Vestre Skole. Svendborg. Læsepolitik

Transkript

1 Vestre Skole Svendborg Læsepolitik 1

2 Læsepolitik på Vestre skole 4 Læsning på Vestre skole 5 Den interaktive læsemodel 6 Læseudvikling 8 Legelæsning På vej til tidlig alfabetisk læsning På vej til den alfabetiske-fonemiske fase: På vej mod den ortografiske-morfemiske fase: Den normale læseudvikling og dens afveje: Læsestrategier Afkodningsstrategier: 2. Læseforståelsesstrategier: Læseformål: Læsemåde: Læseteknikker: Orienteringslæsning: Punktlæse: Skimmelæse: Nærlæse: Nærlæsning af skønlitterære tekster: Nærlæsning af fagtekster: Skærmlæse/Fragmentlæsning: Multimodal læsning 13 Multimodalitet: 13 Læsehastighed 14 Fartkort træning Spurtelæsning Sæt dit læsetempo op (kopiark i Læs til ) LIX (læsbarhedsindex) Teksttyper 15 Den berettende teksttype: Beskrivende teksttype: Instruerende teksttype: Forklarende teksttype: Staveudvikling 18 Staveudviklingens fem trin: Skriveudviklingen kan opdeles i fem faser: Skrive- og staveudvikling: Læsning i 0. klasse: 21 Formål: Faste tiltag: Hvad kendetegner en læser i 0. klasse: Mål Trinmål efter 0. klasse: Hvad gør vi i praksis: Hvilke materialer bruger vi: Evaluering: Læsning i 1. klasse 23 2

3 Formål: Faste tiltag: Hvad kendetegner en læser i 1. klasse: Mål Trinmål for 1. klasse: Hvad gør vi i praksis: Hvilke materialer bruger vi: Evaluering: Læsning i 2. Klasse 25 Formål: 25 Udvalgte trinmål for 2. klasse: Hvordan gør vi i praksis: Hvilke materialer bruger vi: Evaluering: Læsning i 3. Klasse: 27 Formål: 27 Hvad kendetegner en læser i 3. klasse: Udvalgte trinmål for 3. klasse: Hvordan gør vi i praksis: Hvilke materialer bruger vi: Evaluering: Læsning i 4.kl 30 Formål: Faste tiltag: Ved afslutningen af 4. klasse bør eleverne: Læsning i fagene: Matematik ( fra Nye Fælles mål) Natur/teknik (fra Nye Fælles Mål) Historie og kristendomskundskab Læsning i 5.kl 32 Faste tiltag: Ved afslutningen af 5. kl bør eleverne: Læsning i fagene: Matematik Fra Nye Fælles Mål) Natur/teknik (fra Nye Fælles Mål) Historie og kristendomskundskab Læsning i 6.kl 34 Formål: Faste tiltag: Ved afslutningen af 6.kl bør eleverne: Læsning i fagene: Matematik (fra Nye Fælles Mål) Natur/teknik (fra Nye Fælles Mål) Historie og kristendomskundskab

4 Læsepolitik på Vestre skole Kompendiet Læsepolitik for Vestre skole er tænkt som et skrift med inspiration vedrørende læsning både til dansklæreren og til faglæreren. I kompendiets første del er selve læsningens kerne beskrevet. Her kan læseren få viden om læseudvikling, læsestrategier, multimodal læsning, læsehastighed samt forskellige teksttyper. Her findes også en definition af lix,og hvilket lix-tal der passer til de forskellige klassetrin, samt hvilken læsehastighed der passer til et klassetrin. Endvidere er staveudviklingens fem trin beskrevet, samt skriveudviklingens fem faser. I kompendiets anden del er der inspiration til de enkelte klassetrin. Her kan man se, hvilke læseprøver der tages, hvilke mål der kan arbejdes med og hvilke materialer der findes på skolen til dette klassetrin. Det er vores håb, at kompendiet vil blive brugt både som inspiration og som et arbejdsredskab. Til kompendiet knytter der sig mapper med kopimateriale til læseaktiviteter. Mapperne er hvide og står på reolen ved mødelokalet Niels Bohr. Kompendiet er tænkt som et dynamisk redskab, som hele tiden kan og bør udvikles. Derfor opfordrer vi alle til at bidrage med ændringer/nyheder, så kompendiet hele tiden bliver opdateret. God læselyst fra Ane og Kirsten 4

5 Læsning på Vestre skole Både i skolen, under uddannelse, i fritidslivet og i arbejdslivet bombarderes vi i dag med skrift på utallige måder og i mange former. Der er tekster med billeder, grafer og tabeller. Undertekster på TV, tekster på mangfoldige hjemmesider, Facebook, Twitter, i blogs og på mobilen. Alle udfordrer de læseren og stiller nye krav og forventninger til, hvad det vil sige at kunne læse og skrive. I sammensætningen af bogstaverne findes den magi, som er nøglen til læsningens vidunderlige verden. På Vestre skole er det et mål at tilrettelægge en læseundervisning, som får eleverne ind i denne verden. Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og læseglæde som grundlag for oplevelser, indsigt og personlig udvikling. Eleverne skal beherske kulturteknikken læsning på et niveau, der sætter dem i stand til på alle trin i skoleforløbet, at anvende læsning funktionelt i deres læringsprocesser. Vi ser læsning som en aktiv meningssøgende proces. Undervisningen i læsning tager udgangspunkt i Fælles Mål, og den skal være en del af alle boglige fag. Gode læsekompetencer er afgørende for, at man kan tage aktivt del i videns-og informationssamfundet. I de senere år er der både i Danmark og i den øvrige verden forsket meget i læsning. Denne viden har bl.a. medført, at man i dag benytter mange tilgange i læseundervisningen. Derved lærer eleverne at benytte forskellige læsestrategier og læsemåder i deres læseudvikling. Endvidere viser forskningsresultater, at læsning og skrivning skal følges ad, og man lærer at læse ved at skrive og at skrive ved at læse. På Vestre skole har læsning høj prioritet, og forældrene inddrages i læseundervisningen på bedste vis. Ud over den daglige læseundervisning arrangeres der i løbet af skoleåret aktiviteter med fokus på læsning. Vi har hvert år en Læsefestival med temaer som: Læsning og skrivning i fagene, faglig læsning og læseaktiviteter som: læseløb, forfatterbesøg, læsekonkurrencer mm. Hvert år tages der læseprøver i alle klasser, som sammen med De nationale test er en del af indholdet ved de årlige klassekonferencer. Ved klassekonferencen drøftes bl.a. tiltag vedrørende læsning for den enkelte elev og/eller klasse. Efter jul tilbydes et Læseløft for elever i 1. klasse, hvor læseindlæringen er særlig udfordrende. Vi har rigtig gode erfaringer med dette koncentrerede læsekursus. Med denne læsepolitik ønsker vi, at bidrage til at skabe de faglige rammer for læsning for både elever og lærere. Målet er at lærere - såvel dansklærere som lærere i andre fag, hvor læsning er central for tilegnelsen af det faglige stof - kan bruge handleplanen som et praksisnært og vejledende arbejdsredskab i de faglige refleksioner omkring tilrettelæggelsen af læseundervisningen igennem hele skoleforløbet. Vores ønske er at skabe og synliggøre en rød tråd i læseundervisningen på Vestre skole, således at både elever, lærere og forældre oplever progression og kontinuitet i deres skoleforløb. 5

