Vejledning om egu - erhvervsgrunduddannelse

Transkript

1 rhvervsgrunduddannelse Vejledning om egu - erhvervsgrunduddannelse Uddannelsesstyrelsens Internetpublikationer nr

2 Vejledning om egu - erhvervsgrunduddannelse Uddannelsesstyrelsens Internetpublikationer nr Undervisningsministeriet

3 Kolofon Titel: Vejledning om egu - erhvervsgrunduddannelse Udgiver: 463 Undervisningsministeriet Institution: 463 Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Området for erhvervsfaglig uddannelser Copyright: 463 Undervisningsministeriet Serie: Uddannelsesstyrelsens Internetpublikationer nr Emneord: egu, erhvervsgrunduddannelse Resumé: Vejledning om egu - erhvervsgrunduddannelse. Håndbog og værktøj for dem, der i kommunerne og på erhvervsskolerne tilrettelægger og gennemfører egu. Indføring i egu for skoler, der kan gennemføre undervisning inden for egu. Sprog: Dansk URL: Den elektroniske udgaves ISBN: ISBN Den elektroniske udgaves ISSN: ISSN Pris for den elektroniske udgave: 0 DKK Version: 1.0 Versionsdato: 29. september 2000 Publikationsstandard nummer: 1.0 Formater: pdf 2

4 Forord Denne vejledning henvender sig primært til de egu-ansvarlige, som i kommunerne og på erhvervsskolerne tilrettelægger og gennemfører egu. Vejledningen henvender sig endvidere til de uddannelsesinstitutioner, der kan gennemføre undervisning inden for egu. Vejledningen erstatter Vejledning om egu, Håndbogshæfte nr. 32, 1996, som ministeriet udsendte i I forhold til denne er der tilkommet en række emner. Vejledningen er lagt på Undervisningsministeriets hjemmeside på web-adressen: Se også for generel information om egu. I vejledningen uddybes en række bestemmelser i loven og bekendtgørelsen om egu, og emner i tilknytning til loven behandles. For dem, der går i gang med at arbejde med egu, vil det være hensigtsmæssigt, at de først læser loven og bekendtgørelsen forinden denne vejledning. Vejledningen vil løbende blive opdateret, når der er behov. Dato for seneste opdatering vil fremgå af vejledningen. De nødvendige blanketter til brug ved gennemførelsen af egu er gengivet i vejledningen. Blanketterne er - med undtagelse af praktikaftalen og AER-ansøgningsblanketten - vejledende for kommunerne og erhvervsskolerne. Vejledningen er udarbejdet af cand. jur. Liz Nymann og cand. scient.pol. Lene Munk i et samarbejde med Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening. Samtidig har en række egu-ansvarlige fra kommunerne og erhvervsskolerne medvirket. Vi retter herved en tak til disse, også for at de kunne afse tid til at deltage i et et-dags seminar, hvor en lang række spørgsmål om egu blev drøftet. Rolf Magelund Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen Området for erhvervsfaglige uddannelser August

5 Seneste opdatering: 29. september 2000 Følgende er tilføjet/ændret siden seneste udgave af 8. juni 2000 på ministeriets hjemmeside jf. adressen i forordet: Afsn. 2, Uddannelsesplanen: Om det juridiske ansvar for oprettelse af egu. Afsn. 4.2 Om praktikaftalen. Afsn Om Arbejdstid i praktik. Afsn : Nyt selvstændigt afsnit om skoleundervisning på AMU-centre. Afsn. 8.4: Befordring under skoleophold. 4

6 Indhold Forord...3 Indhold Generelt om egu Baggrund og formål En lokal uddannelse Målgrupper Uddannelsens rammer Uddannelsesplanen Udformning af uddannelsesplanen Ændringer i den aftalte uddannelsesplan Ophævelse af den aftalte uddannelsesplan Vejledning Kommunens forpligtelse Vejledning under skoleophold Vejledning under praktik Efter afsluttet egu Praktikdelen Formål Praktikaftalen Godkendelse Udformning af praktikaftalen Arbejdstid Prøvetid i praktiktiden Praktik på værkstedsskole Skoledelen Formål Skoledelens elementer Uddannelses- og jobkvalificerende forløb - ujf Holdforløb Varighed af skoledelen i egu Specialpædagogisk støtte Forsøg og udvikling Gennemførelsesbeviser, merit og uddannelsesbevis

7 6.1 Gennemførelsesbevis Godskrivning af uddannelsesdele - merit Uddannelsesbevis Økonomiske forhold Den kommunale budgetgarantiordning og bloktilskud Finansiering af vejledning af egu-elever Finansiering under praktikdelen Arbejdsgivernes elevrefusion - AER Elevløn i praktiktiden Skoleydelse under praktik på værkstedsskole Finansiering under skoledelen Skoleundervisningen Skoleundervisning på en produktionsskole Skoleundervisning på daghøjskoler Skoleundervisning på landbrugsuddannelser, søfartsuddannelser, højskoler, husholdningsskoler, håndarbejdskurser og efterskoler Skoleundervisning på amtsligt finansierede uddannelser: Sosu, almen voksenuddannelse og enkeltfagsundervisning på gymnasier og hf-kurser, indvandrerundervisning og specialundervisning for voksne Skoleundervisning på kommunalt finansierede uddannelsesinstitutioner Skoleundervisning på AMU-centre Skoleydelse til eleven Uddannelses- og jobkvalificerende forløb - ujf...27 Der skal ikke udfyldes en tilmeldingsblanket ved ordinære egu-elevers optagelse i ujf Øvrige forhold Arbejdsmiljø Arbejdsskader Barsel Befordring under skoleophold Egu og aktivering Egu og revalidering Ferie og omsorgsdage Klageadgang Ophold på kollegier og skolehjem Optagelse i a-kasse

8 8.11 Sygdom Tavshedspligt Egu-lov og -bekendtgørelse Bilag: Lovbekendtgørelse nr. 532 af 25. juni Bilag: Bekendtgørelse nr af 20. december Blanketter til brug ved gennemførelsen af egu i kommunerne Bilag: Uddannelsesplan og aftale Bilag: Praktikaftale Bilag: Gennemførelsesbevis Bilag: Erklæring om delvis gennemførelse af egu Bilag: Uddannelsesbevis Bilag: Arbejdsgivernes elevrefusion - Attestationsblanket Rekvirering af blanketter Yderligere oplysninger Kommunernes Landsforening Undervisningsministeriet Regelregister Bilag...63 Bilag 1 Uddrag af takstkatalog for erhvervsskolerne Litteratur Stikordsregister

