Dagpenge og sociale ydelser i Norden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dagpenge og sociale ydelser i Norden"

Transkript

1 2012 Dagpenge og sociale ydelser i Norden MK

2 Udgivet af AK-Samvirke Nørre Farimagsgade København K Tlf Marts

3 Forord... 6 Læsevejledning... 7 Kapitel 1: Sammenligning af dagpenge i de nordiske lande... 8 I hvilket land er den reelle dagpengeperiode længst?... 8 Hvor længe kan man få dagpenge? Hvordan optjener man ret til dagpenge i de nordiske lande? Hvad tæller med som arbejdstimer? Hvordan genoptjener man retten til dagpenge? Hvor meget kan man få i dagpenge? Kompensation Karens- og karantæneperioder Det koster det at være forsikret Andel af arbejdsstyrken der er dagpengeforsikret Kapitel 2: Andre sociale ydelser i Norden Kan man få socialhjælp, hvis man ikke kan få dagpenge? Hvor meget kan man modtage i socialhjælp, hvis man ikke kan få dagpenge? Alderspension Førtidspension Hvor mange er på førtidspension i de Nordiske lande? Hvor meget kan man få i førtidspension Kapitel 3: Generelt om de nordiske arbejdsmarkeder Regler for afskedigelse og mobilitet på arbejdsmarkedet Ledighed i de nordiske lande Tilknytning til arbejdsmarkedet i de nordiske lande Kapitel 4: Landeafsnit Landerapport: Sverige Dagpenge Hvordan optjener man ret til dagpenge? Karens- karantæneperiode Hvem kan få dagpenge? Hvordan genoptjener man retten til dagpenge i Sverige? Hvad tæller med som arbejdstimer? Hvor lang tid kan man få dagpenge, og hvor meget kan man få i dagpenge i Sverige?

4 Hvor meget får man i dagpenge? Aktivitetsstöd Kompensation Supplerende dagpenge og bisyssla Hvilke krav, muligheder og aktiviteter stilles den ledige overfor? Finansiering Er dagpengene pensionsgivende? Særregler for dagpenge til visse grupper Hvor mange er medlem af dagpengesystemet? Sygedagpenge Andre ledighedsrelaterede ydelser Grundbeloppet Försörjningsstöd Pensionering Alderspension Førtidspension Landerapport: Finland Dagpenge Hvordan optjener man ret til dagpenge? Karens- og karantæneperiode Hvem kan dagpengeforsikre sig? Hvordan genoptjener man retten til dagpenge? Hvad tæller med som arbejdstimer? Hvor lang tid kan man få dagpenge? Hvor meget får man i dagpenge? Kompensationsgrad Supplerende dagpenge Hvilke krav, muligheder og aktiviteter stilles den ledige overfor? Særregler for visse grupper Finansiering Er dagpenge pensionsgivende? Hvor mange er medlem af dagpengesystemet Sygedagpenge

5 Andre ledighedsrelaterede ydelser Arbetsmarknadsstöd Pensionering Alderspension Førtidspension Landerapport: Norge Dagpenge Hvordan optjener man ret til dagpenge? Karens- og karantæneperiode Hvordan genoptjener man retten til dagpenge? Hvor lang tid kan man få dagpenge? Hvor meget får man i dagpenge? Tilskud til børn Kompensationsgrad Supplerende dagpenge Hvilke krav, muligheder og aktiviteter stilles den ledige overfor? Særregler for visse grupper Finansiering Øvrige bemærkninger ang. dagpenge Er dagpenge pensionsgivende? Sygedagpenge Andre ledighedsrelaterede ydelser Økonomisk stønad/sosialhjelp Pensionering Alderspension Førtidspension Landerapport: Danmark Dagpenge Hvordan optjener man ret til dagpenge? Karens- og karantæneperiode Hvordan genoptjener man retten til dagpenge? Hvad tæller med som arbejdstimer? Hvor lang tid kan man få dagpenge?

6 Hvor meget får man i dagpenge? Kompensationsgrad Supplerende dagpenge eller på dagpenge på deltid Hvilke krav, muligheder og aktiviteter stilles den ledige overfor? Finansiering Er dagpengene pensionsgivende? Særregler for visse grupper Hvor mange er medlem af en a-kasse? Andre ledighedsrelaterede ydelser Kontanthjælp Sygedagpenge Pensionering Efterløn Efterlønsreform Folkepension Førtidspension Litteraturliste Bilag A

