Vejledningen henvender sig endvidere til uddannelsesinstitutioner, der kan gennemføre undervisning inden for egu.

Transkript

1 Vejledning om egu erhvervsgrunduddannelse Forord Denne vejledning henvender sig primært til de egu ansvarlige, som tilrettelægger og gennemfører egu i kommunerne, på produktionsskolerne og i erhvervsuddannelserne (handelsskoler, tekniske skoler, landbrugsskoler, social og sundhedsskoler samt nogle få faglige specialskoler). Vejledningen henvender sig endvidere til uddannelsesinstitutioner, der kan gennemføre undervisning inden for egu. Vejledningen uddyber og supplerer loven og bekendtgørelsen om egu med vægt på spørgsmål, der har betydning for uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse. I de enkelte afsnit henvises der løbende til relevante bestemmelser i love og bekendtgørelser. Det anbefales, at bestemmelserne læses i sammenhæng med vejledningen. Vejledningen anvendes i tilknytning til de bilag, der løbende lægges på Undervisningsministeriets hjemmeside under egu: "Uddannelse" "Erhvervsuddannelser" "Erhvervsgrunduddannelsen egu" "Love og regler", hvor vejledningen ligeledes er placeret. Vejledningen er opdateret af Undervisningsministeriet den 1. marts Stig Nielsen, pædagogisk konsulent Silvia Fernandez, jurist Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser, kontor for erhvervsfaglige uddannelser, egu og produktionsskoler 1. Om egu om egu 2011?Mode=full 1/43

2 Erhvervsgrunduddannelse egu er reguleret af lovbekendtgørelse nr. 987 af 16. august 2010 om erhvervsgrunduddannelse m.v. (egu loven) og er en individuelt tilrettelagt uddannelse, der henvender sig til unge, som ikke er klar til anden ungdomsuddannelse, eller som ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet. Formålet med uddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer, der kan føre til job eller fortsat uddannelse. Egu er en praktisk baseret uddannelse, der kombinerer beskæftigelse i én eller flere virksomheder med skoleundervisning, hvor tilbud fra én eller flere uddannelsesinstitutioner indgår. Uddannelsen udgør en helhed og skal give den unge: kendskab til arbejdsfunktioner på det private eller offentlige arbejdsmarked viden og praktiske færdigheder, som kan bruges ved umiddelbar fortsættelse i anden uddannelse, og som er efterspurgt på arbejdsmarkedet udvikling som individ og samfundsborger. Egu tilrettelægges, så den giver erhvervskompetence, og eleven efter endt uddannelse kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet i den pågældende branche. Når eleven har gennemført egu tilfredsstillende, er eleven berettiget til optagelse i en A kasse på dimittendvilkår. Egu er en selvstændig, afgrænset og fleksibelt opbygget uddannelse, der giver mulighed for merit, hvis eleven ønsker at fortsætte i en af de øvrige ungdomsuddannelser. Egu er lokalt baseret og bliver til i et samspil mellem kommune, produktionsskole, erhvervsskole(r), private og offentlige virksomheder med flere. 1.2 Hvem udbyder egu? Kommunerne er forpligtet til at tilbyde egu til alle i målgruppen. Målgruppen er defineret i 1, stk. 2, i egu loven, jf. også afsnit 1.4. Forpligtelsen gælder alle i målgruppen, der har CPR nummer registreret med bopæl i kommunen. om egu 2011?Mode=full 2/43

3 Produktionsskoler og skoler med erhvervsuddannelser kan på kommunens vegne oprette og gennemføre egu. Der skal i så fald foreligge en nærmere aftale med kommunen om varetagelse af opgaven Flytning over kommunegrænser Hvis en elev flytter fra én kommune til en anden under et egu forløb, ophæves uddannelsesaftalen mellem den afgivende kommune og eleven, hvis der er tale om bristede forudsætninger for elevens hidtidige bopælskommune. Den afgivende kommune har dermed ikke længere forpligtelser over for eleven, jf. 1, stk. 2, i egu loven, medmindre det må antages, at kommunen er forpligtet til at sørge for, at elevens uddannelse videreføres i elevens nye bopælskommune ud fra en konkret vurdering af det nævnte forudsætningssynspunkts rækkevidde. Den modtagende kommune skal principielt selvstændigt målgruppevurdere eleven i henhold til kriterierne i egu lovens 1, stk. 2. Det skal bemærkes, at der skal særdeles vægtige grunde til, at eleven ikke længere kan antages at tilhøre målgruppen for egu alene på grund af en flytning over kommunegrænser! Såfremt eleven fortsætter i egu, skal kommunen tage stilling til, om den eksisterende uddannelsesplan skal fortsætte, eller om der skal laves en ny. Jo længere i forløbet, en eguelev er, desto mere taler for, at den eksisterende uddannelsesplan af hensyn til eleven overtages af den modtagende kommune. Den eksisterende uddannelsesplan kan efter aftale mellem eleven og kommunen også blot justeres. Hvis en egu elev fraflytter en kommune, ophæves en igangværende praktikaftale ikke automatisk heller ikke, hvis kommunen er arbejdsgiver. Det medfører, at hvis den modtagende kommune fortsætter den eksisterende uddannelsesplan, så fortsætter praktikuddannelsen også. Der vil dermed alt andet lige ikke på grund af flytning være grundlag for at ophæve praktikaftalen i den afgivende kommune Mellemkommunal refusion Adgang til mellemkommunal refusion reguleres ikke af egu loven, og der findes ikke regler herom i regi af Undervisningsministeriet. 1.3 Hvem kan levere undervisning? I bekendtgørelse nr af 20. december 1995 om oprettelse af erhvervsgrunduddannelser er følgende elementer nævnt, men visse love er enten ophævet eller ændret: 1. Erhvervsuddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser 2. Landbrugsuddannelser, jf. lov om landbrugsuddannelser 3. Social og sundhedsuddannelser, jf. lov om grundlæggende social og sundhedsuddannelser inden for bistands, pleje og omsorgsområdet m.v. 4. Søfartsuddannelser, jf. lov om søfartsuddannelse 5. Arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser 6. Enkeltfagsundervisning på gymnasier og hf kurser, jf. lov om gymnasiet m.v. og lov om højere forberedelseseksamen og enkeltfagsundervisning 7. Enkeltfagsundervisning til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. lov om erhvervsgymnasiale uddannelser 8. Almen voksenuddannelse (AVU), jf. lov om almen voksenuddannelse om egu 2011?Mode=full 3/43

4 9. Højskolekurser, jf. lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler 10. Husholdningskurser, jf. lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler 11. Håndarbejdskurser, jf. lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler 12. Efterskoleundervisning, jf. lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler 13. Heltidsundervisning på ungdomsskoler, jf. lov om ungdomsskoler 14. Daghøjskolekurser, jf. lov om daghøjskoler og produktionsskoler 15. Produktionsskoleundervisning, jf. lov om daghøjskoler og produktionsskoler 16. Amtskommunal indvandrerundervisning, jf. lov om undervisning af voksne indvandrere 17. Specialundervisning for voksne, jf. lov om specialundervisning for voksne 18. Kurser mv., jf. 1, stk. 3, jf. stk. 2, i lov om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelse Kurser i henhold til 1, stk. 2, i lov om erhvervsskoler. Valget af uddannelseselementer og måden, de kombineres på, er bestemt af de mål, der fastlægges i uddannelsesplanen for den enkelte elevs egu forløb Loven er ophævet og er nu omfattet af lov nr. 171 af 2. marts 2010 om erhvervsuddannelser. 2 Loven er ophævet og er nu omfattet af lov nr. 171 af 2. marts 2010 om erhvervsuddannelser. 3 Loven er ophævet og er nu omfattet af lov nr. 207 af 4. marts 2010 om maritime uddannelser. 4 Loven er ophævet og er nu omfattet af lov nr. 860 og 862 af 5. juli 2010 om uddannelsen til studentereksamen (stx) og lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf). 5 Loven er ophævet og er nu omfattet af lov nr. 861 af 5. juli 2010 om uddannelsen til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). 6 Loven er ophævet og er nu omfattet af lov nr. 311 af 30. april 2008 om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (AVU loven). 7 Loven er ophævet og er nu omfattet af bekendtgørelse af lov nr. 535 af 14. juni 2004 (folkeoplysningsloven). 8 Loven er ophævet og er nu omfattet af bekendtgørelse nr. 887 af 5. juli 2010 af lov om produktionsskoler. 9 Loven er ophævet og er nu omfattet af bekendtgørelse nr. 239 af 18. marts 2006 af lov om dansk uddannelse til voksne udlændinge m.fl. 10 Loven er ophævet og er nu omfattet af bekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010 af lov om vejledning om uddannelse og erhverv. 11 Loven er ophævet og er nu omfattet af lov nr. 171 af 2. marts 2010 om erhvervsuddannelser. 1.4 Hvem er egu eleven? Egu henvender sig til mange kategorier af unge. om egu 2011?Mode=full 4/43