9 8

10 1. Generelt om egu Erhvervsgrunduddannelse - egu - er en individuelt tilrettelagt uddannelse, der henvender sig til unge, som befinder sig i en utilfredsstillende uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig situation. Uddannelsen er således et tilbud for unge, som ikke er gået i gang med en ungdomsuddannelse, eller som ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet. 1.1 Baggrund og formål Egu skal bl.a. ses på baggrund af et forslag fra Socialkommissionen. Man savnede mere fleksible uddannelser og egnede tilbud til de mindre bogligt indstillede unge, herunder unge, der af forskellige årsager ikke var kommet i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, og som ikke havde ønske om eller forudsætninger for at kunne gennemføre en af de øvrige ungdomsuddannelser. Loven om egu blev vedtaget i Egu er et supplement til de øvrige ungdomsuddannelser og skal ses som et tilbud til de mindre bogligt indstillede - ofte svage - unge, der ikke umiddelbart forventes at kunne gennemføre en af de øvrige ungdomsuddannelser. Egu skal være klart afgrænset i forhold til disse uddannelser. Samtidig bør så mange dele som muligt i et egu-forløb kunne godskrives - give merit - i tilfælde af, at en elev ønsker at fortsætte i en af de øvrige ungdomsuddannelser. Af egu-lovens formålsparagraf fremgår, at den unge skal opnå personlige, sociale og faglige kvalifikationer, der kan føre til en fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller til, at den unge fortsætter i en anden uddannelse. 1.2 En lokal uddannelse Der er med egu-loven lagt op til lokalt samarbejde mellem den tilrettelæggende kommune eller erhvervsskole og de berørte uddannelsesinstitutioner. For den kommunalt initierede egu er det kommunen, der tager initiativ til oprettelse af egu, da det er her, ansvaret for uddannelsesplanen ligger. Uddannelsesinstitutioner kan dog tage initiativ til en egu og fremsende forslag til den ansvarlige kommune eller erhvervsskole. Den erhvervsskoleinitierede egu omfatter alene ledige dagpengeberettigede unge - jf. lovens 1, stk. 5. En erhvervsskole er ikke forpligtet til at tilbyde egu, men det er en kommune derimod, jf. egu-loven 1, stk. 2 og 5. Tilbuddets omfang afgøres imidlertid af den enkelte kommune, jf. bekendtgørelsen om oprettelse af egu 1, stk. 2. Kommunen skal oprette egu, når der er et behov herfor. Via det statslige bloktilskud til kommunerne modtager alle kommuner hvert år et budgetteret beløb til egu-formål, som reguleres i forbindelse med budgetgarantien. Se nærmere under kapitel 7, Økonomiske forhold. I visse situationer vil det være hensigtsmæssigt, at der samarbejdes på tværs af kommunegrænsen, hvilket bekendtgørelsen om oprettelse af egu 1, stk. 4 giver hjemmel til. Særligt hvor der er tale om mindre nabokommuner, vil det ofte kunne betale sig at indgå et samarbejde om egu. Et sådant samarbejde kan f.eks. bestå i, at en enkelt kommune i området opretter egu, og at nabokommunerne hos denne kommune kan rekvirere egu. Det er dog den afleverende kommune, der har det juridiske ansvar for oprettelsen og gennemførelse af egu, jf. Afsn. 2. Således skabes der koncentration af ekspertise og mulighed for oprettelse af evt. indledende holdforløb, hvor det er hensigtsmæssigt. 9

11 1.3 Målgrupper Målgrupperne for den kommunalt initierede egu er meget sammensatte. Der er oftest tale om unge mellem år, og det er kommunen, der vurderer, hvordan egu under alle omstændigheder skal indgå i kommunens samlede tilbud. Når egu er tilrettelagt af erhvervsskolerne, er målgruppen alene ledige dagpengeberettigede unge under 25 år, jf. egu-loven 1, stk. 5. Det er erhvervsskolen, der i samråd med den enkelte unge afgør, hvilke af skolens uddannelsestilbud eller uddannelsestilbud på andre skoler, der anvendes. Målgruppen kan f.eks. omfatte skoletrætte unge og unge, der f.eks. har afbrudt en ungdomsuddannelse. Der kan også være tale om unge med indlæringsproblemer eller med sociale eller personlige problemer. Tosprogede unge være en del af målgruppen, hvis de vurderes til ikke at kunne klare en af de øvrige ungdomsuddannelser. Nogle egu-elever vil have gode muligheder for efterfølgende at kunne gennemføre en af de øvrige ungdomsuddannelser. Andre vil alene kunne gennemføre en egu. Læs mere om hvilke unge, der bliver egu-elever i egu i praksis, Undervisningsministeriet, UVM Uddannelsens rammer Hensigten med egu er at etablere nye veje til beskæftigelse eller fortsat uddannelse ved at supplere praktik med relevante elementer af eksisterende uddannelser i nye kombinationer. Det er ikke hensigten, at der skal udvikles nye undervisningsforløb specielt til egu, men at forskellige uddannelsesinstitutioners tilbud kan indgå i nye kombinationer og knyttes til praktik. Af de 2-3 år, som uddannelsen normalt varer, må højst 40 uger være skoleundervisning. Egu-loven har samtidig sat 20 ugers skoleundervisning som et minimum, jf. egu-loven 3, stk. 1. Uddannelsens varighed kan dog nedsættes til 1 1/2 år for unge, der er fyldt 19 år og har haft mindst 6 måneders forudgående beskæftigelse på fuld tid, jf. 3, stk. 2. Erhvervsgrunduddannelsen skal jf. egu-loven 2, stk.1 udgøre en helhed og give den unge: kendskab til arbejdsfunktioner på det private eller offentlige arbejdsmarked viden og praktiske færdigheder, som kan bruges ved umiddelbar fortsættelse i anden uddannelse, og som er efterspurgte på arbejdsmarkedet, og udvikling som individ og samfundsborger. Egu er en erhvervskompetencegivende uddannelse, og uddannelsen skal således tilrettelægges med henblik på, at eleven efter endt uddannelse reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet inden for det faglige område, uddannelsen er rettet imod. Dette skal tillige ses i lyset af, at gennemført egu udløser dimittendrettigheder - dvs. at eleven er berettiget til optagelse i en A-kasse. 10