7 Forord I de nordiske lande har vi mange fællestræk, når det kommer til sprog, kultur, politik og den måde samfundet er bygget op på. Derfor er der også tradition for, at vi i Norden sammenligner os indbyrdes. Et af områderne, hvor der i debatten er blevet draget paralleller, er dagpengeområdet. Den tidligere borgerlige regering valgte i 2010 at halvere dagpengeperioden fra fire til to år, samtidig med at man fordoblede genoptjeningskravet fra et halvt til et helt år. Her argumenterede den daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg bl.a. for, at Danmark blot kommer til at ligge på niveau med de andre nordiske lande og endda bedre end i Sverige, når det gælder dagpengeperioden. Men selv om der er mange ligheder mellem de nordiske lande, er der også områder, hvor landene ikke ligner hinanden. Dagpengeperioden ser umiddelbart ud til at være ens i de nordiske lande. Men det er ikke sådan, at andre relevante forhold i relation til dagpengeperioden er ens. Fx i forhold til hvor nemt eller svært det er at optjene en ny ret til dagpenge. Eller i forhold til om der er andre ydelser, ledige kan få, hvis de mister deres dagpengeret. Vi vil derfor med denne rapport gennemgå dagpengesystemerne i Sverige, Finland, Norge og Danmark for at vise de forskelle og ligheder, der er landene imellem. I rapporten beskrives, at der er væsentlige forskelle på opbygningen af dagpengesystemerne i de nordiske lande. Blandt andet er det arbejdskrav, der stilles i forhold til at optjene ret til dagpenge, væsentligt lempeligere i de andre nordiske lande, end det er i Danmark. Når det kommer til at skulle genoptjene retten til dagpenge, er forholdene klart mest strikse i Danmark i forhold til de andre nordiske lande. Derudover er Danmark det eneste nordiske land, hvor der ikke gives ekstra støtte, enten i form af en højere ydelse eller i form af en længere dagpengeperiode, hvis man har hjemmeboende børn. I Sverige gennemførte man i 2007 en række forringelser af dagpengesystemet. Fx gjorde man kontingentet afhængigt af ledighedsrisikoen for den enkelte a-kasse. Det medførte, at ca. 13 pct. af medlemmerne meldte sig ud umiddelbart efter indførelsen af forringelserne. Udviklingen i Sverige viser, at der er grænser for, hvor meget man kan forringe dagpengeordningen, uden at det får konsekvenser for tilslutningen til flexicuritymodellen. Ovenstående er blot nogle af de mange eksempler på, hvordan dagpengesystemerne adskiller sig landene imellem i Norden. Ud over en beskrivelse af dagpengesystemerne bliver andre sociale ydelser også beskrevet. På den måde kan man bedre få et samlet overblik over den kontekst som dagpengesystemerne befinder sig i, i de forskellige nordiske lande. 6

8 Læsevejledning I kapitel 1 sammenlignes Sverige, Finland, Norge og Danmark med hinanden i relation til dagpengeområdet, så man nemmere kan få et overblik over ligheder og forskelligheder landene imellem. I kapitel 2 sammenlignes landene i forhold til andre overførelsesindkomster end dagpenge. Fx socialhjælp, førtidspension m.m. I kapitel 3 fokuseres der mere generelt på arbejdsmarkedsforholdene i de nordiske lande i forhold til jobsikkerhed, ledighed m.m. Vil man kun læse om de enkelte lande, kan man i kapitel 4 læse landeafsnittene, der beskriver landene enkeltvist og mere uddybende. For eksempel i forhold til de organisationer, der varetager opgaver i forhold til dagpengeområdet. I dette afsnit er der desuden væsentligt flere kildehenvisninger end i de andre kapitler, for dem der ønsker at fordybe sig yderligere i stoffet. 7

9 Kapitel 1: Sammenligning af dagpenge i de nordiske lande I hvilket land er den reelle dagpengeperiode længst? Uanfægtet af, at Danmark ikke havde ret mange langtidsledige før finanskrisen, blev dagpengestramningerne begrundet med, at der vil være en stor beskæftigelseseffekt af at forkorte dagpengeperioden, til det vi kender fra andre lande. Figur 1 er den opgørelse af landenes dagpengeperioder, som blev præsenteret i genopretningsaftalen. Ifølge figuren betyder halveringen af dagpengeperioden, som man kan se, at vi netop kommer ned på de to år, som andre lande i forvejen er på eller under. Figur 1: Halveringen af dagpengeperioden: Regeringens sammenligning med andre lande Kilde: Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi, maj Figuren viser, at hvis man alene ser på dagpengeperiodens længde, ligger Danmark selv efter halveringen på niveau med andre europæiske lande. Diskussionen drejede sig efterfølgende næsten udelukkende om periodens længde og det var ikke en del af debatten, at genoptjeningskravene i f.eks. Sverige og Finland er meget lempeligere i forvejen end i Danmark. Det ses i figur 2, som viser, hvor mange timers arbejde, der i landene mindst skal til for at optjene en ny dagpengeperiode. 8

10 Hvis børn Antal år Før dagpengereform Figur 2: Arbejdskrav for ny dagpengeret (antal timer) Danmark hidtil Danmark fremover Sverige i dag Finland i dag Kilde: AK-Samvirke Skal man sammenligne dagpengeperiodens længde på tværs af landene, bør der derfor korrigeres for forskellene i genoptjeningskravene. Det er gjort i figur 3, hvor det er opgjort, hvor lang en dagpengeperiode, et års fuldtidsarbejde(1.924 timer) kan give ret til. Hidtil har et halvt år (962 timer) udløst fire års dagpengeret, og ét år derfor i alt otte års dagpenge. Fremover kan et helt års arbejde kun udløse to års dagpengeret. Altså en fjerdedel af de hidtidige regler. Omregnet på samme måde ses, at samme arbejdsomfang i Sverige og Finland kan give ca. tre gange så lang dagpengeret Figur 3: Dagpenge pr. års arbejde (1924 timer) Sverige Finland Danmark Kilde: AK-Samvirkes egne beregninger På de følgende sider uddybes reglerne omkring dagpengelængder og optjeningskrav. 9