6 Den interaktive læsemodel En god læsefærdighed består helt overordnet af afkodning og læseforståelse. Afkodning er den færdighed som gør, at man er i stand til at se at tegnene på papiret repræsenterer bogstaver, at disse har hver deres navn og lyde, og at de kan sættes sammen til ord, som vi kender fra det talte sprog. I sig selv har afkodning ingen værdi, det er først, når vi opnår, en forståelse af det vi afkoder, at man taler om egentlig læsning. Linnea Ehris interaktive læsemodel giver os et overblik over de mange sproglige og kognitive processer, der skal arbejde sammen, for at opnå en god læsefærdighed. Alle tingene skal være i spil, for at man bliver den funktionelle læser, der dels kan afkode, og dels kan forstå det der læses. Viden om verden: Viden om verden handler om den forforståelse, det er nødvendigt at have for at kunne gå i dialog med en tekst. En tekst om emner og begreber, som eleven allerede kender til, er lettere at læse og forstå, fordi forforståelsen sætter eleven i stand til at danne indre forestillingsbilleder. Til viden om verden hører også evnen til at kunne danne inferens (at drage følgeslutninger). Eks: Søren ønskede sig et nyt spil og rystede sparegrisen, for at se om han havde penge til den, men der kom ingen lyd fra den. Der står ikke direkte i teksten, at Søren ikke har råd til et spil. Det er læserens evne til at gå bag om tekstens eksplicitte udsagn, der er afgørende for udbyttet af teksten. 6

7 Viden om sprog: Viden om sprog handler om elevens kendskab til syntaks (sætningsopbygning: det er sværere at læse lange sætninger end korte), semantik (tekstens indholdsmæssige betydning, herunder evnen til at kunne følge den røde tråd i en tekst), pragmatik (enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng de optræder i. Tekster med mange, lange og svære ord er sværere at læse end tekster uden). Viden om tekster: I viden om tekster er genrebevidsthed et nøglebegreb. Det er vigtigt for læseren at kunne forudsige inden for hvilken ramme, teksten skal forstås. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er bygget op og giver forventninger om, hvad der skal ske i teksten og dermed en bedre forhåndsviden. Elevens evne til at kunne bestemme teksttypen, har stor betydning for hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier det vil være hensigtsmæssigt at anvende. Viden om bogstav-lyd: Bogstav-lyd kendskabet handler om afkodningsfærdighed. Det er vigtigt at eleven forstår sammenhængen mellem bogstav-lyd (grafem-fonem). Man skal kunne omdanne bogstaverne til lyd og derefter videre til ord. Viden om ordkendskab: Elevens ordkendskab (ordforråd og ordbilleder) har også stor betydning for læsningen. Hvis eleven skal bruge for meget tid på afkodning, går det ud over læseforståelsen. Hukommelse for tekst: Hukommelse for tekst kan deles i arbejdshukommelse, hvor det gælder om at holde den røde tråd i en tekst og i langtidshukommelse, hvor man kan drage paralleller til andre tekster af samme type eller med samme indholdsområde, som man før har læst om. Metabevidsthed: Metabevidstheden er den ekstra byggeklods i elevens læsekompetence, der gør eleverne til funktionelle læsere. Metabevidste læsere er i stand til kritisk at holde øje med egen læsning, at undre sig og stoppe op, når de møder ord, passager og tekster, som de ikke forstår og samtidig vælge og ændre strategier, hvis de ikke forstår det, som de læser. (Hvad har jeg fået ud af det læste, har jeg fået den information, jeg skulle have, har jeg forstået teksten). Elevernes metabevidsthed kan hjælpes godt på vej, hvis der er tydelige læseformål, man har afklaret teksttypen, og der anvendes notatteknik. Alle disse dele, der har betydning for læserens samlede udbytte af læsningen, er man som underviser, nødt til at tage højde for i undervisningen. Det er derfor helt nødvendigt, at der undervises i læsning i alle boglige fag. 7

8 Læseudvikling Et vigtigt udgangspunkt når man arbejder med læseindlæring er, at se på hvilke faser et barn normalt gennemgår i sin læseudvikling. Ved at have dette for øje kan man bedre finde frem til den mest effektive undervisning for det enkelte barn. Nedenstående er en gennemgang af den normale læseudviklings fire stadier: Legelæsning (0-6/7 år) Det er vigtigt, at barnet gennem leg med sproget udvikler en sproglig opmærksomhed for at skabe det fundament, der er forudsætningen for en egentlig læseindlæring. Det kan ske ved at: Læse højt for barnet ved enhver lejlighed Lade barnet legelæse for andre børn Lade barnet genfortælle læste historier Fortælle historier Bruge pegebøger og billedbøger som udgangspunk for samtaler med barnet. Arbejde med bogstavlyde, lyde fra omverdenen fx biler, tog, fly, dyr osv. Arbejde med sang, spil, rytme, bevægelseslege, rim og remser Være bevidst om at udvide barnetes ordforråd Gøre barnet fortrolig med et bibliotek Anvende egnede apps På vej til tidlig alfabetisk læsning (0-1. klasse) For at komme i gang med en egentlig læseudvikling er det en god hjælp og støtte at lave forskellige 8

9 aktiviteter med skriftsproget. Man kan f.eks.: Arbejde med alfabetet, så der opstår en sikkerhed i lyd, form og navn Træne visuelle kendetegn, fx bogstavkasser Arbejde med ordkort, som fx memoryspil Træne læseretning med læsefinger Højtlæse for klassen og samtale eller meddigte Højtlæse med understøttelse af illustrationer Bruge lydbøger Fortsat udvikle børnenes ordforråd Træne fonologisk opmærksomhed: opfatte, udskille, genkende lyde og bogstaver. På vej til den alfabetiske-fonemiske fase: (Midt i 1.klasse-2.klasse) I denne fase skal eleverne lære det fonematiske princip, dvs. lære at kunne gå fra bogstav til lyd. Derfor bør man arbejde med: Fonem (lyd)-grafem(bogstav)-forbindelser Læse bøger med mange lydrette ord og mange gentagelser hver dag Arbejde med stavelsesdeling af ord Træne de mest almindelige ord de 120 ord Arbejde med puslehistorier, opklippe sætninger i ord og stavelser Gentage læsning af samme tekst Skrive meget Bruge både skole- og kommunalt bibliotek På vej mod den ortografiske-morfemiske fase: (3-5. klasse) Nu handler det om at kunne bruge flere læsestrategier og samtidig konsolidere sin læsning. Her kan man bl.a. Træne præcisionslæsning Læse i klassen hver dag Arbejde med analogier ligheder i ord Arbejde med morfemer Finde nøgleord i tekster Arbejde med forskellige læsestrategier Lære at læse strategisk efter læseformålet Arbejde med faglig læsning Arbejde direkte med læseforståelse for at skabe en refleksiv læsning. 9