12 2. Uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er det samlende element i egu-forløbet, jf. 5 i egu-loven. I denne vejlednings kapitel 10 ses et eksempel på en blanket, der kan ligge til grund for en uddannelsesplan. Planen skal identificere elevens egu-forløb og fungere som et styringsredskab, som både elev, kommune, virksomhed(er) og skole(r) kan anvende for at skabe et forløb for den enkelte egu-elev, der er så sammenhængende og velstruktureret som muligt. En uddannelsesinstitution mv. kan på kommunens vegne oprette og gennemføre egu for kommunen, uanset om det er en kommunal institution. I alle tilfælde skal der foreligge en nærmere aftale med kommunen om varetagelse af opgaven. Det er altid den pågældende kommunalbestyrelse, der har det endelige ansvar for opgaven, og som hæfter retligt og økonomisk for de indgåede aftaler. Der er således intet i vejen for, at opgaven kan udliciteres, men ansvaret forbliver hos kommunalbestyrelsen. Kommunen kan aftale med en skole eller en anden kommune mv., at den påtager sig det praktiske arbejde med at indgå egu-aftalen på kommunens vegne og påtager sig opfølgning og gennemførelsen af den plan, eleven har aftalt med kommunen evt. med skolen. Kommunen kan dække omkostningerne herved. 2.1 Udformning af uddannelsesplanen Uddannelsessplanen skal som minimum indeholde: Den kompetence, eleven forventes at erhverve sig. Indhold, mål og varighed af praktikdele. Indhold, mål og varighed af skoledele. Godskrivning - ved evt. fortsat uddannelse - af praktikdele efter aftale med det/de berørte faglige udvalg, hvis der er tale om erhvervsuddannelse - se kapitel 6. Godskrivning - ved evt. fortsat uddannelse - af skoledele efter aftale med den/de berørte skole(r) - se kapitel 6. Eventuelle aftaler om fritagelse for eksaminer/prøver, f.eks. hvis eleven er ordblind eller af andre grunde vil have svært ved at kunne gennemføre en eksamenssituation - se kapitel 5. Aftaler om særlig støtteundervisning eller andre hjælpeforanstaltninger - se kapitel 5. Som det fremgår af den uddannelsesplan, der er vist nedenfor i kapitel 10, anbefales det, at kommunen/erhvervsskolen (for både praktik- og skoledele) noterer indgåede aftaler vedrørende opfølgnings- eller evalueringssamtaler, ændringer mv. undervejs i forløbet. Uddannelsesplanen skal underskrives af eleven og den egu-ansvarlige i kommunen. Kommunen skal udlevere kopi af planen til eleven og den/de virksomhed(er) og det/de skole(er), som indgår i uddannelsen. Uddannelsesplanen skal omfatte alle uddannelsens skole- og praktikdele. Der kan være situationer, hvor en eller flere af disse må noteres med forbehold eller i mere generelle vendinger. Nogle uddannelsesinstitutioner planlægger ikke mere end et halvt år frem i tiden. Samtidig viser erfaringer, 11

13 at det kan være vanskeligt for egu-vejledere at få alle praktikaftaler i en uddannelsesplan på plads indenfor kort tid. Kommunen bør vejlede eleven omkring konsekvenser af ikke beståede og ikke gennemførte kurser. 2.2 Ændringer i den aftalte uddannelsesplan Der kan opstå et begrundet behov for ændringer i den aftalte uddannelsesplan af forskellige årsager. Dette kan lade sig gøre, når parterne er enige, jf. egu-loven 5, stk. 2. Ændringerne skal i givet fald noteres i den aftalte uddannelsesplan. Afbrydelse og genoptagelse af egu i forbindelse med barsel, orlov eller længerevarende sygdom kan aftales mellem parterne og skal fremgå af uddannelsesplanen. 2.3 Ophævelse af den aftalte uddannelsesplan En aftalt uddannelsesplan kan kun ophæves efter aftale mellem parterne, jf. 5, stk. 7, i egu-loven. Den tilrettelæggende kommune/erhvervsskole kan dog ophæve en aftalt plan, hvis eleven ikke følger planen. Hvis en elev flytter til en anden kommune, er hverken fraflytnings- eller tilflytningskommunen forpligtet af uddannelsesplanen, hvilket følger af uddannelsesplanens karakter af en bindende aftale mellem kommunen og eleven. Den modtagende kommune kan have en interesse i at overtage forpligtelserne i henhold til aftalen, evt. efter at have justeret den i overensstemmelse med de muligheder, der varierer fra kommune til kommune. Der er heller ikke noget i vejen for, at fraflytningskommunen efter aftale med elevens nye bopælskommune opretholder den aftalte uddannelsesplan, hvis det er praktisk muligt, og den modtagende kommune er indstillet på at dække omkostningerne. 12

14 3. Vejledning De hidtidige erfaringer med egu viser klart, at vejledning og opfølgning af de unge under et eguforløb er af afgørende betydning. Opfølgningen skal sikre kontinuiteten i en uddannelse, der kan være sammensat af mange forskelligartede elementer og give mulighed for at løse elevernes sociale og personlige problemer. Det primære formål med vejledningen er, at eleven når en personlig afklaring. Eleverne skal altså ikke blot vejledes, så de sættes i stand til at gennemføre en egu. Vejlederen skal samtidig være opmærksom på, at det i mange tilfælde kan være formålstjenligt at vejlede elever væk fra egu og over i arbejde eller anden ungdomsuddannelse - såkaldt positivt frafald - hvis egu-eleven i eguforløbet viser evne og vilje til fortsat uddannelse eller fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan være hensigtsmæssigt at udarbejde en egentlig vejledningsplan, som supplerer elevens uddannelsesplan. 3.1 Kommunens forpligtelse Kommunen har pligt til at vejlede alle kommunens unge under 19 år om uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, jf. lov nr. 786 af 14/10/99 om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelse 1, stk. 1. Unge, der har særlige vanskeligheder ved overgangen fra skole til fortsat uddannelse eller beskæftigelse, skal have tilbudt en mere omfattende og personlig vejledning, jf. bekendtgørelse nr. 783 af 24/08/94, om ungdomsvejledning 1, stk. 2. Kommunen har også vejledningspligt over for egu-elever, jf. bekendtgørelse om ungdomsvejledning 1, stk. 3. Da egu-elever ifølge egu-loven er unge i en utilfredsstillende situation med hensyn til uddannelse og beskæftigelse, hører de til den gruppe af unge, der skal have tilbudt den mere omfattende vejledning jf. bekendtgørelse om ungdomsvejledning 1, stk. 2. Herudover er kommunen som følge af egu-lovens 5 forpligtet til at indgå et samarbejde med eleven om uddannelsesplanen og bistå denne med ethvert praktisk problem i forbindelse med uddannelsen. Kommunen/erhvervsskolen har det overordnede ansvar for vejledningen i hele uddannelsesforløbet, og det vil være hensigtsmæssigt, at vejledningen så vidt muligt varetages af samme vejleder under hele uddannelsen, jf. bekendtgørelse om ungdomsvejledning 1, stk Vejledning under skoleophold De enkelte uddannelsesinstitutioner, som indgår i egu-uddannelsesplaner, har vejledningspligt i overensstemmelse med de regler, der gælder for den skoledel, egu-eleven deltager i. Herudover forudsættes det dog, at institutionerne på det generelle plan medvirker til rådgivning om udarbejdelse af uddannelsesplaner ved start af egu, i det omfang det er hensigtsmæssigt. Denne medvirken kan institutionen almindeligvis ikke beregne honorar for hverken fra kommunen eller fra eleven. I den udstrækning, en kommune ønsker yderligere rådgivning fra en uddannelsesinstitution om udarbejdelse af en konkret uddannelsesplan, må institutionen aftale de nærmere betingelser med kommunen. Under skoleforløb vil det ofte være underviseren, der træder i forgrunden som vejleder og varetager de daglige opgaver med vejledning af elever om beskæftigelsesmuligheder og parallelle uddannelsesmuligheder eller i forbindelse med løsning af personlige problemer hos eleverne, jf. 13