11 Hvor længe kan man få dagpenge? I tabel 1 ses dagpengeperiodens længde i Sverige, Finland, Norge og Danmark. Norge og Danmark har den længste dagpengeperiode med 104 ugers dagpenge tæt efterfulgt af Finland, hvor man kan få dagpenge i 100 uger. I Norge gør det sig dog gældende, at man kun får dagpenge i 52 uger, hvis man ikke har haft en indtægt over to gange et årligt fastsat minimumsbeløb kaldet grunnbeløpet. I udgør dette grundbeløb EURO ( NOK). Sverige har den korteste dagpengeperiode med kun 60 uger. Man kan dog få 30 ugers ekstra dagpengeuger, hvis man har børn under 18 år. Tabel 1: Dagpengeperiodens længde Sverige Finland Norge Danmark 300 dagpengedage svarende 500 dagpengedage sva- 104 ugers dagpenge. 104 ugers dagpenge. til 60 uger. rende til 100 uger. Har man børn under 18 år får man 150 ekstra dagpengedage. De første 300 dage og de evt. ekstra 150 dage svarer til 90 ugers dagpenge. Har man haft en indtægt før ledighed på under 2 x et grundbeløb på EURO kan man kun få 52 ugers dagpenge. Den 1. juli 2010 blev dagpengeperioden i Danmark forkortet fra fire til to år. Det primære argument for at forkorte dagpengeperioden var, at sammenlignelige lande kunne klare sig med en væsentlig kortere periode end den 4-årige dagpengeperiode, Danmark havde på det tidspunkt. 1 Beløbet fastsættes på ny den 1.5 hvert år. 10

12 Hvordan optjener man ret til dagpenge i de nordiske lande? I tabel 2 ses de krav, der stilles, for at man kan optjene ret til dagpenge. I forhold til optjeningskravet adskiller Sverige og Finland sig fra Norge og Danmark ved, at de har et dagpengesystem, der er delt op i to slags dagpengeydelser. I Sverige og Finland er der en dagpengeydelse, hvor ydelsen er afhængig af både tidligere indkomst, tidligere arbejdsomfang og medlemskab af en a-kasse. Denne dagpengeydelse hedder i Sverige inkomstbortfallsförsäkring og i Finland hedder ydelsen indkomstrelaterad dagpenning. Derudover er der i begge lande en dagpengeydelse, der kun er afhængig af tidligere arbejdsomfang. I Sverige hedder denne ydelse grundförsäkring og i Finland hedder ydelsen grunddagpenge. Norge adskiller sig ligeledes fra andre lande ved, at dagpengesystemet er obligatorisk og alle er dermed automatisk arbejdsløshedsforsikret via folketrygden. Derudover er der ikke et arbejdskrav i forhold til at optjene ret til dagpenge men alene et indtjeningskrav. I Danmark, Sverige og Finland er der krav om, at man skal have arbejdet i et vist antal timer, for at man kan optjene ret til dagpenge. Og som det fremgår af tabel 2, er disse arbejdskrav væsentligt lempeligere i Sverige og Finland, end de er i Danmark. Tabel 2: Optjeningskrav for at få dagpenge Sverige Finland Norge Danmark Inkomstbortfallsförsäkring: Ledige skal have haft erhvervsarbejde (förvärvsarbete) eller været selvstændig i mindst seks måneder med mindst 80 timers arbejde pr. måned inden for det seneste år. Alternativt skal man have været ansat eller været selvstændig i mindst 480 timer på hinanden følgende seks måneder og desuden have arbejdet min. 50 timer hver måned. Arbejdskravet skal være opfyldt i den periode, man har været medlem af en a-kasse, hvis man skal have indkomstrelaterede dagpenge. Man skal have været medlem af en a-kasse i ét år. Indkomstrelaterad dagpenning: Ledige skal have været medlem af en a-kasse i mindst 34 uger og have været aflønnet i 34 uger, af minimum 18 timer om ugen, inden for 48 uger. Perioden kan forlænges, hvis man fx har haft værnepligt, sygdom, barsel m.m. Selvstændige skal have arbejdet i 18 måneder inden for de sidste 48 måneder, for at få ret til dagpenge. Dagpenger: For at få dagpenge i Norge skal man have haft en indkomst på 1,5 gange grundbeløbet (grunnbeløpet) i det forudgående kalenderår. Eller i de sidste tre år have haft en indtægt svarende til tre gange grundbeløbet. Grundförsäkring: Alle ledige, som er fyldt 20 år har mulighed for at få udbetalt et grundbeløb (grundbelopp), uanset om man er medlem af en a- kasse. Man skal dog opfylde arbejdskravet som beskrevet i ovenstående. Grunddagpenge: Har man ikke ret til indkomstregulerede dagpenge, kan man modtage grunddagpenge. Man skal dog opfylde et beskæftigelseskrav, hvor man skal have været i arbejde i mindst otte måneder med 18 timer om ugen i løbet af de seneste to år før arbejdsløsheden. Perioden, hvor man skal opfylde beskæftigelseskravet, kan forlænges, hvis man har været syg, studeret eller passet børn under tre år. Dagpenge: Ledige skal have været medlem af en a-kasse i et år og have arbejdet i 1924 timer. Der er særregler for dimittender De kan umiddelbart efter de har bestået eksamen, få dagpenge. Dog til en lavere sats end normalt. 11