10 Den normale læseudvikling og dens afveje: Ved at beskrive læseudviklingen i faser opnår man som lærer et overblik over den normale udvikling og kan bedre målrette sin undervisning i forhold til, hvad de enkelte elever magter. Elever med læsevanskeligheder vælger ofte andre veje ind i læsningen, da de har svært ved at tilegne sig de strategier, som hører til de enkelte faser. Specielt kan der være vanskeligheder med at tilegne sig de fonologiske strategier eller de ortografiske strategier. Nedenstående model er et overblik over den normale læseudvikling og de afveje svage læsere kan komme på. 10

11 Læsestrategier Læsestrategier er bevidst anvendte fremgangsmåder og teknikker, som anvendes med henblik på at tilgodese et bestemt formål og/ eller en bestemt læsemåde. Læsestrategier kan betragtes som det overordnede begreb med to underkategorier; 1. Afkodningsstrategier: Afkodningsstrategier kan anvendes med den hensigt at genkende det enkelte ord; herunder lydstrategier, visuelle strategier og meningsstrategier. 2. Læseforståelsesstrategier: Læseforståelsesstrategi er en mental aktivitet, som læseren sætter i værk for at forstå en tekst før, under og efter læsning Den gode læser anvender ubevidst en række forståelsesstrategier ved læsning af en tekst: Det kan være at aktivere sin baggrundsviden, at stille spørgsmål til teksten, at anvende sin viden om teksttypen for derved lettere at kunne forstå den sproglige opbygning og koblingerne i teksten. Den svage læser har ofte et meget lille repertoire af læseforståelsesteknikker og vælger ofte at læse videre i teksten, selvom det læste ingen mening giver. Læseforståelsesstrategier Hukommelsesstrategier Organiseringsstrategier Elaboreringsstrategier Overvågningsstrategier Beskrivelse Den enkelteste og mest overfladiske strategi. Bruges til at repetere og gentage information i teksten En dyb strategi. Bruges til at binde information sammen, gruppere eller ordne information eller ideer som præsenteres i teksten En dyb strategi. Bruges til at gøre teksten mere meningsfuld ved at den nye information bearbejdes, uddybes, beriges i lyset af den viden læseren har fra før/tidligere En dyb strategi. Bruges til at læseren overvåget og evaluerer sin egen forståelse under læsnigen Den sikre læser vælger bevidst læseteknik efter læseformålet 11 - repetere genlæse nøgleord noter overskrifter skaffe overblik over indhold begrebskort grafiske modeller, fx tidslinje inddrage eksempler trække på personlige eraringer lave sammenligninger fx venn, vøl, to-kolonne en dyb strategi bruges til at læseren overvåger og evaluerer sin egen forståelse underlæsningen

12 Læseformål: Det er vigtigt og nødvendigt, at alle tekster ikke læses ens. Læsemåde, læseteknik og læseforståelsesstrategier afhænger af, hvad formålet med læsningen er. Er det at skaffe sig et hurtigt overblik over indholdet eller er det at søge efter ny viden og lære nyt. Eller er teksten valgt for at få en god oplevelse. Læsemåde: En læsemåde er den måde, læseren vælger at læse en tekst på. Ud fra sin baggrundsviden og forventninger om genrer vil det være forventeligt, at man for eksempel læser en kageopskrift som en anvisning og ikke som et digt, eller en novelle som fiktion og ikke som en beskrivelse af virkeligheden. Læseteknikker: En læseteknik er en metode man kan anvende i sin læsning for at tilgodese forskellige læseformål. En effektiv læser vælger læseteknik efter læseformålet. Her er det i skolen vigtigt at læreren gør det klart for eleverne, hvad læseformålet er og samtidig tager en snak med eleverne om, hvilken læseteknik der er hensigtsmæssig at anvende- i hvert fald indtil eleverne har automatiseret dette. Orienteringslæsning: At orientere sig i indholdsfortegnelsen, på forside og bagside for at finde ud af, hvad bogen handler om, sværhedsgrad, og hvad den kan bruges til i forhold til læseformålet. Punktlæse: At finde steder i teksten, der indeholder bestemt information, som efterfølgende nærlæses. Det kan være et telefonnummer, resultatliste, togtider osv. Skimmelæse: At få overblik over indholdet og hovedlinjerne i teksten og finde frem til steder der er relevante at læse grundigere. Skimning bruges, når man: søger en bestemt oplysning ønsker at få overblik over en tekst ønsker at genopfriske indtryk af en kendt tekst vil finde ud af om teksten kan bruges til et projekt Nærlæse: At læse teksten i detaljer for at kunne huske indholdet og hente præcise, konkrete informationer. 12

13 Nærlæsning af skønlitterære tekster: læsning af det der står på og mellem linjerne. Udover at forstå det der står, er det vigtigt at forholde sig til indholdet. Nærlæsning af fagtekster: Vigtigt at bide mærke i detaljer, da de evt. skal bruges til at følge en opskrift, svare på spørgsmål eller lave et projekt. Skærmlæse/Fragmentlæsning: For at udnytte læsning på nettet er et vigtigt at eleverne får viden om links, søgefelter, ikoner, apps osv. Multimodal læsning De fleste fagtekster er multimodale tekster. Det vil sige at de består af flere forskellige kilder; tabeller, grafer, fotos, ord, sætninger alt sammen opstillet på samme side. For at læse sådanne tekster må eleverne anvende netop beskrevne læseteknikker og oftest må de variere imellem flere teknikker. Multimodalitet: At en tekst er multimodal, vil sige, at den består af flere forskellige repræsentationsformer (modaliteter) som fx brødtekst, faktaboks, billeder, billedtekster, grafer, kort, diagrammer osv. Undersøgelser har peget på, at mange elever har svært ved at navigere rundt i så sammensatte udtryk, og at de derfor ikke bruger de mange modaliteter som støtte for deres forståelse af teksten. 13