15 egu, Status 1995, s. 83, Undervisningsministeriet, Egu-eleven har dog stadig muligheden for at gå til den kommunale vejleder, der fortsat har det overordnede ansvar. Grænsen mellem de to instanser kan med fordel være flydende, men samarbejdet mellem kommunens egu-vejleder og underviseren mv. er vigtigt. 3.3 Vejledning under praktik Nogle egu-elever er uvante med at befinde sig på en arbejdsplads, og samtidig har praktikværten ofte ikke mulighed for at give eleven tilstrækkelig vejledning. På en praktikplads vil der som regel ikke være tid til andet end vejledning ifm. elevens faglige udvikling. Derfor er det væsentligt, at den egu-ansvarlige holder løbende kontakt med praktikvirksomhederne og indtager en opsøgende rolle i forhold til eleven, således at også personlige og sociale problemer kan tages op. Se mere herom i Evaluering af egu, Undervisningsministeriet, 1998, s. 129 samt Egu i praksis, Undervisningsministeriet, Efter afsluttet egu Den egu-ansvarlige skal som et minimum sikre, at eleven er bekendt med sin ret til at blive optaget i A-kasse, jf. egu-loven 1, stk. 1, sidste punktum. Se kapitel 8 nedenfor. Det er imidlertid anbefalelsesværdigt, at kommunerne søger at udstrække vejledningsindsatsen til at omfatte fasen efter afsluttet egu. Denne vejledning kan indeholde fællesarrangementer eller individuelle samtaler, hvor planer for job og uddannelse kan drøftes. 14

16 4. Praktikdelen 4.1 Formål Formålet med praktikdelen er jf. egu-loven 2, stk. 2: at give den unge viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner, som eleven kan bruge i en senere jobsituation at bibringe den unge de erfaringer med arbejde og samarbejde, som er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet at give den unge indsigt i struktur og arbejdsforhold på en arbejdsplads. 4.2 Praktikaftalen Godkendelse I henhold til 7, stk. 3, i egu-loven kan den kommune/erhvervsskole, der tilrettelægger egu-forløbet kun godkende en praktikaftale med en virksomhed, når en erhvervsskole i området har erklæret, at virksomheden ikke for tiden opfylder betingelserne for at ansætte en elev med et tilsvarende arbejdsområde inden for en erhvervsuddannelse eller landbrugets grunduddannelse, eller når skolen ikke kan anvise virksomheden en elev under erhvervsuddannelse eller landbrugets grunduddannelse. Udtalelse indhentes fra en fagligt relevant erhvervsskole i området, jf. bekendtgørelse om oprettelse af egu, 5, stk. 3. Hvis der ikke findes en sådan, må den lokale erhvervsskole tage stilling til, om betingelserne er opfyldt, uanset om den har uddannelser inden for det faglige område, den pågældende aftale vedrører. Udtalelsen skal være konkret begrundet og gælder kun for én egu-praktikaftale ad gangen. Når praktikaftalen først er indgået, kan den ikke ophæves med den begrundelse, at en erhvervsskole ønsker at udnytte uddannelsespladsen til en erhvervsuddannelse. Hvis kommunen ønsker at bruge pladsen til egu-praktik igen, skal den indhente en ny erklæring fra erhvervsskolen. Reglen om en erhvervsskoles udtalelse har til formål at sikre, at praktikpladsmuligheder for elever under erhvervsuddannelse anvendes i størst muligt omfang. Praktikpladserne for egu forudsættes i overvejende omfang stillet til rådighed af virksomheder, der ikke kan godkendes til erhvervsuddannelser, herunder nye og helt små foretagender, som evt. på et senere tidspunkt kan godkendes til en erhvervsuddannelse. Ca. 80% af alle virksomheder beskæftiger ikke elever under erhvervsuddannelserne. Virksomheder, som er godkendt til erhvervsuddannelse, men som samtidig har andre jobfunktioner, der er så smalle, at de ikke er dækket af erhvervsuddannelser, samt nye jobfunktioner, der ikke er dækket af eksisterende uddannelser, er også oplagte som praktikpladser for egu-elever. 15

17 4.2.2 Udformning af praktikaftalen Kommunen/erhvervsskolen bistår eleven med at opnå praktikaftale og forsyner den med en påtegning om elevens arbejdsområder og -funktioner samt en påtegning om, hvad målet er for praktikopholdet som led i den samlede uddannelsesplan, jf. egu-loven 7, stk. 2. Oplysningerne i en praktikaftale, jf. egu-loven 6, om arbejdsområde og funktioner bør så vidt muligt kunne lede direkte til en konkret kollektiv overenskomst eller til andre anerkendte eller aftalte vilkår. Derfor må oplysningerne i en praktikaftale være så præcise, som muligt. Se i øvrigt kapitel Når man indgår en praktikaftale, skal den formular, der er godkendt af Undervisningsministeriet benyttes. Formularen er optrykt som bilag til bekendtgørelse om oprettelse af erhvervsgrunduddannelser, se kapitel 9. Praktikaftalen skal ikke nødvendigvis være identisk rent typografisk med den, der følger som bilag til bekendtgørelsen, men indholdet skal være i nøjagtig overensstemmelse hermed. Se iøvrigt kapitel Der kan være flere forskellige praktiksteder i et egu-forløb. Det enkelte praktikforløb skal tilrettelægges i overensstemmelse med den uddannelsesplan, der er lavet. Hvert praktiksted skal derfor være informeret om uddannelsesplanen Arbejdstid Egu-elever skal i udgangspunktet være fuldtidsbeskæftiget under hele uddannelsen. De skal således under praktikophold normalt arbejde 37 timer om ugen. Se afsnit 5.3 med hensyn til forskellige muligheder for at kombinere skole og praktik. I helt særlige tilfælde er der dog mulighed for, at egu-eleven ikke beskæftiges på fuld tid i praktik. Kravet om en samlet uddannelsestid på 2 år (jf. dog 3, stk. 2, i egu-loven) forudsætter fuldtidsbeskftigelse. Hvis den ugentlige arbejdstid nedsættes, må uddannelsens samlede varighed derfor forlænges tilsvarende. Uddannelsen kan dog kun forlænges med op til ét år - jf. 3, stk. 1, i egu-loven - hvilket må tages i betragtning ved nedsættelse af arbejdstiden. Der skal i beregningen desuden tages hensyn til det samlede antal skoleuger med heltidsundervisning i den enkelte eguplan, således at eleven samlet er på skole og i praktik i en periode, der svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år. Det kan i nogle tilfælde være hensigtsmssigt at kombinere skoleundervisning og praktik i løbet af ugen, således at eleven ud fra en samlet betragtning er under fuldtidsuddannelse inden for en normal arbejdsuge - jf. afsnit 5.3, afsn. 4. Hvis eleven ikke kan arbejde i praktik i mere end f.eks. 25 timer om ugen, kan eleven måske klare at supplere op med skoleundervisning i et omfang, der modsvarer de resterende timer Prøvetid i praktiktiden De første tre måneder i virksomheden er prøvetid, hvis praktikaftalen omfatter seks måneder eller mere. Ved kortere praktikophold kan prøvetiden vare en eller to måneder efter aftale, jf. pkt. 6 i formularen for praktikaftaler - se kapitel 9. Der er tilsvarende prøvetid i evt. nyt praktikophold i en eller flere andre virksomheder. Hvis eleven er i praktik flere gange i samme virksomhed, skal der kun fastsættes prøvetid under det første praktikophold. I prøvetiden kan arbejdsgiveren eller eleven opsige aftalen uden at oplyse grunden hertil. Skoleophold regnes ikke med i prøvetiden. Efter prøvetidens udløb kan aftalen ikke opsiges af den ene part, medmindre aftalen væsentlig misligholdes af den anden part, eller en væsentlig 16