5 Ifølge egu loven skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse for unge under 30 år, der bor i kommunen, ikke er under uddannelse, herunder i produktionsskoleforløb, eller i beskæftigelse, og som ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse. Der er ofte tale om unge, som har potentialer til en erhvervsmæssig og personlig udvikling, men som af forskellige årsager har behov for et uddannelsesmæssigt skub, der er tilpasset den enkelte. Der kan eksempelvis være tale om skoletrætte unge eller unge med indlæringsvanskeligheder, tosprogede unge med svage dansksproglige kompetencer, unge med personlige og sociale problemer og lignende eller unge med lettere udviklingsmæssige vanskeligheder. Egu afgrænser sig fra uddannelse til unge med særlige behov (USB), der retter sig mod unge udviklingshæmmede og unge med særlige behov, som ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Hvor egu sigter mod at give umiddelbar adgang til erhvervsuddannelse eller beskæftigelse, sigter USB mod at give personlige, sociale og faglige kompetencer til så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til fortsat uddannelse og beskæftigelse. 1.5 Hvad er varigheden af egu? Varigheden af et egu forløb er normalt to år. Dog kan et forløb i særlige tilfælde forlænges med indtil ét års praktik i en virksomhed, jf. 3, stk. 1, i egu loven. I forlængelsen kan der indgå skoledele, men kun hvis skoledelene samlet set endnu ikke har overskredet 40 uger. Således kan skoledelen under alle omstændigheder ikke overstige 40 ugers undervisning gennem hele egu forløbet inklusive forlængelsen. For unge, der er fyldt 19 år og har haft mindst seks måneders forudgående beskæftigelse på fuld tid, kan varigheden nedsættes til 18 måneder, jf. 3, stk. 2, i egu loven. Beskæftigelsen skal ikke nødvendigvis være gennemført umiddelbart før påbegyndelsen af egu forløbet, men inden for rimelig tid inden, så beskæftigelsen har den fornødne aktualitet. Desuden skal beskæftigelsen have relevans for det planlagte egu forløb af hensyn til elevens fremtidige kompetencer. Dokumentation for beskæftigelsen kan være en erklæring fra arbejdsgiver og en dåbsattest eller lignende, der kan dokumentere elevens alder. Skoleundervisningen kan variere fra mindst 20 uger til højst 40 uger, jf. 3, stk. 1, i eguloven. Vurderingen af skoleundervisningens omfang tager udgangspunkt i en vurdering af elevens behov og udvikling, og hvor og hvordan den enkelte elev har bedst mulighed for at lære og udvikle sig. Varigheden af skoleundervisningen kan ændres undervejs i et forløb med baggrund i en evaluering af elevens kompetencer, motivation og udviklingsmuligheder. 1.6 Ordens og fraværsregler Eleven er under alle sine skoleophold underlagt de samme ordens og fraværsregler, som gælder for andre elever i den pågældende uddannelse, jf. 3 i bekendtgørelse om oprettelse af egu. om egu 2011?Mode=full 5/43

6 1.7 Undervisningspligten Undervisningspligten fremgår af folkeskoleloven. Undervisningspligten er opfyldt den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin, jf. 34, stk. 1, i folkeskoleloven. Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet en uddannelse, der er ligestillet med grundskolen, jf. 33, stk. 2 7, i folkeskoleloven. Af 33, stk. 4, i folkeskoleloven fremgår det, at en elev efter afslutning af 7. klasse kan opfylde undervisningspligten ved at deltage i særligt tilrettelagte forløb eller helt eller delvis opfylde undervisningspligten i en erhvervsmæssig uddannelse med henblik på at afklare sine uddannelsesvalg. Forudsætningerne er dog, at forældrene beder om det, at hensynet taler for det, og at skolens leder i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning tillader det. Eftersom egu anses for at være en erhvervsmæssig uddannelse, kan egu elever opfylde deres undervisningspligt ved at gennemføre en egu efter afsluttet 7. klasse i folkeskolen. Dette er dog kun relevant for elever, der endnu ikke er fyldt 17 år. 1.8 Egu og vurdering af uddannelsesparathed Fra 1. januar 2011 skal elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, have vurderet deres uddannelsesparathed, i forbindelse med at de søger ind på en ungdomsuddannelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning (eventuelt efterskolen eller den frie skole) skal udarbejde uddannelsesparathedsvurdering til enten de gymnasiale ungdomsuddannelser eller de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Målgruppen for egu udgør dog en meget afgrænset gruppe af unge, fordi egu loven i forvejen foreskriver en målgruppevurdering af hver enkelt elev efter specifikke kriterier, herunder om den unge kan siges at være parat til at gennemføre en anden kompetencegivende uddannelse. Af den grund vil det ikke være relevant også at vurdere deres uddannelsesparathed ud fra reglerne herom i vejledningsloven. Vurdering af uddannelsesparathed, som den er beskrevet i vejledningsloven, får derfor ikke betydning for erhvervsgrunduddannelsen (egu). Her vil der forsat skulle tages stilling til, om den unge tilhører målgruppen for egu, altså om den unge, jf. 1, stk. 2, i egu loven: bor i kommunen ikke er under uddannelse, herunder i produktionsskoleforløb, eller i beskæftigelse ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse. Læs mere: Kommunernes Landsforening Uddannelsesguiden Fremtidens erhvervsuddannelser Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Ofte stillede spørgsmål: om egu 2011?Mode=full 6/43

7 Spørgsmål: I hvilke tilfælde kan et egu forløb forlænges? Svar: Praktikdelen kan i særlige tilfælde forlænges med op til et år, hvis det vurderes, at den unge har behov for længere praktik. 2. Uddannelsesplanen i egu Uddannelsesplanen er en skriftlig kontrakt, der indgås mellem den egu ansvarlige instans og eleven. Det er vigtigt, at uddannelsesplanen er udfyldt så detaljeret som muligt, så aftaler med og forventninger til aktørerne i forløbet er helt tydelige. Uddannelsesplanen er samtidig et redskab til styring af uddannelsesforløbet i egu. Uddannelsesplanen bliver til i et tæt samarbejde mellem elev og vejleder, og den beskriver det forløb, eleven skal gennemføre i praktik og skoleundervisning. Hensigten er, at planen fungerer som et styringsredskab, der giver vejleder, elev og øvrige aktører i egu overblik over elevens forløb. I denne vejlednings afsnit 11 ses blanketten, der typisk vil ligge til grund for en uddannelsesplan. 2.1 Hvordan udformes uddannelsesplanen? Uddannelsesplanen skal som minimum indeholde: De kompetencer af personlig, social og faglig art, som eleven forventes at opnå Indhold, mål og varighed af praktikdele Indhold, mål og varighed af skoledele Godskrivning ved eventuel fortsat uddannelse af skoledele efter aftale med den/de berørte skole(r) Eventuelle aftaler om særlige vilkår med hensyn til eksaminer/prøver, eksempelvis hvis eleven er ordblind eller af andre grunde vil have svært ved at kunne gennemføre en eksamenssituation Aftaler om særlig støtteundervisning eller andre hjælpeforanstaltninger. om egu 2011?Mode=full 7/43

8 Uddannelsesplanen er et dynamisk arbejdsredskab, som bliver til i en række faser, hvor tilføjelser og ændringer indskrives undervejs i forløbet. Planen bygger på en vurdering af den enkelte elevs ressourcer, kompetencer og behov og udarbejdes og underskrives af parterne ved uddannelsens start. Se et eksempel på en uddannelsesplan af et egu forløb. Eksemplet er hentet fra praksis, men er rekonstrueret på enkelte punkter. Klik her: PDF Den færdige uddannelsesplan Selve blanketten kan downloades, kopieres og udfyldes: Word / PDF om egu 2011?Mode=full 8/43

9 Uddannelsesplanen skal omfatte alle uddannelsens skole og praktikdele. Nogle uddannelsesinstitutioner planlægger ikke mere end et halvt år frem i tiden. Samtidig viser erfaringen, at det kan være vanskeligt for egu vejledere at få alle praktikaftaler i en uddannelsesplan på plads inden for kort tid. Det kan derfor ske, at uddannelseselementerne må noteres med forbehold. Uddannelsesplanen skal underskrives af eleven og den egu ansvarlige. Hvis eleven ikke er fyldt 18 år, underskrives planen af elevens forælder/forældre eller den, der har forældremyndigheden. Planen skal endvidere underskrives af kommunen eller erhvervsskolen/produktionsskolen, hvis disse har det formelle ansvar. Kopi af planen skal udleveres til eleven og den/de virksomhed(er) og den/de skole(er), som indgår i uddannelsen. 2.2 Hvornår kan uddannelsesplanen ændres? om egu 2011?Mode=full 9/43

10 Ændringer i den aftalte uddannelsesplan kan foretages, når der er begrundelse for det, og når parterne er enige herom, jf. 5, stk. 2, i egu loven. Ændringerne skal noteres i uddannelsesplanen, og den reviderede plan underskrives af såvel elev som egu vejleder. Vær opmærksom på, om ændringerne betyder, at virksomhederne bør orienteres og modtager en kopi af den reviderede uddannelsesaftale. Afbrydelse og genoptagelse af egu i forbindelse med barsel, orlov eller længerevarende sygdom kan aftales mellem parterne og skal fremgå af uddannelsesplanen. I forlængelse heraf skal det bemærkes, at det bør overvejes, om uddannelsesplanen fortsat kan følges, og målet nås, eller om uddannelsen skal afbrydes og påbegyndes på ny efter endt orlov, jf. afsnit Hvornår kan uddannelsesplanen ophæves? En uddannelsesplan kan kun ophæves efter aftale mellem parterne, jf. 5, stk. 6, i eguloven. Den egu ansvarlige instans kan dog ophæve en aftalt plan, hvis eleven ikke følger den. Som følge heraf er det vigtigt, at uddannelsesplanen altid er opdateret, detaljeret og så fyldestgørende som muligt. Uddannelsesplanen er en bindende aftale mellem kommunen og eleven og kan derfor efter omstændighederne ophæves, hvis eleven flytter fra kommunen, jf. også pkt Den kommune, eleven flytter til, er ikke forpligtet til at overtage en uddannelsesplan, men kan gøre det, eventuelt efter at have justeret den. Der er heller ikke noget i vejen for, at fraflytningskommunen efter aftale med elevens nye bopælskommune opretholder den aftalte uddannelsesplan, hvis det er praktisk muligt, og den modtagende kommune er indstillet på at dække omkostningerne. Læs mere: Individuel kompetencevurdering i AMU Kompetencevurdering i erhvervsuddannelserne Ofte stillede spørgsmål: Spørgsmål: Er der særlige forhold, man skal være opmærksom på i forhold til kompetencevurderingen af tosprogede elever? Svar: Der kan foretages en sprogvurdering af eleven, med henblik på at dansk som andetsprog indgår i den unges uddannelsesplan. I praksis gennemføres sprogvurderingen af en uddannelsesinstitution, der har særlig kompetence, for eksempel en sprogskole. om egu 2011?Mode=full 10/43

