Guide til ansøgning om folkepension

Transkript

1 Guide til ansøgning om folkepension I denne guide får du hjælp til at komme godt igennem den digitale ansøgning om folkepension på borger.dk/folkepension. Guiden tager udgangspunkt i den typiske ansøgning om folkepension og har fokus på at hjælpe dig med de spørgsmål, der ofte kan opstå undervejs i ansøgningen. Nogle af spørgsmålene i ansøgningen afhænger af din situation. Du kan derfor få vist flere eller andre skærmbilleder i din ansøgning end dem, du finder her i guiden. Hvis andre skærmbilleder dukker op, når du udfylder ansøgningen, skal du naturligvis blot svare på spørgsmålene. Ønsker du i stedet at udskyde din folkepension eller søge om varmetillæg, anbefaler vi, at du finder vejledning på de relevante sider på borger.dk/folkepension. Sådan bruger du guiden I indholdsfortegnelsen herunder kan du se, hvilke emner guiden indeholder. Hvis du bruger guiden på skærmen, kan du hoppe frem til den relevante side ved at klikke på punktet. Du kan også vælge at skrive guiden ud og have den liggende ved siden af dig, mens du udfylder ansøgningen. Du behøver ikke bruge guiden for at udfylde din ansøgning. Guiden er alene tænkt som en hjælp, du kan vælge at bruge, hvis du ønsker det. Vil du vide mere? Guiden er bl.a. blevet til ud fra tilbagemeldinger, Udbetaling Danmark har fået fra andre, der har søgt folkepension. Vi håber, du oplever, at den er en hjælp for dig. Har du andre spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at ringe til Udbetaling Danmark og få hjælp. Kom godt i gang med folkepension Læs også vores guide Kom godt i gang med folkepension på borger.dk/folkepensiongod-start. Her får du svar på mange af de typiske spørgsmål om overgangen til folkepension og en række råd og tips om, hvad du skal være opmærksom på. Venlig hilsen Udbetaling Danmark, Pension 1

2 Indholdsfortegnelse Guide til ansøgning om folkepension Tekniske tips, før du går i gang Det skal du have klar Sådan kommer du i gang med ansøgningen... 5 Start ansøgningen... 5 Hvis du søger folkepension senere, end du har haft ret til den Hvis du tidligere har udskudt pensionen Udfyld Personlige oplysninger... 7 Få overblikket: Personlige oplysninger... 7 Om Samlivsoplysninger... 8 Om Kontaktoplysninger... 8 Om Bopæl og arbejde i udlandet... 9 Om Skattefri indkomst... 9 Om Forudlønnet/bagudlønnet Om Udbetaling Om Skat Om Bemærkninger Udfyld Personlig indkomst Få overblikket: Personlig indkomst uden folke- og førtidspension Skriv indkomsten, efter du er gået på pension Husk at rette forskudsopgørelsen for næste år for at få det rigtige i pension Hvis du søger folkepension pr. 1. januar Om Lønindkomst og honorar fratrukket arbejdsmarkedsbidrag Om Pension fra ATP Om Udenlandsk pension Om Modtager din partner Om Indbetalinger til pensionsordningerne, som ikke er fratrukket lønnen Om Bemærkninger Udfyld Øvrige personlige indkomster Få overblikket: Øvrige personlige indkomster Generelt om udbetaling af dine private pensioner Om Udbetaling fra indekskontrakt, ratepension o.l Om Tjenestemandspension og anden pension Engangsbeløb fra pensionsselskaber, Lønmodtagernes Dyrtidsfond mv

3 Om Anden Om Selvstændig virksomhed Om Bemærkninger Udfyld Kapital- og aktieindkomst Generelt om kapitalindkomst Om Lejeindtægt Om Renteindtægter Om Anden kapitalindkomst Om Renteudgifter Om Aktieudbytte og Aktieindkomst Om Bemærkninger Skattekortoplysninger Få overblikket: Skattekortsoplysninger Om Trækprocent og Månedligt fradrag Om Bemærkninger Vejledende beregning Få overblikket: Vejledende beregning Beregningen er vejledende Hvad betyder beregningen? Hvad er tillægsprocenten? Send ansøgningen Læs mere i guiden Kom godt i gang med folkepension