18 forudsætning for aftalen er bristet. Hvis parterne aftaler ændringer i eller bringer aftalen til ophør, skal dette godkendes af den pågældende tilrettelæggende kommune eller erhvervsskole. 4.3 Praktik på værkstedsskole De uddannelsesinstitutioner, der er omtalt i bekendtgørelse om oprettelse af egu, 2, stk.1, kan udbyde værkstedskolepraktik, hvis det kan lade sig gøre efter de regler, der gælder for de pågældende skoler. Aftale om praktik på værkstedsskole fastsættes i uddannelsesplanen, jf. eguloven 5, stk. 2. Det er den tilrettelæggende kommune eller erhvervsskole, der godkender denne praktik i det konkrete tilfælde og vurderer, om skolen kan tilgodese kravet om arbejdspladslignende forhold og faglig oplæring i overensstemmelse med uddannelsesplanens tilsigtede kompetence. En uddannelsesinstitution kan ikke pålægges at stille værkstedsskolepraktik til rådighed for eguelever. Kommunen kan alene opfordre en uddannelsesinstitution hertil, hvorefter de nærmere vilkår kan aftales mellem kommunen og uddannelsesinstitutionen. Om økonomiske forhold i forbindelse med praktik på værkstedsskole, se kapitel

19 5. Skoledelen 5.1 Formål Skoleundervisningen har flere formål, jf. egu-loven 2, stk. 3. Den skal give: kundskaber og praktiske færdigheder af betydning for arbejdsfunktioner, der indgår i praktikdelen af uddannelsen, forudsætninger for en bredere forståelse af den erhvervede erfaringsbaggrund samt forudsætninger for fortsat uddannelse og kendskab til pligter og rettigheder i arbejdslivet og i samfundet. 5.2 Skoledelens elementer Skoledelen kan bestå af ét eller flere elementer fra én eller flere uddannelsesaktiviteter. Det fremgår af bekendtgørelse om oprettelse af egu, 2, stk.1, hvilke uddannelsesaktiviteter, der kan anvendes i forbindelse med egu. Bestemmelsen opregner således samtlige mulige uddannelseslovområder. Skoledelene kan kun finde sted inden for et lovområde, der er nævnt i 2, stk.1. De enkelte uddannelsesinstitutioner kan i egu-sammenhæng kun tilbyde dele af uddannelser, som de er godkendt til at udbyde eller som institutionen efter de gældende regler har lov til at udbyde uden specifik godkendelse. Den enkelte skoledel skal så vidt muligt udgøre et afsluttet fagligt/pædagogisk forløb, jf. egu-lovens 5, stk. 1, sidste punktum, og der gælder de normale bestemmelser for undervisningens indhold, mål og bedømmelse som for de øvrige elever, der deltager. Det kan dog aftales i uddannelsesplanen, at eleven ikke skal deltage i eksamen eller anden form for afsluttende bedømmelse, jf. bekendtgørelse om oprettelse af egu, 2, stk. 3. Dette kan have konsekvenser for, om en skole vil godskrive undervisningen ved eventuel fortsat uddannelse. Se nærmere herom i kapitel 6. Skoleundervisningen i egu må ikke være identisk med hele skoleundervisningen i en erhvervsuddannelse, landbrugets grunduddannelse, en social- og sundhedsuddannelse eller en søfartsuddannelse, jf. 2, stk. 2, i bekendtgørelse om oprettelse af egu. Ellers er der ingen regler for, hvordan elementerne kan sammensættes fra de forskellige uddannelsesområder, der er nævnt i bekendtgørelsens 2, stk. 1. Hvis en uddannelsesinstitution afslår at deltage i samarbejdet om egu, må kommunen forsøge at finde andre tilfredsstillende skoleforløb. Hvor sådanne alternativer ikke findes, kan problemet i sidste instans rejses over for Undervisningsministeriet, som har mulighed for at pålægge uddannelsesinstitutionen at deltage i det lokale samarbejde om egu, jf. 1, stk. 4, i egu-loven. Eleven er under alle sine skoleophold underlagt de samme ordens- og fraværsregler, som gælder for andre elever i den pågældende uddannelse på skolen, jf. bekendtgørelse om oprettelse af egu Uddannelses- og jobkvalificerende forløb - ujf En erhvervsskole kan tilbyde uddannelses- og jobkvalificerende forløb - ujf, jf. lov om erhvervsskoler, nr. 704 af 03/09/99, 1, stk. 2 og jf. bekendtgørelse nr. 149 af 19/03/96 om uddannelses- og jobkvalificerende forløb. Disse forløb - ujf - kan udgøre elementer i eguskoledele, jf. bekendtgørelse om oprettelse af egu, 2, stk. 1, nr