11 Ofte stillede spørgsmål: Spørgsmål: Hvordan forholder man sig ved ophævelse af en uddannelsesplan, hvori der indgår en praktik, som er omfattet af opsigelsesvarsler reguleret af private overenskomster? Svar: Egu elever er i praktiktiden altid ansat under de gældende vilkår for overenskomsten på området, hvorfor frister ved opsigelse i henhold til gældende overenskomst skal overholdes, jævnfør praktikaftalen. 3. Pædagogikken i egu Egu er en uddannelse, der henvender sig til en målgruppe, som ofte er uvant med at indgå i uddannelse, og som fordrer en særlig pædagogisk tilgang. I forhold til undervisning på skoleforløb, i virksomhedspraktik og vejledning er udfordringen derfor blandt andet at kunne skabe: Trygge og overskuelige rammer Tætte, kontinuerlige relationer til få voksne og mindre grupper Respekt og ansvar den unge skal være medbestemmende og tildeles ansvar En anerkendende tilgang til de unge i forbindelse med vejledning, læring og personlig udvikling Tydelighed i forhold til regler og forventninger til de unge Afstemning af krav og udfordringer i forhold til den unges konkrete situation og forudsætninger Læring med vægt på praktiske oplevelser og erfaringer Etablering og styrkelse af personlige netværk Fokus på "de små sejre", som grundlag for motivation. Samtidig giver egus konstruktion den tætte og fleksible sammenvævning af skole og praktikelementer nogle særlige pædagogiske muligheder. om egu 2011?Mode=full 11/43

12 Den enkelte elevs behov for kompetenceudvikling fagligt, personligt eller socialt kan adresseres præcist i egu, fordi uddannelsen er individuelt tænkt og giver rum for at praktisere en pædagogik, der imødekommer den enkeltes behov for at lære og udvikle sig. Pædagogikken i egu er derfor ikke en entydig størrelse. Følgende aspekter kan indgå i de pædagogiske overvejelser: Kompetenceafklaring af eleven ved indgangen til egu og opbygning af uddannelsesplanen og undervisningen i overensstemmelse hermed Sammenknytning af læring i skoledelene med oplæring i praktikdelen, så de gensidigt understøtter hinanden Løbende drøftelse og anerkendelse af elevens kompetenceudvikling som redskab til at bevidstgøre eleven om sine potentialer og de fremskridt, der finder sted Imødekommelse af elevens behov for at lære via praksisnære former; at lære ved at gøre eller at lære via udfordringer i praktiske situationer Læreren som understøttende rollemodel, eleven kan identificere sig med engagerede og nærværende voksne spiller erfaringsmæssigt en stor rolle for elever med svage sociale kompetencer Lærerens anerkendelse af, at egu eleven kan have en anden indgang til læring og skal vises særlige hensyn, hvad enten det drejer sig om ordblindhed eller andre barrierer for indlæring. I det samarbejde, der fører til etablering af uddannelsesplanen, er det af stor betydning, at sådanne pædagogiske overvejelser og hensyn kan indgå. Selv om egu efterhånden har eksisteret i en årrække, vil der givetvis være uddannelsesinstitutioner og virksomheder, der ikke har et indgående kendskab til målgruppen, og for hvem udfordringen med at undervise og oplære egu elever er ny. Risikoen for frafald er til stede, når eleverne møder en pædagogisk tilgang, der ikke flugter med deres udgangspunkter og behov. Omvendt kan en pædagogisk fleksibel tilgang, der respekterer elevernes forudsætninger og forskelligheder, medvirke til at understøtte egueleven og skabe grundlag for faglig og personlig udvikling. 4. Vejledningen i egu Vejledningen af unge i et egu forløb er af afgørende betydning for forløbets succes. om egu 2011?Mode=full 12/43

13 Vejledningen medvirker til at sikre sammenhængen i en uddannelse, der typisk vil være sammensat af mange forskelligartede elementer, og bidrager samtidig til at løse elevens sociale og personlige problemer. Formålet med vejledningen er, at eleven opnår en afklaring af sit uddannelsesvalg. Eleven skal således ikke blot vejledes med henblik på at gennemføre en egu. Hvis eleven undervejs i egu forløbet ændrer interesse eller behov, kan det være relevant at overveje andre muligheder i form af arbejde eller anden ungdomsuddannelse. Det særegne ved vejledningen i egu er, at den netop har en betydelig bredde. Vejledere møder eleven i spørgsmål, der spænder fra kompetence og uddannelsesmuligheder til håndtering af problemer på det personlige plan. De arbejder med andre ord med en vejledningsindsats, der er helhedsorienteret. Den helhedsorienterede vejledningsindsats har fokus på den unges uddannelse og beskæftigelse og fokuserer samtidig på at styrke den unges personlige og sociale liv, der ofte kan være konfliktfyldt og skrøbeligt og derfor kalder på en særlig indsats. 4.1 Vejledningsindsatsen Vejledningsindsatsen er delt i to: den egu ansvarlige instans har det overordnede ansvar, mens de uddannelsesinstitutioner, der indgår i uddannelsesplanen, skal vejlede i forlængelse af de regler, der normalt gælder for vejledning her. Erhvervsskolerne er forpligtede til at stille mentorer til rådighed for elever, der måtte have behov for særlig støtte i forbindelse med EUD undervisning. UU centrene har ligeledes mulighed for at knytte mentorstøtte til elever, som vurderes at have behov for dette. I tilfælde, hvor eleven har været anbragt uden for hjemmet eller har haft afsoningsperioder, er der mulighed for som støtte for eleven at etablere såkaldte efterværnsordninger, hvor en støtteperson kan lette elevens overgang til en normal dagligdag. 4.2 Egu vejlederen Vejlederen bliver ofte en nøgleperson i den unges liv, både i forhold til uddannelsen og til spørgsmål om økonomi, bolig, familie og personlige forhold. Det stiller store krav til vejlederen. Vejlederen må til tider udfylde rollen som den nærværende og deltagende voksne, som den unge måske har savnet i sin opvækst, og må kunne være både rummelig og lyttende. Vejlederen må kunne give respons på den unges tanker og følelser og være i stand til at kommunikere sine budskaber klart, forståeligt og uden de generaliseringer og abstraktioner, der gør det svært for målgruppen at afkode indholdet. Samtidig er det af stor betydning, at vejlederen medvirker til at danne netværk for den unge. Mange unge er uden netværk og mangler evnen til at etablere dem. Her har vejlederen en vigtig opgave både i forhold til de professionelle aktører, der indgår i uddannelsen, og i forhold til den unges personlige liv Mentor Der er ikke fastsat egentlige regler for brug af mentor på erhvervsgrunduddannelsen. om egu 2011?Mode=full 13/43

14 Undervisningsministeriets regler om mentorordning fremgår af lov om vejledning om uddannelse og erhverv, nr. 671 af 21. juni 2010, som trådte i kraft den 1. august Af denne lovs 5, stk. 3, fremgår det, at "kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der for elever i folkeskolens 9. og 10. klasse, der har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, tilrettelægges en særlig indsats ved overgangen til ungdomsuddannelserne, herunder at der etableres en mentorordning for denne målgruppe. Reglerne gælder kun for elever, som går ud af grundskolen, og hvor der foreligger en særlig øget risiko for, at eleven ikke påbegynder eller kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Det vil sige i selve overgangen fra grundskolen til en ungdomsuddannelse, for eksempel egu. Egu elever er under deres egu forløb derfor ikke omfattet direkte af denne mentorordning. Der kan søges om en mentorordning for eleven via kontakt til det lokale jobcenter/uucenter, som kan oprette mentor for årige efter et vurderet behov men reglerne hører ikke under Undervisningsministeriets ressort, og Beskæftigelsesministeriet må kontaktes for yderligere information herom. Hvis skoleundervisningen består af dele af en erhvervsuddannelse, kan der til denne del være knyttet en mentorordning, jf. 53, stk. 1, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 4.3 Vejledningsplan Som supplement til elevens uddannelsesplan kan der udarbejdes en særlig vejledningsplan. Vejledningsplanen beskriver, hvilke vejledningsaktører der har ansvaret for vejledningen på forskellige tidspunkter i egu forløbet, samt i hvilket omfang de deltagende uddannelsesinstitutioner stiller vejledning til rådighed for egu eleven. En vejledningsplan har særlig relevans, når eleven bevæger sig gennem et forløb, der er sammensat af uddannelseselementer, som vedrører forskellige lovgivninger, eksempelvis erhvervsskolelovgivningen og produktionsskolelovgivningen. Planen kan medvirke til at sikre, at der er vejledningsmæssig sammenhæng i indsatsen over for eleven, og at den enkelte vejleder kan se sin egen indsats og rolle i forhold til helheden. Den vejleder, der udarbejder planen, kan med fordel drage nytte af UU centrets viden og af det kendskab til praktikmuligheder, der findes i jobcentrene. 4.4 Vejledning under skoleophold De enkelte uddannelsesinstitutioner skal vejlede eleven i overensstemmelse med de regler, der gælder for den pågældende skoledel. Ved påbegyndelse af egu kan en uddannelsesinstitution, eventuelt efter nærmere aftale, rådgive om udarbejdelse af uddannelsesplanen. Ønskes der herudover yderligere rådgivning fra en uddannelsesinstitution i forbindelse med uddannelsesplanen, må den egu ansvarlige instans aftale de nærmere betingelser med institutionen. om egu 2011?Mode=full 14/43

15 Under skoleophold vil det ofte være underviseren, kontaktlæreren eller stedets vejleder, der varetager de daglige opgaver med vejledning af eleven om beskæftigelse og uddannelse samt løsning af personlige problemer. En egu elev har dog altid mulighed for at gøre brug af vejlederen i den egu ansvarlige instans, som har det overordnede vejledningsansvar. Grænsefladen mellem aktørerne i vejledningen vil i praksis være flydende, men et tæt samarbejde mellem dem er afgørende for elevens udbytte og oplevelse af sammenhæng. 4.5 Vejledning under praktik Egu elever er typisk uvante med at indgå i en arbejdssammenhæng, og ofte vil virksomheden savne tid til eller mulighed for at give eleven tilstrækkelig vejledning. I virksomheden vil der som regel være fokus på elevens faglige udvikling, mens andre spørgsmål kan risikere at glide i baggrunden. Det er derfor af stor betydning, at egu vejlederen løbende er i kontakt med praktikvirksomhederne og eleven og formår at sætte sig ind i virksomhedens kultur, så eventuelle personlige eller sociale problemer kan håndteres bedst muligt og i respekt for virksomhedens måde at arbejde på. Fravær under praktik udgør et særligt problemfelt, som vejlederen må have fokus på. Virksomhederne har ikke altid mulighed for at have særlig opmærksomhed på egu eleven og håndtere de eventuelle problemer, der måtte ligge bag elevens fravær. Vejlederens løbende kontakt med og inddragelse i håndtering af fraværsproblemstillinger er derfor helt afgørende for forløbets succes. 4.6 Efter afslutningen af egu Egu vejlederen skal som minimum sikre, at eleven straks igangsætter relevante aktiviteter med hensyn til jobsøgning, og at eleven er bekendt med, hvad eleven skal gøre for at blive optaget i en A kasse. Der kan imidlertid være god grund til at udstrække vejledningsindsatsen til også at omfatte perioden efter en afsluttet egu, for eksempel i form af fælles orienteringsmøder eller individuelle samtaler om planer for job og uddannelse. Læs mere: Lov om vejledning om uddannelse og erhverv om mulighed for vejledning Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv Lov om social service om efterværnsordninger vejledning om mentorordning Ofte stillede spørgsmål: om egu 2011?Mode=full 15/43