4 1. Tekniske tips, før du går i gang Sådan bevæger du dig rundt i ansøgningen Klik på den grønne knap Næste til højre på skærmen, når du er færdig med at udfylde felterne på en side. Klik på den grå knap Forrige til venstre på skærmen, hvis du vil gå tilbage i ansøgningen og rette oplysninger. Klik på de grønne spørgsmålstegn i ansøgningen for at få hjælp til at udfylde felterne rigtigt. Klik på knappen Gem midlertidigt for at gemme din ansøgning løbende. Det kan jo være, du bliver afbrudt. Ansøgningen gemmes i 30 dage og slettes derefter automatisk. Skriv i feltet Bemærkninger, hvis der er noget, du ønsker at uddybe eller præcisere. Lad venligst feltet stå tomt, hvis du ikke har bemærkninger så går sagsbehandlingen hurtigst. 2. Det skal du have klar Når du skal søge folkepension, skal du bruge følgende. Dit NemID eller din smartphone, hvis du har NemID-appen. Oplysninger om de indkomster, du selv forventer at have ved siden af folkepensionen, når du går på pension, fx udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner, ATP Livslang pension og lønindkomst, hvis du fortsætter med at arbejde. Oplysninger om eventuelle renteindtægter, aktieindkomst og anden kapitalindkomst, som du forventer at have i det år, din folkepension starter. Oplysninger om din evt. ægtefælles eller samlevers indkomster med mindre din ægtefælle er pensionist. Oversigt over eventuelle engangsudbetalinger fra dit arbejde eller a-kasse, som først bliver beskattet, efter du er gået på folkepension, fx fratrædelsesgodtgørelse, feriepenge mv. Hvis du har boet eller arbejdet i udlandet, skal du også bruge oplysninger om ophold eller arbejde i udlandet og evt. dokumentation Hvordan finder jeg oplysningerne? Under beskrivelsen af de enkelte emner og felter her i guiden får du hjælp til, hvordan du kan finde oplysningerne. Er du i tvivl, kan du derfor med fordel læse mere under det relevante emne. Hvis du også vil søge varmetillæg Du kan søge varmetillæg samtidig med, du søger folkepension. Du kan også gøre det senere. Du skal dog senest have søgt, dagen før du går på folkepension for at få 4

5 tillæggene tidligst muligt. Vil du søge varmetillæg, skal du også have følgende klar: Varmeregnskab for de seneste tre år Hvis du ikke har varmeregnskaber for de seneste tre år, skal du bruge de varmeregnskaber, du har, eller oplyse dit forventede varmeforbrug. Muligheden for at få varmetillæg afhænger bl.a. af din indkomst ved siden af folkepensionen og din varmeudgift. Kun en person i boligen kan få varmetillæg. Hvis du får boligstøtte og har fjernvarme eller en anden kollektiv opvarmning, får du et tilskud til varmeudgiften gennem din boligstøtte. Det tilskud trækker Udbetaling Danmark fra, når vi beregner varmetillægget. Læs om varmetillæg på borger.dk/varmetillaeg. 3. Sådan kommer du i gang med ansøgningen Du finder svar på de fleste spørgsmål om folkepension på borger.dk/folkepension. Det er også her, du søger folkepension. Start ansøgningen Gå ind på borger.dk/folkepension Vælg linket Søg folkepension. Følg vejledningen på skærmen og log på med dit NemID. Du får nu vist følgende skærmbillede. Vælg den grønne knap Ansøg til venstre. Giv samtykke for at komme i gang med ansøgningen. Vælg Ansøg om folkepension samt evt. varmetillæg, hvis du vil søge om det samtidig. Ansøgningen foreslår, at du søger fra den tidligste dato, hvor du har ret til pension. Ønsker du at få pension på en senere dato, kan du ændre start-datoen i den lille kalender. Klik på den grønne knap Næste 5

6 Når du udfylder de enkelte sider Tjek, at de oplysninger, der allerede er udfyldt, er korrekte. Hvis ikke, skal du rette oplysningerne. Udfyld de øvrige oplysninger. Er du i tvivl, eller vil du vide lidt mere, før du svarer, så få hjælp til de enkelte spørgsmål herunder. Klik på Næste, når du er færdig med at udfylde oplysningerne på en side. Hvis du søger folkepension senere, end du har haft ret til den Får du en boks midt på skærmen, når du vælger Ansøg om folkepension? Det er formentlig, fordi du søger folkepension efter den dato, hvor du nåede folkepensionsalderen. Er det tilfældet for dig, kan du få mere udbetalt i folkepension, hvis du har arbejdet frem til nu. Læs nærmere om vilkårene på skærmen. Rent teknisk sker det ved, at du udskyder den folkepension, du kunne have fået, fra du nåede pensionsalderen, til du faktisk begynder at få folkepension. Dermed optjener du en såkaldt venteprocent for perioden. Når du senere vælger at få din folkepension udbetalt, betyder det, at du får mere i folkepension i form af et ventetillæg. Du kan evt. læse mere om udskudt pension her: borger.dk/udskudtpension. 4. Hvis du tidligere har udskudt pensionen Hvis du tidligere har udskudt din folkepension, skal du stadig udfylde hele ansøgningen om folkepension for at begynde udbetalingen. Vær opmærksom på 6

7 Ansøgningen og den vejledende beregning til slut tager ikke højde for, at du har udskudt folkepensionen og optjent en venteprocent, der giver dig mere i pension. Men Udbetaling Danmark tager naturligvis højde for det, når din ansøgning bliver behandlet. Du kan beregne dit ventetillæg på borger.dk/udskudtpension. Vælg Beregn dit ventetillæg. 5. Udfyld Personlige oplysninger På dette skærmbillede skal du udfylde en række oplysninger. Nogle af oplysningerne er udfyldt automatisk, andre skal du selv udfylde. Få overblikket: Personlige oplysninger 7