20 Forudsætningen er, at der foreligger en undervisningsplan på skolen for det aktuelle ujf, som skal kunne danne grundlag for, at den enkelte egu-elev kan vælge forløb og få disse indarbejdet i sin individuelle uddannelsesplan. Om økonomiske forhold i forbindelse med ujf, se kapitel Holdforløb Egu er som udgangspunkt individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den enkelte unges behov. Det udelukker imidlertid ikke, at der med fordel kan etableres holdforløb for egu-elever. Flere kommuner har etableret holdbaserede introduktionsforløb i regi af en ungdomsskole eller ungdomsvejledningen mv. I større kommuner, eller i tilfælde hvor en række mindre kommuner samarbejder, kan der være begrundelse for, at en eller flere af skoleperioderne gennemføres på holdbasis, hvor der er etableret særlige egu-skoleforløb inden for bestemte brancheområder. Mere herom i egu i praksis, Undervisningsministeriet, Varighed af skoledelen i egu I egu skal skoledelen have en varighed på mellem 20 og 40 uger. Antallet af skoleuger beregnes på baggrund af den egentlige planlagte skoleundervisning. Ferie af mere end nogle dages varighed under eller umiddelbart efter en skoleperiode skal dermed ikke medregnes i skoleperiodens varighed, selvom der udbetales skoleydelse under ferien jf. afsn Forlænges uddannelsen, jf. egu-loven 3, stk. 1, er der også mulighed for at lægge skoleuger i det 3. år af uddannelsen, så længe det samlede antal skoleuger ikke overstiger i alt 40 uger. Der er ikke med egu-loven sat bestemte krav til antallet af undervisningstimer pr. uge i de skoleuger. Det forudsættes dog, at en egu-elever følger den pågældende uddannelsesinstitutions norm for heltidsundervisning. Der kan være begrundelse for, og det er muligt, at kombinere skole og praktik i løbet af en dag eller en uge. Eksempelvis kan en elev gå på skole om formiddagen og i praktik om eftermiddagen, eller gå på skole de to første dage i ugen og i praktik de tre resterende. Forudsætningen er, at uddannelsesinstitutionens norm for heltidsundervisning overholdes, at den samlede skoleundervisning ikke strækker sig ud over 40 uger omregnet til heltidsundervisning, og at den samlede uddannelse ikke varer mere end to år, i særlige tilfælde dog med forlængelse op til tre år. 5.4 Specialpædagogisk støtte Når der i et egu-forløb indgår dele af eller helheder fra erhvervsskolernes uddannelser, kan der under disse skoleforløb tilbydes individuel specialpædagogisk støtte, som imødekommer eguelevens særlige uddannelsesforudsætninger. Det gælder, hvis eleven f.eks. har et handicap eller andre vanskeligheder, der kan sidestilles hermed. Bestemmelserne om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelser mv. findes i bekendtgørelse nr af 15. december 1993 om specialpædagogisk støtte. Erhvervsskolerne er landbrugsskoler, handelsskoler og tekniske skoler samt nogle få faglige specialskoler. Social- og sundhedsskolerne administreres af amterne, hvorfor man må undersøge på den enkelte social- og sundhedsskole, hvordan ordningen administreres. Ansøgning om tilskud til individuel specialpædagogisk støtte indgives alene af erhvervsskolen, der har ansvar for det pågældende egu-skoleforløb, til Uddannelsesstyrelsen. Blanketterne hertil findes 19

21 på alle erhvervsskoler eller fås ved henvendelse til ét af de to sekretariater for specialpædagogisk støtte enten på Silkeborg Tekniske Skole tlf eller på Skive Handelsskole tlf Til hvert af sekretariaterne er knyttet en fagkonsulent for specialpædagogisk støtte, der, som det øvrige personale, kan bistå med råd og vejledning. Det anbefales, at egu-ansvarlige søger oplysning om den specialpædagogiske støttes indhold og bestemmelser i en række vejledninger, to videofilm, en maxikassette, hvori der findes demonstrations CD ROM skiver og forskelligt informationsmateriale. Bestillingsliste hertil kan fås fra sekretariaterne for specialpædagogisk støtte eller i Uddannelsesstyrelsens kontor for børn, unge og voksne med særlige behov tlf Langt den overvejende del af Uddannelsesstyrelsens godkendte tilskud til specialpædagogisk støtte ydes i form af naturalier, der udstationeres på erhvervsskolen til eleven. Alle undervisningsmidler og tilhørende udstyr skal returneres, når eleven afslutter det specialpædagogiske tilbud. Der ydes kun sjældent og i stærkt begrænset omfang tilskud til mere traditionel specialundervisning eller lærertimer i øvrigt. Hvis en egu-elev, der deltager i et undervisningsforløb på en erhvervsskole, som afsluttes med en eksamen eller prøve, har fået godkendt specialpædagogisk støtte til det forløb, skal eleven tilbydes en særlig eksamensordning, der indebærer, at eleven kan aflægge prøven under former og vilkår, som afspejler de former og vilkår, den forudgående undervisning er gennemført under. (Se f.eks. Vejledning om prøver og eksaminer for erhvervsuddannelseselever med handicap, Undervisningsministeriet, 1994). Det bemærkes, at der ikke kan søges om specialpædagogisk støtte, førend eleven er optaget på et skoleophold, idet den pågældende skole først skal have kendskab til eleven, inden der tages stilling til evt. specialpædagogisk støtte. 5.5 Forsøg og udvikling Ifølge 12 i egu-loven kan der ydes tilskud til udviklingsprojekter vedrørende udvikling af ikke allerede eksisterende undervisningsforløb, som kan indgå i egu, samt til projekter til udvikling af undervisningsformer og -indhold - f.eks. undervisningsdifferentiering - der tager udgangspunkt i egu-elevernes særlige forudsætninger og behov. Ansøgningsskema og vejledning kan rekvireres hos Uddannelsesstyrelsen, området for erhvervsfaglige uddannelser, tlf Som noget nyt, kan undervisningsministeren nu også gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme uddannelsesforsøg, jf. egu-loven 11a. Dette betyder, at der kan gennemføres forsøg med erhvervsgrunduddannelsen, bl.a. i forbindelse med regeringens samlede indsats på ungdomsuddannelsesområdet. 20