13 Hvad tæller med som arbejdstimer? I Sverige og Finland er der under visse omstændigheder andet end ordinært lønarbejde, der tæller med som arbejdstimer, når man skal optjene eller genoptjene ret til dagpenge. Det ses i tabel 3. Tabel 3: Det tæller med som arbejdstimer Sverige Finland Norge Danmark Ud over ordinært arbejde tæller også job med løntilskud ved nedsat arbejdsevne, beskyttet arbejde og arbejde i Samhall. Sidst nævnte er en statslig produktionsvirksomhed, som man kan få arbejde i, hvis ens arbejdsevne er nedsat. Derudover kan man også indregne op til to måneders barsel i arbejdskravet. Ud over ordinært arbejde tæller halvdelen af timer med fra job med løntilskud. Der er ikke noget arbejdskrav, men et optjeningskrav. I optjeningskravet tæller ud over ordinær løn også løn fra barsel og sygdom under barsel. Derudover er der også visse undtagelser for værnepligtige m.fl. i forhold til, hvordan man optjener ret til dagpenge. Kun ordinært arbejde. Hvordan genoptjener man retten til dagpenge? I tabel 4 ses de specifikke krav, der stilles, for at man kan genoptjene ret til dagpenge. Norge adskiller sig fra de øvrige lande ved, at man i Norge ikke har et arbejdskrav i forhold til at optjene eller genoptjene ret til dagpenge. I stedet skal man opfylde et indtjeningskrav som vist i tabel 4. Tabel 4: Genoptjening af dagpengeret Sverige Finland Norge Danmark Ledige skal have haft erhvervsarbejde eller været selvstændig i mindst seks måneder med mindst 80 timers arbejde pr. måned. Alternativt skal man have været ansat eller været selvstændig i mindst 480 timer på hinanden følgende seks måneder og desuden have arbejdet min. 50 timer hver måned. Ledige skal have været aflønnet i 34 uger, af minimum 18 timer om ugen, inden for 48 uger. Perioden kan forlænges, hvis man fx har haft værnepligt, sygdom, barsel m.m. Selvstændige skal have arbejdet i 18 måneder inden for de sidste 28 måneder. Afbrud i støtteperioden på 52 uger samt en indkomst i afbrudsperioden på 1,5 gange grundbeløbet. I Danmark skal man have arbejdet i 1924 timer inden for tre år for at genoptjene retten til dagpenge. Det er kun ordinært arbejde, som tæller med, når man skal genoptjene ret til dagpenge. Det vil sige, at job med løntilskud, praktik og anden aktivering ikke tæller med. 12

14 Hvor meget kan man få i dagpenge? Dagpengenes størrelse er i Norge og Finland, i modsætning til Danmark og Sverige, afhængige af, om man har børn under 18 år. Har man hjemmeboende børn i Norge og Finland, får man tillæg som vist i tabel 5. I Sverige er dagpengenes størrelse afhængig af, hvor længe man har været ledig. Har man været ledig i mere end 200 dage sættes dagpengene ned. Omvendt kan man i Finland være berettiget til en højere dagpengesats, hvis man har været medlem af en a-kasse i over tre år. Denne forhøjede sats kan man få i de første 20 dage, man er ledig. Finland skiller sig yderligere ud, ved at der ikke er noget loft over, hvor meget man kan få i dagpenge. Andelen af tidligere indkomst, man får dækket, er dog aftagende, jo mere man tjener. I alle landene er dagpengene skattepligtige. Tabel 5: Dagpengenes størrelse Sverige Finland Norge Danmark Grundbeloppet er højst 36,3 EURO (320 SEK) pr. dag. Det kræver at man har været i fuldtidsarbejde i 12 måneder, for at få det fulde beløb. Man kan få grundbeløbet i 300 dage i alt. Grundbeløbet udgør knap 31 EURO pr. dagpengedag (2012-priser) fem dage om ugen. Dagpengenes størrelse udregnes på bagrund af et dagpengegrundlag. Indkomstrelaterad dagpenning er i de første 200 dagpengedage op til 80 pct. af den tidligere løn, dog kun op til et maksimumbeløb på 75,30 EURO (680 SEK) (2012-priser). Udregningen af beløbet baseres på de seneste 12 måneders indkomst, som kaldes ramtid. I ramtiden kan man dog se bort fra perioder med fx alvorlig sygdom, fængselsstraf, visse former for militærtjeneste m.m. Hvis man bruger mere end 200 dagpengedage, kan man i de resterende 100 udbetalte dagpengedage kun få 70 pct. af den tidligere løn, dog kun op til Har man børn under 18 år, får man et tilskud på ca. 5 EURO pr. dag pr. barn, 7,4 EURO for to børn og 9,6 EU- RO pr. dag for tre børn og derover. Uden børn er grundbeløbet ca. 667 EURO om måneden. Minimumsbeløbet er grundbeløbet plus evt. børnetilskud. Ud over grundbeløbet kan man få et indkomstrelateret beløb, hvis man opfylder optjeningskravene hertil. Dette beløb består af forskellige satser afhængigt af vedkommendes status på arbejdsmarkedet. Beløbet udgør 45 pct. af differencen mellem den daglige løn og grundbeløbet. Hvis det månedlige beløb overstiger 105 gange basisbeløbet (3.292 EURO) ned- Dagpengegrundlaget består af arbejdsindtægt og eventuelle andre sociale ydelser, som man har fået udbetalt det seneste kalenderår eller i de sidste tre kalenderår. Dagpengesatsen udgør dagligt 2,4 promille af dagpengegrundlaget. Indtægter over 6 gange folketrygdens grunnbeløp medregnes ikke. Reelt betyder det, at det højeste beløb, man kan få, er 148 EURO pr. dag (2012). Dagpenge inklusiv børnetillæg må ikke overstige 90 pct. af dagpengegrundlaget. Afbrydes ens ledighed over 12 uger, kan man få genberegnet en ny sats. Dagpengebeløbet afhænger af, ud over tidligere indkomst, om man har hjem- Dagpengenes størrelse er maksimalt 90 pct. af den tidligere løn. Det betyder man højst kan få 105,90 Euro om dagen (788 DKK) fem dage om ugen. Dimittendsatsen er 82 pct. af den maksimale dagpengesatsen. 13