14 Læsehastighed Erfaringerne viser at elevernes fritidslæsning daler i løbet af mellemtrinnet. Dette kan for en del elever betyde, at de oplever et tidspunkt i deres skoleforløb, hvor tekstmængden er stigende samtidig med at læsehastigheden er for lav. Lav læsehastighed kan give problemer med at tilegne sig både skønlitterære og faglitterære tekster og dermed forringes læseforståelsen. En alderssvarende læsehastighed er en afgørende faktor for at nå målsætningen om at eleverne skal blive funktionelle læsere. Nedenfor vises det alderssvarende niveau for stillelæsning for de enkelte klassetrin. Der vil selvfølgelig være individuelle afvigelser: klasse klasse klasse klasse klasse ord /minut ord /minut ord /minut ord /minut ord /minut Træning af læsehastighed Nedenstående er forslag til, hvordan man kan træne elevernes læsehastighed. Det er dog vigtigt at understrege, at det kun er relevant at træne læsehastigheden for elever, der har automatiseret deres læsning. Fartkort Et fartkort er et stykke karton på ca. 8 cm. I højden og ca. 12 cm. I bredden. Mens elever læser, skal de føre deres kort ned over teksten. Kortet skal hele tiden dække den linje, de ligehar læst. De skal flytte kortet så hurtigt, at de presser sig selv til at læse hurtigt (bliver opmærksomme på tempoet), men de skal selvfølgelig samtidig med kunne nå at læse og forstå alle ordene træning Hurtiglæsning i 5 minutter (Side 76 i Læs med Grundbogen og side 36 i lærerhæftet) Spurtelæsning Eleverne skal forsøge at læse meget hurtigere end de plejer. De behøver ikke at forstå alle ord. Husk at benytte fartkort. Sæt dit læsetempo op (kopiark i Læs til ) Eleverne finder en passende bog. De læser i 3 perioder. 1. periode. Almindelig læsning i to minutter 2. periode: hurtigere læsning i seks minutter 3. periode. Hurtigste læsning i tre minutter 14

15 LIX (læsbarhedsindex) LIX er en skala, der definerer tekstens læsbarhed ud fra det gennemsnitlige antal ord per helsætning, plus procentdelen af ord med mere end seks bogstaver. Jo større LIXtal jo sværere regnes teksten for at være. Beregningen tager ikke højde for tekstens opbygning (sætningskonstruktioner m.m.), fremmedord og læserens forforståelse. I forhold til begynderundervisningen er Lixtallet et godt pejlemærke i forhold til sværhedsgrad. Der kan også anvendes Let-tal (læseegnethedstal), som kan anvendes på de letteste bøger. Vejledende lixtabel fra Læsekonsulenternes Landsforening 1. klasse Lix klasse Lix klasse Lix klasse Lix klasse Lix klasse Lix LIX beregnes på følgende måde: LIX = O:P + (L * 100): O O = antal ord i teksten P = antal punktummer i teksten L = antal ord med mere end seks bogstaver. Du kan også beregne LIX ved at bruge. Teksttyper Både skønlitteratur og faglitteratur kan inddeles i forskellige genrer, og et godt genrekendskab er med til at fremme forståelsen af en tekst. Der findes ikke kun forskellige genrer, der er også forskellige typer af informerende tekst teksttyper, hvilket betyder at der findes forskellige typer af tekster med hvert sit formål. Informerende tekster er komprimerede og informationstætte. Det er væsentligt at have viden om at en instruerende tekst som f.eks. en madopskrift skal gribes an på en anden måde end en forklarende tekst om øret. En tekst er lettere at afkode, hvis man kender tekstens særlige kendetegn. Forskellige teksttyper kan forekomme både indenfor skønlitteratur og faglitteratur, dog vil skønlitterære tekster oftest holde sig inden for teksttyperne berettende og beskrivende tekster. Det er teksttyper inden for faglitteraturen, der er fokus på i de følgende nævnte teksttyper. Teksttyper kan måske forveksles med genrer, men det er langt fra det samme. Teksttyperne adskiller sig fra hinanden, fordi teksterne hver for sig har et bestemt formål. Til hver teksttype og dermed hvert læseformål hører læseforståelsesstrategier eller nærmere bestemt notatteknikker, der er redskaber til at fastholde det væsentlige i teksten. 15

16 Den berettende teksttype: Formålet med en berettende tekst er at genfortælle begivenheder, enten for at underholde eller for at informere. Berettende tekster er bygget kronologisk op og beskriver hændelser, der er konsekvens af og/eller får indflydelse på et hændelsesforløb. Teksternes komposition vil ofte minde om fortællende skønlitterære tekster med en indledning, en handling og en afslutning. Den berettende teksttype ses ofte i historiske tekster. Berettende tekster er typiske for genrer som biografier, selvbiografier og baggrundsartikler. Nogle kendetegn: Teksten behandler fagligt indhold i en fortællende ramme Ofte kronologisk opbygget Teksten beskriver hændelser struktureret over tid Sproget er hverdagsagtigt Teksten er ofte i datid Notatteknikker: Tidslinje Kolonnenotat Billednotat Beskrivende teksttype: Formålet med denne teksttype er at beskrive, hvordan noget er indrettet, ser ud, er bygget op, består af eller lignende. Teksterne indledes ofte med en klassificering, som f.eks. en ræv er et pattedyr, hvorefter der følger en beskrivelse af emnet som: dets karakteristika, dets enkeltdele og funktion, vaner, adfærd og funktioner. Formålet vil typisk være, at forstå og gengive hvordan noget er indrettet. Nogle kendetegn: Teksterne beskriver, hvordan noget er indrettet eller hvad det består af/indeholder. Det indledes ofte med en klassificering Emnet beskrives Der skrives ofte i nutid Notatteknikker: Mindmap Ordkendskabskort Begrebskort Instruerende teksttype: Formålet med denne teksttype er at beskrive, hvordan noget skal udføres gennem en række trin. For læseren handler det om at kunne læse teksten og udføre det beskrevne. 16

17 Nogle kendetegn: Teksterne beskriver, hvordan noget gøres i trinvis rækkefølge De indeholder ofte en liste over ingredienser, materialer eller udstyr De indeholder ofte en illustration eller et diagram De er ofte skrevet i bydeform eller nutid Notatteknikker: Procesnotater Forklarende teksttype: Formålet med denne teksttype er at beskrive processer. Teksterne indledes ofte med et udsagn, der introducerer emnet, derefter følger nogle forklaringer på hvorfor/hvordan noget sker. Læseren skal kunne forstå og forklare de processer, der præsenteres i teksten. Nogle kendetegn: Teksterne beskriver processer eller forklarer, hvordan noget sker Teksterne indledes ofte med et udsagn, der introducerer emnet Dernæst beskrives logiske trin for, hvordan eller hvorfor noget sker Notatteknikker: Årsag-følge kort 17