16 Spørgsmål: Kan en erhvervsskole eller produktionsskole få vejledningstilskud mere end én gang til den samme elev? Svar: Ja, der er ikke noget til hinder for at modtage vejledningstilskud mere end én gang for samme elev. Dog er det et krav, at der er tale om en afbrudt egu, det vil sige. at der udløses vejledningstilskud per påbegyndt uddannelsesplan. Der stilles derimod ikke krav til varigheden af afbrydelsen. 5. Praktikdelen 5.1 Hvad er formålet? Formålet med praktikdelen er, jf. egu lovens 2, stk. 2: at give den unge viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner, som eleven kan bruge i en senere jobsituation at bibringe den unge de erfaringer med arbejde og samarbejde, som er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet at give den unge indsigt i arbejdsforhold og struktur på en arbejdsplads. 5.2 Praktikaftalen Godkendelse af praktikaftaler Egu vejlederen godkender praktikaftaler. Betingelsen for en godkendelse er, at virksomheden er bekendt med muligheden for at oprette en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser. Hvor en godkendelse tidligere forudsatte, enten at erhvervsskolen havde erklæret, at praktikpladsen ikke opfyldte betingelserne for at indgå i EUD forløb, eller at man ikke kunne gøre brug af praktikpladsen til en erhvervsuddannelse, er kriteriet nu, at virksomheden er orienteret om, at pladsen eventuelt ville kunne indgå i en ordinær erhvervsuddannelse Udformning af praktikaftaler Egu vejlederen hjælper eleven med at opnå praktikaftale og forsyner aftalen med en påtegning om elevens arbejdsområder og funktioner samt med oplysninger om, hvordan målet for praktikopholdet indgår i den samlede uddannelsesplan, jf. 7, stk. 2, i egu loven. om egu 2011?Mode=full 16/43

17 Arbejdsområde og funktioner i en praktikaftale skal kunne henføres til en specifik kollektiv overenskomst eller andre anerkendte eller aftalte vilkår. Derfor skal oplysningerne være så præcise som muligt, jf. 6 i egu loven. Når man indgår en praktikaftale, bruges den formular, der er godkendt af Undervisningsministeriet, eller eventuelt en anden typografisk version med nøjagtig samme indhold. Formularen er trykt som bilag til bekendtgørelse om oprettelse af erhvervsgrunduddannelser og findes i afsnit 11.2 i denne vejledning Arbejdstid Egu elever skal normalt være fuldtidsbeskæftigede under hele uddannelsen, det vil sige 37 timer om ugen under praktikophold. I helt særlige tilfælde er der dog mulighed for, at egu eleven ikke arbejder på fuld tid i praktikken. Kravet om en samlet uddannelsestid på to år (jf. dog 3, stk. 2, i egu loven) forudsætter fuldtidsbeskæftigelse. Hvis den ugentlige arbejdstid nedsættes, forlænges uddannelsens samlede varighed tilsvarende. Der skal desuden tages hensyn til det samlede antal skoleuger med heltidsundervisning i den enkelte egu plan, så eleven samlet er på skole og i praktik i en periode, der svarer til fuldtidsbeskæftigelse i to år. Det kan i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at kombinere skoleundervisning og praktik i løbet af ugen, så eleven samlet set kommer under fuldtidsuddannelse. Hvis eleven ikke kan arbejde i praktik i mere end for eksempel 25 timer om ugen, kan der suppleres med skoleundervisning i et omfang, der modsvarer de resterende timer. På produktionsskoler gælder dog, at skoleforløb altid skal være heltidsundervisning, hvis det skal tælle med i årselevberegningen og dermed udløse statstilskud Prøvetid i praktiktiden De første tre måneder i virksomheden er prøvetid, hvis praktikaftalen omfatter seks måneder eller mere. Ved kortere praktikophold kan prøvetiden vare én eller to måneder efter aftale. Tilsvarende er der prøvetid i et eventuelt nyt praktikophold i én eller flere andre virksomheder. Hvis eleven er i praktik flere gange i samme virksomhed, skal der kun fastsættes prøvetid under det første praktikophold. Skoleophold regnes ikke med i prøvetiden. I prøvetiden kan arbejdsgiveren eller eleven opsige aftalen uden at oplyse om årsagen. Efter prøvetidens udløb kan aftalen ikke opsiges af den ene part, medmindre aftalen misligholdes væsentligt af den anden part, eller en væsentlig forudsætning for aftalen er bristet. Hvis parterne aftaler ændringer i aftalen eller ophæver den, skal det godkendes af den eguansvarlige instans. 5.3 Praktik på værkstedsskole om egu 2011?Mode=full 17/43

18 Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at tilrettelægge egu for en nærmere defineret målgruppe. Da egu er en vekseluddannelse med skole og praktikforløb, omfatter forpligtelsen, at der gives mulighed for, at såvel skole som praktikdele kan gennemføres. Praktikdelen kan gennemføres på to måder: Enten på en arbejdsplads ved midlertidig ansættelse af den unge i virksomheden eller på en værkstedsskole. Muligheden for at gennemføre praktikdelen helt eller delvis på værkstedsskole tilsigter at give kommunerne et yderligere middel til at tilrettelægge uddannelsesforløb ved anvendelse af værkstedsundervisning på arbejdspladslignende vilkår, for eksempel i tilfælde af, at kommunen ikke kan fremskaffe de fornødne aftaler for elever om praktik i en virksomhed. Kommunalbestyrelsen kan overlade til en produktionsskole at tilrettelægge egu. Dermed har kommunalbestyrelsen overladt til den tilrettelæggende produktionsskole at udøve de beføjelser og varetage de funktioner, som er tillagt kommunalbestyrelsen ved egu loven. Det vil i givet fald være produktionsskolens opgave at tilvejebringe mulighed for at tilrettelægge og gennemføre de nødvendige uddannelseselementer og dermed også praktikdelen. Et eventuelt værkstedsskoleforløb forudsætter dog, at dette på forhånd er godkendt af den pågældende kommunalbestyrelse eventuelt som en del af en samarbejdsaftale. De uddannelsesinstitutioner, der er omtalt i 2, stk.1, i bekendtgørelse om oprettelse af egu, kan udbyde værkstedsskole, hvis det kan lade sig gøre efter de regler, der gælder for de pågældende skoler. Aftale om praktik på værkstedsskole skrives ind i uddannelsesplanen. Den egu ansvarlige instans kan ikke pålægge uddannelsesinstitutionerne at stille værkstedsskolepraktik til rådighed for egu elever kun opfordre til det. De nærmere vilkår aftales mellem aktørerne. Det er den egu ansvarlige instans, der godkender praktikken i det konkrete tilfælde og vurderer, om skolen kan tilgodese kravet om arbejdspladslignende forhold og faglig oplæring, der modsvarer den kompetence, som uddannelsesplanen sigter mod. Læs mere om: Lov om erhvervsuddannelser Tip til at finde praktikpladser (egu startpakke praktisk) Ofte stillede spørgsmål: Spørgsmål: I hvilke tilfælde er der mulighed for, at egu eleven ikke arbejder på fuld tid i praktik? Svar: Der kan være tale om situationer, hvor eleven på grund af funktionsnedsættelse, sygdom, handicap eller lignende kan søge om nedsættelse af den ugentlige arbejdstid. Uddannelsestiden forlænges tilsvarende, da der er tale om en fuldtidsuddannelse. om egu 2011?Mode=full 18/43

19 6. Skoledelen 6.1 Hvad er formålet med skoleundervisningen? Skoleundervisningen i egu har flere formål, jf. 2, stk. 3, i egu loven. Skoleundervisningen skal knytte sig til uddannelsens praktikdele og bibringe den unge kundskaber og praktiske færdigheder af betydning for arbejdsfunktioner, der indgår i praktikdelen af uddannelsen forudsætninger for en bredere forståelse af den erhvervede erfaringsbaggrund samt forudsætninger for fortsat uddannelse kendskab til pligter og rettigheder i arbejdslivet og i samfundet. 6.2 Hvilke elementer kan indgå? Skoledelen kan bestå af elementer fra én eller flere uddannelsesaktiviteter. Et element skal så vidt muligt udgøre et afsluttet forløb, og der gælder de samme regler med hensyn til undervisningens mål og indhold for egu elever som for de øvrige elever, der deltager i undervisningen. Det fremgår af 2, stk. 1, i bekendtgørelse om oprettelse af egu, hvilke uddannelsesaktiviteter der kan anvendes i forbindelse med egu. Skoledelene kan kun finde sted inden for et lovområde, der er nævnt i 2, stk. 1. De enkelte uddannelsesinstitutioner kan i egu sammenhæng alene tilbyde dele af uddannelser, som de er godkendt til at udbyde, eller som institutionen efter de gældende regler har lov til at udbyde uden specifik godkendelse. Det kan aftales i uddannelsesplanen, at eleven ikke skal deltage i eksamen eller anden form for afsluttende bedømmelse, jf. 2, stk. 3, i bekendtgørelse om oprettelse af egu. Dette kan have konsekvenser for, om en skole vil godskrive undervisningen ved eventuel fortsat uddannelse. Skoleundervisningen i egu må ikke være identisk med hele skoleundervisningen i for eksempel en erhvervsuddannelse, jf. 2, stk. 2, i bekendtgørelse om oprettelse af egu. Herudover er der ingen regler for, hvordan elementerne fra forskellige uddannelsesområder kan sammensættes. 6.3 Hvilken varighed har skoledelen i egu? om egu 2011?Mode=full 19/43