15 maksimumbeløbet. sættes kompensationen til 20 pct. af den resterende løn. Den daglige løn udregnes som et gennemsnit af de forudgående 12 måneder, fradraget optjente feriepenge, særlige tillæg til lønnen i forbindelse med ferie og 3,67 pct. som modsvarer lønmodtagerens arbejdspension og arbejdsløshedsforsikringspræmie. Det fulde beløb kan ikke overstige 90 pct. af den tidligere løn. meboende børn. Man får 2,20 EURO (17 NOK) pr. dag pr. hjemmeboende barn under 18 år. Modtager begge forældre dagpenge, er det kun en af parterne, der får det ekstra tilskud. Forhøjet sats: Satsen udgør 57,5 pct. af differencen mellem den daglige løn og basisbeløbet. Beløb over EURO kompenseres med 35 pct. Beløbet inklusiv støtte til børn, må ikke overstige den tidligere løn. Man kan få den forhøjede sats, hvis: Man har haft arbejde de sidste tre år og samtidig har været berettiget til dagpenge. Det udvidede beløb kan man få i maksimalt 20 dage. Man har været medlem af en arbejdsløshedskasse i fem år og opsiges af økonomiske eller produktionsmæssige årsager og har haft arbejde i 20 år. I dette tilfælde kan man maksimalt få det udvidede beløb i 100 dage. Man er i aktivering. I dette tilfælde kan man maksimalt få det udvidede beløb i 200 dage. 14

16 Kompensation I figur 4 ses netto-kompensationsgrader for forskelige indkomstgrupper. Søjlerne viser, hvor stor en andel af den tidligere disponible indkomst enlige i lejerbolig har, når de er på dagpenge. Den disponible indkomst er det beløb der er til rådighed efter skat, sociale bidrag og tilskud. Den blå søjle viser kompensationen i forhold til en person, der før ledighed tjente 75 pct. af en gennemsnitsløn. Den røde søjle viser, hvor stor kompensationen er for en, der før ledighed tjente en gennemsnitsløn. Og endelig viser den grønne søjle kompensationen for en, der før ledighed tjente 150 pct. af en gennemsnitlig løn. Som det ses i de blå søjler, får en person, der før ledighed tjente 75 pct. af den gennemsnitlige indkomst, den højeste kompensation i Danmark. Således får en dansker i denne gruppe 75,9 pct. af den tidligere disponible indkomst, mens andelen udgør 67,1 pct. i Norge, 61,2 pct. i Finland, og endelig udgør den i Sverige 60,9 pct. Men ser man på gennemsnitsindkomstgrupperne, ligger Norge højst med 64,4 pct. i kompensation af tidligere løn. I Danmark er den 60,6 pct. efterfulgt af Finland og Sverige med henholdsvis 53 og 46,9 pct. Ser man på den gruppe, der tjener 150 pct. af en gennemsnitsindkomst, er kompensationsgraden højst for Norge med 46,3 pct. efterfulgt af Finland med 45,5 pct. og endeligt udgør kompensationen helholdsvis 44,5 og 35,2 pct. for Danmark og Sverige. I Finland blev grundbeløbet i 2012 hævet med ca. 120 EURO pr. måned i forhold til den normale årlige regulering. Det må derfor antages, at kompensationsgraden for Finland vil blive højere 2012, da denne regulering er væsentlig højere end den almindelige lønudvikling Figur 4: Kompensationsgrader for en enlig på dagpenge i pct. af disponibel indkomst ved arbejde ,9 67,1 60,9 61,2 64,4 60, ,9 45,5 46,3 44,5 35,2 Sverige Finland Norge Danmark 75 pct. af en gennemsnitsløn 100 pct. af en gennemsnitsløn 150 pct. af en gennemsnitsløn Kilde: OECD. Kompensationen er andelen af den tidligere disponible indkomst for enlige i lejerbolig når de er på dagpenge. Den disponible indkomst er det beløb der er til rådighed efter skat, sociale bidrag og tilskud. 15

