrag til forsikringen, et ATP-bidrag og et administrationsbidrag. Den samlede pris (eksklusiv efterløn) varierer mellem 53 EURO (396 DKK) og 65 EURO (486 DKK) pr. måned. Ud af dette beløb udgør 42,4 EURO (315 DKK) et fast månedsligt statsbidrag, og 2,0 EURO (15 DKK) et ATP-bidrag. Den resterende del går til administrationen. Beløbet er fradragsberettiget. 17

19 Andel i pct. Andel af arbejdsstyrken der er dagpengeforsikret I figur 5 ses, hvor stor en del af arbejdsstyrken, der er forsikret i en a-kasse. Norge er ikke taget med, da ordningen i Norge er obligatorisk. Det har desværre ikke været muligt at få opdaterede tal for Sverige i Som det ses i figuren, er der et markant fald i organisationsgraden i Sverige fra 2006 til Den primære forklaring er, at der fra 2007 blev indført et nyt kontingentsystem, hvor kontingenterne blev øget og a- kassernes kontingenter blev gjort afhængige af a-kassernes arbejdsløshedsrisiko. Derudover blev muligheden for skattefradrag for faglige kontingenter såvel som a-kassebidrag fjernet. Finland har siden 2007 haft den største tilslutning. Den finske regering valgte i 2011 at forhøje den månedlige dagpengesats med ca. 120 EURO fra 2012, for at gøre dagpengesystemet bedre. 85 Figur 5: Arbejdsløshedforsikrede som andel af arbejdsstyrken i Sverige, Finland og Danmark Sverige Finland Danmark Kilde: Finanssivalvonta (Finland), Kjellberg 2011 (Sverige) og DST (Danmark) og AK-Samvirkes udregninger 18

20 Kapitel 2: Andre sociale ydelser i Norden Kan man få socialhjælp, hvis man ikke kan få dagpenge? I alle de nordiske lande kan man være berettiget til socialhjælp (i Danmark kontanthjælp), hvis man ikke kan modtage andre ydelser. Ydelsen er i alle landene afhængig af husstandens samlede indtægter og formue (sidt nævnte med undtagelse af Finland). Ydelserne beskrives i tabel 8. Tabel 8: Socialhjælp Sverige Finland Norge Danmark Försörjningsstöd: Hvis man ikke opfylder arbejdskravet til grundbeloppet, har man mulighed for at få Försörjningsstöd. Arbetsmarknadsstöd: Har man I Finland ikke ret til dagpenge, kan man søge arbetsmarknadsstöd. Man skal være aktivt jobsøgende, hvis man skal modtage støtte. Er man formuende, kan man normalt ikke modtage nogen støtte. Det kan fx være aktier, bil, ejerlejlighed, bostadsrätt (der svarer til andelsboliger i Danmark) m.m. Försörjningsstöd er afhængigt af om den lediges evt. partner har arbejde og formue. Arbetsmarknadsstödet er ikke tidsbegrænset. Alle mellem 17 og 64 år kan komme i betragtning til at modtage denne ydelse. Evt. ægtefælles indtægt påvirker ydelsen. Økonomisk stønad/sosialhjelp: For at modtage sosialhjelp skal alle andre muligheder for selvhjælp afdækkes. Fx skal det undersøges, om man kan klare sig med studielån, brug af formue, budgetbesparelser m.m. Man kan f.eks. blive bedt om at sælge aktiver eller fast ejendom, hvis det ikke er nødvendigt at have for at kunne klare sig, og man kan således blive bedt om at flytte til en mindre lejlighed. Ydelsen er afhængig af formue og evt. samlever/ægtefælle. Kontanthjælp: Kan man ikke få dagpenge, har man mulighed for kontanthjælp. Man kan ikke få kontanthjælp, hvis man selv har en formue på over EU- RO ( DKK) eller hvis man evt. sammen med en ægtefælle har formue over EURO ( DKK). Formue er for eksempel penge eller værdier, som let kan omsættes til penge. Også biler og sommerhuse anses som formue. 19

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL Hvis du mister jobbet og skal leve af dagpenge, får du som fuldtidsforsikret 17.658 kroner om måneden. For

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL En ny model for arbejdsløshedsforsikring foreslået af Ase vil styrke hovedformålet med dagpengesystemet nemlig forsikringen mod indtægtstab ved ledighed. Modellen hæver dagpengeloftet til 26.000 kroner

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Nyuddannet. Januar 2012

Nyuddannet. Januar 2012 Januar 2012 Nyuddannet Som nyuddannet kan du få en særlig ret til dagpenge allerede efter 1 måned. MEN det er vigtigt, at du kontakter ASE umiddelbart inden, du bliver færdig med din uddannelse. Så får

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Understøttelse ved ledighed i syv lande

Understøttelse ved ledighed i syv lande Understøttelse ved ledighed i syv lande Niels Henning Bjørn Anne Kristine Høj De Økonomiske Råds Sekretariat Arbejdspapir 2014:2 Sekretariatet udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres for tekniske,

Læs mere

Oversigt over ydelser 1

Oversigt over ydelser 1 Arbejdsløshedsdagpenge OBS: reformen vedtages først ved udgangen af 2014. Det beskrevne er fra forligsteksten. Enkelte delelementer træder i kraft jan 2015 og andre juli 2015. : 17.658 kr. Dimittend fuldtid:

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Efterlønsordningen er fleksibel... Efterlønsbevis... Ret til efterløn... Fuldtid eller deltid... Efterlønssatser... 2-års-reglen - skattefri

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Efterløn en god investering

Efterløn en god investering Efterløn en god investering DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Ret til den fleksible efterløn 2. Medlemskab & efterlønsbidrag 3. Efterlønsbevis 4. Satser 5. Fradrag for arbejde 6. Efterløn og selvstændig virksomhed

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

FOR DIG SOM MEDLEM AF TEKNISK LANDSFORBUND: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job

FOR DIG SOM MEDLEM AF TEKNISK LANDSFORBUND: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job FOR DIG SOM MEDLEM AF TEKNISK LANDSFORBUND: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job 2015 1 Hvad er en lønforsikring? En Lønforsikring er for dig, der gerne vil have tryghed

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 er mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 Der henvises til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1013 af 22. august 2010, hvoraf det fremgår, at satsreguleringsprocenten for 2011 udgør 1,9 pct.

Læs mere

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse?

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse? Sendes til Udbetaling Danmark Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Familieydelser Ansøgning om supplerende børnetilskud eller særligt børnetilskud til forældre under uddannelse Dine oplysninger Navn Adresse Telefonnummer

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge Borgerinformation ydelser Dagpenge Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du modtage dagpenge, når du bliver ledig. Du kan være enten fuldtids- eller deltidsmedlem i en a-kasse, og du har forskellige muligheder

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn 1. Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter. Pjecen tager udgangspunkt i de nugældende regler. Efterlønsalderen hæves

Læs mere

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Tjenestemand de forskellige modeller 3 Overførsel af din JØP pension til din tjenestemandspension 3 Hvilende

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Har du styr på pensionen?

Har du styr på pensionen? SÆRNUMMER, NOVEMBER 2014 VÆRDIFULD VIDEN OM ØKONOMI tema PENSION Har du styr på pensionen? statsautoriseret revisionsinteressentskab Telefon: + 45 57614540 E-mail: dan www.ecovis.dk Udskyd din pension

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden GUIDE TIL HANDYHANDERE Sidst opdateret i januar 2014 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine opgavestillere. Vi har sammenfattet

Læs mere

FOR DIG SOM MEDLEM AF 3F: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job

FOR DIG SOM MEDLEM AF 3F: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job FOR DIG SOM MEDLEM AF 3F: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job 2014 2 Hvad er en lønforsikring? En Lønforsikring er for dig, der gerne vil have tryghed i hverdagen

Læs mere

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2 GUIDE TIL KANDIDATER Sidst opdateret i marts 2010 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine kunder. Vi har sammenfattet de vigtigste

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Skattenedslag til 64-årige i arbejde

Skattenedslag til 64-årige i arbejde Skattenedslag til 64-årige i arbejde Med den gode beskæftigelsessituation er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Ikke mindst de erfarne kræfter blandt seniorerne. Imidlertid vælger mange seniorer at

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL TAT s temadag for kommende seniorer 1.3.2011 Vi beskæftiger

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om seniorjob. Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om seniorjob. Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11 Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og

Læs mere

FOR DIG SOM MEDLEM AF FØDEVAREFORBUNDET NNF: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job

FOR DIG SOM MEDLEM AF FØDEVAREFORBUNDET NNF: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job FOR DIG SOM MEDLEM AF FØDEVAREFORBUNDET NNF: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job 2015 2 Hvad er en lønforsikring? En Lønforsikring er for dig, der gerne vil have

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

a-kasse2002 Dimittend

a-kasse2002 Dimittend a-kasse2002 Dimittend Når du bliver medlem Er udgivet af Offentligt Ansatte og Offentligt Ansattes Arbejdsløshedskasse. Pjecen henvender sig til dimittender og lønmodtagere, som arbejder indenfor FOAs

Læs mere

Nyuddannet. Nyuddannet.... og hvad så?

Nyuddannet. Nyuddannet.... og hvad så? F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Nyuddannet Nyuddannet... og hvad så? Vejledning til nyuddannede (dimittender) Pjecen er udgivet af FOA Fag og Arbejde og Offentligt

Læs mere

Om at få feriedagpenge

Om at få feriedagpenge Arbejdsdirektoratet August 2009 1. Betingelser for udbetaling Feriedagpenge er en særlig form for dagpenge, som et medlem af en a-kasse under visse betingelser kan få udbetalt. For at have ret til feriedagpenge

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark.

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. På job i udlandet Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. FORORD Mange metallere tager på arbejde i udlandet enten fordi de bliver udstationeret af deres danske virksomhed,

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Den fleksible efterløn

Den fleksible efterløn 1 Den fleksible efterløn 2 3 Indhold 04 Efterlønsbeviset 08 Den skattefri præmie 09 Hvornår og hvor meget 11 Pensionsordninger og fradrag 14 Efterløn og arbejde 15 Efterløn og ferie 18 Efterløn og indtægter

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født i 1952 og 1953 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den fleksible efterløn 1 3. Hvad er et efterlønsbevis? 2 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Læs mere