18 Staveudvikling Den danske retskrivning bygger på fire principper: 1 Det fonematiske princip, der siger, at der til hver lyd (hvert fonem) svarer et bogstav (et grafem) 2 Princippet om lydfølgekonventioner, som bevirker, at der opstår stavemønstre, der repræsenterer nogle lydpakker, fx-egne (aine) i fregne, tegne og bregne og ej (ai) i hej, dej, sej. Med andre ord skyldes det påvirkninger fra de omkringstående bogstaver. 3 Det morfematiske princip, der skaber stabilitet i ords stavemåde, fx at ordet bag altid staves på samme måde, uanset i hvilke sammenhænge det indgår, ex baghuset og bagpå 4 Det etymologiske princip som betyder, at ord vi får fra udlandet, skrives i overensstemmelse med dets oprindelseslands skrivemåde, fx computer, pizza, facon. Med tiden ændres en del af ordene til at følge det fonologiske princip fx løjtnant, miljø, majonæse. Staveudviklingens fem trin: Staveudviklingen består af fem udviklingstrin, hvor rækkefølgen af de enkelte trin i staveudviklingen er den samme for alle elever. Der kan være stor forskel på, hvor hurtigt udviklingen foregår. Hvert trin bygger på forudsætninger fra foregående trin. 1.trin: Sproglig opmærksomhed: Eleverne er opmærksomme på at ord kan skrives med bogstaver. De prøver at skrive ord med de bogstaver, som de har lært. Det er vigtigt at arbejde med bogstav-lyd forbindelser på dette trin, som ofte er i bh.kl og 1.kl. 2.trin: Lydret stavning: Eleverne bliver bedre og bedre til at udnytte det fonematiske princip og skrive lydrette tekster. De kan sætte relevante bogstaver til lydene og skrive og huske bogstaverne i den rigtige rækkefølge, så de danner ord. I en normal staveudvikling er dette trin i 2.-3.kl. 3.trin: Lydfølgeregler: Eleverne kender forskel på lydrette og ikke lydrette ord. De lærer de danske staveregler om kort og lang vokal, om stumme bogstaver, om dobbelt konsonant og om hvilke bogstavfølger, man kan have på dansk. Omkring 4.kl. 4.trin: Morfemer: Eleverne lærer at det samme morfem skrives på samme måde hver gang, det optræder, uafhængigt af lydlige variationer. Omkring 5.-6.kl. 5.trin: Beherskelse: Her arbejdes bl.a. med sikkerhed i stavning af fremmedord kl. Når man ved hvor eleverne er i deres staveudvikling, er målet at man arbejder hen imod næste trin. 18

19 Skriveudvikling samt skrivning i fagene. Forskning har vist at læsning og skrivning i den grad understøtter hinanden. Sagt på en anden måde lærer man at læse ved at skrive og at skrive ved at læse. Derfor har det stor betydning, at der læses og skrives i alle fag. Ud over at blive bedre til at læse og skrive ved at gøre dette, lærer man også fag ved at skulle omformulere fra et medium til et andet fra et sprog til et andet. Et er at referere en tekst mundtligt, når man skal gøre det skriftligt, er det ofte mere vanskeligt, og det er i dette felt læringen foregår. Skriftligheden er også med til at synliggøre den faglige fremgang. Når man skriver i fagene tages der udgangspunkt i elevernes eget sprog, og man får brugt det faglige sprog. Endvidere fremmer det læsning og udviklingen af det mundtlige sprog. Skriveudviklingen kan opdeles i fem faser: 1.fase: Legeskrivning/skriblerier: De første skriblerier og begyndende brug af bogstaver. Det skrevne kan kun læses af forfatteren selv. 2.fase: Skriv løs: Der skrives løs associativt, uden at tænke på hvad der kommer før og efter. Sætningerne er ofte forbundet med og så, og der er ofte replikker. 3.fase: Skriv med ide: Der er fokus på indhold, og der kan skrives i forskellige genrer. Der er et varieret ordvalg. 4.fase: Skriv med overblik: Eleverne kan selv redigere deres tekster, og de kan skrive i flere genrer. Der er varieret sætningsopbygning og brug af billedsprog. Der skrives afhængigt af formålet. 5.fase: Skriv avanceret: Vidensskabende og reflekterende skrivning 19

20 Skrive- og staveudvikling: 20

21 Læsning i 0. klasse: Formål: At styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder samt at gøre eleverne sprogligt parate til den fremtidige læse- og sprogindlæring. Faste tiltag: I starten af skoleåret afholdes et møde med børnehaveklasselederne, tilknyttede pædagoger, læsevejleder, evt. talepædagog/motorikvejleder med henblik på at starte en dialog omkring læsning på årgangen. Der tages KTI test i september/oktober og der laves en sproglig vurdering i foråret. Klassekonference Læsefestival Hvad kendetegner en læser i 0. klasse: eleven har lyst til at læse og skrive eleven har forståelse for ord, rim og remser eleven har begyndende kendskab til de tre alfabeter (bogstavtegn, navn- og lyd) eleven forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd eleven forstår begreberne bogstav, ord og sætning eleven viser interesse for at legeskrive og evt. lydret stavning eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling eleven kan genfortælle og selv fortælle historier eleven kan indgå i samtale og dialog Mål Trinmål efter 0. klasse: Mundtligt: er sprogligt parat til at lære at læse har et rimeligt ord og begrebsforråd sætter pris på at høre en god historie/eventyr er fonologisk opmærksom Læsning: kan læse sit eget navn kan legelæse kender den korrekte læseretning kender bogstavernes navne og lyde kan afkode ordenes forlyd Skrivning: kan skrive sit eget navn kan legeskrive til egne tegninger forstår at skrift kan bruges til noget 21

22 Hvad gør vi i praksis: giver tid og ro til fordybelse arbejder ud fra at læsning og skrivning skal gå hånd i hånd læser højt for eleverne både fakta og fiktion indretter klasseværelset med materialer der inspirerer og stimulerer eleverne sprogligt læser rim og remser synger ABC-sange øver vokaler og konsonanter øver skriveretning finder forlyde i ord laver lytteøvelser i forbindelse med oplæsning og fortælling bruger dialogisk oplæsning lader eleverne fortælle deres egne historier arbejder med ord- og begrebsindlæring i forbindelse med emner/temaer klapper og tæller stavelser bogstavlæring (tre alfabeter tegn, navn og lyd) legeskrivning og børnestavning -skrive ord eller tekster til billeder går på skolebiblioteket planlægger aktiviteterne så der er variation i hverdagen og så der er fokus på at få bevægelse ind i aktiviteterne anvender Ipad/computer Hvilke materialer bruger vi: Gyserslottet Tid til dansk Her kommer jeg Opgavehylden.dk Inddragelse af pædagogisk IT: Dansk.gyldendal.dk (0-2.klasse) Evaluering: KTI samt sprogvurderingsprøve Klassekonference 22