8 Om Samlivsoplysninger Din folkepensions størrelse er afhængig af, om du bliver betragtet som enlig eller samlevende i forhold til reglerne om folkepension. Derfor skal du udfylde oplysninger om samliv i ansøgningen. Langt de fleste mennesker er ikke i tvivl, om de er samlevende eller enlige. Som udgangspunkt er man enlig, hvis man bor alene, og samlevende, hvis man bor sammen med en anden person på fælles bopæl. Hvis du er gift eller samlevende, skal du senere i ansøgningen oplyse indkomster for din ægtefælle/samlever. Det skyldes, at folkepensionen også er afhængig af din ægtefælle/samlevers indkomst. Bor du sammen med nærmeste familie? Hvis du kun bor sammen med nærmeste familie som bror, søster, forældre eller børn, betragtes du som enlig i forhold til folkepension. For at blive betragtet som samlevende, skal I nemlig kunne gifte jer efter dansk ret. Særlige tilfælde I særlige tilfælde kan to personer, der lever hver for sig, betragtes som samlevende, og to personer, der har samme bopæl, kan betragtes som enlige. Det afgørende er, om man har fælles husførelse med en anden person. Du kan få mere at vide her: borger.dk/naar-dufaar-folkepension under Enlig, samlevende eller plejehjem. Om Kontaktoplysninger Vi anbefaler, at du skriver det telefon- eller mobilnummer, som det er nemmest at fange dig på i dagtimerne. Så kan vi let komme i kontakt med dig, hvis vi har spørgsmål til ansøgningen. 8

9 Om Bopæl og arbejde i udlandet I ansøgningen skal du svare på, om du har boet og/eller arbejdet i andre lande end Danmark, efter du er fyldt 15 år. Hvis svaret er ja til en af delene, skal du senere udfylde nogle flere oplysninger om bopæl og/eller arbejde. Hvis du først er flyttet til Danmark, efter du er fyldt 15 år, skal du svare Ja til, at du har boet i andre lande end Danmark. Udbetaling Danmark bruger oplysningerne til at vurdere: om du evt. kan få udenlandsk pension fra andre EU/EØS-lande eller konventionslande om du har ret til fuld pension, da det bl.a. forudsætter, at du har boet i Danmark i mindst 40 år, siden du fyldte 15 år Det er derfor vigtigt, at du udfylder oplysningerne så godt, du kan, også selvom du ved, du ikke har ret til pension fra andre lande, eller ikke ønsker at søge om det. Er du i tvivl? Det kan være svært at huske nøjagtigt, hvornår man har boet og arbejdet i andre lande. Er du i tvivl om en periode eller en adresse i udlandet, så udfyld oplysningerne så godt, du kan. Hvis du fx ikke kan huske hele din adresse i et andet land, men kun by/kommune, så skriv det. For at hjælpe hukommelsen på vej, kan du evt. selv slå op i CPR-registret og se, hvornår CPR har registreret, at du været udrejst. Se de oplysninger, der er registreret om dig i CPR på borger.dk s side om CPR. Hvis der er oplysninger, CPR ikke har registreret korrekt, skal du naturligvis oplyse det korrekte i ansøgningen. Vi anbefaler, at du i dette tilfælde samtidig skriver en kort forklaring i feltet Bemærkninger nederst på siden. Udbetaling Danmark kontakter dig, hvis oplysningerne i ansøgningen ikke svarer til det, der står i CPR-registret. Om Skattefri indkomst 9

10 Hvis du har været ansat i EU/FN og får pension derfra, fx invalidepension, alderspension eller efterladtepension, skal du svare Ja. Det gælder også, hvis du har andre indkomster, som ikke skal oplyses til den danske skattestyrelse. Skriv i feltet Bemærkninger, hvor den skattefri indkomst kommer fra. Om Forudlønnet/bagudlønnet Her skal du svare på, om den løn eller offentlige ydelse, som du får, lige inden du går på folkepension, er forudbetalt eller bagudbetalt. De fleste er bagudbetalte. Du skal svare Bagudlønnet hvis du får udbetalt din løn i slutningen af den periode, hvor du har tjent den, altså fx får løn i slutningen af marts for dit arbejde i marts måned hvis du får dagpenge, efterløn eller kontanthjælp, lige inden du går på folkepension de er altid bagudbetalt hvis du er selvstændig, lige inden du går på folkepension hvis du får tjenestemandspension, men ikke forudbetalt løn, lige inden du går på folkepension. Hvornår skal du svare Forudlønnet? Hvis du er forudbetalt, får du din løn eller ydelse i starten af den måned, du optjener den, så din løn for fx april måned udbetales omkring 1. april. Man er typisk forudbetalt, hvis man har været ansat og fået løn som tjenestemand, lige før man går på folkepension. Det kan også gælde for andre ansættelser. Du skal svare Bagudlønnet, hvis du tidligere har fået forudbetalt løn, men ikke får det, lige op til du går på folkepension. Det gælder også, hvis du får tjenestemandspension, men ikke løn som tjenestemand, lige inden du går på folkepension. Er du i tvivl? Er du i tvivl, kan du se på din lønseddel eller udbetalingsmeddelelse, om du er forudbetalt eller bagudbetalt. Find perioden, du får løn/ydelse for, og sammenlign med tidspunktet, hvor lønnen/ydelsen er udbetalt. Om Udbetaling 10