17 Karens- og karantæneperioder En karensperiode er en venteperiode, hvor man ikke kan få udbetalt dagpenge, når man er ledig. I tabel 6 ses det, at Danmark er det eneste land i Norden, hvor ledige ikke får karensdage, når de bliver ledige. Siger man selv op og vil modtage dagpenge, er der i alle de nordiske lande en karantæneperiode, før man kan modtage dagpenge. Karantæneperioden er betydelig lempeligere i Danmark end i de andre lande. I Danmark kan man ikke modtage dagpenge i tre uger, hvis man selv opsiger sit arbejde. I Finland er karantæneperioden typisk 90 dage. Tabel 6: Dagpenge og karens- og karantæneperiode Sverige Finland Norge Danmark Karensperiode: Syv Karensperiode: Karensperiode: Tre arbejdsdage. Karensperiode: Ingen for lønmodtageren. arbejdsdage. Syv arbejdsdage. Arbejdsgiveren skal derimod betale for de første tre dage, den ledige er arbejdsløs (kaldes G-dage). Undtaget er dog dimittender, der har én måneds karensperiode, hvis de først melder sig ind i en a-kasse ved deres afsluttende eksamen. Selvstændige har typisk en karensperiode på tre uger. Karantæneperiode: Opsiger man selv sin stilling eller misligholder man sin kontraktlige forpligtigelser, er karantæneperioden typisk på 45 til 60 dagpengedage. Periodens længde afhænger af jobbets varighed m.m. Karantæneperiode: Opsiger man selv sin stilling eller misligholder man sine kontraktlige forpligtigelser er karantæneperioden typisk på 90 dage afhængigt af ansættelsesforholdets omfang. Karantæneperiode: Opsiger man selv sin stilling eller misligholder man sine kontraktlige forpligtigelser er karantæneperioden på otte uger. Karantænen forlænges dog til 12 uger, hvis det er anden gang inden for et år, at man selv siger op eller ikke overholder sine kontraktlige forpligtigelser. Hvis det er tredje gang inden for et år, forlænges karantænen til seks måneder. Karantæneperiode: Siger en lønmodtager selv op, er der en karantæneperiode på tre uger, hvor den ledige ikke kan få dagpenge. Har man en ægtefælle, der får job et andet sted i landet, og man derfor må flytte, tæller det ikke som selvforskyldt ledighed. 16

18 Det koster det at være forsikret I tabel 7 ses, hvad det koster at være medlem af dagpengeforsikringerne i de fire lande. Finland og Norge adskiller sig fra Danmark og Sverige ved, at bidraget er afhængigt af ens indkomst. I Danmark og Sverige, hvor man betaler et bidrag uafhængigt af arbejdsindkomsten, adskiller Sverige sig fra Danmark ved, at bidraget er mindre, hvis man er ledig. Derudover adskiller Sverige sig fra de andre lande ved, at man betaler en arbejdsløshedsafgift i forhold til, hvor stor en ledighedsrisiko a-kassen har. Tabel 7: Det koster det at være forsikret Sverige Finland Norge Danmark Grundbeløbet betaler man Grunddagpenning betaler til gennem skat. man til gennem skat. Til a-kassen betaler man en medlemsafgift og en arbejdsløshedsafgift efter hvor mange ledige a- kassen har. Prisen varierer mellem 9.60 EURO (85 SEK) og 50,56 EURO (444 SEK) pr. måned, hvis man ikke er ledig, mens medlemsprisen er mellem 9,60 EURO (85 SEK) og 22,60 EURO (200 SEK) hvis man er arbejdsløs (2011). Beløbene er ikke fradragsberettigede. For de indkomstrelaterede dagpenge gælder det, at arbejdsgiveren betaler 0,8 pct. af lønsummen op til 1,9 mio. EURO og 3,2 pct. af lønudgifter, der overgår dette beløb (2012). Man betaler en medlemsafgift til a-kassen, der enten udgør et fast beløb eller en procentdel af lønnen. Dette bidrag dækker administration og 5,5 pct. af udgifterne til udbetalinger af indkomstrelaterede dagpenge. Derudover betaler man 0,6 pct. af sin løn i statsbidrag (2012). Dette bidrag går til en arbejdsløshedsfond. Fonden er nærmere beskrevet i landekapitlet. Beløbene er fradragsberettigede. Man betaler obligatorisk 7,8 pct. af sin løn i trygdeavgift og arbejdsgiverne finansierer også en del af udgifterne via afgifter. Man betaler et medlemsbidrag til forsikringen, et ATP-bidrag og et administrationsbidrag. Den samlede pris (eksklusiv efterløn) varierer mellem 53 EURO (396 DKK) og 65 EURO (486 DKK) pr. måned. Ud af dette beløb udgør 42,4 EURO (315 DKK) et fast månedsligt statsbidrag, og 2,0 EURO (15 DKK) et ATP-bidrag. Den resterende del går til administrationen. Beløbet er fradragsberettiget. 17

19 Andel i pct. Andel af arbejdsstyrken der er dagpengeforsikret I figur 5 ses, hvor stor en del af arbejdsstyrken, der er forsikret i en a-kasse. Norge er ikke taget med, da ordningen i Norge er obligatorisk. Det har desværre ikke været muligt at få opdaterede tal for Sverige i Som det ses i figuren, er der et markant fald i organisationsgraden i Sverige fra 2006 til Den primære forklaring er, at der fra 2007 blev indført et nyt kontingentsystem, hvor kontingenterne blev øget og a- kassernes kontingenter blev gjort afhængige af a-kassernes arbejdsløshedsrisiko. Derudover blev muligheden for skattefradrag for faglige kontingenter såvel som a-kassebidrag fjernet. Finland har siden 2007 haft den største tilslutning. Den finske regering valgte i 2011 at forhøje den månedlige dagpengesats med ca. 120 EURO fra 2012, for at gøre dagpengesystemet bedre. 85 Figur 5: Arbejdsløshedforsikrede som andel af arbejdsstyrken i Sverige, Finland og Danmark Sverige Finland Danmark Kilde: Finanssivalvonta (Finland), Kjellberg 2011 (Sverige) og DST (Danmark) og AK-Samvirkes udregninger 18