20 I egu skal skoledelen have en varighed på mellem 20 og 40 uger, jf. 3, stk. 1, i egu loven. Bestemmelserne skal tolkes sådan, at 20 uger er et absolut minimum og 40 uger et absolut maksimum. Forlænges egu forløbet, jf. 3, stk. 1, i egu loven, er der mulighed for at placere skoleuger i uddannelsens tredje år, så længe det samlede antal skoleuger ikke overstiger 40 uger. Egu lovgivningen formulerer ikke specifikke krav til antallet af ugentlige undervisningstimer, men det forudsættes, at egu eleven følger den pågældende uddannelsesinstitutions norm for heltidsundervisning. Der er mulighed for at kombinere skole og praktik i løbet af en dag eller en uge, og i visse tilfælde kan der være gode pædagogiske begrundelser for sådanne løsninger. Eksempelvis kan en elev følge undervisning om formiddagen og være i praktik om eftermiddagen eller måske gå i skole ugens første to dage og i praktik de tre resterende. Forudsætningen er, at uddannelsesinstitutionens norm for heltidsundervisning overholdes, og at den samlede skoleundervisning ikke strækker sig ud over de maksimale 40 uger omregnet til heltidsundervisning. 6.4 Holdforløb Egu er som udgangspunkt individuelt tilrettelagt og skal imødekomme den enkelte unges behov for kompetenceudvikling. Dette udelukker imidlertid ikke, at der med fordel kan etableres holdforløb. 6.5 Kan en hel uddannelse planlægges ind i en egu? Der kan ikke planlægges en hel uddannelse i en egu. Det fremgår af 1, stk. 2, nr. 3, i egu loven, at et af kriterierne for at tilhøre målgruppen for egu er, at man ikke har forudsætninger for umiddelbart at kunne gennemføre en anden kompetencegivende uddannelse, som for eksempel et EUD forløb. Det medfører, at der ikke kan indgå et helt EUD grundforløb i en egu. Hvis den unge kan opnå grundforløbsbevis, tilhører den unge ikke længere målgruppen for egu, men skal i stedet overgå til en erhvervsuddannelse. Det fremgår ligeledes af 2, stk. 2, i bekendtgørelse om oprettelse af egu, at den samlede undervisning ikke må udgøre hele skoleundervisningen i en af de uddannelser, der er nævnt i bekendtgørelsens stk. 1, nr. 1 4, herunder en erhvervsuddannelse. Såfremt egu eleven gennemfører en hel 10. klasse under egu forløbet, kan formålet med 2, stk. 3, nr. 1, ikke siges at være opfyldt. Af samme årsag kan der heller ikke planlægges en hel 10. klasse i en egu. Det fremgår af 2, stk. 3, nr. 1, i egu loven, at skoleundervisningen skal bidrage til opfyldelsen af målene ved at bibringe den unge kundskaber og praktiske færdigheder af betydning for arbejdsfunktioner, der indgår i praktikdelen af uddannelsen. 6.6 Specialpædagogisk bistand om egu 2011?Mode=full 20/43

21 Elever i et egu forløb har krav på specialpædagogisk bistand efter de regler, der gælder for de uddannelsesaktiviteter, som de enkelte uddannelseselementer er hentet fra, og der kan ved behov suppleres med ekstra støtte. Når der i et egu forløb indgår dele af erhvervsuddannelserkan der for eksempel ydes individuel specialpædagogisk bistand, hvis eleven har et handicap eller andre vanskeligheder, der kan sidestilles hermed. Ungdomsuddannelsesinstitutionerne kan hos Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (SUstyrelsen) søge om tilskud til den specialpædagogiske bistand til den eller de dele af et egu forløb, som er omfattet af bekendtgørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelserne m.v. Da egu er et kommunalt ansvar, finansierer kommunen den specialpædagogiske bistand i de tilfælde, hvor andet ikke følger af anden lovgivning. Egu vejlederen har et stort ansvar for at iværksætte specialpædagogisk bistand og videregive oplysninger til de relevante instanser, så eleven får optimale muligheder for at få gavn af de støttemuligheder, der findes. Det er af afgørende betydning, at behovet for og kontinuiteten i de specialpædagogiske støttetiltag til stadighed vurderes. 6.7 Forsøgs og udviklingsarbejde Der kan være mulighed for at søge om tilskud til udviklingsprojekter om udvikling af nye undervisningsforløb, som kan indgå i egu, samt til projekter til udvikling af undervisningsformer og indhold, for eksempel undervisningsdifferentiering. Henvendelse herom kan ske til Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren kan herudover gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme uddannelsesforsøg, jf. 11 a i egu loven, for eksempel i forbindelse med regeringens samlede indsats på ungdomsuddannelsesområdet. Læs mere: Handicappede i erhverv Sæt skub i egu! Forsøgs og udviklingsarbejde Statens Uddannelsesstøtte Ofte stillede spørgsmål: Spørgsmål: Hvilke begrundelser kan der være for at etablere holdforløb i egu? Svar: Hvis der er tilstrækkeligt mange elever inden for samme brancheområde, og hvis etablering af holdforløb giver særlige pædagogiske fordele, vil det være rimeligt at overveje dette. om egu 2011?Mode=full 21/43

22 Spørgsmål: Hvordan kan man skabe sammenhæng i den specialpædagogiske støtte (SPS), hvis det drejer sig om forskellige uddannelseselementer på forskellige uddannelsesinstitutioner? Svar: Egu deltagere er alene omfattet af SU styrelsens regler om særlige tilskud til specialpædagogisk støtte. Sammenhængen i den specialpædagogiske støtte på forskellige skoler/uddannelseselementer fremmes bedst via en aktiv bestræbelse fra egu vejlederens side på skabe kontinuitet. NB: Egu er et kommunalt ansvar. Derfor finansierer kommunen den specialpædagogiske støtte i de tilfælde, hvor andet ikke følger af anden lovgivning. Spørgsmål: Kan man søge tilskud til specialpædagogisk støtte til forløb i ungdomsskolen og andre ikke ungdomsuddannelsesinstitutioner? Svar: Nej, forløb i ungdomsskolen falder uden for reglerne om specialpædagogisk støtte, men der kan søges til ophold ved frie grundskoler, se Såfremt dele af uddannelsen foregår på en erhvervsuddannelse, kan der søges om SPS, men støtten kan kun anvendes på erhvervsuddannelsen og ikke tages med, hvis eleven eksempelvis skal følge et forløb på fire uger hos en produktionsskole. NB: Det kan godt være, at der ikke kan søges om specialpædagogisk støtte fra SUstyrelsen, men da egu er et kommunalt ansvar, finansierer kommunen den specialpædagogiske bistand i de tilfælde, hvor andet ikke følger af anden lovgivning. 7. Gennemførelsesbeviser, merit og uddannelsesbevis om egu 2011?Mode=full 22/43

23 7.1 Gennemførelsesbevis Når eleven har gennemført det enkelte praktikophold og skoleophold tilfredsstillende i forhold til uddannelsesplanen, udsteder praktikvirksomhederne og skolerne et bevis, jf. 4, stk. 2, i egu loven. Se et eksempel på et gennemførelsesbevis i afsnit Beviset for et praktikophold skal indeholde oplysninger om mål, arbejdsområder og funktioner og udfærdiges af praktikvirksomheden eller den skole, hvor eleven har været i værkstedspraktik, jf. 7, stk. 2, i bekendtgørelse om oprettelse af egu. For et skoleophold skal beviset indeholde oplysninger om undervisningens mål og indhold og om elevens niveau. Hvis eleven opfylder betingelserne for at få et almindeligt eksamensbevis, anvendes dette, jf. 7, stk. 3, i bekendtgørelse om oprettelse af egu. 7.2 Godskrivning af uddannelsesdele merit De enkelte elementer i uddannelsen skal så vidt muligt udgøre et afsluttet forløb, så der er mulighed for at opnå merit for de enkelte uddannelsesdele ved fortsat uddannelse, jf. 5, stk. 1, i egu loven. Den forventede godskrivning for henholdsvis skoleundervisning og praktikophold i en efterfølgende erhvervsuddannelse skal fremgå af uddannelsesplanen. Den merit, eleven kan opnå, vil konkret afhænge af de elementer, der indgår i den enkeltes egu forløb. De modtagende skoler giver godskrivning for skoleelementer, mens de faglige udvalg for erhvervsuddannelserne tager stilling til eventuel godskrivning for praktik og forkortelse af en erhvervsuddannelse. Hvis der foreligger eksamensbeviser eller godkendte kursusbeviser, vil eleven altid kunne anvende de almindelige godskrivningsregler, der gælder for den pågældende uddannelse. Hvis en egu elev får godskrevet dele af skoleundervisningen i for eksempel en erhvervsuddannelse, forventes det som udgangspunkt, at den pågældende har færre obligatoriske lektioner end andre elever inden for samme uddannelse. Når det er tilfældet, tilbyder erhvervsskolen normalt supplerende undervisning eller valgfag i stedet. 7.3 Uddannelsesbevis Når hele uddannelsen er gennemført, modtager eleven et uddannelsesbevis. Beviset skal udfærdiges af den skole, hvor eleven sidst har haft ophold. I praksis kan dette ske i samarbejde med egu vejlederen, der har fulgt elevens forløb. Ved planlægning og aftale om sidste og afsluttende skoleophold bør den egu ansvarlige instans oplyse skolen om denne pligt. Uddannelsesbeviset skal blandt andet oplyse om den samlede uddannelses mål, indhold og varighed. De oplysninger, uddannelsesbeviset skal indeholde, fremgår af 7, stk. 1, i bekendtgørelse om oprettelse af egu. Hvis eleven af forskellige årsager ikke gennemfører hele uddannelsen og derfor ikke kan få et uddannelsesbevis, har eleven krav på dokumentation for den del af uddannelsen, der er gennemført. Denne dokumentation udfærdiges af den skole, hvor eleven sidst har modtaget undervisning. om egu 2011?Mode=full 23/43