23 Læsning i 1. klasse Formål: at styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder at give eleverne mulighed for at erfare at læsning og skrivning kan give give oplevelser og viden at stimulere elevernes læse- og skrivelyst Faste tiltag: Klassekonference afholdes i foråret. Læseløft for enkelte elever (foråret) Læsefestival Hvad kendetegner en læser i 1. klasse: Eleven: bruger bogstavernes lyde, ofte forlyd, til at afkode nye ord i teksten og korrigerer ofte sig selv læser lette alderssvarende bøger bruger meget energi på at søge efter forståelse af tekstens indhold har lyst til at læse og skrive skriver små historier/ord til billeder staver lydrette og hyppigt anvendte ord (120 ord) Mål Trinmål for 1. klasse: Mundtligt: give udtryk for fantasi, følelser og erfaring lytte til oplæsning og fortælling og kunne genfortælle indholdet bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvide ordforråd, begrebsforståelse og faglige udtryk Læsning: læse enkle fiktive og non-fiktive tekster af passende sværhedsgrad (lix 5-10). kunne anvende enkelte læseforståelsesstrategier søge forklaring på ukendte ordbilleder skelne mellem vokaler og konsonanter opdele lydrette ord i fonemer (enkelte lyde) og stavelser udvise sikkerhed i og anvende de tre alfabeter (tegn, navn og lyd) udvise sikkerhed i de 120 mest hyppige ord automatisering Skrivning: skrive egne tekster ved hjælp af lydret stavning Stavning: kunne anvende stavning svarende til stavetrin 1 (se afsnit om staveudvikling) 23

24 Hvad gør vi i praksis: Giver ro og tid til fordybelse Arbejder ud fra at læsning og skrivning skal gå hånd i hånd Arbejder med læseforståelsesstrategier: Læseugler jf. bilag Arbejder med differentieret individuel læsning Laver små skuespil lader eleverne forberede små mundtlige fortællinger arbejder med dialogisk læsning arbejder med skriveøvelser bogstaver, små ord og historier læser rim og remser øver de 120 mest almindelige ord (jf. bilag) laver lytteøvelser i forbindelse med oplæsning og fortælling lader eleverne fortælle og genfortælle egne historier arbejder med børnenes forståelse af historiers indhold og opbygning (indledning, handling og afslutning) ved at bruge handlingsbroen. arbejder med ord- og begrebsindlæring i forbindelse med emner/temaer prikker vokaler klapper og tæller stavelser arbejder med lydret stavning skriver ord og tekster til billeder Hvilke materialer bruger vi: Fandango Opgavehylden.dk Tid til minilæseforståelse 1 Nordlys for første Mis med de blå øjne Inddragelse af pædagogiks IT: Lydret Dingo Dingo web Superbog.dk Dansk.gyldendal.dk (0-2. Klasse) Danske-dyr.dk Evaluering: I foråret tages Ordlæseprøve 1 Klassekonference 24

25 Læsning i 2. Klasse Formål: at styrke elevernes lyst til at læse og skrive at styrke elevernes forståelse for, at læsning giver oplevelser at eleverne oplever, at skriftsproget er et kommunikationsmiddel at eleven oplever, at læsning og skrivning er en brugbar færdighed i dagligdagen at eleven oplever, at læsning giver adgang til ny og større viden Faste tiltag: Klassekonference afholdes i foråret. Læsefestival Skrive sin egen fagbog Hvad kendetegner en læser i 2. klasse: bruger megen energi på afkodningen, stopper derfor op, læser igen læser langsomt bruger med stigende bevidsthed strategier til afkodning (stave, dele og lydere) læser kendte tekster med en vis sikkerhed læser selvstændigt alderssvarende ukendte tekster med emner indenfor egen erfaringsverden læsningen er endnu ikke flydende, fordi afkodningen af ukendte ord kræver opmærksomhed. Læser alderssvarende tekster med stigende forståelse Udvalgte trinmål for 2. klasse: Læsning: skelne lyde, sætte/bogstaver sammen og læse nye ord læse lette lydrette teskter uden hjælp (lix 10-15) anvende relevante afkodningsstrategier (stave, dele og lydere) kunne læse på forskellige måder; fri selvstændig læsning, højtlæsning, stillelæsning, forberedt læsning, og skærmlæsning at eleven kan gengive indholdet af en læst eller skrevet tekst være bevidst om, at der er forskel på det skrevne og det talte sprog vide at sproget består af forskellige ordklasser udtrykke sig i billeder, lyd, tekst og drama søge relevante informationer i forskellige medier Skrivning: skrive enkelte fiktive tekster og små sagtekster skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift finde information i tekster og organisere idéer til egen skrivning disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning 25

26 Stavning: stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster anvende det fonematiske princip (stave lydret= stavetrin 2 se side??) være bevidst om, at der forekommer en del undtagelser fra de indlærte staveregler. Hvordan gør vi i praksis: arbejder ud fra at læsning og skrivning går hånd i hånd eleverne læser i læsegrupper makkerlæsning læsevenner fokus på læseforståelse; dialogisk læsning, små tekster (Dingobøgerne) med spørgsmål både på tryk og elektronisk, arbejder med hæftet Tid til minilæseforståelse, hvor eleverne bl.a. lærer at læse mellem linjerne og med fokus på at skrive i forhold til læste tekster. giver tid og ro til fordybelse Inddrager bevægelse i automatiseringen af allerede indlært stof. F.eks. de 120 ord cowboybane, diverse danskfaglige aktiviteter fra Sæt skolen i bevægelse, Sproggren osv. øver de 120 ord samt ordklasser på varierede måder skriveøvelser: eleverne skriver historier ud fra fantasi, billeder, læste tekster, egne erfaringer/erindringer, læste tekster - både på computer og i hånden. Fortælleøvelser: eleverne fortæller egne historier og genfortæller historier Lytteøvelser: Eleverne øver sig i at lytte til andres fortællinger og oplæsninger og at komme med respons ud fra opstillede kriterier. der arbejdes med dramatisering af historier f.eks. læseteater eller som genfortælling eller videredigtning af en læst tekst. Læreren læser højt for klassen fokus på dialogisk oplæsning og forståelse af ord og begreber. Fokus på læseformål og læseteknik(læsestrategi) Der arbejdes med børnenes forståelse af historiers indhold og opbygning ved brug af handlingsbroen. Læs løs dage/perioder synliggørelse af klassens læsning. Bogorm, læsebarometer ophængning af boganmeldelser. Læsekurser: skønlitteratur samt faglitteratur Går på skolebiblioteket Hvilke materialer bruger vi: Fandango 2 Grammatikrytteren - opgavehylden Tid til minilæseforståelse 1 Nordlys for anden Mis med de blå øjne Henry Heerup en kunstner med nissehue H.C Andersen De små fagbøger 7-11 år Astrid Lindgren Faktisk 2-3.klasse Inddragelse af pædagogisk IT: Lydret Dingo Dingo web 26