11 Pensionen udbetales til din NemKonto. Hvis du skifter bank og dermed får en ny NemKonto, får Udbetaling Danmark automatisk besked. Om Skat Skattestyrelsen anbefaler, at du bruger hovedkortet, der hvor du har din største indkomst, og dit bikort til andre indkomster. Hvis folkepensionen er din største indkomst, bør du derfor vælge Hovedkort. Har du et arbejde eller en større pension ved siden af folkepensionen, kan du vælge at bruge dit hovedkort dér og bruge bikortet til folkepensionen. Udbetaling Danmark ved ikke, om du bruger dit hovedkort andre steder end på folkepensionen, fx hos din arbejdsgiver. Du skal derfor selv sikre, at du kun bruger dit hovedkort og dermed dit fradrag ét sted. Læs mere om valg af skattekort på skat.dk. Om Bemærkninger Her kan du skrive, hvis der er noget, du har brug for at uddybe. Ellers lad venligst feltet være tomt. 6. Udfyld Personlig indkomst Få overblikket: Personlig indkomst uden folke- og førtidspension På denne side skal du skrive dine indkomster ud over folkepensionen. Du skal altså ikke skrive oplysninger om din forventede folkepension, ældrecheck eller varmetillæg. Hvis din ægtefælle/samler ikke er pensionist, skal du også skrive hans/hendes indkomster. Hvis din ægtefælle/samlever er pensionist, har Udbetaling Danmark allerede hans/hendes indkomster, og derfor skal du ikke oplyse dem. 11

12 Skriv indkomsten, efter du er gået på pension De oplysninger, der allerede står i felterne, kommer fra din forskudsopgørelse hos Skattestyrelsen. Det er ikke tallene for hele året, men omregnet til den del af året, der er tilbage, når du går på folkepension. Du kan se antallet af måneder over indkomstfelterne. Som regel vil dine indkomster dog ændre sig, når du går på pension. Det er derfor vigtigt, at du forholder dig til oplysningerne og retter dem, hvis de er forkerte. Du skal skrive den forventede indkomst for resten af året, fra du går på pension altså ikke tallene for hele året. Husk at rette forskudsopgørelsen for næste år for at få det rigtige i pension Det er altid en god idé at tjekke forskudsopgørelsen, men det er særligt vigtigt, når du får folkepension. De oplysninger om indkomster, som du giver i ansøgningen, er grundlaget for din pension frem til årsskiftet. Men fra 1. januar begynder Udbetaling Danmark at beregne pensionen ud fra din og din evt. ægtefælle/samlevers forskudsopgørelser hos Skattestyrelsen. Det er derfor vigtigt, at du og din evt. ægtefælle/samlever kontrollerer og evt. retter forskudsopgørelsen, når den åbnes for rettelser til det kommende år. Det sker normalt midt i november. Indkomsten i forskudsopgørelsen vil ofte være forkert, efter du er begyndt at få folkepension. Det skyldes, at dine indkomster har ændret sig. Det kan betyde, at du enten vil få for lidt eller for meget udbetalt i folkepension fra januar måned i det kommende år. Vi anbefaler, at du allerede nu skriver en påmindelse i din kalender. 12