20 Kapitel 2: Andre sociale ydelser i Norden Kan man få socialhjælp, hvis man ikke kan få dagpenge? I alle de nordiske lande kan man være berettiget til socialhjælp (i Danmark kontanthjælp), hvis man ikke kan modtage andre ydelser. Ydelsen er i alle landene afhængig af husstandens samlede indtægter og formue (sidt nævnte med undtagelse af Finland). Ydelserne beskrives i tabel 8. Tabel 8: Socialhjælp Sverige Finland Norge Danmark Försörjningsstöd: Hvis man ikke opfylder arbejdskravet til grundbeloppet, har man mulighed for at få Försörjningsstöd. Arbetsmarknadsstöd: Har man I Finland ikke ret til dagpenge, kan man søge arbetsmarknadsstöd. Man skal være aktivt jobsøgende, hvis man skal modtage støtte. Er man formuende, kan man normalt ikke modtage nogen støtte. Det kan fx være aktier, bil, ejerlejlighed, bostadsrätt (der svarer til andelsboliger i Danmark) m.m. Försörjningsstöd er afhængigt af om den lediges evt. partner har arbejde og formue. Arbetsmarknadsstödet er ikke tidsbegrænset. Alle mellem 17 og 64 år kan komme i betragtning til at modtage denne ydelse. Evt. ægtefælles indtægt påvirker ydelsen. Økonomisk stønad/sosialhjelp: For at modtage sosialhjelp skal alle andre muligheder for selvhjælp afdækkes. Fx skal det undersøges, om man kan klare sig med studielån, brug af formue, budgetbesparelser m.m. Man kan f.eks. blive bedt om at sælge aktiver eller fast ejendom, hvis det ikke er nødvendigt at have for at kunne klare sig, og man kan således blive bedt om at flytte til en mindre lejlighed. Ydelsen er afhængig af formue og evt. samlever/ægtefælle. Kontanthjælp: Kan man ikke få dagpenge, har man mulighed for kontanthjælp. Man kan ikke få kontanthjælp, hvis man selv har en formue på over EU- RO ( DKK) eller hvis man evt. sammen med en ægtefælle har formue over EURO ( DKK). Formue er for eksempel penge eller værdier, som let kan omsættes til penge. Også biler og sommerhuse anses som formue. 19

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato:18. december 2013 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet. Salamimetoden: 04 11 2016 vsk Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a kasse. Og i Regeringens 2025 plan lægges der op til yderligere forringelser

Læs mere

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL Hvis du mister jobbet og skal leve af dagpenge, får du som fuldtidsforsikret 17.658 kroner om måneden. For

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Dagpengekommissionens forslag samt dagpengeforlig

Dagpengekommissionens forslag samt dagpengeforlig Dagpengekommissionens forslag samt dagpengeforlig 22. oktober 2015, Lars Toft Simonsen Nr. Forslag Nuværende situation Forslagets indhold Forligets indhold 1 Mere fleksibel genoptjening Optjening af en

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN

Læs mere

JOBMULIGHEDER FOR FØRTIDSPENSIONISTER. Information fra Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune

JOBMULIGHEDER FOR FØRTIDSPENSIONISTER. Information fra Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune JOBMULIGHEDER FOR FØRTIDSPENSIONISTER Information fra Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune Job med løntilskud Hvem kan få job med løntilskud Du har mulighed for at få et job med løntilskud, hvis

Læs mere

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese Lederne Bornholm Fyraftensmøde om efterløn 2. november 2010 Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 79 Offentligt J.nr. 2005-318-0450 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Vejledning om satser m.v. 2016

Vejledning om satser m.v. 2016 VEJ nr 904 af 8/0/06 (Gældende) Udskriftsdato:. oktober 06 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. Senere ændringer

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Pensionssystemer To primære opgaver: Indkomstsikring for alle ældre (minimumskrav) Forbrugsudglatning:

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen

Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen Nedenfor kan du finde "Spørgsmål og Svar" på mange af de områder, hvor vi erfaringsmæssigt ved, at man kan komme i tvivl om forsikringsbetingelserne. 1 Tegning

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Personer på særlig uddannelsesydelse

Personer på særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 17, 28. maj Personer på særlig uddannelsesydelse, side 1 Arbejdsmarkedsstatus efter opbrugt dagpengeret, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal,

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Lederne Sønderjylland

Lederne Sønderjylland Lederne Sønderjylland Fyraftensmøde om efterløn 10. marts 2011 Ved Brian Kjøller DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel Udskydelse

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8 Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Ledernes arbejdsløshedskasse 5. udgave, juli 2013 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det så

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 er mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 Der henvises til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1013 af 22. august 2010, hvoraf det fremgår, at satsreguleringsprocenten for 2011 udgør 1,9 pct.