22 6. Gennemførelsesbeviser, merit og uddannelsesbevis 6.1 Gennemførelsesbevis Efter tilfredsstillende gennemførelse af de enkelte praktikophold og skoleophold udsteder praktikvirksomhederne og skolerne bevis for gennemførelsen, jf. egu-loven 4, stk. 2. Se et eksempel på et gennemførelsesbevis i kapitel 10. Et gennemførelsesbevis for et praktikophold skal indeholde oplysninger om mål, arbejdsområder og funktioner, og det udfærdiges af praktikvirksomheden eller værkstedsskolen, jf. bekendtgørelse om oprettelse af egu, 7, stk. 2. For skoleopholdet skal beviset indeholde oplysninger om undervisningens mål og indhold og elevens standpunkt. Hvis eleven opfylder betingelserne for at få et sædvanligt eksamensbevis, bruger man dette i stedet for, jf. bekendtgørelse om oprettelse af egu, 7, stk Godskrivning af uddannelsesdele - merit De enkelte elementer i et uddannelsesforløb skal så vidt muligt hver for sig udgøre et afsluttet forløb, så der er mulighed for at opnå godskrivning for de enkelte uddannelsesdele ved fortsat uddannelse, jf. egu-loven 5 stk. 1. Den forventede godskrivning for skoleundervisning og den forventede godskrivning for praktikophold i en evt. efterfølgende erhvervsuddannelse skal fremgå af uddannelsesplanen. Afgørelsen af, om en elev kan opnå godskrivning af praktikuddannelse i en efterfølgende erhvervsuddannelse, kan udskydes i indtil et år efter uddannelsesplanens iværksættelse. Den godskrivning, den unge kan opnå, vil konkret afhænge af de uddannelseselementer, der indgår i den unges egu. De modtagende uddannelsesinstitutioner giver godskrivning for skoleelementer, mens de faglige udvalg, for så vidt angår erhvervsuddannelserne, tager stilling til eventuel godskrivning for praktik og forkortelse af en erhvervsuddannelse. Godskrivning i forhold til en konkret uddannelse kan udformes som et løfte afgivet af den modtagende uddannelsesinstitution eller det faglige udvalg. Et sådant løfte er bindende for den institution eller det udvalg, der har afgivet det, under forudsætning af, at eleven når de mål, der er opstillet i uddannelsesplanen. Det forudsættes, at den godskrivende uddannelsesinstitution foretager de konkrete vurderinger. Hvis der ikke foreligger noget skriftligt fra den modtagende uddannelsesinstitution, og hvis den ikke er blevet inddraget i en forhåndsvurdering af uddannelsesplanen, står den helt frit ved en efterfølgende forespørgsel om godskrivning. En skole er derfor heller ikke bundet af et løfte om godskrivning, som en anden skole eventuelt måtte have afgivet. I praksis kan det dog næppe tænkes, at f.eks. en teknisk skole vil underkende et løfte, afgivet af en anden teknisk skole. Hvis der foreligger eksamensbeviser eller godkendte kursusbeviser, vil eleven altid kunne anvende de almindelige godskrivningsregler, der gælder for den pågældende uddannelse. Hvis en elev får godskrevet dele af skoleundervisningen i f.eks. en erhvervsuddannelse, forventes det som udgangspunkt, at den pågældende har færre lektioner end andre erhvervsuddannelseselever inden for samme uddannelse. En eventuel eksamensgodskrivning vil i alle tilfælde kunne overføres, så eleven normalt ikke skal til eksamen i de godskrevne dele. Det kan også være en mulighed, at erhvervsskolen tilbyder supplerende undervisning eller valgfag inden for de rammer, der er til stede, hvorved eventuelle huller fyldes ud. 21

23 6.3 Uddannelsesbevis Efter gennemførelse af hele uddannelsen modtager eleven et uddannelsesbevis på grundlag af ovennævnte gennemførelsesbeviser. Den skole, eleven har haft sit sidste skoleophold på, udfærdiger uddannelsesbeviset, jf. 4, stk. 1, i egu-loven. Ved planlægning og aftale om sidste og afsluttende skoleophold bør kommunen oplyse skolen om forpligtelsen til at udfærdige uddannelsesbeviset. Af uddannelsesbeviset skal det bl.a. fremgå, hvad der har været den samlede uddannelses mål, indhold og varighed. De oplysninger, der skal fremgå af uddannelsesbeviset, fremgår af 7, stk. 1, i bekendtgørelse om oprettelse af egu. Hvis eleven af forskellige årsager ikke gennemfører hele uddannelsen og derfor ikke kan få et uddannelsesbevis, har eleven krav på dokumentation for den delvist gennemførte uddannelse. Denne dokumentation udfærdiges af den skole, hvor eleven sidst har modtaget undervisning. Dokumentationen består af de opnåede gennemførelsesbeviser for skole- og praktikophold samt en erklæring fra det sted, hvor uddannelsen blev afbrudt, jf. bekendtgørelse om oprettelse af egu, 7, stk

24 7. Økonomiske forhold 7.1 Den kommunale budgetgarantiordning og bloktilskud Egu-skoleundervisningen finansieres via taxametertilskud fra staten til statslige uddannelsesinstitutioner, fra amtet via amtslige uddannelsesinstitutioner og af kommunerne på kommunale uddannelsesinstitutioner via bloktilskud fra staten. Ifølge lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, lov nr. 488 af 18/06/99, 10 stk. 2, nr. 5 er egu omfattet af budgetgarantiordningen. At være omfattet af budgetgarantiordningen vil sige, at den kompensation kommunerne får til egu via bloktilskuddet udregnes for kommunerne under èt på baggrund af foregående års udgifter. Selve reguleringen foretages to år efter, at tilskuddet er udbetalt. Hvis de samlede udgifter til egu-formål for kommunerne under ét øges, vil alle kommuner få et øget bloktilskud til egu-formål. Hvis de samlede udgifter til egu-formål er lavere, vil alle kommuner få et mindre bloktilskud til egu-formål. Der vil altså ikke være et direkte forhold mellem højere eller lavere udgifter til egu-formål i den enkelte kommune og den bloktilskudsregulering, som den pågældende kommune opnår via budgetgarantien. Samtidig er den regulering af bloktilskuddet som følger af budgetgarantien ikke øremærket til bestemte formål. Der har i praksis været usikkerhed, om hvilke udgifter, der kan opgøres på den kommunale budgetgaranti. Følgende udgifter kan opgøres på budgetgarantien: Udgifter til skoleydelse til elevernes leveomkostninger under skoleophold, jf. 5, stk. 3 i eguloven. Udgifter til skoleydelse ved praktik på værkstedsskole, jf. 3, stk. 3 i egu-loven. Udgifter i forbindelse med praktik på værkstedsskole, som værkstedsskolen har ved at beskæftige eleven, jf. 3, stk. 3 i egu-loven. Kommunernes supplerende tilskud til skoleundervisningen, jf. 13, stk. 1, sidste punktum i eguloven, jf. kapitel Kommunernes udgifter til særlige undervisningsforløb, som den rekvirerer på en skole, jf. 13, stk 2 i egu-loven. Hermed menes særligt tilrettelagte forløb, som ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan henføres til en bestemt takst for eksisterende uddannelse, jf. kapitel Kommunernes udgifter til undervisning og vejledning på kommunalt finansierede institutioner. Det drejer sig om ungdomsskoler og kurser i regi af ungdomsvejledningen jf. 2, stk. 1 nr. 13 og 18 i bekendtgørelse om oprettelse af egu. 7.2 Finansiering af vejledning af egu-elever Kommunen afholder selv sine udgifter i forbindelse med vejledning af egu-elever. Med hensyn til opgørelse på budgetgarantien, se kapitel 7.1. Når en erhvervsskole tilrettelægger egu-forløbet, yder staten tilskud til vejledning, jf. egu-loven 13, stk