13 Hvis du søger folkepension pr. 1. januar OBS: Dette afsnit er kun relevant for dig, hvis du søger folkepension pr. 1. januar. Hvis du søger folkepension pr. 1. januar, vil felterne med indkomster være låst, og du kan ikke rette i dem. Det skyldes, at Udbetaling Danmark i den situation bruger forskudsopgørelsens oplysninger om indkomst til at beregne din pension. Det gælder også din eventuelle ægtefælle/samlevers forskudsopgørelse. For at få det rigtige i folkepension, er det derfor meget vigtigt, at du/i opdaterer forskudsopgørelsen, når den åbnes for ændringer midt i november. Hvis du sender din ansøgning midt i november eller senere Hvis du søger folkepension pr. 1. januar og sender din ansøgning midt i november eller senere, anbefaler vi, at du starter med at rette forskudsopgørelsen på skat.dk. Vi anbefaler, at du først derefter udfylder ansøgningen om folkepension. Så får du indkomsterne fra din seneste forskudsopgørelse ind i ansøgningen. Hvis du sender din ansøgning før midten af november Hvis du søger folkepension pr. 1. januar og sender din ansøgning, før forskudsopgørelsen for det kommende år er klar, kan du ikke rette forskudsopgørelsen, før du søger. Du vil derfor opleve, at de låste tal i din ansøgning sikkert ikke svarer til din indkomst som folkepensionist. Derfor kan du ikke regne med den vejledende beregning sidst i ansøgningen. For at få det rigtige i folkepension, skal du og din eventuelle ægtefælle/samlever rette forskudsopgørelsen på skat.dk, når den åbnes for ændringer midt i november. Vi bruger oplysningerne fra forskudsopgørelsen, når vi beregner din pension i starten af januar. Om Lønindkomst og honorar fratrukket arbejdsmarkedsbidrag Hvis du forventer at arbejde ved siden af folkepensionen, skal du i dette felt skrive, hvor meget du forventer at tjene, fra du går på folkepension og året ud. Det samme gælder for din eventuelle ægtefælle/samlever. Du skal trække arbejdsmarkedsbidraget fra, før du skriver beløbet. Eksempel på beregning af lønindkomst Hanne forventer at tjene kr. pr. måned før skat ved siden af sin folkepension, da hun fortsat har nogle timer på sit gamle arbejde. Hun går på folkepension den 1. marts, og der er derfor 10 måneder tilbage af året. Det giver kr. x 10 måneder = kr. Hanne skal trække arbejdsmarkedsbidraget på 8% fra de for at finde det beløb, hun skal skrive i ansøgningen. Det giver kr kr. = kr. 13

14 Du kan evt. læse om arbejdsmarkedsbidraget på skat.dk ved at søge på arbejdsmarkedsbidrag. Feriepenge og andre engangsbeløb fra dit arbejde Hvis du bliver beskattet af engangsbeløb som fx feriepenge, betaling for overarbejde eller fratrædelsesgodtgørelse, efter den dato du har søgt folkepension fra, skal du også regne det med som lønindkomst i ansøgningen. Vær opmærksom på, at dine feriepenge normalt beskattes og optræder som indkomst for dig i den måned, din arbejdsgiver afregner dem, selvom du først vælger at hæve dem senere. Tal evt. med din arbejdsgiver om, hvornår de afregner dine feriepenge og eventuelle andre engangsbeløb. Læs mere om engangsudbetalinger af pensioner under Øvrige personlige indkomster. Indkomst fra selvstændig virksomhed Driver du selvstændig virksomhed, efter du er gået på folkepension, skal du først oplyse om din indkomst fra virksomheden senere i ansøgningen. Om Pension fra ATP ATP Livslang Pension bliver automatisk udbetalt, når du når folkepensionsalderen, med mindre du vælger at udskyde den. Cirka 3 måneder før din pensionsalder, får du et brev fra ATP med oplysninger om, hvornår og hvor meget du får udbetalt. Er du født i december, vil du modtage brevet ca. en måned før din pensionsalder. Du skal gange din månedlige ATP-indkomst før skat med det antal måneder, der står over indkomstfelterne, fx kr. pr. måned x 10 måneder = kr. Se, hvor meget du får i ATP Er du i tvivl om, hvad du får i pension fra ATP, når du går på folkepension, kan du se det ved at logge ind på ATP Livslang Pension. Den finder du på borger.dk/atp. Om Udenlandsk pension Hvis du får pension fra udlandet, skal du skrive beløbet her. Hvis du ikke skal betale skat af den udenlandske pension i Danmark, skal du skrive beløbet i kolonnen med overskriften Skattefrie. Er du i tvivl, om du skal betale skat af den udenlandske pension, kan du spørge Skattestyrelsen. 14

15 Du skal gange den månedlige pension fra udlandet med det antal måneder, der står over indkomstfelterne. Skriv i feltet Bemærkninger, hvem der udbetaler pensionen til dig. Får du ikke udenlandsk pension, skal du bare skrive 0 i feltet og ikke skrive noget i feltet Bemærkninger. Om Modtager din partner Hvis din ægtefælle eller samlever modtager dagpenge, delpension eller efterløn, skal du vælge det relevante felt her. Hvis ikke, skal du blot lade felterne stå tomme. Hvis du vælger et af felterne, åbnes et nyt felt, hvor du skal skrive det beløb, din partner modtager i dagpenge, delpension eller efterløn før skat. Du skal gange din partners månedlige indkomst før skat med det antal måneder, der står over indkomstfelterne, fx kr. pr. måned x 10 måneder = kr. Om Indbetalinger til pensionsordningerne, som ikke er fratrukket lønnen Hvis du selv indbetaler til private pensionsordninger som ratepension eller livrente, efter du er gået på folkepension, skal du skrive beløbet her. Indbetalingerne fordeles ligeligt over året, uanset hvornår på året, du har indbetalt. For at udfylde feltet, skal du lægge årets indbetalinger sammen og dele det indbetalte beløb med 12. Derefter skal du gange med det antal måneder, der er tilbage af året, når du starter på folkepension. Antallet af måneder står over indkomstfelterne. Du skal ikke oplyse om indbetaling til pensioner, som din arbejdsgiver trækker over lønnen. Eksempel: Sådan finder du beløbet Peter forventer at indbetale i alt kr. til en ratepension i året, hvor han starter sin folkepension. Han søger folkepension fra den 1. marts, og der er derfor 10 måneder tilbage af året. Peter dividerer de kr. med 12 og ganger med 10 måneder. Det giver kr. x 10 måneder = kr., som han skriver i feltet. 15