24 Dokumentationen består af de opnåede gennemførelsesbeviser for skole og praktikophold samt en erklæring fra det sted, hvor uddannelsen blev afbrudt, jf. 7, stk. 4, i bekendtgørelse om oprettelse af egu. Ofte stillede spørgsmål: Spørgsmål: Kan en egu elev få merit for sin eventuelle deltagelse i undervisning på institutioner før påbegyndelse af egu? Svar: Nej, dette er ikke muligt, men da egu er individuelt tilrettelagt, skal tilrettelæggelsen ske med inddragelse af elevens formelle og reelle kvalifikationer og kompetencer. På den måde vil egu planen udbygge elevens forudgående uddannelse og erfaring. 8. Økonomiske forhold 8.1 Hvordan finansieres egu? Finansieringen af egu er delt mellem stat og kommuner. Kommunerne har som udgangspunkt ansvaret for finansiering af de dele af en erhvervsgrunduddannelse, som ikke finansieres ved direkte statstilskud til skoleundervisning. Kommunernes udgifter til egu bortset fra udgifter til vejledning, elevløn mv. er dog i det store hele omfattet af budgetgarantien, der fra 1. juli 2009 er suppleret med en delvis refusionsordning. Med den nye refusionsordning vil den enkelte kommune modtage et aktivitetsafhængigt tilskud, der baseres på kommunens faktiske egu aktivitet og de afholdte udgifter hertil. De kommunale udgifter til skoleydelse, undervisning og supplerende tilskud, der ikke refunderes, er fortsat omfattet af budgetgarantien. Formålet med omlægningen er at skabe større sammenhæng mellem det antal egu elever, en kommune har, og de penge, kommunen modtager til opgaven. Hensigten er at øge eguaktiviteten ved at styrke kommunernes økonomiske incitamenter til at igangsætte eguforløb frem for at lade de unge modtage kontanthjælp. Man kan læse mere om finansieringsomlægningen på Undervisningsministeriets hjemmeside: Erhvervsgrunduddannelsen (egu) Undervisningsministeriet. om egu 2011?Mode=full 24/43

25 8.1.1 Statslige udgifter til egu Staten finansierer ordinære uddannelseselementer på Undervisningsministeriets institutioner via taxametersystemet. Når en egu elev har skoleundervisning på en statsligt finansieret uddannelsesinstitution, udløser eleven de samme taxametre, som almindelige elever i den pågældende uddannelse udløser, eksempelvis grundforløb i en erhvervsuddannelse. Derudover udløser egu elever også vejledningstilskud i de tilfælde, hvor en produktionsskole eller en erhvervsskole tilrettelægger uddannelsen på kommunens vegne Kommunale udgifter til egu og refusion heraf De kommunale udgifter til egu, bortset fra udgifter til vejledning, administration, elevløn mv., finansieres via delvis statslig refusion og den kommunale budgetgaranti. Via refusionsordningen får kommunerne: Refusion på 65 procent af udgifterne til skoleydelse Refusion på 50 procent af udgifterne til undervisning op til et beløb per årselev, der i 2010 udgør kroner Refusion på 50 procent af udgifterne til de supplerende tilskud op til et beløb per elev per år, der i 2010 udgør kroner. Den andel af de kommunale udgifter til skoleydelse, undervisning og supplerende tilskud, der ikke refunderes, er omfattet af budgetgarantien. Alle udgifter til undervisning og skoleydelse i forbindelse med tilbud på værkstedsskoler, som erstatter egentlige praktikforløb, omfattes ikke af refusionsordningen, men er omfattet af budgetgarantien. Udbetalingen af refusion til kommunerne sker på grundlag af den enkelte kommunes indberetning til Undervisningsministeriet af gennemført aktivitet og afholdte udgifter til henholdsvis skoleydelse, undervisning og supplerende tilskud Hvad omfatter refusionsordningen? 1) Refusion af kommunens udgifter til skoleydelse Kommunerne får refusion for 65 procent af de udgifter, den enkelte kommune har til skoleydelse for elever i en erhvervsgrunduddannelse i henhold til egu lovens 5, stk. 3. Det vil sige den skoleydelse, som eleverne modtager i skoleperioder. De resterende 35 procent af udgifterne til skoleydelse indgår i budgetgarantien. Der ydes ikke refusion for skoleydelse i forbindelse med praktik, der finder sted på en værkstedsskole. Udgifter til skoleydelse i forbindelse hermed indgår uændret fuldt ud i budgetgarantien, og derfor skal denne udgift ikke medtages i aktivitetsindberetningen til ministeriet. En egu årselev svarer til en elev, der deltager på fuld tid i undervisning i 200 dage. Eguelever modtager skoleydelse i skoleferier under et skoleforløb og i en ferie, der afholdes i direkte forlængelse af et skoleforløb. Derfor skal eventuelle ferieperioder, hvori der er udbetalt skoleydelse, medtages i optællingen af årselever. om egu 2011?Mode=full 25/43

26 2) Refusion af kommunens udgifter til undervisning Kommunerne vil med virkning fra 1. juli 2009 få refunderet 50 procent af de faktisk afholdte driftsudgifter til undervisning op til et beløb per årselev, der i 2011 udgør kroner. Maksimumbeløbet fastsættes på de årlige finanslove. De kommunale udgifter til undervisning, der overstiger refusionsgrænsen på 50 procent eller maksimumbeløbet på kroner, er omfattet af budgetgarantien. Refusionen af kommunens udgifter til undervisning omfatter udgifter til undervisning i kommunale uddannelsesinstitutioner, jf. egu lovens 13, stk. 1, 1. pkt., og udgifter til tilskud til særlige undervisningsforløb på statsligt finansierede uddannelsesinstitutioner, som kommunerne kan yde efter egu lovens 13, stk. 2. Særlige undervisningsforløb kan være skoleundervisning, som for eksempel kombinerer undervisning fra de forskellige uddannelsesområder, hvor der kan rekvireres eguundervisning. Inden for erhvervsuddannelserne kan elementer fra forskellige faglige uddannelser kombineres. Særlige undervisningsforløb betales derfor fuldt ud af kommunen, når undervisningen ikke kan henføres til en bestemt takst for en eksisterende uddannelse. Bemærk, at ordinære uddannelsesforløb leveret af statsligt finansierede institutioner (for eksempel dele af et ordinært eud grundforløb på en erhvervsskole) finansieres af staten via taxametersystemet. Derfor har kommunen ingen udgifter til undervisning, der skal ikke indberettes, og der er ingen refusion. Det er den enkelte uddannelsesinstitution, som afgør, om der i det konkrete tilfælde er tale om ordinære eller særlige undervisningsforløb. Når der er tale om ordinære uddannelseselementer (som finansieres af staten), kan kommunen dog yde supplerende tilskud og modtage delvis refusion herfor, jf. nedenfor. 3) Refusion af kommunens udgifter til supplerende tilskud Kommunen modtager refusion på 50 procent af udgifterne til de supplerende tilskud, som kommunen kan yde i henhold til egu lovens 13, stk. 1, 2. pkt. Refusionen kan ske op til et beløb per elev det vil sige per uddannelsesaftale per år, der i 2011 udgør kroner. Maksimumbeløbet fastsættes på de årlige finanslove. De kommunale udgifter, som overstiger refusionsgrænsen på 50 procent eller maksimumbeløbet på kroner, er omfattet af budgetgarantien. Kommunernes supplerende tilskud til skoleundervisningen, jf. 13, stk.1, 2. pkt., i eguloven, ydes, når det ordinære taxameter til et uddannelseselement, der ydes efter den gældende lovgivning for den pågældende uddannelse, efter den varetagende institutions udsagn ikke er dækkende, for eksempel ved små holdstørrelser, udvidet timetal eller dobbeltlærerdækning. Kommunens afholdte udgifter til eksempelvis SPS og egenbetaling til undervisningsmaterialer mv. skal også medtages her. Bemærk, at der kun ydes statslig refusion for kommunens udgifter til supplerende tilskud i forbindelse med skoleundervisning. Udgifter i forbindelse med egu elevens praktikophold er ikke omfattet af hverken refusionsordningen eller budgetgarantiordningen. En samlet oversigt over fordelingen af udgifter til egu fremgår af figur 1 nedenfor. om egu 2011?Mode=full 26/43

27 8.1.4 Budgetgaranti Ifølge lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (lov nr. 499 af 7. juni 2006) er egu omfattet af den kommunale budgetgarantiordning. Det betyder, at de kommunale udgifter til egu til undervisning og skoleydelse, der ikke er omfattet af refusion, kompenseres via bloktilskud fra staten. At kommunernes ikke refusionsberettigede udgifter til egu er omfattet af budgetgarantiordningen betyder, at udgiften til egu sammen med udgiften til de øvrige budgetgaranterede områder kompenseres via det kommunale bloktilskud én gang årligt og efterreguleres, når et endeligt regnskab foreligger. Budgetgarantien beregnes både fremadrettet og bagudrettet. I året forud for tilskudsåret opgøres et foreløbigt skøn for udgifterne i tilskudsåret, og dette reguleres efterfølgende for de faktisk regnskabsførte udgifter. Denne efterregulering foretages, to år efter at det fremadrettede tilskud er udbetalt. Kommunerne kompenseres for de budgetgaranterede udgifter samlet under ét. Hvis kommunernes samlede ikke refusionsberettigede udgifter til egu formål stiger, vil det øge det kommunale bloktilskud. Omvendt vil bloktilskuddet blive reduceret, hvis de samlede udgifter til egu formål falder. Det vil også gælde den bloktilskudsandel, de enkelte kommuner modtager, altså også de kommuner, hvor udgiften eventuelt stiger. Hvorvidt kommunernes samlede bloktilskud stiger eller falder, afhænger dog af udviklingen i de øvrige udgifter på det budgetgaranterede område og af de andre korrektioner, der indarbejdes i det kommunale bloktilskud. Der vil altså ikke være et direkte forhold mellem højere eller lavere udgifter til egu formål i den enkelte kommune og den bloktilskudsregulering, som den pågældende kommune opnår via budgetgarantien. Samtidig er den regulering af bloktilskuddet, som følger af budgetgarantien, ikke øremærket til bestemte formål. Alle kommuner modtager således et beløb til egu formål, også selv om de ikke har eguaktiviteter. 8.2 Hvordan finansieres vejledningen af egu elever Kommunen afholder selv sine udgifter i forbindelse med vejledning af egu elever. Når en produktionsskole eller en erhvervsskole tilrettelægger egu forløbet, yder staten tilskud til vejledningen, jf. 13, stk. 5, i egu loven. 8.3 Hvilke regler gælder under praktikdelen? Elevløn i praktiktiden Hvad angår aftaler med private virksomheder, findes der i mange brancher overenskomster eller protokollater for egu elever. Når de arbejdsområder, der indgår i elevens praktikaftale, er omfattet af en kollektiv overenskomst eller et protokollat, skal praktikaftalens løn og arbejdsvilkår følge disse. om egu 2011?Mode=full 27/43