Læs mere

Om at få fleksydelse. April 2007. (Senest opdateret november 2010)

Om at få fleksydelse. April 2007. (Senest opdateret november 2010) April 2007 (Senest opdateret november 2010) INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. HVAD ER FLEKSYDELSESORDNINGEN?... 3 3. SÅDAN BEHANDLES DIN SAG... 3 4. BETINGELSER FOR AT VÆRE MED I FLEKSYDELSESORDNINGEN... 4

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatistik

Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsmarkedsstatistik Opgørelser af løn og arbejdsomkostninger Maria Boye LØN 0-264.99 kr. 265-274.99 kr. 275-284.99 kr. 285-294.99 kr. 295 - kr. Geodatastyrelsen Lønstatistikkerne Lønstruktur Årlig

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg Generelt om pension v/annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvornår kan du gå på pension? Generelle regler for pension Din arbejdsmarkedspension/tjenestemandspension Folkepension, atp og

Læs mere

Hold da helt ferie Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen 1 Februar 2000

Hold da helt ferie Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen 1 Februar 2000 Hold da helt ferie Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Februar 1 2000 Alle lønmodtagere har ret til ferie og feriepenge Alle lønmodtagere i Danmark optjener ret til ferie og feriepenge. Hvor meget

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Efterlønsordningens Faldgruber

Efterlønsordningens Faldgruber Efterlønsordningens Faldgruber Velkommen til arrangement med Lederne København Nord Tirsdag den 6. oktober 2009 Oplægsholdere Ulrik Frese & Brian Kjøller fra Team Efterløn 1 EFTERLØN 1. Hvad er efterløn

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status til og med juli 2015 2. september 2015 1 Michel Klos jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Fleksjob - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Indhold 3 Generel information 4 Fleksjob er midlertidige (5 år) Medlemmer under/over 40 år 5 Løn og øvrige arbejdsvilkår ved fleksjob 6 Løn- og ansættelsesvilkår

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden Guld eller sølv i 3. alder v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden EFTERLØN Efterlønsbevis og efterlønsalder ( se folder på bordene) Krav Ret Beregning af sats 2 års-regel Skattefri præmie Pensionsmodregning

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede)

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede) 1 I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 642

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer 14. MAJ 213 Hvordan står det til med forebyggelsen i - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Barometeret Forsikring & Pensions forebyggelsesbarometer rangerer i forhold

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 113 Folketinget 2015-16 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 15. marts 2016 Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte,

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

Nyttig viden om kontanthjælpsloftet. Baggrundsviden til ansatte i almene boligorganisationer

Nyttig viden om kontanthjælpsloftet. Baggrundsviden til ansatte i almene boligorganisationer Nyttig viden om kontanthjælpsloftet Baggrundsviden til ansatte i almene boligorganisationer 2 Kontanthjælpsloftets konsekvenser 30.000 familier forventes at blive berørt af kontanthjælpsloftet, der træder

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

AKTIVERING. for dig under 30

AKTIVERING. for dig under 30 F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e AKTIVERING for dig under 30 3 INDHOLD 1. Du er under 25 år og uden uddannelse side 4 2. Du er under 25 år og uden uddannelse, men har

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang Efterlønsalder, folkepensionsalder og periode med

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse?

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse? Sendes til Udbetaling Danmark Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Familieydelser Ansøgning om supplerende børnetilskud eller særligt børnetilskud til forældre under uddannelse Dine oplysninger Navn Adresse Telefonnummer

Læs mere

Nyuddannet. Januar 2012

Nyuddannet. Januar 2012 Januar 2012 Nyuddannet Som nyuddannet kan du få en særlig ret til dagpenge allerede efter 1 måned. MEN det er vigtigt, at du kontakter ASE umiddelbart inden, du bliver færdig med din uddannelse. Så får

Læs mere

Du kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen.

Du kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen. Pension og offentlige ydelser - 2017 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Orientering om Seniornedslag

Orientering om Seniornedslag Orientering om Seniornedslag Ulla Josta Rishøj 210147-1104 Opgjort pr. 26/06-12 Seniornedslaget gælder for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1946 til den 31. december 1952, som er i arbejde,

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den nye fleksible efterløn for medlemmer af en a-kasse, der fylder 60 år den 1. juli

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Folketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

Folketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig Holmens Kanal 22, 1060 København K Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail vfm@vfm.dk J.nr. 2007-6869/the 29. maj 2008 Orientering om Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste,

Læs mere

Arbejdsløshedsforsikringen

Arbejdsløshedsforsikringen D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Arbejdsløshedsforsikringen Januar 2001 DANSK ARBEJDSMARKEDSPOLITIK Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Telefon:

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. Lægernes Pension pensionskassen for læger 01.01.2017 11/10 Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2006

Boligydelse og boligsikring 2006 Boligydelse og boligsikring 2006 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Loven medfører kommunale merudgifter til administration i forbindelse med behandling af ansøgninger om førtidspension.

Loven medfører kommunale merudgifter til administration i forbindelse med behandling af ansøgninger om førtidspension. for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Erhvervsog Beskæftigelsesudvalgets område. Beskæftigelse har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram, der indgår i aftalen

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 2 Folketinget 2013-14 Fremsat den 2. oktober 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri

Læs mere