16 Om Bemærkninger Her kan du skrive, hvis der er noget, du har brug for at uddybe. Ellers lad venligst feltet være tomt. 7. Udfyld Øvrige personlige indkomster Få overblikket: Øvrige personlige indkomster Generelt om udbetaling af dine private pensioner En del af pensionsselskaberne sender dig et brev med oplysning om dine private pensioner, nogle måneder før du når pensionsalderen. Hvis du er i tvivl om, hvor meget du får udbetalt fra dine private pensionsordninger, når du går på pension, kan du som regel finde oplysningerne digitalt. Det gør du ved at logge ind med NemID på Pensionsinfo.dk. Om Udbetaling fra indekskontrakt, ratepension o.l. Her skal du skrive, hvor meget du forventer at få fra dine egne pensionsordninger, fra du går på folkepension og resten af året. Det kan fx være: arbejdsmarkedspension fra dit pensionsselskab ratepension eller livrente indekskontrakter 16

17 Arbejdsmarkedspension Arbejdsmarkedspension er pension fra dit pensionsselskab, som du har sparet op til gennem dit arbejde eller ved egne indbetalinger. Du kan normalt se, hvor meget du kan få i arbejdsmarkedspension på Pensionsinfo.dk eller din personlige side på dit pensionsselskabs hjemmeside Ratepension og livrente En ratepension eller livrente er en privat pensionsordning, som du sparet op til, og får udbetalt i månedlige rater, fx i 10 eller 20 år. Indekskontrakter Indekskontrakter er en slags pensionsordning, som kunne oprettes i årene 1957 til Hvis du har oprettet en indekskontrakt og er i tvivl om, hvad du får udbetalt, skal du spørge banken eller forsikringsselskabet, hvor du har oprettet indekskontrakten. Sådan finder du beløbet Du skal gange den månedlige udbetaling før skat med det antal måneder, der står over indkomstfelterne, fx kr. pr. måned x 10 måneder = kr. Hvis du får udbetaling fra flere typer pension, skal du lægge tallene sammen. Om Tjenestemandspension og anden pension Hvis du får tjenestemandspension, skal du skrive det her. Ellers skal du bare skrive 0. Tjenestemandspension Tjenestemandspension er en pension for personer, der har været ansat som tjenestemand i det offentlige. Du kan se, hvor meget du kan få i tjenestemandspension på borger.dk/tjenestemandspension. Sådan finder du beløbet Du skal gange den månedlige pension før skat med det antal måneder, der står over indkomstfelterne, fx kr. x 10 måneder = kr. Får du pension fra flere pensionsordninger, skal du lægge beløbene sammen. Engangsbeløb fra pensionsselskaber, Lønmodtagernes Dyrtidsfond mv. Nogle vælger at få udbetalt en del af deres opsparede pension som et engangsbeløb. Normalt betaler du en afgift til staten, når du får udbetalt engangsbeløbet. Det gælder fx engangsudbetalinger fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), kapitalpension og engangsudbetalinger af din alderspension eller ratepension mv. Hvis du betaler afgift af engangsbeløbet, skal du ikke oplyse det som indkomst i din ansøgning om folkepension. Det indgår ikke som skattepligtig indkomst og påvirker ikke din løbende folkepension. Vær dog opmærksom på, at pengene indgår i opgørelsen af din formue, og derfor bl.a. kan få betydning for din mulighed for at modtage ældrecheck og helbredstillæg. 17

18 Om Anden Har du anden personlig indkomst, skal du vælge Anden og skrive hvilken type indkomst. Det kan fx være Biblioteksafgift Underholdsbidrag, fx fra tidligere ægtefælle Vederlag fra foreninger mv. Værdi af fri bil og telefon mv. Udenlandsk indkomst udover udenlandsk pension Klik på spørgsmålstegnet ud for feltet i ansøgningen for at få flere eksempler. Om Selvstændig virksomhed Her skal du svare nej eller ja til, om du eller din partner har selvstændig virksomhed. Om Bemærkninger Her kan du skrive, hvis der er noget, du har brug for at uddybe. Ellers lad venligst feltet være tomt. 8. Udfyld Kapital- og aktieindkomst Generelt om kapitalindkomst Du skal oplyse din kapitalindkomst, fordi den ligesom din personlige indkomst har betydning for din folkepensions størrelse. 18