27 Superbog.dk Dansk.gyldendal.dk (0-2. Klasse) Danske-dyr.dk Evaluering: Klassekonference Ordlæseprøve 2 ST 2 (stavetest) National test i læsning (foråret) Læsning i 3. Klasse: Formål: At eleverne bevarer og fortsat udvikler deres lyst til at læse og skrive At fokus i arbejdet med læsning udvikler sig fra afkodning til forståelse At undervisningen fokuserer på den dramatiserende side af læsningen kropssprog og stemmeføring, når eleverne selv læser At eleven i alle fag aktivt bruger læsning og skrivning som redskab til at udforske og søge viden At eleverne og forældrene er bevidste om, at den daglige læsemængde her afgørende betydning for den fortsatte læse-, skrive- og staveudvikling. Faste tiltag: Klassekonference Læsefestival Hvad kendetegner en læser i 3. klasse: Eleven: læser nu alderssvarende tekster flydende og med god forståelse anvender sikkert funktionelle læsestrategier har mod på at udfordre sig selv med hensyn til sværhedsgrad, omfang og indhold foretrækker typisk stillelæsning Udvalgte trinmål for 3. klasse: Læsning: læse ukendte tekster med stigende hastighed begynde at skelne mellem fiktion og fakta lære at læse for at tilegne sig viden og indsigt forstå en skriftlig arbejdsbeskrivelse i fx dansk eller matematikbogen 27

28 læse ukendte tekster med sikkerhed i oplæsning og forståelse (lix 15-20) Skrivning: Eleven skal i løbet af 3. Klasse kunne: omsætte sin egen fortælling til skreven tekst nuancere indholdet og sproget gennem et begyndende arbejde med sproglære (grammatik) begynde at arbejde med procesorienteret skrivning idémylder, tankekort og idélister bruge navneord, udsagnsord og tillægsord i korrekt bøjningsform anvende punktum korrekt, lave en overskrift og markere samtale i egne tekster kende anvendelsen af store og små bogstaver skrive en begyndeende sammenbunden skrift anvende computer Stavning udnytte det fonematiske princip lydret stavning svarende til trin 2 stave de almindeligste ord korrekt 120 ord stavelsesdele arbejde med bøjningsendelser videreudvikle lydskelneevnen Hvordan gør vi i praksis: giver tid og ro til fordybelse arbejder ud fra at læsning og skrivning skal gå hånd i hånd makkerlæsning og læsevenner læseforståelse dialogisk oplæsning, små tekster med spørgsmål både trykt og elektronisk, meddigtning og videreskrivning undervisning i læseforståelsesstrategier: VØL, tidslinje, handlingsbro (se afsnit s. 7-8) læseteknikker: orienteringlæsning-, punkt-, skimme-, nær og skærmlæse (se s. 8-9) træne læsehastighed med fx fartkort, 5-5-5øvelsen skriveøvelser: eleverne skriver historier ud fra fantasi, billeder, læste historier i hånden og på computer øver fortsat de 120 ord staveord stavetræning: staveord, staveregler, lydfølgeregler fortælleøvekser: eleverne fortæller egne historier og genfortæller historier lytteøvelser: i forbindelse med oplæsning og fortælling dramatisering af historier Hvilke materialer bruger vi: Fandango 3 Nordlys for tredje H.C Andersen De små fagbøger 7-11 år Astrid Lindgren Faktisk 2-3.klasse 28

29 Inddragelse af pædagogisk IT: Superbog.dk Dingoweb Opgavehylden.dk Dansk.gyldendal.dk (4-6. klasse) Danske-dyr.dk og verdens-dyr.dk Grammatikrytteren.dk Evaluering: DVO SL60 Evt. STAV 3 Klassekonference 29

30 Læsning i 4.kl Formål: Dansk: At bevare og styrke elevernes læselyst At konsolidere læsningen ved at der læses meget, og der læses varierede tekster At eleverne har en aktiv læseindstilling At udvikle elevernes evne til at danne inferens At få en øget bevidsthed om udbyttet af egen læsning (metabevidsthed) At fortsætte arbejdet med fokus på læseforståelsesstrategier og læseteknikker At øge læsehastigheden At kunne udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt At læse lette og korte norske og svenske tekster Faste tiltag: Læsefestival i november med fokus på danskfaglige aktiviteter. Læseprøve SL 40 i februar. Staveprøve ST 4 i september/oktober og evt. gentaget i foråret ved elever der ikke scorede godt. Klassekonferencer i foråret. Nationale test Ved afslutningen af 4. klasse bør eleverne: - - Kunne læse en alderssvarende skønlitterær tekst på lix med en læsehastighed på ord/minut. Mål læsehastigheden i begyndelsen, i midten og i slutningen af skoleåret. Kunne bruge læseforståelsesstrategier. Vælg ud fra bilag hvilke der er fokus på i 4.kl Kunne anvende læseteknik/læsemåde i forhold til en tekst Kunne skrive et resumé af en læst tekst Have læst min sider i løbet af året Materialer: Læs til 4-5.kl. Billedromaner Genreserien Klassiske fortællinger Nordlys for fjerde Tid til læseforståelse Verdens bedste Astrid 4-5. klasse Inddragelse af pædagogisk IT: Superbog.dk Dingoweb Opgavehylden.dk Danskfaget.dk (4-6. klasse) Dansk.gyldendal.dk (4-6. klasse) 30

31 Læsning i fagene: Matematik ( fra Nye Fælles mål) Læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen Ideer til dette arbejde: 1) Samle de centrale ord for faget i elevernes egen matamatikordbog 2) Elevernes egen skriftlige sammenfatning af hvert afsnit/område i bogen 3) Lære at bruge procesnotater ved tekststykker 4) Hent inspiration i pjecen: Matematik 4.-6.årgang i bilag Natur/teknik (fra Nye Fælles Mål) 1) arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning 2) ideer til dette arbejde: Lave elevernes egen faglige ordbog. Det kan både være fagets fagudtryk og/eller en ordbog til de emner der arbejdes med. Brug f.eks. Ordkendskabskort 3) Hent inspiration i pjecen: Natur/teknik årgang i bilag Historie og kristendomskundskab 1) 2) 3) 4) Skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype (se Teksttyper). Kunne skelne mellem fakta, faktion og fiktion Være bevidste om eget udbytte af læsningen (metabevidsthed) Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resume og tidslinje Ideer til dette arbejde: 1) Arbejde med formålet for en berettende tekst ( kunne genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted 2) Arbejde med tidslinje 3) Forholde sig kildekritisk til teksterne 4) Bruge Ordbank inden teksten læses 5) Arbejde med VØL model 6) Arbejde med fagenes ordbog 7) Hent inspiration i pjecen: Historie og Kristendomskundskab årg 31