28 For yderligere information henvises til kommunernes lønningskontorer eller relevant arbejdsgiverorganisation samt modsvarende faglige organisation. For praktik på DAområdet henvises til lønoplysningerne i DA s publikation Kort om ansættelser af eleven, som indeholder oplysninger om gældende satser. Tvivlsspørgsmål om, hvilke vilkår der skal gælde, afgøres ad fagretslig vej, jf. 6, stk. 2, i egu loven. Eleverne skal betale A skat og arbejdsmarkedsbidrag af lønnen fra en praktikvirksomhed Praktikvirksomheders mulighed for at opnå løntilskud For alle egu praktikaftaler indgået fra og med den 1. januar 2013 til og med den 31. december 2013 kan arbejdsgiveren opnå et løntilskud på 14 kroner per time for elever under 25 år for den arbejdstid, der er aftalt. Efter reglerneer en praktikvirksomhed berettiget til løntilskud på 14 kroner per time i de første syv måneder af praktikaftaler, der er indgået i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse (egu) m.v. For at udløse tilskud, skal en praktikaftale indgået fra den 1. januar til den 31. december være påbegyndt senest tre måneder fra aftalens indgåelse. Det er endvidere en betingelse for udbetaling af løntilskud, at der foreligger en skriftlig praktikaftale, og at denne er udformet i overensstemmelse med de regler, der gælder for egu praktik, jf 15d, stk. 2 i lov om løntilskud til egu elever. Ordningen administreres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), og vejledning kan findes på deres hjemmeside: Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Skoleydelse under praktik på værkstedsskole I henhold til 3, stk. 3, i egu loven kan en praktikdel for en egu elev foregå på en værkstedsskole med skoleydelse. De uddannelsesinstitutioner, der er omtalt i 2, stk. 1, i bekendtgørelse om oprettelse af egu, kan udbyde værkstedsskolepraktik. I praksis er det typisk erhvervsskoler og produktionsskoler. Kommunerne betaler direkte til skolen for omkostninger ved elevens ophold på værkstedsskolen, og eleven modtager skoleydelse fra kommunen. Kommunernes udgifter under værkstedsforløb er, som nævnt ovenfor under pkt. 8.1, ikke omfattet af refusionsordningen og indgår fuldt ud i budgetgarantien. Figur 1: PDF om egu 2011?Mode=full 28/43

29 8.4 Hvilke regler gælder under skoledelen? Skoleundervisningen Skoleundervisningen finansieres i overensstemmelse med den gældende lovgivning for den pågældende uddannelse. Staten finansierer udgifterne til de skoledele, der finder sted på statslige institutioner, mens kommunerne finansierer udgifterne til kommunale uddannelsesinstitutioner Skoleydelse til eleven De aktuelle satser for skoleydelsen til elever findes i takstkataloget på Undervisningsministeriets hjemmeside. Skoleydelsen for ledige dagpengeberettigede unge under 25 år i egu tilrettelagt af en erhvervsskole svarer til ydelsen i aktiveringstilbud, jf. 5, stk. 4, i egu loven. Hvis en elev fylder 25 år under sit egu forløb, bevares ydelse under skoleophold. Hvis det er en kommune eller produktionsskole, der tilrettelægger egu, finansieres udgiften af kommunen. Egu elever betaler A skat af skoleydelsen, også under et eventuelt praktikophold på en værkstedsskole. Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af om egu 2011?Mode=full 29/43

30 skoleydelsen. Modtagelse af skoleydelse forudsætter, at eleven deltager i undervisningen i fuldt omfang. Læs mere om: Takstkatalog Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Bekendtgørelse om indberetning og refusion til kommunalbestyrelsens udgifter til eguelever Ofte stillede spørgsmål: Spørgsmål: Kan en egu elev gøre krav på normaltimeløn, hvis der ikke foreligger overenskomst? Svar: I en opmandskendelse af 1. august 2008 er det slået fast, at en egu elev ikke har krav på overenskomstens normaltimeløn, når der i overenskomsten ikke er fastsat regler for aflønning af egu elever. I henhold til egu lovens 6, stk. 2, skal løn og arbejdsvilkårene svare til de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Dette må bero på en konkret stillingtagen i det enkelte tilfælde, eventuelt med inddragelse af en relevant arbejdsgiverorganisation. Spørgsmål: Hvilke retningslinjer gælder for egu elevers deltagelse på AMU kurser? Svar: Af 13, stk. 1, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. fremgår det, at skoleundervisningen finansieres som fastsat efter den gældende lovgivning for den pågældende uddannelse. Staten finansierer derfor udgifterne til de ordinære skoledele, der finder sted på statslige uddannelser. Spørgsmål: Som hvilken type elev betragtes eleven, når denne har skoleophold på en produktionsskole: Har eleven status af produktionsskoleelev eller egu elev? Svar: Når en elev som led i sin egu uddannelsesplan har ophold på en produktionsskole, betragtes eleven som egu elev. Eleven er dog omfattet af de regler af indholdsmæssig karaktér, som er gældende for pågældende skoledel i dette tilfælde produktionsskoleloven med tilhørende bekendtgørelser. 9. Øvrige forhold om egu 2011?Mode=full 30/43

31 9.1 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljølovgivningen opstiller en række forbud mod farligt arbejde, der bliver udført af unge under 18 år. Der er imidlertid gjort undtagelser fra dette, hvis arbejdet er et nødvendigt led i en erhvervskompetencegivende uddannelse, herunder egu. Det er en betingelse, at eleven er fyldt 15 år, og at uddannelsen varer mindst to år. Der henvises til lov om arbejdsmiljø. I øvrigt gælder det, at arbejdet skal planlægges og udføres fuldt ud sikkerheds og sundhedsmæssigt forsvarligt, jf. lov om arbejdsmiljø. 9.2 Arbejdsskader Følgende regler gælder for institutioner med egu elever: Modtagelse af undervisning på skolen, herunder værkstedsskole: Uddannelsessøgende er erstatningsansvarlige for egne skadeforvoldende handlinger og undladelser. Det gælder også i tilfælde, hvor de volder skade på andre uddannelsessøgende eller tredjemand. Hvis skaden skyldes svigtende tilsyn eller manglende instruktion fra institutionens side, vil institutionen kunne drages til ansvar, jf. dansk rets almindelige erstatningsregler. Med hensyn til skader på elever under skoleophold finder loven om sikring mod følger af arbejdsskade anvendelse, hvis skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler skolerne efter de sædvanlige regler herom. Den uddannelsessøgende sidestilles med institutionens ansatte og er omfattet af lov om arbejdsskadesikring i de tilfælde, hvor den aktivitet, den uddannelsessøgende udøver, medfører økonomisk fordel for institutionen. Dette kaldes også for nyttekriteriet. Praktik: Hvis de uddannelsessøgendes praktikophold er omfattet af en praktikaftale, er de uddannelsessøgende under praktikopholdet omfattet af praktikværtens arbejdsskadesikring, jf. 6, stk. 2, i egu loven. om egu 2011?Mode=full 31/43

32 Hvis de uddannelsessøgende gør skade på ting eller tredjemand, vil det bero på en konkret vurdering af, hvem der er erstatningsansvarlig, ud fra hvem som har handlet ansvarspådragende, jf. dansk rets almindelige erstatningsregler. Værkstedsskole på en produktionsskole: Der er ikke tale om deltagere, som udløser statstilskud, og egu eleven er ikke omfattet af lov om produktionsskoler, jf. 19 i lov om produktionsskoler, idet udløsning af statstilskud er en forudsætning for, at man er forsikret som følge af undervisning under arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til skader påhviler skolerne. 9.3 Befordring under skoleophold Egu elever har ret til befordringsrabat i henhold til lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelserne. Nærmere regler fremgår af nedenstående link til hjemmesiden "Uddannelseskort transport". I lønnet praktik har eleven ikke adgang til befordringsrabat. 9.4 Egu og aktivering Egu kan ikke tilbydes af kommunen som aktiveringstilbud til kontanthjælpsmodtagere. Egu er et uddannelsestilbud, ikke en beskæftigelsesmæssig foranstaltning. Egu har netop været tænkt som en mulighed for kommunerne til at opprioritere uddannelse, også for den målgruppe, der ellers falder ind under loven om en aktiv beskæftigelsespolitik. 9.5 Ophold på kostafdelinger Egu elever har mulighed for optagelse på en kostafdeling, hvis det fremgår af uddannelsesplanen, at eleven følger undervisning efter lov om erhvervsuddannelser. Egu elever optages efter samme regler, som gælder for EUD elever. Regler om betaling er de samme, som gælder for EUD elever, når ovenstående optagelseskriterier er opfyldt. 9.6 Optagelse i A kasse Egu er en erhvervskompetencegivende uddannelse, der giver dimittendrettigheder, det vil sige ret til optagelse i A kasse efter gennemført uddannelse. Reglerne om optagelse i A kasse reguleres af Beskæftigelsesministeriet. 9.7 Orlov, sygdom, graviditet og ferie Afbrydelse og genoptagelse af egu i forbindelse med orlov kan aftales mellem parterne og skal fremgå af uddannelsesplanen. Vær opmærksom på, om uddannelsesplanen efter endt orlov forsat kan følges og målet nås. Se også afsnit 2.2. Når en egu elev bliver syg, gælder de almindelige regler om lønmodtageres retsstilling. Strækker sygdommen sig over en længere periode, er det op til den enkelte vejleder ud fra elevens tilstand at vurdere, hvorvidt elevens egu skal stilles i bero, eller om den skal stoppes og genstartes, når eleven igen er rask nok. I vurderingen bør indgå, hvorvidt om egu 2011?Mode=full 32/43