19 Sådan udfylder du felterne om kapitalindkomst til ansøgningen Kapitalindkomst, fx renteindtægter og aktieindkomst, fordeles ligeligt over året, uanset hvornår på året, du har indtægten. Det gælder for alle felterne på denne side. Du skal derfor dele årets indkomst med 12 og gange med det antal måneder, der er tilbage af året, når du starter på folkepension. Antallet af måneder står over indkomstfelterne. Eksempel: Sådan finder du beløbet Peter forventer en aktieindkomst på kr. og renteindtægter på kr. i året, hvor han starter sin folkepension. Han søger folkepension fra den 1. marts, og der er derfor 10 måneder tilbage af året. Peter dividerer sin aktieindkomst på kr. med 12 måneder og ganger med 10 måneder = kr., som han skriver i feltet Aktieindkomst. Peter dividerer sin renteindtægt på kr. med 12 måneder og ganger med 10 måneder = kr., som han skriver i feltet Renteindtægter. Om Lejeindtægt Hvis du udlejer en del af din bolig til andre, skal du skrive den skattepligtige lejeindtægt her. Spørg evt. Skattestyrelsen eller læs mere på skat.dk, hvis du er i tvivl. Har du lejeindtægt som følge af erhvervsmæssig udlejning, skal du skrive det som overskud eller underskud på siden Selvstændig virksomhed, der kommer senere i ansøgningen. Sådan finder du beløbet Du skal dele årets skattepligtige lejeindtægt med 12 og gange med det antal måneder, der er tilbage af året, når du starter på folkepension. Antallet af måneder står over indkomstfelterne. Hvis du ikke har lejeindtægt, skal du skrive 0 i feltet. Om Renteindtægter Er du i tvivl om størrelsen på dine renteindtægter, kan du evt. se, hvad de plejer at være, på din seneste årsopgørelse fra Skattestyrelsen på skat.dk. Du kan normalt også få hjælp i banken. Hvis du ikke har renteindtægter, skal du skrive 0 i feltet. Renteindtægter, hvis formuen ændrer sig Hvis du i forbindelse med din pensionering får eller har fået store engangsudbetalinger fra fx Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) eller pensionsopsparinger, påvirker det typisk din formue. Husk derfor at tage højde for, hvordan ændring i formuens størrelse påvirker dine renteindtægter. 19

20 Renteindtægter fra fælleskonto Hvis du og din evt. ægtefælle/samlever har en fælleskonto med renteindtægter, skal du dele renteindtægten for perioden mellem jer. Sådan finder du beløbet Se Generelt om kapitalindkomst herover. Om Anden kapitalindkomst Anden kapitalindkomst er alle former for kapitalindkomst, som ikke er renteindtægter og renteudgifter samt aktieindkomst og aktieudbytte. Det kan fx være kapitalafkast fra selvstændig virksomhed eller renteindtægt fra pantebreve der ikke er i depot. Hvis du ikke har anden kapitalindkomst, skal du skrive 0 i feltet. Er du i tvivl om størrelsen på din kapitalindkomst for året, kan du evt. se, hvad du plejer at have, på din seneste årsopgørelse fra Skattestyrelsen på skat.dk. Du kan også få hjælp i banken. Sådan finder du beløbet Se Generelt om kapitalindkomst herover. Om Renteudgifter Er du i tvivl om størrelsen på dine renteudgifter, kan du evt. se, hvor meget du plejer at have, på din seneste årsopgørelse fra Skattestyrelsen på skat.dk. Har du optaget lån i mellemtiden, skal du være opmærksom på, hvordan det påvirker dine renteudgifter. Du kan normalt også få hjælp i banken. Hvis du ikke har renteudgifter, skal du skrive 0 i feltet. Renteudgifter fra fælleskonto Hvis du og din evt. ægtefælle/samlever har en fælleskonto med renteudgifter, skal du dele renteudgiften for perioden mellem jer. Sådan finder du beløbet Se Generelt om kapitalindkomst herover. Om Aktieudbytte og Aktieindkomst Hvis du har aktier, kan det være svært at forudsige dit aktieudbytte eller din aktieindkomst for året. Du må derfor komme med dit bedste bud i ansøgningen. Det er en god idé at give besked til Udbetaling Danmark om ændringen, når du kender beløbet, så din pension kan blive justeret. Investeringsforening Hvis du har investeret i en investeringsforening eller lignende, hvor aktieindkomst og/eller aktieudbytte løbende geninvesteres, skal du være opmærksom på, at indkomsten stadig tæller med, selvom du ikke får udbetalt pengene fra investeringsforeningen. 20

21 Typisk årsag til tilbagebetaling Udbetaling Danmarks erfaringer viser, at forskellen mellem oplyst og faktisk aktindkomst eller aktieudbytte er en af de hyppigste årsager til, at nogle folkepensionister skal betale penge tilbage, når pensionen gøres op på baggrund af årsopgørelsen året efter. Er du i tvivl, kan du evt. få hjælp i banken. Sådan finder du beløbet Se Generelt om kapitalindkomst herover. Om Bemærkninger Her kan du skrive, hvis der er noget, du har brug for at uddybe. Ellers lad venligst feltet være tomt. 9. Skattekortoplysninger Få overblikket: Skattekortsoplysninger Om Trækprocent og Månedligt fradrag Her kan du skrive den trækprocent og månedlige skattefradrag, du forventer at have fra det tidspunkt, hvor du går på folkepension. Oplysningerne bruges kun til den vejledende beregning sidst i ansøgningen og har ikke betydning for din faktiske udbetaling. Da din indkomst typisk vil ændre sig, når du bliver folkepensionist, kender du måske ikke dit præcise fradrag eller trækprocent. Vi anbefaler, at du alligevel ændrer oplysningerne til dit bedste gæt for at få den mest korrekte vejledende beregning. 21