25 7.3 Financiering under praktikdelen Arbejdsgivernes elevrefusion - AER En arbejdsgiver kan, for en egu-elev under 25 år, modtage et AER-tilskud. Forudsætningen for at modtage AER-tilskud er, at egu-eleven i en forudgående periode på mindst 6 mdr. - før start på egu - har modtaget kontanthjælp og/eller ydelser i henhold til lov om aktiv socialpolitik. For at undgå, at arbejdsgiveren selv skal dokumentere, at eleven opfylder disse betingelser, er der truffet aftale mellem AER og Kommunernes Landsforening om, at den enkelte kommune på en attestationsblanket dokumenterer, at eleven opfylder betingelserne på tidspunktet for aftalens påbegyndelse. Se kapitel Når kommunen har udfyldt en attestationsblanket for en egu-aftale behøver praktikværterne i aftalen ikke at dokumentere, at eleven opfylder de nævnte betingelser. Arbejdsgiveren skal herefter blot udfylde en ansøgning om AER-tilskud. Der skal vedlægges kopi af praktikaftalen. Ansøgningsblanket om AER-tilskud, se kapitel 10.6 kan rekvireres hos AER, tlf eller e- mail: aer@atp.dk. Blanketten kan downloades på AER's hjemmeside: Hvis en egu-elev skifter praktikplads inden for rammerne af den aftalte uddannelsesplan, vil den ny arbejdsgiver også kunne modtage AER-tilskud. De praktikaftaler, der indgår i den samlede egu-plan for eleven, vil således være tilskudsberettigede. En praktikaftale skal have en samlet varighed på mindst 3 mdr., og den må ikke ophæves i prøvetiden. Tilskuddet udgør i 2000 kr pr. elev pr. år eller kr pr. elev pr. kvartal Elevløn i praktiktiden Inden for mange faglige områder er der etableret overenskomster eller protokollater for egu-elever. Når praktikaftalens arbejdsområde og funktioner er omfattet af en kollektiv overenskomst, gælder overenskomsten for aftalens løn- og arbejdsvilkår. Findes der ikke en sådan overenskomst, skal man bruge overenskomsten for elever eller lærlinge inden for tilsvarende arbejde, jf. egu-loven 6, stk. 2. For yderligere vejledning henvises til kommunernes lønningskontorer eller den pågældende faglige organisation. Hvis det følger af den overenskomst, egu-eleven er omfattet af, at der er stigende løn på 1., 2. og eventuelt 3. år som elev, skal egu-eleven have tilsvarende progression. Dette er tilfældet, uanset om eleven er omfattet af en egentlig egu-elevoverenskomst eller en overenskomst for elever eller lærlinge inden for tilsvarende arbejde. Tvivlsspørgsmål om hvilke vilkår, der skal gælde, afgøres af fagretslig vej, jf. egu-loven 6, stk. 2, jf. 22 i lov om Arbejdsretten. Der skal betales A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af løn fra en praktikvirksomhed Skoleydelse under praktik på værkstedsskole I henhold til 3, stk. 3 i egu-loven kan en praktikdel for en egu-elev foregå på en værkstedsskole med skoleydelse. De uddannelsesinstitutioner, der er omtalt i egu-bekendtgørelsen 2, stk.1, kan udbyde værkstedsskolepraktik. I praksis er det typisk erhvervsskoler og produktionsskoler. 24

26 Kommunerne betaler direkte til skolen for omkostninger ved elevens ophold på værkstedsskolen, og eleven selv modtager skoleydelse fra kommunen. Vedrørende opgørelse på budgetgarantiordningen, se kapitel 7.1. Hvis en ledig dagpengeberettiget elev, der har indgået egu-aftale med en tilrettelæggende erhvervsskole, går i praktik på en værkstedsskole, finansieres værkstedsskolens omkostninger af den tilrettelæggende erhvervsskole via tilskud fra staten. 7.4 Finansiering under skoledelen Skoleundervisningen Ifølge 13, stk. 1 i egu-loven finansieres skoleundervisningen som fastsat efter den gældende lovgivning for den pågældende uddannelse. Staten og amtskommunerne finansierer udgifterne til de skoledele, der finder sted på statsligt eller amtskommunalt finansierede uddannelser, mens kommunerne finansierer udgifterne til kommunalt finansierede uddannelsesinstitutioner. Kommunens udgifter for sidstnævnte er omfattet af budgetgarantien. Kommunen eller en erhvervsskole (for ledige dagpengemodtagere) kan yde supplerende tilskud til undervisningen, f.eks. i forbindelse med ekstraordinært små holdstørrelser, udvidet timetal, dobbeltlærerfunktion mv., jf. 13, stk.1, 2. punktum. Vedrørende opgørelse på budgetgarantien, se kapitel 7.1. En kommune eller erhvervsskole (for ledige dagpengemodtagere) kan ifølge egu-loven 13, stk. 2. yde tilskud til skoledele, der ikke kan finansieres ordinært i henhold til 13, stk. 1, 1. punktum i egu-loven. Der kan være tale om særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, eller en skoledel, der indeholder elementer fra en række forskellige uddannelser. Derved kan tilskuddet til undervisningen ikke med sikkerhed henføres til en bestemt takst for en eksisterende uddannelse. Udgiften hertil er omfattet af budgetgarantien, se kapitel 7.1. For erhvervsskolernes vedkommende yder staten tilskud til sådanne skoledele, jf. 13, stk Skoleundervisning på en produktionsskole Egu-elever kan som hidtil optages på en produktionsskole på ordinære vilkår, jf. bekendtgørelse om oprettelse af egu-uddannelser 2, stk. 1., nr. 15. Kommunen betaler skoleydelse til eleven. Produktionsskolerne indberetter således også kvartalsvise opgørelser over egu-aktiviteter i lighed med de øvrige aktiviteter til Undervisningsministeriet, hvorefter staten yder ordinært driftstilskud Skoleundervisning på daghøjskoler Egu-elever kan optages på daghøjskoler, jf. bekendtgørelsen om oprettelse af egu-uddannelser 2, stk. 1, nr på samme vilkår som øvrige daghøjskoleelever. I henhold til daghøjskolelovens 13 udmelder undervisningsministeren en aktivitetskvote til hver enkelt skole, hvortil der ydes statstilskud. Kvoten kan bl.a. omfatte egu-elever, der indgår i såvel beregningsgrundlaget for fordelingen af kvoterne som i tilskudsberegningen til daghøjskoler. Det er skolens afgørelse, hvorvidt kvotens størrelse giver mulighed for optag af egu-elever. 25