33 eleven anses for at være i stand til at genoptage sin egu på de gældende vilkår og gennemføre på den aftalte tid (to år). Det bør også indgå i overvejelsen, at eleven skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter gennemført uddannelse. Hvis en egu elev går på barselsorlov, mens eleven er i praktik, er det ansættelsesretlige regler, der fastsætter vilkårene under orloven. Hvis eleven er i en skoleperiode, skal der rettes henvendelse til kommunen med henblik på en afklaring af elevens forsørgelsesgrundlag. Egu elever er underlagt ferielovens almindelige regler og reglerne i en eventuel overenskomst. Man har som udgangspunkt altid ret til at afholde ferie allerede det første år som egu elev. Dog er det individuelt, om eleverne har ret til løn under ferie det første år, idet eleverne ofte ikke har optjent feriepenge fra en tidligere arbejdsgiver. Løn under ferie det første år kan dog udbetales efter særlig aftale med arbejdsgiveren. Tilsvarende gælder ved afholdelse af tvungen ferie. Der henvises i øvrigt til Beskæftigelsesministeriet. 9.8 Tavshedspligt og samtykke Der findes ingen særlige regler om tavshedspligt mellem den egu ansvarlige instans, praktikstederne og uddannelsesinstitutionerne for den enkelte egu elev. Kommunerne, de offentligt ejede uddannelsesinstitutioner og praktikstederne er dog omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt. De selvejende uddannelsesinstitutioner har som oftest ansættelsesregler om tavshedspligt, der svarer hertil i deres vedtægter. I en uddannelse som egu, hvor der kan være adskillige praktiksteder og uddannelsesinstitutioner involveret, er der god grund til at udvise påpasselighed med, hvilke oplysninger der gives af hvem og til hvem. Sørg for at indhente samtykkeerklæringer fra elever og eventuel værge helst fra begyndelsen, jf. persondatalovens regler herom. Et forslag til formular til en sådan erklæring er vedlagt som bilag 9.11 til denne vejledning. Samtykke gives som udgangspunkt kun af unge over 18 år. Dog kan årige selv underskrive samtykkeerklæringen, hvis den unge ud fra en modenhedsvurdering selv er i stand til at træffe en forsvarlig beslutning herom og er i stand til at overskue konsekvenserne heraf. Vurderes dette ikke at være tilfældet, skal der kræves medunderskrift fra værge eller forældremyndighedsindehaver. Modenhedsvurderingen foretages primært af en egu vejleder eller en UU vejleder. Det skal bemærkes, at der ikke kan gives et generelt samtykke til udveksling af alle oplysninger om den unge med underskrivelse af samtykkeerklæringen. Der skal i hvert enkelt tilfælde påføres, hvilke oplysninger der gives samtykke til, på selve erklæringen. Dermed er den unge eller dennes værge/forældremyndighedsindehaver bedre i stand til at sætte sig ind i omfanget af samtykket. Det anbefales i øvrigt, at der anvendes en separat samtykkeerklæring til indhentelse/videregivelse af personfølsomme oplysninger af særlig karakter, såsom psykologtest, misbrugsforhold mv., jf. 8 i lov om behandling af personoplysninger. om egu 2011?Mode=full 33/43

34 Eleven kan nægte at give samtykke til videregivelse af personfølsomme oplysninger. Et afslag har dog nogle konsekvenser, som eleven bør oplyses om. Det er relevant, at kommunen afgiver oplysninger om elevens personlige forhold til praktiksteder mv., og det er muligt, at det vil vanskeliggøre processen med at få stablet en egu uddannelsesplan på benene, hvis ikke kommunen kan afgive de nødvendige oplysninger for, at virksomhederne føler sig klædt på til eleven. Det er dog i sidste ende op til eleverne, om de vil give et samtykke til udveksling af personfølsomme oplysninger, selv om de er bekendt med, at de muligvis får sværere ved at opnå det uddannelsesindhold, som de i første omgang har ønsket sig. Det skal bemærkes, at kommunen trods eventuelle vanskeligheder med at oprette praktikpladser m.v., på grund af manglende samtykke til videregivelse af personfølsomme oplysninger, ikke må nægte at optage den unge til egu, hvis eleven i øvrigt vurderes at tilhøre målgruppen for egu, jf. egu lovens 1, stk Attester mv. Hvis indhentning af børneattest eller straffeattest er nødvendig, for eksempel i forbindelse med en praktikaftale, kan denne indhentes hos politiet. Et eksempel på blanket til samtykkeerklæring om indhentning af oplysninger om eleven er vedlagt som bilag efter dette afsnit. Hvis eleven er under 18 år, indhentes en køretilladelse hos forældremyndighedsindehaveren i forbindelse med transport Klageadgang En egu elev kan klage over en kommunes afgørelser hos Statsforvaltningen, der varetager tilsyn med kommunerne. Tvivlsspørgsmål i forbindelse med praktikophold afgøres ad fagretslig vej, jf. 6, stk. 2, i egu loven, og efter lov om arbejdsretten, der hører under Beskæftigelsesministeriet. En egu elev har mulighed for at klage over en skoles afgørelse til den myndighed, der er klageinstans efter reglerne for den pågældende uddannelsesaktivitet, jf. 11 i egu loven. I langt de fleste tilfælde vil det være Undervisningsministeriet. Egu elever har generelt samme klagerettigheder over en skoles afgørelser som andre elever, der følger samme uddannelsesaktivitet, jf. 11 i bekendtgørelse om oprettelse af egu. Opmærksomheden henledes på, at Kommunernes Landsforening har udgivet en publikation, der behandler spørgsmål om sygdom, barsel, revalidering, ferie mv. i relation til egu. Publikationen findes på Uddannelsesplan kontra praktikaftale Der er ikke fastsat nogen formular til Uddannelsesplanen i en egu. Uddannelsesplanen er at betragte som en kontraktlig aftale mellem kommunen og eleven om gennemførelse af egu. Den kan kun ophæves af kommunen, hvis eleven ikke følger den fastsatte uddannelsesplan. om egu 2011?Mode=full 34/43

35 Det er derfor utroligt vigtigt, at planen er udfærdiget så detaljeret som muligt inden påbegyndelsen af uddannelsesforløbet, og at planen justeres løbende, hvis der er behov herfor og underskrives på ny af begge parter. Hvis dette ikke er på plads, vil det være meget vanskeligt og nogle gange umuligt at dokumentere eventuel misligholdelse af aftalen. Endelig kan uddannelsesplanen efter omstændighederne ophæves, hvis eleven fraflytter kommunen. jf. også punkt Eleven vil dermed ikke længere være omfattet af den målgruppe, som kommunen har pligt til at tilrettelægge egu for. Praktikaftalen er et juridisk aftaledokument mellem arbejdsgiver og egu elev, som angiver målet med praktikopholdet, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven skal beskæftige sig med samt aftalevilkår om prøvetid, opsigelse og ophævelse. Efter prøvetidens udløb kan aftalen ikke opsiges af en part. Aftalen kan ophæves af en part, hvis den anden part væsentligt misligholder aftalen, eller en væsentlig forudsætning for aftalen er bristet. Hvis parterne aftaler ændringer i eller ophør af aftalen, skal dette godkendes af tilrettelæggeren. Det er desuden bestemt, at når praktikaftalens arbejdsområde og funktioner er omfattet af en kollektiv overenskomst, gælder overenskomsten for aftalens løn og arbejdsvilkår. I andre tilfælde skal løn og arbejdsvilkårene svare til de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Tvivlsspørgsmål, om hvilke vilkår der skal gælde, afgøres ad fagretslig vej, jf. 6, stk. 2 i egu loven. Læs mere om: Ferie Uddannelseskort transport Lovgivning om arbejdsmiljø Arbejdsskadestyrelsen Indenrigs og Sundhedsministeriet Beskæftigelsesministeriet Forvaltningsloven Statsforvaltningen Ofte stillede spørgsmål: Spørgsmål: I hvilke situationer betaler eleven ikke kost og logi i forbindelse med ophold på en kostafdeling? Svar: Elever, som er omfattet af afstandskriteriet (fem kvarter), er frafaldstruet, eller som samtidig er forsørgere og deltager i elementer fra en erhvervsuddannelse, betaler ikke for ophold på en kostafdeling. Der kan være situationer, hvor kommunen vurderer, at eleven ved en fritagelse for betaling af kost og logi ved ophold på en kostskole forbedrer sine muligheder for at gennemføre forløbet, og derfor vælger denne løsning. Samtykkeerklæring om egu 2011?Mode=full 35/43

36 Samtykkeerklæringen kan downloades, kopieres og udfyldes: Word / PDF 10. Egu love og bekendtgørelser 10.1 Lovbekendtgørelse nr. 987 af 16/8/2010 Lovbekendtgørelse nr. 987 af 16/8/2010 om erhvervsgrunduddannelse m.v.: Relevante bekendtgørelser Bekendtgørelse nr af 20/12/1995 om oprettelse af erhvervsgrunduddannelser: Bekendtgørelse nr. 989 af 06/08/2007 om ændring af bekendtgørelse om oprettelse af erhvervsgrunduddannelser: Bekendtgørelse om indberetning og refusion af kommunalbestyrelsens udgifter til eguelever: Blanketter til brug ved gennemførelse af egu i kommunerne Blanketterne er vejledende med undtagelse af praktikaftalen. De skal dog skal indeholde, hvad der fremgår af regelsættet jf. de paragraffer, der nævnes under de enkelte blanketter. Blanketterne kan alle kopieres, udfyldes og printes ud eventuelt på lidt tykkere papir end normalt A4 papir Bilag: Uddannelsesplan og aftale Der henvises til 5 i egu loven og 5, stk. 2, i bekendtgørelsen om oprettelse af egu. Egu uddannelsesplan Denne blanket kan downloades, kopieres og udfyldes: Word / PDF om egu 2011?Mode=full 36/43