22 Hvis du ikke ændrer oplysningerne, bruger den vejledende beregning et fradrag på 0 og en trækprocent på 55%. Det vil betyde, at det nettoforløb, som du får vist på næste side i ansøgningen, kan være markant mindre end din reelle udbetaling. Udbetaling Danmark bruger ikke disse tal, når vi udbetaler din pension. I stedet bruger vi dine aktuelle oplysninger om fradrag og trækprocent fra Skattestyrelsen på tidspunktet for udbetalingen. Hvis du søger folkepension pr. 1. januar, vil felterne med skattekortsoplysninger være låst, så du ikke kan rette dem. Den vejledende beregning vil derfor vise folkepensionen uden fradrag og fratrukket 55% skat. Udbetaling Danmark bruger dog altid dit aktuelle fradrag og din trækprocent på tidspunktet for udbetalingen. Om Bemærkninger Her kan du skrive, hvis der er noget, du har brug for at uddybe. Ellers lad venligst feltet være tomt. 22

23 10. Vejledende beregning Få overblikket: Vejledende beregning Beregningen er vejledende Beregningen bygger på de oplysninger, du har givet i ansøgningen, og den er kun vejledende. Når Udbetaling Danmark behandler din ansøgning, kan resultatet blive et andet. Det kan fx være tilfældet: hvis der mangler oplysninger, eller der kommer nye oplysninger hvis du har en arbejdsindtægt eller overskud fra virksomhed samtidig med, at du modtager folkepension hvis du har boet eller arbejdet i udlandet hvis du modtager pension fra udlandet. 23

24 Hvad betyder beregningen? Folkepensionen består som udgangspunkt af et grundbeløb og et pensionstillæg. Månedlig pension før skat er de to beløb lagt sammen til den samlede folkepension, før der er betalt skat (bruttobeløbet). Månedligt beløb til udbetaling er beløbet, efter der er betalt skat (nettobeløbet). Hvis du undrer dig over beløbet Hvis du undrer dig over størrelsen af Beløb til udbetaling, er det en god idé at tjekke, hvilke oplysninger beregningen har brugt om fradrag og trækprocent. Oplysningerne står i parentesen efter Månedlig skat, se eksempel herunder. Hvis du ikke selv har skrevet fradrag og trækprocent til brug for beregningen, vil beløbet til udbetaling være beregnet uden fradrag (0 kr.) og med en trækprocent på 55%. Disse oplysninger har dog ingen betydning for din faktiske udbetaling. Udbetaling Danmark bruger altid dine aktuelle oplysninger om fradrag og trækprocent fra Skattestyrelsen på tidspunktet for udbetalingen. Ønsker du en mere korrekt beregning, kan du gå tilbage og rette oplysningerne om fradrag og trækprocent på siden om Skattekortoplysninger. Det gør du ved at klikke på den grå knap Forrige til venstre på skærmen, rette oplysningerne og derefter fortsætte ansøgningen. Læs evt. mere tidligere i guiden her i afsnittet om Skattekortoplysninger Hvis du søger folkepension pr. 1. januar Hvis du søger folkepension pr. 1. januar og endnu ikke har rettet forskudsopgørelsen med dine indkomster for det kommende år, kan du ikke regne med den vejledende beregning. Læs mere om dette i guiden her under afsnittet om Personlig indkomst. Hvad er tillægsprocenten? Nederst i beregningen står din personlige tillægsprocent. Tillægsprocenten er mellem 0 og 100 og har betydning for, hvor meget du kan få i tilskud og tillæg ved siden af din folkepension, fx ældrecheck og varmetillæg. Jo højere tillægsprocent, desto højere tillæg. 24

25 Tillægsprocenten afhænger af de indkomster, du har ved siden af folkepensionen. Det betyder også, at den kan ændre sig, hvis dine eller din ægtefælle/samlevers indkomster ændrer sig. 11. Send ansøgningen Din ansøgning er først sendt, når du har klikket på Send nederst på skærmbilledet med den vejledende beregning. Når du har sendt den, får du vist en side, hvor der står Kvittering. På siden kan du vælge at gemme kvitteringen med alle dine oplysninger og den vejledende beregning. Læs mere i guiden Kom godt i gang med folkepension Når du har sendt ansøgningen, behandler Udbetaling Danmark den. Du kan læse mere i guiden Kom godt i gang med folkepension på borger.dk/folkepension-god-start. I guiden kan du også finde mange flere svar og gode råd om overgangen til folkepension. 25