32 Læsning i 5.kl Dansk: At bevare og styrke elevernes læselyst At danne elever med en aktiv læseindstilling At danne læsere med stigende bevidsthed om udbyttet af egen læsning (metabevidsthed) At videreudvikle elevernes læsehastighed At fortsætte arbejdet med læseforståelsesstrategier At fortsætte arbejdet med læseteknikker Faste tiltag: LÆSS 5 februar/marts ST 5 september/oktober evt. gentaget af nogle elever. Klassekonference Læsefestival i november med fokus på danskfaglige aktiviteter. Ved afslutningen af 5. kl bør eleverne: - - Kunne læse en alderssvarende skønlitterær tekst på lix med en hastighed på ord i minuttet. Mål læsehastigheden i begyndelsen, i midten og i slutningen af skoleåret. Se egnede tekster med opgaver til læseforståelsen i bilag. Kunne bruge læseforståelsesstrategier. Vælg ud fra bilag hvilke der er fokus på i 5.kl Kunne udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad Kunne skrive et resume og et referat af en læst tekst Kunne bruge læseteknikker som punktlæse og oversigtslæse Kunne læse lette norske og svenske tekster Selvstændigt have læst sider i løbet af året Materialer: Læs til 4-5. Klasse Billedromaner Genreserien: Gyselige fortællinger og Realistiske fortællinger Nordlys for femte Læs med 5-6. klasse Dødningemessen Tid til læseforståelse Verdens bedste Astrid 4-5. Klasse Inddragelse af pædagogisk IT: Dank.gyldendal.dk Danskfaget.dk Opgavehylden.dk Superbog.dk 32

33 Læsning i fagene: Matematik Fra Nye Fælles Mål) 1) Læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 2) Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer 3) Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen 1) 2) 3) 4) 5) Ideer til dette arbejde: Samle de centrale ord for faget i elevernes egen matematikordbog Elevernes egen skriftlige sammenfatning af hvert afsnit/område i bogen Fortsat brug af procesnotater ved tekststykker Lave tekststykker til hinanden for at øge deres forståelse af tekststykker Hent inspiration i pjecen: Matematik 4.-6.årgang i bilag Natur/teknik (fra Nye Fælles Mål) 4) arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning Ideer til dette arbejde: 1) Lave elevernes egen faglige ordbog. Det kan både være fagets fagudtryk og/eller en ordbog til de emner der arbejdes med 2) Søg inspiration under Teksttyper 3) Hent inspiration i pjecen: Natur/teknik årgang i bilag Historie og kristendomskundskab 5) 6) 7) 8) Skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype (se Teksttyper). Kunne skelne mellem fakta, faktion og fiktion Være bevidste om eget udbytte af læsningen (metabevidsthed) Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resume, referat, tidslinje og kolonnenotat Ideer til dette arbejde: 8) Arbejde med formålet for en berettende tekst ( kunne genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, der har fundet sted 9) Arbejde med tidslinje og kolonnenotat 10) Forholde sig kildekritisk til teksterne 11) Bruge Ordbank inden teksten læses 12) Arbejde med VØL model 13) Arbejde med fagenes ordbog 14) Hent inspiration i pjecen: Historie og Kristendomskundskab årgang. (Se bilag) 33

34 Læsning i 6.kl Dansk: Formål: - At bevare og styrke elevernes læselyst At eleverne har en aktiv læseindstilling At konsolidere læsningen ved at der læses meget, og der læses varierede tekster At eleverne lærer forskellige læseteknikker At eleverne lærer forskellige læseforståelsesstrategier At udvikle elevernes læsehastighed Faste tiltag: TL1 i september ST 6 september/oktober evt. gentaget af relevante elever i foråret Klassekonference i foråret Nationale Test i foråret Overleveringsmøde med Rantzausminde skole Ved afslutningen af 6.kl bør eleverne: - kunne læse en alderssvarende tekst på lix med en hastighed på ord/minut. Mål læsehastigheden i begyndelsen, i midten og i slutningen af skoleåret. Se egnede tekster med spørgsmål til læseforståelsen i bilag. Selvstændigt kunne skrive et resume og et referat af en læst tekst Have læst min sider i løbet af skoleåret Kunne benytte læseteknikkerne: nærlæsning, oversigtslæsning og punktlæsning. Læs med og Danske dyr er velegnede materialer til dette arbejde. Kunne anvende forskellige læseforståelsesstrategier Benytte ordbøger ved ord man ikke forstår Kunne læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning. Kan skrive i et flydende og varieret sprog Kunne læse lette norske og svenske tekster Materialer: Norlys for sjette Læs med 5-6. klasse Tid til læseforståelse Genreserien; Fantasiske fortællinger og Gyselige fortællinger Duften af ord (lyrik) Inddragelse af pædagogisk IT: Opgavehlden.dk Danskfaget.dk Dansk.gyldendal.dk Superbog.dk 34

35 Læsning i fagene: Matematik (fra Nye Fælles Mål) 1) Læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer som indeholder matematikfaglige udtryk 2) Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer 3) Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen Ideer til dette arbejde: 1) Lave elevernes egen faglige ordbog. Det kan både være over fagets fagudtryk og/eller en ordbog til hvert emne/afsnit der arbejdes med 2) Benytte IT til at visualisere tabeller og diagrammer 3) Arbejde videre med procesnotater 4) Søg inspiration under teksttyper 5) Hent inspiration i pjecen: Matematik 4.-6.årgang (Se bilag) Natur/teknik (fra Nye Fælles Mål) 1) arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning Ideer til dette arbejde: 1) Lave elevernes egen faglige ordbog. Det kan både være fagets fagudtryk og/eller en ordbog til de emner der arbejdes med 2) Søg inspiration under Teksttyper 3) Hent inspiration i pjecen: Natur/teknik 4.-6.årgang Historie og kristendomskundskab 1) Kunne forstå og genkende den berettende teksttype 2) Kunne skelne mellem fakta faktion fiktion 3) Kunne fastholde det væsentligste i en tekst ved hjælp af stikord, resume, referat, tidslinje og kolonnenotat 4) Have kendskab til væsentlige ord og begreber indenfor fagenes terminologi Ideer til dette arbejde 1) Arbejde videre med den berettende teksttype (se Teksttyper). Det forventes at eleverne kan genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted. Ved selvstændig læsning bør der tages notater til de berettende tekster, enten i form af tidslinjer eller som kolonnenotater. 2) Arbejde med fagenes ordbog 3) Bruge VØL-modellen inden man går i gang med et emne 4) Hent inspiration i pjecen: Historie og Kristendomskundskab årg Bilag Se mapper i mellemgangen ved Niels Bohr Se for yderligere inspiration og færdige materialer. 35